Formålet med projektet er at kvalificere om retningslinjerne er hensigtsmæssig i sin generelle karakter og udgør det bedste faglige grundlag/råd til kommunerne, baseret på seneste viden om miljøteknologi og rensning af spildevand

1. Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
VURDERING AF RETNINGSLINJER
FOR PILEANLÆG

2. Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
VURDERING AF RETNINGS-
LINJER FOR PILEANLÆG
Rekvirent Miljø- og Fødevareministeriet
Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Rådgiver Orbicon A/S
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Projektnummer 3631500145
Projektleder Esben Wilson Bruun
Kvalitetssikring Steen Nielsen
Revisionsnr. 0
Godkendt af Steen Nielsen
Udgivet 14-12-2015

3. INDHOLDSFORTEGNELSE
1 FORMÅL ...................................................................................................6
2 METODE ...................................................................................................6
3 OM GÆLDENDE RETNINGSLINJER ......................................................8
3.1 Afgrænsning af et ’standard pileanlæg’ jf. retningslinjerne..............8
4 SAMMENFATNING AF ORBICONS UNDERSØGELSE .......................10
5 ANBEFALINGER TIL ÆNDRINGER/NYE INDFØJELSER TIL GÆL-
DENDE RETNINGSLINJER....................................................................12
6 OPSAMLING AF ERFARINGER FOR LUKKEDE PILEANLÆG (RAP-
PORT NR. 25: RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF PILEAN-
LÆG OP TIL 30 PE)................................................................................13
6.1 Dimensionering af lukkede pileanlæg............................................13
6.2 Etablering af lukkede pileanlæg ....................................................15
6.2.1 Bundfældningstank.........................................................16
6.2.2 Fordelersystem...............................................................16
6.3 Indkøring af lukkede pileanlæg......................................................16
6.4 Drift og vedligehold af pileanlæg ...................................................17
6.5 Saltholdigt bundvand – indflydelse på vegetationen .....................18
6.6 Nye pileanlægs typer, der ikke følger gældende retningslinjer......18
7 OPSAMLING AF ERFARINGER FOR PILEANLÆG MED NEDSIVNING
(RAPPORT NR. 26: RETNINGSLINJER FOR ETABLERING AF PILE-
ANLÆG MED NEDSIVNING OP TIL 30 PE) ..........................................20
8 FORSLAG TIL VIDERE ARBEJDER......................................................21
9 REFERENCE LISTE ...............................................................................23

4. BILAGSFORTEGNELSE
Bilag 1 - Spørgeguide udarbejdet på baggrund af Retningslinjerne nr. 25 og 26.
Bilag 2 - Interview med Peder Gregersen, Center for recirkulering
Bilag 3 - Interview med René Killian, Killian Water
Bilag 4 – Referater fra møder vedr. Pileanlæg i Næstved Kommune

5. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
5 / 39
VURDERING AF RETNINGSLINJER FOR PILEANLÆG
1 FORMÅL
Formålet med projektet er at kvalificere om retningslinjerne er hensigtsmæssig i sin ge-
nerelle karakter og udgør det bedste faglige grundlag/råd til kommunerne, baseret på
seneste viden om miljøteknologi og rensning af spildevand.
Opgaven består i at gennemgå rapporterne
 Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE (rapport nr. 25)
 Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE (rapport
nr. 26)
Undersøgelsen vil konkret bidrage med en arbejdsrapport, der med baggrund i gæl-
dende retningslinjer for pileanlæg, kommer med specifikke anvisninger til evt. nye
funktions- eller driftsanbefalinger i det omfang, der kan påvise ny miljøteknologisk vi-
den eller praksis på området. Rapporten vil konkret liste afsnit i eksisterende retnings-
linjer, der anbefales opdateret med ny viden og/eller komme med forslag til nye anbe-
falinger til funktion og drift.
I denne rapport benyttes ’lukkede pileanlæg’ for anlæg med membran (Retningslinjer
for etablering af pileanlæg op til 30 PE) og ’pileanlæg med nedsivning’ for anlæg med
nedsivning (Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE)
2 METODE
Rapporterne gennemgås med henblik på at vurdere retningslinjerne overordnet, her-
under om der er sket en udvikling indenfor pilerensningsområdet, og om retningslinjer-
ne er baseret på seneste miljøteknologiske viden. Baggrundsrapporten ’Etablering af
Pileanlæg – Baggrundsrapport’ (rapport nr. 27) er inddraget i undersøgelsen i mindre
omfang bl.a. i forbindelse med gennemgang af selve dimensioneringen og nedbørs-
kort.
Nærværende undersøgelse er således ikke en teoretisk undersøgelse af alle aspekter
i retningslinjerne, men en overordnet screening af retningslinjerne som beskrevet her-
over.
Ovenstående opgave er blevet løst gennem:
 Interviews
Kvalitativ inddragelse af private aktører med teoretisk og praktisk viden om
etablering og drift af pileanlæg. Inddragelsen er sket i form af telefoninter-
views baseret på gennemgangen af rapporterne. Formålet med interviews er
at undersøge om der er sket en udvikling siden rapporterne blev skrevet. Fx.

6. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
6 / 39
er fremgangsmåden ændret? benyttes ny miljøteknologi og/eller design? be-
nyttes vejledningen?
 Vurdering af ny miljøteknologi eller praksis med pileanlæg
Ny miljøteknologi og/eller praksis med pileanlæg vil blive vurderet såfremt
disse anbefales. Vurderingen vil bygge på dokumentation i form af testresul-
tater/undersøgelser, mens erfaringer med pileanlæg der pt. ikke er dokumen-
teret ved undersøgelser eller lign. nævnes i rapporten såfremt det skønnes
relevant for rapportens formål
 Besigtigelse af pileanlæg
Undersøgelsen omfatter desuden besigtigelse af nyudviklet pileanlæg
På basis af udarbejdet spørgeguide (bilag 1) er der i løbet af projektet interviewet en
række aktører med erfaring i pileanlæg og brug af retningslinjerne:
Peder Gregersen, Center For Recirkulering (CFR)
Peder Gregersen oplyser at have været involveret som rådgiver i dimensioneringen og
etableringen af pileanlæg til ca. 4700 hustande. Ud af de 4700 husstande som CFR
har rådgivet er ca. 60 anlæg etableret med nedsivning, mens de resterende alle har
været anlæg med membran. Gregersen anslår som et forsigtig skøn at have rådgivet i
forbindelse med 80 % af alle pileanlæg i Danmark.
René Kilian, Kilian Water (KW)
Rene Kilian anslår at have dimensioneret og etableret 20-25 pileanlæg, hvoraf alle på
nær èt anlæg har været med membran. Kilian Waters primære speciale er beplantede
filteranlæg.
Herudover er kloakmestrene Johannes Molke fra Molke og Søn, der har etableret 4
lukkede pileanlæg og Dennis Hansen fra DH Erhvervshjælp, der har etableret ca. 25
lukkede pileanlæg, blevet interviewet omkring deres erfaring med dimensionering,
etablering og drift af pileanlæg.
Et ny-udviklet og ny-etableret pileanlæg uden bundfældningstank udviklet af SBR In-
novation ved Steen B. Rasmussen (SBR) er desuden besigtiget og vi har haft en dia-
log med Steen B. Rasmussen om anlæg og design.
Endelig har Søren Gabrielsen, Orbicon, og Inge Falager, Teknologisk Institut, samt
Pia Jeppesen, Næstved Kommune, bistået med viden og input til nærværende under-
søgelse.

7. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
7 / 39
3 OM GÆLDENDE RETNINGSLINJER
Rapporterne ’Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE’ (rapport nr. 25) og
’Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE’ (rapport nr. 26)
blev udgivet i 2003 af Miljøstyrelsen. Projektet blev udført i samarbejde mellem Tekno-
logisk Institut, Hedeselskabet, WEMS og Center for Recirkulering og arbejdsgruppen
bestod af:
Peder Gregersen, Center for Recirkulering
Søren Gabriel, Hedeselskabet, Miljø og Energi
Hans Brix, WEMS, Århus Universitet
Inge Faldager, Rørcentret, Teknologisk Institut
Herudover bistod en større følgegruppe med viden og input til projektet.
3.1 Afgrænsning af et ’standard pileanlæg’ jf. retningslinjerne
Gældende retningslinjer for pileanlæg beskriver et ’standard anlæg’ op til 30 PE, der
er baseret på en grundig gennemgang af hidtidige erfaringer med pileanlæg, spørge-
undersøgelser, klimadata og teoretisk viden i relation til emnet (jf. Baggrundsrapport –
rapport nr. 27). Pileanlægget beskrevet i Retningslinjerne omfatter et anlæg baseret
på få input af materialer, da størstedelen af anlæggets volumen består af den jord, der
opgraves (og tilbagelægges) i forbindelse med etableringen af anlægget.
Et standard pileanlæg angives i Retningslinjerne som et afløbsanlæg bestående af
(Figur 1):
 Tilløbssystemet
 Bundfældningstank/det mekaniske renseanlæg
 Pumpebrønd
 Pileanlæg med fordelersystem
Figur 1. Principskitse af et afløbsanlæg med pileanlæg med membran.

8. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
8 / 39
For lukkede pileanlæg gælder at anlægget er anlagt med membran mod omgivende
jord, således at alt spildevand forbliver i anlægget. Pileanlæg med nedsivning anlæg-
ges uden membran.
Selve opbygningen af et standard lukket pileanlæg består af en membran, jord, forde-
lerrør og fordelerlag (plastkassetter), drænlag (typisk nøddesten), drænrrør og inspek-
tionsbrønd (Retningslinjer, kapitel 6). Et standard pileanlæg har en bredde på 8 meter
og en dybde på 1,5 meter. Længden afhænger af den tilførte vandmængde.
Pileanlæg med nedsivning opbygges og dimensioneres som udgangspunkt som luk-
kede pileanlæg dog uden membran, bunddræn og inspektionsbrønd. Arealet kan re-
duceres if. til et lukket pileanlæg på baggrund af en undersøgelse af jordens kornstør-
relses fordeling og/eller hydrauliske ledningsevne.
Pileanlæggene er endvidere afgrænset i retningslinjerne til:
 et anlæg, der startes med fuld kapacitet ved anlæggets etablering og med en
kapacitet op til og med 30 PE
 et anlæg, der ikke får tilledt regnvand, øvrigt overfladevand og drænvand
 et anlæg, der ikke tilledes spildevand der indeholder andre stoffer, end hvad
der sædvanligvis forekommer i spildevand fra husholdninger
Tilledes der spildevand til pileanlægget ”med en anden karakter end husspildevand,
kan retningslinjerne ikke benyttes, men der må i stedet udformes et konkret projekt,
der indeholder en konkret dimensionering af anlægget sat i forhold til spildevandets
sammensætning.”

9. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
9 / 39
4 SAMMENFATNING AF ORBICONS UNDERSØGELSE
Pileanlæg er en lavteknologisk, robust og enkel renseløsning til det åbne land, der vir-
ker, og som kræver minimal drift. Som sådan har der derfor ikke været det store behov
for at udvikle nye anlægstyper og miljøteknologi. De vigtigste enkeltstående forudsæt-
ninger for et velfungerende pileanlæg er at membranen er tæt, vegetationen trives og
dimensioneringen er korrekt if. til spildevandsmængde og nettonedbør.
Det er Orbicons vurdering at Retningslinjerne for både lukkede og åbne pileanlæg
(henh. rapport 25 og 26) stadig er anvendelige som grundlag for etablering af nye pile-
anlæg – både for sagsbehandlere i kommunerne og for entreprenørerne/kloakmestre-
ne. Der er dog en række opdateringer, der kan gøre rapporterne mere tidssvarende,
lettere at forstå for entreprenører og lettere at sagsbehandle efter (listet i næste afsnit
’Anbefalinger’).
Selvom retningslinjerne benyttes direkte som dimensioneringsgrundlag af kloakmestre
og entreprenører er det vores opfattelse at langt de fleste anlæg i dag dimensioneres
via rådgiver ’mellemled’ – primært ’Center For Recirkulering’. Den oprindelige tanke
med retningslinjerne var at de kunne benyttes direkte af entreprenører, der ikke var
’eksperter’ i pileanlæg.
Vigtigste konklusioner fra Orbicons undersøgelse:
 Inddragelse af ny teknologi
Der er kun i mindre grad er sket en inddragelse af ny teknologi eller nyudvik-
ling af pileanlæggene siden 2003. Indbukning af membran (Fig. 2), GPS og
vandstands-måler i inspektionsrør der logger data, er to eksempler. Disse ny-
udviklinger kan med fordel inddrages i en fremtidig revision af retningslinjerne.
 Anlæg dimensioneres ofte mindre end retningslinjerne foreskriver
Gældende Retningslinjer beskriver et ’standard pileanlæg’, der er dimensione-
ret til et minimums vandforbrug på 100 m3 (og derover) uanset om husstanden
reelt bruger mindre vand. Dette giver pileanlægget en robusthed i forhold til
udsving i spildevandsproduktionen fx hvis hustandens antal beboere øges.
I praksis indikerer vores undersøgelse imidlertid at mange anlæg specielt til 1
husstand dimensioneres mindre end hvad retningslinjerne foreskriver. Det bør
derfor undersøges nærmere om dimensioneringsgrundlaget i retningslinjerne
skal justeres eller alternativt at dimensioneringskriterierne skal indskærpes
overfor kommunerne, når der gives tilladelse til pileanlæg.
En vurdering af om dimensioneringsgrundlaget er passende vil kræve en un-
dersøgelse af udvalgte pileanlægs vandbalance, herunder dimensionering
sammenholdt med vandforbrug/spildevandsproduktion, fordampning og ned-
børsdata og evt. problemer med opstuvning af spildevand på terræn og over-
løb.

10. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
10 / 39
Udover dette bør en fremtidig revision af dimensioneringsgrundlaget benytte
senest tilgængelige nedbørsdata (fx år 1980-2010) justeret med en klimarela-
teret fremskrivningsfaktor.
 Tømning af salt hver 10. år ikke nødvendigt
Ifølge Retningslinjerne skal bundvandet i et pileanlæg tømmes ca. hvert 10.
år, da saltkoncentrationen antages at nå et niveau, der er hæmmende for ve-
getationen (Retningslinjer: afsnit 8.7).
Dette har vist sig ikke at være nødvendigt. Erfaringen fra de aktører der indgår
i Orbicons undersøgelse er at piletræerne i ældre anlæg (>10 år) ikke mistri-
ves.
 Pileanlægstyper
Lukkede pileanlæg dominerer, mens pileanlæg med nedsivning kun benyttes i
mindre grad. Ud af de ca. 4700 husstande, som Center for Recirkulering har
rådgivet har kun ca. 60 fået pileanlæg med nedsivning. Kilian Water har kun
rådgivet i forbindelse med ét anlæg med nedsivning.
Orbicons undersøgelse viser at der er etableret ’en del’ pileanlæg, der ikke
følger retningslinjerne både i form (hvælvede anlæg, smallere anlæg), og ma-
terialevalg. Hvor stor en andel disse udgør ud af det samlede antal pileanlæg
vides ikke.
Orbicon har i forbindelse med undersøgelsen besigtiget en ny type pileanlæg
uden bundfældningstank, der gør brug af bigballer (SBR Innovation, Clean-
tech 2).
Perspektiverne omkring pileanlæg uden bundfældningstank er interessante,
da det giver mindre drift og fritagelse for tømningsordning. Det anbefales dog
ikke på basis af nuværende erfaringsgrundlag at åbne retningslinjerne op for
pileanlæg uden bundfældningstank og anlæg med bigballer.
Samlet set er det Orbicons vurdering at det er for tidligt at vurdere om ret-
ningslinjerne bør bredes ud til nye typer anlæg. En sådan vurdering må bero
på veldokumenterede længerevarende undersøgelser (over flere år) af pilean-
læg med veletableret vegetation.
Vi anbefaler at afvente konklusioner fra MUDP-projektets ’Grøn teknologi til
fjernelse af fosfor og udnyttelse af slam fra de-centrale spildevandsanlæg på
landet’ vedr. muligheden for at fordele spildevand direkte på pileanlægget
uden brug af bundfældningstank. Undersøgelsesrapporten forventes medio
2018.’

11. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
11 / 39
5 ANBEFALINGER TIL ÆNDRINGER/NYE INDFØJELSER TIL GÆLDENDE
RETNINGSLINJER
I forbindelse med en kommende revision af Retningslinjerne anbefales følgende:
 Mulighed for midlertidig udledningstilladelse 1. og 2. år
(Tilføjes Rapport nr. 25, afsnit 4, 6, 8 og Rapport nr. 26, afsnit 4, 6, 8)
Det bør fremgå af Retningslinjerne at der det første og andet år efter etable-
ringen af pileanlægget kan opstuves vand på overfladen af anlægget, da pile-
træerne endnu ikke er udvoksede og fordampningen derfor ikke modsvarer
nedbør og spildevandsproduktion. En vandfyldt jord risikere at blive anaerob
og falde sammen, hvilket vil hæmme de nye piletræers vækst.
I Retningslinjerne skal det fremgå at det i forbindelse med tilladelsen til pilean-
lægget, kan overvejes at give midlertidig udledningstilladelse (1-2 år) af spil-
devand fra pileanlægget til det hidtil benyttede dræn/vandløb. Dette kan gøres
vha. af en dykpumpe i inspektionsrøret. Efter 2. år vil piletræerne have opnået
en god størrelse (leaf area index) og anlægget have opnået tilstrækkelig for-
dampningskapacitet, hvorefter der ikke længere er behov for oppumpning af
spildevand.
 Driftseftersyn efter etablering af pileanlæg
(Tilføjes Rapport nr. 25, afsnit 8)
Det bør fremgå mere tydeligt af retningslinjerne af der bør foretages et efter-
syn efter etablering af et nyt pileanlæg fx det 2. og 5. år. Eftersynet skal fore-
tages af aut. kloakmester eller rådgiver med erfaring i pileanlæg (til sammen-
ligning har minirenseanlæg påkrævet årligt tilsyn). Specielt i indkøringsfasen
er det vigtigt at efterse vandstand i anlægget, vegetationens status, pumpe-
tryk og evt. spuling af fordelerrør, da dette har betydning for anlæggets status
og drift. Herudover skal kanten rundt om anlægget efterses for sammenfald
og blottet membran.
Driftseftersyn vil samtidig give mulighed for en erfaringsopsamling, såfremt ef-
tersynets resultater indberettes til relevant myndighed.
 Måling af ledningsevne hver 10 år i stedet for tømning af salt
(Tilføjes Rapport nr. 25, afsnit 8)
Tømning af saltholdigt bundvand i pileanlæg hvert 10. år udelades. I stedet
bør ledningsevnen kontrolleres hvert 10. år. Såfremt ledningsevnen overskri-
der det kritiske niveau (7 mS/cm) angivet i Retningslinjerne (afsnit 8.7, side 40
angives) og vegetationens status ikke er god, skal saltholdigt bundvand tøm-
mes ud og køres til renseanlæg.
 Indbukket membran
(Tilføjes Rapport nr. 25, afsnit 8)
Indbukket membran er en ny designmetode, der bør medtages i en fremtidig

12. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
12 / 39
revision (Fig. 2). Dette medfører en reduceret mængde nedbør i anlægget,
samtidig med at anlæggets volumen og træernes fordampningskapacitet (leaf
area indeks) bevares.
 Logning af data i pileanlæg
(Tilføjes Rapport nr. 25, afsnit 8)
Det anbefales at nævne mulighed for at indbygge ’udstyr til monitering og log-
ning af vandstand i pileanlæg’ i retningslinjerne i en kommende revision. Må-
lingen foretages i inspektionsrøret.
 Indføjelse omkring vand på overfladen i pileanlæg i våde perioder
(Tilføjes Rapport nr. 25, afsnit 8 og Rapport nr. 26 afsnit 8)
Det skal nævnes i retningslinjerne, at der i perioder med lav fordampning (ef-
terår/vinter) og megen nedbør kan stå vand på overfladen af pileanlæggene,
selvom der er plads i anlægget nedenunder. Der vil naturligt stå vand på over-
fladen i perioder med megen nedbør og lav fordampning som følge af at jor-
den sveller op og bliver tættere.
 Opdatering af lovgivning, bekendtgørelser mv.
Retningslinjerne skal opdateres med nyeste navne på lovgivning, bekendtgø-
relser mv. med relation til Pileanlæg. Herudover en beskrivelse af ny elektro-
nisk ansøgningsprocedure for Pileanlæg via internetportalen: www.bygogmil-
joe.dk.
I de følgende afsnit er beskrevet de erfaringer, der er samlet op i forbindelse med Or-
bicons undersøgelse.

13. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
13 / 39
6 OPSAMLING AF ERFARINGER FOR LUKKEDE PILEANLÆG
(Rapport nr. 25: retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE)
Langt størstedelen af de pileanlæg der er etableret er lukkede pileanlæg med mem-
bran (anslået 98-99 % ifølge de aktører Orbicon har været i kontakt med). Erfaringen
er derfor meget lille ift. pileanlæg med nedsivning. Nærværende rapport har derfor pri-
mært fået information om lukkede pileanlæg med membran.
6.1 Dimensionering af lukkede pileanlæg
På baggrund af nærværende erfaringsopsamling fra forskellige aktører er det Orbi-
cons vurdering, at Retningslinjerne generelt benyttes, men at enkeltdele i varierende
grad justeres eller ændres af rådgivere og kloakmestre, når der dimensioneres nye
pileanlæg.
Center for Recirkulering (CFR) benytter egne beregningsmetoder, når anlæggene di-
mensioneres. Ifølge CFR ligger arealet af pileanlæggene typisk på linje med Retnings-
linjerne. Kilian Water og Kloakmesterfirmaet Molte og Søn generelt følger retnings-
linjerne. Kloakmester, Dennis Hansen, benytter primært CFR til dimensionering af
pileanlæg.
Det er Orbicons indtryk at mange pileanlæg til en husstand dimensioneres mindre end
hvad retningslinjerne foreskriver. Et anlæg der er dimensioneret for lille kan medføre
at spildevand opstuves på terræn og giver overløb, specielt i vinterperiden hvor for-
dampningen er lille. Ifølge retningslinjerne skal et pileanlæg til en husstand som mini-
mum dimensioneres efter et vandforbrug på 100 m3 (+ m3 nettonedbør). Dimensione-
ringen i retningslinjerne er udarbejdet efter forsigtighedsprincippet for at undgå proble-
mer med at pileanlæg til én husstand med 1-2 personer bliver dimensioneret for småt,
hvis antallet af beboere senere forøges (pers kom. Inge Falager).
Der findes ingen undersøgelse, Orbicon bekendt, der har samlet op på om retnings-
linjernes dimensioneringsgrundlag er passende. En eventuel justering af dimensione-
ringsgrundlaget må bero på en konkret undersøgelse og projekt.
I retningslinjerne er dimensioneringen baseret på gennemsnitlig årsnedbør (Dimensio-
neringskort med 20x20km felter) for perioden 1960 til 1990 (side 62 i Baggrundsrap-
port nr. 27). Dette bør i en fremtidig revision af retningslinjerne opdateres med senest
tilgængelige nedbørsdata (fx 1980-2010) eventuelt justeret med en klimarelateret
fremskrivningsfaktor. DMI anslår at nedbørsmængden i vinterhalvåret på landsbasis
generelt vil øges med op til 18 % (+/- 7%) i løbet af de næste 75 år (Olesen 2014).
Især i den vestlige del af landet forventes nedbørsmængden at øges betydeligt.
I forbindelse med en revision af dimensioneringen bør dimensioneringskortet (Grid
kort i Rapport nr. 25, side 17) inkludere pejlemærker (større byer, kommunegrænser)
og være i større format. Ifølge Rene Kilian (KW) er det vanskeligt at benytte dimensio-

14. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
14 / 39
neringskortet, når anlæg skal etableres i overgangszone mellem 2 felter (20x20km)
(Bilag 3). Retningslinjerne angiver at i sådanne tilfælde skal det felt med det største
pileanlægsareal vælges.
Det bør i øvrigt fremgå af retningslinjerne, at der i perioder med lav fordampning (ef-
terår/vinter) og megen nedbør kan stå vand (pytter) på overfladen af pileanlæggene,
selvom der reelt er plads i anlægget nedenunder. Det er vigtigt at sondre mellem spil-
devand, der opstuves nedefra og ender på overfladen af anlægget og kraftig nedbør
der, grundet langsom nedsivning og lille fordampning, står midlertidigt på terræn. I før-
ste tilfælde skyldes det formentlig at anlægget er underdimensioneret, i andet tilfælde
er det en naturlig konsekvens af nedbøren og lav fordampning (Bilag 2).”
6.2 Etablering af lukkede pileanlæg
Det typiske pileanlæg er ifølge denne undersøgelse generelt opbygget efter retnings-
linjerne med hensyn til materialevalg.
Bredden er typisk 8 meter som foreskrevet i retningslinjerne og 1,5 meter dyb. Men
andre varianter findes også fx bygges nogle anlæg smallere grundet pladsmangel. El-
ler de etableres som hævet anlæg grundet højt grundvandsspejl.
Et nyt design med ’indbukket’ membran langs kanten af anlægget som bl.a. CFR be-
nytter er kommet til siden retningslinjerne udkom (Figur 2). Ifølge CFR medfører dette
design at op til 10 % af nedbøren, der falder over pileanlægget, bortledes til omgivel-
serne. Indbukket membran er en ny designmetode, der bør medtages i en fremtidig
revision.

15. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
15 / 39
Figur 2. Øverst: Tværsnit af pileanlæg fra retningslinjerne (Rapport nr. 25, side 27).
Fed sort streg angiver membran. Nederst: Tværsnit der viser anlæg med indbukket
membran (blå), Jordhøj er skitseret med rød. Der lægges jord ovenpå membran til
sidst.
6.2.1 Bundfældningstank
Ifølge gældende retningslinjerne bør pileanlæg altid etableres med bundfældningstank
med to eller tre kamre. Det er Orbicons vurdering at denne anbefaling fortsat skal ind-
gå i en kommende revision af retningslinjerne.
Det skal dog nævnes at to projekter pt. er sat i gang med henblik på at undersøge mu-
ligheden for at rense spildevand på pileanlæg helt uden brug af bundfældningstank –
dvs. råspildevand pumpes direkte på pileanlægget.
MUDP projektet ’Grøn teknologi til fjernelse af fosfor og udnyttelse af slam fra decen-
trale spildevandsanlæg på landet’ undersøger bl.a. forskellige metoder til fordeling af
slam i pileanlæg. I projektet indgår Århus Universitet (Hans Brix) og CFR (Peder Gre-

16. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
16 / 39
gersen). Projektet med et budget på 3,5 mill. kr. er påbegyndt 2014 og forventes fær-
dig medio/ultimo 2018.
Herudover testes fuldskala pilot-pileanlæg (SBR Innovation, Næstved) opbygget uden
bundfældningstank (beskrevet afsnit 6.6).
6.2.2 Fordelersystem
Retningslinjerne angiver at der skal benyttes 1 fordelerrør med plastkassetter eller
nøddesten som underliggende fordelerlag.
Erfaringsopsamlingen har vist at der som fordelerlag under fordelerrøret typisk benyt-
tes plastkassetter af typen exponetblokke (PE materiale) – det samme som anvendes
til faskiner. Nøddesten er ikke benyttet af de aktører, der har deltaget i undersøgelsen.
Retningslinjerne angiver desuden til lerede jorde at etablere et 10 cm’s sandlag i hele
anlæggets bredde under fordelerlaget. Sandlaget sikrer at spildevand fordeles i hele
anlæggets bredde. CFR oplyser at de næsten altid anlægger et 10 cm sandlag som
foreskrevet uanset om pileanlægget anlægges i overvejende sandet eller leret jord.
CFR etablerer sandlaget, da kloakmestre/entreprenører, ifølge Peder Gregersen, ofte
ikke ved hvilken type jord der arbejdes med eller arbejder med en jord i en gråzone
mellem leret og sandet.
Orbicon anbefaler at bevare retningslinjernes formulering ”Hvis anlægget anlægges i
tætte jorde såsom ler eller klæg, skal der indlægges et 0,1 m sandlag i hele anlæggets
bredde lige under fordelerlaget” (Rapport 25. side 31), men med tilføjelsen ”Såfremt
jorden er overvejende sandet (jordtype FK1-FK3) kan dette lag udelades”.
6.3 Indkøring af lukkede pileanlæg
Orbicons erfaringsopsamling har vist er at der kan opstuves vand i pileanlæg 1. år og
evt. 2. år efter etableringen (Bilag 2, 4). Dette skyldes at piletræerne ikke har opnået
fuld kapacitet og fordampningen derfor ikke modsvarer nedbør og spildevandsproduk-
tion.
Orbicon anbefaler at dette aspekt bør beskrives og at muligheden for at give midlerti-
dig udledningstilladelse bør indgå i ind i en kommende revision af Retningslinjerne.
Peder Gregersen (CFR) anfører at for ”lukkede pileanlæg bør væksten første og andet
år optimeres ved at tilladelse gives sammen med en udledningstilladelse til at hænge
en dykpumpe op i opføringsrøret fra bunddrænet 1 m over bunden og lede vandet der-
hen, hvor det tidligere blev ledt fra husholdningen eller et dræn (ca. 20-30 m3 vil det
dreje sig om).”

17. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
17 / 39
Peder Gregersen påpeger at de anlæg, som har været i knibe, næsten altid har været
det ”fordi der ikke har været fjernet nok vand i indkøringsåret, hvorfor jorden er faldet
sammen og blevet iltfri. Pilene sætter rødder over jordoverfladen i anlæg, hvor jorden
er faldet sammen og blevet iltfri. Det tager 3-4 år for dem at få løsnet jorden op og nå
optimal vækst og fordampning.”
6.4 Drift og vedligehold af pileanlæg
Drift og vedligeholdelse af pileanlæg består primært i:
 Beskæring af pil
 Servicering af pumpe og flyderkontakt
 Spuling af fordelerrør
 Tømning af bundfældningstank
 Kontrol af vandstand i inspektionsbrønd (specielt i august/september for at
tjekke at anlægget er tomt eller næsten tomt)
 Eventuelt tømning af salt
Retningslinjernes beskrivelse af driften af pileanlæg, herunder beskæring, servicering
af pumper og spuling af fordelerrør mv. vurderer Orbicon er dækkende (Retningslinjer-
ne: afsnit 8, samt bilag 2 i retningslinjerne).
Imidlertid er erfaringen at der sjældent bliver fulgt op på de pileanlæg, der bliver etab-
leret, idet der ikke tegnes driftsaftaler i forbindelse med opførelserne. Kloakmestrene
vil gerne føre service med anlæggene, men kunderne efterspørger det generelt ikke.
Derfor vides ikke i hvilket omfang retningslinjernes driftsvejledning bliver fulgt.
Et pileanlæg der ikke vedligeholdes risikerer at få nedsat renseevne og kapacitet, fx
hvis pumpen sætter ud i perioder og flydeslam opbygges i bundfældningstanken i et
tykt lag og pumpes over i pileanlægget når pumpen startes igen. Slam i fordelerrøret
kan medføre at pumpen må anvende ekstra energi til at fordele spildevandet og at
spildevandet ikke fordeles jævnt i anlægget. Desuden medfører manglende service af
pileanlæggene at erfaringsopsamlingen på hvordan pileanlæg fungerer i praksis er
mangelfuld.
6.5 Saltholdigt bundvand – indflydelse på vegetationen
Der er lavet målinger og erfaringsopsamling på saltproblematikken, som viser at der
ikke i selv ret gamle anlæg (> 10 år) er problemer med vækst eller eksempelvis kloro-
se i pilene (Bilag 2). Dette er også erfaringen fra andre pileanlægs aktører (bilag 3).
I retningslinjerne står der at bundvandet i et pileanlæg skal tømmes ca. hvert 10. år,
da saltkoncentrationen antages at nå et niveau der er hæmmende for vegetationen
(Retningslinjer: afsnit 8.7, side 40). Denne antagelse har vist sig ikke at holde.
Det anbefales i stedet at ledningsevnen kontrolleres hvert 10. år. Såfremt ledningsev-
nen overskrider det kritiske niveau (-7 mS/cm) angivet Retningslinjerne (Rapport 25,

18. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
18 / 39
side 40) og såfremt vegetationens status ikke er god bør saltholdigt bundvand tøm-
mes ud og køres til renseanlæg.
6.6 Nye pileanlægs typer, der ikke følger gældende retningslinjer
Der er siden 2003 blevet etableret mange anlæg, der i mere eller mindre grad følger
retningslinjerne. Der er også etableret anlæg med muslingeskaller (drænlag) og big-
baller, pileanlæg i læhegn, forhøjede anlæg mm. anlagt højt pga. højt grundvandspejl.
Når der laves pileanlæg, der ikke følger retningslinjerne vanskeliggør det sagsbehand-
lingen i kommunerne, der må tage stilling fra anlæg til anlæg. Orbicon anbefaler ikke
at Retningslinjerne udformes til at omfatte ’alle mulige’ varianter af pileanlægstyper, da
dette efter Orbicons vurdering vil give for mange fortolkningsmuligheder. Der kan dog
godt åbnes op for, at der kan gives flere frihedsgrader i retningslinjerne indenfor det
’standard pileanlæg’ der beskrives. Der kunne fx gives intervaller indenfor længde,
bredde, dybde forhold (i retningslinjerne angives 8 m og 1,5 meters dybde) så længe
dimensioneringen (volumen) følges. Det kan også overvejes en ’standard’ type anlæg
mere, fx læghegnsanlæg, såfremt der foreligger tilstrækkelig evidens og undersøgel-
ser bag.
Lukket pileanlæg uden bundfældningstank og med bigballer som fordelermateriale
I forbindelse med nærværende undersøgelse er et ny-udviklet fuldskala pilotpileanlæg
besigtiget (Figur 3). Anlægget ’Cleantech 2’, der er uden bundfældningstank er udvik-
let af firmaet SBR Innovation ved Steen B. Rasmussen (SBR). Næstved kommune har
givet særskilt tilladelse til anlægget.
På SBR Innovations pileanlæg pumpes spildevand ud på anlægget gennem fordeler-
røret vha. en kniv-pumpe (grinder-pumpe) placeret i pumpebrønden. Der benyttes for-
delerrør med slidser i stedet for huller. Når røret sættes under tryk åbnes slidsen og
spildevand ledes ud i anlægget. Dette muliggør ifølge SBR udpumpning af neddelt
slamholdigt spildevand.
I selve anlægget er der langs midteraksen placeret bigballer med fiberdug på siderne.
Henover bigballerne er lagt et buet gitter hvorpå fordelerrøret er fastgjort. Jord er pla-
ceret på begge sider af bigballerne. Ved mineraliseringen af halmen vil bigballerne
med tiden mindskes væsentligt og give plads til ophobning af spildevandsslam.
Orbicon vurderer at den øgede omsætning i anlægget kan medføre risiko for biofilm
(fiberhud) og tilklogning på fiberdugen omkring bigballerne. SBR er ikke enig i denne
betragtning, der påpeger at en blokkering af gennemstrømningen over et så stort areal
ikke er sandsynlig. Desuden påpeges det, at der for hver 1 m fiberdug er lodrette gen-
nemskærringer af fiberdugen fra bunden og 50 cm op, hvilket er med til at fordele spil-
devand til resten af anlægget.
SBR oplyser at anlægget vil blive ”udstyret med inspektionsbrønd med et top dæksel
med indbygget GSM/GPS modul og mikroprocesserstyret ultralydstranducer, der må-

19. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
19 / 39
ler fyldningen i anlægget og transmitterer resultaterne til central server med data og
alarmer”.
Orbicon finder at en automatiseret monitering af vandstanden i inspektionsbrønden er
en god ide, der kan give nyttig viden om anlæggets fyldningsgrad og fordampningen
over året. CFR anfører at han ikke benytter dette, da vandstanden i inspektionsrøret
ofte ikke følger vandstanden i resten af anlægget. Dette skyldes at geotekstilen langs
bunden og siderne ’suger’ vandet til sig hurtigt og, via drænet i bunden, afspejles i in-
spektionsrøret, hvorimod vandet er længere om at trænge ned i jorden i resten af an-
lægget.
Det anbefales at nævne muligheden for ’udstyr til monitering og logning af vandstand i
pileanlæg’ i retningslinjerne i en kommende revision.
Figur 3. Venstre: Pileanlæg uden bundfældningstank etableret juni 2015 af SBR In-
novation. Højre: Inspektionsbrønd. Foto 19.11.2015.
På basis af nuværende erfaringsgrundlag og viden anbefales det ikke at åbne ret-
ningslinjerne op for pileanlæg uden bundfældningstank og anlæg med bigballer.
Dette vil kræve at der foreligger veldokumenterede, gerne flerårige, undersøgelser,
der efterviser at anlægget har den fornødne renseeffektivitet, driftssikkerhed (at kniv-
pumpen ikke standses af klude mv.) og at der ikke opstår problematikker i forbindelse
med udpumpning af slam i anlægget, herunder risiko for anaerobe tilstande som følge
af den væsentligt forøgede organiske belastning og eventuelle effekter på vegetation
og lugtgener.
Lukket pileanlæg med muslingeskaller som dræn og fyldmateriale
Pileanlæg med muslingeskaller som fordelerlag og drænmateriale er også under ud-
vikling. Kloakmesterfirmaet Molte og Søn står overfor at skulle etablere et større an-
læg med et drænlag af muslingeskaller placeret i midteraksen af pileanlægget. Poin-
ten skulle her være at muslingeskaller har større porevolumen end nøddesten som er
det retningslinjerne angiver som drænlag. En bekymring her kunne i hvor høj grad pi-
len vil etablere rodnet i muslingeskallerne.

20. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
20 / 39
Det skal bemærkes at Kommunerne altid kan vælge at give særskilt tilladelse til pile-
anlæg, der ikke baseres på de gældende retningslinjer.
7 OPSAMLING AF ERFARINGER FOR PILEANLÆG MED NEDSIVNING
(Rapport nr. 26: Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning
op til 30 PE)
Som nævnt er langt størstedelen af de pileanlæg der er etableret lukkede pileanlæg
med membran (anslået 98-99 % ifølge de aktører Orbicon har været i kontakt med).
Erfaringen er derfor meget lille for pileanlæg med nedsivning grundet de få anlæg der
er etableret og grundet manglende opfølgning på anlæggene.
Denne fordeling skyldes formentlig primært at lukkede anlæg løser nutidige såvel som
fremtidige afstandskrav til boringer og til placering i særlige drikkevandsinteresseom-
råder / indvindingsområder. En yderligere årsag til at pileanlæg med nedsivning fra-
vælges, kan være det ekstra besvær, tidsforbrug og omkostninger bygherre og entre-
prenør har i forbindelse med retningslinjernes anbefaling til undersøgelser forud for
etablering, herunder:
 Bestemmelse af grundvandstand. Pileanlæg med nedsivning skal placeres
min. 2,5 meter over højeste grundvandsstand.
 Jordbundsundersøgelser. Jordens kornstørrelses fordeling og hydrauliske led-
ningsevne skal bestemmes før der kan tages stilling til om et pileanlæg med
nedsivning er en egnet løsning.
Det er dog Orbicons vurdering at disse undersøgelser er vigtige og derfor skal bibe-
holdes i retningslinjerne.
Pileanlæg med nedsivning har i særlig grad sin berettigelse i områder med ringe
nedsivningsevne (lerede jorde). På jorde med god nedsivningsevne etableres normalt
almindelige nedsivningsanlæg (uden pil). En af fordelene ved et pileanlæg med
nedsivning i forhold til et lukket anlæg er at anlæggets areal kan reduceres såfremt
jordbundsanalysen viser at forholdene er til det. I baggrundsrapporten (rapport nr. 27)
fremgår det, hvor meget anlæggets areal som følge af nedsivning kan reduceres i for-
hold til et anlæg med tæt membran. I praksis anbefales det ikke at anlægge pileanlæg
med nedsivning med et areal under 100 m2.
CFR har etableret i alt 60 pileanlæg med nedsivning, kun ét af disse med reduceret
areal. De fleste af disse anlæg har fulgt retningslinjerne mht. til opbygning. Den væ-
sentligste forskel if. til lukkede pileanlæg er, at der er 2 fordelerrør, ingen bundræn, og
ingen inspektionsbrønd. CFR etablerer desuden disse anlæg med fordeler sandlag i
60 cm’s dybde (dette er ikke nævnt i Retningslinjerne).

21. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
21 / 39
8 FORSLAG TIL VIDERE ARBEJDER
Med denne undersøgelse er der lavet en overordnet screening af retningslinjerne
kombineret med en erfaringsopsamling fra udvalgte primære aktører med viden om
pileanlæg. Formålet med rapporten har været at afdække om der er sket en udvikling
indenfor etablering, drift og miljøteknologi til pileanlæg siden retningslinjerne udkom i
2003. Med undersøgelsen er der afdækket en række områder, der med fordel vil kun-
ne indbygges i retningslinjerne. Herudover har vores undersøgelse vist at dimensione-
ringskriterierne, der i dag bl.a. bygger på forældede nedbørsdata, bør revideres.
Orbicon anbefaler med baggrund i nærværende undersøgelse, at arbejde videre med
følgende områder:
 Indarbejdelse af rapportens anbefalinger i retningslinjerne (se rapportens af-
snit 4):
 Gennemgang og revision af retningslinjernes dimensioneringskriterier.
På baggrund heraf anbefales det at udarbejde elektronisk regneark som di-
mensioneringsværktøj for pileanlæg (erstatning for retningslinjernes nuværen-
de dimensioneringskort og beregningsmetode). Regnearket bør være bruger-
venligt, let at opdatere og skal kunne benyttes af kloakmestre til dimensione-
ring af pileanlæg, samt af de enkelte tekniske forvaltninger. Regnearket vil ba-
seres på lokale nedbørsdata og klimadata (fremskrivningsfaktor) for de enkel-
te områder i Danmark.
En vejledning i brugen af regnearket skal udarbejdes, der kan indgå i en kom-
mende version af retningslinjerne.
Desuden kan det overvejes at foretage en erfaringsopsamling og registrering af pile-
anlæg. En sådan undersøgelse vil bidrage med et overblik over udbredelsen af pilean-
læg i Danmark og give et bedre datagrundlag for fremtidigt lovgivningsarbejde om em-
net (der findes ikke en landsdækkende erfaringsopsamling og registrering af pilean-
læg i Danmark i dag):
Erfaringsopsamlingen kan eksempelvis afdække:
o Antallet af pileanlæg etableret i Danmark
o Dataindsamling. Herunder typer og varianter af pileanlæg, dimensio-
nering og areal, etablerings år og antal PE/beboere, spildevandtype
og produktion.
o Driftsprocedurer og problematikker
o Input og ønsker fra sagsbehandlere til en kommende revision af ret-
ningslinjerne kan også indgå i undersøgelsen, hvis ønsket.
o Som led i undersøgelsen kan der fx blive arrangeret Temadag(e)/wor-
kshops om etablering af pileanlæg og erfaringsopsamling fra kloak-
mestre, rådgivere, sagsbehandlere og ejere af pileanlæg

22. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
22 / 39
I erfaringsopsamlingen vil landets kommuner, ejere af pileanlæg og entreprenører og
kloakmestre, der bygger pileanlæg få mulighed for at bidrage med input og data i det
omfang sådanne data findes.

23. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
23 / 39
9 REFERENCE LISTE
Olesen, Martin et al. (2014). Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks
Klimacenter rapport. Danmarks Meteorologiske Institut, 2014.
Gregersen et al. (2003). Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE. Mil-
jøstyrelsen.
Gregersen et al. (2003). Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning op
til 30 PE. Miljøstyrelsen.
Gregersen et al. (2003). Etablering af Pileanlæg – Baggrundsrapport. Miljøstyrelsen.

24. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
24 / 39
Bilag 1 - Spørgeguide:
Virksomhed:
Navn:
Denne spørgeguide er udarbejdet i forbindelse med screening af retningslinjerne for
etablering af Pileanlæg udgivet i 2003, henh.:
Rapport: Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE
Rapport: Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE (med membran)
Overordnede spørgsmål
1. Hvad er din erfaring med Pileanlæg? Hvor mange har i været med til at etab-
lere/dimensionere?
2. Hvilke anlæg bygges der efter din vurdering flest af – Pileanlæg med nedsiv-
ning eller Pileanlæg med membran?
3. Benytter i retningslinjerne når i etablerer og drifter pileanlæg? Er de brugba-
re i sin generelle karakter?
4. Hvad er efter din mening den vigtigste viden og erfaring, der er samlet op si-
den retningslinjerne blev udarbejdet i 2003? (nævn gerne flere punkter)
5. Hvis du skulle komme med anbefalinger til ændringer i retningslinjerne hvilke
skulle det i så fald være?
Se desuden svar til spørgsmål 4)
6. Benytter i eller har du kendskab til at der benyttes ny miljøteknologi i pilean-
læg som ikke er beskrevet i retningslinjerne? Findes der tilgængelig informa-
tion/undersøgelser om dette?
7. Hvordan kunne et pileanlæg efter din mening optimeres? Har du dokumenta-
tion/undersøgelser der understøtter dette?

25. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
25 / 39
Etablering og dimensionering af pileanlæg
8. Er der sket en udvikling i den generelle opbygning af anlæg siden 2003?
9. Dimensioneringsgrundlaget baseres på baggrund af nedbørskort og spilde-
vandsproduktion (side 17 i Retningslinjer for Pileanlæg op til 30 PE). Er der ef-
ter din mening grund til at revidere dimensioneringsgrundlaget i dag - fx
grundet klimaforandringernes indvirkning ?
10. Pladskrav: Ifølge retningslinjerne skal anlæg etableres med en bredde på 8
meter bredt og længden udregnes på basis af spildevandsmængde og ned-
bør. Er dette fulgt i de anlæg du kender til? Hvis nej, hvorfor ikke?
11. Fordelersystem - Er der sket en udvikling i måden fordelerrør opbygges og/el-
ler placeres i anlægget?
12. Plastkassetter benyttes som fordelerlag under fordelerrør. Er det sket en væ-
sentlig udvikling af plastkassetterne? (Den nærmere definition er ikke angivet
i retningslinjerne).
13. Benyttes der andre materialer end plastkassetter og nøddesten som fordeler-
lagsmateriale?
14. Har du erfaring med Pileanlæg (med eller uden membran) anlagt i lerholdigt
jord? (Pileanlæg anlagt i lerjord skal ifølge retningslinjerne have indlagt et
sandlag (0,1 m) i hele anlæggets bredde lige under fordelerlaget for at forde-
le spildevandet). Fungerer de efter hensigten eller er der områder der bør ju-
steres på i forhold til retningslinjerne?
15. Er der forskel på effektiviteten mellem anlæg anlagt i lerjord og anlæg anlagt
i mere sandet jord?

26. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
26 / 39
Bundfældningstank
16. Retningslinjerne angiver at der altid skal være en bundfældningstank før Pile-
anlægget (2 eller 3 kammer-system efterfulgt af pumpebrønd med VA-god-
kendt udstyr). Er der sket en væsentlig nyudvikling indenfor bundfældnings-
tanke siden 2003, der bør medtages i retningslinjerne?
17. Korrekt opbyggede/dimensionerede bundfældningstanke skal tømmes 1
gang årligt ifølge retningslinjerne. Er erfaringen at denne hyppighed er pas-
sende ?
18. Er du enig i at: Et pileanlæg må kun belastes med spildevand, der har passe-
ret en bundfældningstank, i det der ellers vil være stor risiko for hurtig til-
stopning af anlæggets fordelersystem.”? (Retningslinjer side 25)
19. Kan man forstille sig anlæg uden bundfældningstank, hvor spildevand pum-
pes direkte på pileanlæg?
Driften af pileanlæg
20. Er fremgangsmåden for drift (beskæring, andet?) af pileanlæg ændret siden
2003?
21. Har i driftsaftaler med ejere af pileanlæg? Hvis ja, hvilke problematikker ople-
ver i forbindelsen med driften?
Tømning af saltholdigt bundvand
22. Hvad er erfaringerne med saltkoncentrationen og dens indvirkning på vege-
tationen?
23. Retningslinjerne fra 2003 nævner at pileanlæg skal tømmes ca. hvert 10 år
(bilag 2 angiver interval på 5-10 år).
Vegetation
24. Retningslinjer angiver ikke bestemte pilesorter der bør benyttes. Anlægger i
pilanlæggene med flere sorter? Findes der dokumentation for at dette for-
bedrer anlæggets robusthed?

27. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
27 / 39
25. Beskæring af pil ca. 1/3 om året – er dette passende?
Andet
26. Er der andet der kan nævnes i forbindelse med pileanlæg if. til en eventuel
revidering af vejledende retningslinjer?
27. Har du kendskab til væsentlige lovgivningsmæssige ændringer siden 2003,
der har indvirkning på etableringen og/eller drift af pileanlæg?

28. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
28 / 39
BILAG 2 – CENTER FOR RECIRKULERING
Virksomhed: Center for recirkulering
Navn: Peder Gregersen
Denne spørgeguide er udarbejdet i forbindelse med screening af retningslinjerne for
etablering af Pileanlæg udgivet i 2003, henh.:
Rapport: Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE
Rapport: Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE (med membran)
Overordnede spørgsmål
1. Hvad er din erfaring med Pileanlæg? Hvor mange har i været med til at etab-
lere/dimensionere?
Vi har vældigt gode erfaringer som bygger på anlæg til ca. 4700 husstande,
som vi har rådgivet. Desuden har vi været kaldt ud til anlæg, som er bygget
alene ud fra Retningslinjerne fordi ejerne har haft mistanke om fejl. Vel ca.
70 stk.
2. Hvilke anlæg bygges der efter din vurdering flest af – Pileanlæg med nedsiv-
ning eller Pileanlæg med membran?
Pileanlæg med nedsivning tror jeg er meget lidt kendt og derfor er det mit
indtryk at der bygges meget få. Ud af de ca. 4700 husstande, som vi har råd-
givet har kun ca. 60 fået pileanlæg med nedsivning. Forventeligt fordi de luk-
kede anlæg løser afstandsproblemer til boringer og til placering i særlige drik-
kevandsinteresseområder / indvindingsområder.
3. Benytter i retningslinjerne når i etablerer og drifter pileanlæg? Er de brugbare
i sin generelle karakter?
Vi får generelt flest anlæg som ikke dækkes i beregningerne for grid skemaet
dvs. når den aktuelle spildevandsmængde er under 100 m3 årligt, når der er
mere end en beboelse og når ejerne ønsker at have en rådgiver, som tager
ansvaret i forhold til kloakmester. Desuden beregner vi anlæg, når kloakme-
ster ikke vil tage ansvaret for dimensioneringen. Derfor beregner vi altid fra
grunden og i forhold til både målt aktuel forbrugsvandsmængde samt ud fra
beregnet spildevandsmængde. Meget ofte sammenligner vi med grid tallene,
når spildevandsmængden er over de 100 m3. Der er ikke noget i vejen med
brugbarheden af Retningslinjerne, men der er brug for nogle præciseringer af
hvordan de bruges.

29. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
29 / 39
4. Hvad er efter din mening den vigtigste viden og erfaring, der er samlet op si-
den retningslinjerne blev udarbejdet i 2003? (nævn gerne flere punkter)
Der er lavet målinger og erfaringsopsamling på saltproblematikken, som viser
at der ikke i selv ret gamle anlæg ikke er problemer med vækst eller eksem-
pelvis klorose i pilene. Der skal ubetinget sandlag til fordelerlag i alle pilean-
læg. Der er udviklet en ny type anlæg som ved hjælp af membranplacering
sikrer at en stor del af nedbøren ikke kommer i anlægget. Endelig at vand fra
bunddrænet i anlæg opfylder SOP krav.
5. Hvis du skulle komme med anbefalinger til ændringer i retningslinjerne hvilke
skulle det i så fald være?
Hvis de beholdes som de er, så kun få præciseringer i forbindelse med benyt-
telsen til dimensioneringen. Bortfald af vendinger omkring kontrol af salt i
anlæg. Ændring af kantopbygning så der sikres mod 10% større nedbørs-
mængde. Der er behov for at præcisere at overløb er hvis vandet i anlægget
løber ud over kanterne af anlægget ikke, når der står regnvand på overfla-
den. Det vil der naturligt gøre, når det har regnet meget og fordampningen er
lille og jorden sveller op og liver tættere, hvilket ikke er ensbetydende med,
at der ikke er plads i volumen nedenunder.
Endelig skulle de tilpasses efter lovgivningen fra 2011 omkring CE mærkede
bundfældningstanke.
6. Benytter i eller har du kendskab til at der benyttes ny miljøteknologi i pilean-
læg som ikke er beskrevet i retningslinjerne? Findes der tilgængelig informa-
tion/undersøgelser om dette?
Vi benytter selv i nogle tilfælde en anden opbygning af anlæg for at minimere
anlægs og ressource omkostninger. Vi er under et MUDP program sammen
med AU i gang med at afprøve teknikker til fordelingen af det, der ellers skul-
le bundfældes i bundfældningstanken. Det har vi lovet at lave Retningslinjer
omkring.
7. Hvordan kunne et pileanlæg efter din mening optimeres? Har du dokumenta-
tion/undersøgelser der understøtter dette?
For lukkede anlæg bør væksten første og andet år optimeres ved at tilladelse
gives sammen med en udledningstilladelse til (ca. 20-30 m3 vil det dreje sig

30. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
30 / 39
om) at hænge en dykpumpe op i opføringsrøret fra bunddrænet 1 m over
bunden og lede vander derhen, hvor det tidligere blev ledt fra husholdningen
eller et dræn. Når jeg har været ude at se på anlæg, som har været i knibe,
har det næsten altid været fordi der ikke har været fjernet nok vand i indkø-
ringsåret, hvorfor jorden er faldet sammen og blevet iltfri. Dokumentation/
undersøgelser: Pilene sætter rødder over jordoverfladen i
anlæg, hvor jorden er faldet sammen og blevet iltfri. Det tager 3-4 år for dem
at få løsnet jorden op og nå optimal vækst og fordampning.
Etablering og dimensionering af pileanlæg
8. Er der sket en udvikling i den generelle opbygning af anlæg siden 2003?
Det er et sandt slagsmål især med nogen kommuner at få noget som helst
andet igennem. F.eks. at bygge et anlæg som kun er 1 meter dybt, men med
samme volumen til opbevaring af ”vintervand”på grund, at der er høj grund-
vandsstand. Men den generelle opbygning holder 8 x X, 1,5 m dyb og m 45
grader ender og sider.
9. Dimensioneringsgrundlaget baseres på baggrund af nedbørskort og spilde-
vandsproduktion (side 17 i
Retningslinjer for Pileanlæg op til 30 PE). Er der efter din mening grund til at
revidere dimensioneringsgrundlaget i dag - fx grundet klimaforandringernes
indvirkning ?
Nej Kun kantopbygningen.
10. Pladskrav: Ifølge retningslinjerne skal anlæg etableres med en bredde på 8
meter bredt og længden udregnes på basis af spildevandsmængde og nedbør.
Er dette fulgt i de anlæg du kender til? Hvis nej, hvorfor ikke?
Ja, men vi har fået lov at bygge både 4 og 6 m brede anlæg for at passe anlæg
ind på et område, selvfølgelig med fremsendt dokumentation.
11. Fordelersystem - Er der sket en udvikling i måden fordelerrør opbygges og/el-
ler placeres i anlægget?
Kun at Exponet blokkene lægges ned og fordelerrøret trækkes ind i dem. Det
sikrer at det ikke betyder noget at røret ruller for hullerne vender ikke ud i

31. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
31 / 39
jorden og derfor ikke spuler hul i volden (Tak til Præstelundens kloak Give).
Exponetblokke giver mulighed for god forankring af fordelerrør og blokkenes
stivhed sikrer at kassetterne ikke falder sammen.
12. Plastkassetter benyttes som fordelerlag under fordelerrør. Er det sket en væ-
sentlig udvikling af plastkassetterne? (Den nærmere definition er ikke angivet
i retningslinjerne).
Jeg havde gerne set at der stod Exponet blokke, for det er de eneste som for-
delerrøet kan trækkes inden i og ligge optimalt.Men det ville DTi ikke være
med til, dengang. Målene kan fastholdes.
13. Benyttes der andre materialer end plastkassetter og nøddesten som fordeler-
lagsmateriale?
Forhåbentlig ikke, forhåbentlig heller ikke nøddesten.
14. Har du erfaring med Pileanlæg (med eller uden membran) anlagt i lerholdigt
jord? (Pileanlæg anlagt i lerjord skal ifølge retningslinjerne have indlagt et
sandlag (0,1 m) i hele anlæggets bredde lige under fordelerlaget for at forde-
le spildevandet). Fungerer de efter hensigten eller er der områder der bør ju-
steres på i forhold til retningslinjerne?
De fleste kloakmestre lægger sand op over blokkene og det er en god ide.
Det fungerer med sandet.
15. Er der forskel på effektiviteten mellem anlæg anlagt i lerjord og anlæg anlagt
i mere sandet jord?
Nej. Man skal bare være klar over at vandstanden i målerørene på lerjord ”ly-
ver”. Der er altid ret meget forskel på det reelle indhold af i lerjord og den
vandstand, der står i målerøret.
Bundfældningstank
16. Retningslinjerne angiver at der altid skal være en bundfældningstank før Pile-
anlægget (2 eller 3 kammer-system efterfulgt af pumpebrønd med VA-god-
kendt udstyr). Er der sket en væsentlig nyudvikling indenfor bundfældnings-
tanke siden 2003, der bør medtages i retningslinjerne?

32. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
32 / 39
Det er på trapperne og i afprøvning.
17. Korrekt opbyggede/dimensionerede bundfældningstanke skal tømmes 1 gang
årligt ifølge retningslinjerne. Er erfaringen at denne hyppighed er passende ?
Ja, der produceres jo ikke slam.
18. Er du enig i at: ”Et pileanlæg må kun belastes med spildevand, der har passe-
ret en bundfældningstank, i det der ellers vil være stor risiko for hurtig tilstop-
ning af anlæggets fordelersystem (Retningslinjer side 25)”?
Ja, med det system vi har i retningslinjerne.
19. Kan man forstille sig anlæg uden bundfældningstank, hvor spildevand pum-
pes direkte på pileanlæg?
Man kan forestille sig et nyt system til fordeling.
Driften af pileanlæg
20. Er fremgangsmåden for drift (beskæring, andet?) af pileanlæg ændret siden
2003?
Den er brugbar. Kan med fordel ændres halvdelen i to ud af 4 år.
21. Har i driftsaftaler med ejere af pileanlæg? Hvis ja, hvilke problematikker ople-
ver i forbindelsen med driften?
Vi har hotline til samtlige af vore husstande. Der er stort set ikke noget de ik-
ke selv kan klare med lidt vejledning. Der er meget stille på hotline, for der er
ikke noget problem. Det ved vi fordi det , som de stiller spørgsmål om er: Vi
kom bagefter sidste år med at beskære pil, hvad gør vi. Eller hvornår er det
bedst at beskære. Det er de største problemer. Enkelte tilfælde af mosegrise
har gravet i midtervolden.

33. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
33 / 39
Tømning af saltholdigt bundvand
22. Hvad er erfaringerne med saltkoncentrationen og dens indvirkning på vegeta-
tionen?
Der har ingen været. Jeg har haft fornøjelsen at kontrollere bladene på pilene
i rodzone anlægget med pil i Tappernøje fra 1992, som skulle have haft afløb
på, men aldrig fik det. Der var absolut ingen tegn på klorose eller nedsat
vækst.
23. Retningslinjerne fra 2003 nævner at pileanlæg skal tømmes ca. hvert 10 år
(bilag 2 angiver interval på 5-10 år).
Det er der ingen grund til.
Vegetation
24. Retningslinjer angiver ikke bestemte pilesorter der bør benyttes. Anlægger i
pilanlæggene med flere sorter? Findes der dokumentation for at dette forbed-
rer anlæggets robusthed?
Nej det er der ikke dokumentation for. Men der bør stadig benyttes tre af
hensyn til sygdomsressistens.
25. Beskæring af pil ca. 1/3 om året – er dette passende? Det kan gøres men det
ser grimt ud.
Det er bedre med tre rækker i den ene side de ene år og der efter de tre an-
dre året efter og der efter pause et eller to år.
Andet
26. Er der andet der kan nævnes i forbindelse med pileanlæg if. til en eventuel re-
videring af vejledende retningslinjer?
Den omsiggribende række af betingelser som stilles i forbindelse med tilla-
delser især hvis der som i nogen kommuner har været en rådgiver inde over.
(Det er ikke Orbicon eller Cowi ). Nogen gange er det en hel bog som bare
forvirrer ejerne og fjerne focus fra det de reelt skal holde øje med i driften.
Det står jo i ganske få punkter i bekendtgørelsen.

34. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
34 / 39
27. Har du kendskab til væsentlige lovgivningsmæssige ændringer siden 2003,
der har indvirkning på etableringen og/eller drift af pileanlæg?
Bekendtgørelserne har jo ændret nummer flere gange ifm. bl.a kommune-
sammenlægningerne. Men ikke med ændringer som har påvirket etablering
eller drift. Dog har lovgivningen omkring bundfældningtanke bevirket at
mange som egentlig havde en god og funktionel bundfældningstank er blevet
sat i en unødig udgift til skiftningen. Desuden er lovgivningen ændret så der
skal landzone tilladelse til. Det er forståeligt hvis det er store fællesanlæg,
men en fuldstændig unødig administrativ byrde for kommunerne, når der ta-
les om 2- 300 m2. Det er meget lidt landbrugsjord der tages ud af drift ved
det og, hvis formålet har været offentliggørelse, så er der jo alligevel en hø-
ring for miljøtilladelsen.

35. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
35 / 39
BILAG 3 – KILIAN WATER
Virksomhed: Kilian Water
Navn: Rene Kilian (RK)
Denne spørgeguide er udarbejdet i forbindelse med screening af retningslinjerne for
etablering af Pileanlæg udgivet i 2003, henh.:
Rapport 25: Retningslinjer for etablering af pileanlæg med nedsivning op til 30 PE
Rapport 26: Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE (med membran)
Overordnede spørgsmål
1. Hvad er din erfaring med Pileanlæg? Hvor mange har i været med til at etab-
lere/dimensionere?
20-25 stks (kun et anlæg med nedsivning, resten var med membran). (650
beplantede filteranlæg).
2. Hvilke anlæg bygges der efter din vurdering flest af – Pileanlæg med nedsiv-
ning eller Pileanlæg med membran?
Spørg kommuner og producenter
3. Benytter i retningslinjerne når i etablerer og drifter pileanlæg? Er de brugbare
i sin generelle karakter?
Ja. Det er lidt vanskeligt at benytte dimensioneringskort (s. 17, Retningslinjer
nr. 25) når anlæg skal etableres i overgangszone mellem 2 felter (20x20km).
Kort må godt være i større format og inkludere pejlemærker (større byer,
kommunegrænser)
4. Hvad er efter din mening den vigtigste viden og erfaring, der er samlet op si-
den retningslinjerne blev udarbejdet i 2003? (nævn gerne flere punkter)
Saltkoncentrationen i pileanlæg indvirker ikke væksten af pil. Tømning af salt-
holdigt bundvand i pileanlæg er ikke nødvendigt hvert 10. år. En mulighed er
at måle ledningsevnen hvert 10. år og derudfra vurdere om der er behov.
(Hvornår er ledningsevnen så for høj?)
5. Hvis du skulle komme med anbefalinger til ændringer i retningslinjerne hvilke
skulle det i så fald være?
Vertikale dræn (4 stks. til en husstand (5PE)) på langs af anlægget, der sikrer
at spildevand i lerholdige jorde når ned til bunden.

36. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
36 / 39
Se desuden svar til spørgsmål 4)
6. Benytter i eller har du kendskab til at der benyttes ny miljøteknologi i pilean-
læg som ikke er beskrevet i retningslinjerne? Findes der tilgængelig informa-
tion/undersøgelser om dette?
Vertikale dræn (4 stks. til en husstand (5PE)) på langs af anlægget, der sikrer
at spildevand i lerholdige jorde når ned til bunden.
7. Hvordan kunne et pileanlæg efter din mening optimeres? Har du dokumenta-
tion/undersøgelser der understøtter dette?
Vertikale dræn (4 stks. til en husstand (5PE)) på langs af anlægget, der sikrer
at spildevand i lerholdige jorde når ned til bunden.
Etablering og dimensionering af pileanlæg
8. Er der sket en udvikling i den generelle opbygning af anlæg siden 2003?
Pileanlæg etableres oftest med hævet fordelerrør fremfor under omgivende
terræn (side 27, figur 6.2, rapport nr. 25)
9. Dimensioneringsgrundlaget baseres på baggrund af nedbørskort og spilde-
vandsproduktion (side 17 i Retningslinjer for Pileanlæg op til 30 PE). Er der ef-
ter din mening grund til at revidere dimensioneringsgrundlaget i dag - fx
grundet klimaforandringernes indvirkning ?
Ja, pt er dimensionering beregnet på baggrund af nedbørsdata for perioden
1960-1990. Dette kunne opdateres.
10. Pladskrav: Ifølge retningslinjerne skal anlæg etableres med en bredde på 8
meter bredt og længden udregnes på basis af spildevandsmængde og nedbør.
Er dette fulgt i de anlæg du kender til? Hvis nej, hvorfor ikke?
Ja. Dette er fulgt.
11. Fordelersystem - Er der sket en udvikling i måden fordelerrør opbygges og/el-
ler placeres i anlægget?
Se spørgsmål 8)
12. Plastkassetter benyttes som fordelerlag under fordelerrør. Er det sket en væ-
sentlig udvikling af plastkassetterne? (Den nærmere definition er ikke angivet

37. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
37 / 39
i retningslinjerne).
Der benyttes plastkassetter af typen exponetblokke (PE materiale) – det sam-
me som anvendes til faskiner.
13. Benyttes der andre materialer end plastkassetter og nøddesten som fordeler-
lagsmateriale?
Det vides ikke. Kender ikke til at der er benyttet nøddesten som der udover
plastkassetter nævnes i retningslinjerne (side 31, rapport nr. 25)
14. Har du erfaring med Pileanlæg (med eller uden membran) anlagt i lerholdigt
jord? (Pileanlæg anlagt i lerjord skal ifølge retningslinjerne have indlagt et
sandlag (0,1 m) i hele anlæggets bredde lige under fordelerlaget for at forde-
le spildevandet). Fungerer de efter hensigten eller er der områder der bør ju-
steres på i forhold til retningslinjerne?
Ja. De anlæg RK kender til fungerer, men det er ikke den store erfaringsop-
samling der er på området, da der sjældent indgår service aftaler ved etable-
ring af pileanlæg.
15. Er der forskel på effektiviteten mellem anlæg anlagt i lerjord og anlæg anlagt
i mere sandet jord?
Nej. Det er blot vigtigt at spildevandet fordeles ordentligt i anlægget med for-
deler sandlag og vertikale drænrør.
Bundfældningstank
16. Retningslinjerne angiver at der altid skal være en bundfældningstank før Pile-
anlægget (2 eller 3 kammer-system efterfulgt af pumpebrønd med VA-god-
kendt udstyr). Er der sket en væsentlig nyudvikling indenfor bundfældnings-
tanke siden 2003, der bør medtages i retningslinjerne?
Der er kommet ny bekendtgørelse i 2011, der stiller ny krav til bundfældning-
stanke. Herunder krav om CE-mærkning, større tanke, og andre funktionali-
tetskrav. Mange af de bundfældningstanke, der er etableret før 2001 funge-
rer udmærket.
Generelt anbefaler KW at private etablerer separat bundfældningstank og
pumpebrønd fremfor integreret tank. Ulempen ved integreret tank er mindsket
volumen til slam, kortere levetid på pumpe – til gengæld er den billigere.

38. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
38 / 39
17. Korrekt opbyggede/dimensionerede bundfældningstanke skal tømmes 1 gang
årligt ifølge retningslinjerne. Er erfaringen at denne hyppighed er passende ?
Hvert 2. år er mere passende (SE RAPPORT SENDT AF RENE)
18. Er du enig i at: Et pileanlæg må kun belastes med spildevand, der har passe-
ret en bundfældningstank, i det der ellers vil være stor risiko for hurtig tilstop-
ning af anlæggets fordelersystem.”? (Retningslinjer side 25)
19. Kan man forstille sig anlæg uden bundfældningstank, hvor spildevand pum-
pes direkte på pileanlæg?
Ja, men kræver at det undersøges nærmere. RK spørger til om fordelersy-
stem kan håndtere slam. Også problematik omkring lugtgener?
Driften af pileanlæg
20. Er fremgangsmåden for drift (beskæring, andet?) af pileanlæg ændret siden
2003?
Nej. Det vil dog være en god ide at indføre krav til servicetjek fx 2. og 5 år ef-
ter etablering hvor pumpe og pumpetryk kontrolleres, fordelerrør gennem-
skyldes (hvis nødvendigt)
21. Har i driftsaftaler med ejere af pileanlæg? Hvis ja, hvilke problematikker ople-
ver i forbindelsen med driften?
Nej
Tømning af saltholdigt bundvand
22. Hvad er erfaringerne med saltkoncentrationen og dens indvirkning på vegeta-
tionen?
Se spørgsmål 4)
23. Retningslinjerne fra 2003 nævner at pileanlæg skal tømmes ca. hvert 10 år
(bilag 2 angiver interval på 5-10 år).
Denne hyppighed er ikke nødvendig, men der kunne fx måles ledningsevne
hvert 10. år. Se spørgsmål 4)

39. Miljø- og Fødevareministeriet - Naturstyrelsen
39 / 39
Vegetation
24. Retningslinjer angiver ikke bestemte pilesorter der bør benyttes. Anlægger i
pilanlæggene med flere sorter? Findes der dokumentation for at dette forbed-
rer anlæggets robusthed?
Nej ingen dokumentation. Men anbefaler at man gør det for at give anlægget
øget sygdomsresistens.
25. Beskæring af pil ca. 1/3 om året – er dette passende?
Andet
26. Er der andet der kan nævnes i forbindelse med pileanlæg if. til en eventuel re-
videring af vejledende retningslinjer?
Myndighedsbehandling: Forsimpling af reglerne
27. Har du kendskab til væsentlige lovgivningsmæssige ændringer siden 2003,
der har indvirkning på etableringen og/eller drift af pileanlæg?