1. r og vi gøJ
ringene færdige
HU

2. -

3. r og vi gøJ
tingene ftærdige
Erfaringer fra HUSET
Orn 10 års oplevelser
med et være- og legested
I

4. a,
Redaktion: Robert Herbers, Erik Th. Poulsen og Jan Fanøe
Tegninger: Bo Jaque @
Logo: Else M. Nielsen
Fotos: Redaktionen
Portrætfotos: TFI Fotografi, Nordborg
Lay out, sats og tryk: grafisk arbejde, Guderup
L

5. Baggrund
Inger B ierbaum, formand Ofte fik begge ægtefæl-
for Det Sociale Udvalg: ler arbejde på Danfoss, og
rI S0'erne, 60'erne og en del børn var af den
70'erne skete der en grund overladt til sig selv
enorm udvikling på efter endt skoledag.
Nordals. Udfordringerne og mu-
Den dominerende virk- Iighederne for skabende
somhed Danfoss udvidede og fantasifulde lege var
produktionen og dermed ret få. Af den årsag skete
medarbejderstaben me- der ødelæggelser i kældre,
get betydelig i disse år. Af trappeopgange og på ny-
den årsag blev der alvor- beplantningen i området.
ligt brug for boliger, idet rlediggang er roden til
medarbejderne måtte alt ondt<, siges det i et
hentes hertil fra det gan- gammelt ordsprog. Med
ske land. Inger Bierbaum det i tankerne fremkom
Mange boliger af for- foræIdre og en række an-
skellig slags blev bygget meget velindrettede, lyse dre beboere i Havnbjerg-
især i >båndbyen< (Nord- og rummelige. Derimod området med en del for-
borg, LangesØ og Havn- blev der ikke dengang lagt slag til, hvordan der kunne
bjerg), hvor der opstod så megen vægt på uden- skabes et attraktivt sam-
helt nye kvarterer. omsmiljøet i dette rati- Iingssted til børnene.
I Havnbjerg valgte man onelle, tætte blokbyggeri. Forslagene var mange-
blandt andet at bygge rig- Mange familier fra hele artede - lige fra byggelege-
tig mange etageboliger landet flyttede ind og fik pladser til traditionelle fri-
udført i beton. travlt med at indrette sig tidshjem.
Alle tejlighederne var på en ny måde på Norda1s. I midten af 70'erne be-

6. gyndte ideen om at skabe
et helt anderledes ogutra-
ditionelt værested for børn
og unge at tage form i Det
Sociale Udvalg.
Det blev besluttet at væ-
restedet skulle være med
pædagogisk tilsyn, såle-
des at god voksenkontakt
var mulig, men stedet
skulle være uden registre-
ring og uden foræIdrebeta-
ling.
AIle børn skulle kunne
komme og gå efter eget
behov, og ingen skulle af-
skæres på grund af foræld-
renes økonomi."
I
ll
I

7. Historie
Socialinspektør Kaj Chri- af repræsentanter fra be-
stensen fortæller om, hvor- boerforeningen i området,
dan ønsket om et værested grundejerforeningen, Lan-
blev opfyldt: gesø Fritidshjem, Havn-
rDet startede med drøf- bjerg Sogns Børnehavefor-
telser om at etablere en ening og skolenævnet ved
egentlig legeplads i områ- Havnbjerg Skole.
det, og de drøftelser mun- Efter at have arrangeret
dede ud i et større lege- et offentligt møde, hvor et
pladsarrangement en projektforslag blev gen-
week-end i august 1970. nemgået, fremsendte Ie-
Arrangementet blev til i gepladsgruppen i 7976
samråd med statens da- dette forslag til Det Sociale
værende legepladskonsu- Udvalg.
lent og havde til formåI at Forslaget var at oprette
samle børn og foræIdre i Kaj Christensen legepladsen som en insti-
området for at finde ud af, tution med en normering
hvilken legeplads der var tog derfor med i sin plan- på 40 børn.
ønske om og behov for i Iægning at få etableret en Det Sociale Udvalg ind-
området, og om denne i legeplads med et fast per- stillede projektet til byrå-
givet fald kunne fungere sonale. dets godkendelse, men
under foræIdrenes tilsyn. I 1975 nedsatte Det Soci- byrådet afviste projektet,
Det viste sig imidlertid ale Udvalg en arbejds- idet man fandt det for dyrt
ret hurtigt, at en legeplads gruppe til at forestå plan- i forhold til det forholdsvis
ikke kunne fungere uden Iægningen af en legeplads Iave antal børn, der ville få
en form for professionelt i Havnbjerg-området. glæde af det.
tilsyn. Det Sociale Udvalg Gruppen kom til at bestå Det Sociale Udvalg tog

8. herefter en principbe-
slutning om, at der fremfor
oprettelse af en institution
skulle etableres en åben
legeplads med pædago-
gisk tilsyn.
Efter aftale med lege-
pladsgruppen ophævedes
denne, og udvalget udar-
bejdede i 1977 et nyt pro-
jekt, som herefter blev
godkendt af byrådet.
Lege-/værestedet blev
bygget i løbet af somme-
ren 1978, og det åbnede i
december som et åbent
fritidstilbud.
Legestedet fik benæv-
nelsen rDetÅbneKommu-
nale Legestedrr, men efter
forslag fra brugerne er
navnet ændret til slet og
ret THUSET.<r

9. Flsiske rammer
Institutionen har til m2, hvor der blandt
huse i et 300 m2 stort et- andet står en keramik-
plans hus, opført i traditi- brændeovn.
onelt murstensbyggeri, - Malerrummet på ca. 9
beliggende på en t,4ha m2 til al slags maler- og
stor grund. keramikarbejder. V
Indre rammer
HUSET, der erhandicap-
- Kontoret. I tilknytning
til kontoret er personale-
garderoben indrettet.
,#^,
venligt indrettet med - Personaleopholds- Ø
brede døre uden dørtrin, rummet til møder m.v.
har idag føIgende rumind- - Garderobe til ca. 100
deling/ funktioner: børns overtøj.
- Fællesrummet på 91 -Pige-, drenge- og handi-
m2 til generelle og spe- captoiletter.
cielle aktiviteter. Rummet Funktionerne er place-
er indrettet med ret såIedes, at bygningen
borde, stole, skabe, værk- bliver udnyttet optimalt.
tøjer og diverse spil. Pladsforholdene kan
- Træværkstedet på ca. dog til tider være trange,
27 m2 med forskelligt især om vinteren, ved dår-
sløjdværktøj. ligt vejr og ved afholdelse
- Køkken og opholdsrum af sløne indendørs arran-
på ca. 30 m2, indrettet gementer.
med køkkenelementer,
borde, stole, TV og spil
- Depotrummet på ca.72

10. Ydre rammer Iedes et stort aktiv for in-
Området på 14.000 m2 stitutionen, som giver bru-
afgrænses med beplant- gerne store udfoldelses-
ning af træer og buske og muligheder.
er i øvrigt frit tilgængeligt
for aIIe samtlige dage, c) ))c ,cgl
r) Jr
uI
døgnet rundt. ?)
Følgende funktioner/ak- .)
(:
,J
tiviteter findes i dag:
- Skurpå 8rnz tilhavered- Shr (
cykel
skaber og cykler V
- Cykel- og knallertværk- C3
C.
sted på ca. 65 m2 ,*^, c
tc.
- BåIplads på 200 m2
cc
- Grundmuret kæmpegrill
- Boldbane Ø t
Cykelcaæort
- Basketball-stativ
- Cykelcrossbane
- Asfaltveje til diverse spil
- Legepladser med svæve- ')
,)
bane, Iegeborg, gynger, ') L!
vippe, rutchebaner og Ie- ',.>
r)
gehuse , r))
- Haveområde på ca.7200
")
m2 opdelt i parceller til
brugerne. t")
Udendørsområdet er så-

11. Brugerne
HUSET er et fritidstilbud enkelte barn skal kunne Da HUSET startede i de-
for alle i Nordborg klare sig uden pædagogisk cember 1978 forventede
Kommune, dog først og overvågning, er der i prak- alle, at der ville komme ca.
fremmest til Havnbjergs sis en nedre aldersgrænse 40børn i institutionen om
familier, men det er helt på 5-6 år. dagen, men allerede fra
overvejende børnene, der Der er ikke fastsat en te- førsle færd kom der ca.
fysisk kommer i HUSET. oretisk øvre aldersgrænse, dobbelt så mange.
og i praksis har det vist sig, I de følgende årvoksede
Børnene at de unge voksne selv har brugen yderligere, men
HUSET er åbent for alle fundet ud af, hvor længe fra 7987/82 har det været
børn og unge, men på HUSET er nogenlunde konstant. I
grund af et krav om, at det interessant for dem. 1982 blev der lavet en
grundig analyse af, hvor-
dan HUSET blev brugt og
af hvem, og da der ikke er
sket afgørende forandrin-
ger på dette punkt siden,
ligger denne undersøgelse
til grund for følgende over-
sigt.
Det totale besøgstal for-
deler sig efter et rytmisk
mØnster hver måned:
- ca. 5 åbningsdage i en
måned kommer der mel-
lemTO-t2O besøgende
- ca. t3-14 åbningsdage i

12. a
i en måned kommer der mellem kI. 11 og 13, ca. Aldersgnrpperne
mellem 720-200 besøgende 60 % kommer mellem kl. L3 Børnene kan inddeles i
- ca. 3 åbningsdage i en og 18 og ca. 15 % kommer aldersgrupper efter deres
måned kommer der op til efterkl.18. måde at bruge HUSET på:
300 besøgende. Det er meget forskelligt, Børn op til 6-7 år: De søde
Disse tal dækker over, at hvor længe den enkelte bli- og rare
ca. 200 børn kommer næ- ver i HUSET de enkelte BørnfraT til.77 år: De ak-
sten dagligt, ca. 200 kom- dage. Det spænder over et tive individualister
mer 2-3 gange om ugen og tidsrum fra 1 time til op til B- Børn og unge fra 12 til 16
ca. 100 børn og unge kom- 10 timer, men med en over- år: Overgangsgmppen
mer med længere mellem- vægt på besøg af 3-5 timers Unge over 16 år: De afkla-
rum, og det vil sige 3-5 varighed. rede.
gange om måneden.
I løbet af en måned er
der altså 500 børn og unge,
som har været i HUSET.
Det har også vist sig, at
der er en jævn døgnrytme,
og det skal i denne forbin-
delse understreges, at der
ikke er mødetider, møde-
kontrol osv, så møde-møn-
strene er et resultat afbru-
gernes faktiske adfærd.
Af en enkelt dags besøg-
ende ankommer de ca. 25o/o

13. DDe søde og rare( sammen med deres ældre rDe aktive
De yngste brugere kan søskende eller med æIdre individualister<
betegnes som de søde og venner. Aldersgruppen på 7 til
rare, og de er mest optaget De mindste skal være 11 år er den største grup-
af stille aktiviteter som at selvhjulpne, da personalet pe, og der er tale om en
tegne og klippe. ikke kan hjælpe dem med flok meget aktive individu-
Der er ingen problemer f.eks. toilet-besø9, og den alister.
med at få dem beskæfti- eneste "overvågning" de Der skal hele tiden ske
get. De lever i deres egen kan få, er hjælp til at noget, og der er fart over
IiIIe verden, og kommer komme hjem - evt. på rette feltet, når de først kommer
godt ud af det med hinan- tidspunkt. rigtigt i gang. Samtidig er
den, og de kommer ofte det dem, der hovedsage-
ligt deltager i de planlagte,
daglige aktiviteter.
rOvergang$gl'uppen(
Aldersgruppen fra 12 til
1.6 år består egentlig af
flere årgangsgrupper, idet
aldersforskellene er mere
markante her end hos de
øvrige grupper. Græn-
serne indenfor gruppen er
imidlertid flydende eller
individuelle, så derfor ud-
gør disse årgange trods
alt en gruppe.

14. De yngste fra gruppen Mange af dem opholder rDe afklarede(
er meget spilleglade, sær- sig i HUSET blot for at De æIdste brugere af
deles konkurrencebevid- være sammen med kam- HUSET er en mindre grup-
ste og de foretrækker akti- rreraterne. Samtidig er det pe, som overvejende kom-
viteter, hvor de kan få en gruppe, som personalet mer for at spille f.eks. bil-
brugt en masse kræfter. snakker meget med, for lard og bordtennis.
Hos de æIdre i denne det står helt klart, at de' Det er karakteristisk, at
gruppe forholder det sig har et stort behov for at deres livs-situation ikke er
helt anderledes. Deres hu- tale med rfremmedetr så spændt. Deres hverdag
mØr er meget svingende, voksne om deres mange er, med de selvfølgelige
og det er mere vanskeligt problemer. undtagelser, mere afkla-
at motivere dem til noget. ret, og de er typisk i lære, i

15. arbejde eller under uddan-
nelse. Der er dog også en
del arbejdsløse blandt den-
ne gruppe.
Forældrene
HUSET er åbent for alle
aldersgrupper, og det var
fra starten en ambition, at
forældre og børn skulle
være sammen om fælles
aktiviteter.
ForæIdrene har imidler-
tid ikke deltaget i de dag-
Iige aktiviteter, hvorimod
de har sluttet talstærkt op der er kommet nogle mødre Undersøgelsen fik blandt
om stØrre arrangementer med mindrebørn. andet foræIdrene til selv at
som julefest og Skt. Hans- Den manglende fysiske formulere følgende positive
fest. tilstedeværelse af forældre sider ved HUSET:
I det daglige består kon- er ikke udtryk for maåg- - Trygge ved at sende
takten med forældrene Iende interesse eller børni HUSET.
helt overvejende i en kort- manglende forståelse for - Godt sted med god at-
varig kontakt, når børnene HUSETs værdi, hvilket mosfære.
afhentes, eltrer når foræld- blandt andet blev doku- -Børn kan komme og gå
rene ringer efter dem. Der menteret med en spørge- som de vil.
har dog i de senere år skemaundersøgelse i - De lærer at omgås an-
været en tendens til, at 1986. dre børn.

16. a
- Mange aktiviteter, be- - Flygtninge må godt
skæftigelse under opsyn. være der - men på lige fod
- Børn kan lære noget, med andre.
lære at lave ting selv. Både ved skema-under-
-Børn kan lave ting de søgelsen og på foræIdre-
selv ønsker. møder er det blevet slået
-Børnkan opholde og fast, at forældrene ikke
udfolde sig under kyndigt deltager i de daglige akti-
opsyn. viteter af tidsmæssige
- Børn skal stå til ansvar grunde. Def.øIer sig gan-
for det, de laver. ske enkelt ikke i stand til
- Et alternativ til at at afsætte den fornødne
komme på afveje - uvur- tid til at deltage aktivt.
derligt i hverdagen.
I
Heroverfor står, at de
negative udsagn foræId-
rene havde, stort set ikke
vedrørte HUSETs aktivite-
ter men primært de ydre,
organisatoriske rammer.
De manglede med deres
egne ord:
- Udvidet åbningstid.
- Holde åbent i weeken-
den.
- For mange børn om bil-
lardbordet,

17. Personalet
kraft, så alle kan få nogle
positive og givtige ople-
elser i HUSETs hverdag.
Personalesamarbejdet
bygger på gensidig åben-
hed, tillid og respekt, og
der er da heller ikke sket
de store udskiftninger i
personalegruppen.
Det er lederen, som læg-
ger den pædagogiske linie
og som har det overord-
nede ansvar. Personalet
sØger dog at træffe beslut-
ningerne i fællesskab, for
Siden 1980 har personalet hvilket blandt andet bety- at finde frem til de rette
bestået af en leder samt 3 der, at medarbejderne løsninger.
assistenter m/k. Derudover evner at engagere børnene Det daglige arbejde med
beskæftiges skiftende og at formidle praktiske børn og unge retter sig
langtidsledige året rundt. færdigheder. meget efter den enkelte
I 1989 ansattes yderligere Personalets hovedopga- medarbej ders færdighe-
en 1/2-tids assistent. ver er at holde opsyn med der og individuelle person-
Det faste personale er alle fremmødte, sætte akti- lighed, men følger dog
lærer-, håndværks- og kon- viteter i gang, give råd og nogle ens regler og ret-
toruddannet, og alle har vejledning, vurdere behov ningslinier. Dette er et
en del livserfaring med at osv. Kort sagt skal perso- grundlæggende udgangs-
omgås andre mennesker, nalet være en aktiv driv- punkt i hverdagen.

18. Personalets forhold
til børn og unge
DaHUSETden 1. decem-
ber 1.978 åbnede første
gang, var det et nyt sted,
hvor personalet og børn/
unge skulle finde sammen.
Personalet stod overfor
en stor flok ukendte unge
mennesker, som nysgfer-
rige og forventningsfulde
havde indfundet sig.
Med tiden lærte man hin-
anden at kende og gennem Introduktionen kunne tænke sig at lave.
daglig dialog og samvær Den nye henvender sig Det bliver der snakket
blev der skabt Iiv i HUSET. til personalet, eller perso- lidt om, og den nye går
I dag kommer der mange nalet opsøger ham. igang med det ønskede.
børn og unge i HUSET, der Man fortæller hinanden, Herefter er de nye stort
er blevet en naturlig del af hvem man er, og den nye set klar over, hvordan
deres hverdag. Der kommer får en kort introduktion om HUSET fungerer, og efter
til stadighed nye børn og HUSET. Den nye viser of- nogen tid er han eller hun
unge i HUSET. Her er det så test interesse, fortæller om blevet til rfast inventarrr
personalets opgave, at op- sine interesser m.m. på stedet.
søge de nye og skabe kon- Der bliver talt om ))ram- Meget mere skal der ikke
takt. Med årene hardenne merne(. til for at få en god start:
procedure udviklet sig Den nye giver udtryk for, Den personlige kontakt og
efter et bestemt mønster. at der er nogle ting han de mundtlige aftaler.

19. Pædagogiske principper
og dagtrige husregler
HUSETS leder Robert nødvendigt at have nogle
Herbers fortæIler: vejledende retningslinier
THUSET er åbent for for vores færden på stedet.
alle, og vi foretager ikke Vi har ingen skrevne or-
nogen form for registre- densregler, der kan for-
ring af brugerne. tæIle den enkelte, hvad
Vi opkræver ikke bruger- han må eller ikke må. Det
betaling. ville, efter vores mening,
HUSET er et fristed, være for stift og virke som
hvor man kan komme og en spændetrøje på det en-
gå, som man vil, og det kelte barn, for ikke at tale
skal danne ramme om et om, at de på forhånd ville
miljø, hvor alle aldersgrup- hæmmes i deres udfoldel-
per kan mødes i kreativt Robert Herbers sesglæde, når de fra star-
samvær. ten konfronteres med en
I vort arbejde med børn Dette er de grundlæg- Iøftet pegefinger.
og unge, tager vi udgangs- gende principper og måI, Vi satser på noget helt
punkt i det enkelte unge som HUSETs virke har andet, idet vi skaber nogle
menneske, d.v.s. alle har bygget på siden starten. rammer, og indenfor dem
krav på at blive accepteret Dem søger vi at leve op til i har de unge mulighed for
for det de står for, deres vores hverdag. at udfolde sig.
meninger, opførsel og Da der kommer mange I det daglige kommer vi
handlinger. Det gør, at vi unge mennesker i HUSET, dog ud for, at børn og unge
er både pædagoger, psy- med forskelligt tempera- ønsker at vide, hvor græn-
kologer, reserveforæIdre ment og karakter, og da sen for det tilladte ligger.
og kammerater for de der er mange tilbud ogmu- De forlanger simpelthen
unge. ligheder for dem, er det nogle regler.

20. Derved kan HUSET
fremstå fleksibelt og tids-
svarende.
HUSETS retningslinier,
som er gældende i dag,
kan jeg bedst sammen-
fatte som nogle teser, der
både er pædagogiske prin-
cipper og daglige husreg-
ler. Disse to ting kan og
må man ikke adskille.
HUSETS teser
Her må personalet be- ningslinier, som virker vej - - Ingen kan alt, alle kan
kende kulør og eventuelt ledende for alle i HUSET. noget, sammen kan vi det
afsige en dom, der kan ac- Det er ikke forbud, men hele. (En slags valgsprog).
cepteres af alle. >indlysenderr regler, der - Alle skal have lov til at
Da børnene har krav på ikke er til at tage fejl af.
et begrundet svar, tager På denne måde bliver
personalet så udgangs- retningslinierne ikke så
punkt i det konkrete ek- fastgroede, at de ikke kan
sempel, det adspurgte, og Iaves om, når de faktiske
gennem en dialog med de forhold forandrer sig. Un-
unge finder man frem til dertiden må man netop q
en fornuftig løsning. stikke fingeren i jorden og
På den måde er der med indrette sig efter nye sig-
tiden opstået nogle ret- naler.

21. - Medindflydelse giver
også medansvar.
- Vi hjæIper dig, så du
også kan hjælpe andre.
- Er du god til at rydde
ud, så er du også god til at
rydde op.
- Det er bedst at gøre
den ene ting færdig inden
man starter på noget nyt.
- Det er sjovere at lave
noget, end kun at se på.
- Er du sur på nogen, så
fortæl ham det.
- Den stærkeste har al-
drig ret.
- Du må bruge alle
HUSETs ting, men behandl
dem, som var de dine.
- Gode aftaler giver klare
forhold.
- HjæIp de svage, det vil
de evigt takke dig for.
- Er du i tvivl om noget,
så spørg hos dine kamme-
rater eller personalet.
(rækkeføIgen er vilkårlig).

22. Aktiviteter i dag
HUSETs åbningstid er skud til ekstra lønudgifter
mandag til fredag kI. 11- til en assistent i forsøgspe-
21, tirsdag dog kun til rioden. Nordborg Kom-
kr.1"7. mune tager sig af de øv-
I sommerhalvåret forgår rige merudgifter som
de fleste aktiviteter uden- f.eks. opvarmning, eI og
dørs, mens man i vinter- vand.
halvåret flytter indendørs Lørdagsåbingen blev fra
med aktiviteterne. starten modtaget godt af viteter. Som før nævnt op-
børn og unge, og der kom- holder der sig flest børn i
mer mellem 70 og 100 børn HUSET på dette tidspunkt.
og unge i løbet af lørda- Mellem kl. 18 og 27 er
gen. handlingsforløbet me get
forskelligt. Somme tider
Dagligdagen fortsætter man med de
En typisk dagligdag i igangværende aktiviteter,
HUSET ser således ud: men ofte tages nye ting
Fra kL 10-1 1 laver perso- op, som de fremmødte
I en to-årig forsøgspe- nalet alt forberedende ar- børn og unge ytrer ønske
riode fra februar 1989 til bejde. om.
december 1990 har HUSET Mellem kl. L 1 og L3 er
periodisk - i vinterhalvåret børn og unge frit stillet. Aktiviteterne
- åbent lørdag fra klokken Det har vist sig, at der ikke rAktiviteter( er et bredt
11 til 18. er behov for noget fastlagt begreb i HUSET.
Lørdagsåbningen er ble- program. Der er med årene udvik-
vet mulig, idet Boligsel- Mellem kl. 13 og 1B af- let, anskaffet og opbygget
skabet Danbo yder et til- holdes de planlagte akti- en rig variation af aktivi-

23. kan benytte, og hvortil der indført en regel om, at de
ikke er knyttet særlige reg- unge mindst skal gåi 7. kI.
Ier. for at måtte spilIe på bor-
Denne kategori af >akti- det. En regel, som er både
viteter< bliver benyttet af ønsket og accepteret af
de fleste i det daglige, og alle.
tetsmuligheder både in- de findes både ude og
den- og udendørs, som inde.
børnene mere eller mindre Indendørs findes en ud-
frit kan tage del i og/eller rangeret fodboldsPil-auto-
gøre brug af. mat, hvot der, uden ind-
HUSETs aktiviteter kan kast af mønter, udspiiles
inddeles i føIgende grup- drabelige turneringer.
per: I fæIlesrummet findes:
* Inventar til spil, leg og - et 1/4-match billard-
kreativitet. bord, hvor der spilles keg-
* Tilbud i dagligdagen. Iebillard og pool. Her er - et sammenklappeligt
* Aktiviteter i faste ram- bordtennisbord, som må
mer. benyttes af alle, som beta-
* Selvfinancierende Ier et depositum på 5 kr.,
virksomhed. hvilket giver boldene en
noget længere levetid.
- diverse tegne- og male-
Inventar til spil, rekvisitter, sakse, karton
leg og kreativitet og skabeloner ligger frem-
Her er tale om >ting og me til individuelt brug.
sager(, som de unge frit - på væggene nogle

24. brætspil fremstillet i eget
værksted, og i det hele ta-
get har HUSET mange spil
,N Dagene inden Skt. Hans
forberedes bålet, hvor
heksen skal afbrændes.
i fællesrummet.
Udendørs findes - for-
uden de permanente
M,frM Hele december står i ju-
lens tegn. AIIe er i gang
med at fremstille juleting,
Iegeplads faciliteter : HUSET. Derfor er det vig- -gaver osv.
- forskellige institutions- tigt, at personalet er
cykler igangsættere og giver råd
- rulleskøjter og vejledning.
- et kæmpe.skakspil Der er i årenes Iøb for-
- soppebassin (om som- søgt med mange forskel-
meren) lige tilbud. Man bestræber
- fodbold-, basketball- sig altid på at følge med
og hockey-rekvisitter. tiden og at forny sig, men Inde om vinteren er de
de gode og afprøvede akti- organiserede aktiviteter
viteter bliver fortsat gen- f.eks.
Tilbud i nemført. - syning og alt i håndar-
dagligdagen Højtiderne inddrages i bejde
Her er tale om aktivite- HUSETS dagligdag. - stofmaling (med givne
ter, som planlægges af Til fastelavn klæder bør- og egne motiver)
personalet for een eller nene og personalet sig ud - gipsstøbning og efter-
flere dage ad gangen, og uger i forvejen glæder føIgende maling
Disse tilbud er rettet alle sig til den store dag. - Ierarbejde - f.eks. hånd-
mod de børn og unge, som I flere uger før påske teg- aftryk
ingen særlige forventnin- nes, klippes, klistres og - glasmaling og glasgra-
ger har, når de kommer i Iaves ting til påskedagene. vering

25. l,
Aktiviteter i faste reglen den, at sikkerheden
o: rammer
Hermed betegnes akti-
vitetsområder og -mulig-
heder, som kun kan bru-
ges/behyttes efter faste
hersker overalt.
Dette indebærer:
- at der kun kan opholde
sig et fåtal ad €Jangen,
- at der altid er en fra
retningslinier. Disse ram- personalet tilstede,
merkani sig selvvære me- - at maskiner og værktøj
- bagning og madlav- get forskellige, idet de kun kan benyttes efter
ning f.eks. skal tage højde for nøje fastlagt alderstrin,
- tegne, klippe, klistre aktiviteternes særpræg, - atbørn/unge entenkan
- peddigrør til f.eks. urte- sikkerhed, økonomi, pro- arbejde i værkstedet, hvis
potteskjulere duktivitet, hensigt m.m. det indgår i fastlagte akti-
- Iysstøbning vitetstilbud eller hvis de
- Iæderarbejde og knyt- Værkstedet v6d, hvad de vil foretage
ning. I værkstedet er grund- sig.
Ude om sommeren ar-
rangeres aktiviteter som : Udover, at værksteds-
- snobrødsbagning over arbejdet har stor betyd-
kæmpegrillen ning for børn og unges op-
- dragebygning og -flyv- vækst og udvikling, bru-
ning ges værkstedsarbejdet til
- havebrug at lære børnene at se ar-
- forskellige boldspil bejde som en helhed, en
- vedligeholdelsesarbej- proces, der består af plan-
der - f.eks. maling af træ- lægning, udførelse og re-
værk. sultat.

26. Værkstedsmulighe- - malearbejde, i det til-
derne er: stødende malerum
- træarbejde, fremstil- - de daglige smårepara-
Iing af forskellige sløjd- tioner i HUSET, som børn
emner og unge aktivt involveres
- Ierarbejde, med rød-ler i, hvilket i høj grad styrker
og keramikstØbning i gips- fæIIesskabet.
forme, glassering
- gipsarbejde, gipsstøb- Havebrug
ning i forme, maling af em- HUSETs haveområde er ges, får de øjnene op for
nerne på 1.200 m2 og er tredelt i: naturens verden. Især når
L. parceller, som udlejes de ser, hvilket flot resultat
til børn og unge de kan få ud af deres store
2.køkkenhave, hvor der anstrengelser.
dyrkes afgrøder, som i Interessen for havear-
høsttiden bruges til mad- bejdet er meget forskelligt
lavning fra år til år. Såning og høst
3. frugthaven, med kan alle lide, mens det kni-
æble-, pærer - ogkirsebær- ber lidt med at holde jor-
- glasarbejde, gravering træer den fri for ukrudt.
og/eller sandblæsning af Mange af børnene, som
glas og spejle kommer i HUSET, bor i lej- Dragebygning
- cykel- og knallertrepa- lighed og har ikke noget Man har i flere år forsøgt
ration, mindre reparati- særligt forhold til naturen. at bygge drager i HUSET.
oner foretages inde i værk- Ved hjæIp af havebruget, Det har været en rblan-
stedet, de større (beskid- hvor også start-gennemfø- det< succes, da man i star-
te) udenfor i et skur relse-slutprincippet bru- ten ikke var så heldige med

27. konstruktionerne. AIt blev om, hvilket program der
prøvet. Byggede efter aIIe skal lukkes op for, men er
kunstens regler, diskute- uheldet ude, prøver perso-
rede vejrforhold kontra nalet at Iøse knuden i al
konstruktion, men ak, kun fordragelighed. Der findes
få drager ville rhøjt at fly- nemlig ikke nogle gene-
ve (. dog være sådan, at de øv- relle l censurn -bestem-
Efter flere års ihærdige rige aktiviteter kan foregå melser eller andre ret-
forsøg fandt man endelig uhindret. ningslinier for, hvad der
frem til de rette modeller,
som var egnet til de sær-
lige vindforhold ved HUS-
ET. Børn og unge kan nu
Iåne HUSETs drager eller
Det hænder dog, især i
aftentimerne, at noget po-
pulært musik skal spilles
med fuld udblæsning, og
det er der også rpladsa til"
må ses.
,tr
årx
selv fremstille en. Plader kan kun afspilles
efter kl" 17.00, hvilket er
dd
Illlusik, TV og med til at sikre at pickup I januar 1989 fik HUSET
video og plade skånes. Derudo- en videoafspiller og et -ka-
På kontoret står et ver er reglen, at en plade mera.
stereo-rack, hvorfra musik, eller et bånd skal færdig- Kameraet skal blandt
i form af radio, plade eller spilles, inden noget nyt andet bruges til at lave op-
bånd, kan afspilles. kan sættes på. tagelser fra dagligdaglen,
Musikken kan høres i I køkkenet står et TV-ap- arrangementerne og ud-
fæIlesrummet og i køkke- parat, som fortrinsvis tæn- flugterne. Disse kan så vi-
net, og det er de unge som des i aftentimerne. ses frem for de unge ogt
bestemrner, hvad der skal Det er heldigrvis sjæl- derigennem opfriske
høres. Lydstyrken skal dent, at der er uenighed gamle minder og fælles op-
l

28. levelser. Endvidere er det Gennem projekterne har f.eks. til Legoland, hvor
muligrt, at personalet og HUSET fået skabt uden- børn og personale har en
de unge kanlave produkti- dørsarealet med f.eks, le- fornøjelig dag. Deltager-
oner, som kan fremvises i gepladsfaciliteterne og antallet er hver gang mel-
HUSET. haverne. Et andet resultat Iem 50 -7Obørn, sombeta-
Der er mange aktivitets- af projekterne er et super- ler 10 kr. for at komme
muligheder på video-om- discoteks-anlæg, som går i med.
rådet, og det giver samti- luften til HUSET's fester.
dig mulighed for atgøre Det, at de unge aktivt
de unge aktive og bevidst inddrages i projekterne
om moderne masseme- gør, alde får et særligt for-
dier. hold til tingene, som de
værner om.
En gang om året, i uge
Udflugt, clrkeltur 26, arrangerer HUSET en
og fester cykeltur med de 72-76 åri-
En gang om året, oftest ge. I en uges tid bor alle på
på Grundlovsdag, tager en campingplads, hvor
Pro iekter HUSET på bustur med de man overnatter i HUSETS
Fra L982 har HUSET 6 - 12 årige. Turen går egne telte. Deltagerantal-
hvert år, og især om som- Iet er 30 - 35 unge, sombe-
meren, gennemført et taler 50 kr. for at komme
større projekt. 3.S*gt med.
Børn, unge og persona- "1"'X
let gennemfører det ved Siden 1985 har HUSET
hjælp af start-gennemfø- arrangeret 2 årlige børne-
relse-slutprincippet. fester for de 6-72 årige og 2

29. discoaftener for de 13 - 20 sodavand og slik) som sæl- 5. ARRANGEMENTER
årige. Det er populært og ges med fortjeneste. Over- med mulighed for saerind-
noget alle ser frem til. skuddet (nettobevilling) tægter ved diverse småak-
Børnefesten består af bruges til nyanskaffelser. tiviteter.
fæIles lege, konkurrencer, 2. MATERIALESALG.
dans og pølser. Disco fore- Køb og salg uden fortjene-
_ehb
ste.
Det er en serviceord-
ning, så HUSET er istand
tilbl.a. at sælge særligt øn-
sket materiale.
3. PRODUKTSALG hvor
ting, som fremstilles gen-
går med høj musik, Iys- nem daglig aktiviteter,
show og dans. som syning og keramik,
Deltagerne betaler ca. sælges med fortjeneste.
10 kr. i entre.
Selvfinanserende
virksomhed
-r0,
I august 1988 startede
HUSET nye aktiviteter, 4. SERVICE med beta-
som har det tilfæiles, at de ling for fotokopiering og
skal være selvfinanseren- brænding af ler. Indtæg-
de: terne bruges til vedlige-
1. KIOSK med begræn- holdelse af kopimaskinen
set sortiment (kaffe, the, oE lerovnen.

30. Andre kontakter
HUSET har gennem sine - E-Stop-stej i det byggeri, som HUSET
10 funktions-år fået kon- - Dagplejen fysisk er en del af.
takt med forskellige grup- - Hjemmeplejen Boligselskabet DANBO
per og foreninger/institu- - øvrige institutioner har en beboerforening for
tioner i det lokalsamfund, beboerne i de 600-700 bo-
Havnbjerg, som HUSET er Lokale liger, som HUSET er place-
en del af, og samtidig er beboerforeninger ret midt i, og beboerfore-
HUSET en del af Nordborg Som en del af HUSETs ningen har været en værdi-
Kommunes institutionstil- forsøg på at inddrage hele fuld partner gennem alle
bud. familier i aktiviteterne, har årene.
De kontakter, der retter man fra starten samarbej- Dette har f.eks. vist sig
sig mod lokalsamfundets det med beboerforeningen ved, at HUSET og beboer-
øvrige organiserede akti-
viteter beskrives i dette
afsnit.
Hermedvises, at HUSET
indgår i et samspil med
mange andre parter, og
det er et samarbejde, som
aIIe parter vinder ved. På
mange måder.
HUSET har i dag et for-
maliseret samarbejde
med:
- Lokale beboerforenin-
ger
- Havnbjerg Miljøgruppe
I
I
t;

31. foreningen sammen har Havnbjerg Miljøgruppe rned at beskrive eksiste-
arrangeret juletræsfester består af mennesker, som rende tilbud og mulighe-
og Skt. Hansfester, men bor ogleller arbejder i om- der samtidig med, at de
også samarbejdet med vi- rådet, og gruppen skal: - første nye ser dagens lys.
ceværterne i bebyggelsen aktivere beboerne i Havn- Samarbejdet med miljø-
har været meget betyd- bjerg i lokale fællesaktivi- gruppen er vigtigt for
ningsfuldt. teter - gøre Havnbjerg til HUSET, for gruppen kan
Viceværterne er en in- en enhed med sit særpræg medvirke til at udbrede
formationskilde og et ba- kendskabet til HUSET, og
rometer over udviklingen i HUSET kan give miljø-
området, som er uvurde- gruppen viden om forhol-
lig. Oplysninger om perso- dene hos en ellers ))svag(
ner eller generelt om f.eks. og rusynlig< befolknings-
mængden af hærværk, kan gruppe: Børnene og de
hentes hos viceværterne, unEe.
og sådanne informationer
er væsentlige for planlæg- - skabe flere udfoldelses- E-STOP-stei
ningen af institutionens muligheder - skabe egent- I september 1985 opret-
indsats. Iige fritidstilbud - gøre ek- tede Nordborg Kommunes
sisterende tilbud og mu- sociale udvalg en klub for
Havnbierg Iigheder synlige - gøre be- psykisk og fysisk handi-
Miliøgnrppe boerne mere interesse-
I7987 dannede enrække rede i deres lokalområdes
foreninger og borgergrup- muligheder og udvikling.
per i Havnbjerg en >miljø- HUSET er repræsenteret
gruppe(, som støttes af i Havnbjerg Miljøgruppe,
Nordborg Kommune. og gruppen arbejder i dag

32. cappede voksne, som fik til
huse i HUSET. Klubben
blev til på opfordring af
nogle forældre, og den fik
navnet E-STOP-STEJ,
Stoppestedet. Klubbens
formål er, at samle psykisk
og fysisk udviklingshæm-
mede mennesker til virk-
somhed og samvær i deres
fritid. Klubben er åben
hver tirsdag mellem 19 og
22 i perioden september Dagpleien tralt, har de ønskede facili-
til maj, og der møder ca. Siden 1983 har de kom- teter og driften er ikke for-
90% af de 30-35 medlem- munale dagplejere i Havn- bundet med nogen økono-
mer hver gang. Klubaktivi- bjerg brugt HUSET til le- misk merudgdft - altså fuld
teterne omfatter film, bag- gestue. udnyttelse af ressourcerne. '
ning og hver klubaften Legestuen foregår hver Herudover giver lege-
slutter med et diskotek, tirsdag og onsdag kl. 9.15 - stuen kommende brugere
som nogle af medlem- 10.30 og altså uden for af HUSET og - specielt -
merne selv står for, og HUSETs åbningstid. deres foræIdre en ide om,
hvor der danses på livet I legestuen mødes dag- hvad HUSET er.
løs. Denne type klubber er plejemødre og dagpleje-
somHUSET selvtemmelig børntil sang, lege o.s.v. og Hiemmepleien
usædvanlig, og det er en samarbejdet mellem I 19BB omlagde Nord-
aktivitet som HUSET meget HUSET og dagplejerne er borg Kommune sin hjem-
gerne lægger lokaler til. ideelt: HUSET ligger cen- mepleje for ældre. Den blev
t:l

33. dels gjort behovs-bestemt om fælles interesser, og
og dels blev den distrikts- det har blandt andet ud-
opdelt. møntet sig i flere fællesar-
Distrikt Havnbjerg har rangementer.
nu rtil husea i HUSET, * HUSET er repræsente-
hvor ca. 15 hjemmehjæl- ret i den lokale SSP-gruppe
pere og distriktets hjem- (Social-Skole-Politi), og her
mesygeplejerske mØdes igennem samarbejder
hver morgen kl. 7-7.30 f.or HUSET tæt med Havn-
at fordele dagens arbejds- bjerg Skole.
opgaver. * HUSETs personale
mø-
des jævnligt med skole-
Øvrige psykologer, som ved f.eks.
institutioner personalemøder deltager i
HUSET harbåde kontak- diskussioner om paedago-
ter til institutioner inden- gisk-psykologiske proble-
for socialsektoren og in- mer med udgangspunkt i
denfor skole- og fritidsom- HUSETs hverdag.
råderne, og det foregår på * HUSET lægger plads
en lang række felter: til kulturelle aktiviteter
* HUSET deltager som som f.eks. Havnbjerg Bib-
kommunal institution i in- Iioteks film-forevisninger
stitutionsleder-møder og f.orbørn og unge.
samarbejdsudvalg med
vuggestue, børnehaver og
fritidshjem, hvilket har gi-
vet et bredt samarbejde

34. Finansiering
Driftsformen har siden Dette betød, at 50% af På den måde forventer
starten i L978 bygget på 2 driftudgifterne i forsøgs- institutionen på længere
principper: perioden blev refunderet sigt at kunne udbygge ak-
1. åbent for alle - således fra staten. tiviteterne og således
at der ikke foretages no- Institutionens drifts- også tilgodese det forhold,
gen form for registrering budget for 1989 andrager at institutionen får flere
af besøgende og 1.062.000 kr., hvoraf udgif- brugere.
2. der opkræves ikke ter til løn og ejendom ud-
brugerbetaling. gør 936.000 kr. Der er såIe-
Institutionen kunne så- des godt 100.000 kr., der
ledes ikke oprettes og dri- er målrettet til udgifter i
ves efter bistandsloven, forbindelse med aktivite-
hvilket har haft til konsek- ter for brugerne.
vens, at anlægs- og drifts- Budgettet er et ramme-
udgifter stort set er af- budget, og det giver
holdt som rent kommunale HUSET enganske godmu-
udgifter. lighed for selv at prioritere
Dog blev der via nye for- mellem alrtiviteter. Institu-
søgsbestemmelser i bi- tionen kan dog ikke for-
standsloven åbnet for mu- vente, at der fremover til-
Iighed for refusion fra sta- f.øres øgede budgetmidler
ten. Efter ansøgning blev til området, og derfor har
institutionen godkendt Det Sociale Udvalg efter
som forsøgsordning i hen- forslag fra institutionen
hold til bistandsloven i godkendt opstart af nye
perioden oktober 1984 til aktiviteter, som i princip-
oktober 1986, pet skal finansiere sig selv.
:l

35. Fremtiden
Kortsigtede, være til glæde og gavn for Herudover vil HUSET i
konkrete mål mange. Iøbet af 90'erne forsøge at
For HUSET betyder Det store projekt for 1990 realisere følgende: - en
fremtiden i førsle omgang, og nogle få år frem er at kæmpesandkasse med
at man vil forsøge, at fast- bygge en minigolfbane med vandaktiviteter - en uden-
holde det nuværende akti- 18 huller. Det har derværet dørs bageovn - en boccia-
vitetsniveau. Det omfatter talt om i flere år, og nu skal bane - en fodboldvæg - ud-
blandt andet d6t vigtige der endelig ske noget. bygning af legeborgen
element, at personalet Banen skal bygges i be- med en hængebro og an-
også fremover kan rsnak- ton, så den i enhver hense- det - læsteder med baenke
kea med de unge og på- ende vil være modstands- flere steder på udenområ-
virke dem, så deres videre dygtig, og den placeres i det - et stort lysthus i form
udvikling går i positive ba- forlængelse af haverne. af pergola - overdækket
ner. Med hensyn til planlæg- terasse i forlængelse af
Udover ønsket om at ningen og udførelsen af bygningen - flere uden-
konsolidere HUSET, er det byggeriet, er der mange fri- dørs aktivitetsmuligheder
vigtigt, at man er åben villige, som kan give en hånd - en varmepumpe til luft-
overfor nye muligheder,og med. Hvordan projektet rensning i bygningen.
derfor er man meget inte- kan finanseres er uafklaret
resseret i at udbygge de endnu, idet basisbudgettet Langsigtede,
eksterne kontakter. ikke kan klare hele udgif- konkrete mål
HUSET er ikke rverdens ten, og derfor undersøges HUSET har et stort øn-
navle<, men i et samspil det, om der er mulighed ske, en drøm, som på nu-
med lokalsamfundets øv- for at andre kan yde et bi- værende tidspunkt og af
rige organiserede aktivi- drag, da en minigolfbane forskellige årsager, ikke er
teter kan HUSET være med vil være attraktiv for til at realisere.
til at skabe noget, som kan mange i lokalsamfundet. Drømmen er en tilbyg-

36. ning, med flere rum på ca. hvor meget vil være ander-
2OO m2, for så bliver det ledes end i dag.
muligt at funktionsopdele Vort bud på, hvordan
rummene. Det vil sige, at det engang vil se ud i vort
hvert rum skal indeholde Iokalsamfund, er, at
et større aktivitetsområde, lhegnspæIe< er flyttet,
f.eks. træværksted, Ier- og skellinierne forsvundet,
keramikværksted, læder- faggrænserne opløst og
og tekstilværksted, et forvaltningerne af skaffet.
tumlerum og så videre. HUSET vil da være en
Dette ville lette persona- del af helheden, hvor alle
Iets arbejdsgang betyde- kan være med og hvor vi
ligt, idet de forskellige gennem samarbejde ska-
værktøjer og materialer ber noget til gavn for hel-
kunne stå fremme, hvor heden.
man idag må låse op, stille
frem og pakke væk. Des-
uden ville brugerne kunne
arbejde uforstyret med
deres ting.
Visioner
Vi bliver dagligt udsat
for nye påvirkninger og
forandringer, tingene står
ikke stille, og alt udvikler
sig. Der vil komme en tid,

38. 4
Mange af landets kom- HUSET erpå alle måder en Vi er glade for, at
muner har gjort erfaringer utraditionel institution, Socialstyrelsens
med boligkvarterer men opgaven har været at Forsøgsudvalg har ønsket
kendetegnet af kraftigt løse de kendte at støtte os, så vi nu kan
stigende befolkningstal følgeproblemer, som langt udsende dette hæfte, som
og mange nye boliger de fleste kommuner forhåbentlig kan være til
bygget på en bar mark. oplever i boligområder i inspiration og hjælp for
kraftig vækst. andre.
Disse nye bysamfund har
ofte medført en række Yderligere oplysninger
uønskede bivirkninger på Vi siger, som f.eks.
grund af de manglende at HUSET er en brugerundersøgelser,
sociale netværk, de tabte institution af en beskrivelser af
traditioner, ikke helt anden type, forsøgsordning eller
etablerede fritids- end vi normalt ser, almindelig paratviden kan
muligheder osv. der løser nogle interesserede få ved
problemer, henvendelse til HUSET
HUSET i Nordborg som vi ofte ser. (74 45 44 43), eller
Kommune har nu i 10 år eventuelt ved Nordborg
løst en række af de Kommunes Social- og
problemer, der opstod i I forbindelse med HUSETs sundhedsforvaltning
den gamle landsby 10 års fødselsdag i (74 45 46 47).
Havnbjerg, efter d6n december 19BB opstod der
eksploderede befolknings- et ønske blandt personalet
og boligmæssigt fra om at udbrede deres viden
slutningen af 1960'erne om HUSETs virke og de
og gennem 1970'erne. opnåede resultater.
L