1. Skybrudsanlægget i Stefansgade - en fortælling om fremtidens
Nørrebro
v/Byens Øjne (Henning Thomsen) -
byensojne@gmail.com/28151543
Rammefortælling:
Et radioprogram aflægger i 2033 besøg i Skybrudsanlægget i
Stefansgade i anledning af markeringen af 30-års dagen for
Københavns Kommunes beslutning af den Store Skybrudsplan og
vises rundt af skybrudsansvarlig A.K. Varberg fra Københavns
Kommune, der fortæller om nogle af de skybrudstiltag
kommunen har gennemført i gaden på Indre Nørrebro i de 30 år
der er gået siden 2013. Udover stemmen i radiostudiet i starten,
er den eneste stemme vi hører A.K. Varbergs.
Fortæller i studie (kvindestemme):
Vi fejrer et lille jubilæum i dag. For 30 år siden, i 2013,
besluttede Københavns Kommune at iværksætte en række tiltag,
der skulle 'dæmme op' for de konsekvenser af klima krisen, der
var begyndt at vise sig i byen.
Det var begyndt at regne mere. Meget mere. Kloakkerne løb
over. Byens gader løb over. Husenes kældre løb over. Det skete
hyppigere og hyppigere.

2. Københavns store skybrudsplan blev vedtaget mens politikerne
kunne se ud på en oversvømmet Rådhusplads i sensommeren
2013. Noget skulle gøres. Nogen skulle gøre det.
En af dem, der kom til at skulle gøre det, var skybrudstekniker og
senere Skybrudsansvarlig i Københavns Kommune, A.K. Varberg,
der faktisk også fejrer jubilæum i dag. Han har nemlig i 30 år
været ansvarlig for kommunens store Skybrudsanlæg i
Stefansgade på Nørrebro. Vi har sat ham stævne i Stefansgade.
Baggrundslyd:
Regnvejr - over Nørrebro
Lokation: Stefansgade i enden ved Borups Allé
Skybrudsarbejder A.K. Varberg (min stemme):
Jamen, det er rigtig nok. Jeg har været med i 30 år nu. Vi startede
med bare at være en lille håndfuld. Men der er kommet flere til
undervejs.
Der var jo slet ikke nok mandskab, viste det sig. De store skybrud
i sommeren 2017 og sensommeren 2019 gjorde det jo tydeligt, at

3. det her problem, det blev bare ved med at vokse. Og senere blev
det jo kun værre...
I dag er vi mere end 300 mand i kommunen beskæftiget med de
fem store københavnske Skybrudsanlæg.
Og det regner stadig, som man måske kan høre ...
... (fade out + baggrundslyd)
Det var lidt tilfældigt, at jeg kom til at arbejde her i Stefansgade.
Men jeg har været glad for det. Skybrudsanlægget her var en af
de helt store satsninger. Det var et af de første af sin art. Der var
penge fra kommunen, fra staten og fra en lang række fonde
involveret. Rigtig mange penge....
Jeg var heldig at være med helt fra starten af. Så jeg har ligesom
både set Stefansgade før og efter at Skybrudsanlægget er kommet
til. Jeg var med, da det blev 'designet' - som jeg fandt ud af det
hed. Og jeg var med da det blev bygget. Det var en rigtig
spændende tid. Ikke mindst fordi beboerne her i Stefansgade jo
måtte sande, at deres bydel, deres gade, ja selv deres huse og
husenes facader, kom til at se helt anderledes ud.

4. I dag har vi jo vænnet os til at husene ser ud som de gør her i
Stefansgade. Her er facaderne jo ikke mursten eller puds
længere, som de var dengang i 2013. I dag er facaderne grønne,
som du kan se; der er fyldt af nedløbsrør, der håndterer
tagvandet, der både bliver brugt i toiletterne inde i husene og i
drivhusene; ja alle de farver, vi ser og som jo skyldes planterne
på facaderne, er helt anderledes end i 2013, hvor det hele var en
smule mere monotont og kedeligt…
Vi fandt jo ud af den gang, at de grønne facader var med til at
sænke temperaturen i byen, og var med til at håndtere CO2, og i
det hele taget var med til at gøre folk gladere og sundere. Husene
her i gaden ser med andre ord en hel del anderledes ud, end da
jeg startede som Skybrudstekniker for godt 30 år siden...
... (fade out + baggrundslyd)
Beboerne her i Stefansgade var hurtigt med på at der skulle ske
noget drastisk. Det var fantastisk med den opbakning, beboerne
gav projektet fra starten af. Der var også noget at bygge på, kan
man sige. Et engagement i bydelen; nogle beboere der var med
på mere end bare at sidde hjemme i deres lejligheder.

5. Der var allerede nogle, der lavede fælles byhaver dengang -
Byhaven 2200 N, tror jeg den hed - den første lille af slagsen.
Den lå lidt længere oppe ad Stefansgade, hvor der engang var en
lille park, der gik på tværs - vi kommer derop lige om lidt. Men
netop byhave-elementet blev jo en af de ting, der kom til at indgå
i Skybrudsplanen. Men der var også mange andre ting....
... (fade out + baggrundslyd)
Lokation: Rungsted Plads
Nu er vi så lige gået små 50 meter væk fra selve Stefansgade og
ned til det, der engang hed Rungsted Plads. Pladsen er her for så
vidt stadig, men som du kan se, så ligger den jo nu inde i det her
kæmpe, pyramideformede drivhus, som er en af de ting
Skybrudsanlægget i Stefansgade arbejder med.
Nu kan man jo sige at et drivhus i sig selv ikke får det til at regne
mindre. Men drivhusene - for der er jo flere af dem rundt
omkring i Skybrudsanlæggene i København - blev jo skabt for at
folk i fællesskab kunne dyrke grøntsager og frugt lokalt i området.
Det lød helt tosset den gang i 2013, kan jeg huske, når vi skulle
forklare den idé til folk. De var jo vant til, at supermarkederne

6. bugnede med frugt og grønt, der var kørt eller fløjet eller sejlet
herop fra de varme lande.
Men der gik jo kun kort tid, inden der blev skabt globale aftaler
om, at en vis procentdel af et lokalsamfunds forbrug, skulle
dyrkes i lokalsamfundet simpelthen for at dæmme op for al det
CO2, som lastbiler, fly og skibe sendte ud i atmosfæren for at
fragte afgrøder den halve klode rundt.
Så ideen var, at nu vi alligevel fik mere regnvand, og nu vi
alligevel fik varmere klima, og vi oveni endte med at få
lovgivning, der tvang os til at tænke anderledes, så var
drivhusene faktisk en ret god idé. Og folk har taget dem til sig.
Kommunen sørger for den tekniske drift, men beboerne sørger
selv for alt det andet.
Faktisk er drivhuset blevet en slags forsamlingshus - jeg har set
både bryllupper og konfirmationer afholdt herinde. Så høster
man simpelthen lidt ekstra grøntsager den dag og sætter dem på
festbordet.
Men vi kan jo lige smage på varerne, nu vi er her … Jeg kan se
min kollega Miran er ved at studse æbletræet. ”Miran … Miran
….Voye jete desann yon pom!” … Ja vi er så mange

7. nationaliteter ansat, at alle lærer både dansk og kreolsk. Hvis
ikke de kan det i forvejen. Kreolsk kan de fleste jo …
Baggrundslyd:
Lyd af et æble, der bliver bidt i og smagt på (måske studieværtens
stemme her en enkelt gang går igennem lidt distant og siger:
”Uhm, det smager sgu da rigtig godt”)
... (fade out + baggrundslyd)
Lokation: Krydset Nørrebroparken/Stefansgade
Her hvor Stefansgade møder det, der en gang hed
Nørrebroparken, er selve hjertet i Skybrudsanlægget.
København er jo som sådan næsten flad som en pandekage. Men
noget af det vi fandt ud af dengang i 2013 var, at vi simpelthen
havde brug for mere overflade til at håndtere den megen
regnvand, der kom ned fra oven. Og overfladen skulle være
'permeabel', som det så smukt hedder. Vandet skulle altså kunne
trænge igennem overfladen og sive ned i jorden - for 30 år siden,
og det kan være svært at huske, var alt i byen jo klistret til med
asfalt, beton, fliser, og hvad ved jeg - alt sammen overflader,
vandet ikke kunne trænge igennem. Resultatet var, at vandet røg

8. direkte i kloakkerne, der slet ikke kunne følge med og selvfølgelig
løb over. Katastrofe på katastrofe. Til sidst var selv bilisterne i
byen - der jo også selv ejede huse, hvis kældre løb over - med på
at nogle gader simpelthen måtte laves om til regnvandsgader.
Her i Stefansgade havde vi jo så Nørrebroparken at gøre godt
med. Der var allerede den gang en landskabsarkitekt, der havde
lavet nogle små bakker. Men i dag ser her jo helt Alpint ud, hvis
man kan sige det sådan. Bakker, ja nærmest bjerge i hele parkens
udstrækning har forøget overfladen her i området med mere end
300%. Dét er noget der batter, når regnen står ned. Op i mod
80% af sådan et skybrud kan vi håndtere på overfladen. Og de
sidste 20 % kan kloakkerne sagtens klare.
Samtidig så har Stefansgade jo fået en helt fantastisk park. Den er
berømt i hele verden, skulle jeg hilse og sige. Vi har haft besøg
fra både Shanghai, Singapore og New York. Og jeg ved at de i
New York er i gang med at efterabe projektet her i Stefansgade.
Det er da også noget, eller hva?...
Lokation: Stefanskirken
Ja, nu står vi så foran Stefanskirken. Det er faktisk et af de ældste
steder i området - kirken, den blev bygget allerede i 1874, og

9. først derefter begyndte de huse, vi lige er gået forbi nede ad
Stefansgade, at blive bygget. Men her kan man jo for alvor se, at
København har forsøgt at gøre noget ved det med regnvandet.
Nørrebrogade-kanalen, som vi står ved her, blev indviet sidste år
af Kong Frederik….
Da jeg var barn, hed det bare Nørrebrogade. Her kørte i
hundrede tusindvis af biler hver dag. Det larmede. Det svinede.
Og det var superfarligt at være både fodgænger og cyklist. Da jeg
senere studerede til skybrudstekniker på DTU, var bilerne blevet
flyttet og i stedet kørte der i tusindvis af cykler hver dag, på de
bredeste cykelstier vi endnu havde set - dengang i hvert fald. Og
i dag er her så en kanal…
Det var faktisk på DTU, hvor jeg læste den gang, at de små
eldrevne pendlerbåde, du kan se dér, blev udviklet …. Her er en
ledig én. Kom, lad os stige ned i den og tage turen ned af
Nørrebrogade-kanalen og ned til Dr. Louises Kanal…
Baggrundslyd:
Lyd af horn fra elbåd - gerne lidt tekno-fremtids-agtigt

10. Hvis du sætter dig der, så taster jeg lige destinationen ind på
skærmen … sådan, så skulle det gå stille og roligt indad mod
byen.
Jeg har selv været så heldig at have været i den italienske by,
Venedig, inden den blev oversvømmet og forsvandt. Og alle de
små, smukke broer, vi sejler under her på vej ned ad
Nørrebrogade-kanalen, det minder faktisk rigtig meget om
Venedig ….
Men prøv en gang at høre efter … du kan høre byen … vandet i
kanalen … lyden af regnvejret der rammer vandet i kanalen …
du kan høre hvad jeg siger, uden at jeg skal råbe for at overdøve
biler og busser … Du kan trække vejret. Her er rent … Stille …
Venligt … Vådt … Og grønt. …
… Sådan kan en by også være … ved vi nu.
Baggrundslyd:
Regnvejr - over Nørrebro - fade out