1. Portfolio opgave i didaktik, oktober 2010
Fall
1 08
Af Ditte Trineke Staugaard Hansen
2-dages forløb til frivillige arbejdere i Mellemfolkeligt
Samvirke
Overordnet vil jeg først beskrive hvilke tanker, jeg har med kurset og derefter
give et mere detaljeret bud på indhold og struktur i undervisningen. Jeg har
grundet opgavens omfang ikke knyttet mange teoretiske henvisninger til de
forskellige valg, jeg har truffet. Forløbet er bygget op over de didaktiske
grundkategorier, jeg har fundet passende til denne sammenhæng, inspireret af
Hiim og Hippes relationsmodel.
Rammefaktorer: Flere forskellige rammefaktorer gør sig gældende for
forløbet. At denne undervisning overhovedet skal finde sted, kan finde sin
berettigelse i en række samfundsmæssige overvejelser over verdens fattigdom,
hvilket jeg ikke vil gå ind i her. Elevforudsætningerne er også en rammefaktor,
som jeg har valgt at beskrive i sammenkobling med mål. Der er 25 tilmeldte til
kurset og to facilitatorer. De fysiske rammer vi har til rådighed spiller en
væsentlig rolle, og til dette kursus har vi fået lokaler på Kalø højskole, der har
alle de tekniske faciliteter, vi har brug for og har naturen tæt på, til at holde
pauser og lave små øvelser. De frivillige skal overnatte på stedet og derfor vil
undervisningen også finde sted om eftermiddagen, samt at der vil være
arrangeret en event om aftenen.
Formål med kurset: At gøre de frivillige klar og topmotiverede til at komme til
Sydafrika, hvor de skal indgå i en work camp af varighed fra 2- 4 mdr. Deres
arbejde kan karakteriseres som et socialt genopretningsprojekt. Man kan sige, at
en tur som denne vil være en meget stor oplevelse og prøvelse for de fleste.
Derfor vil det være vigtigt for MS og work camp lederen at overveje, hvor man vil
hen med de unge mennesker. I modsætning til en folkeskolekontekst tænker jeg,
at de unge ikke på samme måde skal ledes til en bestemt dannelse, men at der
helt sikkert vil være nogle menneskelige kvaliteter og værdier vi bærer med os
og vil give videre. Man kan sige at selve opholdet dernede gerne skulle give de
unge en følelse af handlekompetence, en lyst til at deltage i samarbejdet om en
bedre verden og en følelse af, at de som personer kan bidrage, at det nytter og at
de vil blive i stand til at reflektere kritisk ift. alverdens problemer, deres egen
indsats osv. At være handlekompetent lægger, i min forståelse, sig tæt op ad
Klafkis ideal om kategorial dannelse.
Elevforudsætninger og mål: De frivillige der deltager i dette kursus er en
samling unge mennesker, primært mellem 18 og 23 år, der efter deres
ungdomsuddannelse har lyst til at komme ud i verden og ”gøre en forskel”. De
kender ikke hinanden på forhånd. Mange af dem har desuden en stor rejsetrang,
og tager også afsted med det formål at få en hel masse oplevelser. Jeg må gå ud
fra, at deres viden om Sydafrika og de problemer de står overfor er begrænset,
og de skal derfor indføres i landets historie, udvikling og problemfelter fra
”scratch”. Viden om og erfaring med udviklingsarbejde og hvad det vil sige at
være aktivist og en del af en work camp, vil også være nyt for de fleste, og på den

2. baggrund, vil det også her være nødvendigt at opbygge dels viden, men også give
dem redskaber til at kunne indgå i den slags teamarbejde. Desuden vil en del af
de unge ikke være vant til at være væk hjemmefra og har derfor også brug for at
få forklaret nøje, hvad opholdet indebærer, og hvad man skal forvente – både for
at få skabt en tryghed, men også for at få afklaret, at det ikke er en feriekoloni, de
uden videre kan tage hjem fra.
De mere konkrete læringsmål vil derfor være: udvikling af samarbejdsevner,
lære hinanden at kende, informationer om strukturen og hvad arbejdet i
Sydafrika indebærer, hvilke udfordringer de kan møde, viden om Sydafrika,
redskaber til at indgå i en work camp.
Organisering: Som jeg ser det lægger de forskellige mål også op til forskellig
slags undervisning. Det vil f.eks. være hensigtsmæssigt at introducere strukturen
i for kurset ved en mere deduktiv form, f.eks. tavleundervisning, men når de skal
til at lære hinanden at kende kunne det være en idé at arbejde mere
kollaborativt og evt. gøre brug af nogle metoder fra cooperative learning, hvor
alle deltager aktivt og evt. også bevæger sig fysisk. Når der skal opnås en større
viden om landets historie og betingelser kunne man arrangere undervisningen
således, at eleverne bliver givet en mere undersøgende tilgang, der kunne minde
om et mini-projekt, og dermed ville dette være et eksempel på en mere induktiv
undervisning. For at motivere mest muligt, ser jeg det som særdeles vigtigt, at
undervisningen i høj grad varieres og opleves som meningsfuld.
Overordnet ser jeg undervisningen på kurset som delt op i mindre
”fag”/”temaer” som hver især skal bygges op over en tredeling. En slags optakt
hvor de frivilliges egne forudsætninger og kompetencer bliver taget op,
hvorefter der på baggrund af dem og det stof, der skal tilegnes finder en
undervisning sted, der kan variere alt efter indholdet, hvorefter der til sidst
evalueres eller samles op, og hvor det nye stof evt. perspektiveres og reflekteres
over ift. nytteværdi og udbytte.
Indhold: De frivillige får for det første udleveret materiale, der informerer om,
hvad der skal ske de følgende to dage på kurset og materiale om opholdet i
Sydafrika (indkvartering, pakkeliste etc). Ellers arbejdes der primært med cases
og materiale fra internettet.
Indholdet skal med Klafkis begreb den dobbelte åbning, åbnes op for de frivillige
og omvendt. Det er her de frivilliges forudsætninger bringes i spil, og hvor det er
vigtigt, at de ser meningen med den viden, de skal tilegne sig. Indholdet er så vidt
muligt sigtet på at være både autentisk og eksemplarisk.
Evaluering: Evalueringen sker som sagt fordelt hen ad vejen, men tanken er, at
der både evalueres på proces og produkt. Hvad har vi lært? og hvordan var det at
lære på den her måde?

3. Dag 1:
8.00 - 9.15 - Velkomst, fotografering og grupper
Indhold (hvad?): Introduktion til forløbet, møder facilitatorer og hinanden, får
morgenmad, bliver fotograferet og delt i grupper.
Principper og organisering (hvordan?): De frivillige møder ind til borde i
grupper med skilt over hvem, der skal sidde ved hvilke borde. 5 ved hver gruppe
af borde. Der skal tages et billede til brug i vores arkiv, her får man en lille
uformel snak hver især med facilitatorerne. Der er samtidig morgenmad, dvs. to
sideløbende aktiviteter de første tre kvarter.
Derefter informeres der ved de to facilitatorer om, hvad der kommer til at ske på
kurset, og hvad der er målet. Deduktiv undervisning - tavleundervisning.
Læringsmål (hvorfor?): Praktiske oplysninger om kurset.
Undervisningsmål (hvorfor?): Møde hinanden i en uformel stemning,
fotografiet skal gerne sætte det personlige i fokus - de er måske lidt
spændte/nervøse, og her får de fornemmelsen af, at de hver især er vigtige, og at
facilitatorerne, som jo skal undervise dem, interesserer sig for dem. At navnene
er sat på bordet gør igen, at alle føler de har en plads og man undgår at føle sig
usikker om, ved hvilket bord man kan tillade sig at sætte sig. De kan også
allerede nu føle sig som en del af en gruppe, tryghed er derfor klart på
dagsorden. At der skal indtages morgenmad gør lige, at de kan nå at hilse på
hinanden kort, udveksle navne og baggrund inden der kommer informationer.
Det er vigtigt - igen for tryghedens skyld og for at skabe mening, at de frivillige
ved, hvad der skal ske og kender målet med de kommende aktiviteter. Det skaber
også motivation.
9.25 - 11.30 - Lær hinanden at kende, forventningssafstemning,
info om strukturen og campens arbejde i Sydafrika.
Indhold (hvad?): 2 lær-hinanden at kende aktiviteter, forventningsaftemning
ift. opholdet i Sydafrika, film fra campen med tidligere frivillige
Principper og organisering (hvordan?): 1) Cooperative learning aktivitet
kaldet "find en der", hvor de går rundt imellem hinanden, hilser på med navn og
derefter skal stille hinanden spørgsmål. 2) Navneleg i cirkel med bold. 3) De
bliver placeret i deres grupper. Individuelt skal de overveje og skrive på en post-
it, hvad deres forventninger til opholdet er, og hvad de gerne vil lære, både
fagligt og personligt. De deler på tur deres tanker med resten af gruppen. 4)
Energizer hele holdet 5)De ser en film fra campen, om hvad der foregår dernede
og hvad de på den måde kan forvente. Facilitatoren supplerer efterfølgende.
Læringsmål (hvorfor?): Informationer om campens arbejde
Undervisningsmål (hvorfor?): CL er en god måde at aktivere folk på, de
kommer til at grine og fremmer den uformelle stemning, det samme gælder
navnelegen. Det er vigtigt at explicitere deres forventninger først for dem selv,
fordi det er og fortsat skal være personligt, men dernæst italesætte tankerne for

4. resten af gruppen for at opnå en bevidsthed om, hvorfor man faktisk vil af sted,
sikrer at man rent faktisk har tænkt sig om, og specielt for gruppen for at få en
fælles forståelse at arbejde ud fra.
Energizers er vigtige for at få ny energi og motivation.
De ser filmen for at udbygge den fælles forståelse for, hvad der skal ske og for at
afmystificere, de bange anelser de kunne have for, hvad der kan ske dernede. De
har nu et mere fair udgangspunkt at dømme ud fra, om de sikre på, at de vil
afsted. Desuden virker den sammen med facilitatorens fortælling som
"portåbner".
12.00 - 15.00 - Gruppesamarbejde og viden om Sydafrika
Indhold (hvad?): Diskussion af "det gode samarbejde", hvad betyder det for jer?
og for campen, formulering af gruppekontrakt, undersøgelse af forhold i
Sydafrika efter det eksemplariske princip.
Principper og organisering (hvordan?): De skriver først individuelt, hvad der
for dem er vigtigt i et samarbejde, dernæst deler de det med gruppen. Gruppen
bliver så enige om 5 forhold, der er vigtige ifm. netop deres samarbejde og
skriver dem på en stor planche, der skal hænges op ved deres gruppe. Gruppen
får at vide, at de dagen efter skal evaluere på samarbejdet.
Grupperne får nu hver tildelt et emne om Sydafrika, der handler henholdsvist om
NGO'ernes arbejde, kultur, politik, historie lokalt og historie nationalt. De får at
vide, at det skal ende ud med, at de underviser resten af holdet 15 min. i deres
emne, dagen efter. I gruppen skal de først afklare, hvad de ved om emnet i
forvejen og dernæst bestemme hvad de har brug for at vide og hvordan de vil få
den viden, herunder uddelegering af opgaver.
Energizer
Vidensafsøgning. Induktiv undervisning med facilitatoren som vejleder og
sparringspartner.
Læringsmål (hvorfor?): viden om S.A. og samarbejde i grupper.
Undervisningsmål (hvorfor?): Med den indledende snak om samarbejde skulle
der gerne vokse en spirende teamspirit og en forståelse for, hvorfor det er vigtigt
at kunne samarbejde i en camp. At de først hver især bliver hørt gør at alle føler,
at de bliver hørt og dermed er en del af gruppen. I arbejdet med at finde viden
afprøver de samarbejdet og de regler, de har stillet op for det, og fordi de har fået
at vide, at der skal evalueres på det, vil det være i deres bevidsthed. Med en
vidensafklaring bliver deres forforståelse og erfaringer bragt i spil, og de får
forhåbentlig fornemmelsen af, at de faktisk ved en del samlet set i forvejen,
hvilket skal motivere, men også give retning på opgaven. Tidsfaktoren for
undervisningen skal gøre dem super skarpe på at udvælge det vigtigste at give
videre.

5. 15.00 - 18.00 - Grupperne kan arbejde videre med projektet. Og hver
gruppe står for at arrangere en lille, sjov aktivitet til aftenens fest. (mål:
ejerskab og engagement)
20.00 - 24.00 - Lille fest
Dag 2:
8.00 - 10.00 - Workcamp redskaber
Indhold (hvad?): fem forskellige cases der handler om mulige scenarier i
campen - spilles af grupperne. Efter hver case diskuteres denne.
Principper og organisering (hvordan?): Grupperne får hver tildelt et muligt
scenarie, de skal spille for de andre. De får 20 min til at øve sig og blive klar.
Grupperne fremviser én efter én. Efter hver spillet case diskuteres i par, hvad der
er på spil, og hvordan man ville reagere i pågældende situation. Derefter fælles
klassediskussion. Til slut kort evaluering.
Evaluering: Fælles diskussion af, hvad de fik ud af at arbejde med cases på den
måde, og om det var ubehageligt at spille situationerne, stå foran de andre osv.
Læringsmål (hvorfor?): handleredskaber til vanskelige situationer.
Undervisningsmål (hvorfor?): At grupperne får tildelt en case, de skal spille,
kan virke angstprovokerende, men fordi de har så kort tid til forberedelsen, ved
de også, at der ikke er store forventninger til skuespilsevnerne (skal også gøres
klart). Gruppen der spiller, prøver en situation, de ville kunne møde i
virkeligheden, på kroppen, hvilket gør, at det efterlader et større indtryk end,
hvis det f.eks. var blevet fortalt. For tilskuerne giver det også på samme måde
større indtryk og er visuelt "forstærkende" på deres læreproces. De vil blive bedt
om at diskutere i grupperne, hvad der sker, og hvad de ville gøre i situationen.
Der lægges med denne form op til akkomodationer (Piaget). Evalueringen er til
for dels at sætte ord på deres læring for at forstærke denne og dels for at få
snakket om, om situationen var ubehagelig, for dermed at gøre den mindre
ubehagelig.
10.15 - 11.30 - Gruppearbejdet om Sydafrika fortsættes og der
gøres klar til undervisning
12.00 - 15.00 - Undervisning, evaluering af gruppesamarbejdet
og afslutning
Indhold (hvad?): Undervisning af hinanden i grupper, evaluering af
gruppesamarbejdet - overholdt vi kontrakten? hvad skal der gøres fremover? fik
vi den viden, vi havde brug for?, afslutning på kurset
Principper og organisering (hvordan?): Grupperne underviser hinanden 15

6. min ad gangen om forhold i Sydafrika. Energizer imellem gruppe 3 og 4 og inden
evalueringen. Evaluering af gruppesamarbejde og undervisningen (se
evaluering). Som afslutning på de to dage skal alle individuelt skrive 7 ting, der
er vigtige at tage med fra kurset, som de kan bruge i deres ophold. Derefter går
de i par og vælger 7 ud af deres 14 punkter, de kan tage med videre. Derefter i
gruppen vælger de 7 ting og til sidst bliver de på hele holdet enige om 7 fælles
ting.
Afslutningsvis vil de to facilitatorer sige farvel og tak!
Evaluering: gruppesamarbejdet evalueres ved på omgang i gruppen at svare på,
om den enkelte mener kontrakten blev overholdt, og hvad man skulle tænke på
fremover. De skal også enkeltvis tage stilling til om gruppen fik indsamlet den
nødvendige viden, hvorfor/hvorfor ikke?
Læringsmål (hvorfor?): viden om Sydafrika og gruppeprocesser.
Undervisningsmål (hvorfor?): Ved at undervise hinanden, bliver man nødt til
selv at være rigtig godt inde i stoffet. Det er også vigtigt at tænke brugsværdien
for de andre ind i det - det skulle gerne være nyttig viden at have med derned -
for alle! Evalueringen styrker den refleksive proces og fremhæver og bevidstgør,
de elementer, der er vigtige at huske i det fremtidige samarbejde. De 7 vigtige
ting skal vælges ud for, at man har noget at tage med derned som de kan
forholde sig til og pejle efter. At det er de frivillige selv, der formulerer dem, giver
ejerskab og engagement til turen og arbejdet dernede.