Se mere på www.biblioteksdebat.dk
Der sker mange spændende ting i regi af Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Og der kommer flere og flere med fra alle mulige forskellige steder. Senest er har Tænketanken indgået samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX ) og Københavns Universitet/antropologi om et pilotprojekt, der kan udtrykkes i den enkle og mundrette titel:
"et designantropologisk studie i brugerbehov og udviklingsspor for fremtidens biblioteker."
Det indebærer at 50 studerende sendes ud på tre biblioteker på Sjælland. De studerende (antropologer og interaktionsdesignere) foretager feltstudier og udvikler koncepter for fremtidens biblioteker. Findings og resultater præsenteres på en workshop i maj. Tænketanken forventer at gennemfører projekt i fuld skala efter pilotprojektet i samarbejde med Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Københavns Universitet.
Men det kan du selv følge via nyhedsbrevet - tilmed
Projekt skal skyde i gang fredag den 12 april og vil derefter rulle nogle måneder.
Jeg har fået lov at være med til at lave intro til projektet for alle de involverede, hvor jeg skal fortælle om rammerne for tænketanken og de udfordringer som bibliotekerne står over for set ud fra borgernes kulturvaner, forventninger og behov.
Du kan se mine PowerPoints her:
Du kan læse lidt mere om projektets rammer og følge det på hjemmesiden www.db.dk/tænketank
2. Et designantropologisk
studie i brugerbehov og
udviklingsspor for
fremtidens biblioteker
Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk
Tankerne bag
10. 10
”Det kunne også være nyttigt med en
mere præcis viden om, hvad der gør
biblioteket attraktivt for de mange
mennesker, der kommer uden at
benytte de traditionelle tilbud”
(Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).
36 mio kan ikke tage fejl!
……..eller?
”Der bør dog i bibliotekssektoren arbejdes
mere systematisk med at tilvejebringe
aktuel evidensbaseret viden gennem
undersøgelse af brugere, ikke-brugere og
forskellige segmenters interesser og
behov. Mange af de tilgængelige
undersøgelser giver desværre ikke et fuldt
og tilfredsstillende billede af
målgrupperne.”
(”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet”)
12. 12
90 % kommer for
at låne
materialer
under ½ kommer
for at låne
StatistikLØGN?
13. 13
"Statistik er en stor løgn,
der består af lutter små
sandheder."
(Lionel Strachey)
Lad os se nærmere på påstanden
14.
15. Kulturvaneundersøgelse 2012 – hvad bruger de
De fleste låner bøger og blade: 89%
Ca. 13% bruger tilbud på nettet:
19% får råd og vejledning
15% bruger borgerservice – lidt flere mænd
(m:17% vs. k: 14%)
29% ledsager børn –
17. 17
I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2011
(En stigning på 250.000 fra 2010 til 2011 og den lærings-
og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest
mennesker.)
18. Kulturvaneundersøgelse 2012 –
Hovedpointer
Kulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 – 2012 for både voksne og børn, især
indenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internet
For biblioteker:
Andel af samlet befolkning, der kommer på biblioteker
er faldet siden 2004:
54% i 2012 mod 65% i 2004 har besøgt
biblioteket mindst en gang det det seneste år.
20. Kulturvaneundersøgelse 2012 – De unge
Årsager til ikke brug:
Manglende interesse:
”Biblioteket interesserer ikke
de helt unge og dem med laveste
uddannelsesniveau”
Alder: 15-19 årige: 77% / alle: 49%
Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregående: 43,6% / lang videregående:
31,9%
Tid:
”De helt unge, voksne fra 30-39 år og
højt uddannede har ikke tid til at gå på
biblioteket”
Alder: 15-19 årige: 32%/ 30-39 årige: 36% / alle: 23%
21. Hvad er biblioteket?
• Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar?
• Og hvorfor gør brugerne ikke?
21
28. Biblioteket?
er et identitetshus
er andet end bare bøger
udvikles sammen med brugerne
medvirker til vidensamfundet
skaber samfundsnytte og sociale kapital
29. Traditionel Moderne
Mennesket behov har udviklet sig i det senmoderne vestlige samfund.
Vi efterspørger i stadig stigende grad selvrealisering og
identitet, da det store flertal har fået dækket deres basale behov
31. Tænketanke det nye sort?
Mandagmorgen
KRAKA
DEA
Musiktænketank
Social Innovations
Forum (SIF)
Antal tænketanke i DK
2011: 27
2012: 43
Antal tænketanke i:
USA: 1816
Frankrig: 176
UK: 278
Tyskland: 191
Forstædernes Tænketank
32. Opgaven
I løbet af 2 år:
Sætte det moderne bibliotek til debat
Skabe politisk opmærksomhed på bibliotekets rolle og
funktion i videnssamfundet
Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker med
fokus på:
• Services/tilbud
• Brugerne
• Fri og lige adgang til viden & information
• Rummet (Realdania Modelprogram )
I kontekst af
• Folkebiblioteket
• Skolebiblioteket
• Fag- og forskningsbiblioteket
35. Niveau 3: Radikal innovation
Niveau 2: Service innovation
Niveau 1: Raffinering
Model for TT Fremtidens Bibliotek
Spor 1:
Viden/indsigt
Undersøgelse
& analyse
Spor 2
’Innovation’
Caseprojekter
Spor 3
Debat
Synlighed &
debat
37. 37
Fase 1: oplysnings-bevægelsens
bibliotek:
Det moderne folkebibliotek var fra
begyndelsen (i 1890’erne) et
oplysningsprojekt, hvis sigte var
dygtiggørelse og bevidstgørelse af
både den enkelte borger og den samlede
befolkning, hvilket indebar en vision om et
landsdækkende bibliotekssystem med en
fælles opgave og fælles standarder.
Folkebiblioteks-bevægelsen skal ses i
sammenhæng med datidens strømninger
og parlamentarismens indførelse i 1901,
der styrkede idéen om, at en oplyst
befolkning er en uundværlig forudsætning
for et velfungerende demokratisk
samfund:
De demokratiske landvindinger kræver
oplyste og myndige borgere
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
Kilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk
39. 39
Fase 2: industrisamfundets bibliotek:
Konsolidering i forhold til opbygning af samlinger
og service
Fælles udgangspunkt for samarbejde med
etablering af biblioteksskolen og bibliotekar-
uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rette
kundskaber, det rette syn på opgaven samt
særlige professionelle kvalifikationer ansås som en
betingelse for realiseringen af den oprindelige
vision om folkebibliotekets – bogens, kundskabens
og oplysningens – udbredelse.
Den første bibliotekslov af 1920 og oprettelsen af
Statens bibliotekstilsyn betød standardisering og
tjente til at gøre bibliotekerne til det moderne,
demokratiske samfunds centrale institution for
oplysning, kundskab og dannelse, selvom
dannelse ikke figurerede direkte i bibliotekslovens
formålsparagraf: At udbrede kundskaber og
almindelig oplysning. Dannelsesformålet blev
indirekte formuleret i bekendtgørelsen til loven.
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
40. 40
Biblioteksudvikli
ngen 2
Samfundsudvikling
Parlamentarismen
1900 1950
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
Folkebiblioteket
Bibliotekslov
Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteker kommunale
Konsolidering
Faglig leder, professionalisering
Modernitet
Industrialisering
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
2000
41. 41
Fase 3: velfærdssamfundets
bibliotek
Systematisk udbygning af afdelinger
og filialer – samt medier:
grammofonplader og de første
musikbiblioteker.
I 1960’erne var visionen om et
landsdækkende, organisk
bibliotekssystem virkeliggjort med
Statens Bibliotekstilsyn (senere
Styrelsen) som motor. I 1960 var der
ca. 1500 folkebiblioteker – ca. 1/3 var
kommunale, resten var
foreningsdrevne
Bibliotekslov af 1964, der gør
biblioteker obligatoriske som
kommunale institutioner (indebar
mange lukninger: godt 500 på 5 år)
samt fri låneret.
Professionalisering; krav om
faguddannet leder af biblioteket for
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
42. 42
Biblioteksudvikli
ngen 3
Samfundsudvikling
Parlamentarismen
1900 1950 2000
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
Folkebiblioteket
Bibliotekslov
Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteker kommunale
Postmodernitet
Konsolidering
Faglig leder, professionalisering
Modernitet
Industrialisering
Velfærdssamfund
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
43. 43
Fase 4: informationssamfundets
bibliotek:
Fra begyndelsen af 1990’erne sker et
skred i biblioteksnormen.
Det kulturelle skifte fra moderne til
postmoderne samfund og
overgangen fra et veldefineret
kulturelt univers baseret på trykte
kilder til en kulturel kontekst med
decentrale, flydende og foranderlige
multimedieressourcer udmøntede sig
med Biblioteksloven fra 2000: Lov om
biblioteksvirksomhed – eller det
hybride bibliotek, dvs. bibliotek med
net-udbygning:
”Folkebibliotekernes formål er at
fremme oplysning, uddannelse og
kulturel aktivitet ved at stille bøger,
tidsskrifter, lydbøger og andre egnede
materialer til rådighed såsom
musikbærende materialer og
elektroniske informationsressourcer,
herunder Internet og multimedier.”
HISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER
44. 44
BIBLIOTEKSUDVIKLI
NGEN 4
Samfundsudvikling
Parlamentarismen
1900 1950 2000
’en oplyst befolkning er en
forudsætning for et demokrati’
Lige adgang til viden, fælles
opgave, fælles standarder
Folkebiblioteket
Bibliotekslov
Biblioteksskole
Statens bibliotekstilsyn
Biblioteker kommunale
Postmodernitet
Konsolidering
Faglig leder, professionalisering
Modernitet
Industrialisering
Velfærdssamfund
WWW
Forvirring
Informationssamfund
Veldefineret kulturelt univers,
trykte kilder
Decentral, flydende, digital
kultur
Gratis det nye sort
Det hybride bibliotek
Bibliotekernes forandring følger materialernes udvikling
?
?
Hvori består bibliotekernes
kritiske relevans for
demokratiet? I et lokalt
perspektiv? I et nationalt
perspektiv?
45. Hvem er jeg?
Michel Steen-Hansen
– Direktør i Danmarks Biblioteksforening
– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted
– Fortidsforsker fra RUC
Michel Steen-Hansen
msh@db.dk
www.db.dk
Biblioteksdebat.dk
46. Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.
53. Derfor har vi brug for det fysiske rum
• Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mødested
• Et flertal af befolkningen kan karakteriseres som
brugere
• Det efterspørges af brugerne
• Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, der
kan understøtte både det enkelte individ og den
danske samfundsudvikling positivt