En annonce fra 1982 danner indgangen til mit oplæg på DB årsmøde 2014. I annoncen beskriver man en fremtidsvision om at kunne forestille sig en dag, hvor det er muligt at gå i banken elektronisk, læse konstant opdaterede nyheder, følge aktiekurser, sende elektronisk post på kryds og tværs af landet eller spille bridge med fremmede i LA, Chicago eller Dallas. Ja tænk engang hvad man forestillede sig for 32 år siden og som nu er en selvfølgelig del af vores hverdag. Selvom vi nok ikke kalder det elektronisk mere, men digitalt. Mit udgangspunkt er at med den hastighed udviklingen foregår, specielt inden for informationsteknologi, så er det nødvendigt med ret stærke strategier. Et strategi arbejde som foregår i mange virksomheder, private som offentlige og hvor bibliotekerne ofte er helt med i front. Strategier som Danmarks Biblioteksforening arbejder på at stå i spidsen for, udvikle og formidle. Derfor tager jeg endnu engang udgangspunkt i IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS. Ikke om bibliotekernes udvikling eller det enkelte menneskes forandring, men om den teknologiske udvikling og hvad det betyder for hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, ​​det er vigtigt for vores handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser. DB har oversat rapporten og deler den ud på DB årsmøde 2014 - se mere på www.biblioteksdebat.dk

1. BIBLIOTEKET - RAMMEN OM SAMTALEN
Tendenser til tiden, borgernes
forventninger og fremtidens
kulturinstitutioner
Michel Steen-Hansen db.dk

2. Annonce fra 1982 om internet,
sociale medier, spil og
bankoverførsler.
Vores virkelighed i dag?

3. Run over by development

4. Udviklingsstrategi

10. Internet, e-bøger og google har
overflødiggjort folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad
enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af
internet, digitale tilbud og google.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største
tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de
unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt
33%.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

11. Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

13. Fem globale tendenser, der vil
ændre vores informationsmiljø
Tendens 1:
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Tendens 2:
Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre
global læring
Tendens 3:
Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Tendens 4:
Hyperforbundne samfund vil
åbne mulighed for nye
stemmer og grupper vil blive
hørt
Tendens 5:
Den globale
informationsøkonomi
forvandles af nye
teknologier

14. Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre
større værdi til informationsfærdigheder såsom
elementær læsning og kompetencer inden for digitale
værktøjer.
Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere
områder støde på barrierer, som står i vejen for
inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj
grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan
eje, tjene på, dele og få adgang til information.

15. "Google give you thousands of
answers, the library gives you
the right one"

16. Den kulturelle superbruger
• 40-59 år
• Par med udeboende børn (38%)
• Den gruppe blandt de voksne,
hvor flest bor i storby (33%)
• Funktionær eller efterlønner
• Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse
(36%)
• Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.
Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester
anden mindst.
Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

17. Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk
Interesse for e-ressourcer i hvert segment
19%
0%
1%
14%
16%
18%
19%
28%
29%
34%
56%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Alle (gennemsnit
Moden kvinde fra lavere middelklasse
Senioren
Nørden
Individualisten
Unge arbejdere
Børneforældre over 30
Unge på ungdomsudd.
Unge børneforældre
Unge videregående udd.
Den kulturelle superbrugeren
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)

18. Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre global
læring
Den hastige, globale ekspansion inden for online
uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige,
billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.
Der vil være øget værdi i livslang læring og større
anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

20. Folkebibliotek – Folkeskole
Demokrati - Digital dannelse
• Mange unge har svært ved at identificerer sig med det etablerede
demokrati og den offentlige sektor – digitalisering løser ikke den
udfordring
• Den offentlige kanalstrategi som indføres 2015 udfordre
• Internettet kan være en ny demokratisk platform, men det kræver
læring
• Digital dannelse handle også om hvordan man mest
hensigtsmæssigt agerer på nettet
• Oplagt at bruge bibliotekernes
kompetencer som demokratiske
navigatører

21. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014
db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde

22. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014
db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde

23. Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Voksende datasæt, som både offentlige og private
virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den
avancerede profilering af individer, mens
sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af
kommunikationsdata vil gøre sporing af disse
individer billigere og nemmere.
Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for
den enkeltes privatliv og for tilliden i en online
verden.

25. Hyperforbundne samfund vil åbne
mulighed for nye stemmer og
grupper vil blive hørt
Flere muligheder for fælles handling realiseres i
hyperforbundne samfund og derved opstår nye
talerør som fremmer væksten for
enkeltsagsbevægelser på bekostning af
traditionelle, politiske partier.
Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil
føre til større gennemskuelighed og mere fleksible
offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.

27. Den globale informationsøkonomi
forvandles af nye teknologier
Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder,
netværksbaserede sensorer i apparater og digital
infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil
forvandle den globale informationsøkonomi.
Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange
brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af
innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at
forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken
som helst placering.

31. 1995 2000 2005 2010 2015
1995 Alle
folkebiblioteker
etableret adgang
for borgerne til
internettet
2003 første
RFID chipløsning
2000 bibliotek.dk
åbner med online adgang til
alle bibliotekernes materialer
1999 installeres de første
selvbetjenings-automater i
danske biblioteker
20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne
2014
Danskernes
Digitale
Biblioteker
åbner som en
fælles indgang
til de digitale
materialer
2006 det første
selvbetjente
bibliotek
2009 eReolen
2004 Bibliotekernes
Netmusik

32. -Hvordan sikrer vi deltagelse fra de kommende generationer i det digitale
samfund og demokratiet?
Sæt X i kalenderen torsdag den 24. april 2014!
Konferencen afholdes på Vartov, lige ved siden af Københavns Rådhus

33. 483 fysiske biblioteker
(En halvering siden 1990, men 77 nye ”servicepunkter” og 150
“Åbne Biblioteker”

34. 150 ÅBNE BIBLIOTEKER
Et ’åbent bibliotek’ er et bibliotek, der, udover den normale, bemandede
åbningstid, har en udvidet åbningstid, hvori borgerne kan betjene sig selv. I
dette tidsrum vil bibliotekets brugere kunne låse sig ind i biblioteket ved hjælp
af deres lånerkort og benytte sig af bibliotekets tilbud. Hvis der er brug for en
bibliotekar, vil denne kunne kontaktes med et opkald til hovedbiblioteket.
Flere og flere biblioteker benytter sig af muligheden for at gøre deres bibliotek
til et åbent bibliotek, og udviklingen kan følges på kulturstyrelsen.dk

35. 36 millioner besøg 2012
(En lille stigning I de seneste år)

37. v

38. Digitalt forbrug

39. Fremtidens forretningsmodel?
Et tænkt e-bogs eksempel:
Udgifter til bøger på de danske
folkebiblioteker var i 2012 på 204.376.000 kr.
Hvis de fysiske udlån af
bøger havde været udlån
af e-bøger efter den nu
kendte modeller havde
udgiften været 788.935.980 kr.
(15 kr. x 52.595.732 udlån og fornyelser)
- et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang
til bøger hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med
kendte forretningsmodeller

42. Like father like son
Måske bliver man bare et bedre menneske af at læse en bog
Se mere på biblioteksdebat.dk

43. ”DEMOKRATI er ikke bare en styreform.
Demokrati er samtale.
Det er en måde at handle på.
En måde at omgås andre mennesker på, hvor
respekten for individet, fællesskabet omgivelserne
og samfundet er helt centralt.
Og hvor fordommene lader sig udfordre, og
argumenterne flytter holdninger”
BIBLIOTEKET - RAMMEN OM SAMTALEN
Hal Koch

44. Michel Steen-Hansen
msh@db.dk
www.db.dk
Biblioteksdebat.dk
BIBLIOTEKET - RAMMEN OM SAMTALEN
Tendenser til tiden, borgernes
forventninger og fremtidens
kulturinstitutioner
Se oplægget på Biblioteksdebat.dk