A visit to London School of Echonomics and Political Science (LSE). Written in Danish, but full of pictures.

1. 12.10.2009
LSE London School of Echonomics and Political Science
Anders Munck Jensen

2. En grundig gennemgang af et spændende bibliotek:
Da jeg skulle finde LSE var jeg allerede hylet ud af den da den station jeg var kørt til ikke havde forbindelse
til min tiltænkte station (ombygning), men det var dog ikke længere end man kunne gå, selv med en kuffert
over skulderen. Det var nu heller ikke en kedelig tur, for jeg fik da set højesteretsbygningen på vejen. Der
var sikkert sket noget vigtigt for jeg blev da også filmet da jeg gik forbi, men selv om mit ego kan være
noget stort tvivler jeg på at kamerafolkene ventede på mig.
Kommer man til Temple station, som ligger med en fremragende udsigt over Themsen, er det nu heller ikke
mere end 4-5 min. gåtur til LSE.
Lige så snart jeg rundede hjørnet hvor stedet skulle ligge stoppede jeg op.
Dette virkede pludseligt meget anderledes end den vej jeg lige havde gået på, og selv om der ikke var
nogen fysisk adskillelse kunne man klart mærke at man nu var i en lille by i byen.
Udsigten når man står på trappen af St. Clemmens bygningen
2

3. På hver side af mig var der skolebygninger, men i stueetagen fandt man cafeer, pubs, boghandel og
souvenirbutik. Den ene af cafeerne er ejet af studenterforening.
Boghandlen var en del af de større kæder, men de kaldte sig først og fremmest ”The Economists’
Bookshop” for at understrege at det var en boghandel med materialer rettet mod deres fag.
Især bed jeg mærke i at de reklamerede meget for Sonys e-bogslæser, så jeg ville gå ud fra at en del af
deres studiemateriale var tilgængeligt som e-bog.
Der var også en opgang til de studerendes råd, men jeg var ikke oppe og kigge på hvor meget plads de rent
faktisk havde til rådighed. Bare det var lidt imponerende eftersom jeg har i flere år forsøgt at inddrage et af
de mindste klasselokaler til dem. Et lokale hvor der rent faktisk var plads til at de kunne holde møde, men
også hvor man kunne opbevare deres materiale.
Eftersom jeg alligevel var kommet i god tid – utroligt nok og ikke ligefrem typisk for mig, havde jeg tid til
lige at danne mig et indtryk af området og kigge lidt på de studerende. Det slog mig lidt at det var mange
forskellige sprog man sådan fik hørt i løbet af et par minutter. Men hvad jeg kunne forstå på et interview
(fundet på youtube) med en kinesisk studerende var der også prestige i at læse der.
Mens jeg er ved beskrivelserne vil jeg i første omgang springe over de personer jeg talte med og tage de
fysiske rammer først.
Jeg beskrev den lille gade, men det er så ikke den der fører til biblioteket. For at komme til biblioteket skal
man så gennem eller udenom St. Clemment’s bygningen.
Første billede St. Clemmens bygningen og det andet er den sidevej man kan vælge at gå hvis ikke man vil gennem bygningen eller gå
ad Portugal Street
Her kommer man så først til et lille cafe torv (1. billede næste side)
Og så er vi ved fronten af biblioteket (2. billede næste side) der udefra ikke ser ud af synderligt meget.
3

4. 4

5. Og bare for at gøre fronten færdig bevæger vi os lige ud til hjørnet af Portugal Street, hvor vi ser en ret ny
installation nemlig ”Blue Rain”
Jeg er ikke helt klar over hvor tydeligt det er for jer men hvis man lægger hovedet på skrå vil man kunne se
at det er 1-2 rækker af ord der falder nedad i forskellige hastigheder. Det er ikke tilfældige ord men er ord
der bliver søgt på i bibliotekets beholdning, og ikke bare bibliotekarernes. Nu vil nogen nok sige at det vil
føles som om nogen kiggede over skulderen på jer, men det er ikke nemt at skelne de enkelte ord når det
er lavet på den måde. Man kan også se installationen på youtube på:
http://www.youtube.com/watch?v=JOMRRanV1SM
http://www.youtube.com/watch?v=1wcWAlVgdSQ
Eller besøg youtube og søg på Bluerain og lse for flere klip.
5

6. Her har vi en passage fra biblioteket over i St. Clemmens bygningen. Her er der barstole og en disk så man kan læse eller spise og
drikke der mens man nyder udsigten/ højden.
Bevæger man sig indenfor vil man umiddelbart til højre se nogle bløde bænke og borde og automater til
mad og drikke.
Længere efter endnu nogle skydedøre finder vi toiletter, skranke og endnu et område hvor man kan sidde
med mad og drikke (http://www2.lse.ac.uk/library/news/escape.aspx ).
Nu kommer så det der er typisk for de engelske biblioteker nemlig adgangen til biblioteket der er spærret
med de hersens 3 armede sluser (er der nogen der ved hvad de egentligt hedder?).
Her bruger man magnetstrimlen fra sit lånerkort for at komme ind. Alternativt henvender man sig i
skranken der strækker sig over ca. 10 meter med midten hvor slusen er, for at blive lukket ind.
På den anden side af skranken har vi så på venstre hånd
selvbetjeningsskrankerne, men også en stander med masser af
informationsmateriale om LSE og de afspillere som vi kender fra bl.a.
museer så man kan få en audio tour over stedet.
6

7. Så kommer vi til midten af bygningen hvor vi har den store runde trappe og en elevator.
Billedet er godt nok taget fra 1 salen og ikke stueetagen men her kan man se de arbejdspladser man finder i kælderen.
Trappen giver indtryk af man er i en rund bygning, men som man kan se udefra og når man bevæger sig
forbi reolerne er den altså kantet.
Står man her i midten vil der være megen støj, både oppefra og nedefra, men bevæger man sig ud til
kanten af bygningen vil man opdage at reolerne faktisk tager meget af lyden og der er stort set lige så stille
som en læsesal når man når til muren. Uanset etagen (med undtagelse af kælderetagen) var de forholdsvist
ens indrettet. Der var egentligt ikke mange kontorer, mere fællesrum hvor IT og bibliotekarer havde hvert
sit store fælleskontor med ca. 15 personer. Dog var der flere steder hvor de gemte bibliotekarerne af vejen
når de ikke havde skrankevagt, hvor hver afdeling havde et vist antal ugentlige timer tildelt. At fordele
timerne på afdeling frem for personer gav en hvis frihed for de der havde travlt med et projekt at der var
andre i afdelingen der kunne træde til.
Dette lægger så op til førstesalen hvor det andet kontor jeg besøgte også befandt sig, og her så jeg noget
der virkede lidt bekendt:
7

8. Nu er det fanget i et stille øjeblik, men ellers virkede det som om der var en konstant strøm af mennesker
til helpdesken hvor de fleste stod med en bærbar, så synlige IT folk er åbenbart en god ting, men det vi også
se på senere.
Det er dog temmelig nyt for dem at have IT og bibliotekaren samlet i en helpdesk.
Selv om den kan være til at overse på billedet havde vi her en infoskærm, og jeg må tilstå jeg ikke bed
mærke i om den også bliver brugt til at svare på hyppigste spørgsmål, men det ville måske være oplagt?
Helpdesken vender jeg også tilbage til senere.
Som i kan se i baggrunden er der mange arbejdsstationer, hvor mange er reserveret til forskellige grupper
eller arbejdsopgaver.
Jeg blev også lidt nostalgisk da jeg så at de ved de borde, i kan se yderst til højre, var maskiner til mikrofilm.
Placeringen ved helpdesken er nok ikke en tilfældighed da jeg synes at kunne huske mikrofilm kunne være
temmelig besværligt.
Der er et kopi rum på en af etagerne hvor der står stort set alt det man kan ønske sig af et kopicenter.
8

9. Selv om der var temmelig stille langs muren var der dog også en læsesal, hvor der var afskærmet med glas
ud til biblioteket.
Selv om de tager sikkerheden seriøst, er der
mulighed for at tage tasker med ind på
biblioteket, men det er selvfølgelig også
nemmere når der er chip i bøgerne.
Det tilbagevendende problem der kan opstå
er at tasken ikke altid er lige sjov at slæbe
rundt på, eller hvis man skal i cafeen inden
man vender tilbage til arbejdet hvad så?
Jamen så smider man det da i et af de mange
skabe der står på til afbenyttelse.
Her er det praktisk at det ikke er højere så
man har et aflastningsbord over skabene.
Skulle man være handicappet er indretningen til det, men man kører også med et slags buddysystem hvor
du har en ansat til at gå med dig og hjælpe med de behov der nu skulle være.
Er man ikke handicappet men bare føler sig fortabt er der hjælp at hente ikke bare i helpdesken men også
såkaldte floorwalkers, hvis opgave det simpelthen er at gå rundt og være synlige og hjælpsomme.
Det må så være nok med beskrivelser, for nu skal det jo ikke bare handle om hvordan biblioteket er
indrettet.
Da jeg var på vej op til kontoret for at
mødes med Jane Secker, som var
blevet anbefalet af SCONUL (Society of
College, National and University
Libraries), troede jeg først at jeg havde
misforstået noget for ikke nok med at
jeg passerede noget ombygning, men
det var ikke i samme bygning som
biblioteket. Jeg fandt så også ud af at
IT afdelingen også havde kontor/
værksted overfor bibliotekarerne.
Rodet på billedet skyldes dog
ombygningen, ikke IT-afdelingen.
Her ind til venstre fandt man så et stort fælleskontor hvor der var ca. 10 personer, så tilsyneladende
behøver man ikke være på biblioteket for at være bibliotekar. En af ulemperne ved at være på sådan et
kontor må være at der ikke er plads til at man kan mødes og føre en samtale uden enten genere andre eller
9

10. være indstillet at andre er med på en lytter, derfor gik vi ned på cafeen der trods det var en cafe og ikke et
kontor var langt mere stille og uforstyrret.
Da det er meget delt op på forskellige afdelinger er Jane Secker så den der har styr på
copyright, e-learning men også informationskompetence, selv om det virkede som om
stafetten var givet videre. Lige nu arbejder hun meget med plagiering, så det var mere
copyright og det generelle vi snakkede om. Senere skulle jeg mødes med Dave Puplett der
arbejder med at indarbejde web 2.0 i biblioteksbrugen, og Rowena MaCrae-Gibson der
arbejder med brugerundervisning. (på hjemmesiden vil man kunne se de områder de
arbejder med)
På LSE er der ca. 1.500 studerende, så tallet er ikke så voldsomt som jeg havde regnet med, men lad os se
på hvilke ressourcer de studerende har til rådighed, for hvad bruger så mange ansatte tiden på når der ikke
er flere studerende end det?
Som i nok kan se på billederne er der mange mennesker alle vegne, og biblioteket er stort, så der er nok
ingen fare for at kede sig, men for mig virkede det lidt ligesom folk flokkedes til biblioteket, hvilket vores
fag taget i betragtning jo bare er en god ting.
Måske skyldtes de store mængder af forvirrede, forjagede og forskræmte mennesker at det tidspunkt jeg
påduttede dem æren af mit besøg var lige i studiestarten. Det var også grunden til at det kun blev til 2
biblioteksbesøg og ikke 4 som oprindeligt planlagt, jeg trøster mig med at så er der noget til gode til næste
gang jeg skal derover.
Nye studerende og studiestart betyder gerne en masse mennesker der skal finde pensum, og da jeg jo i
nogle år har forsøgt at få tilladelse til at scanne pensum ind så det lå klar til at blive printet, uden at der
behøvede at være den sædvanlige jagt på artikler og bøger. I min mening kunne man lige så godt samle det
et sted så man kunne printe det der var brug for. Det vil gøre det meget nemmere for bibliotekaren der ikke
skal rende og finde materialet frem til de studerende, betjentene der ikke skal bruger flere timer på at
kopiere kompendier og ikke mindst de studerende der også sparer timers arbejde. En af mine studerende
fortalte mig hun havde brugt 6 timer på at finde materiale, hvilket så også blev besværliggjort af
fejlbehæftede pensumlister.
Var det et problem de var ude over?
Til det må man sige delvist. De havde via Jisc.ac.uk arbejdet meget med de samme copyrightproblemer vi
også har, men resultatet havde båret frugt, og de har nu ca. 3500 artikler liggende under licensaftalen med
JISC. Det kan lyde lidt som DEFF, men med den forskel at det er artiklerne der har været bud efter og ikke
forskellige pakker med tidsskrifter, og at det i det her tilfælde er udvalgte og ikke tilfældige de får med i en
pakkeløsning.
Med den her aftale var der nu mulighed for at lægge en del af pensum på netværket, og underviserne er
blevet så begejstret for det at tallet var stadigt stigende, faktisk er underviserne meget flinke at informere
om ændringer i pensum så materialet kunne blive lagt på, måske en anelse for ivrige for de ville gerne have
alt på, men ikke alt er der rettigheder til.
10

11. Grunden til at hele pensummet ikke lå på netværket var at når det kom til amerikansk materiale var der
igen problemer med rettighederne, og reglerne var så indviklede at de fleste ikke forstod dem.
Jeg var lidt forbavset selv over hvor få noter jeg havde taget under snakken med Jane, men måske det var
fordi hun var meget interesseret i vores problemer med copyright, og hvilke muligheder vi havde for at
fremskaffe artikler. Det var så vidt jeg kunne forstå emnet for hendes næste bog. Tiden var hurtigt løbet fra
os og det var nu tid til Dave Puplett.
Dave Puplett har arbejdet meget med at ændre deres OPAC så der var web 2.0 funktioner
i det. Og jeg må tilstå jeg var meget begejstret for det har han har fået lavet.
Han var ligesom jeg utilfreds med det noget gammeldags bibliotekssystem, men i stedet
for at skifte bibliotekssystem (han var godt klar over at det var en besværlig affære) valgte
han at lave en ny brugerflade til deres system (https://catalogue.lse.ac.uk/).
Det har et simpelt udseende, og jeg må nok tilstå at det virker noget bart men på den
anden side er der nok heller ikke nogen der læser hvad vi har stående i alle de bokse vi har i vores.
Sådan ser startsiden så ud:
Som i kan se at der kun er fritekstsøgning, men tager man avanceret søgning kan man vælge hvilke felter
man vil søge i.
I en søgning på Denmark får jeg et voldsomt stort resultat, og udover det typiske resultat med en titelliste
får vi ude i venstre side nogle muligheder for at indsnævre den søgning der er lavet.
Vi får på denne side muligheden for at se opstillingen, så dette burde være nok til at finde materialet, men
hvad med de elektroniske?
Deres brugerflade fungerer faktisk som en mashup, så her har de også haft med i overvejelserne at man
skal besøge så få sider som muligt, så i bibliotekskataloget skulle der være bøger, men interne elektroniske
dokumenter (de indscannede jeg nævnte tidligere) men også artikler som ligger på offentlige sider. Her
bruger de så deeplinks. Dvs. de linker direkte til dokumentet i stedet for at linke til siden. Det er ikke noget
der altid er lige velset, men på den anden side holder man sig til reglen om at tingene ikke skal ligge mere
end 3 klik væk.
11

12. Selv om det ikke er på billedet er det muligt at få rss feed på sin søgning.
Inden jeg bevæger mig videre vil jeg så vise hvordan det ser ud når man går ind i posten, for her finder vi et
par ting mere som jeg har savnet.
12

13. Her ser vi den foreslår litteratur, som vi også får på vores, men vi har nogle felter hvor brugerne kan
kommentere materialet, og det er også derfor der er amazon reviews og et link til Google book search.
Med Google book search får man også tag clouds lavet af bogens indhold og muligheden for lige at bladre i
bogen.
Dave er meget glad for Delicious, især muligheden for at lave tag clouds på en hjemmeside så man rent
faktisk kunne bruge Delicious til noget mere end blot markere sine favoritter, og dele dem med venner.
Selv om vi er nogle stykker der bruger det, vil jeg lige se nærmere på hvordan vi udnytter det bedre, og med
nem adgang for alle.
Som en lille bonus er der ved alle de fysiske materialer et lille kort så man kan se hvor man
skal bevæge sig hen. Selv om det er et lille bibliotek jeg arbejder på skal jeg tit pege de
studerende i den rigtige retning og det trods der er skiltning. Billedet er naturligvis
formindsket i forhold til hvor stort det er i kataloget.
Da jeg spurgte Dave om det havde været svært at få lov til at rode med Voyager-systemet, grinte han og
sagde at det aldrig var faldet ham ind at han skulle have snakket med dem, og at de måske skulle have haft
nogle indvindinger. På den anden side kan man jo også se sådan på det at medmindre man er inde og
direkte ændre på deres programmering, men i stedet har et program der søger i Voyager, og hvad de ellers
har af baser og så på den måde samler det udenfor de systemer må det vel også være i orden? Ville det
mon være i orden at gøre det herhjemme?
Da Dave skulle ud og passe en vagt i helpdesk blev jeg sendt videre til Rowena, hvilket nok var meget godt
for jeg er sikker på jeg kunne bruge lang tid på at kigge på det her system.
13

14. Hos Rowena MaCrae-Gibson snakkede vi så om undervisning.
Her syntes jeg at det var interessant at de kun havde skemalagt undervisning for ph.d.
studerende, hvor resten meldte sig på de små kurser der var. Det var så heller ikke kun
bibliotekaren der stod for undervisning. Der var også folk fra IT afdelingen og
lærerstaben indover. Var der noget man var god til underviste man i det uanset om det
var Excel, søgninger eller andet. Folk meldte sig til på nettet og var der ingen tilmeldinger
inden for deadlinen var det nemt nok at så aflyse det. Pudsigt nok var det ikke noget de
havde været ude for endnu, da indtil videre var alle undervisningsforløbene blevet fuldt booket. Her skal
nok lige tages med at der var plads til 12 på sådan et hold.
For et udvalg af de kommende lektioner kan i besøge siden: http://training.lse.ac.uk/
Personligt kunne jeg godt lide ideen om at de der var interesserede sørgede for at booke, men også at man
på den her måde fik muligheden for at lægge undervisning om stort set alt. Jeg er flere gange blevet spurgt
om ikke jeg kunne give noget undervisning i hvordan man bruger powerpoint, og selv synes jeg at der burde
være noget om hvordan de skriver en opgave. Hvem er bedst til det? Det vil være en fejlagtig opfattelse at
bibliotekaren kan tage sig af alt, men jeg er sikker på at mellem de flere hundrede ansatte kan finde nogen
der har evnerne til flere punkter som kan være praktisk, men der blot ikke er på skemaet.
Jeg har før talt om at det måske var godt at have nogen der specialiserede sig i nogle ting, og ligefrem
fungerede som underviser og superbrugeren i nogle af de arbejdsredskaber. Det er vist umuligt at være
ekspert i alle de værktøjer vi har til rådighed.
En anden ting jeg kunne lide ved den måde at gøre det på var at man havde sessioner med begrænsede
emner. Som det er tilrettelagt nu har jeg svært ved at få dækket alt, og det er over et samlet forløb på 6
timer. Det er helt klart noget der kan forbedres.
Ved at lægge det så du kan tilmelde dig uanset hvor du er i studiet eller om du er underviser vil man også
ramme de der er interesserede. Vi har nogle fra første semester der beklagede sig over de ikke blev
præsenteret for de baser som først kommer på 3 semester. Det er en beslutning der blev taget ud fra det at
de fleste nok ville have bedre af det lå lige op ad en opgave, hvor motivationen for at lære det var højere.
På den måde siger vi til de der gerne vil tidligt i gang med at bruge de ressourcer at de selv må finde ud af
at bruge det indtil vi har bestemt os for de skal lære det.
Det lyder idealistisk, og det er at forvente for meget af de studerende.
De gange jeg forsøgte at køre undervisningen på frivilligt basis hvor jeg havde det delt op i sværhedsgrader
kom der lige præcis nul tilmeldinger. Jeg ville gerne prøve det igen når vi var blevet campus, men som det
er nu er der ingen interesse fra de studerende, hvilket er en skam for den generelle tilbagemelding når der
har været undervisning i selv sådan noget som Google er at de har fået meget ud af det.
Som jeg lige fik nævnt før var der også åbent for underviserne at deltage sammen med de studerende til de
forskellige sessioner, men som Rowena sagde, var det desværre ikke fordi man så kunne trække på deres
erfaringer da de som regel sad nede bagved og skriblede løs.
14

15. Jeg har flere gange opfordret vore undervisere om at deltage sammen med et hold når de har spurgt til
hvordan man bruger enten den ene eller anden base, men det har været umuligt at lokke nogen med, til
gengæld fik jeg undervist vore undervisere i august, hvor de imponerede ved at stadigt virke interesserede
efter et temmelig hårdt program hvor jeg ville forsøge at klemme så meget information som muligt ind i
den smule tid jeg havde fået til rådighed.
Som sagt var der kun skemalagt for deres Ph. D.. Hvor jeg beklager mig over det er svært at nå det hele på 6
timer fordelt på 1½ år, fandt Rowena det passende med 12 timer fordelt på 6 uger. Et tidligere besøg på
Kings College gav mig i sin tid nogle ideer til ændring af min undervisning, men igen var der meget mere tid,
faktisk mente Caspian Dugdale, som jeg talte med at de 18 timer han havde til rådighed var for meget da
han havde problemer med at fylde tiden ud.
Sessionen har som regel en varighed af 2 timer, hvor der gives en introduktion til materialet, men
størsteparten af tiden er opgaveløsning.
Holdningen er at de er temmelig godt dækket ind når det gælder de forskellige punkter de skal igennem.
“Sometimes a
Scream is better
Than a thesis”
(Ralph Waldo Emerson)
Til hvert forsknings- arbejdsområde er der tilknyttet en kontakt bibliotekar (Liaison librarian) som er den de
ansatte kontakter når de skal have hjælp med at fremskaffe noget eller har nogle spørgsmål.
Bibliotekaren sidder med i afdelingsmøder, og er blandt andet den der står for undervisningen i brug af
biblioteket og litteratursøgning til den afdeling.
Man kan finde bibliotekaren der er tilknyttet ved at vælge området her:
http://www2.lse.ac.uk/library/services/liaison/Home.aspx
Eller man kan ved at finde bibliotekarernes profil se hvilke områder de tager sig af.
Man kan så ved at bruge dette postkort booke en bibliotekar. På forsiden har vi citatet af Emerson som et
blikfang. Postkortene og små poser var blandt de ting der blev fremstillet som pr materiale.
15

16. Som i sikkert vil kunne se på
postkortet kan man markere om man
ønsker at blive knyttet til andre der
skal igennem samme research.
Set på den måde kan man
tilrettelægge det så man rent faktisk
fik undervist en gruppe om det samme
i stedet for at gentage sig selv flere
gange med en enkelt person.
Personligt vil jeg mene at den ville
fungere godt sammen med kurser på
frivillig basis, men det vil sikkert også
først blive aktuelt når vi er samlet i
campus og væsentligt flere.
Dette kan jeg dog godt forestille mig vil
kræve noget mere arbejde for de der
forbereder i stedet for improviserer da
det er rettet mod en bestemt opgave
og personligt ville jeg gerne teste de
forskellige kilder inden (bla. så jeg
virker klogere), men på den anden side
kunne det måske godt betale sig at
teste om det er en kikser eller succes.
Jeg fik nu tid til at gå lidt rundt i biblioteket og danne mig et indtryk, men først blev jeg præsenteret i
helpdesken hvor vi advarede dem om at jeg nok ville komme over og stille nogle flere spørgsmål.
Beskrivelsen har vi jo været igennem så jeg vil vendte tilbage til helpdesken med de spørgsmål jeg ikke
havde fået spurgt om endnu, samt hvad der ellers var opstået.
Her i fik jeg at vide at de er med i SCONUL (se mere om dem her: http://www.sconul.ac.uk/) hvor det jeg
var interesseret i var om studerende fra Cambridge eller andre uddannelser (tilknyttet SCONUL) kan
komme ind og låne på biblioteket. Den mulighed er der altså, men ellers har de også en kørselsordning.
Forstod jeg det ret kan de studerende dog ikke som i bibliotek.dk bestille bøger til afhentning på
biblioteket. De skal altså henvende sig til en bibliotekar enten personligt eller via mail for at arrangere et
lån.
Jeg så at de brugte OPAC når de sad i helpdesk. Da jeg spurgte til det fik jeg godt nok at vide de ligesom os
har en personalesøgning, men mener det er bedre at vise de der kommer til helpdesken samme slags
skærmbillede som når de selv søger, så de føler de sig mere trygge ved at prøve det selv.
16

17. Personalesøgning har faktisk samme ret kedelige udseende som vores, for ikke at sige ligheden var
skræmmende.
Som tidligere nævnt er der tilknyttet en bibliotekar til de forskellige afdelinger, men det er ikke den eneste
måde der købes bøger til biblioteket. Der findes en afdeling til bogindkøb, men også en aftale til en
boghandel der får et rådighedsbeløb, og så sender bøger som de mener er relevante for biblioteket. Det er
dog ikke et imponerende beløb der bliver brugt på denne måde.
Der findes altså ingen form for bog/ biblioteksudvalg, men hvis studerende eller ansatte har ønsker eller
ideer kan de rette henvendelse til en bibliotekar som så sender det videre til indkøbsafdelingen. Pudsigt
nok virker det ikke som om der er mulighed for direkte kontakt til indkøbsafdelingen.
Da jeg gik tilbage til Janes kontor, kom jeg forbi et ”Laptop Surgery” hvor det første jeg bemærkede var
hvor mange mennesker der kom derind.
Her tilbyder de hjælp med at komme på LSE med sin egen bærbare eller mobile redskaber. Der tilbydes
hjælp med virus og spyware, genskabning af data, diagnose af hardware problemer og rådgivning om
styresystems problemer og generelle problemer med bærbare og mobile redskaber.
Med en åbningstid fra 10-16 og med et dagligt besøgstal på ca. 60 i semesterstart perioden virker det som
om der er et vist behov her.
Deres hjemmeside kan man finde her: http://www.lse.ac.uk/itservices/remote/default.htm og klik på
laptop surgery.
Som en afsluttende snak fik snakket lidt om konferencen Lilac 2010 der er en 3 dages konference om
informationskompetence (og en opfordring til at komme med oplæg), hvad jeg havde af tanker om det jeg
havde set og så de ting som jeg gik og rodede med som bla. toolbaren og bloggen.
17

18. Selv om der er en vis begejstring for at bruge web 2.0 bruger de dog ikke facebook. Der er en fanside i
facebook, men det er ikke en der skrives indlæg på.
Til gengæld bruger en del af de ansatte twitter og en simpel søgning viser at der kommer
statusopdateringer med et rimeligt interval.
Det var også via twitter jeg kunne følge udviklingen af OPACen og se hvad folk havde kommenteret
undervejs.
Udsigten fra St. Clemmens bygningen ned mod Portugal Street
Tilbagevejen lagde jeg gennem Lågen der førte op til campus
metallågen vist på side 3 der førte ned havde åbningstider, hvilket
til endnu et sted hvor man kunne sidde undrede mig for bygningerne
stille og roligt og nyde mad og drikke, nedenfor trappen så også ud
men grundet bygningerne vil jeg tro at til at høre til LSE.
der ikke vil være meget solskin, hvilket
er en skam for med lidt mere lys havde
der nok været hyggeligere.
18

19. Jeg er til gengæld glad for at jeg valgte den rute da jeg kom forbi denne sten på muren i passagen – da det
ikke er et sted hvor man normalt ville komme som turist.
Med min indre turist lettere tilfredsstillet, har jeg så været hele turen igennem fra ankomst til afsked.
Jeg håber noget af min begejstring har smittet af, og vi kan lære lidt af de initiativer de har taget, selv om
mange af de problemer vi ikke kan komme videre med skyldes faktorer udefra.
Det er et stort bibliotek, og med mange ansatte, men med mange ansatte bliver der også plads til at tænke
i nye baner og yde en god service. Der er plads til de forskellige typer med deres styrker og svagheder, og
mit indtryk af de mennesker jeg mødte var at der ikke er nogen af dem der var gode til det hele, men de
specialiserede sig på hvert deres område.
For flere videoklip og interviews gå til http://unionview.com/ og vælg LSE på listen.
Her finder i lidt mere om biblioteket under academics, men hele serien er værd at se.
19