Medieteknologi, kommunikation og samfund

Forelæsning ved seminardag om netværkssamfundet, 1. semester, MiKS, d. 7/10-11

© Malene Charlotte Larsen
Adjunkt, Ph.d.
Institut for Kommunikation
Aalborg Universitet
http://malenel.wordpress.com

• Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?
• Case: Arto.dk
• Arto set med nyhedsmediebriller
• En ‟media content‟ undersøgelse
• Mediepanik/moralsk panik om unges mediebrug
• Unges brug af SNS‟er - set med forskningsbriller
• Resultater fra en virtuel etnografi
• Resultater fra en online kvalitativ spørgeskemaundersøgelse
• Unges ‟dobbelte bevidsthed‟ om eget mediebrug

© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com

 Godt spørgsmål!
 Mange medier er da ‟sociale‟
 Et populært begreb i lighed med
‟Web 2.0‟ eller ‟social software‟
 Paraply-betegnelse for en række
„nye‟ teknologier og praksisformer
 Nøgleord: samarbejde, deling og
kommunikation (= internettet)
 Kan I huske, da internettet hed
„cyberspace‟?


 At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen
 Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber
 Tidligere forskningsmæssigt fokus på ‟virtuelle
communities‟:
◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i
interessespecifikke emner eller aktiviteter
 Med sociale netværkssider har vi fået en ny
organiseringsmekanisme for at definere vores kontekst
(boyd, 2006)


 SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet
◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007)
 Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter
 Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.
 Venskabs- frem for interessedrevne praksisser


 Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede
profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere på
tværs af tid og rum (Larsen, 2009)


 De første SNS‟er opstår i slut-
halvfemserne
 Danske Arto oprettet som
hjemmeside med vitser i ‟97
 Populariseres sent – specielt som
begreb
 Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i
2005
 Først med Facebooks udbredelse
vinder betegnelsen indpas
 Først med Facebook bliver SNS‟er
hvermandseje (i DK)

[boyd & Ellsion, 2007]

 Den første sociale netværksside i Danmark
 Oprettet i slutningen af 1997 af en 19-årig gymnasieelev
 Et klassisk eksempel på en førstegenerations-SNS
 Startede som en hjemmeside med vittigheder, men:
◦ ”På et tidspunkt gjorde jeg sådan, at folk kunne lægge deres egne vitser
ind, hvis de oprettede en profil på siden. Som en ekstra service lavede jeg
en gæstebog, folk kunne skrive til hinanden i, og næsten med det samme
blev det mere populært end selve vitserne.” (Morten Borg citeret i Jyllands-
Posten (Thomsen, 2004))
 Arto.dk udviklede sig langsomt til en SNS – især på baggrund
af brugerfeedback/-involvering


1999


2005


2007


2010


 I 2005-2007 (hvor Arto var mest populær) havde sitet over en
halv million brugere
 Anslået 85 % af alle danske 13-17-årige havde en profil
 Gennemsnitsalderen var 15 år
 Stort set lige fordeling af drenge og piger
 Fire overordnede kategorier:
◦ Sociale og kontaktskabende funktioner
 (gæstebogen, chatten, debatten osv.)
◦ Personlige og profilerende funktioner
 (profilen, billedgalleriet, blogs, reklame-sms’er osv.)
◦ Information og underholdning
 (spil, videoer, vitser, artikler osv.)
◦ Support og praktiske oplysninger
 (retningslinier, sikkerhed, forældreinfo osv.)


• ”Børn mobber og truer på nettet” (TV AVISEN, DR1, 19-11-04)

• ”Unge aftaler vold via hjemmeside” (Berlingske Tidende, 20-11-04)

• ”Unge sender tæskehold fra fælles hjemmeside” (Fyens Stiftstidende, 21-11-04)

• ”Når virtuelle tæsk bliver til virkelig vold (Berlingske Tidende, 12-12-04)

• ”Truslerne står i kø på chatroom” (Fyens Stiftstidende, 12-01-05)

• ”Den farlige leg på chatten” (B.T., 18-01-05)

• ”Nazister huserer på net-mødested for børn” (Computerworld, 25-03-05)


• ”Danmarks uhyggelige hjemmeside” (Jyllands-Posten, 02-06-05)

• ”Grove trusler på hjemmeside for børn” (Jyllands-Posten, 02-06-05)

• ”Arto mangler kontrol” (Jyllands-Posten, 03-06-05)

• ”Skoler spærrer for børnechat” (Jyllands-Posten, 03-06-05)

• ”Børnechat oser af sex” (Jyllands-Posten, 09-06-05)

• ”Nøgenfotos af datteren på nettet” (Jyllands-Posten, 09-06-05)

• ”Dyst om sex med flest mulige” (Jyllands-Posten, 18-08-05)


• ”Farlig sex sat i system på nettet” (Jyllands-Posten, 18-08-05)

• ”Pædofile chatter med børn” (Jyllands-Posten, 25-08-05)

• ”Mobning døgnet rundt” (Dags Dato, TV2, 11-09-05)

• ”Frække" fotos udløser VIP” (Jyllands-Posten, 03-11-05)

• ”Hyrer tæskehold på nettet” (Ekstra Bladet, 17-11-05)

• ”Elever mobber hinanden på nettet” (Jyllands-Posten, 02-01-06)

• ”Elever sviner lærere til på nettet” (Urban, 02-03-06)


◦ Danne et samlet overblik over nyhedsformidlingen af Arto i
2005-2006
◦ Trykte dagblade (aviser og gratisaviser) valgt
◦ Søgning i Infomedia efter artikler (adgang via AUB)


◦ Filtrere artikler fra, hvor ‟Arto‟ blot var nævnt som en
sidebemærkning (eller artikler, hvor Arto er et navn eller
initialer)
◦ Kriterium: Arto skulle være (en del af) hovedhistorien i
artiklen
◦ Filtrere læserbreve, debatindlæg og klummer fra
◦ Resultat: 155 artikler fordelt over ni aviser i perioden 2005-
2006
◦ Kodning af artikler ift. indhold og overskrift (over flere
omgange)


◦ 14 forskellige kategorier som dækkende for de emner og
vinkler, der er taget op i de 155 artikler:

Nyhedsmediedækningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade)


 14 forskellige kategorier:
◦ Seksuelle krænkelser og pædofili (29 kodningsreferencer)
◦ Mobning og chikane (27 kodningsreferencer)
◦ Seksuel adfærd og seksuelle udtryk (24 kodningsreferencer)
◦ Chatkonsulent-sagen (20 kodningsreferencer)
◦ Sikkerhed, webetik og gode råd (15 kodningsreferencer)
◦ Trusler og vold (14 kodningsreferencer)
◦ Artos økonomi og ejerforhold (8 referencer)
◦ Unge udtrykker sorg online (7 kodningsreferencer)
◦ Opfordring til forældreinddragelse (7 kodningsreferencer)
◦ Muligheder på Arto (7 kodningsreferencer)
◦ Skoler spærrer for Arto (6 kodningsreferencer)
◦ Nazister hverver medlemmer (6 kodningsreferencer)
◦ Unge er forsigtige (2 kodningsreferencer)
◦ Tidsforbrug (1 kodningsreference)


◦ Tidsmæssig fordeling af artikler:
35

30
B.T.
Jyllands-Posten
25
Ekstra Bladet
Politiken
20
Berlingske Tidende
Kristeligt Dagblad
15
Information
Urban
10
metroXpress
Alle dagblade
5

0
jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec- jan- feb- mar- apr- maj- jun- jul- aug- sep- okt- nov- dec-
05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 05 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06 06

Nyhedsmediedækningen af Arto 2005-2006 (trykte dagblade)


 I lighed med en række andre førstegenerations-SNS‟er gav
Arto altså anledning til stor bekymring i offentligheden/i
nyhedsmedierne
◦ Lig f.eks. MySpace i USA eller LunarStorm i Sverige.
 Var der tale om en mediepanik?

 Begrebet ‟moral panik‟ introduceret af Cohen (1972) i
forbindelse med den britiske presses dækning af konflikten
mellem to ungdomskulturelle grupper, ‟mods‟ og ‟rockers‟
 Begrebet blevet overført til nyhedsmediernes dækning af
unges mediebrug


 Drotner (1999) anvender betegnelsen ‟mediepanik‟
 Dækker over, hvordan bestemte diskurser bliver styrende for,
hvordan massemedierne fremstiller mediebrugets betydning
hos unge
 Ofte er der tale om et ensidigt (negativt) fokus, hvor man
overser, at mediet indgår i en hverdagskultur, der for
flertallet af børn og unge er præget af mangesidighed, ikke
ensidighed
 Fremstiller enkeltsager frem for det generelle billede


 Opstår hver gang unge tager et nyt medie til sig - viser
historien:
◦ Populærfiktion i 17- og 1800-tallet
◦ Seriehæfter
◦ Ugeblade
◦ Populærmusik (Elvis, Beatles, Marilyn Manson)
◦ Film
◦ Videospil
◦ Computerspil
◦ Mobiler (‟Happy slapping‟)
◦ Internet, chat (‟Chatroulette‟), SNS‟er mv.
 Samme retorik


 Et par historiske eksempler:

 Ugeblade er ”åndelig gift”:
◦ ”[de unges] Smag fordærves og deres Følelser brutaliseres […] Gift kan
ikke sælges, uden at der præsteres en Attest fra Præst eller Læge, men
aandelig Gift sælges rask væk for to Øre i alle Smaagadernes
Bladbutikker.” (Niels K. Kristensen om ugeblade i ”Vor Ungdom” i 1903)

 Tegneserier gør unge voldelige:
◦ 


Kirsten Dronter
(1999): ”Unge, medier
og modernitet”, s. 40


 Hver ny panik udvikler sig som om, det er første gang, emnet
‟unge og medier‟ debatteres
 Debatterne er slåendes ens (Drotner, 1992)
 Der fokuseres oftest på børn og unge, fordi de opfattes som
særligt sårbare
 Men også fordi barndommen eller ungdommen er et
”paradise lost” for voksne, som har svært ved at relatere til
børn og unges oplevelser eller praksisser (Drotner, 1992)


 De tekster, der produceres i pressen, vil ofte påvirke andre
aktører (f.eks. forældre)
 Mediepanikker resulterer ofte i politiske initiativer eller forsøg
på moralsk regulering
 Mediepanikker følger ofte en bestemt ”news attention cycle”,
idet de tager form af narrativer med en begyndelse, en midte
og en slutning (Critcher, 2003)
◦ Facebooks popularisering har mere eller mindre været afslutningen på den
moralske panik om Arto i DK (Larsen, 2010)


 Ofte er de unge ikke så synlige i debatterne som forskellige
voksne aktørgrupper:
• ”Hvorfor skriver de ikke om alle os, der er glade for at bruge Arto?” (15-
årig dreng i debatten på Arto, 2005)
◦ ”Der er mange, der tror, at unge ikke tænker sig om på nettet, og skriver
med den ene tilfældige perverse mand efter den anden. Men en del af os
bruger bare nettet til at skrive med dem vi kender i forvejen, og vi passer
på.” (14-årig pige i online-spørgeskema, 2007)

• Undren: Nyhedsmediernes negative billede vs. brugernes
positive oplevelser  hvad betyder Arto (og andre SNS‟er)
egentlig for unges sociale og individuelle liv?


 Ph.d.-projekt: Empirisk at undersøge
og forstå 12-18-årige danske unges
brug af online sociale netværk (især
Arto og Facebook)
 Bidrage til en karakteristisk af en
ungdomsgeneration, som er vokset
op med sociale medier
 Tre centrale analysetemaer:
 At praktisere venskab

 At kommunikere følelser

 At håndtere risici


 Fem års virtuel etnografi
(deltagende observationer) på
sociale netværkssider
– især Arto og Facebook
 Feltnoter og screenshots
 Fokusgruppeinterview og
individuelle, uformelle samtaler
 2400 svar fra 12-18-årige på et
online-spørgeskema med
primært kvalitative spørgsmål


 Fatisk kommunikation
◦ Uden indhold, vedligeholde kontakt

◦ ”Fint, det er jo det venner/veninder skriver til hinanden" (13-årig pige)

◦ ”Man kan ikke svare på hvad man synes til sådan en besked ? Men det
viser da at der er nogle der tænker på en ? :D (Der er MANGE der tænker
på mig)” (14-årig pige)


 SNS‟er er en ”selskabelig teknologi”
 Et socialt rum i sig selv
 En måde at være sammen på – uden at være det ansigt-til-
ansigt
 Og samværet fastholdes:
◦ ”Det er lidt sådan en opsamling over hvad man har foretaget sig. […]
Altså, man kan gå tilbage og se, hvad man tidligere har snakket om, hvis
det er.”
(15-årig pige i fokusgruppeinterview om
gæstebogen på Arto, 2005 )


 Statusopdateringer giver en følelse af konstant
tilstedeværelse


 Venskabsbegrebets nye karakter
 Andre midler må tages i brug


 Tagging som venskabspraksis


 Stadig nære relationer – både online og offline:
◦ ”Jeg har mødt min bedste veninde og min bedste ven på nettet. […] de to
har altid været der for mig. Forstået og trøstet mig som ingen andre har.
Og det gode er at jeg aldrig har mødt dem i virkeligheden.” (17-årig pige)

 En udvidet forståelse af venskabsbegrebet:
◦ Sociomentale bånd (Chayko, 2002)


 En decideret kærlighedsdiskurs i de unges medierede
handlinger – på tværs af SNS‟er og diverse funktioner


 Den bedste besked: ”Jeg elsker dig”

◦ ”jeg elsker dig. (L)”
”fordi det betyder meget for mig når nogen siger at de elsker mig og at jeg ved
at de mener det.” (15-årig pige)

◦ “Jeg elsker dig brow <3”
”Fordi at min kærlighed til min bedste ven er gensidigt.” (15-årig dreng)

 Bekræftelse, intimitet og autenticitet i det virtuelle rum
 Tager dog afstand fra en tom kærlighedsdiskurs
 Understreger, at de ved, at deres venner mener det


 Vigtigt at beskederne er offentlige:
◦ ”… det er dejligt at vide hvad en anden syntes om en, og dejligt at han
skriver det offentligt så andre kan se hvor glad han er for mig :D”
(15-årig pige)

 Online- og offline-praksisser smelter sammen:


 En ‟open source‟-netværksidentitet:
◦ Er med-konstruktører af hinandens identitet
◦ Bruger strategisk hinanden som ‟medierende midler‟


 Ubehagelige oplevelser


 Ubehagelige oplevelser

”Skal vi camme
frækt?”

”Jeg smadrer
dig!”


 Håndtering af ubehagelige oplevelser


 Afstandstagen fra ubehagelige oplevelser:

◦ "der skal med end bare "Luderdreng!” til :D” (16-årig dreng)
◦ "Det var jo bare en simpel trussel :)” (15-årig dreng)
◦ ”nogle klamme gamle nogle der skriver, men dem sletter jeg bare :)”
(14-årig pige)
◦ ”Jamen, bare alle de klamme hoveder...” (14-årig pige)
◦ "så længe det ikke er noget personligt er det jo bare til at overse" (13-
årig pige)
◦ "jeg ignorede det bare, så slemt var det ikke" (15-årig pige)
◦ ”jeg sletter bare beskeden..” (16-årig dreng)


 Risici såvel online som offline:
◦ ”Folk har for mange fordomme omkring nettet. Hvor svært kan det lige være at
lukke siden ned?” (14-årig pige)

◦ ”Internettet er fint. Der er idioter og farer overalt, i det virkelige liv, er der jo
også nogle der prøver at ødelægge alt for alle - lad være at give hele
internettet og dets brugere skylden for det, der er også mange gode ting der”.
(16-årig dreng)

◦ ”Altså nu er det sådan at hvis ikke man er gammel nok til at vide der findes
ubehagelige mennesker, så er man slet ikke gammel nok til at bruge
cyberspace. Nu vil jeg lige sige noget til jer, som jeg håber i læser - Er det ikke
bedre at få en ubehagelig besked OVER NETTET end at møde en ubehagelig
mand når man f.eks sidder ved bussen?” (16-årig pige)


 ‟Dobbelt bevidsthed‟ om eget
mediebrug (Herring, 2008)
 Fra ‟lokale oplevelser‟ til
‟offentlige diskurser‟


 Spørgeskemaundersøgelsen som kommunikationssituation
og strategi/chance for at blive hørt:
◦ ” Der foregår altså mange positive episoder på nettet, men medierne
tager kun hånd om de negative.” (15-årig dreng)
◦ ”Lad være med og straffe arto, det er pigernes egne skyld at de møder
de "gamle mænd", det kunne jeg da aldrig finde på.” (12-årig pige)
◦ ”Og lad nu vær med at tage alle de dårlige eksempler og gør noget stor
ud af det.. Der er garanteret flere gode end dårlige..” (15-årig dreng)
◦ ”Tak.. Fordi der er nogle der gider høre på os .. (:” (14-årig pige)
 Konstruerer sig som ‟erfarne internetbrugere‟ eller
‟fornuftige unge mennesker‟
 Nedtoner med vilje risici-perspektiverne?
 At ville forstås og tages seriøst


 Nyhedsmedietekster afspejler ikke altid den faktisk
mediebrug blandt unge
 Grundig empirisk forskningsbaseret viden (og formidling
heraf) er vigtig, når man skal forstå unges brug af nye medier
 Især på et tidspunkt i historien, som er præget af stor
offentlig bekymring og debat…


Medieteknologi, kommunikation og samfund

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Mehr von Malene Charlotte Larsen

Mehr von Malene Charlotte Larsen (8)

Medieteknologi, kommunikation og samfund