2. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Mig
Mads Bødker
MA i Film- og Medievidenskab, KU
Speciale i 2001 om tillid på og til internettet
Næsten Ph.D fra IT-Universitetet om kritiske perspektiver på tillid
og HCI (human-computer interaction)
Pt. forskningsadjunkt på CBS, CAICT
Projekter om usability, user experience, interaktionsdesign,
sociale teknologier, sociologisk teori, kulturteori,
3. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Sprog & tanke
...eller: hvad er det der er så tiltrækkende, så anderledes ved
sociale teknologier?
Datalogi (og/eller semiotik) 101: Computerens funktionalitet er
baseret på et “mekanisk virksomt alfabet” (primært binær
kombinatorik) + syntaks + interface
Dvs. strukturen (programmeringssproget) afgør hvad computeren
kan - hvad den kan bruges til
...men når man tilsætter mennesker og kommunikation, sker der
noget andet...
4. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Sprog & tanke
I menneskers sprog opstår strukturen ud af det der siges - dvs.
det brugte sprog former den struktur sproget har. Der var sprog
før der var struktur.
Menneskelig kommunikation foregår ikke ved en formel brug af
regler (selvom der er regelmæssigheder), men ved kontekst-
afhængig sprogbrug. Meningen i vores kommunikation, det at vi
kan forstå hvad vi “siger” til hinanden, er ikke afgjort på forhånd
gennem en regel, men gennem brug: “lang” og “kort” er
afhængig af øjenene der ser, og de kontekster de er hhv. “lange”
og “korte” i.
5. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Sprog & tanke
Ekspert systemer, kunstig intelligens, interaktive chatbots,
5.generations computere...
Begrænset success, begrænset brugbarhed i den virkelige
verden
Overhalet indenom af mennesker og relativt simple systemer der
alligevel faciliterer kompleks interaktion
Internet, USENET
WWW
6. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Sprog & tanke
...og hvad har det så med Web2.0 at gøre?
Web2.0 som en teknologi hvor der ikke er veldefinerede regler på
forhånd, men hvor reglerne opstår gennem (menneskelig) brug
Det gælder ikke om at følge regler, men at finde regler
Fra et fast betydningssystem til aktiv meningsdannelse
...og jeg tror det er derfor de er så appelerende til, blandt andet,
en ny generation af refleksive medie(for)brugere
7. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Fra W1.0 > W2.0
Selvom Web1.0 i udgangspunktet var baseret på
kommunikation, var der måske primært tale om overførsel af
information - deling af dokumenter, filer, information etc.
“Directories” og “portaler” hvor information blev samlet af kyndige
hænder og distribueret efter telefonbogs-princippet
asynkrone “samtaler” efter opslagstavle princippet
chat efter telefonsamtale princippet
køb af ydelser efter supermarkedsprincippet
8. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Google
Gode, gamle Google fra 1995
PageRank princippet - kollektiv intelligens gennem en enkel idé
og en snedig algoritme - de fleste links ind til en side genererer
det mest prominente søgeresultat
...men det var en noget ensom svale
Amazon - kollaborativ filtrering, ok
...og meget af USENET, ok
...men det var det, mere eller mindre
10. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Baggrund: Nettet som platform
Rent teknologisk er vi istand til, givet at vi har et styresystem og
en browser installeret, at udelukkende bruge nettet til alle vores
applikationer
Lagring: Google, akamai, .Mac etc.
Fotos, musik: flickr, albinogorilla, 23, LastFM etc.
Kalender: upcoming, 30Boxes etc.
Mail: Gmail, yahoomail etc.
Office: googledocs...
11. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Mere end en platform
At have “nettet som platform” gør det muligt at aggregere
deltagelse og communities - og viden.
Dine billeder på nettet er ikke bare private minder, men aktiver i
en debat og en identitetsskabelse (Flickr)
Din musik er ikke bare “personlig adspredelse”, men en del af en
aktiv deltagelse i et community (LastFM, Pandora)
Dine bookmarks er ikke bare en smart måde at huske gode
steder på nettet, men en del af en social navigering af viden
(del.icio.us)
15. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Nettet som platform
Nettet som platform for identitet, selvfremstilling og “kollektiv
intelligens”
Vi er ikke bare os selv nærmest (den ensomme website
designer), vi er en del af et netværk der er istand til at samle og
processere viden
16. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Navigering af viden
Hvordan kan man navigere i de enorme informationsmængder
dette indebærer?
Hvordan kan man de-centralisere viden, gøre processering (fx.
kategorisering) af viden til en social proces?
Social navigation
Teknologier
17. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Social navigation
Når vi bevæger os gennem en by som vi ikke kender, er vi
tilbøjelige til at bevæge os derhen hvor der er andre mennesker
Måske endda nogen vi umiddelbart identificerer os med
Vi spiser der hvor vi kan se at der er mange andre mennesker,
ikke der hvor der er halvtomt
Flok-mentalitet
Kollektiv, ikke-eksplicit viden
Viden gjort tilgængelig gennem handling
18. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Social navigation
Føromtalte del.icio.us gør brug af samme flok-mentalitet
Vi forventer at folk vi deler interesse med er til at stole på
Og at de kan lære os et eller andet
19. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Social navigation
Strukturen af tags:
Taxonomier: centralt formulerede beskrivelser af indhold
“Folksonomier”: de-centraliseret processering - brugerne bruger
de benævnelser for indhold de finder relevant og brugbar
Letter søgning
Explorativt potentiale
Potential for interessefællesskaber - sociale fællesskaber på
baggrund af den måde hvorpå vi benævner indhold på nettet
21. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Teknologier
...gider vi overhovedet være så aktive, så opsøgende og pokkers
intelligente?
JA, åbenbart, når det gælder foreksempel blogging eller
wikipedia artikler. Tydeligvis er der en lyst og et behov for at
deltage i debatter og aktivt forfatte artikler til gavn for andre...
NEJ, selvfølgelig ikke, så derfor kan vi få teknologien til at
varetage nogle af de processer der gør os smarte
XML, RSS, visualisering, mashups,...
22. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
XML
XML (Extensible Markup Language)
Hvor HTML (som er basis for de fleste almindelige websites) har
elementer der definerer både form og indhold (fx. <b> for bold,
eller <i> for kursiv eller <li> for liste), så er form og indhold adskilt
i XML opmarkering
Det indebærer at indhold ikke er tvunget af nogen form-mæssige
krav - indhold fra et website skal ikke formateres efter særlige
regler i dokumentets kode
23. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
XML
På den måde kan indhold nemmere udveksles og tilpasses af
brugeren
Man kan automatisere indhold, så man ikke længere (manuelt)
skal ind og lægge ting på nettet
Fx. LastFM der bruger et lille plug-in til mp3 spilleren (den på
computeren eller den i baglommen) til automatisk at uploade
hvilke sange der er blevet spillet.
Den derved genererede playliste kan derefter lægges på din blog,
din mySpace profil...hvorsomhelst
24. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
RSS
RSS: Really Simple Syndication
Baseret på XML
Brugeren kan sammensætte sin egen menu af indhold ved at
“abonnere” på RSS Feeds. Derefter behøver man ikke længere
manuelt at besøge sin favorit blog, sin favorit podcast, sin favorit
download kategori på BitTorrent
Man syndikerer (selektivt) indhold fra sine informationskilder, og
får kun det man har behov for
25. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Visualisering
Gammel human-computer interaction (HCI) viden: vi processerer
hurtigt visuel information, forskelle, figur-grund
Fx. tag-clouds
Igen, del.icio.us: tags
27. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Mashups
Eftersom indhold er opmarkeret med XML, og dermed uden
kode der angiver hvordan indhold skal gengives, kan forskellige
former for indhold sammenstykkes til mashups
Stadig en nicheproduktion, men med mainstream potentiale
Fx. kombinationen af et billede på flickr og et geo-tag, dvs. data
fra fx. googlemaps om hvor billedet er taget
30. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Konklusion: Fra læser til deltager
Bevægelsen fra læser til deltager var en del af den oprindelige
webideologi - alle kunne deltage, for alle kunne (i princippet)
lave en webside...
Mange gjorde det, med vekslende held:
“Det personlige website” var/er ikke værdi-skabende for
brugeren/læseren i direkte forstand.
Det var/er værdi-skabende for producenten i kraft af
fornøjelsen ved selvfremstilling etc.
32. Mads Bødker
Center for
Applied ICT, CBS
mb.caict@cbs.dk
Fra læser til deltager
Web2.0 lukrerer på et værdi-koncept der er mere ukontrollerbart
end “Web1.0”. Værdien er ikke den forudsigelige interaktion
mellem læser og website...
...værdien er at opgive kontrollen, at give brugerne mulighed for
at gøre nettet til deres eget på nye, uforudsigelige måder
Appropriering: WWW er født af demokratiske idealer om
deltagelse og flade hierarkier...men det blev anderledes: et
traditionelt publikationsmedie
Web2.0 lover bod og bedring