Aktionærlån og selvfinansiering

Aktionærlån og selvfinansiering
Revisordøgnet 2013
Bella Center, 27. september 2013
Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

2 | November 2012 | Mastersæt. Power Point2 | Aktionærlån og selvfinansiering | Jesper Seehausen
Hvorfor er ”kapitalejerlån” interessante?
”Kapitalejer-
lån”
Selskabsret
Skatteret
Regnskab Revision
Strafferet
Erstatnings-
ret
Uændret
Uændret Uændret
Uændret
Uændret

Hvad vil du gerne have ud af
formiddagen?

Formiddagens program
 Hvor mange ulovlige ”kapitalejerlån” findes der?
 Revisortilsynet og Erhvervsstyrelsen
– Kvalitetskontrol og undersøgelser
 Eksempler på ”kapitalejerlån” (hæfte)
 Selskabsretlige aspekter
– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” og undtagelserne hertil
– Tilbagebetaling, hæftelse og modregning
– Hvordan reagerer Erhvervsstyrelsen, hvis den konstateret et ulovligt
”kapitalejerlån?
– Fravalg af revision, tilvalg af udvidet gennemgang og ”kapitalejerlån”
 Skatteretlige aspekter
 Strafferetlige aspekter
 Regnskabsmæssige aspekter
– Note- og skemakrav
 Revisionsmæssige aspekter
– Forbehold og supplerende oplysninger
 Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers arbejdsgruppe

Hvem er jeg?
 Cand.merc.aud. 2004
– Danica-prisen for bedste kandidatafhandling
 Ph.d. 2010
– Afhandling om ”Going concern i retligt perspektiv” (Thomson Reuters)
 LL.M. 2014 (forventet)
– Selskabsret med fokus på revisor og revision i selskabsretligt perspektiv
 Aalborg Universitet 2004-2008
– Ph.d.-stipendiat m.v.
– Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris
 Beierholm 2009-
– Faglig udviklingsafdeling
– Seniorkonsulent i revision og selskabsret
– Ansvarlig for erklæringer og selskabsretlige forhold
 Aalborg Universitet 2011-
– Ekstern lektor i revision og selskabsret
 Medlem af FSR – danske revisorers selskabsretsgruppe
 Medlem af Karnov Groups redaktionsgruppe vedr. erklæringer
 Underviser internt og eksternt
 Artikler i bl.a. Revision & Regnskabsvæsen

Hvor mange ulovlige
”kapitalejerlån” findes der?

FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige
”kapitalejerlån” – oktober 2012 (1:2)

FSR – danske revisorers undersøgelse af ulovlige
”kapitalejerlån” – oktober 2012 (2:2)

Børsen – 16. oktober 2012 (1:3)

0,2 %

160 sager
DKK 696 mio.
Gennemsnitligt DKK 4,35 mio.

FSR – danske revisorers undersøgelse af forbehold og
supplerende oplysninger – maj 2013 (1:2)

FSR – danske revisorers undersøgelse af forbehold og
supplerende oplysninger – maj 2013 (2:2)

Revisortilsynet og
Erhvervsstyrelsen
Kvalitetskontrol og undersøgelser

Revisortilsynets redegørelse om kvalitetskontrollen –
2011 (1:2)

Revisortilsynets redegørelse om kvalitetskontrollen –
2011 (2:2)

Erhvervsstyrelsens redegørelse om det offentlige tilsyn
med revisorer og revisionsvirksomheder – 2012

Eksempler på ”kapitalejerlån”
Selskabs- og skatteretligt

Eksempler på ”kapitalejerlån” (1:3)

 Indeholder en lang række eksempler på ”kapitalejerlån”, herunder
både lovlige og ulovlige ”kapitalejerlån”
 Omfatter både de selskabsretlige og de skatteretlige aspekter
 Selskabsretligt
– Er der tale om en ulovligt ”kapitalejerlån”?
– Eksempler på lovlige ”kapitalejerlån” er markeret med grøn, eksempler på
ulovlige ”kapitalejerlån” med rød og eksempler på muligvis ulovlige
”kapitalejerlån” med gul
 Skatteretligt
– Skal ”kapitalejerlånet” beskattes?
– Eksempler på ”kapitalejerlån”, der ikke skal beskattes, er markeret med
grøn, eksempler på ”kapitalejerlån”, der skal beskattes, med rød og
eksempler på ”kapitalejerlån”, der muligvis skal beskattes, med gul

 Forudsætninger
– Der er ikke tale om omgåelse
– Lånet eller sikkerhedsstillelsen krænker ikke evt. minoritetskapitalejeres
eller kreditorernes interesser
– Lånet eller sikkerhedsstillelsen er forsvarlig(t) i forhold til selskabets
kapitalberedskab
– Der eksisterer ikke forskellige kapitalklasser i selskabet
– Der foreligger ikke ejeraftaler eller andet, der forrykker ejerforholdene
mellem kapitalejerne
– Der er tale om et ”kapitalejerlån”, der er ydet efter den 14. august
2012, hvor LL § 16E trådte i kraft (eller vilkår væsentligt ændret)
 Det er ofte en konkret vurdering, dels hvorvidt et ”kapitalejerlån” er
ulovligt, dels hvorvidt ”kapitalejerlånet” skal beskattes

Oversigt over eksemplerne (1:3)
 Eksempel 1-4 – kapitalejere i selskabet
 Eksempel 5 og 6 – långivnings- eller sikkerhedsstillelsestidspunktet
er afgørende
 Eksempel 7 – ledelsen i selskabet
 Eksempel 8 og 9 – kapitalejere i moderselskabet
 Eksempel 10 og 11 – kapitalejere i andre selskaber end
moderselskabet
 Eksempel 12 – kapitalejere i selskabet
 Eksempel 13 – ledelsen i moderselskabet
 Eksempel 14 – ledelsen i andre selskaber end moderselskabet
 Eksempel 15 – ægtefæller
 Eksempel 16 – nærtstående i ret op- eller nedstigende linje
 Eksempel 17 – samlevere
 Eksempel 18 – søskende

 Eksempel 19-24 – lovlig selvfinansiering
 Eksempel 25-27 – medarbejdere
 Eksempel 28 – medarbejderselskaber
 Eksempel 29 – moderselskaber
 Eksempel 30 og 31 – kapitalejere i selskabet
 Eksempel 32 – indirekte moderselskaber
 Eksempel 33 – kapitalejere i indirekte moderselskaber
 Eksempel 34 – ledelsen i indirekte moderselskaber
 Eksempel 35-40 – udenlandske moderselskaber
 Eksempel 41 og 42 – datterselskaber og ledelsen i datterselskaber
 Eksempel 43 og 44 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
 Eksempel 45-48 – søsterselskaber

 Eksempel 49-52 – partnerselskaber
 Eksempel 53-60 – interessentskaber
 Eksempel 61-68 – kommanditselskaber
 Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver
 Eksempel 70 – andre selskabsformer

”Kapitalejerlån”
Selskabsretlige aspekter

Forbuddet mod ”kapitalejerlån”
og undtagelserne hertil

Begrebet ”kapitalejerlån” m.v.
 Begrebet ”kapitalejerlån”
– Kaldtes tidligere for ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån”
– En samlet betegnelse for lån til eller sikkerhedsstillelse for kapitalejere
eller medlemmer af ledelsen m.v.
– Et selskabsretligt, ikke et skatteretligt begreb
 Kapitalejere
– En samlet betegnelse for aktionærer og anpartshavere (SL § 5, nr. 15)
 Ledelsen
– En samlet betegnelse for direktionen, den evt. bestyrelse og det evt.
tilsynsråd (§ 5, nr. 4, 5 og 19 samt § 111)
– Omfatter kun direktører, der er registreret som direktører hos
Erhvervsstyrelsen
 Personer, der bærer titlen direktør, men ikke er registreret som direktører hos
Erhvervsstyrelsen, er ikke omfattet
– Omfatter også evt. medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
– Omfatter også evt. suppleanter til bestyrelsen eller tilsynsrådet (§ 111,
stk. 4)

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (1:2)
 Hovedreglen – ”kapitalejerlån” er ulovlige
– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån
eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog §
211-214
 Tilsvarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets
moderselskab og andre virksomheder end selskabets moderselskab, der har
bestemmende indflydelse over selskabet
 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af
1. eller 2. pkt., ved ægteskab eller slægtskab i ret op- eller nedstigende
linje, eller som på anden måde står den pågældende særligt nær (SL §
210, stk. 1)
 Bemærk
– Forbuddet er ikke betinget af, at de pågældende har bestemmende
indflydelse i selskabet
– Forbuddet omfatter både fysiske og juridiske personer, herunder både
kapitalselskaber (A/S og ApS), ”personselskaber” (I/S samt K/S og P/S
m.v.), fonde og foreninger m.v.
 Husk dog undtagelsen vedr. ”moderselskabslån” (§ 211, stk. 1)

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (2:2)
 Bemærk (fortsat)
– Forbuddet gælder også, selv om lånet ydes på markedsmæssige vilkår, og
der stilles betryggende sikkerhed for lånet
– Det er forholdene på långivningstidspunktet, der er afgørende
– Erhvervsstyrelsen anlægger en formålsfortolkning
 ”Ved vurderingen af § 210 skal også formålet med bestemmelsen tages i
betragtning. En konstruktion kan således overholde ordlyden i
bestemmelsen, men alligevel blive betragtet som en overtrædelse af
bestemmelsen, hvis konstruktionen har til formål at omgå § 210” (udtalelse af
29. april 2010)
– Bestemmelsen om særligt nærtstående personer tager fortrinsvis sigte på
samlevere, men andre nærtstående som f.eks. søskende kan efter
omstændighederne også være omfattet af bestemmelsen
 Hvad med svigerbørn?
 Erhvervsstyrelsens fortolkning
– ”Det er en konkret vurdering, og ja svigerbørn kan sagtens være omfattet. I skal
vurdere[, om] … lånet [foretages] som følge af … den pågældendes tilknytning til
svigerfaderen, og … vi [lægger] afgørende vægt på, om der foretages tilsvarende
lån til andre” (svar på konkret forespørgsel)

Eksempel 45 – søsterselskaber (1:2)
A A/S
50,1-100 %
Lån eller
sikkerhed
B A/S
50,1-100 %
C

Skatteretligt
 Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal
formentlig ikke beskattes
 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL § 1, stk.
1, nr. 1 … direkte eller indirekte yder lån til
en fysisk person, behandles lånet efter
skattelovgivningens almindelige regler om
hævninger uden
tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem
långiver og låntager er en forbindelse
omfattet af § 2, dvs. bestemmende
indflydelse
 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse på
sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles
til rådighed
 B A/S er ikke en fysisk person, men en
juridisk person
 Hertil kommer, at B A/S ikke har
bestemmende indflydelse over A A/S
 Det må dog vurderes konkret, idet C
konkret kan have indirekte fordel
Selskabsretligt
• Dette er ikke et (ulovligt)
”kapitalejerlån”, idet låntagerselskabet
eller det selskab, der får stillet
sikkerhed, ikke er kapitalejer i
långiverselskabet eller det selskab, der
stiller sikkerhed, medmindre der er tale
om omgåelse
• Lovbemærkningerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” omfatter
ikke lån til andre selskaber, der er
kontrolleret af den samme
personkreds, medmindre der ved lånet
tilsigtes en omgåelse af
lånerestriktionerne, f.eks. ved at
låneprovenuet skal anvendes til
udbetaling til kapitalejerne i
låntagerselskabet

C ApS
A A/S
0,1-50 %
Lån
B A/S
50,1-100 %
Lån

Skatteretligt
 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal
ikke beskattes
 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
– Hvis et selskab … omfattet af SEL §
1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller
indirekte yder lån til en fysisk
person, behandles lånet efter
skattelovgivningens almindelige
regler om hævninger uden
tilbagebetalingspligt, forudsat at der
mellem långiver og låntager er en
forbindelse omfattet af § 2, dvs.
bestemmende indflydelse
 C ApS er ikke en fysisk person, men
en juridisk person
Selskabsretligt
• Dette er et ulovligt
”kapitalejerlån”, selv om
låntagerselskabet eller det
selskab, der får stillet
sikkerhed, ikke er kapitalejer i
långiverselskabet eller det
selskab, der stiller sikkerhed, idet
der er tale om omgåelse
• Både lånet fra A A/S til B A/S og
lånet fra B A/S til C ApS er ulovligt
• Lovbemærkningerne
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån”
omfatter ikke lån til andre
selskaber, der er kontrolleret af den
samme personkreds, medmindre der
ved lånet tilsigtes en omgåelse af
lånerestriktionerne, f.eks. ved at
låneprovenuet skal anvendes til
udbetaling til kapitalejerne i
låntagerselskabet

Eksempel 57 – interessentskaber (1:2)
A A/S
? %
Lån eller
sikkerhed
B I/S
? %
C

Skatteretligt
beskattes, hvis C har bestemmende
indflydelse over A A/S
 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod
ikke beskattes, hvis C ikke har
bestemmende indflydelse over A A/S
• Det er uden betydning, om C har
bestemmende indflydelse over B I/S eller
ej
 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
hævninger uden
 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
sikkerhedsstillelser
 Et interessentskab er transparent
skatteretligt
Selskabsretligt
• Dette er et ulovligt
”låntagerselskabet” eller det
”selskab”, der får stillet sikkerhed, ikke
er kapitalejer i långiverselskabet eller
det selskab, der stiller sikkerhed
• Lovkommentarerne
- Lån til et interessentskab, hvor en eller
flere af interessenterne er kapitalejere …
i det långivende selskab, er efter
Erhvervsstyrelsens administrative
praksis omfattet af forbuddet mod
”kapitalejerlån”

Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (1:2)
A A/S
B
? %Udlån af bil
eller lignende

Eksempel 69 – udlån af ”fysiske” aktiver (2:2)
Skatteretligt
 Dette er ikke et ”kapitalejerlån”, der
skal beskattes, selv om B måtte
have bestemmende indflydelse over
A A/S
 Dispositionen kan dog have andre
skattemæssige konsekvenser – det
afhænger af, hvilke aktiver der
udlånes, og om B har bestemmende
indflydelse over A A/S eller ej
 Endvidere kan det være et praktisk
problem at dokumentere udlån
fremfor ”gave”, dvs. aftaler, løbende
betalinger samt indberetninger får
direkte betydning for udfaldet
Selskabsretligt
• Dette er ikke et ulovligt
- Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder
kun anvendelse på udlån af penge
eller pengeeffekter
(checks, veksler, obligationer, aktier
og lignende)
- Udlån af
biler, skibe, sommerhuse, maskiner
m.v. er derimod som udgangspunkt
ikke omfattet af forbuddet
- Dette gælder dog kun ubetinget, hvis
der er tale om lån til brug, dvs. et
låneforhold, hvor låntager har pligt til
at tilbagelevere selve den lånte
genstand
• Udlånet kan dog efter
omstændighederne være i strid med
den selskabsretlige
lighedsgrundsætning (SL § 45, stk.
1, 1. pkt.)

Forbuddet mod ”kapitalejerlån” – sammenfatning
Omfattede dispositioner
Lån
Sikkerhedsstillelse
Andre dispositioner, hvor der stilles
midler til rådighed for de omfattede
personer
Omfattede personer
Kapitalejere eller ledelsen i selskabet
Kapitalejere eller ledelsen i selskabets
moderselskab og andre virksomheder
end selskabets moderselskab, der har
bestemmende indflydelse over
selskabet
Særligt nærtstående til disse personer
(ved ægteskab, slægtskab i ret- op
eller nedstigende linje eller på anden
måde)

Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån”
 Undtagelse 1 – selvfinansiering
– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, hvis der er tale
om selvfinansiering, jf. §§ 206-209 (SL § 210, stk. 2)
 Hovedreglen – selvfinansiering er ulovligt
– Et selskab må ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån
eller stille sikkerhed for tredjemands erhvervelse af kapitalandele i
selskabet eller dets moderselskab, jf. dog § 206, stk. 2 samt §§ 213 og
214 (§ 206, stk. 1)
 Undtagelse – selvfinansiering er lovligt under visse betingelser
– Kreditvurdering af modtageren eller modtagerne (§ 206, stk. 3)
– Godkendelse af generalforsamlingen
– Skriftlig redegørelse fra det centrale ledelsesorgan (§ 207)
 Skal indsendes til Erhvervsstyrelsen
– Krav om forsvarlighed
– Kun beløb, der kan anvendes til udlodning af ordinært udbytte (frie
reserver i årsregnskabet) (§ 208)
– Sædvanlige markedsvilkår (§ 209)

Selvfinansiering kontra ”efterfinansiering” (1:2)
 Selvfinansiering er ulovligt, medmindre betingelserne for lovlig
selvfinansiering er opfyldt
– ”Efterfinansiering” kan derimod efter omstændighederne være lovligt
 Udlodning af udbytte?
– Ikke i strid med forbuddet mod selvfinansiering, selv om udbyttet
anvendes til at tilbagebetale ”akkvisitionsgæld”
– Lovkommentarerne
 Udbetaling af udbytte til nye kapitalejere efter en overtagelse er som
udgangspunkt ikke omfattet af forbuddet mod selvfinansiering
 Dette gælder, uanset om der er tale om udlodning af ordinært eller
ekstraordinært udbytte
 Her har de særlige regler om udlodning af udbytte forrang for
bestemmelserne om selvfinansiering
 Kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere?
– Ikke i strid med forbuddet mod selvfinansiering, selv om midlerne
– En kapitalnedsættelse med udbetaling til kapitalejere sidestilles således
med en udlodning af udbytte

Selvfinansiering kontra ”efterfinansiering” (2:2)
• Erhvervelse af egne kapitalandele?
– Ikke i strid med forbuddet mod selvfinansiering, selv om midlerne
– Erhvervelse af egne kapitalandele sidestilles således også med udlodning
af udbytte
• ”Moderselskabslån”?
• Kan være i strid med forbuddet mod selvfinansiering, hvis midlerne
• Det afgørende er, om ydelsen af lånet har været aftalt eller forudsat på
overtagelsestidspunktet
• Lovkommentarerne – betingelser
• Midlerne fra lånet må ikke direkte eller indirekte anvendes til at tilbagebetale
den gæld, som moderselskabet optog ved erhvervelsen af kapitalandelene i
datterselskabet
• Udlånet må ikke have indgået i finansieringsplanerne for overtagelse af
kapitalandelene i datterselskabet
• Det er på tidspunktet for udlånet forudsætningen, at moderselskabet har både
vilje og evne til at tilbagebetale lånet

Revisornævnets kendelse af 29. maj 2012 i sag nr.
45/2010-S (1:2)
Det følger af den dagældende AL § 115, stk. 2 (nu SL § 206 stk. 1), at et selskab
ikke må yde lån til finansiering af aktier i selskabet eller aktier eller anparter i
dets moderselskab. Et selskab må heller ikke stille midler til rådighed eller
sikkerhed i forbindelse med en sådan erhvervelse.
Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at Holdingselskabet C & B Bjerring
Invest A/S blev stiftet ultimo 2007/primo 2008 med en aktiekapital på DKK
500.000 med det formål at købe aktierne i A A/S, og at selskabet ved starten af
1. regnskabsperiode – den 7. januar 2008 – havde en egenkapital på DKK
500.000. Det fremgår videre, at købesummen for datterselskabet udgjorde ca.
t.DKK 9.500, hvoraf ca. DKK 5 mio. fremkom ved, at moderselskabet optog et lån
i E BANK bank, der var bank for både moder- og datterselskab. Det fremgår
endelig, at datterselskabet omkring maj 2008 optog et lån på ca. DKK 10 mio. i E
BANK bank mod pant i bygninger mv., og at dette lån blev anvendt til at indfri
moderselskabets lån til samme bank, som var optaget i forbindelse med og til
brug for moderselskabets køb af datterselskabet.
Nævnet finder, at A A/S herved har finansieret købet af sig selv, ligesom
selskabet har stillet pant i egne aktiver til sikkerhed for lånet til købet af sig
selv, hvilket er i strid med selvfinansieringsforbuddet i den dagældende AL §
115, stk. 2. Den omstændighed, at A A/S’ låneoptagelse fandt sted ca. ½ år efter
købet af selskabet, kan efter nævnets opfattelse ikke føre til andet resultat
henset til, at lånet blev anvendt til at indfri den gæld, som moderselskabet havde
påtaget sig i forbindelse med erhvervelsen af datterselskabet, og at
datterselskabets låneoptagelse efter moderselskabets manglende
kapitalberedskab må anses for at have været en forudsætning for købet af
selskabet.

Revisornævnets kendelse af 29. maj 2012 i sag nr.
45/2010-S (2:2)
Efter § 7, stk. 2, i erklæringsbekendtgørelsen skal revisor give supplerende
oplysninger i revisionspåtegningen om forhold, som revisor bliver bekendt med
under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af
ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller
undladelser, der berører virksomheden m.fl. Der skal altid oplyses om
overtrædelse af den for virksomheden fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende
lovgivning.
Som ovenfor anført finder nævnet, at der ved låneomlægningen er sket ulovlig
selvfinansiering i strid med den dagældende AL § 115, stk. 2. Nævnet finder
derfor, at indklagede i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A A/S
skulle have afgivet en supplerende oplysning herom, jf.
erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.
Den omstændighed, at indklagede har drøftet spørgsmålet med selskabets
advokat, der samtidig var medlem af bestyrelsen, findes ikke at kunne fritage
indklagede for ansvaret for vurderingen af, om der forelå ulovlig
selvfinansiering. Revisornævnet har i den forbindelse også tillagt det vægt, at
indklagedes arbejdshandlinger vedrørende undersøgelse af, hvorvidt der forelå
ulovlig selvfinansiering, ikke ses dokumenteret i indklagedes arbejdspapirer.
Ved ikke i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2008 for A A/S at have
afgivet en supplerende oplysning om ulovlig selvfinansiering, har indklagede
således overtrådt erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, og derved tilsidesat
god revisorskik, jf. RL § 16, stk. 1.

Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” (fortsat)
 Undtagelse 2 – ”kapitalejerlån” til danske og visse udenlandske
moderselskaber – ”moderselskabslån” (”koncernlån”)
– Et selskab kan direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskabers
forpligtelser (SL § 211, stk. 1)
– For så vidt angår udenlandske moderselskaber, er det et krav, at der er
tale om et moderselskab, der er et aktie- eller anpartsselskab eller et
selskab med en tilsvarende retsform, og at moderselskabet har hjemsted
i:
 Et andet EU-land
 Et EØS-land
 Schweiz
 Australien, Canada, Hong Kong, Japan, Sydkorea, New
Zealand, Singapore, Taiwan eller USA (Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber)

 Bemærk
– Moderselskabet er det evt. selskab, der har bestemmende indflydelse over
selskabet (§ 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7)
– Et selskab kan kun have ét direkte moderselskab
 Hvis flere selskaber opfylder betingelserne for at være moderselskab, er det
alene det selskab, der faktisk udøver den bestemmende indflydelse over
selskabet, der anses for at være moderselskab (§ 6, stk. 1)
– Bestemmelsen om moderselskaber omfatter både direkte og indirekte
moderselskaber
– Et lån fra et datterselskab til dets moderselskab må ikke krænke evt.
minoritetskapitalejeres eller kreditorernes interesser
– Lånet skal desuden både væres i datterselskabets og moderselskabets (og
dermed koncernens) interesse

Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (1:2)
A A/S
50 %
B ApS C ApS
50 %

Eksempel 31 – kapitalejere i selskabet (2:2)
Skatteretligt
 ”Kapitalejerlånet” skal ikke beskattes
 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
1, stk. 1, nr. 1 … direkte eller indirekte
yder lån til en fysisk person, behandles
lånet efter skattelovgivningens
almindelige regler om hævninger uden
 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
– 1. … pkt. finder tilsvarende anvendelse
på sikkerhedsstillelser og på midler, der
stilles til rådighed
 B ApS er ikke en fysisk person, men en
juridisk person
Selskabsretligt
• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,
medmindre B ApS undtagelsesvist har
bestemmende indflydelse over A A/S og
dermed er moderselskab for dette
selskab (se eksempel 29)
• Hvis modtageren af lånet eller
sikkerheden havde været C ApS, ville
resultatet naturligvis have været det
samme
• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
- Et selskab må ikke direkte eller indirekte
stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for kapitalejere … i
selskabet
• Hvis B ApS har bestemmende indflydelse
over A A/S, kan dette f.eks. skyldes, at B
ApS ejer eller råder over mere end
halvdelen af stemmerettighederne i A
A/S, eller at B ApS har beføjelse til at
udpege eller afsættelse flertallet af
medlemmerne i det øverste
ledelsesorgan i A A/S, og dette
ledelsesorgan har bestemmende
indflydelse over A A/S (SL § 7, stk. 2 og
stk. 3, nr. 1 og 3)

50,1-100 %
Eksempel 39 – udenlandske moderselskaber (1:2)
A A/S
50,1-100 %
B ”A/S”Lån eller
sikkerhed
Danmark
Kina
USA
C ”A/S”

Skatteretligt
 ”Kapitalejerlånet” skal ikke
beskattes
 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
– 1. … pkt. finder tilsvarende
anvendelse på sikkerhedsstillelser og
på midler, der stilles til rådighed
 C ”A/S” er ikke en fysisk
person, men en juridisk person
Selskabsretligt
• Dette er ikke et ulovligt
”moderselskabet”, dvs. B ”A/S”, har
hjemsted i Kina, idet
”bedstemoderselskabet”, dvs. C
”A/S”, har hjemsted i USA
- Et mellemliggende udenlandsk
”moderselskab”, der ikke opfylder
definitionen på et moderselskab i
relation til reglerne om modtagelse af
særlige moderselskabslån, medfører
ikke, at evt. trinhøjere liggende
moderselskaber, der opfylder denne
definition, ikke kan modtage særlige
moderselskabslån

A A/S
50,1-100 %
B ”ApS”
Lån
Danmark
Tyskland
Danmark50,1-100 %
C
Lån

Skatteretligt
beskattes
 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
 C har indirekte bestemmende
indflydelse over A A/S
Selskabsretligt
• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”,
selv om Tyskland er et af de mange
EU-lande, der – modsat Danmark –
ikke har et generelt forbud mod
”kapitalejerlån”, idet der er tale om
omgåelse

A A/S
50,1-100 %
Lån eller
sikkerhed
B I/S

Skatteretligt
 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal måske
beskattes – det afhænger af ejerforholdene
i B I/S
beskattes, hvis B I/S er delvist ejet af en
fysisk person, der har bestemmende
indflydelse over B I/S og dermed A A/S
 Det ulovlige ”kapitalejerlån” skal derimod
ikke beskattes, hvis B I/S ikke er delvist
ejer af en fysisk person, der har
bestemmende indflydelse over B I/S og
dermed A A/S
 LL § 16E, stk. 1, 1. pkt.
hævninger uden
tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem
långiver og låntager er en forbindelse
omfattet af § 2, dvs. bestemmende
indflydelse
 LL § 16E, stk. 1, 3. pkt.
sikkerhedsstillelser
 Et interessentskab er transparent
skatteretligt
Selskabsretligt
• Dette er et ulovligt ”kapitalejerlån”
• SL § 210, stk. 1, 1. pkt.
- Et selskab må ikke direkte eller indirekte
stille midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for kapitalejere … i selskabet
• SL § 211, stk. 1
- Et selskab kan direkte eller indirekte stille
midler til rådighed, yde lån eller stille
sikkerhed for danske … moderselskabers
forpligtelser
• SL § 5, nr. 20 samt §§ 6 og 7
- Ved et moderselskab forstås et
kapitalselskab, der har bestemmende
indflydelse over en eller flere
dattervirksomheder
• Et interessentskab er ikke et kapitalselskab
og kan dermed ikke være moderselskab
(LEV § 2, stk. 1)

 Undtagelse 3 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
– Et selskab kan som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition
direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed
for de omfattede personer (SL § 212)
 Bemærk
– Sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er som hovedregel
kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne
karakter med uafhængige parter
– Dispositioner, der er sjældent forekommende, er mere komplicerede
 Her må der foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan
betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen
– Der er ikke kun selve transaktionen, men også vilkårene for transaktionen,
der skal være sædvanlige
 Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse m.v. skal således ske
på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres
med over for tredjemand

Hvad er en sædvanlig forretningsmæssig disposition?
 Betingelser, der skal være opfyldt, for at der er tale om en
(enkeltstående) sædvanlig forretningsmæssig disposition
– Har kapitalejeren og selskabet en fælles interesse i, at der bliver ydet lån
eller stillet sikkerhed til det pågældende formål?
– Er vilkårene for dispositionen fastsat ud fra almindelige markedsvilkår, og
ligger det fast, at dispositionen ikke krænker andre kapitalejere eller
kreditorerne?
– Er vilkårene for dispositionen fastsat efter sædvanlige forretningsmæssige
principper, og er dispositionen et led i selskabets forretninger?
– Må dispositionen forventes at indebære klare fordele for selskabet, eller er
dispositionen nødvendig for at opretholde status quo?
– Ville selskabet også have foretaget dispositionerne, hvis det ikke havde
været underlagt kapitalejerens indflydelse?
– Tages der fornødent hensyn til selskabets interesser i tilfælde af lånets
misligholdelse, herunder en forsvarlig afvikling af selskabets
mellemværende med kapitalejeren, og bliver lånet afviklet på sædvanlig
måde, således at selskabets risiko ikke forlænges unødvendigt?
 Baseret på artikel i UfR gengivet i lovkommentarerne

Revisornævnets kendelse af 30. august 2011 i sag nr.
77/2010-S
Revisornævnet lægger til grund for sin afgørelse, at forbuddet mod
anpartshaverlån ifølge den dagældende selskabslovgivning – og den nugældende
– er et absolut forbud. Nævnet lægger videre til grund ved afgørelsen, at den
omstændighed, at der er foregået et køb/salg mellem selskab og
hovedanpartshaver, ikke automatisk bevirker, at der foreligger et ulovligt
anpartshaverlån, idet der kan være tale om en normal forretningsmæssig
disposition.
I denne sag lægger nævnet til grund som bevist, at A ApS' frasalg af en
luksusbil, som anført af indklagede, på overdragelsestidspunktet var
erhvervsmæssigt velbegrundet, hvilket blandt andet kan ses af selskabets
årsrapport for regnskabsåret 2008. Nævnet lægger videre til grund, at salget var
sædvanligt set i forhold til, at selskabet, der havde købt bilen, så sig nødsaget til
at sælge den. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der i praksis på
området ikke alene ses på, hvad der er sædvanligt for selskabet, men også, hvad
der er sædvanligt for branchen. Nævnet har endelig anset det bevist, ved en
erklæring fra en bilforhandler, hvis indhold ikke er bestridt af klager, om, at
salgsvilkårene, der indeholdt en afdragsordning, på overdragelsestidspunktet og
i forhold til bilen skete på markedsmæssige vilkår. Henset hertil samt til at det
ubestridt lægges til grund, at hovedanpartshaveren var økonomisk solid, og da
indklagede havde foretaget undersøgelser og vurderinger i forhold til
transaktionen, finder Revisornævnet ikke, at indklagede har overtrådt
erklæringsbekendtgørelsen og handlet i strid med god revisorskik ved at undlade
at afgive en supplerende erklæring [oplysning]. Derfor frifindes indklagede.

 Undtagelse 4 – pengeinstitutter m.v.
– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder
ikke anvendelse på pengeinstitutter og realkreditlån ydet af et
realkreditinstitut (SL § 213)
 Undtagelse 5 – ”Medarbejderlån” med henblik på erhvervelse af
kapitalandele
– Forbuddet mod ”kapitalejerlån” (og forbuddet mod selvfinansiering) finder
ikke anvendelse på dispositioner foretaget med henblik på at erhverve
kapitalandele af eller til medarbejderne i selskabet eller et datterselskab (§
214)

Undtagelser til forbuddet mod ”kapitalejerlån” –
sammenfatning
Undtagelser Bemærkninger
Undtagelse vedr. selvfinansiering
Et selskab kan direkte eller indirekte stille
sikkerhed for de omfattede personer, hvis der
er tale om selvfinansiering
Undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til danske og
visse udenlandske moderselskaber
Et selskab kan direkte eller indirekte stille
sikkerhed for danske og visse udenlandske
moderselskabers forpligtelser
Undtagelse vedr. sædvanlige
forretningsmæssige dispositioner
Et selskab kan som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition direkte eller
indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller
stille sikkerhed for de omfattede personer
Undtagelse vedr. pengeinstitutter m.v.
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke
anvendelse på pengeinstitutter og
realkreditlån ydet af et realkreditinstitut
Undtagelse vedr. ”medarbejderlån” med
henblik på erhvervelse af kapitalandele
Forbuddet mod ”kapitalejerlån” finder ikke
anvendelse på dispositioner foretaget med
henblik på at erhverve kapitalandele af eller til
medarbejderne i selskabet eller et
datterselskab

Tilbagebetaling, hæftelse og
modregning

Tilbagebetaling og hæftelse (1:2)
 Hvis et selskab har ydet økonomisk bistand i strid med § 210, stk. 1
vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk. 1 vedr. selvfinansiering),
skal beløbet tilbageføres til selskabet sammen med en årlig rente af
beløbet svarende til den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1
og 2 med et tillæg af 2 %, medmindre højere rente er aftalt (SL §
215, stk. 1)
 Den rente, der er fastsat i rentelovens § 5, stk. 1 og 2, svarer til
Nationalbankens udlånsrente med et tillæg af 8 % (tidligere 7 %,
ændret med virkning pr. 1. marts 2013)
 Renteopgørelse
– Nationalbankens udlånsrente pr. 1. juli 2013 – 0,2 %
– Tillæg i medfør af rentelovens § 5, stk. 1 og 2 – 8 %
– Tillæg i medfør af SL § 215, stk. 1 – 2 %
– Årlig rente i alt – 10,2 %
 Kan tilbagebetaling ikke finde sted, eller kan aftaler om anden
økonomisk bistand ikke bringes til ophør, indestår de personer, der
har truffet aftale om eller opretholdt dispositioner i strid med § 210,
stk. 1 (eller § 206, stk. 1) for det tab, som selskabet måtte blive
påført (§ 215, stk. 2)

Tilbagebetaling og hæftelse (2:2)
 Sikkerhedsstillelse foretaget i strid med § 210, stk. 1 (eller §
206, stk. 1) er bindende for selskabet, hvis aftaleparten ikke havde
kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid med denne (disse)
bestemmelse(r) (§ 215, stk. 3)
– Långivning foretaget i strid med bestemmelsen (bestemmelserne) er
derimod aldrig bindende
 Bemærk
– Tilbagebetaling skal i princippet ske straks, men Erhvervsstyrelsen giver
typisk en frist på 6 uger, hvis den opdager et ulovligt ”kapitalejerlån”
– Låntagers salg af de pågældende kapitalandele eller dennes udtræden af
selskabets ledelse anses ikke som en afvikling af lånet
 Det ulovlige forhold kan således kun ophøre gennem tilbagebetaling

Tilbagebetaling som løn eller udbytte
 Der er intet til hinder for, at et ulovligt ”kapitalejerlån”
tilbagebetales som løn eller udbytte
– Der er i denne situation ikke tale om, at det ulovlige ”kapitalejerlån”
omkvalificeres til løn eller udbytte, men blot at ”kapitalejerlånet”
tilbagebetales som løn eller udbytte og ikke med likvide midler
 Tilbagebetaling som løn
– Indberetning af bruttoløn, således at nettolønnen svarer til det ulovlige
– Der skal indeholdes kildeskat af lønnen efter de almindelige regler herom
 Tilbagebetaling som udbytte
– Udlodning af udbytte, således at det udbetalte udbytte svarer til det
ulovlige ”kapitalejerlån”
– Der kan være tale om ordinært eller ekstraordinært udbytte
– De almindelige regler om udlodning af udbytte skal overholdes
– Der skal desuden indeholdes udbytteskat efter de almindelige regler
herom
 Der er ikke krav om, at der er likvide midler, der forlader selskabet i
forbindelse med tilbagebetalingen

Tilbagebetaling ved eftergivelse?
 Tilbagebetaling af et ulovligt ”kapitalejerlån” ved eftergivelse
accepteres ikke selskabsretligt, idet der ikke er tale om reel
tilbagebetaling
 Man risikerer desuden nemt at handle i strid med selskabets
og/eller kreditorernes interesser
 Det forhold, at en fordring kan (skal) nedskrives
regnskabsmæssigt, hvis den er ”nødlidende”, er således ikke
ensbetydende med, at fordringen kan nedskrives selskabsretligt
– ”… [D]et [er] vores opfattelse, at et selskab ikke kan eftergive ulovlige lån.
Disse skal søges tilbagebetalt (herunder modregnes i udbytte, løn m.v.)”
(svar på konkret forespørgsel)

Modregning i koncernforhold (1:5)
A A/S
100 %
B ApS
100 %
C
”Lån 1”
”Lån 2”
A A/S
100 %
B ApS
100 %
C
”Lån 1”
”Lån 2”
Eksempel 1 Eksempel 2

 I eksempel 1 er ”lån 1” som udgangspunkt et ulovligt
”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS
– Tilsvarende gælder i eksempel 2, idet C er kapitalejer i B, der er
moderselskab for A A/S
– Hertil kommer, at SL både forbyder direkte og indirekte ”kapitalejerlån”(§
210, stk. 1)
 I begge eksempler er ”lån 2” imidlertid større end ”lån 1”
 Netto (på koncernniveau) er der således ikke tale om et ulovligt
”kapitalejerlån”, men om et lovligt lån fra C til A A/S eller B ApS
 Dette forudsætter imidlertid, at de to lån kan modregnes juridisk
 Hvis ”lån 1” er større end ”lån 2”, er der under alle omstændigheder
tale om et ulovligt ”kapitalejerlån” fra B ApS eller A A/S til C

 Almindelige betingelser for modregning af fordringer
– Udjævnelighed
 Fordringerne skal lyde på samme type af aktiv (penge)
 Denne betingelse er opfyldt
– Afviklingsmodenhed
 Frigørelses- henholdsvis forfaldstiden skal være kommet for hoved-
henholdsvis modfordringen
 Denne betingelse er normalt også opfyldt
– Gensidighed
 Fordringerne skal bestå mellem de samme personer (fysiske eller juridiske)
 Denne betingelse er ikke opfyldt!
 Konsekvensen heraf er, at de to lån ikke kan modregnes juridisk, og
at ”lån 1” derfor er et ulovligt ”kapitalejerlån”, selv om der netto
ikke er tale om et ulovligt ”kapitalejerlån”

A A/S
100 %
B ApS
100 %
C
”Lån 1”
DKK 1 mio.
”Lån 2”
DKK 1 mio.
Eksempel 3
”Lån 3”
DKK 500.000

 C har tidligere ydet et lån på DKK 1 mio. til B ApS (”lån 1”), ligesom
B ApS tidligere har ydet et lån på DKK 1 mio. til A A/S (”lån 2”)
 I løbet af regnskabsåret låner C DKK 500.000 i A A/S (”lån 3”)
 Ultimo regnskabsåret ”udlignes” dette lån ved, at der afdrages først
DKK 500.000 på lånet fra B ApS til A A/S og dernæst samme beløb
på lånet fra C til B ApS
– ”… [V]i [mener], at sagen skal vurderes pr. juridisk enhed. Lån til og fra
selskaber i en koncern kan ikke vurderes samlet som et nettobeløb, men
skal vurderes pr. selskab”
– ”Vi er umiddelbart også af den opfattelse, at lån til og fra et selskab ikke
kan betragtes netto. Hvis der er modregningsadgang, må det
forudsættes, at denne udnyttes, hvis forholdet skal anses for lovligt” (svar
på konkret forespørgsel)
 ”Lån 3” er således i løbet af regnskabsåret udtryk for et ulovligt
”kapitalejerlån”, idet C er kapitalejer i B ApS, der er moderselskab
for A A/S

Hvordan reagerer
Erhvervsstyrelsen, hvis den
konstaterer et ulovligt
”kapitalejerlån”?

Erhvervsstyrelsens reaktion – step 1 (1:3)

Erhvervsstyrelsens reaktion – step 2

Erhvervsstyrelsens reaktion – step 3

Politiets evt. reaktion

Erhvervsankenævnets kendelse af 24. februar 2012 (j.nr.
2010-0023508)
Erhvervsankenævnet finder efter det oplyste, at det af klager ydede
lån til anpartshaverne … ikke var led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition, jf. SL § 212. Herefter – og da hverken
det af klager anførte om passivitet og forældelse eller om, at der er
sendt inkassoskrivelser til … , og at disse muligt kunne formås til at
stille sikkerhed for det fulde mellemværende, kan føre til et andet
resultat – tiltræder ankenævnet, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
ved skrivelse af 17. november 2010 har påbudt selskabet at søge
lånet inklusiv lovpligtige renter inddrevet straks og dokumentere
dette over for styrelsen.

Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr.
2012-0026414) (1:2)
Erhvervsankenævnet finder efter det oplyste, herunder navnlig
revisors påtegning og ledelsens beretning i årsrapporten for 2010, at
K ApS’ mellemregning med anpartshaver på DKK 7.716.637 måtte
anses som et lån fra selskabet til anpartshaver i strid med SL § 210.
Ankenævnet kan således ikke lægge til grund, at ejeren af selskabet
har foretaget en a conto udlodning i 2010 efter reglerne om
ekstraordinær udlodning på DKK 5.000.000. Nævnet har blandt andet
lagt vægt på, at udlodningen ikke er indarbejdet i selskabets
årsrapport for 2010, og at der ikke er modtaget dokumentation for
den selskabsretlige gennemførelse af udlodningen men at det
tværtimod angives i ledelsesberetningen, at de endelige dokumenter
aldrig blev udarbejdet, hvorfor der i stedet gennemføres en ordinær
udlodning for 2010 [dvs. i 2011].
Ankenævnet finder endvidere ikke, at mellemregningen kan anses
som en forudbetaling fra selskabet til anpartshaver i forbindelse med
handlen vedrørende den faste ejendom … . Nævnet har blandt andet
lagt vægt på, at forudbetalingen ikke fremgår af selskabets årsrapport
for 2010, herunder af balancen i årsregnskabet.

Erhvervsankenævnets kendelse af 11. januar 2013 (j.nr.
2012-0026414) (2:2)
For så vidt angår spørgsmålet, om mellemregningen i forbindelse med
ejendomshandelen vedrørende … [ejendommen] er omfattet af SL §
212 og dermed alligevel er lovlig bemærkes, at mellemregningen ikke
findes at være led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, jf. §
212. Det findes således ikke godtgjort, at anpartshaver kunne have
solgt den faste ejendom på de vilkår, som handlen indebar – herunder
med betaling af købesummen på aftaletidspunktet og overdragelse af
ejendommen på en i forhold hertil fremtidig ikke fastsat dato – til en
uafhængig tredjemand.
Ankenævnet tiltræder derfor, at Erhvervsstyrelsen ved skrivelse af 28.
november 2011 har påbudt selskabet at søge lånet inklusiv lovpligtige
renter inddrevet straks og dokumentere dette over for styrelsen.

Fravalg af revision, tilvalg
af udvidet gennemgang og

Fravalg af revision og tilvalg af udvidet gennemgang
 En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter
reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab
og et evt. koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer
– En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan dog vælge at
lade revisionen udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for
små virksomheder
– En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan desuden
undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i to på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to
af følgende størrelser
 En balancesum på DKK 4 mio.
 En nettoomsætning på DKK 8 mio.
 Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12
(ÅRL § 135, stk. 1)

Fravalg af revision og ”kapitalejerlån” (1:2)
 Undtagelsen vedr. fravalg af revision kan ikke anvendes af en
virksomhed, hvis virksomheden eller den, som har bestemmende
indflydelse over virksomheden, accepterer et bødeforelæg eller som
led i en straffesag dømmes for overtrædelse af
selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og
afgiftslovgivningen
– Tilsvarende gælder, hvis en tilknyttet virksomhed accepterer et
bødeforelæg eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af
selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og
afgiftslovgivningen
– I disse tilfælde skal virksomhedens årsregnskaber for de følgende tre
regnskabsår revideres
– Erhvervsstyrelsen kan forlænge den periode, hvor virksomhedens
årsregnskaber skal revideres, med op til to regnskabsår (ÅRL § 135, stk.
6)
 Der er tale om en ”automatisk” sanktion
– Der er således ikke nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen, politiet eller
domstolene træffer beslutning om, at selskabet ikke kan fravælge revision

Fravalg af revision og ”kapitalejerlån” (2:2)
 Erhvervs- og vækstministerens svar på spørgsmål 1 fra Erhvervs-
, Vækst- og Eksportudvalget til L 26
– Med hensyn til hvilke strafbare forhold der kan udløse, at revision ikke kan
fravælges, kan jeg oplyse, at selskabslovgivningen og
regnskabslovgivningen, herunder bogføringsloven, indeholder
strafbestemmelser for en lang række overtrædelser af bestemmelserne
– Strafbestemmelserne i selskabsloven fremgår af §§ 366-369
 Efter bestemmelserne er f.eks. lån til aktionærer og ledelsesmedlemmer samt
opretholdelse heraf strafbelagt, ligesom en række andre uforsvarlige
udbetalinger fra selskabet er strafbelagt
 Dvs.
– Hvis en kapitalejer, der har bestemmende indflydelse over et
selskab, accepterer et bødeforelæg eller idømmes en bøde for
overtrædelse af forbuddet mod ”kapitalejerlån”, kan selskabet ikke
fravælge revision

Fravalg af revision, tilvalg af udvidet gennemgang og
”kapitalejerlån” (1:3)
 Hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten
konstaterer væsentlige fejl eller mangler i forhold til
selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen, kan
Erhvervsstyrelsen beslutte, at undtagelsen vedr. fravalg af revision
ikke kan anvendes af virksomheden i indeværende og de to følgende
regnskabsår
– Erhvervsstyrelsen kan dog altid beslutte, at undtagelsen ikke kan
anvendes, hvis der er ydet lån, som er omfattet af selskabslovgivningens
forbud om lån til virksomhedsdeltagere og ledelse, og der er tale om lån af
ikke ubetydelig størrelse eller gentagne overtrædelser af forbuddet i
selskabslovgivningen
– Erhvervsstyrelsen kan samtidig beslutte, at virksomheden ikke kan
anvende undtagelsen vedr. udvidet gennemgang
– Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte at forlænge
perioden, hvor virksomhedens årsregnskaber skal revideres, med
yderligere ét regnskabsår (ÅRL § 135, stk. 7)
 Det er nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om, at
selskabet ikke kan fravælge revision og evt. heller ikke kan tilvælge
udvidet gennemgang
– Der er således ikke tale om en ”automatisk” sanktion

 Bemærkningerne til L 26
– Der vil altid blive pålagt revision i de tilfælde, hvor forholdene omkring det
ulovlige lån betyder, at overtrædelsen samtidig anmeldes til politiet i
henhold til f.eks. selskabslovens § 367.
– Erhvervsstyrelsen vil imidlertid også ud fra en konkret vurdering kunne
pålægge en virksomhed revision, selv om forholdet ikke er anmeldt til
politiet
 Det kan f.eks. være i situationer, hvor selskabet har forsøgt at skjule de
ulovlige forhold, eller lånet har været opretholdt over en længere årrække
 Det kan endvidere være ud fra en vurdering af den potentielle risiko for tab,
som selskabet påfører f.eks. medarbejdere, kreditorer og det offentlige
 I denne vurdering vil f.eks. indgå lånets størrelse sammenholdt med
virksomhedens egenkapital og økonomiske forhold, selskabets resultater og
udvikling, f.eks. om virksomheden gennem en længere årrække har kørt med
underskud

 Bemærkningerne til L 26 (fortsat)
– Beslutningen om, at en virksomhed ikke kan vælge erklæringsstandarden
om udvidet gennemgang, vil bero på en konkret vurdering af, om f.eks.
Virksomhedens ejer har forsøgt at skjule lånet ved at lade det indgå i
regnskabsposten ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” i stedet for
den korrekte regnskabspost ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere
og ledelse”
 I sådanne situationer kan et krav om en revision efter revisionsstandarderne
være nødvendigt for at sikre, at der ikke igen ydes ulovlige lån
 Dvs.
– Hvis Erhvervsstyrelsen ved en undersøgelse af årsrapporten for et selskab
konstaterer, at forbuddet mod ”kapitalejerlån” er overtrådt, kan
Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at selskabet ikke kan fravælge
revision og evt. heller ikke kan tilvælge udvidet gennemgang

Skatteretlige aspekter

”Kapitalejerlån” – skatteretlige aspekter (1:3)
 Husk at ”kapitalejerlån” er et selskabsretligt, ikke et skatteretligt
begreb
 Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes
– Hvis et selskab m.v. omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 og tilsvarende
selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån
til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige
regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem
långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2
 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der
stilles til rådighed (LL § 16E, stk. 1)
– Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes
det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst (§ 16E, stk. 2)

 Hovedreglen – visse ”kapitalejerlån” skal beskattes (fortsat)
– SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 omfatter:
 A/S’er og ApS’er
 Andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets
forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet
indskudte kapital
 Selskaber omfattet af § 2C
 Selskaber m.v. omfattet af LEV § 3
– LL § 2 omhandler bestemmende indflydelse
 Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 %
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 % af stemmerne
 Ved bedømmelsen af bestemmende indflydelse medregnes aktier og
stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber eller
personlige aktionærer og deres nærtstående
 Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter de nævnte personer

 Undtagelse 1 – sædvanlige forretningsmæssige dispositioner
– 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig
forretningsmæssig disposition (LL § 16E, stk. 1)
– Bemærk at bestemmelsen ikke henviser til SL 212
 Undtagelse 2 – pengeinstitutter
– 1. pkt. finder ikke anvendelse på sædvanlige lån fra pengeinstitutter (LL §
16E, stk. 1)
 Undtagelse 3 – selvfinansiering
– 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån til selvfinansiering som nævnt i SL §
206, stk. 2 (LL § 16E, stk. 1)
 En undtagelse vedr. ”kapitalejerlån” til moderselskaber er ikke
nødvendig, idet LL § 16E kun omfatter ”kapitalejerlån” til fysiske
personer

Omfattede personer – selskabs- og skatteretligt
Kun selskabsretligt
Fysiske kapitalejere
uden bestemmende
indflydelse
Juridiske kapitalejere
uden bestemmende
indflydelse
Ledelsesmedlemmer
Både selskabs- og
skatteretligt
Fysiske kapitalejere med
bestemmende
indflydelse
Særligt nærtstående
Kun skatteretligt
Fysiske kapitalejere med
bestemmende
indflydelse i udenlandske
selskaber eller
virksomheder

Strafferetlige aspekter

Strafferetlige aspekter
 Overtrædelse af § 210, stk. 1 vedr. ”kapitalejerlån” (eller § 206, stk.
1 vedr. selvfinansiering) straffes med bøde, ligesom et selskabs
opretholdelse af dispositioner, der er truffet i strid med denne
(disse) bestemmelse(r), straffes med bøde (SL § 367, stk. 1)
– Dvs., at ikke alene ydelse, men også opretholdelse af et ulovligt
”kapitalejerlån” (eller ulovlig selvfinansiering) er strafbart
 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i strfl. kapitel 5 (SL § 369, stk. 1)
– I praksis er straffesubjektet imidlertid ledelsen, ikke selskabet
 Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år (tidligere 2 år, ændret
med virkning pr. 1. juli 2013) regnet fra det tidspunkt, hvor det
ulovlige ”kapitalejerlån” (eller den ulovlige selvfinansiering) er
indfriet (strfl. § 93, stk. 1, nr. 1 og § 94, stk. 1)

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat
om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (1:2)
 Baseret på UfR 1997.256 H, men stadig udtryk for gældende ret
 Låntagere – aktionærer, anpartshavere eller medlemmer af ledelsen
– Bøde på 5 % af lånets hovedstol
– Bøden halveres hvis lånet tilbagebetales med renter inden for den 6 ugers
frist, der typisk fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu
Erhvervsstyrelsen) ved konstatering af et ulovligt ”aktionær-” eller
”anpartshaverlån”
 Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere, men har disponeret
på selskabets vegne
– Samme bødestørrelser som for låntagere
 Medlemmer af ledelsen, der ikke er låntagere og ikke har deltaget i
den ulovlige disposition
– Kan straffes med bøde, hvis de har fået kendskab til den ulovlige
disposition, men ikke har taget skridt til at kræve lånet tilbagebetalt
– Bøde på 1 % af lånets hovedstol
– For advokater og andre særligt kyndige kan bøden efter
omstændighederne forhøjes op til 2 % af lånets hovedstol

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitets notat
om ulovlige ”aktionær-” eller ”anpartshaverlån” (2:2)
 Revisorer
– Bør indbringes for Disciplinærnævnet (nu Revisornævnet)
– I mere alvorlige tilfælde kan der rejse tiltale for overtrædelse af de
straffebestemmelser, der gælder for revisorer
 Bødeberegning
– Ved bødeberegningen bør udgangspunktet være lånets hovedstol uden
tillæg af påløbne renter
– Hvis lånet har haft vekslende størrelse, bør bøden beregnes på baggrund
af den højeste saldo i den periode, hvor forældelse ikke er indtrådt

Regnskabsmæssige aspekter

Note- og skemakrav (1:5)
 Hvis et selskab (eller en erhvervsdrivende fond) har et
tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal selskabet angive
summen af disse tilgodehavender fordelt på hver ledelseskategori
– For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder
rentefoden, og de beløb, der er tilbagebetalt i løbet af året
– Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt
– Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for
den nævnte personkreds
– Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ledelsesmedlemmer i
modervirksomheder
– Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for personer, der står de
omhandlede ledelsesmedlemmer særligt nær (ÅRL § 73)
 Bemærk
– Notekravet omfatter kun selskaber (A/S, ApS og P/S) (samt
erhvervsdrivende fonde)
– Notekravet gælder dog også for selskaber (og erhvervsdrivende fonde)
omfattet af regnskabsklasse B

– Notekravet omfatter kun ”ledelseslån”, dvs. lån til eller sikkerhedsstillelse
for medlemmer af ledelsen
 Notekravet omfatter derimod ikke egentlige ”kapitalejerlån”, dvs. lån til eller
sikkerhedsstillelse for kapitalejere, der ikke er medlemmer af ledelsen
– Notekravet omfatter dog både lovlige og ulovlige ”ledelseslån”
– Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender
– Oplysningerne skal ikke gives i forhold til enkeltpersoner, men i forhold til
ledelseskategorier, f.eks. direktion og bestyrelse
– Oplysningerne skal dog også gives, selv om der kun er ét medlem af den
pågældende ledelseskategori
– Notekravet indeholder ingen undtagelser og omfatter derfor også
”ledelseslån” opstået som led i sædvanlige forretningsmæssige
dispositioner
– Særligt nærtstående personer er defineret i SL § 210, stk. 1, 3. pkt.
– Hvis selskabet har et tilgodehavende hos en nærtstående til et medlem af
ledelsen, skal oplysningerne vedr. den pågældende ledelseskategori også
omfatte dette tilgodehavende, dog ikke specificeret i forhold til, hvad der
vedrører ledelsesmedlemmet henholdsvis den nærtstående

 Balanceskemaerne
– ”Finansielle anlægsaktiver” – omfatter bl.a.:
 ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”
 ”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”
 ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (ÅRL bilag 2, skema
1)
– ”Tilgodehavender” under ”Omsætningsaktiver” – omfatter bl.a.:
 ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser”
 ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder”
 ”Tilgodehavender hos associerede virksomheder”
 ”Andre tilgodehavender”
 ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” (bilag 2, skema 2)

 Bemærk
– ”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” har forrang for
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder skal således indregnes under
”Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder” og ikke under
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
– ”Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser” har derimod ikke forrang
for ”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”
 Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse opstået som led i
almindelige samhandel skal således indregnes under ”Tilgodehavender hos
virksomhedsdeltagere og ledelse” og ikke under ”Tilgodehavender fra salg og
tjenesteydelser”
– Ulovlige ”kapitalejerlån” skal altid indregnes under ”Omsætningsaktiver”
og aldrig under ”Anlægsaktiver”
 Lovlige ”kapitalejerlån” kan derimod i princippet både indregnes under
”Anlægs-” og ”Omsætningsaktiver”

 Bemærk (fortsat)
– Skemakravet omfatter tilgodehavender hos både
virksomhedsdeltagere, f.eks. kapitalejere, og ledelse
 Notekravet i § 73 omfatter derimod alene ”ledelseslån”, men ikke egentlige
– Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – både lovlige og ulovlige
”ledelseslån”
– Der er ikke krav om opdeling i lovlige og ulovlige mellemværender
– Skemakravet omfatter – i modsætning til notekravet – ikke
tilgodehavender hos særligt nærtstående
– Skemakravet omfatter – ligesom notekravet – også tilgodehavender hos
de omfattede personer personligt drevne virksomheder

Revisornævnets kendelse af 29. november 2011 i sag nr.
52-2011-R
Efter de foreliggende oplysninger, herunder kvalitetskontrollantens
erklæring og arbejdspapirer, som står uimodsagt fra indklagedes
side, lægger nævnet til grund, at det i årsrapporten for 2009 for PH-K
ApS under tilgodehavender opførte beløb på DKK 14.628 udgjorde et
ulovligt anpartshaverlån. Nævnet bemærker, at det af
sammenligningstallet for 2008 fremgår, at der også for dette år
eksisterede et tilgodehavende hos anpartshaver.
Herefter og af de grunde, som er anført af Revisortilsynet, finder
nævnet, at indklagede ved ikke at have afgivet supplerende oplysning
om det ulovlige anpartshaverlån og supplerende oplysning
[forbehold] om, at der ikke i årsregnskabet er oplyst om de
væsentligste vilkår for tilgodehavendet, jf. ÅRL § 73, har overtrådt
erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, og 2, og derved tilsidesat god
revisorskik.

Revisortilsynets kvalitetskontrol – 2012 (foreløbige
resultater)

Revisionsmæssige aspekter

Forbehold og supplerende oplysninger – revision (1:2)
 Hvis revisor bliver opmærksom på et ”kapitalejerlån”, skal revisor
vurdere, hvorvidt der er tale om et lovligt eller et ulovligt
– Revisor skal ikke blot være opmærksom på ”kapitalejerlån”, der eksisterer
på balancedagen, men også ”kapitalejerlån”, der har eksisteret i løbet af
regnskabsåret, men er tilbagebetalt på balancedagen
(erklæringsvejledningens afsnit 5.6.2)
 Forbehold
– Hvis notekravet i ÅRL § 73 ikke er overholdt, skal revisor tage forbehold
herfor – som udgangspunkt altid væsentligt
– Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er indregnet under ”Tilgodehavender hos
virksomhedsdeltagere og ledelse” under ”Omsætningsaktiver”, skal revisor
tage forbehold herfor – som udgangspunkt altid væsentligt
– Hvis et ”kapitalejerlån” ikke er målt korrekt, f.eks. fordi lånet ikke er tillagt
lovpligtige renter eller ikke er nedskrevet til en lavere
nettorealisationsværdi, skal revisor tage forbehold herfor, hvis forholdet er
væsentligt
 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

Forbehold og supplerende oplysninger – revision (2:2)
 Supplerende oplysninger om ledelsesansvar
– Revisor skal (endvidere) give supplerende oplysninger om forhold, som
revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en
begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde
erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører
virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer
eller medarbejdere
 Herunder skal altid oplyses om overtrædelse af bl.a. den for virksomheden
fastsatte selskabsretlige eller tilsvarende lovgivning
(erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2)
 Der er tale om ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold”
(§ 7, stk. 4)
 Hvis revisor bliver opmærksom på et ulovligt ”kapitalejerlån”, skal
revisor således som udgangspunkt altid give supplerende
oplysninger om ledelsesansvar
– Erklæringsvejledningen gør dog undtagelse for bagatelagtige beløb (afsnit
5.6.2)
 Hvad med udvidet gennemgang, review og opstilling af finansielle
oplysninger (assistance)?

Disciplinærnævnets kendelse af 16. juli 2002 i sag nr.
15/2001-S … og flere senere kendelser
Forbuddet i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1), mod lån til
selskabsdeltagere er absolut og er ikke afhængigt hverken af
omstændighederne ved lånets opståen, de tekniske forhold
vedrørende selskabets bogføring eller revisors vurdering af evt. risici
for selskabets kreditorer.
Revisors pligt til at gøre opmærksom på sådanne forhold er ligeledes
absolut, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 2 (nu § 7, stk. 2)
Herefter finder Disciplinærnævnet, at indklagede har tilsidesat god
revisionsskik ved to regnskabsår i træk ikke at påtale disse lån i
årsregnskabet, skønt indklagede i henhold til revisionsprotokollen var
fuldt opmærksom på disse og deres manglende lovlighed.
Det tilføjes, at det er en alvorlig tilsidesættelse af revisors pligter som
offentlighedens tillidsrepræsentant at afgive ”blank”
revisionspåtegning sideløbende med, at revisionsprotokollen, der ikke
var tilgængelig for offentligheden, klart viser, at revisor var
opmærksom på forholdet og ønskede at gøre dette klart over for
selskabets ledelse.

Revisornævnets kendelse af 28. juni 2012 i sag nr.
51/2011-S
I henhold til den dagældende ApL § 49, stk. 1 (nu SL § 210, stk. 1) må
et anpartsselskab ikke yde lån eller stille sikkerhed for
anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer eller direktører i selskabet.
Der er ikke nogen væsentlighedsgrænse i forhold til lånets eller
sikkerhedens størrelse.

Revisornævnets kendelse af 28. marts 2011 i sag nr.
47/2010-R
 Indbragt af Revisortilsynet
 Udvalgte regnskabstal
– Årets resultat DKK 3,1 mio.
– Egenkapital DKK 7,3 mio.
– Balancesum DKK 12 mio.
 Ulovlige ”aktionærlån”
– DKK 31.252 i 2008
– DKK 38.738 i 2009
 Revisornævnet
– Indklagede har i sine arbejdspapirer anført under afsnittet "Der er
konstateret væsentlige regnskabsmæssige spørgsmål", at han har
konstateret et ulovligt udlån til anpartshaver, ligesom indklagede i et
selvstændigt afsnit har anført, at der er et "ulovligt udlån til anpartshaver
 Henset hertil finder nævnet ikke, at udlånet kan karakteriseres som
bagatelagtigt”
 Bøde på DKK 15.000

Revisornævnets kendelse af 5. juli 2010 i sag nr. 38/2009-
S
– Årets resultat DKK 6,1 mio.
– Balancesum DKK 9,1 mio.
 Ulovlige ”aktionærlån”
– I alt DKK 20.079
 Revisornævnet
– Vi finder, at der for samtlige tilgodehavender er tale om ulovlige
aktionærlån, som burde have ført til en supplerende oplysning i
revisionspåtegningen, jf. erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2
 Beløbenes ringe størrelse i forhold til selskabets indtjening og egenkapital kan
– henset til at forbuddet mod aktionærlån i AL § 115, stk. 1 (nu SL § 210, stk.
1), er absolut – ikke føre til andet resultat
 Bøde på DKK 15.000

Revisornævnets kendelse af 29. marts 2010 i sag nr.
68/2008-R
– Nettoomsætning DKK 2,4 mio.
– Årets resultat t.DKK 96
 Ulovligt ”anpartshaverlån”
– DKK 10.000 primo regnskabsåret
– DKK 1.976 ultimo regnskabsåret
 Revisornævnet
– Indklagede har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7, stk. 2, og har
derved handlet i strid med god revisionsskik
 Beløbets ringe størrelse kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre
til andet resultat
 Bøde på DKK 15.000 ”under hensyn til, at det ulovlige udlån androg
DKK 10.000 ved regnskabsårets begyndelse, og at udsving i årets
løb kan have forekommet”

Revisornævnets kendelse af 17. december 2012 i sag nr.
90/2011-R
– Årets resultat t.DKK -250
– Egenkapital t.DKK 713
 Ulovligt ”kapitalejerlån”
– DKK 5.733
 Revisornævnet
– Som sagen er forelagt nævnet, finder nævnet, at forholdet såvel
beløbsmæssigt som i forhold til selskabets økonomiske stilling er af
bagatelagtig karakter, hvorfor indklagede frifindes i dette klagepunkt

Disciplinærnævnets kendelse af 10. december 2007 i sag
nr. 41/2007-S
Som sagen er oplyst, lægger Disciplinærnævnet indklagedes
forklaring til grund, hvorefter mellemregningen med
hovedanpartshaveren i Q ApS opstod som følge af, at en udgift til en
privat forsikring ved en fejl fra bankens side blev betalt af selskabet,
og at forholdet blev berigtiget umiddelbart efter, at fejlen blev
opdaget.
Nævnet finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at der var
etableret et anpartshaverlån, og at mellemregningen ville kunne
medføre noget ansvar for ledelsen. Nævnet er således enig med
indklagede i, at der ikke forelå en overtrædelse af ApL § 49 (nu SL §
210), og at forholdet derfor ikke burde føre til en supplerende
oplysning i revisionspåtegningen. Indklagede frifindes derfor for
denne del af klagen.

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler
(1:2)
 Fælles forudsætninger
– Revision af årsregnskabet for 2013
– Revisionspåtegningen afgives den 31. maj 2014
– Ulovligt ”kapitalejerlån”, der ikke er bagatelagtigt
 Eksempel 1
– Lånet er ikke indfriet på påtegningstidspunktet
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar
 Eksempel 2
– Lånet er indfriet i løbet af 2014, dvs. efter balancedagen, men inden
påtegningstidspunktet
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet den forældelsesfristen for
strafansvaret ikke er udløbet
 Eksempel 3
– Lånet er indfriet i løbet af 2013, dvs. i løbet af regnskabsåret
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar, idet forældelsesfristen for
strafansvaret ikke er udløbet

Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – eksempler
(2:2)
 Eksempel 4
– Lånet er indfriet i løbet af 2012, dvs. i løbet af foregående regnskabsår
– Ikke supplerende oplysninger om ledelsesansvar, selv om
forældelsesfristen for strafansvaret ikke er udløbet, forudsat at revisor
(eller en tidligere revisor) har givet supplerende oplysninger om
ledelsesansvar i revisionspåtegningen på årsrapporten for 2012
 Eksempel 5
– Det samme ulovlige lån har eksisteret igennem flere år, og de eneste
bevægelser, der er sket, er de lovpligtige rentetilskrivninger
– Supplerende oplysninger om ledelsesansvar hvert år, indtil lånet er
tilbagebetalt
– Samme resultat, hvis der er sket rentetilskrivninger med en lavere
rentesats end den lovpligtige, eller der slet ikke er sket rentetilskrivninger

Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger –
revision (1:9)
Forbehold for manglende overholdelse af notekravet i ÅRL § 73
Forbehold
Grundlag for konklusion med forbehold
Selskabet har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen på DKK … [som oplyst under
aktiver]. Årsregnskabet indeholder ikke noteoplysninger om tilgodehavendet som krævet i
årsregnskabsloven. Lånet er ydet til direktøren, der samtidig er medlem af bestyrelsen, og
der er ikke stillet sikkerhed for lånet. Lånet forrentes i henhold til gældende lovgivning, og
der er ikke sket tilbagebetaling i løbet af året. Vi tager forbehold for den manglende
noteoplysning.
Konklusion med forbehold
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra indvirkningen af det forhold, der er
beskrevet i grundlaget for konklusion med forbehold, giver et retvisende billede af …

revision (2:9)
Forbehold for manglende overholdelse af notekravet i ÅRL § 73 (fortsat)
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har i henhold til årsregnskabsloven … . Det er på denne baggrund vores opfattelse, at
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det
fremgår af grundlaget for konklusion med forbehold, indeholder vores konklusion på
årsregnskabet dog et forbehold for manglende oplysninger om selskabets tilgodehavende
hos et medlem af ledelsen.

revision (3:9)
Forbehold for manglende overholdelse af skemakravet – ”Tilgodehavender hos
virksomhedsdeltagere og ledelse”
Forbehold
Selskabet har et tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen på DKK …
. Tilgodehavendet er indregnet under ”Andre tilgodehavender”. Dette er i strid med
årsregnskabsloven, idet tilgodehavendet burde have været indregnet under
”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”. Det ville ikke have haft
beløbsmæssig effekt på årets resultat, balancesummen eller egenkapitalen, hvis
præsentationen havde været korrekt. Vi tager forbehold for den forkerte præsentation.

revision (4:9)
Forbehold for manglende overholdelse af skemakravet – ”Tilgodehavender hos
virksomhedsdeltagere og ledelse” (fortsat)
årsregnskabet dog et forbehold for forkert præsentation af selskabets tilgodehavende hos
en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen.

revision (5:9)
Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende rentetilskrivning
Forbehold
Selskabet har et tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen på DKK …
[som oplyst under aktiver]. Selskabet har ikke indregnet en renteindtægt fra
tilgodehavendet. Hvis renteindtægten på DKK … havde været indregnet, ville resultatet før
skat være blevet forbedret med DKK … , resultatet efter skat forbedret med DKK … ,
balancesummen forhøjet med DKK … og egenkapitalen tilsvarende forhøjet med DKK … .
Vi tager forbehold for den manglende indregning.

revision (6:9)
Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende rentetilskrivning
(fortsat)
årsregnskabet dog et forbehold for manglende indregning af en renteindtægt forkert
præsentation af selskabets tilgodehavende hos en kapitalejer fra selskabets
tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen.

revision (7:9)
Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende nedskrivning til
lavere nettorealisationsværdi
Forbehold
Selskabet har et tilgodehavende hos en kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen. Vi tager
forbehold for værdiansættelsen af tilgodehavendet, der i balancen er indregnet til DKK … .
Tilgodehavendet er efter vores opfattelse værdiansat DKK … for højt, idet der ikke er
foretaget nedskrivning til en lavere nettorealisationsværdi. Hvis tilgodehavendet havde
været nedskrevet med DKK … , ville resultatet før skat være blevet forringet med DKK … ,
resultatet efter skat forringet med DKK … , balancesummen formindsket med DKK og
egenkapitalen tilsvarende formindsket med DKK … .

revision (8:9)
Forbehold for forkert måling af et ”kapitalejerlån” – manglende nedskrivning til
lavere nettorealisationsværdi (fortsat)
årsregnskabet dog et forbehold for værdiansættelsen af selskabets tilgodehavende hos en
kapitalejer [eller] et medlem af ledelsen.

revision (9:9)
Supplerende oplysninger om ledelsesansvar – ulovligt ”kapitalejerlån”
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af …
Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering
Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold
Selskabet har i strid med selskabsloven ydet lån til en kapitalejer [eller] et medlem af
ledelsen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. [Lånet er tilbagebetalt på [eller] efter
balancedagen.]
[Selskabet har i forbindelse med udbetalingen ikke overholdt skattelovgivningen, hvorved
ledelsen kan ifalde ansvar.]
oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Revisornævnets kendelse af 27. april 2012 i sag nr.
48/2011-S
Efter det af indklagede anførte om posteringerne på de 3
mellemregningskonti i C ApS’ bogholderi og de overvejelser, som
indklagede gjorde sig i relation til spørgsmålet, om der forelå et
ulovligt anpartshaverlån, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere,
at indklagede i den supplerende oplysning på årsrapporten for 2007
for C ApS formulerede oplysningen således, at der "som følge heraf er
risiko for, at tilgodehavendet omfattes af bestemmelserne i
anpartsselskabslovens § 49 om ulovligt anpartshaverlån, hvorved
ledelsen kan ifalde ansvar".
Nævnet frifinder således indklagede for dette klagepunkt.

Revisornævnets kendelse af 21. december 2012 i sag nr.
95/2011-S
Efter KSL § 74, stk. 1, nr. 1, straffes forsætlig eller groft uagtsom
undladelse af at opfylde en pligt til at foretage indeholdelse af blandt
andet udbytteskat med bøde. Pligten til at indsende angivelser m.v.
påhviler selskabets ledelse.
…
Revisornævnet finder på denne baggrund og under hensyn til, at der
er tale om en væsentlig post, at indklagede – som offentlighedens
tillidsrepræsentant – ved revisionen burde have gennemgået
bogføringen af udbyttet, hvorved fejlen var blevet klarlagt, og i
forbindelse med afgivelsen af revisionspåtegningen den 9. juni 2010
have undersøgt, om udbytteskatten var betalt. Indklagede burde
herefter have givet en supplerende oplysning i revisionspåtegningen
om, at ledelsen ikke havde overholdt gældende regler vedrørende
rettidig angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat. Udførelsen af
revisionen i overensstemmelse med god revisorskik ville således have
medført, at indklagede havde haft en begrundet formodning om, at
medlemmer af ledelsen kunne ifalde erstatnings- eller strafansvar.
Den omstændighed, at SKAT efter det oplyste ikke har gjort ansvar
gældende i forhold til selskabets ledelse, kan overfor revisors pligter
ikke føre til andet resultat.

Foreløbige konklusioner fra FSR –
danske revisorers arbejdsgruppe

Foreløbige konklusioner fra FSR – danske revisorers
arbejdsgruppe (1:3)
 Tværgående arbejdsgruppe under FSR – danske revisorer
 Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra:
– Regnskabsteknisk Udvalg
– Revisionsteknisk Udvalg
– Skatteudvalget
– Sekretariatet
 Arbejdsgruppen har den 19.12.12 udsendt et kort notat, der
indeholder arbejdsgruppens foreløbige konklusioner
 Arbejdsgruppen vil i 2013 søge yderligere afklaring på de rejste
problemstillinger, herunder ved dialog med Erhvervsstyrelsen og
SKAT
– Arbejdsgruppen har (endnu) ikke udsendt et revideret notat
 Arbejdsgruppens notat fokuserer på situationer, hvor et selskab
ønsker at konvertere eller ompostere en hævning i form af et
ulovligt ”kapitalejerlån” til selskabets hovedkapitalejer til løn
– Notatet behandler derimod ikke situationer, hvor et ulovligt ”kapitalejerlån”
ønskes konverteret eller omposteret til udbytte
 Arbejdsgruppens notat er bl.a. baseret på en konkret forespørgsel til
Erhvervsstyrelsen

arbejdsgruppe (2:3)
 Arbejdsgruppens foreløbige konklusion
– Det juridiske grundlag (formalia) skal være på plads inden regnskabsårets
udløb, hvis det ulovlige ”kapitalejerlån” regnskabsmæssigt skal kunne
omposteres til løn i indeværende regnskabsår (20x1)
– I modsat fald kan ompostering først ske med virkning for det følgende
regnskabsår (20x2)
 Det betyder bl.a., at der regnskabsmæssigt og selskabsretligt er et ulovligt
”kapitalejerlån” på balancedagen (20x1)

arbejdsgruppe (3:3)
 Typesituationer
1. Forholdet er bragt i orden senest på balancedagen
2. Hovedkapitalejeren mangler at afregne skat på balancedagen
3. Forholdet er ikke bragt på plads på balancedagen
 Fælles forudsætninger
– Hovedkapitalejeren låner den 01.09.x1 ulovligt DKK 100.000 i selskabet
– I forhold til størrelsen af selskabets kapitalberedskab er det ikke
uforsvarligt at hæve DKK 100.000
– Skattemæssigt anses beløbet for løn på udbetalingstidspunktet, hvorfor
selskabet har pligt til at indeholde og afregne kildeskat efter de
almindelige regler herom
– Skattemæssigt anses det hævede for at være bruttoløn
– Løn beskattes med 50 %

Typesituation 1 – forholdet er bragt i orden senest på
balancedagen (1:3)
 Specifikke forudsætninger
– Senest på balancedagen er det juridiske grundlag (formalia) i orden, f.eks.
i form af en aftale mellem hovedkapitalejeren og selskabet, der tilkender
hovedkapitalejeren en ekstra løn svarende til størrelsen af det ulovlige lån
– Senest på balancedagen har selskabet indberettet og betalt kildeskatten
(DKK 50.000) på vegne af hovedkapitalejeren
– Senest på balancedagen har hovedkapitalejeren indbetalt et tilsvarende
beløb (DKK 50.000) til selskabet
 Regnskab
– Beløbet på DKK 100.000 præsenteres som løn i resultatopgørelsen, og der
er ikke et ulovligt ”kapitalejerlån” på balancedagen
– Der har imidlertid været et ulovligt ”kapitalejerlån” i årets løb, idet
hævningen på DKK 100.000 ikke blev håndteret som løn på
udbetalingstidspunktet
 Der skal derfor foretages renteberegning fra lånet ydes, til konverteringen
finder sted
– Hvis hovedkapitalejeren også er ledelsesmedlem i selskabet, skal
notekravene i ÅRL § 73 overholdes

Aktionærlån og selvfinansiering

Aktionærlån og selvfinansiering

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Aktionærlån og selvfinansiering

Ähnlich wie Aktionærlån og selvfinansiering (20)

Mehr von Jesper Seehausen

Mehr von Jesper Seehausen (20)

Aktionærlån og selvfinansiering