Vi færdes alle hjemmevant i den digitale verden og vi stiller stigende krav til den service og kommunikation, vi bliver mødt med – uanset kanal. En opdeling i online og offline giver derfor ofte ingen mening ud fra et kundeperspektiv – og slet ikke i forhold til de yngre generationer. Du har ikke længere behov for en digital strategi. Du har behov for en strategi, en organisation og de rigtige mennesker og processer, der engagerer kunderne via gode, konsistente oplevelser på tværs af kanaler – forstærket af tiltag, som støtter digitalt opkoblede kunder. Nogen kalder det for en digital customer experience strategi. Andre kalder det bare strategi.
Hvad end vi kalder det, handler denne morgenbriefing om, hvordan du formulerer en kundecentreret strategi, der binder kanaler sammen og udnytter de nyeste digitale muligheder mere effektivt. Vi giver dig indsigt i, hvordan du undersøger de rigtige ting og stiller de vigtigste spørgsmål, inden du lægger den næste strategi og planer for fremtidens digitale services.
v/Thomas Rosendahl, Director of Strategy og Mads Aakjær Lauridsen, Senior User Experience konsulent