2. 2 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden
Aalborgs historie er historien om en trans-
formation fra industri- til vidensby. Fra at
være kendt som byen med de rygende skor-
stene er vi i dag på vej til at blive en ”Smart
City”. Og det er nøglen til vores succes. De
unge aalborgensere, der udgør drivkraften
for arbejdsstyrken i dag, er innovative, velud-
dannede og helt skarpe på, at de er i konkur-
rence med hele verden.
En vigtig del af strategien for Aalborgs udvik-
ling er satsningen på videnserhvervene, dvs.
først og fremmest vores intelligente klynger
inden for bl.a. informations- og kommuni-
kationsteknologi samt grøn energi. Begge
klynger består både af produktions- og vi-
densvirksomheder, så Aalborg er en by, hvor
store dele af erhvervslivet er baseret på viden
og know-how opbygget gennem årtier.
Men skorstenene ryger ikke længere så
kraftigt. Virksomhederne er omstillet til
mere intelligente og grønnere produktions-
metoder, og automatisering og optimering
af produktionen - et middel til at sikre
konkurrenceevnen i en global kontekst - er
en spidskompetence for virksomheder i
Aalborg-området. Derfor blomstrer også
en stor sektor baseret på rådgivnings- og
konsulentydelser.
Byen er præget af en kraftig befolkningstil-
vækst og en demografisk udvikling, der gør
byen yngre og yngre. Det skyldes i høj grad
Aalborg Universitet, som hvert år tiltrækker
flere tusinde nye borgere fra ind- og udland.
Det lykkes at fastholde mange af dem ved
bl.a. at sikre en høj livskvalitet, attraktive
boliger og et spændende kulturliv. Derfor
er indbyggerne i Aalborg Europas mest
tilfredse. Det har vi papir på.
Der skal bygges boliger til de mange nye bor-
gere og kontorer til de mange nye virksom-
heder. Det sker under hensyntagen til vores
historiske arv, idet flere centrale områder i
byen tidligere benyttet til industri bliver om-
bygget til boliger og kontorer. Men vi vil ikke
være et mareridt i stål og glas. De rå, rustikke
industribygninger bliver af visionære arkitek-
ter nænsomt omformet til moderne rum for
moderne mennesker. Aalborg har cement i
blodet, og det må gerne kunne ses - også i de
helt nye bygninger, der skyder op på centralt
beliggende arealer.
Hverken Rom eller Aalborg blev bygget på
én dag. De resultater, vi høster frugterne af
i dag, har krævet visionær politisk ledelse,
store strategiske investeringer og et stærkt
fokus på forskning og uddannelse. Og vi vil
gerne samarbejde med alle, der vil være
med til at fortsætte den positive udvikling.
Derfor satser Aalborg Kommune massivt på
investeringer og initiativer, der understøt-
ter erhvervslivet, fremmer livskvaliteten og
sundheden og højner levestandarden og
uddannelsesniveauet i byen. På de følgende
sider kan du læse mere om vores ideer og
planer for byens fortsatte udvikling.
Thomas Kastrup-Larsen
Borgmester
Aalborg Kommune
Aalborg
griber fremtiden
Vi er Danmarks tredje største by og har de seneste år
gennemgået en fantastisk udvikling med flere borgere,
studerende, jobs og boliger. Politisk er vi fast besluttet på
at gå videre. Vi har en vision om at være en ”Smart City”,
der bliver endnu stærkere som lokomotiv for Norddanmark.
4. 4 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden
Globaliseringen har ramt Aalborg og den nye virkelighed kræver
en anderledes byudvikling, anderledes infrastruktur og anderledes
arkitektur end den gamle. Men Aalborg er tro mod sin bygnings-
historie når det gælder den fremtidige arkitektur vi ønsker at skabe.
Aalborg er stadig en rå lille storby og det præger de mange nye
bygninger der skyder op i disse år.
I Aalborg er det By og Landskabsforvaltningens opgave at sørge
for, at Aalborg udvikler sig i en moderne og bæredygtig retning, og
samtidig beskytter de vartegn, som er en del af byens arv. Visionen
for Aalborgs fremtid er yderst holdbar. Visionen skal videreudvikle de
positive ændringer, der allerede har fundet sted i Aalborg med det
bedste, moderne arkitektur kan levere - men aldrig på en måde, der
er ensartet eller åndsforladt.
På Aalborgs havnefront er der ingen ”rød tråd” i den nye arkitektur.
Men i de seneste år er der udviklet en summende oplevelsezone
med Utzon Center, tegnet af arkitekterne Kim Utzon og hans far
Jørn Utzon, Nordkraft, et enestående kulturelt center, omdannet af
Arkitektfirmaet Cubo, Musikkens Hus tegnet af Coop HimmelBlau,
Boligforeningen Himmerlands op mod 300 ungdomsboliger i et 15
etager højt hus tegnet af Henning Larsen Architect ligesom samme
tegnestue står bag Aalborg Universitets nye City Campus. På denne
måde er havnen, der tidligere var domineret af værftsindustrien, blevet
et perfekt eksempel på Aalborgs transformation. Og med masser
af rekreative muligheder ind imellem som fx den meget populære
Jomfru Ane Parken besøgt af ca. 1 million borgere hvert år.
Også andre områder vokser sig til kulturelle oplevelseszoner: Gigan-
tium, der er et sportscenter med store indendørs haller til hånd-
bold, fodbold, ishockey og en moderne svømmehal. Det er Aalborg
Kongres & Kultur Center, der arrangerer utallige koncerter, musicals
og andre shows hvert år samt kongresser og messer, som tiltrækker
tusindvis af besøgende fra hele verden. Målet er at de mange kul-
turelle tilbud vil drage fordel af hinanden og skabe nye synergier.
I disse år er By- og Landskabsforvaltningen med til at trans-
formere Eternitgrunden, til et stort attraktivt grønt boligområde
lidt øst for centrum. På samme måde er store områder
omkring det gamle Godsbaneareal blevet forældede og er
Aalborg er det perfekte eksempel på en by, der har forvandlet sig fra et
industrielt kraftcenter til et center for vidensbaserede, højteknologiske
virksomheder indenfor software, IT, biotek og ikt-industrier. Byens
arkitektur afspejler denne transformation godt.
The tough
little big city
5. i stedet på vej til at blive en pulserende campus for en række
uddannelsesinstitutioner blandet med mange ungdomsboliger.
Den aktuelle udvikling præger hele byen fra syd til nord og fra
øst til vest. Men den strategiske byudviklings vision er i højere
og højere grad at samle byens udvikling omkring vækstaksen
(se midteropslag) med en rygrad der dannes af 1. etape af
letbanen. En vision der er bæredygtig fordi den gør op med
tidligere tiders ”urban sprawl”, koncentrerer byudviklingen til
gavn for en bedre kollektiv trafikforbindelse og dermed en
reduktion i biltrafikken og CO2 udledningen.
Visionen giver mulighed for at skabe en levende by med
mange flere borgere der ønsker at bo i byen og bruge dens
kulturelle tilbud så at sige lige uden for døren. En moderne
by / en global by, hvor der stadig er mulighed for en kvalitativ
byomdannelse med plads til op mod 20.000 flere indbyggere
i og omkring vækstaksen.
plads til op mod
20.000
flere indbyggere
i og omkring
vækstaksen
Investorer kan læse
mere om nøgletal på
e-pages.dk/
aalborgkommune/960
Hans Henrik Henriksen
Rådmand
By- og Landsskabsforvaltningen
6. 6 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden
Udvikling kommer ikke af sig selv, og det ved beslutnings-
tagerne i Norddanmark. Derfor bliver der samarbejdet
målrettet om at styrke konkurrenceevnen og om at
positionere Aalborg.
Den globale tendens, hvor der sker vandring fra land
mod by, opleves også i Aalborg. Unge mennesker
søger mod de store uddannelsesbyer, de videnstunge
arbejdspladser koncentreres omkring storbyregioner-
ne og flere tiltrækkes af storbylivet med caféer, kultur,
oplevelser og handel. Resultatet er, at væksten i de
fire største danske byregioner - København, Århus,
Odense og Aalborg – har været kraftigere end i resten
af landet.
Aalborg er Vækstdynamoen for Norddanmark. Aalborg
forpligter sig til at stille regionale uddannelses-, kultur-,
handels- og servicetilbud til rådig for hele regionen og til
at tiltrække og udvikle videnstunge, globalt orienterede
virksomheder. Aalborg Universitet og det nye Universitets-
hospital er store trækplastre, sammen med kultur- og
fritidstilbudene omkring Gigantium, AKKC, Nordkraft,
Musikkens Hus.
Dertil kommer handelstilbuddene i City Syd og Midt-
byens kultur-, handels- og oplevelsestilbud. Endelig er
der stadig store produktionsvirksomheder i byen, der
tiltrækker arbejdskraft fra et stort opland.
Oplandet har en vigtig rolle i Byregion Aalborg. Oplandet
bidrager med arbejdskraft, studerende, elever og kunder
til de regionalt betydende tilbud. Der erkendes et gensi-
digt afhængighedsforhold - et vigtigt samspil – mellem
Aalborg og oplandet i Byregion Aalborg.
Alle interessenter i Byregion Aalborg er klar til at se
virkeligheden i øjnene og arbejde strategisk med SMART
mobilitet, der binder oplandet op mod Aalborg og binder
Aalborg op mod verden. Ligeledes vil der blive etable-
ret en SMART kobling mellem Lufthavnen, Østhavnen,
3. Limfjordsforbindelse, jernbanen/nærbanen og ikke
mindst en kommende Letbane i Aalborg.
Summen af indsatsen er udvikling og vækst med henblik
på at sikre fortsat velfærd. I Aalborg og i resten af Nord-
danmark er der bred politisk enighed om de store linjer
for at sikre regionens velfærd.
Aalborg er
Norddanmarks
vækstdynamo
Aalborg har sammen med resten af Norddanmark potentialet til
at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence.
Aalborg er den naturlige vækstdynamo for hele regionen.
7. By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 7Tornhøj i Aalborg Øst. Forstaden under
omdannelse. Se pkt. 9 på side 8 og 9.
8.
9. 8 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden
● Spritfabrikken
Spritfabrikken blev i 2007 udnævnt til National Kulturarv. Spritfab-
rikken er siden lukket, og hele anlægget solgt videre med henblik
på omdannelse til boliger, kultur og erhverv.
● Budolfi Plads
De kommunale lejemål på Budolfi Plads er ophørt, og pladsen med
butiks- og parkeringsanlæg fra 1960’erne skal omdannes til nye
attraktive byfunktioner og byrum.
● Nørresundby Havnefront Vest
Området Mellem Broerne er omdannet fra havnevirksomheder
og svineslagteri til et attraktivt bolig- og erhvervskvarter. Der eta-
bleres højvandssikring i sammenhæng med renovering af havne-
promenaden.
● Stigsborg Havnefront (www.stigsborghavnefront.dk)
Byomdannelsesområdet omfatter bl.a. en kajstrækning med
grovvarevirksomheden Hedegaard Agro, den kommunale adminis-
trationsbygning, det tidligere fabriksområde Kemira samt bold-ba-
ner. Aalborg Kommune og Aalborg Havn er i gang med at etablere
et fælles udviklingssel-skab der skal forestå udviklingen af området
til en ny attraktiv bydel over de kommende mange år.
● Eternitten
Den tidligere eternitfabrik er under omdannelse til en bæredygtig
bydel med boliger, arbejdspladser, service og butikker. Projektet
realiseres i et samarbejde mellem private grundejere, udviklere,
boligselskaber og Aalborg Kommune.
● Østerå
Med åbning af Østerå skabes en helt ny rekreativ forbindelse
gennem de tidligere industriområder, samtidig med at der sikres
en god økologisk tilstand i Østerå og byen klimasikres med en
mere effektiv afledning af regnvand. Projektet handler både om
byomdannelse, vandmiljø, klimatilpasning og grønne forbindelser.
● Østre Havn
Østre Havn er under omdannelse til ny bæredygtig videnbydel med
fokus på kulturarv, moderne storskala-arkitektur og byliv. Midler-
tidige, brugerdrevne aktiviteter indgår i omdannelses-processen.
Østre Havn har huset Aalborgs korn- og foderstofvirksomheder
indtil 2007.
● Godsbanen/Håndværkerkvarteret
Med omdannelsen af Godsbanearealet har ønsket været at få
skabt et bæredygtigt og levende blandet byområde, hvor campus
for mellemuddannelser udgør et væsentligt element, samt at
styrke byens blå og grønne forbindelser. Landskab og byrum skal
håndtere fremtidens nedbørsudfordringer udover at fungere som
rekreative arealer og bymæssige forbindelser.
● Tornhøjcenter/Astrupsti
Realdania støtter et kickstartprojekt i Aalborg Øst. Det skal
undersøges hvordan opgradering af byrum kan være en kickstart
for forandring af forstaden, i et samarbejde mellem offentlige
og private parter. Projektet kobles sammen med ny mobilitets-
tænkning, renovering og fortætning af almene boligområder
samt en parkbro.
Projekter
1
2
3
4
5
6
7
8
9
12. By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 9
● Campus Øst
Stigende studentertal og flytninger af uddannelser medfører en
kraftig vækst i bygningsmassen i campus Øst. Aalborg Universitet
og Bygningsstyrelsen arbejder på en helhedsplan og strategi for
den fremtidige byudvikling. Der skal skabes synergi og gode sam-
menhænge mellem campus, det kommende universitetshospital
og bydelen i øvrigt.
● Universitetshospital
Region Nordjylland bygger et nyt universitetshospital med
tilhørende service- og erhvervsfunktioner. Forskning og klinisk
hospitalsdrift kommer til at ligge dør om dør, og hospitalet vil
være fundament for at udvikle samarbejdet med universitetet og
virksomhederne i området.
● Vestre Fjordpark
Aalborgs populære friluftsbad og området heromkring skal fornyes
og omdannes. Området åbnes mod fjorden, og med støtte fra bl.a.
Lokale- og Anlægsfonden og Det Obelske Familiefond bygges
et multifunktionelt bygningskompleks som skal danne ramme
om alle former for vandsport. Projektet realiseres forud for DGIs
landsstævne i 2017.
● Karolinelund
Karolinelund er en af byens ældste parker der har fungeret mange
år som tivoli. Karolinelund er genåbnet som midlertidigt eksperi-
menterende folkepark og benyttes til koncerter, kulturevents,
nyttehaver, sport og mange andre brugerdrevne aktiviteter.
● Norden
Den tidligere cementfabrik Nordens område i Mølholm fungerer
i dag som industripark men planlægges omdannet til boliger og
bydelscenter, samtidig med at området kan fungere som endesta-
tion i forbindelse med den kommende letbane.
● Gigantium
Omkring Gigantium er der store ubebyggede arealer. Der er poten-
tialer til en ny bydel for bolig- og erhvervsudvikling med tilknytning
til både Gigantium og universitetscampus.
● Lufthavnen
Arealer indenfor og udenfor lufthavnen til erhverv med tilknytning
til lufthavnsdrift og for de erhverv som gerne vil placeres tæt på
Aalborg Lufthavn.
● Aalborg Havn A/S
Aalborg Østhavn er i samarbejde med bl.a. universitetet under kraftig
udvikling som den ’intelligente havn’. Her er lokaliseringsmuligheder
for erhverv ikke mindst de som har brug for havnens faciliteter.
● Sygehus Nord
Sygehus Nord flytter i 2020 til det nye Universitetshospital i Aalborg
Øst. Sammen med arealerne der rummede den gamle rutebilsstation
(Gåsepigen) er der basis for byomdannelse til en ny byudvikling, der
strækker sig mod nord til den gamle Spritfabrik og er en fin buffer
mellem Midtbyen og Vestbyen.
10
11
12
13
14
15
16
17
18
14. Det meste af verden har indset, at vi står
over for enorme klima- og miljømæssige
udfordringer. Den udvikling har givet virk-
somheder i Aalborg-området chancen for
at markere sig i de seneste år, og det har
skabt arbejdspladser, ikke blot inden for
ingeniør- og produktionsverdenen, men
også i tertiære og relaterede erhverv.
De intelligente energi-klynger omkring Aalborg arbejder med en
lang række discipliner inden for energisektoren såsom solenergi,
vindenergi, biomasse og fjernvarme, og mange virksomheder har
et tæt samarbejde med Aalborg Universitet.
Der er stor efterspørgsel på denne specialiserede viden i udlandet.
Aalborg er derfor kendt i en international kontekst som et centrum
for viden og know-how om bæredygtige energiløsninger. State-of-
the-art teknologier, der skal reducere energisystemets CO2-emission
og minimere miljøpåvirkningen, udvikles i Aalborg. En stor gruppe af
virksomheder specialiseret inden for forskellige grene af energiom-
rådet har sammen skabt et netværk af forretnings- og forsknings-
interesser i regionen, der udvikler nye, innovative opfindelser og
metoder, som har tiltrukket sig stor international interesse.
Den stigende interesse for grønne produkter og virksomheder fra
Aalborg-området har givet byen et internationalt ry for sin unikke
ekspertise i grønne teknologier og løsninger.
Investorer kan læse
mere om erhvervs-
mulighederne på
aalborg.dk/business
10 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden Kommende letbane
gennem Universitetsområdet.
15. By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 11
Stærke klynger
skaber jobs i Aalborg
Energi og IKT
Mange energiteknologier hænger tæt sammen med informations-
og kommunikationsteknologi, et andet nordjysk kompetence-
område. Selvom mange var hurtige til at erklære den nordjyske
IKT-klynge for død i starten af 00’erne, så er sandheden, at
klyngen lever i bedste velgående. Fokus har bare flyttet sig fra
produktion af dimser til forskning og udvikling. Mange store
mobil- og it-virksomheder har valgt at lægge deres udviklings-
afdelinger i Aalborg på grund af den store koncentration af et
helt essentielt råmateriale: viden.
Siden Aalborg Universitet opfandt den integrerede mobilan-
tenne for mere end 20 år siden, har universitetet huset nogle
af verdens dygtigste forskere inden for informations- og
kommunikationsteknologi. I dag huser Aalborg en af verdens
stærkeste IKT-klynger med et historisk talent for samarbejde
mellem forskere og virksomheder, der fører til store kommer-
cielle succeser.
Viden med tyngde
Klyngen omsætter brains til business gennem innovation. Opskriften
på succesen baserer sig på tre vigtige ingredienser:
› Forskning og uddannelse i verdensklasse
› Politisk opbakning og offentlige investeringer
› Innovative lokale virksomheder
Successen kan ses på lang afstand: 17 % af væksten i området
stammer fra IKT-sektoren. Det er en dansk rekord. Nordjylland er
blevet en vinder-region, idet videnstunge virksomheder og arbejds-
pladser generelt er godt nyt set fra en økonomisk og samfunds-
mæssig vinkel. Ansatte i videnstunge virksomheder er højtlønnede,
og virksomhederne er mere miljøbevidste, har større eksport og
bringer mere tertiær forretning med sig end traditionelle erhverv.
Derfor bliver pengene i lokalområdet.
16. De faktiske indbyggertal i Aalborg Kommune 2005-2014
samt prognosens forventninger frem til 2026.
2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
Prognose 2017 - 2026Folketal pr. 1/1
192.177
194.839
199.179
205.819
212.547
216.517
220.172
224.056
12 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden
Aalborg tiltrækker
flere mennesker
og mere viden
12 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden
Flere mennesker i Aalborg
Aalborg er Danmarks tredje største
kommune med over 205.000 indbyg-
gere i 2014, og byen er stadig i vækst.
Hvert år slutter tusindvis af nye stude-
rende sig til byen, hvilket resulterer i en
demografisk tendens, der gør Aalborg
yngre og yngre. Det er især befolk-
ningsgruppen fra 17 til 24 år, der er
den hurtigst voksende gruppe med en
årlig forøgelse på 5,3 procent; og det er
især pga. byens mange uddannelses-
institutioner, hvoraf Aalborg Universitet
er den mest kendte.
2005
17. By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 13
Antallet af ordinære- og gæstestuderende på Aalborg Universitet
og prognose for udviklingen af STÅ (studenterårsværk) på AAU.
1974
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Antal ungdomsboliger i Aalborg, planlagt, under opførelse eller bygget
10000
8000
6000
4000
2000
0
2007 2010 2016 2019
Flere (ungdoms)boliger bygget
Hele 69 % af alle Danmarks nybyggede
almene ungdomsboliger ligger eller er
på vej i Aalborg. Alene i 2013 var der
5.523 kollegieværelser og studiebol-
iger, og Aalborg planlægger at forøge
antallet til 7.665 i løbet af de næste par
år. Ungdomsboligerne er tegnet af de
bedste arkitekter, beliggende på nogle
af de bedste adresser i byen, og giver
Aalborg et højere væksttal på arbejds-
pladser end i resten af landet.
Flere studerende på AAU
For 20 år siden havde Aalborg Univer-
sitet 8.788 studerende, i dag er tallet
steget til 21.606, hvoraf de 3.771 er
internationale studerende. Væksten
har presset lokalekapaciteten især i
Campus Aalborg Øst, som har påbe-
gyndt et byggeprojekt på ca. 213.000
m2, der forventes færdigt i år 2022,
hvis alle byggeprojekter og flytninger
gennemføres.
2013
18. 14 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden
Busser, cykler og letbane
At fremme cyklismen har været et politisk fokusområde i Aalborg
gennem mange år, og oftest er det hurtigst at komme fra A til B på
cykel, hvis man bevæger sig inden for bygrænsen. Men cykeltrafik-
ken skal suppleres med attraktiv, offentlig transport, og den leveres
foreløbig af busser ejet af Nordjyllands Trafikselskab.
Ved udgangen af 2025 forventer vi imidlertid, at der i kommunen er
25.000 flere indbyggere, godt 5.000 nye boliger og over 3.000 nye
arbejdspladser. Det betyder, at der blandt andet må tænkes i en ny,
bæredygtig infrastruktur. Derfor er det kommunens mål at etablere
en letbane mellem universitetet i øst gennem centrum til Aalborg
Vestby. Letbanen forventes færdig og klar til drift i 2021.
Aalborg Havn
Målt på omsætning indtager Aalborg Havn en dansk 4. plads og
spiller en markant rolle som vækstdriver. Havnens samlede produk-
tionsværdi udgør 13 mia. kr. om året, og beskæftigelseseffekten
er på 9.145 fuldtidsstillinger. Aalborg Havn har vækstet massivt
henover finanskrisen. Den samlede produktionsværdi er steget med
54 % siden 2007, mens beskæftigelseseffekten er steget med 44,5
%. Havnens omsætning er steget med 68,7 %. Aalborg Havn tager
løbende markedsandele fra de øvrige danske havne og sidder bl.a.
på 8 % af containertransporten. Aalborg Havn går målrettet efter en
strategi om at være en intelligent havn. Det involverer bl.a. benyttelse
af computerværktøjer til simulering af scenarier, som kan afdække
nuværende og kommende behov på havnen.
3. limfjordsforbindelse
Den trafikale belastning på Aalborgs to nordgående forbindelser
over Limfjorden, nemlig den eksisterende bro og tunnel, har været
stigende gennem en længere årrække. Men en aftale mellem
Folketingets trafikordførere betyder, at Nordjylland har fået klarhed
om en 3. Limfjordsforbindelse, som skal gå over øen Egholm. Indtil
der findes statslig finansiering til det nye anlægsarbejde, vil trafikfor-
holdene omkring den nuværende Limfjordstunnel blive forbedret,
ligesom der lægges op til bedre adgangsveje til Aalborg Havn. Der er
stor politisk målrettethed omkring projektet, og regionale og kom-
munale parter samarbejder intenst med erhvervslivet om at sikre
finansieringen.
Aalborg Lufthavn
Med 1,5 mio. passagerer om året er Aalborg Lufthavn landets
tredjestørste. Lufthavnen har de senere år nydt en imponerende suc-
ces, bl.a. takket være en offensiv satsning på udenrigsruter. Væksttal-
lene for AAL er uden sammenligning i resten af landet. F.eks. er Aal-
borgs udenrigs ruteflyvninger eksploderet med en stigning på 423 %
fra 2002 til 2012. Lufthavnens totale antal af udenrigsflyvninger er på
10 år steget med 245 %. Til sammenligning er Kastrups steget 39 %.
Også passagertallene stiger støt, mens lufthavnen tager markedsand-
ele. Der er fremgang på alle fronter, men særligt på udenrigstrafikken,
hvor man også satser på, at væksten kommer til at ligge fremadrettet.
Indenrigstrafikken er dog klart det største forretningsområde. Fra Aal-
borg Lufthavn er man i København på 45 min., i Amsterdam på 1 time
og 25 min. og i Istanbul på ca. 5 timer med den direkte rute.
Infrastruktur
på plads til
fortsat udvikling
20. By- og Landskabsforvaltningen
Aalborg Kommune
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby
Tlf. +45 9931 2000
by.landskab@aalborg.dk
www.aalborg.dk
Peder Baltzer Nielsen
Stadsarkitekt
Mobil: +45 2520 2200
E-mail: peder.baltzer@aalborg.dk
Tonny. S. Thorup
Erhvervschef
Mobil: +45 2520 1565
E-mail: tst@aalborg.dk
Du er velkommen til at kontakte stadsarkitekt
Peder Baltzer Nielsen, hvis du har interesse i at
være en del af Aalborgs udvikling.
Er din interesse virksomheds orienteret kan du også
kontakte erhvervschef Tonny S. Thorup.
