1. Roskilde Universitetscenter
SamBas 2. Semester – Hus K 1.1
Ulighed / Inequality
Om fordele og ulemper ved hhv. øget eller reduceret
socioøkonomisk lighed
Maj 2012
Gruppe 19:
Andreas Peter Larsen
Dennis Sylvester Pedersen
Iben Andersen Revsbech
Jakob Herskind
Martin Lauritsen
Vejleder: Jan Kirstein
Side 1 af 80

2. 1.0 Abstract
The following report deals with inequality in society and social relations. The pro-
ject examines how economic theory, sociological functionalist theory and sociolog-
ical conflict theory describes and analyses whether inequality is required for a
healthy society and economy, or is merely restrictive and harmful to these.
The project concludes that an unequal relation between the prestige related to dif-
ferent careers does exist. The same conclusion goes for the study on whether the
Danish educational system reproduces inequality in student performance.
In the matter on how well different, more equal and unequal, countries perform in
surveys on social dysfunctions and competitiveness, we conclude that more equal
societies have less prevalence of such social dysfunctions. This project can also
conclude that a country’s economic competitiveness can be positively influenced
by both a high degree of equality or inequality in a society.
Side 2 af 80

3. 2.0 Resume
Følgende projektrapport er først og fremmest en teoretisk diskussion af hvordan man
skal forstå og forholde sig til spørgsmålet: bør der herske stor eller lille lighed mellem
et samfunds sociale grupper/klasser. Projektrapporten søger at præsentere forskelli-
ge syn og meninger om lighed, på baggrund af både sociologisk og økonomisk teori.
Det diskuteres i projektrapporten, om ligheden er til gavn eller ulempe for samfundet,
på baggrund af diverse statistikker hentet fra bl.a. Richard Wilkinson og Kate Pick-
ett’s bog: ”Lighed” (2011), World Economic Forum: The competitiveness report (fra
2007-2008), OECD, og Ugebrevet A4. Disse statistikker og tal viser hvordan konkrete
samfund klarer sig, afbildet som indekser der fx angiver: antal personer i fængsel,
konkurrenceevne, BNP pr. indbygger eller social mobilitet og uddannelse.
3.0 Indholdsfortegnelse
1.0 Abstract ....................................................................................................................... 2
2.0 Resume ........................................................................................................................ 3
3.0 Indholdsfortegnelse .................................................................................................... 3
4.0 Problemfelt.................................................................................................................. 6
5.0 Afgrænsning ................................................................................................................ 8
6.0 Problemformulering .................................................................................................... 9
7.0 Arbejdsspørgsmål ...................................................................................................... 10
8.0 Teori og metode ........................................................................................................ 10
8.1 overordnet metode ............................................................................................... 10
8.2 Felt ......................................................................................................................... 11
8.2.1 Definition af et samfund. ............................................................................... 12
8.3 Fremgangsmåde .................................................................................................... 12
8.4 Egen vurdering af projektets validitet................................................................... 13
8.5 Sociologiens teoretiske ulighedsforståelser ......................................................... 13
8.5.1 Funktionalistisk sociologisk teori ................................................................... 14
8.5.2 Konfliktteoretisk sociologi .............................................................................. 15
8.5.3 Bourdieu: ”konstruktivistisk strukturalistisk” sociologisk teori ..................... 17
8.5.4 Bourdieus begreber ....................................................................................... 18
8.6 Metoder og forståelser for samfundsmæssige socialgruppeinddelinger ............. 20
Side 3 af 80

4. 8.6.1 Svalastoga: 9 trinsinddelingen ....................................................................... 20
8.6.2 Bourdieu: Ingen objektiv inddeling ............ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
8.7 Empirien bag de samfundsmæssige socialgruppeinddelinger ............................. 21
8.8 Metode og empiri for Wilkinson og Pickett .......................................................... 22
8.8.1 Metoden ......................................................................................................... 23
8.8.2 Empirien ......................................................................................................... 24
8.9 Den økonomiske teori, empiri og metode ............................................................ 25
8.9.1 Økonomisk empiris teoretiske grundlag ........................................................ 25
8.9.2 Økonomisk empiris metodiske grundlag ....................................................... 26
8.9.3 Vurdering af den økonomiske empiris validitet ............................................. 26
8.9.4 Egen metode og fremgangsteknik i den økonomiske analyse. ..................... 26
9.0 Analyse ...................................................................................................................... 27
9.1 Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i samfundet, i forhold til
Svalastoga & Wolfs prestigebaserede 9-trinsskala, og sker der en
erhvervsmarginalisering? ........................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
9.1.1 Stabilitet i det øverste og nederste lag .......................................................... 28
9.1.2 En ny middelklasse ......................................................................................... 29
9.1.4 Differentiering i den lavere middelklasse – Håndværks og omsorgsfag ....... 30
9.1.5 Et endnu nyere perspektiv ............................................................................. 30
9.2 Eksisterer der en uddannelsesmæssig ulighed og hvilke konsekvenser medfører
det? ............................................................................................................................. 32
9.2.1 Hersker der ulighed mellem uddannelserne ................................................. 33
9.2.2 Uligheder i optag, færdiggørelse, karakterer mv. .......................................... 33
9.2.3 Hersker der ulighed på uddannelserne mellem individerne ......................... 34
9.2.4 Uddannelsernes sorteringsmekanismer som overklassens reproduktion .... 35
9.2.5 Delkonklusion ................................................................................................. 37
9.3 Sammenhængen mellem ulighed og sociale dysfunktioner - Wilkinson og Pickett:
Lighed .......................................................................................................................... 38
9.3.1 20 % rigeste og 20 % fattigste ........................................................................ 38
9.3.2 Hvorfor er mere ulige samfund dårligere stillet? .......................................... 40
9.3.3 Tilliden er vigtigst ........................................................................................... 42
9.3.4 Den retfærdige ulighed .................................................................................. 43
9.3.5 Delkonklusion ................................................................................................. 44
9.4 Konkurrenceevne og vækst i modsætning til økonomisk lighed .......................... 45
9.5 Konkurrenceevnemæssige fordele ved lighed/høj omfordeling .......................... 47
Side 4 af 80

5. 9.5.1 Tillid og samarbejde ....................................................................................... 47
9.5.2 Uddannelse og innovation ............................................................................. 49
9.5.3 Lov og orden................................................................................................... 49
9.5.4 Lige velfærds indflydelse på arbejdsmarkedet .............................................. 50
9.5.5 Omfordelingens indflydelse på risikoviljen .................................................... 51
9.5.6 Konkurrenceevnes uafhængighed af ulighed ................................................ 51
9.5.7 Delkonklusion ................................................................................................. 52
10.0 Diskussion................................................................................................................ 53
10.1 Funktionalistisk hierarki eller konfliktfyldt samfund? ........................................ 53
10.2 Indeterministisk sammenhæng mellem ulighed og social dysfunktion ............. 58
10.2.1 Stokastisk forhold mellem ulighed og social dysfunktion ............................ 60
10.2.2 Kausalitet eller dialektik mellem faktorerne................................................ 61
10.2.3 Delkonklusion på kausalitetsdiskussion ....................................................... 62
10.3 Diskussion af forholdet mellem konkurrenceevne og ulighed. .......................... 62
10.3.1 Delkonklusion på konkurrenceevnen .......................................................... 66
11.0 Konklusion ............................................................................................................... 66
12.0 Perspektivering ....................................................................................................... 68
13.0 Litteraturliste .......................................................................................................... 70
14.0 Appendiks ................................................................................................................ 73
14.1 Appendiks A ........................................................................................................ 73
14.2 Appendiks B......................................................................................................... 74
15.0 Bilag ......................................................................................................................... 77
Side 5 af 80

6. 4.0 Problemfelt
“Uligheden må gerne blive større, for den skaber dynamik i samfundet. Vi skal ikke
bruge kræfterne på at bekæmpe rigdom og på at udjævne forskellen mellem de rige-
ste og de fattigste. Lad de rige blive rigere. Jeg ser ikke ulighed som noget problem i
sig selv”, således citeres daværende socialminister fra Venstre, Eva Kjer Hansen, i
en artikel bragt i Jyllands-Posten tilbage fra 2005 (Ritzaus Bureau 20.09.2005).
Den kontroversielle udtalelse skabte debat, idet udtalelsen lagde op til en diskussi-
on af hvordan det danske samfund skal bygges op og fungere. Ifølge OECD’s opgø-
relse over sine medlemslandes grad af lighed, var Danmark i 2000 det mest lige
land målt på GINI-koefficienten (Ågerup 2007:121). Det kan derfor undre nogen,
hvorfor selveste socialministeren pludselig kaldte til opgør med lighedsidealet.
Eva Kjer Hansens holdning afspejler imidlertid, inden for økonomisk teori, den
klassicistiske opfattelse af, at samfundsøkonomien fungerer godt når der eksiste-
rer ulighed. Ifølge økonomen Adam Smith kan samfundet producere mest, når der
indføres en klar arbejdsdeling og specialisering, der gør at alle udnytter deres fulde
kapacitet (Jespersen 2009:206). I denne forbindelse vil uligheden blandt borgerne
fungere som et slags incitament til produktionsforøgelse pga. specialiseringsgevin-
ster (ibid.). Endvidere understøttes dette synspunkt af bl.a. direktøren for CEPOS,
Martin Ågerup, der i tråd med Eva Kjer Hansen kalder til opgør med den presse-
rende lighed, der svækker arbejdsmoralen – både i samfundets sociale top og bund
(Ågerup 2007).
Denne ide om en naturlig arbejdsdeling findes også inden for andre teoriretninger
og – traditioner. Funktionalisme er den sociologiske retning, der i høj grad deler
menneskesyn med bl.a. Adam Smith. Funktionalister mener, at samfundet er et
afgrænset fællesskab hvor borgerne bidrager på forskellig vis, hvilket skaber et
stabilt og harmonisk samfund (Ejrnæs et al 2002:41). Gadefejeren og direktøren
har forskellige arbejdsopgaver, kompetencer og funktioner. Disse arbejdsopgaver
belønnes efter deres funktionelle betydning i samfundet, hvilket samtidig retfær-
diggør, at nogen tjener mere end andre, hvis deres talent er mere efterspurgt. Ni-
Side 6 af 80

7. veaudeling og hierarki er naturligt og får samfundet til at fungere og hænge sam-
men og virker konfliktdæmpende (Gursky 1994:41).
Så hvad er problemet?
I 2009 udgav de to engelske forskere Richard Wilkinson og Kate Pickett bogen
”The spirit Level” (på dansk: Lighed, 2011) med undertitlen ”Hvorfor alle klarer sig
bedre i mere lige samfund”. Wilkinson og Pickett hævder i bogen, via adskillige
uafhængige undersøgelser og statistikker, at samfund med mindre økonomisk
ulighed blandt borgerne klarer sig bedre på en række parametre, fx sundhed, soci-
al stress, teenage graviditeter, kriminalitet mv. (Wilkinson et al 2011). Bogen stil-
ler indirekte spørgsmålstegn ved, om fordelingen af økonomisk vækst bør tilfalde
de rige, idet bogens empiriske grundlag tilsyneladende påviser, at et ulige samfund
med stor afstand mellem de indkomstmæssigt rigeste 20 % og de fattigste 20 %
har en masse sociale dysfunktioner til følge (ibid.).
Som modpol til funktionalisme og klassisk økonomisk teori om ulighed som væ-
rende naturligt og gavnligt, findes den sociologiske teoriretning: konfliktteori. Karl
Marx er i denne forbindelse en af de ”klassiske” konfliktteoretikere, idet Marx me-
ner, at kapitalismen udnytter og fastholder arbejdere i et uretfærdigt udbyttelses-
forhold. Dem der ejer produktionsmidlerne, overfor dem der arbejder i produkti-
onsmidlet (fabrikken) har modsatrettede interesser, der er basen for en grundlæg-
gende samfundskonflikt (Ransome 2010:74).
Ud over Marx og den ældre konfliktteori findes nyere forskning, der peger på, at
det der skaber ulighed i samfundet er usynlige sociologiske samfundsstrukturer.
Dette har en af samfundsvidenskabens store analytikere, Pierre Bourdieu, under-
søgt og skrevet om i flere værker. Mennesker fastholdes, ifølge Bourdieu, i et soci-
alt net af kapitaler. Disse kapitaler omfatter mere end blot økonomisk kapital, idet
Bourdieu bl.a. fremhæver den symbolske kapital, der tilsyneladende fastholder
individer i en form for socialklassedeling – der dog ikke er funktionalistisk. Bety-
der disse usynlige strukturer noget for samfundet generelt, forstået på denne må-
de: hæmmer samfundets strukturer individerne fra at udnytte deres fulde potenti-
ale.?
Side 7 af 80

8. Og hvordan forholder det sig egentlig med den danske økonomi? Er samfundet
virkelig tynget af al denne lighedsretorik og -ideologi? Inden for det makroøkono-
miske felt findes der en række teorier, der kan bruges til at måle hvor stærk et
lands økonomi er. I denne forbindelse kan man fx fremhæve konkurrenceevnen, der
er et godt eksempel på et økonomisk begreb, der er et udtryk for en bred vifte af
forskellige variable. Konkurrenceevnen påvirkes af flere faktorer, herunder bl.a. et
lands skattetryk, afgifter, grad af korruption i landet, risiko for konflikter (fx bor-
gerkrig), samarbejdsklima på arbejdspladsen, eller mere abstrakte ting som fx til-
lid (Porter et al 2007). Kan de lige samfund i denne forbindelse klare sig og score
tilfredsstillende på indekset over landes konkurrenceevner? Eller er indkomst-
mæssig ulighed nødvendig for et sundt økonomisk kredsløb?
5.0 Afgrænsning
Eftersom ulighed er et globalt fænomen og indeholder mange facetter, holder vi
vores projekt overvejende på makroplan og ser ikke på global ulighed mellem fat-
tige og rige lande, men holder analysen inden for et snævert afgrænset felt af ilan-
de og i særdeleshed, Danmark. Det betyder også at vi afgrænser os fra fx mikroso-
ciologisk teori, så som symbolsk interaktionisme, men udelukkende holder fokus
på samfundsniveau. Inden for det økonomiske felt betyder det endvidere at vi fra-
vælger mikroøkonomisk teori, da vi i højere grad vil undersøge de makroøkonomi-
ske tendenser, jf. Konkurrenceevne og til dels økonomisk omfordeling.
Da man kan anskue og definere ulighed på mange måder, afgrænser vi os til kun at
fokusere på social og økonomisk ulighed. Det betyder, at vi ikke vil beskæftige os
med bl.a. racemæssig og kønslig ulighed, selvom disse faktorer muligvis kunne
tænkes at påvirke henholdsvis de sociale forhold i Danmark og andre lande. Dette
ændrer dog ikke på, at projektet stadigvæk vil undersøge de generelle samfunds-
mæssige fordele/ulemper ved social og økonomisk lighed.
Da begrebet social arv oprindeligt blev brugt som modbegreb til den biologiske arv
er vi bevidste om, at man også kunne undersøge de biologiske faktorer, så som ge-
netik m.m., der kunne tænkes at påvirke bl.a. den sociale mobilitet. Diskussionen
Side 8 af 80

9. om arv vs. miljø vil dog ikke indgå som en del af projektet, idet vores ressourcer på
det biologiske område er stærkt begrænsede. I øvrigt skriver vi udelukkende ud fra
et samfundsvidenskabeligt perspektiv og teorifelt.
En af de teoretikere der findes inden for den konfliktteoretiske tradition er neo-
marxisten Erik Olin Wright, som udvider Marx’ økonomiske udbytning med en or-
ganisatorisk og bureaukratisk udbytning. Vi har dog, desværre, valgt at fravælge
denne teori grundet pladsmangel.
Analysen og diskussion vil hovedsagelig have en makroøkonomisk/sociologisk
vinkel. Dermed udelades kombinationsfaget Plan, Rum og Ressourcer også, idet vi
som tidligere nævnt ikke vil undersøge de globale ulighedsforhold eller miljømæs-
sige problemstillinger der måtte være, men i stedet kun undersøger ulighed ud fra
et økonomisk/sociologisk perspektiv.
Det havde været gavnligt at have foretaget en klar begrebsafklaring af vores for-
ståelse af velfærdsmodeller, omfordelingsmekanismer og forskellige socialpoliti-
ker. Når vi afgrænser os fra dette, er det dels grundet dets politologiske karakter
og pladsmangel i rapporten.
I vores beskæftigelse med økonomisk konkurrenceevne, ønsker vi endvidere ikke
at udøve et omfattende fokus på valutakursudvikling, selvom vi er bevidste om
dettes indflydelse, og at det kan betragtes som en fejlkilde at de sammenlignede
lande ikke fører den samme valuta-politik.
6.0 Problemformulering
Hvilke centrale sociale og økonomiske samfundsmæssige fordele og ulemper fore-
findes ved øget eller reduceret social og økonomisk lighed operationaliseret med
udgangspunkt i erhvervsmarginalisering, uddannelsesulighed i Danmark og en
komparativ analyse af relativt mere lige og ulige nationer.
Side 9 af 80

10. 7.0 Arbejdsspørgsmål
1) Hvordan forstår henholdsvis funktionalister og konfliktteoretikere begre-
bet, betydningen og eksistensen af ulighed?
2) Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i samfundet, sker
der en erhvervsmæssig marginalisering og hvilke konsekvenser kan det ha-
ve?
3) Eksisterer der strukturelt funderede uligheder i og omkring uddannelserne,
bl.a. i forhold til Bourdieus teori om uddannelsessystemets selektive karak-
ter?
4) Kan ulighed i et samfund have centrale sociale konsekvenser i form af dys-
funktioner eller manglende trivsel, er det såfremt tilfældet?
5) Har samfundsmæssig socioøkonomisk ulighed centrale konsekvenser for en
nations økonomi, vækst og konkurrenceevnen og i så fald hvilke?
8.0 Teori og metode
Da emnet ’lighed’ er et enormt kontroversielt, universelt og værdipræget felt, er
undersøgelserne, analyserne, diskussionerne og teorierne om lighed også enorme i
deres omfang. Dette indebærer, at den empiri som i forvejen er tilgængelig for
gruppen, er langt bredere i analysefelt og område og langt mere omfattende hvad
angår dataindsamlinger, end hvad gruppen er i stand til selv at frembringe. Derfor
indsamler vi ikke vores egen empiri, men bygger udelukkende projektet på allere-
de eksisterende kvantitative data, såsom spørgeskemaundersøgelser, statistik og
eksperimenter. Gruppens indsamling og benyttelse af empiri er for overskuelighe-
dens skyld opdelt efter fagene.
8.1 Overordnet metode
Af problemformuleringen: ” Hvilke centrale sociale og økonomiske samfundsmæssi-
ge fordele og ulemper forefindes ved øget eller reduceret social og økonomisk lighed
operationaliseret med udgangspunkt i erhvervsmarginalisering, uddannelsesulighed
i Danmark og en komparativ analyse af relativt mere lige og ulige nationer?”, frem-
går det at projektet bygger på en hypotetisk-deduktiv metode, da det forudsættes,
Side 10 af 80

11. at der findes en sammenhæng mellem hhv. sociale og økonomiske samfundsmæs-
sige fordele og ulemper - og social og økonomisk ulighed. Heri findes ligeså projek-
tets ”problem”; at undersøge, den på forhånd antaget sammenhængshypotese og
afdække dennes karakter. Altså, om der er tale om en kausal relation mellem oven-
stående, eller hvorvidt forholdet er deterministisk eller stokastisk. Projektet er
dermed undersøgende ud fra et hypotetisk-deduktivt perspektiv, og bevæger sig
videnskabsteoretisk diskursivt indenfor kritisk realisme. Ved valget af kritisk rea-
lisme, forudsætter vi at der findes en objektiv sandhed, men at den kun kan beskri-
ves subjektivt og vi kan derfor aldrig være sikre på at perceptionen er korrekt. Så-
dan kommer mange konklusioner også kun til at være af karakteren ”sandsynlige”.
Projektet har dog også sine induktive præg, da der eksempelvis i analysen af kon-
kurrenceevne og lighed ikke på forhånd er særlige generaliseringer der skal be-
kræftes eller ej. Vi påviser her sammenhænge mellem grader af ulighed og konkur-
renceevne og teoretiserer og generalisere derpå. Alligevel har vi på forhånd anta-
get, at der er en sammenhæng mellem grader af ulighed og konkurrenceevne, hvil-
ket giver projektet en abduktiv karakter. Dog vil vi hævde at projektet overordnet
må betegnes som hypotetisk-deduktivt.
8.2 Felt
Projektet bevæger sig, som det fremgår af problemformuleringen, indenfor det
sociologiske og økonomiske felt. Nærmere bestemt makro-sociologien og makro-
økonomien, da projektet tilsigter at undersøge strukturelle tendenser i forskellige
samfund og anskue problematikken fra et strukturelt samfundsniveau, hvilket lig-
ger i overensstemmelse med kritisk realisme. Dog ønsker vi at inddrage empiri der
har karakter af det massepsykologiske felt, som kommer til udtryk i inddragelsen
af psykosocialt stress. Der indgår også få enkeltelementer af politologi i projektet,
dog kun som et redskab til anskueliggørelse og virkeliggørelse af socioøkonomisk
ligheds teoretiske fordele og ulemper, ved en funktionalistisk kontra konfliktteore-
tisk diskussion. Projektet kommer endvidere i overfladisk berøring med omforde-
lingsmekanismer og socialpolitik, hvis opbygning eller administrative karakter kan
betragtes som politologiske. Dog vil disse modeller kun blive brugt som rammer,
hvori det økonomiske og sociologiske aspekt findes.
Side 11 af 80

12. Vi ved der er ambivalenser i projektet, hvor der både indgår mikro- og makro pla-
ner, hvilket vi selvfølgeligt finder kritisabelt, men dog nødvendigt for at opnå en
bred forståelse. Dette finder vi yderligere nyttigt da vi metodologisk hverken vil
lægge os fast på den holistiske- eller individualistiske opfattelse, men vil hævde at
der findes et dialektisk forhold mellem aktør og struktur, hvilket stemmer overens
med den kritiske realisme.
8.2.1 Definition af et samfund.
Ordet samfund er gennem tidens løb anvendt løst og fast, inden for samfundsvi-
denskaben. Derfor er det nødvendigt for os, at definerer hvad et samfund er. Til
dette vil vi anvende Kaare Svalastoga og Preben Wolfs definition af et samfund, da
det er vores overbevisning at denne definering er ”mindst ringe”. De mener, at hvis
et samfund skal kunne fungere, er det nødt til at kunne reproducere sig selv. Dvs. at
der skal være mænd og kvinder som er i en forplantningsdygtig alder. Desuden må
det kunne producere nok med vare og tjenesteydelser for, at samfundets medlem-
mer kan få dækket dets livsfornødenheder. Ifølge Svalastoga & Wolf er et samfund
knyttet til geografisk område dvs. at det bliver knyttet op på nationalstaten
(Svalastoga 1962:11). De påpeger at et samfund skal virke i et miljøs fysiske og
sociale omgivelser, og at der skal være overensstemmelse mellem samfundets
medlemmer. Hvis ikke dette opfyldes, vil det gå til grunde. Dertil skal der være en
funktionel arbejdsdeling for at få dækket alle positionerne i samfundet (Ibid.).
Hvordan denne funktionelle arbejdsdeling virker, kommer vi tilbage til i teoriaf-
snittet.
8.3 Fremgangsmåde
Vi har ikke overordnet benyttet os af noget på forhånd afprøvet metodeskema,
men har arbejdet efter egen intersubjektivitet. Projektet er overordnet en slags
”cost/benifit-analyse”, hvor vi systematisk har søgt at belyse fordele og ulemper
ved øget kontra reduceret ulighed gennem udvalgte punkter i de to dimensioner.
Hermed er den komparative analysemetode central for projektet da der sammen-
lignes data fra forskellige lande, der skal klarlægge disse landes grad af lighed. Og-
Side 12 af 80

13. så andre undersøgelser fra forskellige perioder vil blive sammenlignet, for at af-
dække den socioøkonomiske uligheds betydning.
8.4 Egen vurdering af projektets validitet
Vi er i projektgruppen overvejende af den personlige opfattelse, at høj ulighed i
bred forstand er skadeligt for et samfund samt for individet, og mener at social
funktionalitet er vigtigere end økonomisk, da vi mener at økonomien er til for
mennesket og mennesket ikke er til for økonomien. Dermed er vi på forhånd mere
positivt indstillet i forhold til den konfliktteoretiske tradition, selvom vi efterstræ-
ber objektivitet. På den anden side kan man hævde at vi i rapporten er præget af
den funktionalistiske tradition da vi fokuserer på socioøkonomiske uligheder og
hierarki når uligheden operationaliseres.
Vi har naturligvis udvalgt empiri, teori og metode subjektivt og selektivt, men vil
alligevel hævde, at vi gennem opgaven lader modstridende argumenter komme til
orde, og forsøger hermed at opnå en ligevægt mellem projektets generelle konklu-
sioner og relevante modargumenter. Yderligere forholder vi os kritisk til visse dele
af empirien løbende og i diskussionen. Kildekritisk bevidsthed har været anledning
til refleksion i gruppen, da vi netop bevæger os i et felt hvor deskriptivt materiale
ofte har normative undersøgelsesmotiver. Eksempelvis er både CEPOS og Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, samt A4 deskriptive i deres undersøgelser, men også
normative og tendentiøse.
Accepteres præmissen for den selektive og subjektivt udvalgte empiri, teori og me-
tode er projektrapporten valid.
8.5 Sociologiens teoretiske ulighedsforståelser
Begrundelsen for valget af funktionalisme og konfliktteori som vores anvendte
sociologiske teorier, er, at de er grundlæggende uenige om at ulighed er et centralt
problem. Denne uenighed vil give anledning til en teoretisk debat omkring vores
problemstilling. Vi vil nu mere indgående beskrive disse to teoretiske udgangs-
punkter og søge svar på hvordan et (u)lighedsbegreb skal forstås og behandles.
Side 13 af 80

14. 8.5.1 Funktionalistisk sociologisk teori
En af sociologiens hovedretninger er funktionalismen. Som det ligger i ordet funk-
tionalisme er man optaget af, at noget fungerer, dvs. at det virker i overensstem-
melse med sit formål. Funktionalisme er præget af en nytte- og formålsorienteret
tænkning. Funktionalistisk analyse har til formål at undersøge delelementets funk-
tion i forhold til helheden (Mortensen 2011:51). Inden for funktionalismen opfat-
tes sociale problemer som tegn på dysfunktioner eller desorganisation dvs. en til-
stand der truer systemets overlevelse eller ligevægtstilstand (Ejrnæs et al.
2002:20).
Funktionalistisk sociologi udsprang af 1700-tallets industrialisering (Andersen
2011:15). Industrialiseringen gjorde, at der kom en større specialisering og ar-
bejdsdeling i samfundets struktur. Den økonomiske vækst i samme periode gjorde
at synet på denne arbejdsdeling blev mere positivt, da man kunne se at dette gav
økonomisk fremgang.
En grundantagelse indenfor funktionalismen er, at det er en funktionel nødvendig-
hed, at der eksister samfundsmæssig ulighed, idet det er en konsekvens af, at de
bedst egnede sidder på de vigtigste poster (Ejrnæs et al. 2002:61). De amerikanske
sociologer, Kingsley Davis & Wilbert E. Moore, er et eksempel på funktionalister
der har denne grundholdning. Ifølge Davis & Moore må ethvert samfund, uanset
om det er simpelt eller komplekst, acceptere at der er forskel på samfundets funk-
tioner, både i forhold til prestige og anseelse. Dette medfører naturligt en vis grad
af institutionaliseret ulighed (Grusky 1994:40). Uligheden opstår som følge af at to
faktorer: den første er, at det ikke er alle funktioner i samfundet har samme betyd-
ning. Hvis en position er nem at udfylde behøves den ikke at belønnes særlig højt,
og omvendt, hvis stillingen derimod er svær at besidde, er en høj belønning nød-
vendig for at sikre at den bliver udfyldt.
Den anden faktor er knapheden af personale og særlige talenter. Noget arbejds-
kraft og disses talenter er simpelthen mere efterspurgt end andres er, og desuden
kan oplæringen i nogle talenter have større omkostninger forbundet med sig. Der-
for skal samfundet sørge for at dem med de bedste og mest sjælene talenter beløn-
Side 14 af 80

15. nes, i form af en høj grad af prestige, løn og fritid -eller omvendt. Idet Davis og
Moore mener, at samfundet skal prioritere dem med de bedste talenter, får disse
personer de bedste stillinger. Hermed bliver økonomiske belønninger ulige fordelt,
hvilket er samfundets værktøj til at kontrollere adgangen til de funktionelt vigtig-
ste stillinger og de dermed forbundene pligter (ibid.). Dermed bliver forskellen i
funktionel vigtighed begrundet med knaphed af talenter og personale, hvilket er
dét der ifølge Davis & Moore skaber ulighed.
Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for funktionalismen er i høj grad inspire-
ret af naturvidenskaben, idet der overføres flere af de lovmæssigheder, der findes i
naturens verden, på den sociale verden (Andersen 2011:20). Funktionalister an-
skuer ofte samfundet igennem analogislutninger fra naturen – fx ligesom hjertets
funktion er at pumpe blodet rundt i kroppen, hvilket opretholder livet. På samme
måde er det ifølge funktionalistisk tradition familiens rolle at socialisere børn så-
ledes at familien opretholdes (Guneriussen 2007:79). Ideen om at man kan overfø-
re lovmæssigheder fra dyresociologiske eller biologiske organismer til samfundet,
spiller ind i forhold til funktionalisternes syn på ulighed.
I funktionalismens tanker overføres rationaler fra biologi og dyresociologi til sam-
fundet, idet Svalastoga & Wolf konkluderer at social ulighed er den pris man må
betale for social effektivitet. Dog mener Svalastoga & Wolf, at det er endnu mere
centralt at en vis grad af ulighed virker konfliktreducerende, når solidariteten i en
gruppe ikke er så stor, som den kunne være. På baggrund af det undrer Svalastoga
& Wolf sig over, hvordan der i store samfund og grupper kan findes ret ekstreme
grader af social ulighed i en atmosfære af relativ social harmoni. Hertil antager de,
at dette skyldes den enorme forskel på hvor meget gruppens medlemmer har med
hinanden at gøre (Svalastoga et al. 1961:21).
8.5.2 Konfliktteoretisk sociologi
Funktionalisterne ser, som nævnt i forrige afsnit, uligheden som gavnligt i forhold
til at sikre, at de mest egnede og talentfulde individer besætter de vigtigste poster i
samfundet, via høje belønninger (Jacobsen et al 2008:174). Konfliktteoretikerne
vægter en relativering af funktionalismens forståelse af en funktions funktionelle
Side 15 af 80

16. betydning. Eksempelvis er det af stor funktionel betydning for en storbys sociale
system, at nogen påtager sig renovationsopgaven (Jacobsen et. Al. 2008; 174).
Hvor funktionalisterne ser ulighed som garant for funktionalitet, stabilitet og or-
den, ser konfliktteoretikerne ulighed som et udtryk for ubalance, disharmoni og
som base for konflikt. Grundlæggende fordrer uligheden en konfliktbaseret forde-
ling og kontrol over nogle nøgleressourcer. Udelukkelse fra disse ressourcer med-
fører marginalisering i forhold til alle andre goder i et samfund (Jacobsen et. Al.
2008; 173).
Ifølge Karl Marx og Friedrich Engels er samfundet klassemæssigt opdelt mellem
dem der ejer produktionsmidlerne og dem der ikke gør - samt evnen til at rekvire-
re og kontrollere andres arbejdskraft. På baggrund af disse to kriterier opstår der
to klasser: kapitalisterne og proletariatet, der gør at samfundet kan anskues kon-
fliktorienteret. Arbejderne der ikke ejer produktionsmidlerne er tvunget til at sæl-
ge deres arbejdskraft til kapitalisten og arbejde i produktionsmidlerne. På eksem-
pelvis ”fabrikken” genererer arbejdskraften da en værdi, der er højere end arbej-
derens modydelse i lønudbetaling, også når udgifter til råvarer og reinvesteringer
til vedligeholdelse eller udvidelse er trukket fra. Herved får arbejderen ikke del i
merværdien eller den profit produktionen genererer, men i stedet tilfalder mer-
værdien, dem der har ejerskab over produktionsmidlerne (Ransome 2010: 84).
Der findes hermed en objektiv interessemodsætning mellem arbejdsgiver og ar-
bejdstager, når det kommer til fordelingen af det overskud produktionen forud-
sætter. Arbejdstager har en interesse i at overtage kontrollen over produktions-
midlerne, som en fælles klasseinteresse, imens den privilegerede kapitalist eller
borgerskabet har en klasseinteresse i at bibeholde deres privilegier (Ransome
2010: 84).
Ifølge Marx og Engels kan al menneskets historie og udvikling beskrives som ”the
history of all hitherto exististing society is the history of class struggles” (Ransome
2010:40). Man kan ud fra citatet udlede, at Marx mener at normaltilstanden i sam-
fundet er præget af klassekamp og konflikt, og ikke som funktionalisterne, orden
pga. homeostasen. Om end der i marxistisk konfliktteoretisk tankegang er en ide
Side 16 af 80

17. om, at der altid har været en kamp imellem dem der ejer og de ejendomsløse, er
den dog særligt tilspidset i det moderne samfund, der er præget af kapitalisme. Her
bliver uligheden i økonomisk velstand imellem borgerskabet og proletariatet så
stor, at det bliver til en kløft, der ikke er til at bygge bro over. (Ransome 2010: 84).
8.5.3 Bourdieu: ”konstruktivistisk strukturalistisk” sociologisk teori
For overskuelighedens skyld må det nævnes, at Bourdieu i denne projektrapport
hverken bruges som værende enten konfliktteoretisk eller funktionalistisk, idet
han selv prøver at løsrive sig fra dette udgangspunkt og kalder sig selv ”konstruk-
tiv strukturalist”. Dog mener nogen at det ikke lykkedes for ham, og at han derved
er delt mellem et strukturalistisk og et aktørmæssigt fundament (Järvinen
2007:363).
Som en tilbygning eller udvidelse af Marx’ mere klassedelte end niveauinddelte
samfundsteori, og funktionalisternes strukturforståelser og dennes hierarkisk
nødvendige syn på samfundsinddelingen(ibid.), har gruppen valgt at se på Pierre
Bourdieus forståelser og definitioner. Det er for gruppen interessant at benytte
Bourdieu, da Bourdieus begreber og teorier både har delelementer fra den kon-
fliktteoretiske side af sociologien og den funktionalistiske. Bourdieu er yderligere
interessant for projektets udredning af en ulighedsdefinition og dertilhørende må-
leinstrumenter, fordi hans observationer, målinger og analyser ikke beror på en
be- eller afkræftelse af én social teori eller hypotese. I stedet udspringer af et be-
grebsapparat eller -net, som han tester i sine enorme empiriske undersøgelser
(Järvinen 2007:345).
På den måde får Bourdieu udviklet en forståelse for samfundets sociale processor
og relationer, hvori han mener uligheden mellem menneskerne opstår, og som er
en sammenkobling af kultur, samfund, individ og ressourcer. Interaktioner og in-
og ekskluderinger i socialgrupper er et samlet udtryk for dominans, skabt af sub-
jekternes strukturelle positioner (social kapital), penge (økonomisk kapital), viden
(kulturel kapital), erfaringer og dispositioner (habitus), samt vigtigst, de symbol-
ske værdier der udsendes herved (symbolsk kapital).
Side 17 af 80

18. Bourdieus undersøgelser peger altså i høj grad på, at det ikke kun, som Marx anta-
ger, er økonomisk, materiel kapital eller ejerskabsforhold, der opretholder de do-
minerende klassers/gruppers eksistenser. Tværtimod er det i højere grad alt hvad
der omfatter anerkendelse, genkendelse eller præstige, der giver symbolsk og so-
cial status. Bourdieus begrebsapparat er beskrevet i det følgende:
8.5.4 Bourdieus begreber
Ad 1) Kapitalbegreberne: Økonomisk-, Kulturel- og social kapital og ”rum” af sociale
positioner
Bourdieu anskuer individerne som værende selvhandlende, men stadig inkorpore-
ret i positioner i sociale samfundsstrukturerer. Disse ”rum af sociale positioner” er
ifølge Bourdieu udgjort af en sammenfattet opdeling af de kapitalmængder indivi-
derne besidder, henholdsvis opdelt i økonomisk og kulturel kapital. Dermed opstår
der så at sige ”rum” af sociale positioner, hvori subjekterne placeres efter ligheder
og forskelle dem imellem. (Järvinen 2007:35)
Den økonomiske kapital beror, som i Marx’ teori, på en ulige fordeling eller om-
fordeling af formue og materielle fornødenheder. Ovenpå pålægger dette Bourdieu
den kulturelle kapital, der udspringer af forskellen på de faktorer der er udgjort af
intellektuelle færdigheder, erhvervet på forskellig vis (eks. opdragelse, dannelse og
uddannelse). Samlet set udgør de altså et givent socialt positioneringsmønster.
(Järvinen 2007:352).
Med denne sociale placering tilegner individerne sig yderligere en række ressour-
cemæssige fordelagtigheder (eller mangel på samme), der er funderet forskelligt,
eller ulige, alt efter positioner, ex arv, magt og netværksforbindelser. Dette beteg-
ner Bourdieu som den sociale kapital, hvilket medfører, at man kan være mere el-
ler fordelagtigt socialt placeret end andre. Overordnet set danner disse tre forhold
altså tilsammen det Bourdieu kalder den symbolske kapital.
Ad 2) Symbolske kapital: Den distinktion der skaber den sociale differentiering
Den symbolske værdi skal forstås som det vi signalerer eller udstråler, i og med at
man har et over- eller underskud af en eller flere af de tre ovennævnte forhold. Da
Side 18 af 80

19. man som individ, ifølge Bourdieu, finder sammen med ligesindede, betyder det, at
en gruppe har mere magt eller dominans over en anden, hvis gruppemedlemmerne
har mere kapital end andre. Fællesskabet af ensartede kapitalformer danner i
Bourdieus terminologi netværk eller konfigurationer. (Järvinen 2007:359). Her
placerer Bourdieu sig på feltet mellem et fuldkomment aktørsynspunkt eller struk-
tursynspunkt, idet at han udelukkende anser disse strukturelle symbolværdier for
værende bestående af individernes accept (Järvinen 2007:347).
Det er dermed sagt, at kun hvis de grupperende individer i enighed tillægger en
given handling anseelse eller symbolsk værdi, at denne handling opnår symbolsk
værdi eller status. Der er altså tale om et udtryk for smag eller stil, som anses som
henholdsvis gode eller dårlige. (Kaspersen 2011:72) Dermed får teorien et meget
subjektivistisk synspunkt, i og med at god og dårlig smag differentierer mellem
interessegrupperne. Bourdieu ser i denne forbindelse, at de strukturelle begræns-
ninger for individets udstrækning nedbrydes (Ibid.), da der naturligt ikke er be-
grænsninger for tanker, normer eller smag. Samtid med finder han, at der, trods
det at individet er ubegrænset, opretholdes en samfundsstruktur, da agenter ikke
efterstræber det, som ikke efterstræber dem. Der er altså balance i forholdet mel-
lem hvilke muligheder agenterne har til rådighed eller disposition, og de mål der af
agenten betragtes som efterstræbelsesværdige, ønskværdige og realistiske (Järvi-
nen 2007:353).
Ad 3) Reproduktion gennem uddannelsessystemet og symbolsk vold
Bourdieu ser uddannelserne som værende udstyret som en samfundsmæssig sor-
teringsfunktion. Med sorteringsfunktion mener Bourdieu at uddannelserne over-
fører kulturel kapital til studerende, men kun dem der er retmæssige modtagere
heraf. Dermed opretholdes den sociale ulighed gennem generationerne (Järvinen
2007:355). Altså fastholder skoleinstitutionerne forskellen mellem samfundsklas-
serne, gennem fx sprogbrug mv., således at de studerende hhv. integreres eller
ekskluderes såfremt de har enten meget eller lidt kulturel kapital med i bagagen
fra hjemmets opdragelse.
Side 19 af 80

20. Bourdieu peger ikke på at opretholdelsen af de dominerende klassers magt skyldes
økonomiske incitamenter eller ekskluderinger. Bourdieus undersøgelser påviser
derimod, i forlængelse af teorien om at ensartet habitus mødes, at de studerendes
resultater snarer er et udtryk for overensstemmelse af habitus mellem lærerne og
de studerende (Järvinen 2007:356). Denne eksisterer, kun i kraft af en gensidig
accept, både fra såvel læreren (der meget muligt har nok kulturel kapital til at
kunne forvente en bedre social kapital og samlet social position) og for de stude-
rende der må bukke under for uddannelsessystemets sorteringsmekanisme. Det er
via denne accept, at man ”usynliggør” disse mekanismer så de består (ibid.:357).
Det er uddannelsessystemets skjulte sorteringsmekanismer Bourdieu betegner
som den symbolske vold, der reelt fungerer som en slags symbolsk magt de domi-
nerende samfundsgrupper bruger til at opretholde orden i det sociale hierarki.
(Ibid.)
8.6 Metoder og forståelser for samfundsmæssige socialgruppeindde-
linger
I dette afsnit vil vi kortlægge de metoder, hvormed man kan operationalisere be-
grebet ulighed og deraf danne konkrete opmålinger eller samfundsinddelinger,
samt anspore hvilke forhold der er afgørende for, hvor i den sociale rangorden
man placeres.
8.6.1 Svalastoga: 9 trinsinddelingen
Følgende afsnit behandler Kaare Svalastoga og Preben Wolfs inddeling af er-
hvervsprestige i Danmark fra 1950’erne. Deres inddeling er interessant for grup-
pens analyser og udregninger, blandt andet fordi den er forholdsvis gammel og
derfor er brugt og behandlet meget gennem tiden. Svalastoga og Wolf udarbejdede
en hierarkisk og social inddeling (kaldet stratifikation) af den danske befolkning,
der var baseret på en rangorden og intervaldeling af forskellige erhvervsstillinger.
Her skal man huske på, at Svalastoga var funktionalist og derfor er inddelingen
baseret på en funktionalistisk tankegang.
9-trinsskalen er beskrevet i Appendiks A.
Side 20 af 80

21. Med udgangspunkt i Bourdieus kapitalbegreber, udarbejdede Erik Jørgen Hansen i
1968 -1992 en undersøgelse af en generations livsforløb, med det formål at ind-
kredse den basale årsag til uddannelsesmæssig ulighed (Hansen 2011.103). Det
der gør denne opdeling interessant for gruppen er, at den præsenterer, som noget
nyt, en ny kategori: ”professionsklassen”, til den kulturelle, kunstneriske og/eller
alternative samfundsgruppe, der besidder meget ”kunstskabskapital” (ibid.).
8.7 Empirien bag de samfundsmæssige socialgruppeinddelinger
Ad 1) Empirien bag Svalastogas teori om ulighed og præstige
Svalastoga og Wolfs mål med undersøgelsen var at få mere pålidelig og gyldig
kendskab om social prestige, social klasse og social mobilitet i Danmark (Svalasto-
ga et al. 1961:32). Måden dette blev gjort på var at lave en rangorden med fem trin
over erhvervsprestige, derefter blev et udvalg af befolkningen (4000 personer), sat
til at indplacere 75 udvalgte erhverv på den rangskala fra 1 til 5, som Svalastoga og
Wolf havde udarbejdet. Personerne som foretog placeringen blev oplyst om er-
hvervs- eller stillingsbetegnelsen, antal underordnede og uddannelse. Her skal
man huske på, at en stillingsbetegnelse i grove træk ikke fortæller noget om stillin-
gens omfang eller nødvendighed.
De udvalgte personer fik udleveret nogle løse kort som skulle sorteres i 5 grupper
på den udarbejdede rangskala, hvor 1 er højeste prestige og 5 er den laveste pre-
stige. De 75 erhverv var f.eks. Arbejdsmand, ambassadør, bibliotekar og direktør
(Ibid:35-36). På baggrund af svarene opbyggede man en hierarkisk rangorden.
Ad 2) Inddeling og størrelsesbestemmelse af lag:
Svalastoga og Wolf mente at den klassiske 3-deling af samfundet i overklasse, mid-
delklasse og arbejderklasse, var for bred og gav et vagt billede af delingen i sam-
fundet. Desuden var de 5 klasser brugt om erhvervsprestigen heller ikke dybdegå-
ende nok. Man blev nødt til at lave flere inddelinger, da der naturligt er en forskel
på folk som har en faguddannelse, og på folk som er erhvervsløse, prostituerede,
kriminelle, løsgængere m.v. (Svalastoga 1961:59).
Side 21 af 80

22. De kom derfor frem til en inddeling på 9 strata, hvor hver klassedeling har hver 3
under inddelinger for at skabe en mere præcis inddeling.
Ad 3) Den korrekte placering i skalaen:
Der lægges først og fremmest vægt på vedkommendes egne oplysninger om han er
grundejer og i så fald hvor meget. Desuden bliver far, farfar, svigerfar og ægtefælle
også inddraget i bestemmelsen om placering. Faderens erhverv, antal underord-
nede og uddannelsesniveau bliver oplyst, hvor de resterende tre kun oplyser deres
erhverv. Men det der vægter højest er svarpersonen selv. Placeringen på 9- trins
skalaen afgøres ud fra svarpersonens erhverv, hvorfra der gives point ud fra 5-
gruppeskalaen af erhvervsprestige. Man får fra denne skala nogle point som kon-
verteres til 9-trinsskalaen.
Hvis man skulle komme med noget kritik af undersøgelsen, ville det være, at den
ikke er så repræsentativ da det kun var en svarprocent på ca. 83-84%. Men
Svalastoga og Wolf mener ikke, at den lille procentdel der ikke svarede har nogen
nævneværdig betydning for undersøgelsen, da det kun var en lille afvigelse af det
samlede resultat (Svalastoga et al. 1961:34). En anden kritik man kunne komme
med er, at Svalastoga og Wolf ikke tager hensyn til, om hvorvidt en stilling er vigtig
for samfundet, om end nødvendigt.
8.8 Metode og empiri for Wilkinson og Pickett
De engelske forskere Richard Wilkinson og Kate Pickett har ifølge eget udsagn ar-
bejdet med ulighedsspørgsmålet i omkring 50 år (hvis man slår begge forskeres
forskningsperioder sammen), om end det i starten har været indirekte. Det var i
begyndelsen folkesundhedstilstanden de ville kortlægge, men det bragte dem på
sporet af en sammenhæng ingen andre forskere endnu havde undersøgt om eksi-
sterede (Wilkinson et al 2011:7). Nemlig sammenhængen mellem indkomstmæssig
ulighed og et samfunds sociale dysfunktioner.
Man kan undre sig over, hvorfor mennesker i de rigeste og mest veludviklede sam-
fund i verden, stopper med at blive ældre, på trods af at al forskning viser, at jo
større et lands BNP er, jo bedre levevilkår og jo længere levealder kan borgerne
Side 22 af 80

23. forvente at få. Er denne stagnering af forventet levealder et spørgsmål om ren bio-
logi – således at vi bare ikke kan blive ældre? Nej mener Wilkinson og Pickett, det
er snarer et spørgsmål om at ressourcerne i de rigeste lande bliver fordelt forkert
(Wilkinson et al. 2011). Bogens første figur, figur 1.1 (Wilkinson et al. 2011:21),
viser forventet levealder målt på diverse landes BNP (tallene stammer fra FN’s ud-
viklingsprogram fra 2006). Figuren viser tydeligt, at det ikke altid er BNP’en der
afgør hvor længe folk lever. Costa Rica og Cuba er begge lande med en BNP på un-
der 10.000 USD pr indbygger, hvor fx USA, som det rigeste land med en BNP på
over 40.000 pr indbygger (med forbehold for ændringer), altså er mere end 4 gan-
ge så velhavende som førnævnte Costa Rica og Cuba. Hvad det pudsige imidlertid
er, er at den forventede levealder for de tre lande nogenlunde er den samme, ca. 77
år (Ibid.). Så det må betyde, at der i de rigeste lande er faktorer der gør, at folk ikke
bliver ældre, på trods af at befolkningen lever i tilsyneladende overflod af materiel
velstand.
8.8.1 Metoden
Wilkinson og Pickett mener, at paradokset med levealderen må skyldes den måde
de forskellige samfund er indrettet på. For at undersøge denne hypotese, om at
stor grad af indkomstmæssig ulighed medfører social dårligdom, er det mest rele-
vant at undersøge dette inden for et snævert felt af lande. Wilkinson og Pickett ud-
vælger derfor landende ud fra om de 1) kan klassificeres som værende ilande, og
2) der lever minimum 3.000.000 indbyggere i landet (således at man undgår
”pseudostater” med skattely mv.). Valget af ilande beror bl.a. på, at det i langt de
fleste tilfælde er nemmest at finde empiri og data for verdens mest udviklede lande
(Wilkinson et al. 2011:323).
Undersøgelsen tager udgangspunkt i hvordan de forskellige lande klarer sig på en
række sociale fænomener, der kan beskrive og give et billede af indretningen af
diverse lande/samfund. Disse sociale fænomener er som følger:
1. Graden af tillid
2. Psykiske lidelser (herunder stof- og alkoholmisbrug)
3. Gennemsnitlig levealder og børnedødelighed
Side 23 af 80

24. 4. Fedme
5. Hvordan børn klarer sig i skolen
6. Teenagegraviditet
7. Selvmord
8. Fængselsdomme
9. Social mobilitet
8.8.2 Empirien
Wilkinson og Pickett bruger som udgangspunkt undersøgelser foretaget af andre,
når de sammenligner og analyserer landenes score, angivet på forskellige grafer.
De henviser dog også til artikler og forskning foretaget af dem selv, men hovedpar-
ten af den anvendte data og forskning stammer andre steder fra. På denne måde
argumenterer Wilkinson og Pickett for, at de ikke kan blive beskyldt for at være
selektive omkring valget af empiri – og dermed virke utroværdige – når de ikke
selv har haft ansvaret for undersøgelserne (Wilkinson et al 2011:299). Således op-
træder der undersøgelser og data fra bl.a. FN, OECD, WHO og Verdensbanken, samt
statistikker og tal fra diverse nationale statistikbureauer. Ydermere benytter Wil-
kinson og Pickett også mere specifik forskning inden for bl.a. psykologien, psyki-
atrien og medicinens verden, i form af forskningsartikler udgivet i fx ”British Medi-
cal Journal”, ”Journal of the American Medical Association” eller ”Lancet”, der alle
er velansete internationale tidsskrifter. Derudover angiver de to forskere også teo-
retikere inden for samfundsvidenskaben i deres kildemateriale, i denne forbindel-
se kan fx Pierre Bourdieu og Emile Durkheim nævnes.
Det bør dog noteres, at de undersøgelser Wilkinson og Pickett benytter er foreta-
get på forskellige tidspunkter. Det kan give et misvisende billede, hvis man sam-
menligner to undersøgelser, der er foretaget med måske flere års mellemrum imel-
lem sig. Yderligere må man være opmærksom på, at tingene kan se anderledes ud i
dag, end de gjorde da bogens senest blev redigeret i 2011, jf. BNP kan være vokset
eller svundet ind for diverse lande. Men på trods af disse forbehold, mener Wilkin-
son og Pickett stadig, at deres konklusioner har en vis gyldighed – fordi dét fæno-
men de vil undersøge er tidløs og til dels universalistisk.
Side 24 af 80

25. 8.9 Den økonomiske teori, empiri og metode
Den økonomiske analyse kommer til at omhandle socioøkonomisk uligheds konse-
kvens for et lands økonomiske situation. Til operationalisering af et lands økono-
miske situation, ønsker vi at benytte begrebet konkurrenceevne, da vi finder dette
nyttigt i forhold til det generelle nationalt komparative plan. Netop fordi konkur-
renceevne er et så centralt begreb indenfor makroøkonomien, er det også blevet
gjort til genstand for grundige teoretiske og empiriske analyser. Dog har disse un-
dersøgelser ikke ført til nogen fuldstændig afklaring af, hvilke faktorer der øver
størst indflydelse på erhvervslivets konkurrenceevne (Jespersen 2009:103). Der
synes dog at være enighed om, at de indenlandske omkostningsforhold i bred for-
stand spiller en væsentlig rolle for eksporten, og for indenlandske virksomheders
konkurrenceposition på hjemmemarkedet (Jespersen 2009:104).
8.9.1 Økonomisk empiris teoretiske grundlag
Empirien vil hovedsagligt blive udledt af ”The Global Competitiveness Report 2007-
2008” fra World Economic Forum. Der efter eget udsagn er: ”Committed to im-
proveing the state of the world”. Rapporten vægter at konkurrenceevne er et utro-
ligt komplekst begreb (Porter et al 2007:3), og derfor bliver vores udlægning af
begrebet også langt fra så fyldestgørende som det kunne have været.
Definitionen på konkurrenceevne ifølge ”The Global Competitiveness Report 2007-
2008” lyder: ”We define competitivness as the set of institutions, policies, and factors
that determine the level of productivity of a country.” (Porter et al 2007:3). Teorier-
ne om hvad der bestemmer et givent lands konkurrenceevne er mange. Adam
Smith argumenterede for at specialisering og arbejdsdeling var det mest centrale
for produktiviteten og ”the wealth of nations”, imens neoklassikerne vægtede at
investeringer i fysisk kapital og infrastruktur var det afgørende (Porter et al
2007:3). I deres rapport, såvel som i vores, forsøger vi at inddrage så mange para-
metre som muligt, for at opnå en bred helhedsforståelse af det komplekse fæno-
men.
Side 25 af 80

26. Selvom fremstillingen og operationaliseringen af begrebet er forbundet med dyb
kompleksitet, bliver de mange komponenter dog kategoriseret i 12 søjler, der
overfladisk gengives i Appendiks B.
De 12 søjlers interne relation må betones som værende i sammenhæng og af-
hængige af hinanden. Når de bliver forklaret adskilt, er dette kun af forklarings-
mæssige årsager. Den 12. søjle, innovation, er for eksempel dybt afhængig af gode
offentlige institutioner (den første søjle), og kan ikke fungere i lande med dårlige
højere uddannelser og oplæringsmuligheder (den femte søjle) osv. (Porter et al
2007:6).
8.9.2 Økonomisk empiris metodiske grundlag
De forskellige søjler bliver operationaliseret og kvantificerede bl.a. i form af hård
data. Dette kunne for eksempel være et lands offentlige gæld, knyttet til den 3. Søj-
le, makroøkonomisk stabilitet (Porter et al 2007:412) . Mere abstrakte ting, så som
”beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder”, bliver også undersøgt gennem
spørgeskemaer, hvor respondenterne fra de pågældende lande giver deres land
karakter på en given skala. Respondenterne er typisk individer i ”partnerorganisa-
tioner”, såsom økonomiske afdelinger i universiteter, uafhængige forskningsinsti-
tutter eller virksomheder (Porter et al 2007:86).
8.9.3 Vurdering af den økonomiske empiris validitet
Vi mener at ”The Global Competitiveness Report 2007-2008” er en valid kilde, da
den i sine omfattende undersøgelser tager højde for de fleste kvantificerbare fak-
torer og er et videnskabeligt anerkendt værk. Empirien er dog forældet, da det er
data fra 2007 til 2008. Dette mener vi dog ikke er problematisk, da vi har at gøre
med en velafgrænset tidsperiode, der naturligvis kan gøres til genstand for analy-
se.
8.9.4 Egen metode og fremgangsteknik i den økonomiske analyse.
I den økonomiske analyse, ønsker vi at benytte os af vores viden om forskellen
mellem hvor ulige lande er, operationaliseret og inspireret af Richard Wilkinson og
Side 26 af 80

27. Kate Picketts bog ”Lighed”, ved bl.a. at gøre brug af forskellen mellem de ind-
komstmæssigt 20 % rigeste og de 20 % fattigste i et givent land, som måleenhed.
Vi benytter derfor ikke i den økonomiske analyse måleenheder som formue, pre-
stige eller andre mere abstrakte kapitalformer. Graden af ulighed i landende vil vi
så sammenholde med indekser og specifikke undersøgelse fra ”The Global Competi-
tiveness Report 2007-2008”, for at påvise sammenhænge mellem de to fænomener.
9.0 Analyse
Følgende analyse er tredelt, således at der først vil komme en analyse af den ulige
erhvervsmæssige præstige i Danmark, ved hjælp af blandt Kaare Svalastoga & Pre-
ben Wolfs samfundsinddelinger samt Pierre Bourdieus teorier om uddannelsessy-
stemer. Dernæst følger en analyse af Richard Wilkinson og Kate Picketts teorier om
ulighed som nedbrydende for bl.a. folks sundhed. For at nuancere Wilkinson og
Picketts konklusioner inddrages direktør fra CEPOS, Martin Ågerups, syn på lighed
som ødelæggende for samfundsøkonomien. Slutteligt præsenteres en økonomisk
analyse af den danske konkurrenceevne – sammenholdt med andre relevante lan-
de.
9.0 Hvordan anses forskellige erhvervsmæssige positioner i sam-
fundet, sker der en erhvervsmæssig marginalisering og hvilke
konsekvenser kan det have?
Denne analyse beskæftiger sig med graden af prestige man tillægger erhvervsposi-
tioner, sammenholdt med Bourdieus begrebsapparat. Det er svært at definere en
persons sociale status, og man har derfor gjort brug af Svalastoga og Wolfs er-
hvervsprestigeundersøgelse til at inddele erhvervsstillinger efter en 9-
trinsrangordensskala.
I Undersøgelsen konkluderer Svalastoga & Wolf, at det er forhold som uddannelse,
antal underordnede, stillingsbetegnelse og baggrund, der er med til at udløse, at en
erhvervsposition har mere prestige end en anden og dermed afføder individet en
bedre social position og status, som også Bourdieus teorier bekræfter.
Side 27 af 80

28. En undersøgelse af den erhvervsmæssige præstige i Danmark, fortaget af ”Analyse
Danmark” for ”Ugebrevet A4” i 2006, viste en tendenssammenhæng mellem
Svalastoga & Wolfs opmålinger fra 1950erne. Midlet til denne undersøgelse var
2.155 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år, som skulle vurdere prestige
for 99 almindelige stillinger i Danmark. Karakterene gik fra 0 til 10, herefter place-
redes erhvervsstillingerne i numerisk rækkefølge (1-99) efter score. Resultatet
dokumenterede, hvordan vi danskere rent erhvervsmæssig, ser og anerkender
hinanden anno 2006. (www.ugebrevetA4.dk: januar 2006) Følgende er en analyse
mellem ”Ugebrevet A4’s” to undersøgelsesresultater og Svalastoga & Wolfs, om
hvorfor- og hvordan den erhvervsmæssige præstige, anseelse og status i Danmark,
har ændret sig de seneste 50 år.
9.1.1 Stabilitet i det øverste og nederste lag
Den generelle holdning blandt danskerne, i 1950’erne såvel som i dagens Dan-
mark, er at det er de erhverv, der enten kræver højest uddannelse eller ekspertise,
der udløser høj løn og giver magt, der er de mest præstigefulde. Pilot, advokat,
praktiserende læge, hospitalslæge og forsker i en privat virksomhed udgør ”Analy-
se Danmarks” top 5 over Danmarks mest præstigefulde erhverv. I analysen må
man holde sig for øje, at kulturelle og teknologiske udviklinger har præget og æn-
dret erhvervsprestigen gennem tiden.
Selvom det er videnskabeligt tvivlsomt at analysere komparativt på to undersøgel-
ser med et halvt århundredes mellemrum, på et felt der konstant er ekstremt på-
virket af nye udviklinger, er der stadig tendenser og generelle træk, der er interes-
sante at belyse. De to analysers tendenser omkring erhvervsprestigen i den øverste
klasse er fx værd at sammenligne, idet tydelige tendenser viser, som skrevet, at det
hovedsageligt er uddannelsens kvalitet, image og længde, der er den afgørende
fællesnævner for det øverste præstigelag. ”8 ud af de 10 fag, der scorer højere end 7
af 10 mulige prestigepoint, har en lang videregående uddannelse.”
(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).
På samme vis er tendenserne for den laveste klasse ens i de to undersøgelser: På
Svalastoga & Wolfs 9. og sidste stratum finder vi, blandt andet den lavere arbejds-
Side 28 af 80

29. klasse og folk som er langvarige arbejdsløse. Ligeså finder vi i ”Analyse Danmarks”
opmåling fra 2006, at kontanthjælps- og dagpengemodtageren har hhv. den laveste
og næstlaveste placering på ranglisten over prestige. Det kan hermed udledes, at
det slet ikke er anerkendt at stå uden for arbejdsmarkedet. Altså er der et uligheds-
forhold mellem de som er på arbejdsmarked og de som står udenfor, som margina-
liseres.
9.1.2 En ny middelklasse
”Analyse Danmarks” resultater af prestigeopmålingen på danske erhverv i 2006,
viste imidlertid en ny udvikling for en ny middelklasse. Da Svalastoga & Wolf fore-
tog deres opmålinger i 1950’erne, var lærerfaget på forskellige stadier i undervis-
ningssektoren et yderst prestigefuldt erhverv, der var forbundet med meget kon-
trol over arbejdssituationen. De nye undersøgelser fra 2006, anser dog ikke lærer-
faget, som værende specielt prestigefuldt. Gymnasielærerene indtager en 33. plads,
handelsskolelærer på en 38. plads, mens lærer på de tekniske skoler må nøjes med
en 43. plads.
Medierne har haft en afgørende betydning for udviklingen af hvilke erhverv, der
udløser prestige. Således er det analysens klare tendens at lærernes gode placering
i Svalastoga & Wolfs inddeling, må vie for nye kulturelle faktorer for prestigeud-
løsning. I Analysen fra 2006 scorer skuespillere og fodboldspillere 6,5 point, mo-
dedesigner 6,2 point og journalister, filmfotografer og forfattere 6,1 point.
(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).
Analysens resultat viser teknologiens, mediernes og fjernsyntes klare indflydelse
på rangordenen. ”Vi ser et usædvanligt kraftigt aftryk af det mediesamfund, vi lever
i”, siger studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, i A4 artikel, ”den nye
rangorden” (www.ugebrevetA4.dk: januar 2006). Erik Jørgen Hansens teori om
”kunstskabskapital” kan være en faktor for prestigeforøgelsen for kulturfremstil-
lende eller -skabende erhverv. Det kunne tyde på at de erhverv der ikke er ’inte-
ressante’ at vise i medierne, bliver glemt og derfor marginaliserede. Således skaber
medierne et misbillede af hvad der er egentligt funktionelt for samfundet.
Side 29 af 80

30. 9.1.3 Differentiering i den lavere middelklasse – Håndværks og omsorgsfag
Håndværks- og omsorgsfagene udgør samlet set et bredt og generelt fundament,
som den nye lidt lavere middelklasse/lidt højere underklasse. Håndværkerfagene
der generelt er højere placeret end omsorgsfagene, består af erhverv som snedker,
tømmer, elektriker, murer, smed, automekaniker, vvs-montør, stilladsarbejder og
gardner, og placerer sig jævnt fra en 40. plads ned til 78. pladsen. Endnu værre ser
det ud for omsorgsfagene, der konsekvent scorer mindre prestige end hvad man
umiddelbart ville forvente. Således findes bl.a. pædagoger, hjemmehjælpere, pleje-
hjemsmedarbejdere mv., der bevæger mellem 65. pladen og 83. plad-
sen(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).
Arbejdsmarkedsforsker og professor på Roskilde Universitetscenter, Steen Scheu-
er, vurderer at offentlige fag inden for omsorg eller undervisning er hårdt ramt og
påstår at: ”Vi vurderer helt gennemgående folk, der arbejder med børn og gamle,
urimeligt lavt.” Da den danske stat er en velfærdsstat, betyder den manglende an-
erkendelse af dens medarbejdere ligeså en nedvurdering af nogle af velfærdssta-
tens centrale funktioner. Dette skaber i den grad en marginalisering af erhvervene,
der kan gøre op med en funktionsanerkendelse. Det kan ifølge Bent Greve, der er
professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet, have store konsekvenser
for det offentlige velfærdssystem på længere sigt:
”I virkeligheden er det et problem for hele den offentlige sektor, hvis prestigen
er lav for de her kerneområder.(..) hvis der er lav prestige her, så kan det være
vanskeligt at rekruttere den arbejdskraft, der skal bruges i de kommende år”.
(www.ugebrevetA4.dk: januar 2006).
Således ses det at den ulige prestige og hermed marginalisering kan have negative
konsekvenser for reproduktionen af samfundets funktionalitet.
9.1.4 Et endnu nyere perspektiv
Analyseinstituttet ”YouGov” gentog undersøgelsen af den erhvervsmæssige presti-
ge i 2012, for ”Ugebrevet A4”. (www.ugebreveta4.dk: 16.01.2012) Igen var meto-
den internetbaseret og de 2.015 respondenter blev bedt om at rangordne de sam-
me 99 stillinger som tidligere. Resultatet er påfaldende ens, med kun få og ganske
Side 30 af 80

31. ubetydelige ændringer. De veluddannede (piloten, professoren og forskeren, og
lægerne) er igen de prestigemæssigt mest anerkendte erhverv, mens håndværks-
fagene og omsorgsfagene er markant lavere placeret, og kontanthjælps- og dag-
pengemodtagerne må indse at de igen udgør rangordningens bund.
Om tendensen vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Institut for Statskundskab ved
Aalborg Universitet professor, Flemming Ibsen: ”Det har traditionelt været lidt fine-
re at tage en boglig uddannelse, og det er den samme opfattelse, vi ser afspejlet her.”
(www.ugebreveta4.dk: 16.01.2012). Flemming Iben påpeger yderligere, at han ser
undersøgelsens resultat, som en afspejling af de samfundsstrukturer vi lever i:
”Danmark er et uddannelsessamfund, og vi råber på uddannelse. Det er et mantra.”
(Ibid.). Med denne udtalelse påpeger Ibsen endnu engang at det er uddannelse,
som danskerne vægter mest når de angiver erhvervsprestigen. Det store fokus på
uddannelsesorientering bliver tolket og diskuteret ud fra Bourdieus begreber om
kulturel- og symbolsk kapital, i diskussionsafsnittet i denne rapport.
I begge undersøgelser (2006 og 2012) er der en tydelig tendens til, at det typisk er
de unge respondenter, der ikke har meget anerkendelse til overs for de faglige er-
hverv. Julie Carton, der er fremtidsforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning, er
overbevist om at det er et udtryk for, at de unge har højere ambitioner om sig selv
og deres uddannelse, end en faglig uddannelse og derfor ’pointmæssigt’ tager af-
stand derfra. ”For mange er det at være snedker, smed eller elektriker bare ikke et
interessant alternativ. Det skal ses i den samfundsmæssig sammenhæng (..)de unge
kan se flere perspektiver i en eller anden form for videregående uddannelse.”
(www.ugebreveta4.dk 16.01.2012). Den påstand bekræfter lektor og ph.d. ved
Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, Christian
Helms Jørgensen. ”Undersøgelsen afspejler et almindelig kendt billede: De unge ori-
enterer sig i stigende grad mod boglige og akademiske uddannelser” (ibid.)
Det tyder kraftigt på at der for det første sker en marginalisering af de faglige er-
hverv og for det andet, og langt mere alvorligt, tyder det på at tendensen er rodfa-
Side 31 af 80

32. stet i uddannelserne. Med andre ord peger tendensen på at marginaliseringen fin-
der sted allerede i uddannelserne.
Formanden for foreningen ”Danske Erhvervsskoler” Lars Kunov, påstår, at den
bekymrende udvikling for prestigen i de danske håndværksfag, kan skyldes kon-
kurrencen og hierarkiet i det danske uddannelsessystem:
”Jeg synes det er katastrofalt, at vi stadig har et så sejlivet uddannelseshierarki.
Det er jo grænsende til et kastesamfund, hvor der ikke nødvendigvis er nogen
sammenhæng mellem den status jobbet har og i hvor høj grad man bidrager til
samfundet” (www.ugebreveta4.dk 16.01.2012)
Lars Kunov påstår at dette er en udvikling, der kan være hæmmende for Danmarks
konkurrenceevne. ”Vi kan ikke leve af viden alene, vi er også nødt til at leve af pro-
duktion, der kan omsætte ideer til virkelighed” fastslår han overfor ugebrevet A4.
(ibid.)
Hvorvidt har det sin rigtighed, at der generelt ses skævt på de forskellige uddan-
nelser? Hersker der et ulige forhold mellem såvel de boglige og de faglige uddan-
nelser? Disse spørgsmål søger vi at svare på i den kommende analysedel.
9.2 Eksisterer der en uddannelsesmæssig ulighed og hvilke konse-
kvenser medfører det?
I forrige analyse fandt vi frem til, at der på arbejdsmarkedet hersker et uligheds-
forhold mellem prestigen og anseelsen af forskellige erhverv. Tendenserne i og
kommentarerne til undersøgelserne, bekræftede at årsagen i høj grad er, at der
hersker en uddannelsesmæssig ulighed og marginalisering dem imellem. Det er
formålet med denne analyse, at belyse hvordan det skal forstås og om det er kor-
rekt.
Til spørgsmålet om der eksisterer en uddannelsesmæssig ulighed, og hvilke kon-
sekvenser det såfremt medfører, behandler vi betegnelsen uddannelsesmæssig
ulighed som bestående af to dele: 1) Om der, som påstået i forrige analyse, hersker
en ulighed mellem uddannelserne? 2) Om der eksisterer et samfundsstrukturelt
funderet ulighedsforhold mellem individer, som implementeres i uddannelserne?
Side 32 af 80

33. 9.2.1 Hersker der ulighed mellem uddannelserne
I forrige analyse blev det påstået at det ulige forhold i erhvervsmarginaliseringen,
har rødder i uddannelsessektoren. Men har disse påstande og udmeldinger, om et
ulige forhold mellem akademiske- og faglige uddannelser sig rigtighed? Det skal
bemærkes at dette afsnit er viderebehandlingen af konklusioner, elementer og bi-
drag fra forrige analyse. Da dette element i analysen mest af alt beror på en be-
eller afkræftelse af de konklusioner, som vi fandt frem til i forrige analyse, skal det
bemærkes at metoden og fremgangsmåden her er udpræget hypotetisk deduktiv.
Yderligere skal det bemærkes at gruppens syn på det danske uddannelsessystem
er, at det er ungdomsuddannelserne det er interessante i denne kontekst, da det er
der man vælger retning for sin videre uddannelseskarriere. Derfor beror inddra-
gelsen af empiri i følgende analyse hovedsageligt på tal fra ungdomsuddannelser-
ne.
9.2.2 Uligheder i optag, færdiggørelse, karakterer mv.
I denne del af analysen søger vi med empiri fra Undervisningsministeriet at kort-
lægge de fakta, om og hvorfor der hersker en ulighed mellem de to uddannelses-
grupper, de akademiske og de faglige.
I den årlige publikation fra Undervisningsministeriet, ”tal der taler 2007”
(www.uvm.dk: 2007) offentliggøres en lang række talfakta for de danske uddan-
nelsers resultater og bedrifter. Publikationerne giver et overblik over det danske
uddannelsessystems opbygning og udviklingen for de forskellige uddannelsesom-
råder. Der præsentereres en række nøgletal, grafer og diagrammer, der beskriver
den uddannelsesmæssige udvikling i en årrække, og giver et bud på hvad der kan
forventes de kommende efterfølgende år. De talmæssige og statistiske opgørelser
strækker sig over et bredt spektrum af områder, fra optag og frafald, til uddannel-
sesudbud, økonomi og efterfølgende beskæftigelse.
Indledningsvist kan det ses alene på antallet af diverse uddannelsesinstitutioner, at
der eksisterer et ulighedsforhold, idet der er et større udbud af de boglige og aka-
demiske uddannelser end de faglige. I undervisningsministeriet opgørelse over
Side 33 af 80

34. uddannelsesinstitutionerne, (Undervisningsministeriet 2007:19), viser tallene fra
tabelen, at der i 1996 eksisterede 146 gymnasieinstitutioner og 134 erhvervssko-
ler. Mens vi kan se at antallet af gymnasieinstitutioner er stabilt frem til 2005 og
2006, er tallet for erhvervsskolerne dog mere ustabilt og skræmmende. Samme
opgørelse fra 2009 (tabel 1.2 - Undervisningsministeriet 20010:19) viser at der i
2009 kun eksisterer 109 erhvervsskoler, mens der eksisterer 149 gymnasieinstitu-
tioner. Fra år 2006 til år 2009 er antallet af erhvervsskoler altså mindsket med 21
institutioner, mens der er kommet yderligere én gymnasieinstitution til. (ibid)
Kigger vi på det mest interessante perspektiv i den ulighedsmæssige kontekst, re-
sultatsiden, viser opgørelserne fra Undervisningsministeriet en ringe udvikling for
erhvervsskolerne. Tallene for uddannelsernes fuldførelses og frafald
(www.uvm.dk 2010:71), viser at fuldførelsestallene for STX-uddannelsen steg med
2449 studerende i perioden 2000 til 2008. For erhvervsskolerne er tallene ander-
ledes alvorlige, her er fuldførelsesantallet i samme periode styrtdykket med 9.460
elever. (ibid.)
Det er således åbenlyst, af forholdene for de to uddannelsestyper er vidt forskelli-
ge. Det er tydeligt at udmeldingerne fra forrige analyse om, at de unge ikke er syn-
derligt imponeret over de faglige uddannelser, er en tendensen der har medvirket
til at erhvervsskolerne marginaliseres i det store uddannelsesbillede.
9.2.3 Hersker der ulighed på uddannelserne mellem individerne
Dette kapitel af analysen søger at finde svar på, om der mellem subjekterne i ud-
dannelsessystemet eksisterer en ulighed, hvad den er forsaget af og hvilke konse-
kvenser det medfører. Analysen vil hovedsageligt tage udgangspunkt i Pierre
Bourdieus teorier om at ulighed er et udtryk for et over- eller underskud, på et el-
ler flere af de såkaldte kapitaler. Disse overskudsforhold søges belyst i denne del af
analysen, bl.a. med oversigter over lønindkomster, uddannelser og karaktergen-
nemsnit fordelt i landet. Analysen tager derfor ligeledes udgangspunkt i Bourdieus
teori om et uddannelsessystem med selektionsmekanismer, der fordre at ulighe-
den forbeholdes visse grupper og er et konstant tilbagevendende fænomen mellem
generationer.
Side 34 af 80

35. Bourdieus teorier peger i høj grad på, at det ikke kun er økonomisk kapital, som i
marxistisk forstand, eller ejerskabsforhold, der opretholder de dominerende klas-
sers/gruppers eksistenser, men i højere grad omfatter alt hvad der er genstand for
anerkendelse, genkendelse eller præstige der giver symbolsk og social status. Der-
for fungerer Bourdieus teori rigtig godt i sammenspil med den forrige analyse, af
erhvervsprestigen i Danmark i 1950’erne og i dag.
Undersøgelserne om erhvervsprestige viste nemlig en meget tydelighed sammen-
hæng mellem hvor anset et erhverv er og hvilke signalværdier der udsendes ved at
besidde erhvervet. Det ses fx i analysen, at bl.a. modeerhverv og kunstneriske fag
har vundet ny anseelse blandt danskerne, en udvikling der kan forklares af Bourdi-
eus teori om, at individerne jagter det som udløser anerkendelse eller prestige.
Slutteligt skal det nævnes, at undersøgelsens resultater også afspejler, at forskelle-
ne i anerkendelsesforholdene ligeledes beror på de øvrige kapitalbegreber. Under-
søgelserne afspejler nemlig tendenser til at såvel økonomiske udsigter, samt ud-
dannelse er altafgørende faktorer for prestigemængden, altså netop at den sym-
bolske kapital er en faktor, der er udløst af hhv. den økonomiske- og den kulturelle
kapital.
Undersøgelsernes resultater påstås som nævnt i delanalysen ovenfor, at være et
udtryk for at der eksisterer samme tendens til ulighed i og omkring uddannelser-
ne, som individerne bærer med videre ind på arbejdsmarked. Men i hvor høj grad
det har sin rigtighed? Eksisterer der, jf. Bourdieus teori om uddannelsernes repro-
duktion, former for ulighed i det danske uddannelsessystem og hvilke konsekven-
ser fører det med sig?
9.2.4 Uddannelsernes sorteringsmekanismer som overklassens reprodukti-
on
Analysen tager udgangspunkt i tallene for bopæl og uddannelse, her viser en opgø-
relse fra ”UNI-C Statistik og Analyse” fra 2009, at der er betydelige geografiske for-
skelle, for erhvervet uddannelsesniveau (www.kl.dk 15.09.2009). Alene på antallet
at færdiggjorte ungdomsuddannelse, ses tendensen til en geografisk polarisering
tydelig. I Illustrationen i bilagenes figur 1, kan det aflæses at det er det indre Kø-
Side 35 af 80

36. benhavn, det nordsjællandske, samt det vestjyske, der har de klart højeste gen-
nemførelsesrater, alle på over 90 %. Helt så mange gennemfører dog ikke en ung-
domsuddannelser i alle landsdele. Øsamfund og den københavnske vestegn, har de
laveste gennemførelsesrater, hvor op imod 20-25 % ikke gennemfører en uddan-
nelse. Det er ifølge Torben Pilegaard Jensen, der er forskningsleder ved Anvendt
Kommunal Forskning (AKF), en tendens der ”.. har store økonomiske konsekvenser
for lokalsamfundet og svækker dets udviklingsmuligheder” (ibid.) Således udtaler
Torben Pilegaard Jensen i en artikel fra KL’s blad momentum. Og fortsætter: ”Cirka
40 procent af dem, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, når de er 29 år,
er på overførselsindkomst. De fungerer som fast fødekæde til den store gruppe af
danskere på 800.000, som er på varige overførselsindkomster. Og det er et problem,
der bliver endnu større nu, hvor der er lavkonjunktur og stigende ledighed,«. (Ibid.)
Det bekræfter netop Bourdieus teori om en reproducerende funktion i uddannel-
sessystemet, der som sagt skaber den varige ulighed. Region Hovedstaden udar-
bejdede i 2010 en analyse af de unge i regionens uddannelsesvalg og studieadfærd.
I notatet herom ”Uligheder i uddannelsesvalg og studieadfærd i region Hovedsta-
den”(Region H 06.04.2010) kortlægges uddannelsesresultaterne fra samtlige ud-
dannelsesinstitutionerne i regionen, og vi kan så ledes få klarlagt om de gode ten-
denser nord for København, og de ringe tendenser vest for København reproduce-
res.
I notatets figur 1(Region H 2010:4), ses en graf over karaktergennemsnit fra regio-
nens kommuners folkeskoler. Karakterresultaterne i regionen giver det samme
billede, som antaget: I top fem ligger Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Allerød
og Furesø med gennemsnit på mellem 7,0 og 8,0(ibid.). Karaktergennemsnittet for
de gymnasiale uddannelser viser samme tendens: Allerød, Gentofte og Lyngby-
Taarbæk, udgør tre pladser i top fire, med gennemsnit på mellem 7 og 7,5 (Region
H 2009:4). Tendenserne for denne udvikling strækker sig hele vejen igennem Re-
gion H’s analyse, der blandt påviser sammenhængen inden for fuldførelsesprocen-
terne for ungdomsuddannelserne og erhvervsskoler, igangværende uddannelse,
optag på videregående uddannelser og hvor mange af regionens unge der forven-
tes at få en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse.
Side 36 af 80

37. I notatet sammenlignes de gode Nordsjællandske resultater, med de knap så gode
resultater fra vestegnen, der sammenholdes med tal for hvordan den voksne be-
folkning(40-55 år) er uddannet. Konklusionen ved denne sammenligning er igen
samme mønster: I kommunerne nord for København er befolkningen langt bedre
uddannet, end gennemsnittet, mens borgerne i den Københavnske vestegn er ud-
dannet dårligere end den gennemsnitlige dansker og borger i Region Hovedstaden.
(Region H 2009:21)
9.2.5 Delkonklusion
Det kan således konkluderes, at der må være en form for et geografisk differentie-
ret ulighedsforhold. Personer med et overskud af økonomiske, kulturel og/eller
social kapital, synes at isolere sig på få og mindre geografiske områder.
I sammenligningen af unges og voksnes uddannelsesmønstre, peger alt på, at ulig-
heden i uddannelser og resultater, erhverv, indkomster, anderkendelse mv. er re-
producerende.
Vores, såvel som Region H’s undersøgelser konkluderer, at sociale og kulturelle
faktorer spiller en afgørende rolle for, om unge får en uddannelse eller ej, hvilket
spiller en rolle for de erhvervsmæssige positioner de unge potentielt kan opnå.
(ibid.) Analysen konkluderer ganske enkelt at der hersker ”væsentlige sociale, øko-
nomiske, kulturelle og geografiske forskelle internt i regionen, og der er et stort
spænd mellem dem, der klarer sig godt i uddannelsessystemet, og dem der har svært
ved at gennemføre en uddannelse.” (Region H 2009:20)
Vi kan i analysen af erhvervsprestige udlede klare tilbøjeligheder til en erhvervs-
mæssig marginalisering af især faglige erhvervspositioner og omsorgsfag.
Anden del af analysen viste tydelige tegn på at der som påstået sker en marginali-
sering af de faglige uddannelser til fordel for de boglige og akademiske. Begge dis-
se forhold, samt forholdet om at der i analysen påvises, at der både eksisterer en
geografisk differentieret ulighed og at denne reproduceres. Det er således en gen-
nemgående tydelig tendens, at der i samfundsstrukturerne er inkorporeret ulighe-
Side 37 af 80

38. der, der konsekvent marginaliserer bestemte geografiske områder og sociale sam-
fundsgrupper.
Det er dermed tydeligt for gruppen, at sådanne former for differentieringer og
uligheder skaber en lange rækker marginaliseringstendenser og diversiteter, både
hvad angår individer, institutioner og sågar visse strukturforhold.
9.3 Sammenhængen mellem ulighed og sociale dysfunktioner - Wilkin-
son og Pickett: Lighed
Som nævnt i projektmotivationen, udgav de to engelske forskere Richard Wilkin-
son og Kate Pickett i 2009 en meget opsigtsvækkende bog: ”Lighed” – med dertil-
hørende opsigtsvækkende konklusioner. Wilkinson og Pickett mener nemlig at
kunne se, at der er betydelige sammenhænge mellem graden af lighed bland bor-
gerne i et iland og borgernes velfærd i dette land. Sammenhængen mellem ulighed
og sociale dysfunktioner i de rigeste lande i verden er ifølge Wilkinson og Pickett
så stærk, at den ikke kan afvises som værende tilfældig. Dog må man holde sig for
øje, at det ikke betyder at sammenhængen er et udtryk for et kausalt forhold, og at
man, ud fra konklusionerne om at ulighed fører til flere sociale dårligdomme, kan
udlede hvad der er årsag og hvad der er virkning (Wilkinson et al 2011:207). Men
det afviser stadigvæk ikke konklusionen om, at øget indkomstmæssig lighed blandt
borgerne mindsker en række problemer, så længe man altså ser på målinger fra de
rigeste og mest veludviklede lande i verden.
9.3.1 20 % rigeste og 20 % fattigste
Det kan nu være relevant at se nærmere på nogle af de grafer forfatterne præsen-
terer, for at få et konkret og reelt billede af hvad lighed faktisk betyder for et sam-
fund. Wilkinson og Pickett præsenterer i starten af deres bog de måleenheder og
inddelinger de har brugt for at kunne placere landende i forhold til hinanden på en
skala af ulighed. Der findes i denne forbindelse flere forskellige måder at opgøre
ulighed på, men Wilkinson og Pickett har her valgt at gøre brug af forholdet mel-
lem de indkomstmæssigt rigeste 20 % og de fattigste 20 % for at klarlægge skellet
Side 38 af 80

39. mellem de to grupper. Det er i øvrigt samme metode som FN bruger i sine opgørel-
ser (Wilkinson et al 2001:30-32). Herved fremkommer en figur, figur 2.1, der viser
hvor meget rigere de rigeste 20 % er i forhold til de fattigste 20 %.(ibid.) I toppen
af indekset ligger Japan som det absolut mest lige land fulgt af Finland som nr. 2,
Norge som nr. 3, Sverige som nr. 4 og Danmark som nr. 5. Omvendt ligger i bunden
af indekset de mere ulige lande, hvor Singapore i denne forbindelse oplever den
største forskel blandt de rigeste og fattigste borgere i samfundet. Faktisk er de ind-
komstmæssigt rigeste 20 % i Singapore næsten 10 gange så rige som de fattigste
20 %, sammenlignet med de rigeste 20 % i Japan der ”blot” er lidt under 4 gange så
rige som de fattigste 20 %. I bunden af indekset findes foruden Singapore: USA,
Portugal, UK og Australien, hvor Australien altså er det mest lige land i forhold til
Singapore. I Australien er de rigeste 20 % omkring 7 gange så rige som de fattigste
20 % (ibid.).
Denne figur, eller dette indeks, er en hjørnesten i de følgende mange grafer i bogen.
Det er ud fra denne inddeling af indkomstulighed, at Wilkinson og Pickett kan pla-
cere landende på relevante grafer, således at de fleste grafer har ”indkomstulig-
hed” ud ad x-aksen, og fx ”UNICEFs indeks over børns trivsel” op ad y-aksen (Wil-
kinson et al 2011:37). Landende placeres sådan som de ’scorer’ i de forskellige re-
levante undersøgelser, og i nogle af graferne dannes der helt tydelige lineære ten-
denser, som umiddelbart underbygger tesen om, at forholdet mellem indkomst-
ulighed og sociale problemer ikke kan afvises. Et godt eksempel er figur 5.1 på side
81 hvor indkomstuligheden måles i forhold til ”procentdel [af befolkningen, red.]
med psykiske lidelser”. Her falder Italien og til dels også Spanien lidt udenfor, men
ellers placerer de andre medtagede lande sig næsten snorlige (Wilkinson et al
2011:81), hvilket er ret bemærkelsesværdigt. Grafen illustrerer, at jo større ind-
komstuligheden i et land er, jo flere mennesker vil i det pågældende land have
problemer med psykiske lidelser. Undersøgelsen af de psykiske lidelser stammer
fra WHO og dennes ”World Mental Health Survey Consortium” fra 1998 (ibid). Man
kan selvfølgelig argumentere for, at undersøgelsen ikke har taget højde for kultu-
relle forskelle, hvilket kan tænkes at påvirke resultatet, men som Wilkinson og
Side 39 af 80

40. Pickett fremhæver: ”… er det i det mindste de samme spørgsmål, der er blevet brugt
overalt” (ibid.:80).
Dog må man også være opmærksom på, at det ikke er alle grafer, som Wilkinson og
Pickett præsenterer, der har samme grad af kontinuitet og validitet. Fx kan man på
figur 8.1 på side 120 se en graf over ”Gennemsnitlige læsefærdigheder og matema-
tisk kunnen” for de 15-16 årige i forskellige lande (PISA-undersøgelsen, red.). Her
må man bide mærke i, at nogle af de mere ulige lande, som UK og Australien, fak-
tisk præsterer bedre end Norge, Sverige og Danmark (Wilkinson et al 2011:120),
hvilket i denne forbindelse ikke kan begrunde, at de lige lande skulle kunne klare
sig bedre overfor alle sociale dysfunktioner. Forfatterne påpeger dog, at resultatet
blandt andet kan skyldes manglende deltagelse fra elever netop fra UK mv., der
gjorde at det samlede billede præsenterede sig bedre, simpelthen fordi de svage
elever ikke var mødt op (ibid:124). Men der forelægger dog ingen empiri der kan
understøtte dette, hvorfor man ikke kan regne den manglende deltagelse for væ-
rende et validt argument.
Bogens hovedkonklusion, om at ulighed er dårligt for velfærden i samfundet, er der
imidlertid ikke noget nyt eller banebrydende i. Som forfatterne selv skriver i det
indledende kapitel, ”På et intuitivt plan har man altid vidst, at ulighed undergravede
samfundet” (Wilkinson et al 2011:8). Det banebrydende ved Wilkinson og Picketts
undersøgelser og konklusioner er, at de har sammenlignet en masse forskellige
lande, for på den måde at skabe et større og direkte målbart billede af, hvad stor
indkomstmæssig ulighed kan føre til – bygget på eksterne statistikker og tal. På
den måde er det muligt at sammenligne og se de tendenser man måske ikke kunne
få øje på, hvis man kun undersøgte forholdende i ét land alene.
9.3.2 Hvorfor er mere ulige samfund dårligere stillet?
Men hvilke forhold er det så helt konkret Wilkinson og Pickett har kastet lys over:
hvad er årsagen til at de mere ulige samfund tilsyneladende er præget af mere
kriminalitet, flere tilfælde af psykiske og mentale sygdomme, fedme og teenage-
mødre? Ifølge Wilkinson og Pickett skyldes det fx social stress. Når der er stor for-
skel på de rigeste og fattigste i samfundet, vil det ikke være usandsynligt at forskel-
Side 40 af 80

41. len gør, at de forskellige grupper/klasser i samfundet hverken har interesse - eller
forståelse for - de andres situation. Det kan forklares med Bourdieus teori, om at
individerne søger mod ligesindede, og deraf dannes sociale grupperinger. Det kan i
yderste tilfælde føre til marginalisering og udstødelse af enkelte socialgrupper,
som også påpeget i forrige analyse, hvilket sætter denne socialgruppe i en enorm
stresset og uoverskuelig situation (Wilkinson et al 2011:53).
I undersøgelser om hvad der udløser den største mængde af stresshormoner, vis-
ser resultaterne at respondenterne bliver mest stresset, hvis de bliver udsat for en
social evaluering i forhold andre stressfulde opgaver. I de mere ulige samfund vil
der være en større gruppering og heraf lavere interaktion derimellem. Sagt på en
anden måde stiger den sociale distance, og som konsekvens heraf stiger stigmati-
seringen eller netop ”den sociale evaluering”. Således argumenters der for at der
vil forekomme et højere ”psykosocialt stressniveau” i mere ulige lande (Wilkinson
et al. 2011: 56-57).
Det er disse socialt stressende hverdage, der bl.a. er anledning til en del kriminali-
tet, for nu skal der mindre til før man føler sin ære krænket, og derfor må svare
igen med fx vold for at indgyde respekt (Wilkinson et al 2011:150). For det er net-
op ”æren” (eller ”skam” og ”ydmygelse”), der tillægges allerstørst betydning, når
voldsmænd skal søge at forklare hvorfor de gjorde som de gjorde. Wilkinson og
Pickett bruger psykiater ved Harvard Medical School, James Gilligan, til at under-
bygge dette. Gilligan siger at voldshandlinger er ”et forsøg på at afværge eller over-
vinde følelsen af skam og ydmygelse” og at han ”endnu ikke har set en alvorlig volds-
handling, der ikke er provokeret af oplevelsen af skamfølelse og ydmygelse” (Wilkin-
son et al 2011:150-151).
Det er på samme måde man kan hævde, at unge piger fra specielt de fattigere dele
af samfundet bliver mødre som teenagere. Det handler, ifølge de undersøgelser
Wilkinson og Pickitt opridser, om det konstante stadie af social stress folk på sam-
fundets bund oplever, der gør at de er mere tilbøjelige til at finde tryghed og sik-
kerhed i at stifte familie tidligt (Wilkinson et al 2011:138). I denne forbindelse er
Side 41 af 80

42. det altså et spørgsmål om, at jo færre mennesker der findes allerlængst nede i hie-
rarkiet, jo færre tilfælde af fx kriminalitet og teenagemødre vil der naturligt være.
Social stress er altså en usynlig faktor, der i større eller mindre grad påvirker alle
individerne i samfundet. Derfor får graden af social stress, og den manglende aner-
kendelse imellem de forskellige socialgrupper, også betydning for samfundets ge-
nerelle sammenhængskraft.
Man kan nu undre sig over, hvorledes øget indkomstmæssig lighed kan gavne hele
samfundet, som bogens undertitel antyder (”Lighed: hvorfor alle klarer sig bedre i
mere lige samfund”), og altså ikke blot de laveste samfundslag. Her forklarer Wil-
kinson og Pickett hvordan man, ved at sammenligne England og USA, kan se udvik-
lingen af forskellige sygdomshyppigheder ved henholdsvis: lavt uddannelsesni-
veau, middel uddannelsesniveau og højt uddannelsesniveau for begge lande. Eng-
land er det mest lige samfund af de to, og det er her helt tydeligt at se, at der er
procentmæssigt færre af alle de nævnte sygdomstilfælde hos netop den engelske
befolkning og hos alle socialklasser (Wilkinson et al 2011:194). Som bogen tidlige-
re har påpeget, er det folk fra de laveste socialklasser og med dårligst uddannelse
der er mest udsatte for at få livsstilsrelaterede sygdomme (ibid.). Dette kommer
tydeligt til udtryk i søjlediagrammet, der viser at tilfælde af bl.a. sukkersyge, lunge-
sygdomme og hjertelidelser falder jo højere et uddannelsesniveau folk har. Det er
altså yderst bemærkelsesværdigt, at hele samfundet ser ud til at klare sig bedre
helbredsmæssigt når ligheden er større. Det bør dog nævnes, at figuren blot frem-
stiller forholdende i England og USA, hvilket derfor gør det svært at drage generel-
le universelle konklusioner.
9.3.3 Tilliden er vigtigst
En anden faktor de to forskere trækker frem og undersøger er graden af tillid i et
samfund. Men hvad betyder det at have tillid, og er tillid ikke blot et underordnet
emne i forhold til den generelle sundhedstilstand, kriminalitetsraten og befolknin-
gens skolefærdigheder? For at illustrere pointen grafisk, kan man på side 64 se en
figur, der viser hvor stor en procentdel af befolkningen i forskellige lande, der kan
erklære sig enige i følgende udsagn ”Man kan stole på andre mennesker” (Wilkin-
Side 42 af 80

43. son et al 2011:64). Her scorer de skandinaviske lande nogenlunde lige højt, idet ca.
66-67 % kan tilslutte sig udsagnet, hvor det mest ulige land i undersøgelsen, Sin-
gapore, scorer tilsvarende lavt, da ca. kun 16-17 % kan erklære sig enige. USA lig-
ger bedre end en række europæiske lande, men stadig en del under det skandina-
viske niveau, da det i USA er ca. 38 % af befolkningen der mener man kan stole på
andre mennesker (ibid.)
Det der altså igen er på spil er afstanden mellem individerne i et samfund. Hvis
samfundet er meget ulige, stiger graden af fordomme og stigmatisering mellem de
forskellige socialgrupper, hvilket har en gennemgribende ødelæggende effekt på
niveauet af tillid i dette samfund. Wilkinson og Pickett hævder i øvrigt, at social
stress er medårsag til fx overvægt og nervøs spisning hos store dele af befolknin-
gen, samt at social stress i yderste konsekvens kan nedbryde folks mentale sund-
hedstilstand og fremprovokere angsttilfælde eller depression (Wilkinson et al
2011:83). Det er ikke gavnligt for nogen, hverken stat eller andre medborgere, at
der tilsyneladende er et højere niveau af social stress i mere ulige samfund.
9.3.4 Den retfærdige ulighed
Et par år forinden, i 2007, inden Wilkinson og Pickett offentliggør deres undersø-
gelser og konklusioner, udgiver den danske tænketank, CEPOS, en bog med titlen
”Den Retfærdige Ulighed”. Bogens forfatter, Martin Ågerup, hævder, helt modsat
Wilkinson og Pickett, at lighed faktisk er skadeligt for samfundet – især samfunds-
økonomien (Ågerup 2007:142). Det er specielt den universelle velfærdsmodel med
stor omfordeling, Ågerup anklager. Ifølge Ågerup findes der ingen moralske argu-
menter der kan understøtte den niveaudelte skattemodel, der findes til fordel for
netop stor omfordeling. Det forholder sig snarer stik modsat, således at man ifølge
Martin Ågerup, kan anskue skat for en slags tvangsopkrævning, der er alt andet
end retfærdig (Ibid:95).
Selvom denne projektrapport ikke har til formål at diskutere velfærdsmodeller og
statsopbygninger, er Ågerups kritik af hele lighedsspørgsmålet yderst interessant.
Ikke nok med at Ågerup mener samfundsdebatten har taget direkte skade af for
megen snak om lighed (Ågerup 2007), mener han også, at samfundet bliver hæm-
Side 43 af 80