SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo
1 von 15
6. Tema
Rundt om Schein
• MIT Sloan School of Management.
• Har en Ph.D. i social psychology.
– Inspireret af psykologi (bl.a. Freud).
• Helt central organisations- kultur-
teoretiker.
• Kulturteorien udviklet i kontekst af hans
virke som management konsulent.
– Han har fokus på ledelsens rolle i
kulturen
– Han guider os til, hvordan vi kan
analysere kulturen som
udefrakommende.
Schein 1993 & 2010
Scheins definition af kultur
”Et mønster af grundlæggende antagelser udviklet af en bestemt gruppe,
samtidig med at den lærer at mestre sine problemer i forbindelse med ekstern
tilpasning og intern integration, og som har fungeret tilstrækkelig godt til at det
opfattes som sandt, hvorfor nye medlemmer oplæres til at anse det for den
rigtige måde at opfatte, tænke over og føle på i relation til disse problemer.”
(Oversættelse af Schein 1993, s. 373-374).
Scheins 3 niveauer i kulturen
Artefakter
Værdier
Antagelser
• Symboler, ritualer,
historier
• Reflekterede, bevidste
skueværdier
• Taget for givet
• Synlige, men svære at
afkode
• Synlige/ vi kan
interviewe os frem til
dem.
• Usynlige/ vi må
analysere os frem til
dem.
Kulturelle artefakter (Schein)
Fysiske ting
• Kunst/design/logo/Bygninger/indretning
• Tøj/personlig fremtræden
• Materielle objekter/Fysiske rammer
• Dokumenter med regler og standarder
Handlinger
• Ceremonier/ritualer
• Kommunikationsmønstre
• Traditioner/belønninger/straffe
Ord/sprog
• Anekdoter, jokes, jargon, kælenavne
• Forklaringer/metaforer som anvendes
• Historier/myter som fortælles
Bonus
Skriften på væggen
Bevidste værdier (Schein)
• De værdier som organisationens medlemmer er bevidste om.
• Værdisæt, strategier og mål
• Etiske retningslinjer
• De kan være i overensstemmelse/modstrid med hinanden
• De kan være i overensstemmelse/modstrid med de grundlæggende antagelser
• De kan være aspirationer for fremtiden
Grundlæggende antagelser (Schein)
• Fælles grundlæggende antagelser giver en gruppe stabilitet og en følelse af
mening.
• Ting vi tager så meget for givet at det opleves meget ubehageligt/uacceptabelt
hvis vi konfronteres med modsatte antagelser.
• Former vores handlinger.
• Har tendens til at være selvopfyldende fordi de påvirker den måde vi opfatter
verden.
Schein om grundlæggende antagelser
1. Organisationens forhold til
omgivelserne:
2. De menneskelige
handlingers natur:
3. Opfattelse af sandhed:
4. Tidsopfattelse
5. Opfattelsen af menneskets
natur:
6. Syn på relationer mellem
mennesker:
7. Syn på konflikt:
Dominans/underkastelse/ harmonisk/
nicheorienteret?
Pro-aktiv/passiv/ rationel/ følelsesmæssig?
Hvordan afgøre sand/falsk?: vi kamp?/via viden/
via konsensus?
Fortids- fremtids- eller nutidsorienteret?
God/neutral/ond/afhænger af situationen ?
Konkurrence/kooperation? Individualisme/
kollektivisme? Baseret på følelser eller rationalitet?
Et onde/et vilkår/et gode? Destruktive eller
produktive?
Skovgaard (2012)
Schultz om kulturanalyse og
videreudvikling af Scheins teori om
organisationskultur
Forskellige perspektiver på kultur
• Funktionalisme
– Kulturen er som den er, fordi den fungerer.
• Symbolisme
– Man kan læse organisationens kultur igennem dens brug af symboler.
– Kulturen er det fortolkningsmønster der binder
organisationsmedlemmernes sammen og skaber en fælles
forståelsesramme.
(Schulz, 1990)
Schulz fokuserer på to funktionsområder
i analysen
Funktionsområder relateret til ekstern tilpasning:
• Mission og strategi
• Mål
• Midler
• Målesystem
• Korrektionsmekanismer
Funktionsområder relateret til intern integration:
• Fælles sprog
• Grænser og kriterier for optagelse/eksklusion
• Fordeling af magt og status
• Normer for intimitet, venskab og kærlighed
• Definition og tildeling af belønning og straf
• Forklaring af det uforklarlige – ideologi og religion
Oversigten er ikke en del af
pensum – den er bare med
for at forklare, hvad Schulz
mener med Scheins begreb
”funktionsområder”.
Schulz (1990)
Grundlæggende antagelser som Schulz
identificerer i analysen af departementet
• Ingen andre kan gøre det bedre end os
• Vi befinder os i centrum
• Ejendomsretten er vigtig
• Evne og villighed til passiv tilpasning
• Der er kun én sandhed, den findes hierarkisk
• Vi udgør en familie der fungerer
De går altså lidt på tværs af de dimensioner Schein udpeger.
Schulz om de grundlæggende antagelser
• De ligger bag en række relationer og situationer
• Fælles ramme om uenigheder og forskelle
• Ikke sammenhængende formuleret, man kan optræde i ”brudstykker” direkte i
interviews/ ved observationer.
Schulz (1990)
Artefakters funktion i forhold til værdier
og grundlæggende antagelser
Artefakter kan være:
• Harmoniserende og spændingsreducerende: skaber sammenhold.
• Konfliktfyldt og spændingsskabende: splitter gruppen.
• ”I modsætning til Schein, der anvender artefakt niveauet som indgang til
kulturanalysen, har artefakt niveauet her en væsentlig selvstændig funktion
som enten harmoniserende eller konfliktskabende” (Schultz 1990: 66).

Weitere ähnliche Inhalte

Was ist angesagt?

Was ist angesagt? (8)

O que é a psicologia social silvia t. maurer lane
O que é a psicologia social   silvia t. maurer laneO que é a psicologia social   silvia t. maurer lane
O que é a psicologia social silvia t. maurer lane
 
Psicologia gestalt
Psicologia gestaltPsicologia gestalt
Psicologia gestalt
 
Classificacoes Bibliográficas: uma introdução
Classificacoes Bibliográficas: uma introduçãoClassificacoes Bibliográficas: uma introdução
Classificacoes Bibliográficas: uma introdução
 
As 7 escolas da psicanálise.pptx continuação
As 7 escolas da psicanálise.pptx continuaçãoAs 7 escolas da psicanálise.pptx continuação
As 7 escolas da psicanálise.pptx continuação
 
Falácias Vocabulares na Homilética e na Exegese
Falácias Vocabulares na Homilética e na ExegeseFalácias Vocabulares na Homilética e na Exegese
Falácias Vocabulares na Homilética e na Exegese
 
Análise de conteúdo 2003
Análise de conteúdo 2003Análise de conteúdo 2003
Análise de conteúdo 2003
 
Pensamento Sistêmico
Pensamento Sistêmico Pensamento Sistêmico
Pensamento Sistêmico
 
Escrita Académica
Escrita AcadémicaEscrita Académica
Escrita Académica
 

Ähnlich wie 6. tema

Meningsskabende processer (Weick)
Meningsskabende processer (Weick) Meningsskabende processer (Weick)
Meningsskabende processer (Weick) Betina Rennison
 
Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...
Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...
Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...Dansk Psykolog Forening
 
Tillid og mistillid - veje til (undgå) marginalisering
Tillid og mistillid - veje til (undgå) marginaliseringTillid og mistillid - veje til (undgå) marginalisering
Tillid og mistillid - veje til (undgå) marginaliseringSFI-slides
 
Dansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencer
Dansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencerDansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencer
Dansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencerDansk Psykolog Forening
 
Slides introdag suppleringskursus
Slides introdag suppleringskursusSlides introdag suppleringskursus
Slides introdag suppleringskursusMonrad, Merete
 
Den femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe SecherDen femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe SecherJeppe Secher
 
Den femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe SecherDen femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe SecherJeppe Secher
 
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdigPortofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdigHenrik Mayland
 
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdigPortofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdigHenrik Mayland
 
Motivation Frans Laursen
Motivation Frans LaursenMotivation Frans Laursen
Motivation Frans Laursen220769
 
Struer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikationStruer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikationbessierauff
 
Struer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikationStruer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikationbessierauff
 

Ähnlich wie 6. tema (20)

Meningsskabende processer (Weick)
Meningsskabende processer (Weick) Meningsskabende processer (Weick)
Meningsskabende processer (Weick)
 
Relationsledelse
RelationsledelseRelationsledelse
Relationsledelse
 
Forandringsledelse
ForandringsledelseForandringsledelse
Forandringsledelse
 
Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...
Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...
Psykologkampagnen, Vibe Strøier, slides fra hendes oplæg på workshop om Psyko...
 
Tillid og mistillid - veje til (undgå) marginalisering
Tillid og mistillid - veje til (undgå) marginaliseringTillid og mistillid - veje til (undgå) marginalisering
Tillid og mistillid - veje til (undgå) marginalisering
 
Praksisvendingen, av Peter Busch Jensen
Praksisvendingen, av Peter Busch JensenPraksisvendingen, av Peter Busch Jensen
Praksisvendingen, av Peter Busch Jensen
 
Dansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencer
Dansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencerDansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencer
Dansk Psykolog Forening - Psykologens særlige lederkompetencer
 
Slides introdag suppleringskursus
Slides introdag suppleringskursusSlides introdag suppleringskursus
Slides introdag suppleringskursus
 
Tilknytning rudkøbing nov 2013
Tilknytning rudkøbing nov 2013Tilknytning rudkøbing nov 2013
Tilknytning rudkøbing nov 2013
 
ESTJ-rapport-dk(1)
ESTJ-rapport-dk(1)ESTJ-rapport-dk(1)
ESTJ-rapport-dk(1)
 
Statsforvaltningen
StatsforvaltningenStatsforvaltningen
Statsforvaltningen
 
Udvikling af virksomhedskultur
Udvikling af virksomhedskulturUdvikling af virksomhedskultur
Udvikling af virksomhedskultur
 
Mig & dig & personprofiler
Mig & dig & personprofilerMig & dig & personprofiler
Mig & dig & personprofiler
 
Den femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe SecherDen femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe Secher
 
Den femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe SecherDen femte arketype - Jeppe Secher
Den femte arketype - Jeppe Secher
 
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdigPortofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
 
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdigPortofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
Portofolie Den fortællende organisation og leder ny færdig
 
Motivation Frans Laursen
Motivation Frans LaursenMotivation Frans Laursen
Motivation Frans Laursen
 
Struer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikationStruer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikation
 
Struer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikationStruer anerkendende kommunikation
Struer anerkendende kommunikation
 

Mehr von Samfundslitteratur

Kapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: UndersøgelsesmetoderKapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: UndersøgelsesmetoderSamfundslitteratur
 
Kapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelseKapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelseSamfundslitteratur
 
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivningKapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivningSamfundslitteratur
 
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre brandingKapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre brandingSamfundslitteratur
 
Kapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudviklingKapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudviklingSamfundslitteratur
 
Kapitel 17: Teams i internationale virksomheder
Kapitel 17: Teams i internationale virksomhederKapitel 17: Teams i internationale virksomheder
Kapitel 17: Teams i internationale virksomhederSamfundslitteratur
 
Kapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationerKapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationerSamfundslitteratur
 
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesserKapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesserSamfundslitteratur
 
Kapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationerKapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationerSamfundslitteratur
 
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationerKapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationerSamfundslitteratur
 
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikationKapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikationSamfundslitteratur
 
Kapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontorKapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontorSamfundslitteratur
 
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksisKapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksisSamfundslitteratur
 
Kapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktionKapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktionSamfundslitteratur
 
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefonKapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefonSamfundslitteratur
 
Kapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktionKapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktionSamfundslitteratur
 

Mehr von Samfundslitteratur (20)

Eksempler på quizspørgsmål
Eksempler på quizspørgsmålEksempler på quizspørgsmål
Eksempler på quizspørgsmål
 
Kapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: UndersøgelsesmetoderKapitel 24: Undersøgelsesmetoder
Kapitel 24: Undersøgelsesmetoder
 
Kapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelseKapitel 22: Træning i kulturforståelse
Kapitel 22: Træning i kulturforståelse
 
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivningKapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
Kapitel 21: Interaktionel kommunikationsrådgivning
 
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre brandingKapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
Kapitel 20: Ledelsesrådgivning og indre branding
 
Kapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudviklingKapitel 19: Innovation og idéudvikling
Kapitel 19: Innovation og idéudvikling
 
Kapitel 18: Viden i netværk
Kapitel 18: Viden i netværkKapitel 18: Viden i netværk
Kapitel 18: Viden i netværk
 
Kapitel 17: Teams i internationale virksomheder
Kapitel 17: Teams i internationale virksomhederKapitel 17: Teams i internationale virksomheder
Kapitel 17: Teams i internationale virksomheder
 
Kapitel 16: Globalt lederskab
Kapitel 16: Globalt lederskabKapitel 16: Globalt lederskab
Kapitel 16: Globalt lederskab
 
Kapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationerKapitel 15: Tillid i relationer
Kapitel 15: Tillid i relationer
 
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesserKapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
Kapitel 14: Kommunikation i forandringsprocesser
 
Kapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationerKapitel 13: Socialisering i organisationer
Kapitel 13: Socialisering i organisationer
 
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationerKapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
Kapitel 12: Den stabile organisation: Rutiner i organisationer
 
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikationKapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
Kapitel 11: Den virtuelle medarbejders kommunikation
 
Kapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontorKapitel 10: Det fysiske kontor
Kapitel 10: Det fysiske kontor
 
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksisKapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
Kapitel 9: Supply chain management som interaktionel praksis
 
Kapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktionKapitel 8: Skriftlig interaktion
Kapitel 8: Skriftlig interaktion
 
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefonKapitel 7: Møder via video, web eller telefon
Kapitel 7: Møder via video, web eller telefon
 
Kapitel 6: Møder
Kapitel 6: MøderKapitel 6: Møder
Kapitel 6: Møder
 
Kapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktionKapitel 5: Formel og uformel interaktion
Kapitel 5: Formel og uformel interaktion
 

6. tema

  • 2. Rundt om Schein • MIT Sloan School of Management. • Har en Ph.D. i social psychology. – Inspireret af psykologi (bl.a. Freud). • Helt central organisations- kultur- teoretiker. • Kulturteorien udviklet i kontekst af hans virke som management konsulent. – Han har fokus på ledelsens rolle i kulturen – Han guider os til, hvordan vi kan analysere kulturen som udefrakommende.
  • 4. Scheins definition af kultur ”Et mønster af grundlæggende antagelser udviklet af en bestemt gruppe, samtidig med at den lærer at mestre sine problemer i forbindelse med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret tilstrækkelig godt til at det opfattes som sandt, hvorfor nye medlemmer oplæres til at anse det for den rigtige måde at opfatte, tænke over og føle på i relation til disse problemer.” (Oversættelse af Schein 1993, s. 373-374).
  • 5. Scheins 3 niveauer i kulturen Artefakter Værdier Antagelser • Symboler, ritualer, historier • Reflekterede, bevidste skueværdier • Taget for givet • Synlige, men svære at afkode • Synlige/ vi kan interviewe os frem til dem. • Usynlige/ vi må analysere os frem til dem.
  • 6. Kulturelle artefakter (Schein) Fysiske ting • Kunst/design/logo/Bygninger/indretning • Tøj/personlig fremtræden • Materielle objekter/Fysiske rammer • Dokumenter med regler og standarder Handlinger • Ceremonier/ritualer • Kommunikationsmønstre • Traditioner/belønninger/straffe Ord/sprog • Anekdoter, jokes, jargon, kælenavne • Forklaringer/metaforer som anvendes • Historier/myter som fortælles Bonus Skriften på væggen
  • 7. Bevidste værdier (Schein) • De værdier som organisationens medlemmer er bevidste om. • Værdisæt, strategier og mål • Etiske retningslinjer • De kan være i overensstemmelse/modstrid med hinanden • De kan være i overensstemmelse/modstrid med de grundlæggende antagelser • De kan være aspirationer for fremtiden
  • 8. Grundlæggende antagelser (Schein) • Fælles grundlæggende antagelser giver en gruppe stabilitet og en følelse af mening. • Ting vi tager så meget for givet at det opleves meget ubehageligt/uacceptabelt hvis vi konfronteres med modsatte antagelser. • Former vores handlinger. • Har tendens til at være selvopfyldende fordi de påvirker den måde vi opfatter verden.
  • 9. Schein om grundlæggende antagelser 1. Organisationens forhold til omgivelserne: 2. De menneskelige handlingers natur: 3. Opfattelse af sandhed: 4. Tidsopfattelse 5. Opfattelsen af menneskets natur: 6. Syn på relationer mellem mennesker: 7. Syn på konflikt: Dominans/underkastelse/ harmonisk/ nicheorienteret? Pro-aktiv/passiv/ rationel/ følelsesmæssig? Hvordan afgøre sand/falsk?: vi kamp?/via viden/ via konsensus? Fortids- fremtids- eller nutidsorienteret? God/neutral/ond/afhænger af situationen ? Konkurrence/kooperation? Individualisme/ kollektivisme? Baseret på følelser eller rationalitet? Et onde/et vilkår/et gode? Destruktive eller produktive? Skovgaard (2012)
  • 10. Schultz om kulturanalyse og videreudvikling af Scheins teori om organisationskultur
  • 11. Forskellige perspektiver på kultur • Funktionalisme – Kulturen er som den er, fordi den fungerer. • Symbolisme – Man kan læse organisationens kultur igennem dens brug af symboler. – Kulturen er det fortolkningsmønster der binder organisationsmedlemmernes sammen og skaber en fælles forståelsesramme. (Schulz, 1990)
  • 12. Schulz fokuserer på to funktionsområder i analysen Funktionsområder relateret til ekstern tilpasning: • Mission og strategi • Mål • Midler • Målesystem • Korrektionsmekanismer Funktionsområder relateret til intern integration: • Fælles sprog • Grænser og kriterier for optagelse/eksklusion • Fordeling af magt og status • Normer for intimitet, venskab og kærlighed • Definition og tildeling af belønning og straf • Forklaring af det uforklarlige – ideologi og religion Oversigten er ikke en del af pensum – den er bare med for at forklare, hvad Schulz mener med Scheins begreb ”funktionsområder”. Schulz (1990)
  • 13. Grundlæggende antagelser som Schulz identificerer i analysen af departementet • Ingen andre kan gøre det bedre end os • Vi befinder os i centrum • Ejendomsretten er vigtig • Evne og villighed til passiv tilpasning • Der er kun én sandhed, den findes hierarkisk • Vi udgør en familie der fungerer De går altså lidt på tværs af de dimensioner Schein udpeger.
  • 14. Schulz om de grundlæggende antagelser • De ligger bag en række relationer og situationer • Fælles ramme om uenigheder og forskelle • Ikke sammenhængende formuleret, man kan optræde i ”brudstykker” direkte i interviews/ ved observationer. Schulz (1990)
  • 15. Artefakters funktion i forhold til værdier og grundlæggende antagelser Artefakter kan være: • Harmoniserende og spændingsreducerende: skaber sammenhold. • Konfliktfyldt og spændingsskabende: splitter gruppen. • ”I modsætning til Schein, der anvender artefakt niveauet som indgang til kulturanalysen, har artefakt niveauet her en væsentlig selvstændig funktion som enten harmoniserende eller konfliktskabende” (Schultz 1990: 66).

Hinweis der Redaktion

  1. Artefakter: F.eks. Hvad fik Schein først øje på i den virksomhed han blev kaldt ud til? Voldsom diskussion og kamp ved møderne Værdier: Fremgår ikke af teksten, men kunne være: Hvis man ikke kan klare røgen i bageriet … samtidigt et ønske om mere effektiv kommunikation og beslutningsprocesser. Grundlæggende antagelser: ingen ide kan antages at være sand før man er nået frem til den igennem intens diskussion/kamp.
  2. Man kan lede efter centrale historier og se efter et mønster i om nogle dimensioner har en mere central plads end andre – og forfølge dem videre. Eller tage afsæt i en eller to dimensioner og forsøge at spørge ind til dem. f.eks. Eksemplet med højlydte diskussioner