2. Uddannelse og beskæftigelse for
udsatte unge
• Målgruppe
• Karakteristika ift. problematikker
• De unges udfordringer ift. at skabe rammerne
for et liv med uddannelse og beskæftigelse
• Beskrivelse af indsats
3. Målgruppe for projektet
• Tidligere var det anbragte og tidligere
anbragte unge, men fra sidste halvdel af 2012
og frem til i dag, inkluderes alle udsatte unge
med særlige vanskeligheder på det
uddannelses- og beskæftigelsesmæssige i
projektet.
• Dermed alle udsatte unge uanset øvrige
udfordringer udover skole- og jobmæssige.
4. Karakteristika
• Unge med alle former for udfordringer som ikke kan
afhjælpes i familien eller i det forbyggende felt. Det
være sig;
• Psykisk sårbare
• Dårligt begavede
• Understimulerede
• Unge fra brudte familier
• Unge med forbrug af rusmidler
• Unge i kriminalitet
• Unge med psykiske handicaps
• Osv.
5. Målgruppens udfordringer i vejen til at
få en uddannelse eller et job
• Ofte ikke aldersvarende enten mentalt eller
følelsesmæssigt
• Er brikker i komplekse samfundsmæssige og familiære
systemer, hvor omgivelserne og den unge selv, ofte har
givet op på forhånd
• Krav om omfattende selvrefleksion og selvstyring på
trods af ringe forudsætninger for det
• Krav om tidlig selvstændighed
• Krav om en almen viden, den unge aldrig er blevet
præsenteret for eller har taget ind
• Osv. Listen er ikke udtømmende
6. Indsats:
Vejen til Uddannelse og beskæftigelse
• At fordre til en mere kvalificeret afdækning af
uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
muligheder for målgruppen.
• At fordre til en mere kvalificeret afdækning af
støttemuligheder samt koordinerede indsatser
som understøtter de unge i deres
uddannelses- og jobønsker.
• At sikre, at overgangen fra børnesystemet til
voksensystemet bliver så lempelig som mulig.
7. Bærende metode samt teoretisk
grundlag
• Netværksmøde med faste deltagere og ad hoc
indkaldte.
• Afsæt i den narrative tilgang. Vi ønsker, at unge
skal vide, at de er med til forfatte deres livs
beskrivelser.
• Afsæt i empowerment. Vi ønsker, at de unge skal
have indsigt i deres egen magt, styrke og kraft.
• Afsæt i tanker om social kapital, både som
metode og tilgang.
8. Hvad vil vi med det?
• Borgerforløb frem for
enkeltsagsprincip ud fra
et helhedsperspektiv.
• Den unge må aldrig føles
sig sat imellem to stole
• Vi bliver kollegaer rundt
om den enkelte unge på
tværs af faggrupper og
fagafdelinger.
• Den unge og forældrene
skal tage medansvar for
forløbet.
• Tydelig koordination,
således den unge ved,
hvem der gør hvad og
hvorfor.
• Individuelt tilrettelagt
støtte uden højere
ambitionsniveau end det,
den unge kan honorere.
9. Spørgeskemabesvarelse fra en ung
•
•
•
Synes du, at du får det ud af jeres møder, som du ønsker? Forklar gerne hvorfor.
Ja, jeg får noget ud af møderne. Man føler sig mindre forvirret. Jeg får blod på tanden i
forhold til uddannelse, når jeg taler med nogen omkring det. Nogen som kan hjælpe mig.
Så ser jeg flere muligheder.
•
Hvornår har du brug for hjælp/vejledning af ovenstående personer, og hvad får du hjælp til?
(fx i forhold til valg af uddannelse, kæreste, økonomi, bolig osv.).
Jeg har brug for hjælp med alt, hvad der handler om uddannelse. Jeg får støtte til
hverdagsting ift. kontaktperson, jf.§ 85. Og fra min kæreste.
•
•
•
Er der nogle personer du ønsker mere hjælp fra end andre? Og hvem skulle det så være?
Mine forældre
•
Hvad synes du kan gøres bedre, for at hjælpe dig bedst muligt til voksenlivet, og er der andre
ting du ønsker?
Man skal starte endnu længere tilbage. Bare i skolerne bør man sørge for at unge kan klare
sig bedre. Helt konkret skal man vide meget mere om hvordan samfundet fungerer. Det
kræver næsten en uddannelse, at vide hvordan samfundet fungerer. Det bliver man ikke
forberedt på. Det er svært at tage ansvar for noget man ikke ved noget om.
•
