Diese Präsentation wurde erfolgreich gemeldet.
Die SlideShare-Präsentation wird heruntergeladen. ×

presse_TEC_OUTpåNordicBuzz_jan16

Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Anzeige
Nächste SlideShare
Brev1
Brev1
Wird geladen in …3
×

Hier ansehen

1 von 2 Anzeige

Weitere Verwandte Inhalte

Ähnlich wie presse_TEC_OUTpåNordicBuzz_jan16 (20)

Anzeige

presse_TEC_OUTpåNordicBuzz_jan16

  1. 1. pressemeddelelse - januar 2016 Tre østjyske designiværksættere vil lokke danskerne udendørs. TEC OUT ApS er en nyetableret virksomhed, som udvikler multifunktionelle produkter til udendørs indretning, i høj teknisk kvalitet. Det er æstetisk, gerne farverigt, design med et grafisk udtryk og en høj teknisk ydeevne som gør, at produkterne kan bruges i mange år. Bag virksomheden står tre østjyske iværksættere, med bred erfaring fra livsstilsbranchen. De har alle tre en designmæssig baggrund, men med vidt forskellige interesseområder supplerer de hinanden godt. Idéen udsprang efter en søgen af produkter til terrassen og en undren over, hvor farveløst udvalget var på det eksisterende. “Vi mener der er plads til udvikling på udendørs området - og har store ambitioner med TEC OUT ApS. Drømmen er, at få etableret en solid virksomhed, med nye arbejdspladser til flere end blot os tre. Og hvis vi kunne blive møbelbranchens svar på PeakPerformance, Haglöfs eller anden eksisterende high performance outdoor beklædningsbrand, ville det absolut ikke gøre os mindre stolte!” fortæller Martin Stoltze, den ene tredjedel af partnerne bag. Martin Stoltze er uddannet Civilingeniør i Industriel Design og med en fortid som design- og udviklingschef hos Isabella fortelte, lå det ikke fjernt for, at udnytte kendskabet til funktionelle tekstiler i produktudviklingen af det første produkt, Seats. Seats er en modulær siddehynde, der lanceres på Formland-messen i Herning d. 4.-7.februar, hvor TEC OUT som virksomhed har sin messedebut. Derpå håber de tre iværksættere at booste kendskabet til virksomheden, og ikke mindst salget af Seats, via crowdfunding. Den planlagte Kickstarter-kampagne skal løbe af stablen når udendørssæsonen for alvor sætter ind. Følg dem på Facebook for den præcise dato. (https://www.facebook.com/TEC.OUT.exterior.furnishing) Rikke Borg-Lauritsen, uddannet tekstildesigner og tidligere ansat ved trendbureau, står for koncept & markedsføring. Hun fortæller at de, med TEC OUT, vil opfordre til mere udeliv i ‘børnehøjde’, uden at gå på kompromis med æstetikken og de tekniske egenskaber af produkter til uderummet. “ Udfordringen bliver at lære forbrugerne at produktet KAN tåle det skandinaviske udendørsliv, uden hverken at falme eller blive ildelugtende pga. mug og fugt.” siger hun. “Vi ønsker at skabe produkter med lang levetid, og med en fleksibilitet der gør, at de kan bruges på utallige måder. Når man vælger at investere i et TEC OUT produkt, kan man regne med, at det er særdeles brugbart og gennemtænkt til mindste detalje.” Tendensen peger på at websalg er i stadig stigning og for at følge forbrugernes handlemønstre, satses udelukkende på B2C salg via egen webshop, suppleret med synlighed ude hvor forbrugerne er. Oplevelsen af produkterne fysisk og den direkte dialog med slutbrugeren er en vigtig faktor for TEC OUT, som allerede samarbejder med flere virksomheder rundt om i landet om markedsføring. Co-branding når det er bedst. Generelt er de store fortalere for at bruge sit netværk. Som iværksættere og nystartet virksomhed, er det vejen frem og en rigtig god måde at få testet ens idéer på.
  2. 2. Idéer er der masser af, blandt de tre stiftere, så nu er kunsten at få etableret solidt kendskab til brandet og få det godt fra start. Facts om TEC OUT ApS: TEC OUT ApS deltager på Formlands NordicBuzz-område for nye kreative iværksættere fra 4.- 7. februar 2016 - stand K8050. TEC OUTs produkter er til udendørs brug, multifunktionelle og i høj teknisk kvalitet. Virksomheden har til huse i et nyistandsat mejeri udenfor Horsens. Etableret i oktober 2015 af: Martin Stoltze CEO, MA Design Engineering:  Jeg arbejder med æstetik, teknik og funktion på samme høje niveau, hele vejen igennem udviklingsprocessen. 10 års erfaring fra produktdesign-jobs og lederstillinger i udviklingsafdeling, herunder 5 års erfaring med outdoor tekstiler. Er iværksætter og innovatør, og bliver begejstret i samarbejde med talentfulde og kompetencestærke mennesker. Er meget optaget af 3D-print, tværfaglige samarbejder og netværk. Rikke Borg-Lauritsen CBO, MA Textile Design: Jeg arbejder passioneret med materialer, mennesker & muligheder! Med en konceptuel tilgang til faget, fascineres jeg af mødet mellem tradition og fornyelse. Som formgiver arbejder jeg nysgerrigt i krydsfeltet mellem hånd og maskine - håndlavet kontra ny teknologi, traditionelle teknikker & nye materialer. I rollen som formidler kombinerer jeg min nysgerrighed, brede faglige erfaring og personlige oplevelser ligeligt, hvad end det omhandler produkter, personer, materialer eller trends. Nyder tværfaglige netværk og at deltage i berigende samarbejder. Lene Egly CPO, MA Senior Design Specialist: De tekstile processer og de tekniske muligheder, der ligger til grund for dem er en vigtig inspiration for min kreativitet. At kende processerne giver mulighed for at arbejde på kanten af det mulige, der hvor innovationen skabes. International erfaring fra flere design jobs i tekstil relaterede virksomheder bl. a. som design coordinator og design chef. Mønstre på flader og farvernes indbyrdes påvirkning optager mig meget.

×