2. Forventninger til projektet
Aktionslæringsprojektet skal således støtte pædagogerne i på
et kritisk og reflekteret grundlag at udvikle pædagogikken,
organiseringen af hverdagen og deres egne kompetencer til at
forestå kreative processer.
Italesættelsen af de kreative processer vil desuden skabe grundlag
for pædagogisk begrundelse og videndeling med forældre,
pædagoger og andre institutioner.
3. En kreativitetsforståelse
Kreativitet: fornyelse, der gør en praksis bedre, mere effektiv
og bæredygtig.
Kreativitet og menneskers evne til at bruge forestillingsevner
og fantasi er væsentligt til at udvikle nye produkter, ny
teknologi og nye svar og løsninger på globale,
samfundsmæssige og økonomiske forhold bliver
uomgængeligt for vækst og bæredygtighed i en stadig mere
åben og globaliseret vidensøkonomi.
Førende forskning har søgt at løsrive kreativitet fra sin tætte
og eksklusive forbindelse til kunst og kultur ved at
argumentere for, at kreativitet findes inden for alle
livsdomæner og er økonomisk værdifuld. De fremhæver, at
kreativitet kan læres og trænes, og at processen ikke gemmer
sig i den individuelle bevidsthed, men tværtimod er
observerbar og kollektiv.
4. Børns udvikling af kreative evner og
kreativ udfoldelse er afhængigt af:
at daginstitutionen opleves som et trygt sted af
børnene.
at den selvtillid og selvsikkerhed, børnene udviser, er
sigende for, hvor kreative de er.
at pædagoger hjælper børnene med at gøre nye
opdagelser.
at pædagoger, der udfordrer børn til at prøve nye
ting, også selv får lyst til at agere kreativt.
At det er i daginstitutionens nærmiljø, at vi skal finde
det, der bliver grundlaget for en stærk udvikling af
kreative evner hos børnene. (Lene Tanggaard)
5. At udvikle egne kreative kompetencer
At udvikle børns kreative kompetencer
8. Planlægningens formål:
Hvad vil i med projektet?
Udvikling af en didaktik
der fremmer kreativitet
Formål Udvikling af kreative
miljøer
Udvikling af børns
kreative kompetencer
Udvikling af egne
kreative kompetencer
12. Observationer
Observationer er mere eller mindre systematiske
indsamlinger af informationer om mennesker
inden for det felt man observerer i.
Man kan observere samspil, aktiviteter, dialoger
og andre sproglige aktiviteter, brug af det fysiske
rum eller af materialer, og man kan observere
enkeltpersoner eller grupper.
Som observatør kan man selv være deltagende i
samspil og aktiviteter, eller man kan være en
ikke-deltagende observatør.
13. Casestudier
Ved casestudier tager man udgangspunkt i en
beskrivelse af en situation, der omhandler et
problemfelt, en undren eller et dilemma, som der
ikke i den daglige praksis er fundet en løsning på.
I casestudiet inddrages også kontekst og
rammefaktorer med henblik på at afklare undren
og dilemmaer.
I nogle tilfælde kan casen beskrive en gruppe
eller en organisation i stedet for en person.
14. Praksisfortællinger
Praksisfortællinger bygges op ud fra en subjektiv
oplevet virkelighed fra en del af praksis.
At skabe en fortælling kræver et valg af fokus og
indebærer en oplevelse af at begivenheden bag
fortællingen giver ”mening”.
15. Spørgeskemaer
Et spørgeskema er en dataindsamlingsmetode
der indeholdende en række spørgsmål, der
anvendes til at indhente viden fra mange
svarpersoner.
Spørgeskema bliver ofte benyttet som et statistisk
værktøj. Det betyder at man forsøger at
kvantificere svarene fra en undersøgelse, dvs.
beskrive genstanden igennem tal .
Det er også muligt at bruge spørgeskemaer til at
samle kvalitative data, mht. at få en dybere
forståelse af den/de fænomener, der undersøges.
16. Interviews
Et interview er en form for samtale mellem den
person, der interviewer og den der interviewes.
Interviews kan struktureres og iscenesættes på
forskellig måde. Som interviewer kan man
arbejde ud fra spørgsmål man har lavet på
forhånd, eller man kan lave interviewet som en
samtale med udgangspunkt i bestemte temaer.
Ved planlægning af et interview skal man være
opmærksom på hvem der skal interviewes idet
f.eks. interviews med børn kræver særlige
overvejelser.
17.
18. Etik og grænser i
dokumentation
Nøgenhed
Privatliv
Negativ fremstilling
Udleverende fremstilling
19. Den første aktionslæringsforløb:
Fra idé til konkret planlægning
1. Kort beskrivelse af idéen, forundringen eller
problemstillingen.
2. Konkret planlægning med udgangspunktet i
SMTTE – modellen
3. Kort oversigt over forløbets indhold og tidsplan
4. Kort beskrivelse af dokumentationsformerne
Det hele skal mailes som fil til Michael mib@viauc.dk senest den
23.11.2012
