Synlig læring, projekt Læring,der ses præsenteres.

1. Læring, der ses
Øget læring og inklusion gennem synlige mål
og kvalificering af praksis i skolen

2. Projektet er et samarbejde mellem:
• Københavns Kommune
• Frederiksberg Kommune
• UCC
• Metropol
• KORA (evaluator)
• EVA (med på sidelinjen)

3. Hvad går projektet ud på?
Projektet
• To-årigt projekt på skolernes mellemtrin
• Lokal kapacitetsopbygning, så der er adgang til sparring og vejledning på
mellemtrinnet
• Kompetenceudviklingsforløb
• Efterfølgende proces omkring hver medarbejder og team om synlig læring
Deltagerne
• Alle skoler i Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune. I alt 81
folkeskoler, inkl. specialskoler
• 1 leder og 3 medarbejdere fra hver skole bliver kompetenceudviklet
• Alle på mellemtrinnet involveres efterfølgende via observation og
supervision
• Vejviserne har fået tid til kursusdel (40 timer).

4. Projektets 3 faser
Forår 2015-forår 2017
Fase 1 (forår 2015):
Planlægning
Indikatorer på ønsket
praksis
Kick-off
Fase 2 (efterår 2015):
Uddannelse af ledere
og didaktiske vejvisere
Fase 3 (forår og efterår
2016):
Supervision af
medarbejdere på
mellemtrinnet
forår
2017:
evaluering

5. Overordnede formål med projektet
• Øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende
og differentierede læringsfællesskaber
• Ændre den pædagogiske og didaktiske praksis
o så der tages afsæt i klare målsætninger for læring
o så målstyring, feedback, progressionsvurdering,
differentiering samt evaluering ses i sammenhæng
• Tilgangen skal være grundlaget for den faglige og
didaktiske proces og sætte retning for skolens
læringsaktiviteter

6. Slutmål for 2017
•Alle skolers årsplaner indeholder læringsmål med
afsæt i forenklede Fælles Mål
•Lærere og pædagoger på mellemtrinnet oplever,
at der er opbygget en systematisk målstyrings- og
feedbackkultur
•Deltagerne er kompetenceudviklet og praksis er
forankret i organisationen
•Eleverne på skolernes mellemtrin kender målene
og får løbende feedback om deres progression

7. Se mere på:
MITBUF.KK.DK/LÆRINGDERSES
Her kan du finde:
Gode eksempler fra praksis
De gode eksempler kommer fra
jer selv og praksiseksempel-stafet
der igangsættes i dette efterår
Artikler og videoklip
Nyheder i projektet

8. Målstyret læring
Fx
• Målene er synlige for og kendte af eleven.
• Kriterierne for målopfyldelse er tydelige for
eleverne.
• Alle læringsforløb har klare delmål (trin og
milepæle), og disse er synlige for eleverne.
• Eleverne taler om, hvad de er i gang med at
lære og de ved, hvornår det er lært.

9. Indikator Alle læringsforløb har klare delmål (trin, milepæle), og disse er
synlige for eleverne
Hvad dækker
den over
En praksis, hvor det er tydeligt for underviser og elever, hvordan
det konkrete mål i hver læringssituation hænger sammen med
slutmålet. Hvilke trin der er tænkt på vejen mod målet.
Observations-
fokus
(eksempler)
Kan man i forløbsplanen se en række delmål der peger frem mod
slutmålet?
Bliver det i undervisningen italesat, hvordan dagens/lektionens
læringsmål indgår i det samlede forløb frem mod slutmålet?
Er delmålene synlige for elevene (fx på tavlen, i logbog osv.)?
Bruger eleverne delmålene til noget?
Spørgsmål til
refleksions-
samtale
(eksempler)
Hvordan er dit forløb lagt til rette i forhold til at have klare og
forståelige delmål – som eleverne kan forstå?
Hvordan mener du, at delmålene er synlige for eleverne?
Hvordan kunne delmålene blive endnu tydeligere for eleverne?
Er der en sammenhæng mellem de forskellige delmål og slutmålet?
Tror du eleverne har forstået sammenhængen – og hvad bygger du
din forståelse på?
Hvem i teamet eller på skolen vil du mene kan give inspiration til at
komme videre i forhold til denne indikator?

10. Differentiering
Fx
• Muligheder for forskellige grader af
målopfyldelse er tydelig i læringsmål og i
kriterierne for målopfyldelse.
• Differentiering sker på læringsmålsniveau, på
form/aktivitet, på materialer, på tid/omfang.
• Læringsmålene er forståelige og udfordrende
for eleverne på forskellige niveauer.

11. Progressionsvurdering
Fx
• Alle læringsforløb har klare delmål (trin,
milepæle), og disse er synlige for eleverne.
• Læreren/pædagogen anvender systematisk
data til at vurdere elevprogressionen.
• Eleverne ved, hvad deres udgangspunkt for
læringsprocessen er, hvilke skridt de skal
igennem og hvordan de kommer videre.

12. Forventninger og opgaver
Vejviserne = kyndige sparringspartere
• Observere, reflektere, anbefale, medansvarlige for den faglige
dialog.
• Min. 2 observationer + refleksionssamtale med hver
lærer/pædagog på mellemtrinnet.
• Team-samtaler.
Lederne = ansvarlige for proces
• Rammesætte, formidle, koordinere, lede personale.
• Deltage i teamproces og gå ind, hvor vejviserne kommer til kort.
• Løbende møder med vejviserne.
• Teamsamtaler.
• Observation og refleksion hos enkelte medarbejdere.
• Samle data og rapportere.

13. Tidlig literacy – tidlig numeracy
Projektet er et samarbejde
mellem:
• Frederiksberg Kommune
• Det nationale videncenter
for læsning

14. Hvad går projektet ud på?
Projektet
• To-årigt projekt i indskolingen
• Følger den årgang som starter 1. maj 2016 frem til afslutningen af 1.
klasse.
• Lokal praksisudvikling via tæt, løbende sparring med konsulenter, som
deltager i praksis
• Fokus på sprogfærdigheder, læsning, symbol- og tegnforståelse, tidlig
matematik. I undervisning og SFO.
• Børnehaveklasseledere, pædagoger og lærere.
• Lokale læse- og matematikvejledere bliver lokalt ansvarlige (sammen med
ledelsen)
Deltagerne
• Alle 10 folkeskoler i Frederiksberg Kommune; Søndermarkskolen lidt
”indsnævret” version.