Oplæg ved Vibe Strøier. Workshoppen Psykologens særlige lederkompetencer. Afholdt i maj 2014

1. Psykologer i ledelse
v. Vibe Strøier

2. Niccolo Machiavelli
De, som alene ved lykkens hjælp hæver sig fra
privatmænd til fyrster, når det med ringe besvær,
men har store vanskeligheder med at fastholde
deres stilling. De møder ingen vanskeligheder på
deres vej, da de flyver til målet; men
vanskelighederne begynder så snart dette er
nået. De mangler evnerne og magten til at
beholde stillingen. ( 1532 )

3. ”Vi ved alle, at et godt håndelag og alverdens kunstgreb ikke formår at opveje
manglen på en
sand kunstnerisk motivation.” Mark Rothko

4. Professionsaspektet
• Hvad gør psykologer egnede til at være
ledere? Hvornår kan det være vanskeligt
at være leder med en psykologfaglig
baggrund? Hvilke typer af lederjobs er
egnede for psykologer? Hvilke erfaringer
har vi som konsulenter med psykologer i
ledelse?

5. Professionaspektet
• Diskuter:
• Hvad ser I som professionsfordele i
forhold til at være psykolog og leder?
• Hvad ser I som eventuelle bias´?
• Hvilke ledelsesaspirationer har du?
• Hvorfor?

6. Fordele og… ulemper
Vi har den psykologiske diskurs indgroet i os
Vi har de psykologiske observationspunkter¨
Vi ved teoretisk meget om forandringer
Vi ved, hvad relationer betyder
Vi kan mærke processers betydning og rækkefølge
Vi er lydhøre overfor stemninger og den underliggende musik
Vi er gode til at klatre op og ned af kompleksiteter

7. Fordele og… ulemper
Vi er opmærksomme på menneskelige behov
Vi hører meget
Vi vil gerne gøre en forskel og er retfærdighedssøgende
Vi vil gerne sætte vores psykolog spor i verden
Vi er følsomme
Vi er akademisk uddannelse
Vi er reflekterende, procesuelle, videnskabelige praktikere

8. Management Leadership
Planlægning Motivation
Budgettering Delegering
Organisering Synlighed
Styring/kontrol Sociale færdigheder
Administration Medarbejderudvikling
Gøre ting rigtigt Gøre de rigtige ting
Hvordan Hvad og hvorfor
Orden og forudsigelighed Forandring og udvikling
Kilde: Kotter
Ledelsesopgaven
Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

9. Ledelsesopgaverne
Faglig ledelse Strategisk ledelse Personaleledelse
Virksomhedsledelse
Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

10. Ledelsesopgaver
Drifts-
ledelse
Faglig
ledelse
Personale-
ledelse
Forandrings-
ledelse
Strategisk
ledelse
Arbejdsplanlægning
Opfølgning
Ressourcefokus
Målrettet gennemførelse
Systemdrift
Vedligeholdelse Kvalitetsniveau
Faglig udvikling
Opgavesparring
Nye systemer
Nye procedurer
Innovation
Udvikling af medarbejdere
MUS-samtaler
Rekruttering
Afvikling
Konflikthåndtering
Rollemodel
Kommunikation
Coaching/sparring
Implementering af strategi
Værdiarbejde
Forandringsledelse
Organisationsudvikling
Strategiarbejde
Fokus på kunderne
/politikerne
Fokus på det øverste
niveau
2-/5års planer
Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

11. Rollekonflikt mellem ledelse
og faget
• Fagprofessionel rolle
– Loyalitet mod profession, fag og kolleger
– Handler efter fagligt skøn og faglige standarder
– Ansvar overfor faget (og klienten)
– Autoritet og status på baggrund af faglige kompetence
– Pligtetisk grundlag (”den samaritanske pligt”, klientens
advokat)
• Generelle lederrolle
– Loyalitet mod organisationen
– Handlinger relaterer sig til organisationens mål
– Ansvar overfor egen leder
– Autoritet og status på baggrund af stillingen
– Nytteetisk grundlag (mest mulig nytte for flest muligt)
Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

12. Autoritet - definitioner
”Retten til at træffe beslutninger, der er bindende for andre
i organisationen.”
Obholzer, 2003.
”De centrale elementer i autoritetsrelationen er dels en
relation med 2 positioner, hvor den ene position bestemmer
noget over den anden, og dels et retsforhold, der
legitimerer relationen og afgrænser autoritetens
gyldighedsområde.”
Heinskou & Visholm, 2004
Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

13. Magtbaser
1. Positionsmagt
Den formelle magt, som følger med jobbet/positionen
2. Tvangsmagt
Muligheden for at tvinge, blokere, gribe ind og straffe
3. Kontrol over ressourcer
Magten til at belønne (eller undlade at belønne), tildele eftertragtede ressourcer
4. Kontrol over information og viden
Adgangen til vigtig information giver mulighed for at fremme egne interesser
eller forhindre andre i at gøre det
5. Social og normbaseret magt
Magten er baseret på individers behov for at tilhøre en bestemt gruppe eller
opnå en andens gunst
6. Alliancer og netværk
Personer eller grupper opnår større magt ved at indgå aftaler med hinanden
7. Adgang til og kontrol over dagsordener
Magten til at forhindre personer eller grupper med andre interesser i at ”være
med hvor det sker” – f.eks. i de fora hvor beslutninger træffes
8. Personlig magt
Magt gennem personlige egenskaber, politiske evner m.m., og magt gennem det
omdømme man har skabt sig i organisationen
Willer, Bryld & Strøier - organisationspsykologer

14. Kilder til autoritet
Oppefra
• Via den formelle rolle i systemet
• Den rollebaserede autoritet
• Tager afsæt i den formelle magt- og ansvarsfordeling
• Klar og formaliseret
• Personen besidder autoritet
Indefra
• Personen føler sig bemyndiget
• De tidlige autoritetsrelationer styrer og overføres til rollen
• Personen trækker bevidst og ubevidst på de indre autoritetsfigurer
• Personen optræder også som autoritetsfigur i kollegernes indre
forestillingsverden
Nedefra
• Til personen fra kolleger/kunder
• Anerkendelse af hvordan personen som person udfylder rollen
• Den personbaserede autoritet
• Personen er en autoritet
Udefra
• Faglighed
• Resultater
• Viden
• Image Kilde: Obholzer, 2003

15. Martin Heidegger 1889-1976
• ”Standing naked in the Storms of Life
• ”Vores eksistens er altid givet som en væren i
verden og i relationen, aldrig alene
• ”Måden man er i verden på når man er med
hinanden, er altid stemt på en bestemt måde”.

16. 1. Prøvelse: Kastetheden og arven
• Et af Heideggers pointer om vores tilværelse er
vores ”kastethed”.
• Vi er kastet ind i en bestemt krop, en bestemt
tid, en bestemt kultur. De valg der måtte være
er altid situeret i en kastethed.
• Vores kastethed er det ikke-valgte grundlag for
vores valgfrihed

17. Jean – Paul Sartre(1905-80)
• ”Hell is other People”
• ”Tingene er fuldstændig, hvad de forekommer at være, og
bag dem… er der ingenting”
• ”Mennesket er fordømt til frihed”
• ”Frihed er altid frihed i en bestemt situation; det er kun ud
fra et valg af et fremtidigt mål, at det sted, jeg befinder mig
nu, får mening og afslører de muligheder for forandring, det
rummer.”

18. 2. Prøvelse. Ond tro
En af Sartres pointer er spørgsmålet om at leve
i ond tro: Ikke at tage realiteten som den er,
lade andre tage beslutningen, skyde ansvaret fra
sig
Ved ikke at vælge træffes der også et valg

19. Søren Kierkegaard(1813 – 55)
• ”Angest kan sammenlignes med svimmelhed. Den, hvis Øie
kommer til at skue ned i et svælgende Dyb, han bliver
svimmel. Men hvad er Grunden, det er ligesaa meget hans
Øie som Afgrunden: thi hvis han ikke havde stirret.
Saaledes er Angest den Frihedens Svimlen, der opkommer ,
idet Aanden vil sætte syntesen, og Friheden nu skuer ned i
sin egen mulighed”
• ”Angest er frihedens mulighed”

20. 3.Prøvelse: Aleneheden og angest
• ”Vi er alle givet en gave og en opgave. Gaven
er livet, som vi har fået. Opgaven er at tage
det liv, vi har fået og gøre det til vores eget.”
• ”Vi må vælge hvad, vi vil stå for og lade os
forpligtige af det. Vi skal finde vores
bestemmelse og gør vi ikke det, vælger vi
alligevel nemlig ikke valget og så bliver der
valgt for os. Det bliver bare så tilfældighederne
og omstændighederne der vælger for os”

21. Martin Buber(1878-1965)
• ”Der findes ikke noget isoleret ”Jeg”: Når som
helst jeg siger ”Jeg”, sker det i relation til enten et
”Det” eller et ”Du”. Derfor er Jeg - Det og Jeg - Du
grundlæggende begreber.”
• ”Der er ikke nogen sand dialog, medmindre jeg
tillader mig selv at blive kaldt ud af mig selv af den
anden”

22. 4. Prøvelse: Jeg - Det
Der er både:
Jeg – Du
Og
Jeg - Det

23. De 4 grundparadigmer:
• Det bureaukratiske
• Det professionelle
• New Public Management
• Det humanistiske

24. • Paradigmer skaber en egen verden.
• Paradigmer udgør grundlæggende mønstre eller
logikker bag praksis og er en implicit kontekst for
en tænkemåde.
• Paradigmer er en fælles måde at tænke på og de
bestemmer hvilke spørgsmål man overhovedet kan
tænke at beskæftige sig med og hvilke spørgsmål,
der er legitime

25. • Paradigmer konstruerer eller konstituerer et eget
univers af mulige spørgsmål, svar og forklaringer
• Paradigmet udstikker både veje, afveje og lukket
land.
• Paradigmet er ikke et lukket, færdigt univers men
det er ”open-ended” i den forstand, at
paradigmets grundbegreber har en lang række
uudforskede problemer, de kan arbejde med.

26. • Paradigmer er i en vis forstand inkommensurable:
• Den tyske filosof Peter Sloterdik siger det på
følgende måde: Hvert paradigme griner kun af
sine egne vittigheder…
• I socialvidenskaberne er der altid en samtidighed
af paradigmer som er mere eller mindre
uforenelige
• Styringsparadigmerne er opstået i historisk
rækkefølge, men eksisterer sammen på en måde,
der minder om arkæologiske lag. Alle har haft
varierende effekt over tid, men alle har effekt for
den offentlige virksomhed aktuelle virke

27. Det bureaukratiske
Styringsform baseret på:
• Regelstyring, hierarki, klar arbejdsdeling og ligebehandling
• Arbejdsdeling bundet til stillinger med en afgrænset
myndighed
• Pligt til embedstroskab

28. Det professionelle
Styreform baseret på:
• De fagprofessionelle specialister ofte mere loyale overfor
deres profession end overfor specifikke institutioner
• Autonomi: Fagligheden er i højsædet
• Fagbureaukrati: Selvstyre, da de professionelle håndterer
komplicerede opgaver som kun kan løses ved udstrakt grad
af decentralisering af beslutninger

29. New Public Management
Styreform baseret på:
• Startede som en neoliberal styringsideologi, men er
endt med at være den dominerende
styringsideologi
• Afbureaukratiseringsparadigme og effektivisering
• NPM – marked: Optaget af innovation,
effektivisering, atomisering, frit valg
• NPM- kontrakt: Optaget af styring, dokumentation,
kontrol, decentralisering, samarbejdskontrakter
• Bestiller (principalen) og udfører(agenten)

30. Det humanistiske styringsparadigme
Styreform baseret på:
• ”Blød” styring, det relationelle paradigme
• Anerkendende pædagogik, den positive psykologi, inklusion og anerkendelse
via indragelse af brugernes/patienternes individualitet
• HR: Uddannelse, kompetenceudvikling, Mus samtaler, teambuilding,
personaletræning , stærkt ledelsesfokus

31. Den fagprofessionelle psykolog
• Livets mening skabes ved at gøre en forskel i en
højere sags tjeneste
• Arbejdet bliver en kilde til livsmening
• Hvis den fagprofessionelle bliver forhindret i dette
kan vedkommende føle, at han/hun sælger ud af
den højere sags tjeneste og blive vrangvillig:Kaldet
ledelsesresistent, barnlig, forfængelig

32. Eksistentielle motivationsfaktorer
• At blive målt på succeskriterier som de føler
fremmedgørende er nedeværdigende og
konfllktskabende for psykologen
• Psykologen har eksistentielle motivationsfaktorer i
forhold til sit arbejde
• Det der driver ham/hende mest er at man har et
eksistentielt forhold til sit arbejde.: Hvad er livets
højere mening her? Hvad er min livsopgave?

33. Eksistens:
• At træde frem
• At komme til sig selv
• At blive sig selv
• At være i pagt med sig selv
• Det er vigtigt at være tro mod sig selv
• Der skelnes ikke mellem et professionelt værdisæt
og et personligt

34. Eksistentielle motivationsfaktorer
• Styrbare motivationsfaktorer og ledelsesmæssige
dyder
• Kald: Blandt de højt specialiserede medarbejdere
har kaldet en stor betydning: Man er medlem af en
profession med et kald
• Ordet profession kommer af det latinske professio
som betyder offentligt at fremsætte en erklæring
eller at bekende sig til noget

35. Kaldet
• I middelalderen var det såkaldte ”profess” det løfte
man afgav når man indgik i en kirkelig orden
• Det religiøse løfte var et løfte om, at man var villig
til at tilsidesætte visse af ens egne behov for at
indgå i en højere sags tjeneste
• Vores psykolog faglige etik

36. Pligtetikken
• Kaldesbegrebet knytter sig til pligtetikken, det at
gøre noget i en højere sags tjeneste.
• Psykologene r drevcet af et stærkt værdisæt, som
fungerer som en slags indre moralsk kompas og
rettesnor.
• Der skelnes ofte ikke mellem et personligt og
professionelt værdisæt
• Derfor er autencitet og integritet vigtigt

37. Nytte- etik
Et forsøg på at definere hvad den gode handling er.
Nytteetik eller konsekventialisme er holdningen om,
at en moralsk god handling sikrer størst muligt nytte
for det størst mulige antal mennesker. Det er derfor
konsekvenserne af en handling(og kun disse) der er
afgørende for, hvad en moralsk god handling er.
Rammerne
Produktionskrav
Hierakiet
Nødvendigheden

38. Selvaktualiseringsdrivkraften
• Selektiv med hensyn til hvilke arbejdsopgaver der
er vigtige og ikke vigtige
• Pligt til at holde sit videns- og kompetenceniveau
ved lige
• Dekobling af dårlig ledelse. Her lægger
primadonnaen subjektive kriterer for hvad der er
dårlig ledelse,men der er en klar fællesnævner for
psykologer.

39. Magten
• Ambivalens
• Nægter dårlige processer
• Mærker og reagerer på lederens psykologi og
personligehdsstruktur
• Hvis man sættes ud af processer
• Hvis man ikke høres