Dræberskyen kommer! Om dumme danskere og hvad vi lærte af vores kommunikationsindsats under den seneste atomkatastrofe.

24. september 2015
DRÆBERSKYEN KOMMER!!!
Om dumme danskere og hvad vi lærte af vores
kommunikationsindsats under den seneste
atomkatastrofe

Dagens menu
• Fukushima fra japansk perspektiv
• Fukushima fra dansk perspektiv
• Beredskabsstyrelsens krisekommunikationsstrategi
ved nukleare hændelser og nuklear delplan til NOST
• Frem mod KRISØV – tips og anbefalinger

24. september 2015
Dette skrives ind i sidehoved / sidefod
Side 4
Fredag den 11. marts
2011 klokken 14.46
(6.46 dansk tid)
9,0 på Richterskalaen,
epicenter omkring 130
km ud for nordøstlige
kyst
4.-største jordskælv,
der er målt nogensinde

24. september 2015
Side 5
Miyako city: 38.9 meter
over normalen
Ca. 15.000 omkomne, tusinder savnes
fortsat
Samlet pris for jordskælv, tsunami og
oprydning efter Fukushima: 1.150-
1.850 mia. kr.
Tsunamien

24. september 2015
Side 6
Tsunami: 15 meter
Beskyttelsesmur: 10 meter

Hvor farligt er det?
• ”Hvis 100.000 personer hver udsættes for
en dosis på 1 mSv, kan det forventes, at 5
af dem udvikler en dødelig kræftsygdom
senere i livet. Dette skal ses i sammenhæng
med, at ca. 30.000 af disse personer vil dø
af kræft af andre årsager. En ekstra dosis
på 1 mSv pr. person vil derfor øge
kræftdødeligheden i gruppen fra 30.000 til
30.005 dødsfald.” – Sundhedsstyrelsen.dk
• = 13 timer i det røde dosisfelt, forudsat at
dosis er uændret

24. september 2015
Side 10

Om UNSCEAR
• The United Nations Scientific Committee on the Effects of Atomic
Radiation (UNSCEAR) is a committee of the United Nations
established by the General Assembly in 1955. It is composed of
scientific experts nominated by Member States. Its mandate is to
assess and report on the levels and effects of exposure to ionizing
radiation. Governments and organizations throughout the world
use the Committee’s estimates as the scientific basis for evaluating
radiation risk and for deciding on protective measures. UNSCEAR
is a scientific committee of the United Nations. The Committee’s
mandate is based on science. Its reviews are relevant to
policymakers, but it does not establish policy. UNSCEAR does not
owe allegiance to any country, organization, commercial enterprise
or lobby. The Committee’s programme of work is approved by the
General Assembly; it typically covers a four- to five-year period.

Hvor mange omkom pga. akut stråling
fra Fukushima ifm. ulykken?
• > 10.000
• 1.000 -10.000
• 1 - 1.000
• 0

Hvor mange kræfttilfælde udover normalen
forventes i længere perspektiv?
• > 10.000
• 1.000 - 10.000
• 1 - 1.000
• 0

UNSCEAR’s konklusioner
• “Cancer rates to remain stable”
• “Theoretical increased risk of thyroid cancer
among most exposed children”
• “No impact on birth defects/hereditary
effects”
• “No discernible increase in cancer rates for
workers”
• “Temporary impact on wildlife”

MEN:
• Over 100.000 evakueret – begyndt at vende
hjem nu
• Meget langvarig og dyr oprydningsproces
• Betydelige politiske og psykologiske følger
• Importrestriktioner fra udlandet

IAEA-evaluering,
31. august 2015
• 1.254 sider, 5 bind

Beredskab
• Evakueringer, ‘bliv inden
døre’, distribution af jod,
restriktioner på fødevarer og
drikkevand,
krisekommunikation

Udfordringer
• Ingen evakueringsplan for større
hændelser (max. 10 km.
evakueringszone)
• Evakueringsplaner var baseret på
måledata – og dem var der ingen af
i starten
• Mange udvidelser af evak.zoner
betød, at folk blev flyttet flere
gange
• Distribution af jod blev ikke
foretaget konsistent
• Strålingsniveauer blev ikke forklaret
tilstrækkeligt

Flere udfordringer
• Manglende koordination
mellem national og lokalt
niveau (2 og 3 km.
evakueringszoner etableret
af hhv. Fukushima prefecture
og regeringen med 33 min.
mellemrum)
• Uklare
evakueringsprocedurer fik
folk til at vende tilbage efter
ejendele

Komm. og presse-
beredskab
• Fukushima-regionen havde
nødplaner på plads for
kommunikation og presse
• NISA-talsmand skulle tage til
Fukushima
• Hotline skulle etableres
• Plan for info til særlige
målgrupper

Komm. og presse-
beredskab
• National nødplan for
kommunikation og presse
var også udarbejdet (NISA)
• Talspersoner fra både NISA
og regeringen var udpeget
på forhånd
• Koordination var beskrevet
som nødvendig, men ikke
planlagt

Udfordringer
• Fukushima-regionens
kriseplan indebar etablering
af et pressecenter. Det viste
sig at ligge inden for
evakueringszonen
• Info til offentligheden via
bl.a. TV, radio, internet og
hotlines. Men TV og nettet
var nede nogle steder

Flere udfordringer
• NISA brugte mange
forskellige talspersoner.
Mange var ikke medietrænet
• Modsatrettede signaler fra
talspersoner forekom
• Mere end 150
pressemeddelelser og 182
pressekonferencer blev
afholdt af NISA mellem den
11. marts og 31. maj
• Max 14 konferencer på en
dag

Endnu flere
udfordringer
• Masser af info om status på
værket, meget begrænset
info om forberedelser til
evakuering
• For lidt mandskab på NISA til
24/7 kommunikations- og
presseberedskab

Endnu endnu
udfordringer
• I starten blev
pressekonferencer afholdt
separate af regeringen,
NISA, Fukushima-regionen
og TEPCO. Flere ex. på
inkonsistens
• Fra 25. april: Fælles
pressekonferencer med
regeringen og TEPCO

Det fortsætter…
• Ingen forudgående
beslutning om
offentliggørelse af
dosisestimater
• Dosisestimater offentliggjort
den 23. marts for perioden
12. - 24. marts – uden
forklaring om, at måledata
ikke var tilgængelige den 12.
marts ifm. evakueringen.
Resultat: forvirring

Info til udlandet
• Japans UM holdt i alt 46
briefinger for det
udenlandske diplomatkorps
fra 13. marts til 18. maj
• Pressekonferencer rettet
mod international presse
blev afholdt dagligt fra 13.
marts af relevante
ministerier og styrelser
• Info på engelsk, kinesisk, og
koreansk på relevante
ministeriers www

Men også
udfordringer her…
• Manglende
oversætterressourcer
• Få medarbejdere til at svare
på henvendelser fra udlandet

INES – nu som
udfordring
• 12. marts: niveau 3
• 12. april: niveau 7

Anbefalinger
• Ingen! Så vi prøver selv:
• Træning, medietræning,
koordination, beredskab,
ressourcer, planlægning, obs
på adfærdsregulerende info
• Koordinér overordnet
faresignal på tværs af
myndigheder (er det farligt
eller ej?)
• Pas på med INES

Og hvad kan vi så lære af det?...
BEREDSKABSBEVIDSTHED
• The accident at the Fukushima Daiichi NPP
came as a surprise […]. It had been
accepted that the nuclear power plants in
Japan were safe and able to withstand any
external events. ”
Bd. 2 s. 145

Teorien om sorte svaner –
Nassim Nicholas Taleb
• The disproportionate role of high-profile, hard-to-
predict, and rare events that are beyond the realm of
normal expectations in history, science, finance, and
technology.
• The non-computability of the probability of the
consequential rare events using scientific methods
(owing to the very nature of small probabilities).
• The psychological biases that blind people, both
individually and collectively, to uncertainty and to a
rare event's massive role in historical affairs.

BEREDSKABSBEVIDSTHEDResiliens
over for det
(U)VENTEDEØNSKES:

For myndigheder
• ”Det sker ikke her, og vi har travlt. Hej hej.”
• Rigsrevisionen 2014 om planlægning:
”Statsrevisorerne kritiserer, at hovedparten af de
ministerier og styrelser, der har en mindre central
rolle i beredskabet, ikke har overholdt
beredskabsloven. Således har kun få af disse
ministerier og styrelser en beredskabsplan og har
øvet deres beredskab, til trods for at de fleste af
ministerierne varetager samfundskritiske
funktioner.”

For myndigheder
• De blinde vinkler: Kan vi reagere en søndag i juli?
Har vi talspersoner nok? Har vi et back-up
beredskab, der kan hjælpe i nødsituationer? Er det
uddannet til at løse opgaverne? Har vi
sikkerhedsgodkendte kom- og pressefolk til at indgå i
NOST? Over længere tid? Understøtter jeres
procedurer og organisation, at I kommunikerer
borgerrettet, klart og i øjenhøjde? Er kanalstrategien
i krisesituationer kendt?
• Beredskab er alles ansvar

Afsenderperspektivet
• Ingen sundhedsrisiko
• Ingen risiko for forurening
• Ingen økonomiske følger
• Flot og fin koordineret information til
offentligheden
• Konsistente budskaber

24. september 2015
Side 45

24. september 2015
Side 46

24. september 2015
Side 47

24. september 2015
Side 48

Ikke desto mindre…:
• Breaking news i DK i næsten to uger
• 24/7 betjening af pressen
• 400 opkald fra pressen på en uge
• Operationsberedskab i Beredskabsstyrelsen,
samplacering af eksperter fra Statens
Institut for Strålebeskyttelse
• Borgerhenvendelser
• Telefon-hotline etableret efter dialog med
Udenrigsministeriet

Aarhus Stiftstidende 16. marts
2011

TV2 Østjylland 16. marts 2011

Beredskabsstyrelsens strategi for krisekommunikation ved nukleare ulykker
Side 54
#mål

Om risikokommunikation
• “It is fair to say that a gap exists between
public and expert understandings of risk.
This variation in risk perception is important
to understand because if communicators do
not take into account differences between
expert and public perceptions of risk, this
may reduce the success of risk
communication.”
IAEA-rapport om krisekommunikation ved nukleare hændelser,
2012

Befolkningsundersøgelse og
undersøgelse blandt journalister
• Foretaget i juni 2011
• 1.048 repr. udvalgte danskere [18+]
• Kvalitative interviews blandt
journalister fra de største danske
medier

Befolkningsundersøgelse
24. september 2015

Vurdering fra journalister
• ”Beredskabsstyrelsen er god på indholdssiden, men opleves som
utilgængelig”
• ”Tog imod besked uden at lade journalisten vide, hvornår der blev ringet
tilbage”
• Svarede for sent ift. deadline
• Valgte andre kilder pga. for dårlig service – direkte numre til konkrete
numre efterspørges
• ”Hurtig web-baseret nyhedsopdatering” efterlyses, hvor der ”løbende
kommenteres på udviklingen.”
• Proaktiv kontakt til medierne om mediehåndtering, inkl. klar prioritering af
de vigtigste medier
• Hold pressebriefinger
• Aflast eksperterne

Side 69
#formål
#mål

Side 70
at reducere negative
følgevirkninger
for helbred,
miljø &
økonomi

Side 71
#midler
#mål

Side 72
RestriktionerpåfødevareimportOvervågning af strålingsniveau
Information til offentligheden
Koordination med andre myndigheder
Prognoser
Vurdering af nedfaldsrisiko
Evakueringer
Varsling
Vurdering af scenarier for situationens udvikling
Skærpetovervågning
Kontrolmålinger
Rensning af personel og materiel
Koordination med nordiske lande
Stabsarbejde
Anmodning om bistand fra udlandet
Skærpet kontrol med føde- og drikkevarer
skypassager
for
Virkelig stærk kaffe

Side 73
#mål
#mål

• At bringe beslutningstagernes,
offentlighedens og borgernes
risikoopfattelse af situationen i
overensstemmelse med fageksperters
risikoopfattelse af situationen
• … med lydhørhed over for folks
bekymringer og den politiske kontekst

Sådan kommunikeres fare (s. 25-40).
Øh…

Konsistent verbal og non-verbal
risikokommunikation
• Det man siger,
• det man gør og
• det man ser ud som
• SKAL AFSPEJLE RISIKONIVEAUET

Risikokommunikation og den
politiske kontekst

Indledning
• ”Selv om en hændelse ikke
direkte vil eller kan føre til
nedfald over dansk eller
grønlandsk område, kan
der opstå usikkerhed i
offentligheden og være
stort behov for information
og rådgivning til borgere i
såvel Danmark og
Grønland som i udlandet”

NOST
sammensætning
I tilfælde af aktivering af den nukleare
beredskabsplan består NOST af de faste
medlemmer:
Rigspolitiet (formandskab for staben),
Forsvarskommandoen,
Beredskabsstyrelsen, Politiets
Efterretningstjeneste, Forsvarets
Efterretningstjeneste,
Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriet
Derudover indkaldes følgende medlemmer
Statens Institut for Strålebeskyttelse,
Fødevarestyrelsen,
NaturErhvervstyrelsen,
Danmarks Meteorologiske Institut

Beredskabstrin
• Informationsberedskab
Behov for yderligere oplysninger.
Radioaktiv forurening ikke
sandsynlig
• Stabsberedskab
Når hændelsen er så alvorlig, at der
kræves nøje overvågning
• Operationsberedskab
Risiko for, at DK vil blive udsat for
radioaktiv forurening

Modtagelse af varsler og
alarmer

Det kan I blive spurgt om
• Sundhedsstyrelsen: Er det farligt, hvis der sker et udslip? Hvor risiko er der for, at personer, der bliver
udsat for stråling ifm. et udslip, får kræft? Hvor meget stråling skal der til, før det bliver farligt? Hvor
farlige er radioaktive stoffer for helbredet? -
• Beredskabsstyrelsen: Hvad er der sket, hvor & hvornår? Hvad er status på kernekraftværket (…eller på
skibet…)? Hvilke stoffer drejer det sig om? Hvor bevæger stofferne sig hen (Argos-prognoser)? Hvilket
INES-niveau skal hændelsen kategorises på?
• Fødevarestyrelsen: Skal der indføres restriktioner på fødevarer? Hvad er grænseværdierne for, hvornår
der indføres restriktioner?
• NaturErhvervsstyrelsen: Skal kreaturer på stald for at undgå stråling? Hvor længe?
• Udenrigsministeriet: Er det sikkert at rejse? [For hændelser i DK: Opdateringer og rådgivning til det
udenlandske diplomatkorps]
• Politiet: [For hændelser i DK: Gælder der rejserestriktioner? Hvor mange skal evakueres hvorfra?] [Hvis
det drejer sig om terror: status for efterforskning, hvem har gjort hvad hvornår]
• Kommuner: Må man drikke vandet? Hvortil skal evakuerede borgere evakueres?
• DSB
• Vejdirektoratet

UDFORDRINGER
• Stor målgruppe - seks millioner mennesker
(borgerne)
• Få eksperter til rådighed
• Vanskelig formidlingsopgave vedr. risiko og ’farlighed’
• Kompliceret emne - begrænset viden og betydelig
risikoopfattelse er forventelig blandt borgerne
• Langstrakt forløb forventeligt
• Mange myndigheder involveret

LØSNINGER
• Koordineret kanalstrategi
• Længst ud med færrest midler
• En-til-mange kommunikation
• Beskyt eksperterne
• Entydige og koordinerede budskaber
fra myndighederne vedr. ’farlighed’

5 KNUDEPUNKTER
• Twitter & Facebook-’hotline’
• Temaside på nettet
• FAQ
• Pressemøder
• Telefonsluse

#1 TWITTER & FACEBOOK-
’HOTLINE’
• Twitter til breaking
• FB med udgangspunkt i FAQ
• Spørgsmål, der stilles ofte,
indarbejdes i FAQ

#2 TEMASIDE PÅ BRS.DK
• Opdateret situationsbillede
• Seneste nyheder og
pressemeddelelser
• FAQ
• Infografikker & illustrationer

#3 FAQ
• Målgruppe: offentligheden
• Sendes i høring snarest
• Løbende opdatering i DCOK

#4 PRESSEMØDER
• Stop for 1:1-interviews
• Timing og sammensætning
koordineres i DCOK (fx SST/SIS,
DMI, FVST, BRS)

#5 TELEFON-POLICY
• Sluseløsning
• Henvisning til andre platforme
(nettet, sociale medier)

Hvordan kommunikeres
strålingsfare?
• Så konkret som muligt
• Hvor mange flere end normalt vil
få kræft, hvis ikke…?

Det tester vi under KRISØV
• BRS’ overordnede, interne kommunikationsstrategi
’Krisekommunikation 3.0’
• BRS’ specifikke kom-strategi for nukleare hændelser
• Indrykningsberedskab og SOP’er for alle
kernefunktioner
• Samarbejdet i DCOK
• Ny hotline baseret på sociale medier i stedet for
telefoner

24. september 2015
Side 100

24. september 2015
Side 101

Tak for ordet!
Thomas Dybro Lundorf
Email: tdl@brs.dk
Twitter: @BRStdlundorf

Dræberskyen kommer! Om dumme danskere og hvad vi lærte af vores kommunikationsindsats under den seneste atomkatastrofe.

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Empfohlen

Empfohlen (20)

Dræberskyen kommer! Om dumme danskere og hvad vi lærte af vores kommunikationsindsats under den seneste atomkatastrofe.