2. INDHOLD LEDER
REGNSKAB
Leder 1
Jubilæumsinterview 2 RCT Regnskab 2006
De næste 25 år...
Fokusområde: Rehabilitering 6 Indtægter Beløb i 1.000 kr.
Fokusområde: Forebyggelse 8 Udenrigsministeriet, rammebevilling 39.000
Fokusområde: Information og kommunikation 10 Mer-/mindreforbrug rammebevilling 2.008
Fokusområde: Forskning og dokumentation 12 DANIDA-finansierede Projekter i Syd 585
Fokusområde: TOV og udviklingsprojekter i syd 14 Rehabilitering (finansieret af Regionerne) 12.241
I år har RCT været aktiv i 25 år. En del af institutionens Viden bliver stadig mere afgørende
Året i klip 16 FNs Frivillige Fond for Torturofre 124
historie er beskrevet i denne årsberetning, og en del er for Det er et godt eksempel på behovet for at generere ny viden
Årets publikationer 18 altid og Lottomidlerfremtrædende pionerer i den globale kamp
Tips- knyttet til 335 på vores område og på den indflydelse, sådanne studier kan
Årets donationer 20 mod tortur.bidrag fra fondeat se tilbage på, hvad vi har opnået,
Øremærkede I stedet for m.v 2.250 have. At skabe ny viden er nu en betydningsfuld opgave for
vil jeg -hellere rette fokus mod den aktuelle dagsorden for 782
Private ikke øremærkede - bidrag RCT, der inden for de sidste år har afsluttet to afhandlinger
Regnskab 21
behandling af torturoverlevere og bekæmpelse af tortur i om følgetilstande efter tortur. En vigtig konklusion (Olsen,
Diverse andre indtægter 328
verden. Tortur bruges stadig alt for hyppigt i over halvdelen D R et al, Scand J Public Health 2006; 34:496-503) er, at
Finansielle poster
af verdens lande. Derfor fokuserer RCT mere end nogensinde 103 torturoverlevere ikke alene slås med symptomer som PTSD
Indtægter i alt
på behovet for at mobilisere global viden for at imødegå 57.756 (posttraumatisk stress disorder), men også med kronisk
tortur og organiseret vold. smerte af ikke-psykosomatisk karakter, hvilket peger på
Udgifter Beløb i 1.000 kr.
De anerkendte definitioner på tortur omfatter bredt såvel behovet for at medtænke passende smertebehandling i reha-
fysisk som psykisk smerte og lidelse. Men den brede tor- 534
F1: RCTs politik, ledelse og organisationsudvikling biliteringen af torturoverlevere.
turdefinition er under pres internationalt. For nylig har13.607
F2: Rehabilitering en Et andet nyere forskningsprojekt er Karlebo studiet. Her
Pentagonrapport fortalervirksomhed
F3: Forebyggelse og
om forhør af tilbageholdte argumenteret 1.604
gennemførte RCT et metodologisk udviklingsstudie med
for en ret smal definition af tortur. Denne medtager ikke henblik på at afprøve interventionsmetoder til forebyggelse
F4: Information og kommunikation 2.099
psykisk smerte og lidelse forårsaget af handlinger, som ikke af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygtningefamilier.
F5: Forskning og dokumentation
indebærer alvorlig fysisk udløst smerte. De metoder, som 13.290 Projektet belyser relationerne mellem fagfolk, der arbejder
Årsberetning 2006
fritages,og Udviklingsprojekter ihætter og bind for øjnene, tvungen
F6: TOV- omfatter brug af Syd 24.776 med børn eller familier, og flygtningeforældre med kriminelle
Rehabiliterings- og Forskningscentret nøgenhed, isolation og psykisk manipulation. Som vi alle eller voldelige teenagere og 7-12-årige søskende. Målet er at
F7: Planlægning og support 1.670
for Torturofre (RCT) ved, findes der talrige rapporter om sådanne overtrædelser af involvere familierne i det offentliges beslutningsprocedurer
Revision 208
menneskerettighederne begået af amerikansk militær i Gu- og styrke samarbejdet for at forebygge, at søskende følger i
Borgergade 13
Ombygning og renovering
antánamo, Irak og Afghanistan. 1.839 deres voldelige brødres fodspor. De første resultater indike-
Postboks 2107
1014 København K Udgifter i alt 59.627 rer, at metoden er meget succesfuld (se www.rct.dk).
Tlf.: +45 33 76 06 00 Videnskabeligt belæg for bred definition
Årets resultat - 1.871 Et internationalt Udgifter fordelt på fokusområder og dets
projekt gennemført af RCT
Fax: +45 33 76 05 10 De amerikanske påstande er blevet undersøgt af Dr. Metin partner i Guatemala, ODHAG, skal styrke den oprindelige
e-mail: rct@rct.dk
Basoglu fra University of London, gennem interview med befolkning i lokalsamfund mod politi- og militærvold efter
www.rct.dk
279 torturoverlevere fra Bosnien-Herzegovina, Kroatien og årtiers borgerkrig. Projektet har vist en lovende udvikling.
SE-nr. 69 73 51 18 Serbien om de torturformer, de har oplevet. Undersøgelsen På samme måde har et projekt i Honduras om Tillægsproto-
Giro BG Bank nr. 1199-0007383940 (Basoglu, Met al, Arch Gen Psychiatry 2007; 64:277-285) kollen til Konventionen mod Tortur, som indbefatter imple-
Dansk Bank nr. 3001 4310821209 viser, at metoder såsom bind for øjnene, isolation, hæmmet mentering af en visitationsmekanisme for detentionscentre,
bevægelsesfrihed, projektudgifter i Syd trusler, ydmygende
Fordeling af RCTs tvungen nøgenhed, haft en tydelig effekt.
Redaktion
Bengt H. Sjölund (ansv.)
behandling og anden psykisk manipulering ikke adskiller sig Det hele begyndte med rehabilitering af torturofre, hvil-
Alle projekterne er finansieret af Udenrigsministeriet Beløb i 1.000 kr.
Signe Trier fra fysisk tortur. De psykiske lidelser, metoderne forårsager, ket stadig er en kerneaktivitet for RCT i København. På det
Tue Magnussen CSVR, Sydafrika
de underliggende mekanismer for traumatisk stress og de 1.485 seneste har vi indført større ændringer, som omfatter en
Jan Ole Haagensen psykologiske langtidsvirkninger har samme omfang som ef-
SPT, Sydafrika 2.759 interdisciplinær tilgang,4.620 bedømmelse af alle henviste
Afrika med
Edith Montgomery Latinamerika 6.432
fekterne af fysisk tortur.
ZLDAF, Sydafrika -32 torturoverlevere og adgang til tre forskellige rehabiliterings-
Gunilla Brodda Jansen
Det understøtter ikke en skelnen mellem tortur og ”an- programmer afhængig af behov, blandt dem en kognitiv
Søren Juul Aarslev CEDSA, Sierra Leone 408
den grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling”. adfærdsstrategi baseret på videnskabelig evidens og med
Layout CPTRT, Honduras
Selvom internationale konventioner forbyder begge slags 2.301 mulighed forMellemøsten 3.541 behandlingsstudier ved hjælp af
at gennemføre
Eckardt ApS handlinger, ”forstærker en sådan skelnen imidlertid den4.131
ODHAG, Guatemala fejl- et nyt monitoreringssystem.
agtige ,antagelse, at grusom, umenneskelig og nedværdigende
GCMHP Gaza 2.705 Asien 4.109
Tryk
behandling forårsager mindre skade og derfor kan accepteres Læs mere i denne rapport og forestil dig de yderligere frem-
Sangill Grafisk MENA, Jordan 836
under særlige omstændigheder. Fundene peger på et behov skridt, vi vil være vidne til i løbet af de næste 25 år...
ISBN: 978-87-90878-16-0 for enBangladeshdefinition af tortur baseret på videnskabelige
BRCT, bredere 1.929
ISSN: 1396-2418 definitioner af traumatisk stress og empiriske beviser sna-
AHRC, Hong Kong/Sri Lanka 1.401
rere end på uklare distinktioner og betegnelser, som fører779
BALAY, Filippinerne til Professor Bengt H. Sjölund, direktør for RCT
Printed in Denmark 2007
endeløse debatter uden konklusion og, som det vigtigste, til
I alt udgifter til projekter i Syd 18.702 Projektudgifter fordelt på geografiske områder
potentielt misbrug”.
Trykt på Cyklus Offset WWW.RCT.DK 1
21

3. JUBILÆUMSINTERVIEW
Det gamle militærhospital, som husede RCT frem til 1994. (Foto: RCT)
25 år med RCT:
- Vi var næppe nået hertil uden at råbe op
Tue Magnussen, kommunikationskoordinator
- Hvor var alle henne i dag? I gamle dage mødte alle op, Tortur på dagsorden
når der var et videnskabeligt seminar, siger RCTs forsknings- Lone Jacobsen, der er 63 år, er den på RCT i dag, der har væ-
chef, psykolog Edith Montgomery, da hun let forsinket en sen ret med længst. Hun kom til RCT i 1984, men som flere andre
eftermiddag dukker op til det aftalte interview i anledning af havde hun været aktiv for sagen i flere år inden da. Det var
RCTs 25-årsjubilæum. bestemt ikke en folkesag i starten. Her tredive år efter, hvor
Kort efter kommer sygeplejerske og psykoterapeut Lone tortur internationalt desværre er et alt for aktuelt spørgsmål,
Jacobsen, som forklarende siger: kan det være svært at forestille sig den udbredte holdning i
- Ja, jeg er ked af, Edith, at jeg ikke kunne komme, men i 1970’erne, da man i det fredfyldte Danmark begyndte arbej-
dag er det behandlingsydelserne, der har første prioritet. Vi er det. Mange mente, at tortur ikke fandtes længere. Tortur var
hårdt spændt for i rehabiliteringsafdelingen. Der hersker en noget, som man troede var forsvundet med 2. verdenskrig.
anden ånd i dag. Det er noget andet end i RCTs start, hvor Inge Eller rettere et spørgsmål, der ofte blev fortrængt.
kunne få alle mand af hus. - I årene efter 2. verdenskrig var det bestemt ikke alt,
Men det afspejler også, at RCT er vokset i forhold til den- hvad der var foregået i KZ-lejrene, der blev fortalt, siger Lone
gang, hvor alle ansatte kunne samles om ét frokostbord. Jacobsen. Hun blev født under den tyske besættelse, men har
Alligevel er Edith Montgomery og Lone Jacobsen enige om, at ikke selv gennem f.eks. familie været konfronteret direkte med
med både rehabilitering, forskning, forebyggelse, internationalt følgerne af tortur under 2. verdenskrig. Det var mere et per-
arbejde samt fortaler- og informationsvirksomhed som fokus- sonligt engagement.
områder, er RCT i dag alt i alt en fantastisk succeshistorie om, Allerede få år efter, at hun i 1969 blev færdig som sygeple-
hvordan en pionerindsats for torturofre har udviklet sig til, jerske, var Lone Jacobsen sammen med et par andre kolleger
at arbejdet mod tortur er blevet en dansk mærkesag, som har aktiv i oprettelsen af Amnesty Internationals Sygeplejerske-
skabt stor respekt og anerkendelse internationalt. gruppe. Det var en artikel i fagbladet Sygeplejersken, der gav
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) stødet til, at hun kontaktede Inge Genefke i Rigshospitalets
kan i år fejre 25-året for centrets formelle grundlæggelse 30. kantine og kom med i arbejdet mod tortur.
oktober 1982. Men det er slående, at ingen af RCTs ca. 60 Hun fik selv for alvor sin ilddåb i 1976, da hun sammen
nuværende ansatte har været med fra starten. Arbejdet med med Inge Genefke undersøgte torturofre i Grækenland kun
tortur kan være hårdt, mange brænder ud og vælger at søge to år efter militærjuntaens fald. Lone Jacobsen var også med
andre græsgange. Det, og så et par opgør undervejs har med- i Grækenland i 1978, hvor 100 læger fra 12 lande var samlet
ført flere afskalninger fra RCT gennem tiden. til et stort møde og dér nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle
Centrets stifter Inge Genefke er i dag æresambassadør for beskæftige sig med rehabilitering af torturofre.
IRCT, det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, som Opfordringen blev - via Amnesty Internationals hovedkvarter i
i 1997 blev endeligt udskilt fra RCT. Det betyder, at selvom London - til en konkret anmodning om, at man i Danmark, som
hun ikke deltager i det daglige arbejde i Borgergade, så rejser havde det største antal læger med erfaring i undersøgelse af
hun fortsat verden tynd i arbejdet mod tortur, hvad enten det torturofre, skulle oprette et center. På den baggrund fik Inge Ge-
er til verdens hovedstæder eller til foredrag i jyske provinsbyer nefke af Rigshospitalets direktion tilladelse til - gratis - at kunne
måske for i bogstaveligste forstand at sætte ansigt på portræt- indlægge et givent antal torturofre om året. Med en stigende
bogen Inge Genefke, Portræt af en ildsjæl eller filmen The Secret indvandring og især med de flygtninge, der fik asyl i Danmark,
Life of Words. blev følgerne af tortur igen et aktuelt spørgsmål i Danmark.
Holdet bag RCT på Juliane Maries vej i begyndelsen af 80erne. (Foto: RCT) WWW.RCT.DK 3

4. JUBILÆUMSINTERVIEW
Vigtige år for arbejdet med tortur
Internationalt
1948 Verdenserklæringen om menneskerettigheder med forbud mod
tortur vedtages i FN.
1949 Genève-konventionerne om beskyttelse af ofre i væbnede
konflikter vedtages.
1966 FNs Konvention om civile og politiske rettigheder vedtages.
1984 FN vedtager Konvention mod tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
1985 FN udnævner en rapportør for tortur.
1987 Med vedtagelsen af Den Europæiske konvention til Forebyggelse
Det anerkendte dokumentationscenter, som RCT råder over blev grundlagt i 80erne. RCTs rehabiliteringsprogram har fra Sygeplejerske vejleder klient i ernærings- I 80’erne blev madlavningskurser brugt som afsæt for terapeutisk aktivitet på RCT
af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller
(Foto: RCT) begyndelsen også omfattet tortur- rigtig kost. (Foto: RCT) (Foto: RCT)
overlevernes børn. (Foto: RCT) Straf etableres en komite, der skal forebygge tortur ved besøg i
lukkede institutioner i Europarådets medlemslande.
FNs Konvention mod tortur træder i kraft.
1989 Den Europæiske konvention til Forebyggelse af Tortur og
Fra starten - som det berømte neurologiske afsnit 2084 - fik ar- ikke det, som Lone Jacobsen finder, at hun har mest føling med. - Man skal naturligvis reflektere over, hvordan, hvor og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf træder i kraft.
bejdet med behandling af torturofre på Rigshospitalet hurtigt ry Heller ikke forskningen, i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. hvornår man går ud med sin sag; men vi har - både når det
Den kolde krig slutter, hvilket skaber momentum i det globale
som et videnskabeligt center. RCT blev en realitet året efter, at - Det er absolut vigtigt, at vi skaber sammenhæng og gælder evidensbaserede forskningsresultater og mere politiske
menneskerettighedsarbejde.
man i december 1981 fik tilsagn om at måtte benytte fire lokaler samarbejde mellem rehabiliteringen og forskningen. Men jeg budskaber - altid kunnet stå inde for, hvad vi har sagt, under-
på det gamle militærhospital. Gradvist blev det først til en halv har altid selv følt, at jeg var for sent ude i forhold til det med streger Edith Montgomery. 1997 26. juni indstiftes som FNs internationale dag til støtte for
torturofre.
villa, og siden bredte man sig hurtigt til to villaer, inden man i forskning, siger Lone Jacobsen.
1994 flyttede fra Rigshospitalet til den nuværende ejendom i Forandring på godt og ondt 2001 World Trade Center angribes 11.september 2001.
Borgergade, hvor både RCT og IRCT i dag holder til. Forskning og rehabilitering går hånd i hånd Når man gennem årene har oplevet ikke mindre end fem direk- ”Krigen mod terror” sætter forbuddet mod tortur under pres.
Lone Jacobsen der inden hun i 1984 kom til RCT primært Edith Montgomery personificerer samspillet mellem rehabili- tører, skiftende policy-, princip- og arbejdsprogrammer samt 2002 Fangelejr på Guantanamobasen oprettes.
havde arbejdet som sygeplejelærer eller havde været optaget tering og forskning. Både i kraft af sin egen forskning, og når handlingsplaner, skulle man måske forvente en vis skepsis over FN vedtager Tillægsprotokol til FNs Konvention mod tortur og anden
af administrativt arbejde, blev en del af det første tværfaglige hun stolt fremhæver videnskabelige afhandlinger baseret på for nye signaler og tiltag. Men det synes ikke at være tilfældet. grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
team. Hun fremhæver, at både den tværfaglige rehabilitering data og erfaring, som stammer fra RCTs behandlingsarbejde. Edith Montgomery er glad for de seneste års opprioritering 2004 Fangemishandling og tortur i Abu Ghraib fængslet afsløres.
og helhedstænkningen kendetegnede RCT fra starten: allerede Hun er i dag leder af RCTs forskningsafdeling, som blev op- af forskningen, og Lone Jacobsen fremhæver, at familiebe-
2006 Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur og anden
det første team i 1984 bestod af speciallæger, psykologer, rettet i 1999. Men hun startede allerede på RCT i 1988. Som handling på det seneste har fået et velfortjent comeback sam-
grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere samt tolke, psykolog henvendte hun sig til Inge Genefke på et tidspunkt, tidig med, at nye tiltag som den såkaldte smerteskole har vist straf træder i kraft.
ligesom man forstod, at behandling af torturofre ofte krævede, hvor RCT kun to år før var raget uklar med både psykologer og sig som en succes. Alt i alt nye tiltag, som har sat et tiltrængt
FNs Menneskerettighedsråd etableres.
at hele familien blev inddraget, både ægtefælle og børn. socialrådgivere i en af de afskalninger, som har præget RCTs skub i behandlingsarbejdet. Samtidig er donorernes krav til
Men nytænkningen kendte også sine grænser: det traditionelle historie. RCT vokset efter at institutionen kom under Sygehusloven 1. RCT
faglige hospitalshierarki videreførtes ofte i behandlingsarbej- De næste ti år på RCT blev for Edith Montgomery en vekslen januar 2006. Men selvom Lone Jacobsen og Edith Montgomery 1973 Amnesty International gennemfører underskriftsindsamling;
det. Men i forhold til helhedstænkningen synes Lone Jacobsen, mellem rehabilitering og forskning. Sideløbende med stadig flere er enige om, at pionerånden fra RCTs begyndelse er og var en alene i Danmark indsamles 114.000 underskrifter mod tortur.
at hun som sygeplejerske ofte fik en vigtig, koordinerende rolle behandlingsopgaver var det naturligt med en baggrund som kvalitet, forfalder ingen af dem til nostalgisk beklagelse over, 1974 Den første lægegruppe stiftes under Amnesty International.
i behandlingsarbejdet. Over de følgende næsten ti år videreud- klinisk psykolog i skolerådgivningen at kaste sig over et forsk- at RCT fortsat undergår forandringer. Tværtimod fremhæver
1982 RCT begynder at behandle torturofre i det gamle militærhospital
dannede hun sig til psykoterapeut samtidig med, at hun især ningsprojekt om børn. Samtidig videreuddannede hun sig 1989- Lone Jacobsen, at nye ledere altid har tilført noget nyt til RCT.
på Tagensvej i København.
lagde vægt på at give sundhedsvejledning til torturofrene om 93 sammen med Lone Jacobsen til systemisk psykoterapeut. Selvfølgelig er der stadig ting, der kan og skal laves om, men
kost og livsførelse. Fra 1995 blev hun en af to afdelingsledere i rehabiliterings- som helhed er der anerkendelse til ”de nye koste” - selvom 1983 RCT flytter til de gamle overlægeboliger ved Rigshospitalet.
Om nogen har Lone Jacobsen stået for den omfattende un- afdelingen. Og efter at have forsvaret sin ph.d. i 1998 blev hun man selvfølgelig ofte har følt, at man med fordel kunnet have 1985 IRCT- det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre –
dervisning, som fra RCTs begyndelse har været en markant del året efter leder af den nyoprettede forskningsafdeling, som lyttet mere til ”de gamle”. stiftes, og Dokumentationscenteret oprettes.
af RCTs arbejde. Den sundhedsfaglige undervisning, der samti- siden har haft vokseværk. Samtidig med vedtagelsen af en ny - Ja, kreativ forstyrrelse er godt, det kan bringe arbejdet 1994 RCT og IRCT flytter til Borgergade i det indre København.
dig har forstærket RCTs faglige forankring, betyder ikke mindst forskningsstrategi i 2005 kunne hun glæde sig over, at stadig videre, indskyder Edith Montgomery, som er enig i, at skiftende
1998 RCT og IRCT splittes op i to organisationer – henholdsvis en
et vigtigt fingeraftryk på sygeplejerskeuddannelserne. flere nye forskere er kommet til, og at ikke mindre end tre direktører på hver deres måde har skubbet i den rigtige retning. dansk baseret institution og en international organisation, der
Allerede for femten år siden samlede man ikke mindre end ph.d.-kandidater i de sidste par år er blevet færdige. Men samtidig er de begge meget enige om, at det er vigtigt repræsenterer rehabiliteringscentre over hele verden.
70 danske sygeplejelærere og fik uddannet de lærerkræfter, - RCT var aldrig kommet op at stå, hvis man havde været at fastholde det særegne ved RCTs arbejde mod tortur. I en 1999 RCT opretter selvstændig forskningsafdeling.
der siden har spredt den omfattende viden om behandling af en del af det etablerede sundhedssystem. Behandling og forsk- nylig undersøgelse af arbejdsmiljøet på RCT var der flere med-
RCT vedtager sin første policy RCT in a Developing World, som
torturofre. Og med internationale seminarer to gange årligt ning ville næppe have fået de rammer, hvis RCT ikke fra star- arbejdere, der advarede mod faren ved, at man glemmer sagen,
understreger RCTs arbejde i udviklingslande.
stoppede undervisningen bestemt ikke ved Danmarks grænser. ten havde råbt op, siger Edith Montgomery. nemlig det særegne ved RCTs arbejde som et samspil mellem
Lone Jacobsen modtog i 1995 Florence Nightingale prisen for - Ingen kan beskylde Inge Genefke for at ligge under for rehabilitering af torturofre, forskning og forebyggelse af tortur 2002 RCT fejrer 20 års jubilæum med afholdelse af symposium .
sit mangeårige arbejde med torturofre og sin indsats for at gøre selvcensur. Når Inge Genefke og andre siden har gjort RCTs både i Danmark og globalt. 2005 Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet træder i kraft.
undervisning i behandling af torturofre til en del af danske navn kendt og respekteret ved kompromisløst at tale mod Samstemmende understreger de, at det er vigtigt, at man Forskning og dokumentation opprioriteres i RCTs politik
sygeplejerskers uddannelse. tortur, tror jeg faktisk, at det kun har gavnet. Det har ikke kun trods professionalisering og stigende specialisering gennem gældende fra 2005 til 2015.
Bortset fra arbejde i Rwanda og et samarbejde med Edith været en hjælp til torturofrene, det har også gavnet det orga- forskellige afdelinger ikke glemmer den helhedstænkning, som 2006 RCTs behandlingsarbejde finansieres fremover under Sygehusloven.
Montgomery i Zimbabwe er RCTs internationale arbejde i dag niserede arbejde mod tortur, uddyber Lone Jacobsen. har karakteriseret RCT fra den første start.
RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 5

5. FOKUSOMRÅDE: REHABILITERING
Ny struktur i behandlingsarbejdet
Gunilla Brodda Jansen, leder af Rehabiliteringsafdelingen
Behandling eller rehabilitering af torturofre er selve På trods af den store omlægning af arbejdet har 171 nye deres daginstitutioner og skoler ved enten at være indeluk-
kernen i RCTs arbejde. Danmark har været foregangs- patienter gennemgået visitation i 2006, og ved udgangen kede, voldelige og/eller fagligt bagud.
land ved gennem rehabilitering af torturofre, der kom af året var ventelisten mindsket fra 90 til 70. I alt har 315 I familieteamet får de voksne mulighed for at få indivi-
til landet, ikke alene at efterleve konventionens bog- patienter gennemgået visitation eller været i et af neden- duel behandling samtidig med, at den samlede familie får
stav, men tillige den bredere intention bag FNs Konven- stående tre rehabiliteringsforløb i 2006. hjælp. Den tværfaglige behandling tilrettelægges ud fra den
tion mod tortur. Det skete fra RCTs start og frem til og enkeltes og familiens behov. Behandlingsteamet med so-
med 2005 med finansiering fra Udenrigsministeriet. Det individuelle team cialrådgiver, fysioterapeut, læge, psykolog, familieterapeut
De torturoverlevere, der er blevet henvist til rehabilitering og sekretær arbejder tæt sammen med forældrenes profes-
Efter at RCT kom ind under Sygehusloven 1. januar 2006, i det individuelle team, kommer primært fra arabisktalende sionelle netværk i deres hjemkommune, hvor processuelle
oprettede Rehabiliteringsafdelingen tre behandlingsteams lande. Det drejer sig både om kvinder og mænd, som stort netværksmøder er en del af behandlingen.
med fokus for den enkelte patient på henholdsvis indivi- set alle har en familie. De er taget i individuel behandling,
duel, gruppe- eller familiebehandling. De tre teams er alle fordi deres psykiske tilstand er præget af en sårbarhed og Gruppeteamet
af tværfaglig karakter og består af læger, psykologer, psy- mistænksomhed, som bevirker, at de i begyndelsen af be- I gruppeteamet er der i vid udstrækning blevet etableret or-
koterapeuter, socialrådgivere og fysioterapeuter. handlingsforløbet ikke kan klare at indgå i gruppesammen- ganisatoriske rutiner og udfærdiget materiale; en logistisk
Alle patienter gennemgår nu en tværfaglig visitations- hænge. Senere i forløbet har mange dog klaret dette, og de plan, som gør det muligt at have tre parallelle (i tidsforløbet
fase, som kortlægger deres problemstillinger og ressourcer. er f.eks. blevet henvist til behandling i Smerteskolen. overlappende) grupper i gang i løbet af et år.
Herefter henvises de til et af de tre teams. Nogle patienter er blevet henvist til det individuelle Planmæssigt blev der i begyndelsen af året etableret
Ved siden af rehabiliteringsforløbet henvises patienter- team, fordi de taler et minoritetssprog, som det ikke har et gruppeterapeutisk tilbud med start af en arabisktalende
ne desuden til den fælles smerteskole, som i februar 2006 været muligt at oprette grupper for. gruppe, som blev afsluttet i januar 2007. I september 2006
indledte sit første arabisktalende forløb. I løbet af 10 uger Som nævnt har de fleste af patienterne familie. Ægte- blev der startet en farsitalende gruppe og i løbet af efter-
får patienterne undervisning i og mulighed for at drøfte fællen inddrages i behandlingen, når det er hensigtsmæssigt, året også en bosnisk gruppe. Som planlagt blev en mono-
smerte ud fra mange forskellige aspekter; lige fra biologiske f.eks. i forbindelse med afklaring af økonomiske forhold faglig arabisk gruppe, under ledelse af en psykolog, afslut-
årsager og mekanismer til smerte, smertebehandling både eller i form af parterapeutiske samtaler. For nogle patienter tet i august 2006 efter ca. et års forløb. I alt har der således
med og uden lægemidler, depression og angst til isolation har det været fremmende for familiens trivsel, at den tilby- været fire gruppeforløb i løbet af året.
som følge af smerter. Smerteskolen har haft tværfaglige des samtaler i familieteamet sideløbende med den individu- Gruppetilbuddet består af to sessioner à to timer pr.
gruppeforløb, og de første to patientevalueringer har vist elle indsats. uge. I starten er der en gang om ugen (i alt 10 gange) Smer-
meget positiv respons. teskole (jf. ovenfor) og parallelt en gang om ugen et grup-
Fælles for mange af patienterne er, at deres torturople- Familieteamet petilbud med fokus på ”migrationsstress og -problemer”.
velser ligger flere år tilbage og på den måde er blevet kroni- I 2006 har der været indskrevet 16 familier i familieteamet, I Smerteskolen er alle behandlere involverede; i ”migra-
ske. De har overlevet langvarig forfølgelse og bringer mas- alle med børn. Det kan være familier, hvor den yngste er et tionsstressgruppen” deltager hovedsagelig socialrådgiver
sive tab med sig. I rehabiliteringsforløbet er der mulighed spædbarn; familier med både hjemme- og udeboende børn; og psykolog. Derefter fokuserer det ene ugentlige møde
for at bearbejde såvel disse tab som de traumatiske oplevel- alenemødre, hvor fædrene er slået ihjel eller forsvundet; på specifikke emner og problemområder (angst, søvnpro-
ser fra fængsling og tortur. Fokus i behandlingen kan være familier, hvor nogle af børnene er anbragt uden for hjem- blematik, depression og traumabearbejdning) og det andet
at reducere angst, understøtte evnen til at forvalte vrede met; familier, der har mistet håbet for dem selv og deres på fysioterapeutisk/somatisk indhold (f.eks. afspænding,
og aggression eller afhjælpe en depressiv tilstand. Den børn, og familier, der er bekymrede for deres børns trivsel. kropsbevidsthedsøvelser) med mulighed for frit at disku-
medicinske behandling understøtter bekæmpelsen af søvn- Fælles for familiernes hverdag er, at den er præget af foræl- tere aktuelle vanskeligheder og/eller spørgsmål under med-
problemer, angst og smerter, herunder de kroniske smerter. drenes mareridt, manglende søvn, bekymringer for familie, virken af såvel socialrådgiver som psykolog.
Træning af kropsbevidsthed og afspænding er komponenter der stadig bor i hjemlandet, dunkende smerter i kroppen og Behovet for individuelle behandlingsindsatser har været
i den fysioterapeutiske behandling, som så vidt muligt pla- hovedet, sendrægtighed, økonomiske problemer og bekym- stærkt varierende. Nogle patienter opnåede i visse perio-
ceres i sammenhæng med psykoterapien. Alle patienterne ringer for at nå alting til tiden. Børnenes dag er ikke så for- der relativt omfattende individuelle kontakter, andre kun i
bliver tilbudt socialrådgivning og vejledning på baggrund skellig fra de voksnes. Flere af børnene vågner med mareridt ringe grad. Generelt kan det konstateres, at det for mange
af de sociale vanskeligheder, de oplever som flygtninge. For og en opmærksomhed på, hvornår deres forældre er vågne, patienter er nødvendigt med mere eller mindre omfattende
mange har det været en trist erfaring, at det ikke har været hvor mange smerter de voksne har i dag, hvordan stemnin- flankerende individuelle indsatser, f.eks. medicinjustering,
muligt at få besøg af familiemedlemmer fra hjemlandet, gen er derhjemme og angst for at miste forældrene. Flere behandling af sociale problemstillinger og lignende.
som de ikke har set i mange år. af børnene har også hovedpine og mavepine; de reagerer i
6 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 7

6. FOKUSOMRÅDE: FOREBYGGELSE
Fængselsbesøg i Honduras, der i 2006 underskrev Tillægsprotokollen til FNs Torturkon-
vention. Den skal forebygge tortur og anden umenneskelig behandling, blandt andet
ved at tillade inspektion af fængsler og politistationer. (Foto: CPTRT)
Indsatsen for at forhindre tortur
Therese Maria Rytter, juridisk rådgiver, RCT
Tortur har været ulovligt på verdensplan siden afslut- Denne strategi førte i 1987 til vedtagelsen af Den Europæi- RCTs strategier til forebyggelse i Syd aktivt fremmet vedtagelsen af internationale konventioner på
ningen på 2. verdenskrig. Det første internationale ske konvention til forebyggelse af tortur, som etablerede en RCT har overordnet set fire strategier til forebyggelse af tor- området og yder en stor bistand til etablering af projekter til
forbud mod tortur blev indført i 1948 med vedtagelsen europæisk komité af eksperter, der besøger medlemsstaternes tur. Tre af strategierne befinder sig på et kontinuum og stræk- forebyggelse af tortur i Syd.
af FNs Verdenserklæring om menneskerettigheder. fængsler, politistationer, asylcentre og andre tilbageholdsste- ker sig fra kapacitetsopbygning af civilsamfundet over pro- For at sikre, at Danmark også på hjemmefronten kan
Forbuddet er siden blevet udbygget i en række interna- der for at forebygge tortur. movering af statens og civilsamfundets fælles ansvar for tor- bevare sin høje grad af opfyldelse af FNs Konvention mod
tionale konventioner. Det anses som så fundamentalt, turforebyggelse til direkte samarbejde med statsinstitutioner, tortur, monitorerer RCT løbende udviklingen i dansk lovgiv-
at det binder enhver stat i verden og ikke kan fraviges Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur der udøver tortur. Strategierne er i praksis komplementære og ning og praksis. I de tilfælde, hvor RCT vurderer, at et givent
under nogen omstændigheder, selv ikke i tilfælde af Seneste tiltag inden for den internationale forebyggelse af gennemføres i flere partnerlande side om side. lovgivningsinitiativ eller en praksis er på kant med kon-
terrortrusler eller krig. tortur kom i 2002 med vedtagelsen af Tillægsprotokollen til Valget af strategier, der bør gennemføres i den konkrete ventionen, udøves der fortalervirksomhed over for regering
FNs Konvention mod tortur. Tillægsprotokollen trådte i kraft kontekst, afhænger af en lang række forhold, herunder statens og folketing, og når den danske stat eksamineres ved FNs
Kontrol og straf - to retninger i forebyggelsen i 2006, og den har i dag 34 deltagende stater, herunder Dan- politiske vilje til at gennemføre et forpligtende samarbejde torturkomité, udarbejder RCT skyggerapporter om Danmarks
I de efterfølgende to årtier blev det klart, at forbuddet mod mark. Den etablerer det første verdensomspændende system med civilsamfundet for at forebygge tortur og perspektiverne overholdelse af konventionen.
tortur og de traditionelle mekanismer til overvågning af sta- af overvågning af steder, hvor personer holdes frihedsberø- for det. RCTs fjerde strategi er international fortalervirksom- Da tortur som nævnt i altovervejende grad finder sted
ternes overholdelse af forbuddet ikke var nok til at udrydde vet. Modellen er et tostrenget besøgssystem bestående af en hed, der gennemføres parallelt med de øvrige strategier. Samt- i forbindelse med retshåndhævelsen, underviser RCT også
torturen. Der var dog ikke enighed om, hvordan man mest international subkomité og nationale forebyggende meka- lige RCTs indsatser baserer sig på de retlige normer, som findes både civilt og militært retshåndhævelsespersonel. Det sker på
effektivt bekæmper tortur, og kampen mod tortur udviklede nismer, som via besøg på politistationer, i fængsler mv. samt i FNs Konvention mod tortur og Tillægsprotokollen. politiskolen, hvor samtlige politielever de seneste knap ti år
sig derfor i to forskellige retninger. dialog med myndigheder skal bidrage til at forebygge tortur undervises i torturforbuddet og i de seneste par år inden for
Den første retning anså straffrihed som en grundlæggen- og forbedre detentions- og afsoningsforholdene. Forebyggelse i Danmark forsvaret, hvor civilt og militært personel, der skal udsendes
de årsag til tortur og hældede derfor til at bekæmpe tortur Danmark har som bekendt været et foregangsland i den in- til internationale operationer, undervises i de folkeretlige
ad strafferetlig vej. Filosofien var, at man ved at retsforfølge Kobling mellem rehabilitering og forebyggelse ternationale kamp mod tortur. Den danske stat har således bestemmelser om tortur og behandling af fanger.
og straffe bødlerne ville bryde den onde cirkel af straf- Siden sin etablering i 1982 har RCT udviklet sig fra at være
frihed (impunity). Man håbede, det ville have en væsentlig en sundhedsfaglig organisation, hvis hovedsigte var at reha-
præventiv effekt. Denne strategi ledte i 1984 til vedtagelsen bilitere torturofre og at bidrage til etableringen af rehabili- Strategier til forebyggelse af tortur Eksempler på konkrete aktiviteter
af FNs Konvention mod tortur og anden grusom, umenne- teringscentre i Syd, til i dag at være en multisektoral insti-
skelig eller nedværdigende behandling eller straf, som bl.a. tution, der både nationalt og globalt bedriver rehabilitering, Kapacitetsopbygning af civil- - Etablering af nationale og regionale fora og afholdelse af seminarer, som giver NGOer og andre civilsamfundsaktører
samfundsorganisationer en platform til at drøfte strategier for torturforebyggelse.
forpligter staterne til at gøre tortur strafbar i national ret, at forskning og forebyggelse.
- Støtte af initiativer til dokumentation af tortur.
undersøge enhver anklage om tortur og at retsforfølge tor- RCTs forebyggelse af tortur startede i slutningen af
turbødlerne. 1990erne i erkendelse af, at man ikke kunne nøjes med at re- Fremme af staten og civilsamfundets - Analyse og fremme af vedtagelsen af nationale love af betydning for torturforebyggelse (f.eks. retsplejelov, fængsels-
Den anden retning ville bekæmpe tortur ved at forebygge habilitere ofre for torturen uden samtidig at forsøge at brem- fælles ansvar for at forebygge tortur og politilove).
- Lobby og rådgivning af statsinstitutioner for at fremme udviklingen af torturforebyggende politikker inden for straffe-
frem for først at reagere, når skaden er sket. Det skulle gøres se torturmaskineriet. De første år var indsatsen fokuseret på retsplejen mv.
via uafhængige, forebyggende besøg de steder, hvor personer kapacitetsopbygning af civilsamfundet i RCTs partnerlande i
holdes frihedsberøvede, såsom politistationer og fængsler, Afrika, Asien, Mellemøsten og Latinamerika. I tråd med Da- Direkte samarbejde med stats- - Undervisning af politi- og fængselsmyndigheder i forbuddet mod tortur og andre bestemmelser i FNs torturkonvention
institutioner, der udøver tortur - Kapacitetsopbygning af fængselslæger med henblik på at gøre dem i stand til at diagnosticere tortur
dvs. de steder, hvor torturen primært udøves. Filosofien byg- nidas civilsamfundsstrategi var målet at støtte RCTs partneres
gede på erfaringer fra Internationalt Røde Kors, som havde kompetenceudvikling, så de blev bedre i stand til at fremme International fortalervirksomhed - Fremme af staternes undertegnelse og ratifikation af Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod tortur.
vist, at når et uafhængigt internationalt organ kan foretage statens overholdelse af torturforbuddet. Det er fortsat en af - Udarbejdelse af skyggerapporter til FNs komité vedr. partnerlandenes overholdelse af FNs Konvention mod tortur
uanmeldte besøg, har det i sig selv en afskrækkende effekt. grundpillerne i RCTs arbejde. - Udarbejdelse af briefinger til FNs særlige rapporteur for tortur forud for hans besøg i RCTs partnerlande
8 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 9

7. FOKUSOMRÅDE: INFORMATION OG KOMMUNIKATION
For talervirksomhed
– en strategi f
or forandring
Tue M
agnu
ssen,
kom
muni
katio
nsko
ordin
ator
Fortalervirksomhed – også kaldet advocacy – har siden ændre eller påvirke politik, lovgivning og praksis; 2) at øge Det kom klart til udtryk, da RCTs bestyrelse i foråret 2005 dels lige aktiviteter: fra produktion af informationsmateriale, over
2004 været et af RCTs formulerede fokusområder. På den bevidstheden om tortur i en sådan grad, at den folkelige for- understregede vigtigheden af at fortsætte den vagthundefunk- bevidstgørelse og pressearbejde til netværksskabelse og lob-
baggrund kunne man fristes til at se fortalervirksomhed ankring af arbejdet mod tortur fortsat styrkes; 3) at påvirke og tion, som RCT traditionelt har udøvet siden sin start, og dels byarbejde over for parlamentsmedlemmer eller andre beslut-
som en ny foreteelse i RCTs arbejde. Intet er imidlertid skabe holdninger, normer og værdier i arbejdet for at fremme besluttede, at der skulle formuleres og vedtages en kommuni- ningstagere.
mere forkert. RCT har netop siden sin start for 25 år si- en verden uden tortur. kationsstrategi. Fortalervirksomhed bør være uafhængig af partipolitik.
den - i oktober 1982 - været karakteriseret ved, at oplys- Selvom det ikke lykkes at ændre en beslutning, kan en Det skete ud fra en erkendelse af, at med den erklærede Alliancedannelser med ligesindede organisationer kan være
ning og information sammen med lobby- og opinionsar- sag alligevel styrke arbejdet mod tortur. Da den socialdemo- kamp mod terrorisme efter 11. september er arbejdet mod tortur vigtige instrumenter – ikke alene som netværk, men tillige for
bejde har været i et tæt parløb med behandlingsindsatsen kratiske regering i sommeren 2001 godkendte en tidligere blevet endnu mere komplekst. Det kræver en fortalervirksomhed aktivt at styrke fortalervirksomhedens gennemslagskraft. RCT
og forskningen. Det har alt i alt gjort centret til et af de israelsk sikkerhedschef, Carmi Gillon, der vedkendte sig at baseret på en effektiv og strategisk kommunikation, der kan give arbejder sammen med partnere og andre organisationer for at
førende kraftcentre i verden i arbejdet mod tortur. have brugt tortur, som ny israelsk ambassadør, udløste RCTs et aktivt modspil til undergravningen af menneskerettighederne. fremme en værdibaseret politisk proces, som bekæmper og
protest den nok mest omfattende danske debat om tortur forebygger tortur og organiseret vold – og det gøres erfarings-
At skabe synlighed nationalt og internationalt er vigtige ele- nogensinde. Gillon blev et par år i Danmark, men gennem Når strategier kommer til kort mæssigt bedst uafhængigt af enkelte politiske partier.
menter i en vellykket fortalervirksomhed. Det er en tradition, den holdningsbaserede bevidsthedsskabende debat blev den Kommunikationsstrategien blev vedtaget i marts 2006. Den RCT arbejder for at skabe en stærkere forbindelse mel-
der blev grundlagt allerede fra RCTs spæde start, hvor centret folkelige forankring af arbejdet mod tortur styrket på et tids- baserer sig på, at RCT er en forsknings- og vidensbaseret insti- lem den globale lobbyarena og de problemer, som RCT, dets
netop voksede ud af den danske lægegruppe under Amnesty punkt, hvor menneskerettighederne efter 11. september kom tution, hvor kommunikationsarbejdet ud fra en vision om en partnerorganisationer og alliancepartnere identificerer. Som
International, nok en af de organisationer, der har den mest under stærkt pres. verden fri for tortur består af formidling og fortalervirksomhed. en udenforstående part udfører RCT ikke selv direkte fortaler-
udtalte fortalervirksomhed. Op gennem 1980’erne og 1990’erne Omvendt, da den borgerlige regering med finanslovforsla- Men en kommunikationsstrategi er ikke i sig selv en ga- virksomhed i udviklingslandene, hvor vores partnere arbejder.
understregede RCT behovet for at behandle torturofre, totalfor- get for 2003 ville beskære RCTs budget, lykkedes det gennem ranti for en heldig profilering. Det måtte RCT erkende, da vi i Vores samarbejdspartnere laver fortalervirksomhed, men gerne
buddet mod tortur og vigtigheden af at forebygge tortur. presse- og lobbyarbejde at få ændret beslutningen. forsommeren 2006 endte i en mediestorm, efter at, dagbladet med støtte og opbakning fra RCT. Det gælder f.eks. kampagner
Det succesfulde mediearbejde tegnede tidligt en flot profil Et andet eksempel er sagen om den iranske flygtning BT offentliggjorde nogle meget høje regninger fra centret. Som for at få ratificeret Tillægsprotokollen til FNs Konvention mod
af RCT i offentligheden. Det medvirkede til, at RCT med bred Ashkan, som efter udvisning fra Danmark blev udsat for tor- beskrevet i RCT-NYT, september 2006, var der naturligvis en tortur. RCT mener, at en reel forandringsproces skal udspringe
tværpolitisk opbakning relativt hurtigt fik midler til såvel sit tur i Iran. I den forbindelse satte RCT i 2002-03 fokus på, at årsag hertil. Men vi måtte indse rigtigheden i den gamle kom- fra de berørte selv.
nationale som internationale arbejde. tvangshjemsendelse af afviste asylansøgere kan være et brud munikationsregel om, at en sag, der ikke nemt kan forklares, Information og oplysning har – sammen med formidling af
på torturkonventionens forbud mod udlevering, hvis der er ikke bør forsvares. forskning - befolkningen bredt eller enkelte faggrupper som
Kommunikation med klare mål fare for tortur. Desuden har RCT knyttet fortalervirksomheden I andre tilfælde har vi erfaret, at det kan være svært i ny- målgruppe. Mens informations- og oplysningsarbejde oftest
Hvad er fortalervirksomhed? Advocacy – det engelske udtryk an til aktuelle spørgsmål ved at opfordre til dansk protest mod hedsstrømmen at bryde igennem med omtale af ph.d.-afhand- drejer sig om nøgternt at informere og sprede oplysning om
– dukkede op som et nyt begreb i danske og internationale Guantanamo og amerikansk fængselstortur i Abu Ghraib. linger eller forskningspublikationer, mens det er lettere at få tortur, dens omfang og form, tillige med viden om konventio-
organisationer i midten af 1990’erne. Der findes mange defi- Fortalervirksomhed indgår fortsat som et meget vigtigt genlyd, hvis der er et element af aktualitet eller nyhed. ner og forbuddet mod tortur, er fortalervirksomhed ofte mere
nitioner på begrebet, men her vil vi relatere det til RCTs speci- redskab og som en integreret del af RCTs arbejde med at fore- vidtgående.
fikke arbejde. Arbejdet mod tortur er globalt. Men de aktuelle bygge tortur. Selvom RCTs kommunikationsarbejde altid kun Fra informationskampagne til lobbyarbejde Fortalervirksomhed handler om at øve indflydelse på de
hovedspørgsmål kan være forskellige fra land til land. har udgjort et par procent af RCTs budget og lønudgifter, har Fortalervirksomhed er i sig selv et neutralt begreb – det er ikke magtfulde; typisk politikere, eller embedsmænd, når det gæl-
Kort fortalt handler det om ved hjælp af information, pres- det altid haft central betydning og er indgået på alle niveauer et mål i sig selv, men snarere en strategi til at opnå forandring. der spørgsmål og problemer, som vedrører udsatte grupper af
searbejde og lobbyvirksomhed at opnå følgende mål: 1) at og i tæt samarbejde med RCTs øvrige fokusområder. En fortalervirksomhedskampagne består af mange forskel- befolkningen eller fremme af menneskerettigheder.
10 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 11

8. FOKUSOMRÅDE: FORSKNING OG DOKUMENTATION
Forskning - et våben i kampen mod tortur
Edith Montgomery, leder af Forskningsafdelingen
Unge militsmænd i Guinea-Bissau. (Foto: Henrik Vigh) Fangeregister i et fængsel i Sierra Leone (Foto: Andrew M. Jefferson)
RCT har siden starten i 1982 lagt vægt på, at tortur og og det professionelle netværk. Metodemodellen er beskre- Læge Dorte Reff Olsen forsvarede i september sin ph.d.-af- Læge Daniel Merrick indledte et ph.d.-forløb om udviklingen
organiseret vold (TOV) skal bekæmpes med viden. En vet i rapporten Mod en fælles indsats – Netværksarbejde til handling Prevalent pain in refugees previously exposed to tor- af kliniske indikatorer for monitorering af smerterehabilite-
særskilt forskningsafdeling blev først etableret i 1999 forebyggelse af ungdomskriminalitet i traumatiserede flygt- ture, baseret på to forløbsundersøgelser, som viser, at op til to ring tilpasset ICF (International Classification of Functioning,
med Edith Montgomery som styrmand, dog uden besæt- ningefamilier. På grundlag af de gode erfaringer vil projektet årtier efter tortur lider ofrene stadig af smerte. Afhandlingen Disability and Health) på baggrund af en omfattende svensk
ning til at begynde med. Men i takt med, at forskning forsøges videreført i 2007. konkluderer, at kronisk smerte hos torturoverlevere må for- smertedatabase.
har fået stadig højere prioritet i RCT, er forskningskapa- stås som et samspil mellem bio-fysiologiske og psykosociale
citeten vokset år for år. Forebyggelsesforskning fænomener. Rehabiliteringen må som konsekvens heraf være Dokumentation
Forebyggelsesforskningen fokuserer dels på personer, der er mangesidet og tilbagevendende. Dokumentationscentret har i 2006 udskiftet sit database-
Styringsredskabet er forskningsstrategien fra 2005. Ifølge den berøvet deres frihed, dels på de institutioner og netværk, der Fysioterapeut Karen Prip påbegyndte en ph.d. om føl- system med et tidssvarende integreret bibliotekssystem.
skal RCTs forskning bidrage til at udvikle kvaliteten og effek- udøver TOV, f.eks. fængsler, selvtægtsgrupper og paramili- gerne af falanga-tortur, slag under fødder. Formålet er at Dermed har man nu via hjemmesiden direkte adgang til fulde
ten af interventioner inden for områderne Rehabilitering og tære grupper. beskrive de fysiske og psykologiske konsekvenser af falanga, dokumenter. Skiftet har allerede i sidste del af 2006 resulteret
Forebyggelse. Det sker ved at udvikle og udbrede viden om Forskning i voldsudøversiden har bl.a. været rettet mod analysere mekanismer for kronisk smerte, og observere og i et øget antal henvendelser fra eksterne brugere, hvilket var
TOV (forekomst, årsager og konsekvenser) og om de rehabili- selvtægtsgrupper og unge mænd i militser i henholdsvis analysere begrænsninger i aktivitet efter falanga. Studiet kan et af de primære formål.
terende og forebyggende interventioner, der er rettet direkte Guinea Bissau og Sydafrika samt detentionspraksis i Sierra bidrage til at udvikle rehabiliteringsmetoder, som kan for-
mod torturoverlevere og udøvere. Leone. Den har bidraget til vores viden om voldsforebyg- bedre torturoverleveres aktivitetsniveau og livssituation.
gelse ved at klarlægge nogle af de underliggende positioner
Befolkninger og fællesskaber og processer, der spiller ind på menneskers mobilisering og
Forskningen på RCT har siden 2005 været organiseret i klyn- remobilisering. Forskningsindsatser i 2006
gerne Rehabilitering og Forebyggelse. I 2006 blev endnu en Antropolog Helene Risør fik bevilget et ph.d.-projekt om
forskningsklynge oprettet: Befolkninger og fællesskaber, som selvbestaltede sikkerhedspatruljer i Bolivia og grænsedrag- Befolkninger og fællesskaber Rehabilitering Forebyggelse
etablerer et tættere samarbejde mellem samfunds- og sund- ningen mellem kategorierne offer og gerningsmand, orden
Sven Arvid Birkeland: Langtidsfølger af tysk Daniel Merrick: Monitorering af rehabilite- Andrew Jefferson: Statslig og ikke-statslig
hedsvidenskabelige forskere, der undersøger følgerne af TOV og uorden. Studiet kan øge forståelsen af ordensskabende tortur under besættelsen ringsprogrammer detentionspraksis i post-konflikt Sierra Leone
og udvikler interventioner, primært i Syd. processer.
Projektet The Political Economy of Victimhood retter sig 18. – 22. september organiserede RCT i samarbejde med Lotte Buch: Vold som kønnet og kønsska- Dorte Reff Olsen: Prævalent smerte hos Steffen Jensen: Statslig og ikke-statslig
mod behovet for at kunne sammenligne og evaluere effek- Roskilde Universitetscenter (RUC) et internationalt semi- bende i Gaza striben flygtninge tidligere udsat for tortur detentionspraksis i Sydafrika
terne af især psykosociale interventioner. Det monitorerer nar for forskere og praktikere med titlen ”Reforming State
Stine Finne Jacobsen: Social elendighed, Ann L. Persson: Mekanismer for smerte efter Helene Risør: Sikkerhedspatruljer og social
og analyserer mødet mellem konfliktramte befolkninger og Violence in Transitional Societies”. Hensigten var at belyse livelihood og netværker blandt internt for- TOV og kliniske studier af terapier for funkti- orden i El Alto, Bolivia
professionelle inden for det mentale sundhedsområde med modsætningsforhold mellem forskellige aktører, der arbejder drevne i Colombia onsforstyrrelser
henblik på at afdække mekanismerne i disse interventioner inden for området. Seminaret afdækkede, at det egentlige Henrik Vigh: Ungdom, migration og konflikt i
og nå frem til generelle indikatorer for succes. modsætningsforhold findes mellem forskere og praktikere på Mette Louise Johansen, Tina Mouritsen og Kamilla Portala: Biologiske forandringer i Vestafrika
På den baggrund undersøgte seniorforskerne Henrik den ene side og policy makers på den anden. Edith Montgomery: Inddragelse, deltagelse hjernen efter traumatiske oplevelser
og samarbejde i forebyggelse af ungdomskri-
Rønsbo og Steffen Jensen gennem feltarbejde i henholdsvis Mens forskere og praktikere har fælles erfaringer med at minalitet og vold Karen Prip: Klinisk evaluering af symptomer
Guatemala og Sydafrika i 2006, hvordan mennesker i forskel- omsætte deres viden til praksis, medtænker policy makers efter falanga
lige samfund håndterer sygdom og kriser. Studierne viser en ikke altid lokale og andre faktorers indflydelse på de forskel- Edith Montgomery: Psykisk tilstand hos - og
radikal forskel på, hvordan mennesker med ellers ensartede lige interventioner, men går i stedet efter at udvikle univer- integration af unge flygtninge fra Mellemøsten Bengt H. Sjölund: Mekanismer for kronisk
livsforløb (krig, flugt, ophold i lejre) håndterer kriser og selle standarder. Derfor bør der fokuseres på at bygge bro smerte - Instrumenter og principper for evalu-
Henrik Rønsbo: Volds indflydelse på social- ering af rehabilitering
sygdom, hvilket problematiserer gængse interventioner. Felt- mellem de to grupper af aktører.
og kønsidentitet i Latinamerika og psykoso-
arbejdet sigter mod en dybere forståelse af, hvordan forsk- På baggrund af seminaret publiceres ud over en rapport, ciale indsatser i fællesskaber
ningsindsatser og konkret intervention gensidigt kan bidrage udsendt i februar 2007, en antologi, som yderligere vil styrke
til hinanden. det vigtige fokus på institutioner og netværk, som udøver vold. Henrik Rønsbo, Lotte Buch: Den oplevede
Aktionsforskningsprojektet Inddragelse, deltagelse og effekt af gruppeterapi for mænd på RCT
samarbejde i forebyggelse af ungdomskriminalitet og -vold Rehabiliteringsforskning
Henrik Rønsbo, Steffen Jensen: Ofrets
blev afsluttet i 2006. Projektet udviklede og testede en Arbejdet under denne strategi videreudvikler viden om kro- historier – Opbygning af fællesskaber, sam-
communitybaseret metodemodel, som viste sig at nedbryde niske smerter og smertebehandling samt forskning i kronisk menhæng, tillid og social inklusion
gensidige fjendebilleder og styrke tilliden mellem familier stress og højere hjernefunktioner.
12 RCT ÅRSBERETNING 2006 WWW.RCT.DK 13