Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne?
www.biblioteksdebat.dk
Biblioteket - relationer, roller og kompetencer – nu og i fremtiden
Bibliotekets placering i det digitale samfund
1. Bibliotekets placering i det digitale samfund
Det offentlige bliver mere og mere
digitalt og bibliotekerne er snart det
”eneste”
fysiske mødested for
borgerne.
Hvilke opgaver og udfordringer giver
det bibliotekerne?
Michel Steen-Hansen db.dk
2. Annonce fra 1982 om internet,
sociale medier, spil og
bankoverførsler.
Vores virkelighed i dag?
10. Internet, e-bøger og google har
overflødiggjort folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad
enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af
internet, digitale tilbud og google.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største
tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de
unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt
33%.
Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersøgelse fra
13. Fem globale tendenser, der vil
ændre vores informationsmiljø
Tendens 1:
Tendens 4:
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Hyperforbundne samfund vil
åbne mulighed for nye
stemmer og grupper vil blive
hørt
Tendens 2:
Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre
global læring
Tendens 3:
Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Tendens 5:
Den globale
informationsøkonomi
forvandles af nye
teknologier
14. Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre
større værdi til informationsfærdigheder såsom
elementær læsning og kompetencer inden for digitale
værktøjer.
Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere
områder støde på barrierer, som står i vejen for
inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj
grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan
eje, tjene på, dele og få adgang til information.
15. "Google give you thousands of
answers, the library gives you
the right one"
16. Den kulturelle superbruger
•
•
•
•
•
•
40-59 år
Par med udeboende børn (38%)
Den gruppe blandt de voksne,
hvor flest bor i storby (33%)
Funktionær eller efterlønner
Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse
(36%)
Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.
Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester
anden mindst.
Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersøgelse fra
17. Interesse for e-ressourcer i hvert segment
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)
Den kulturelle superbrugeren
56%
Unge videregående udd.
34%
Unge børneforældre
29%
Unge på ungdomsudd.
28%
Børneforældre over 30
19%
Unge arbejdere
18%
Individualisten
16%
Nørden
14%
Senioren
Moden kvinde fra lavere middelklasse
1%
0%
Alle (gennemsnit
19%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersøgelse fra
60%
18.
19. Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre global
læring
Den hastige, globale ekspansion inden for online
uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige,
billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.
Der vil være øget værdi i livslang læring og større
anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
20.
21. Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Voksende datasæt, som både offentlige og private
virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den
avancerede profilering af individer, mens
sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af
kommunikationsdata vil gøre sporing af disse
individer billigere og nemmere.
Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for
den enkeltes privatliv og for tilliden i en online
verden.
22.
23. Hyperforbundne samfund vil åbne
mulighed for nye stemmer og
grupper vil blive hørt
Flere muligheder for fælles handling realiseres i
hyperforbundne samfund og derved opstår nye
talerør som fremmer væksten for
enkeltsagsbevægelser på bekostning af
traditionelle, politiske partier.
Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil
føre til større gennemskuelighed og mere fleksible
offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
24.
25. Den globale informationsøkonomi
forvandles af nye teknologier
Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder,
netværksbaserede sensorer i apparater og digital
infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil
forvandle den globale informationsøkonomi.
Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange
brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af
innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at
forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken
som helst placering.
26.
27.
28.
29. 20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne
1960 MARC, (machine-readable
cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering')
1995 Alle
folkebiblioteker
etableret adgang
for borgerne til
internettet
2006 det første
selvbetjente
bibliotek
1999 installeres de første
selvbetjenings-automater i
danske biblioteker
2009 eReolen
2014
Danskernes
Digitale
Biblioteker
åbner som en
fælles indgang
til de digitale
materialer
2000 bibliotek.dk
åbner med online adgang til
alle bibliotekernes materialer
2003 første
RFID chipløsning
1995
2000
2005
2010
2015
30. Vælg de tre vigtigste #trends
•
•
•
•
Hvordan påvirker de mig?
Hvordan påvirker de min arbejdsplads?
Hvordan påvirker de samfundet?
Hvordan kan vi imødegå eller
imødekomme dem?
32. 150 “open Libraries” in Denmark
We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call
“open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library
space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials.
And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if
the space allows it. In the first instance the term ‘open library’ was chosen as
the concept was implemented in libraries that had typically been branches with
short – and often inconvenient – opening hours. And ‘open library’ is also a
term preferable to ‘self service library’, as this concept requires another kind of
professional support enabling the users to complete the necessary transactions
themselves and to find their way in the library.
In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more
are planned.
50. Fremtidens forretningsmodel?
Et tænkt e-bogs eksempel:
Udgifter til bøger på de danske
folkebiblioteker var i 2012 på
204.376.000 kr.
Hvis de fysiske udlån af
bøger havde været udlån
af e-bøger efter den nu
kendte modeller havde
udgiften været
788.935.980 kr.
(15 kr. x 52.595.732 udlån og fornyelser)
- et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang
til bøger, hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med
kendte forretningsmodeller
51. Heldigvis har vi i
Danmarks tradition for
at nå frem til gode
forhandlingsløsninger,
så vi ikke ender som i
dette svenske
eksempel, hvor
biblioteker og forlag
gik i kødet på
hinanden.
52.
53.
54. Måske bliver man bare et bedre menneske af at læse en bog
Like father like son
Se mere på biblioteksdebat.dk
55. Bibliotekets placering i det digitale samfund
Det offentlige bliver mere og mere
digitalt og bibliotekerne er snart det
”eneste”
fysiske mødested for
borgerne.
Hvilke opgaver og udfordringer
giver det bibliotekerne?
Michel Steen-Hansen
msh@db.dk
www.db.dk
Biblioteksdebat.dk