2. NAVIGATING
URBAN
LIFE
UGE
17
Tirsdag
d.
26/4:.
Kl.
8.45-‐12
Introduk6on
6l
street
photography
og
relaterede
genrer.
Foto
teori.
Selvstændigt
arbejde
på
essay
(3000
tegn)
om
en
udvalgt
street
photographer.
Afleveres
6l
Lene
i
morgen.
Onsdag
d.
27/4.
Kl.
8.45-‐14.15
Vi
mødes
allesammen
på
Rådhuspladsen
kl
8.45
sharp.
I
skal
medbringe
pen,
lille
notesblok
samt
mobiltelefon
m.
kamera/
eller
kamera.
Senest
kl.
12.45
er
vi
igen
samlet
på
Frederikkevej,
lokale
F22.
Torsdag
d.
29/4.
Kl.
8.45-‐
14.15
Gennemgang
*Projekt
Rådhuspladsen*
Opstart/vejledning
på
jeres
endelige
projekt.
Fra
12.45
foredrag
v.
Lennart
Bjorneborn
om
social
naviga6on.
Fredag
d.
30/4.
Kl.
8.45-‐ca.
14.15
Urbane
teorier
og
6lgange.
Øvelse/præsenta6on:
Den
skønli^erære
by.
3. NAVIGATING
URBAN
LIFE:
FINAL
PROJECT
• Jeres
endelige
produkt
skal
være
en
podwalk/podcast
med
6lhørende
fotoserie
og
tekst.
Projektet
skal
omhandle
en
urban
tema6k.
• Podwalk/podcast
skal
indeholde
ca.
5
min.
speak.
Og
billedserien
skal
være
på
5-‐10
velkomponerede
fotos.
• Det
hele
skal
uds6lles.
• I
skal
i
løbet
af
projektet
arbejde
i
grupper
af
max
3
personer.
I
sammensæ^er
selv
jeres
gruppe.
(I
forbindelse
med
fotoopgaven
skal
I
dog
individuelt
producere
en
fotoserie
relateret
6l
jeres
emne).
4. NAVIGATING
URBAN
LIFE
I
DAG
d.
26/4-‐11
kl.
8.45-‐12
Lene
om
street
photography
og
relaterede
genrer
*
FILM
30
min:
Fotografiets
Mestre
/
Paper
Movies
6.30-‐34
*
Chris6an
om
Roland
Barthes
og
Walter
Benjamins
syn
på
fotografi
*
Essay
5. NAVIGATING
URBAN
LIFE
ESSAY
Skriv
et
essay
(3000
anslag)
om
en
Street
Photographer,
du
er
fascineret
af.
Redegør
kort
for
fotografens
baggrund,
fotos6l,
(foto)historiske
kontekst
og
hvorfor
du
personligt
er
draget
af
fotografens
arbejde.
Udvælg
et
enkelt
værk
af
fotografen.
Beskriv
og
analysér
billedet
med
udgangspunkt
i
Barthes.
Det
valgte
foto
skal
ledsage
dit
essay.
DEADLINE:
Dit
essay
skal
afleveres
:l
Lene
i
morgen
kl.
8.45
på
Rådhuspladsen.
Opgavens
formål
er
at
skærpe
jeres
forståelse
for
forskellige
fotos:l,
samt
give
jer
et
sprog
omkring
den
fotografiske
s:/tema:k,l
I
ønsker
at
forfølge
i
jeres
endelige
projekt.
6. STREET
PHOTOGRAPHY
-‐
How
to
do
it?
Læs
Paul
Graham:
PHOTOGRAPHY
IS
EASY,
PHOTOGRAPHY
IS
DIFFICULT
7. FOTOGRAFI
Photo
Journalism
Documentary
Photography
Visual
Sociology
Street
Photography
Howard
Becker:
”It
is
a
maPer
of
context!”
”…
photographs
get
their
meaning
from
the
way
people
involved
with
them,
understand
them,
use
them
and
thereby
aPribute
meaning
to
them”
Se
Howard
Becker
”Visual
Sociology,
Documentary
Photography
and
Photo
Journalism,
It’s
almost
all
a
ma^er
of
context”
8. FOTOJOURNALISTIK:
LIFE-‐opskrimen
på
reportagefotografiet
• Emer
2.
verdenskrig
”opfandt”
LIFE
og
dets
fotografer
den
klassiske
fotoreportage.
Den
var
bl.a.
karakteriseret
ved,
at
en
billedhistorie
minimum
indeholdt
o^e
typer
fotos:
• En
introduk:on
eller
et
oversigtsbillede.
• Et
fotografi
taget
på
middelafstand
med
fokus
på
en
ak:vitet
eller
en
gruppe
personer.
• Et
close-‐up.
• Et
portræt.
• Interak:on.
Personer,
der
samtaler
eller
er
i
ak:vitet.
• Et
øjebliksbillede,
der
opsummerer
historien.
• En
sekvens,
altså
en
serie
af
sammenhængende
fotografier.
• Et
afslutningsbillede.
9. FOTOJOURNALISTIK
Underlagt
historien
/
redaktøren
/
salg
af
aviser
m.v.
”..photo
journalism
is
what
journalists
do,
producing
images
as
part
of
their
work
of
geWng
out
daily
newspapers
and
weekly
magazines”
”..supposed
to
be
unbiased,
factual,
complete,
aPen:on-‐geWng,
storytelling,
courageous”
10. FOTOJOURNALISTIK
Becker
fremhæver
Weegee
(1899-‐1968)
Fortæller
om
sin
karriere
og
giver
gode
råd:
h^p://www.youtube.com/watch?v=iP4Y_fAvOgY
2-‐6
min.
11. DOCUMENTARY
PHOTOGRAPHY
”Tied
historically
to
both
explora:on
and
social
reform.”
Ligesom
fotojournalis6kken
søger
dokumentarfotografi
at
skildre
den
fak6ske
virkelighed.
Dokumentarfotografiet
har
karakter
af
Et
visuelt
dokument
En
nøgtern
øjebliksregistrering
af
et
sted,
en
begivenhed
eller
en
person.
12. DOCUMENTARY
PHOTOGRAPHY
Fremfor
at
være
billedsiden
6l
en
journalis6sk
tekst
kan
fotografiets
dokumentariske
aspekt
også
udny^es
6l
fremme
af
et
budskab
eller
en
sag,
som
fx
Jacob
Riis
dokumenta6on
af
slumlivet
i
New
York
”How
The
Other
Half
Lives”(1890)
13. DOCUMENTARY
PHOTOGRAPHY
Kæmpede
selv
for
og
bidrog
med
billederne
6l
ændring
af
de
elendige
forhold,
og
de^e
har
været
målet
for
mange
senere
dokumentarfotografer.
14. DOCUMENTARY
PHOTOGRAPHY
”In
its
alterna:ve
version
documentary
was
not
supposed
to
be
anything
in
par:cular,
since
it
was
not
made
for
anyone
in
par:cular
who
could
have
enforced
such
requirements”
(
Becker
s.
87)
15. August
Sander
(Tyskland,
1876–1964)
”Man
in
the
Twen6eth
Century”
Pastrycook,
1928
Arbeitsloser.
Köln,
1928
Unemployed
man
16. VISUAL
SOCIOLOGY
Visuel
Sociologi
i
sin
vorden.
Howard
Becker
fremhæver
at
fotografi
med
fordel
kan
bruges
som
supplement
6l
ord
og
tal.
Douglas
Harper
fremhæver
at
visuel
sociologi
-‐ Allow
us
to
make
statements
which
cannot
be
made
by
words.
-‐ Studies
of
interac6on.
-‐
Presenta6on
of
emo6on.
-‐
The
use
of
photographs
to
elicit
informa6on
in
interviews.
-‐
Studies
of
material
culture.
17. Grænserne
mellem
Photo
journalism,
Documentary
photography
og
Visual
Sociology
er
udviskede
og
ome
repræsenterer
en
fotografs
arbejder
flere
genrer
18. STREET
PHOTOGRAPHY
Street
photography
er/kan
være
fotojournalis6k,
dokumentar
og
endda
relatere
sig
6l
visuel
sociologi.
Det
kan
være
alle
tre
dele
….
eller
ingen
af
delene.
Essens:
Konceptualisering
af
det
urbane.
”What
does
the
city
mean
and
how
can
one
represent
it?”
(Charles
Dickens
i
sin
London
novelle
”Bleak
House”)
19. STREET
PHOTOGRAPHY
Street
Photography
kobles
ome
med
Flanøren
Susan
Sontag:
Fotografi
“I
virkeligheden
kommer
fotografiet
først
:l
sin
ret
som
forlængelse
af
synet
hos
flanøren,
hvis
sensibilitet
Baudelaire
kortlagde
med
så
stor
præcision.
Fotografen
er
en
bevæbnet
variant
af
den
samme
vandringsmand,
der
rekogniserer,
strejfer
omkring.
Gennemkrydser
storbyens
inferno,
den
promenerende
voyeur,
der
udforsker
byen
som
et
landskab
af
overdådige
ekstremiteter.”
20. STREET
PHOTOGRAPHY
Street
Photography
kobles
ome
med
Flanøren
Graham
Clarke:
Taler
om
hvordan
kameraet
er
den
urbane
vandringsmands
forlængede
arm
/
Hvor
forskelligt
kameraet
kan
bruges
6l
at
konceptualisere
byrummet.
21. STREET
PHOTOGRAPHY
The
City
in
Photograph/Graham
Clarke:
”The
camera
nego6ates
between
two
poles:”
Ver:kalt
–
horisontalt
Visuelle
sammenhænge
-‐
fragmentering
Det
offentlige
–
private
Detaljen
–
det
generelle
Det
historiske
-‐
det
moderne
Det
permanente
–
overfor
det
midler:dige
22. Urban
Konceptualisering
Del
af
større
dialek6k.
”What
does
the
city
mean
and
how
can
one
represent
it?”
Byen
som
container
–
Byen
som
flows.
Byen
som
en
scene
-‐
Byen
som
rytmer.
23. STREET
PHOTOGRAPHY
Atgets
(1857-‐1927)
”Everything
is
of
significance
to
Atget,
a
door
as
much
as
a
building,
a
:le
as
much
as
a
sign.
All
suggest
the
density
of
what
was,
so
that,
in
effect,
his
project
is
to
preserve
old
Paris
in
a
series
of
photographs”.
Atget
søgte
“det
gamle
Paris”
men
andre
sam6dige
fotografer
søgte
det
nye,
det
moderne.
24. STREET
PHOTOGRAPHY
Brassai
kendt
for
at
fotografere
om
na^en.
Udgav
i
1933
bogen
“Paris
Nights”.
“He
stalks
the
city
as
the
voyeur,
and
only
leaves
the
street
to
steal
illicit
images
of
pros:tutes
with
theit
clients…
he
views
the
city
as
a
surreal
event,
both
bizarre
and
unexpected”
25. STREET
PHOTOGRAPHY
Sontag
fremhæver
hvordan
flanøren
findes
i
“seksualitetens
og
ensomhedens
drama,
sådan
som
de
agilledes
i
Brassais
bog
Paris
Nights”.
26. STREET
PHOTOGRAPHY
Samt
“…
i
billederne
af
storbyen
som
ulykkernes
skueplads
i
Weegees
Naked
City
(1945)”
27. STREET
PHOTOGRAHY
Weegee
Jacob
Riis
August
Sander
Atges
Brassai
*
Henri
Car6er-‐Bresson
Robert
Frank
William
Klein
Diane
Arbus
Philip-‐Lorca
diCorcia
28. Henri
Car6er-‐Bresson
(1908-‐2004):
Bresson
er
fader
6l
vor
6ds
fotojournalis6k.
Han
var
med
6l
at
grundlægge
begrebet
Street
Photography
/
"real
life
reportage”,
som
har
ham
indflydelse
på
emerfølgende
fotografer.
Bresson
er
med
6l
at
starte
billedbureauet
Magnum.
Lancerer
begrebet
”The
Decisive
Moment"
(the
exact
moment
when
a
photographer
presses
the
shuPer
release
buPon
and
captures
a
shot
/
when
form
and
content,
vision
and
composi:on
merged
into
a
transcendent
whole)
29. ROBERT
FRANK
(1924-‐)
The
Americans:
American
Road
Trip.
28,000
shots.
Kun
83
af
disse
blev
udvalgt
6l
bogen
The
Americans
(published
1958)
Hans
brug
af
usædvanligt
fokus,
mangel
på
lys
og
beskæring,
som
afveg
fra
accepterede
fotografiske
teknikker,
medførte
stor
kri6k.
”…meaningless
blur,
grain,
muddy
exposures,
drunken
horizons
and
general
sloppiness.
”
”
a
sad
poem
by
a
very
sick
person.”
Bogen
solgte
6l
at
begynde
med
ikke
godt,
men
Jack
Kerouac's
introduc6on
spredte
bogen
6l
et
større
publikum,
p.g.a.
Beat
fænomenets
s6gende
popularitet.
Fotoserien
har
sidenhen
inspireret
et
utal
af
fotograferog
i
dag
anses
The
Americans
som
et
skelsæ^ende
værk
indenfor
Amerikansk
fotografi.
30. WILLIAM
KLEIN
(1928-‐)
Klein:
”This
is
not
New
York
–
too
ugly,
too
seedy,
too
one-‐sided.
This
isn’t
photography,
this
is
shit.”
33. STREET
PHOTOGRAPHY
-‐
How
to
do
it?
”….going
from
shoo:ng
flowers
into
shoo:ng
people
in
the
streets
is
like
stepping
into
a
Ferrari
aner
driving
a
Toyota
Prius.
It
is
in:mida:ng
at
first,
but
quite
exhilara:ng
once
you
try
it
out”.
34. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
1:
GLEM,
HVAD
ANDRE
TÆNKER
Én
af
de
6ng
folk
som
kaster
sig
ud
i
street
photography
bekymrer
sig
om
er
at
folk
skal
synes
man
er
en
stalker…
eller
bare
helt
sær.
Glem
det!
Når
du
fotograferer
på
gaden
er
du
William
Eggleston
som
omest
ikke
kendt
af
de
som
”poten6elt”
vil
dømme
dig.
Hvorfor
skal
det
komme
i
vejen
for
dig?
Man
må
gerne
fotografere
i
det
offentlige
rum.
35. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
2:
SPØRG
OM
LOV!
Mange
street
photographers
fotograferer
i
det
skjulte
(Walker
Evans,
Robert
Frank
m.v).
Men
er
man
interesseret
i
mennesker,og
ønsker
at
komme
tæ^ere
på,
så
tal
med
dem.
Spørg
om
lov.
De
fleste
vil
gerne
fotograferes.
Arbus
36. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
3:
VÆR
RESPEKTFULD
Gråzone.
Hvordan
fotograferer
man
eksempelvis
en
hjemløs
respek~uldt?
Jacob
Riis
søgte
at
forandre
noget.
Hos
andre
fotografer
handler
det
mere
om
det
gode
billede.
Boris
Mikhailov
er
kendt
for
at
dokumentere
det
hårde
liv,
som
hjemløs
i
emerdønningerne
af
USSRs
sammenbrud.
Anses
for
en
kri6k
af
den
postsovje6ske
kapitalis6sme.
37. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
4:
HAV
ALTID
KAMERA
PÅ
DIG
Der
er
al6d
tusind
undskyldninger
for
ikke
at
have
kameraet
på
dig.
Det
er
tungt,
besværlig
og
irriterende.
Men
det
er
endnu
mere
William
Eggleston
Downtown
Morton,
Mississippi
irriterende
ikke
at
kunne
tage
et
foto,
når
situa6onen
byder
sig.
38. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
5:
DROP
ZOOM/
GÅ
TÆT
PÅ
Photography
er
som
Street
udgangspunkt
ikke
skrivebordsarbejde.
Man
skal
ud
i
felten.
Det
handler
om
at
opleve
by
og
mennesker
tæt
på.
Zoom
er
ikke
anbefalelsesværdigt.
Når
du
fotograferer
mennesker,
så
gå
tæt
på
dem.
Når
du
kommer
tæt
på
dine
mo6ver,
skal
du
fokusere
på,
hvad
der
er
vig6gt
i
billedet
og
ignorere,
hvad
der
ikke
er
væsentligt.
Lise^e
Model
39. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
6:
VANDRET
ELLER
LODRET?
Ome
tager
man
billeder
horisontalt.
Mange
elementer
vil
dog
se
bedre,
når
de
skydes
lodret.
Eksperimentér
løbende
med
vinkel
og
framing.
40. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
7:
LYSET
Det
vig6gste
i
fotografering
er
lys.
Som
udgangspunkt
skal
du
sørge
for,
at
lyset
er
bag
dig
og
6l
den
ene
side.
Prøv
at
undgå
objekter,
der
kan
kaste
en
skygge
på
ansigterne
af
de
personer,
du
fotograferer.
Fx
når
det
er
overskyet,
eller
når
solen
er
bag
eller
over
dit
mo6v,
og
du
har
brug
for
at
gøre
billedet
lysere.
Hvis
denne
situa6on
ikke
kan
undgås,
så
fokuser
på
ansigter
og
brug
blitz.
Også
når
du
fotograferer
billeder
udendørs,
kan
du
nemlig
bruge
en
flash
på
dit
kamera
6l
at
få
bedre
billeder.
Bedste
fotovejr
=
gråvejr
41. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
8:
SØG
MODSÆTNINGER
Mange
kendte
Street
Photographs
spiller
på
det
humoris6ske,
det
ironiske
og
det
historiefortællende
ved
at
sides6lle
mennesker
og
miljø.
Led
emer
mo6ver,
som
er
modsætningsfulde.
Led
emer
mo6ver,
hvor
der
opstår
en
historie
imellem
mennesket
og
det,
som
omgiver
dem.
Brassai
42. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
9:
VÆLG
DIN
BAGGRUND
Vær
opmærksom
på
baggrunden
bag
dit
mo6v.
En
rodet
og
overfyldt
baggrund
kan
forstyrre
dit
hovedmo6v.
Sam6dig
kan
en
velvalgt
baggrund
gøre
hele
forskellen
for
dit
billede.
Som
udgangspunkt
så
prøv
at
vælge
baggrunde,
der
ikke
har
mange
objekter
i
dem,
på
den
måde
vil
ender
dit
mo6v
med
være
det
vig6gste
billedet,
og
ikke
baggrunden.
Hvis
du
ikke
kan
undgå
en
støjende
baggrund,
kan
du
prøve
at
zoome
ind
så,
så
baggrunden
bliver
sløret.
William
Eggleston
43. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
10:
FORTÆL
EN
HISTORIE
Fores6l
dig
du
er
en
film
instruktør
som
skal
lave
et
interessant
film.
Hvem
skal
spille
dine
roller?
Hvad
er
dit
sceneri?
Hvordan
skal
skuespillerne
interagere
med
hinanden
og
deres
miljø?
Hvilke
følelser
ønsker
du
at
skildre?
Bliver
man
indfanget
/
Hvis
en
beskuer
ser
dine
billeder,
vil
vedkommende
dvæle
et
Diane
Arbus
minut
eller
to
fordi
historien
fanger…
eller
has6gt
gå
videre?
44. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
11:
MISSION
Har
man
en
klar
mission/
problemformulering,
vil
de^e
uden
tvivl
styrke
ens
projekt.
Det
giver
både
bevæggrund
og
inspira6on.
Sophie
Calle
45. STREET
PHOTOGRAPHY
Tip
12:
JUST
DO
IT
De^e
er
det
sidste,
men
måske
vig6gste
råd.
Kast
jer
ud
i
det.
Tænk
ikke
så
meget
over
udstyr.
Grib
dit
lommekamera,
din
iPhone,
ell.
lign.
William
Eggleston
The
beauty
of
the
street
awaits
you!
