2. Hvorfor er Team Rynkeby en PR-SUCCES?
Mannov har været bureau for Team Rynkeby igennem snart fem år. Fem år hvor cykelholdet er gået fra at
være en mindre motionsbegivenhed til en af de allerstørste og mest kendte velgørenhedsarrangementer i
Danmark.
Men hvad har gjort netop Team Rynkeby til en så stor PR succes? Vi giver vores syv bud – måske kan du
bruge vores erfaringer i udviklingen af din egen event.
1 AUTENCITET
Det er ikke sjovt at indrømme det, men noget af det, som har gjort Team Rynkeby til en så stor PR succes,
er, at projektet ikke er udtænkt af marketingfolk som led i en salgsfremmende strategi. Projektet er derimod
udtænkt og udviklet af menige medarbejdere til en julefrokost i Rynkeby Foods. Det har givet Team Rynkeby
en smuk og autentisk historie at fortælle omverdenen og skabt en god og naturlig forankring internt i virk-
somheden. Det autentiske og ukommercielle udspring gennemsyrer fortsat Team Rynkeby, selvom projektle-
delsen selvfølgelig er blevet langt mere professionel i takt med projektets udvidelse i og uden for Danmark.
2 EN FÆLLES SAG
Siden Team Rynkeby donerede de første 38.000 kr. til børn med kræft, tilbage i 2002, er cykelholdet blevet
synonymt med Børnecancerfonden. Team Rynkeby og Børnecancerfonden har udviklet sig synkront igennem
årene til gavn for begge parter. I dag er Team Rynkeby Børnecancerfondens suverænt største sponsor, og det
betyder blandt andet, at de nu har midler til at en målrettet forskningsindsats i børnekræft.
3 FRIVILLIGHED
I 2013 betaler godt 210 frivillige hjælpere 3.500 kr. pr. person for at bruge en hel uge af deres sommerferie på
at servicere de næsten 1.000 cykelryttere. Derudover stiller hundredvis af sponsorer naturalier m.m. til rå-
dighed for holdet. Uden de frivillige ville det ikke være muligt at gennemføre et projekt som Team Rynkeby.
4 LOKAL FORANKRING
Team Rynkeby består af 21 lokalt forankrede hold. I Danmark er der mindst ét hold i hver region. Den lokale fo-
rankring og nærhedsprincippet er, for mange sponsorer, det vigtigste. Samtidig giver det gode muligheder for
at skabe lokale og regionale pressehistorier, fordi den lokale presse kan følge det lokale hold. Faktisk skaber
Team Rynkeby to tredjedele af sin presseomtale i lokale og regionale medier.
5 EKSTREM UDFORDRING
Da Team Rynkeby blev etableret i 2002, var der ikke mange danskere, som havde hørt om nogen, der havde
cyklet hele vejen til Paris. Og selvom Team Rynkeby igennem 11 år har været med til at sende rigtig mange
danskere på cykel mod den franske hovedstad, så er 1.200 km på cykel på bare syv dage stadig noget, som
kræver masser af forberedelse og træning. Den ekstreme udfordring, det er for almindelige utrænede men-
nesker at cykle til Paris, spreder stadig forundring og er en god historie, som Team Rynkeby og de mange
deltagere kan fortælle igen og igen.
6 EKSKLUSIVITET
Selvom Team Rynkeby er vokset markant siden projektets start i 2002, er det ikke muligt at finde plads på
holdet til alle de mennesker, som gerne vil med. Til 2013-turen måtte Team Rynkeby give afslag til mere end
2.000 mennesker på holdets venteliste. Det er selvsagt rigtig ærgerligt for de mennesker, som ikke kommer
med, men det er også med til at gøre det til en endnu mere speciel oplevelse for de mennesker, som bliver
udtaget til holdet. Team Rynkebys eksklusivitet er med til at gøre projektet interessant.
7 KENDISSER
Når man taler om Team Rynkebys PR succes, så kommer man ikke uden om de kendte mennesker, som gen-
nem årene har deltaget på holdet. De kendte mennesker fylder ikke meget på holdet, men de fylder meget
i omtalen. Dette har blandt andet gjort det lettere for deltagerne på Team Rynkeby at skaffe sponsorater til
Børnecancerfonden.
Læs mere om Team Rynkeby på www.team-rynkeby.dk