Analyse af sociale meider

Kursusgang i Kommunikationsprodukter
3. sem.. #BAIT, 8. november 2011

© Malene Charlotte Larsen
Assistant Professor, PhD
Institut for Kommunikation
Aalborg Universitet

 Hvad er sociale medier og sociale netværkssider?
 Hvordan foretager man online-observationer?
◦ Virtuel etnografi
◦ Etik
 6 problematikker/udfordringer for internetforskeren:
◦ Online/offline-problematikken
◦ Mangfoldighedsproblematikken
◦ Remedieringsproblematikken
◦ Kontekstproblematikken
◦ Offentlighedsproblematikken
◦ Insiderproblematikken
 Eksempler på analyser af/dataindsamling med sociale medier

© Malene Charlotte Larsen http://malenel.wordpress.com

 Godt spørgsmål!
 Mange medier er da ‟sociale‟
 Et populært begreb i lighed med
‟Web 2.0‟ eller ‟social software‟
 Paraply-betegnelse for en række
„nye‟ teknologier og praksisformer
 Nøgleord: samarbejde, deling og
kommunikation (= internettet)
 Kan I huske, da internettet hed
„cyberspace‟?


 Forskningsmæssigt eksisterer der ikke en entydig definition
af, hvad sociale medier er
 Sociale netværkssider (SNS‟er) som Facebook, MySpace,
YouTube, Twitter osv. falder ind under kategorien ‟sociale
medier‟ – og det er ofte dem, folk mener, når de taler om
sociale medier


 At socialisere via internettet er ikke noget nyt fænomen
 Siden 1990‟erne har folk dannet virtuelle fællesskaber
 Forskningsmæssigt fokus på ”virtual communities”:
◦ Fremmede danner nye relationer med udgangspunkt i
interessespecifikke emner eller aktiviteter
Gaming-
Nyhedsgrupper Online-fora
communities

• .tv • ”Hestenettet” • Multiplayerspil
• .pileflet • Sæbeoperaer • ”Wow”


 Primært: eksisterende venner, bekendte, kontakter
 Sekundært: nye venner, interessefællesskaber mv.
 Venskabs- frem for interessedrevne praksisser
 SNS‟er er ”egocentriske” mødesteder på internettet
◦ Individet er i centrum af sit eget community (boyd & Ellison, 2007)


 SNS‟er er i modsætning til communities blevet hvermandseje

(Danmarks Statistik: "Befolkningens brug af internet - 2010",
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/15239/it.pdf)

 SNS‟er har dog ikke
erstattet communities
 Communities tager i dag
en ny form – spreder sig
over en lang række
internetsider (Baym, 2007)
 SNS‟er: En ny
organiseringsmekanisme
for at definere ens
kontekst (boyd, 2006)


 Internetbaserede mødesteder, hvor man via personaliserede
profiler og ‟vennelister‟ kan kommunikere og socialisere på
tværs af tid og rum (Larsen, 2009)


 De første SNS‟er opstår i slut-
halvfemserne
 Danske Arto oprettet som
hjemmeside med vitser i ‟97
 Populariseres sent – specielt som
begreb
 Begrebet SNS relativt ukendt (i DK) i
2005
 Først med Facebooks udbredelse
vinder betegnelsen indpas
 Først med Facebook bliver SNS‟er
hvermandseje (i DK)

[boyd & Ellsion, 2007]

 En profil (brugernavn, information om brugeren,
profilbilleder, login-oplysninger osv.)


 Venneliste eller links til kontakter


 Relationer er synlige


 Kommentarer/beskeder er synlige


 Profilerne er dermed en afspejling af den enkelte brugers
egen fremstilling af sig selv samt andres holdninger og
kommentarer til vedkommende
 Brugerne anvender ofte funktioner på SNS‟er anderledes, end
de var tænkt fra udviklernes side
• Sociale og kontaktskabende funktioner:
• gæstebog, wall, debat, chat, klubber, grupper osv.
• Personlige og profilerende funktioner:
• profil, billedgalleri, blog, opslagstavle, rekleme-sms‟er osv.
• Underholdning:
• spil, videoer, applikationer, quizzer, vitser osv.
• Support og praktisk information:
• regler, sikkerhedsretningslinjer og supportsektion


 Lige nu er forskere i gang med
at diskutere, hvordan denne nye
mediegenre skal defineres
 Og de er ikke enige!


 boyd og Ellisons definition er mest udbredt:
◦ “We define social network sites as web-based services that allow
individuals to (1) construct a public or semi-public profile within a
bounded system, (2) articulate a list of other users with whom
they share a connection, and (3) view and traverse their list of
connections and those made by others within the system.”
[boyd & Ellison, 2007]


 En for løs definition (Beer, 2008): Gælder også for e-
læringssystemer, folksonomier eller videodelingssider – men
er de SNS‟er?
 Network vs. networking site? – Et netværk eller at netværke?
 Friends vs. Friends / online vs. offline
 boyd og Ellsion definerer mediet ud fra funktioner frem for
handlingsmuligheder (funktioner ændrer sig over tid)
 De opstiller en meget bred definition for at diskutere noget
meget specifikt (primært MySpace og Facebook)


 Sociale netværkssider som ‟mediated communities‟:
◦ “SNSs represent a new way of connecting with a network of
members as they provide an electronic community where there are
a range of culturally/technically specific practices for mediating a
shared experience. [...] Mediated community is a particularly
useful terminology as it captures the way MySpace users are
constituted from both online and offline friends. MySpace, as with
many other SNSs, can be understood as a network of smaller
communities where users are connected through a shared sense
of community. Each of these members has a particular specific
community that is mediated through MySpace […]. Mediated
community is then something which is felt or experienced through
a shared sense of belonging.” (Goodings, 2011)


 Tager højde for sammensmeltningen mellem online- og
offline-venner, og at IRL-oplevelser medieres
 Tager højde for, at flere forskellige grupperinger eller venne-
netværk er samlet på en persons venneliste
 Dog er betegnelse ‟community‟ misvisende, da den som regel
indikerer nære relationer
 På SNS‟er har man typisk mange løse relationer eller
‟slumrende tilknytninger‟, som ikke er en del af samme
”community practice”
 SNS‟er som en form for ‟mediated/networked publics‟ (boyd,
2007)


 Fire kendetegn ved ‟networked publics‟/SNS‟er (boyd, 2007):
◦ Vedholdenhed:
 Det, der skrives/siges/gør, forbliver der
 Kommunikationen optages/gemmes til eftertiden
 En ‟talehandlings‟ eksistensperiode forlænges
◦ Søgbarhed:
 Derfor er kommunikation søgbar
 Ens ‟digitale krop‟ kan let findes (trods geografiske afstande)
◦ Gentagelighed:
 Kommunikationen kan gengives ordret fra et sted til et andet
 Kan ikke skelne original fra kopi
◦ Usynlige publikummer:
 Vi kan ikke se, hvem der lytter/læser med (nu eller senere)


 Disse kendetegn skaber både
muligheder og (etiske) udfordringer
for den, der ønsker at analysere
menneskers kommunikation på
sociale medier/SNS‟er
 En typisk indgangsvinkel:
Online-observationer/
virtuel etnografi


 ”The most basic form of social research” (Hammersley &
Atkinson, 1989)
 At forstå et socialt fænomen i verden
 At forstå en bestemt gruppe menneskers kultur:
◦ man studerer deres tanker og opfattelser af verden, deres
normer og værdier samt den praksis, der er knyttet hertil
(Svenningson, Lövheim og Bergquist, 2003)
 ”Folkebeskrivelse”
 Længerevarende deltagende observation og feltnoter
 Etnografi er ikke én metode, men en tilgang som oftest
kombinerer forskellige metoder


 Som etnograf deltager man i ”naturlige miljøer” – i
modsætning til konstruerede, eksperimentelle omgivelser
 Tidlige studier: etnografen skjult for gruppen
 I dag: etnografen er synlig og reflekterer over egen
indvirkning på gruppen
 Man er som en indfødt og en fremmed på samme tid
 Skal kunne forstå kulturen og samtidig være i stand til at
analysere den
 Gøre det implicitte og det, som tages for givet, eksplicit
 ”Thick descriptions” (Geertz, 1973)


 Grundlæggende de samme principper som ved klassisk
etnografi - dog medfører nettet nye muligheder og
udfordringer
 Hine:
◦ “On-line ethnographers join their chosen field sites for
sustained periods, interacting with their informants and
building up a richly detailed picture of the ways in which
the medium is used to create and sustain relationships.”
(Hine, 1998)


 Forskellige betegnelser/tilgange:
◦ Online ethnography (Paccagnessa, 1997)
◦ Media ethnography in virtual space (Lindlof og Shatzer, 1998)
◦ Virtual/connective ethnography (Hine, 2000)
◦ Ethnography across online and offline spaces (Leander og McKim,
2003)


 Interaktion med de andre brugere samt forskernes egen brug
af mediet/teknologien er centralt:
◦ ”The ethnographer‟s engagement with the medium is a valuable
source of insight. Virtual ethnography can usefully draw on
ethnographer as informant and embrace the reflexive dimension.
The shaping of interactions with informants by the technology is
part of the ethnography, as are the ethnographer‟s interactions
with the technology.” (Hine, 2000: p. 65)
 Må gøre sig synlig for de andre (da man ikke automatisk er
det)


 Skal kunne skelne mellem aktive brugere, ”lurkere” eller ”fakere”
 Udfordring: De nonverbale elementer mangler (dog er der
kompensation i form af simleys, chat-akronymer osv.)


 Hvad er den virtuelle etnografs ‟field site‟?
◦ ”If culture and community are not self-evidently located in place,
then neither is ethnography. The object of ethnographic enquiry
can usefully be reshaped by concentrating on flow and
connectivity rather than location and boundary as the organizing
principle.” (Hine, 2000: p. 64)
 Connective ethnography (en “snowballing”-tilgang (Bijker, 1995) –
på tværs af (online og offline) sites


 Også på nettet deltager man med egen ”krop” (billeder osv.) –
køn kan have en betydning:
◦ “Thus, women ethnographers learn very quickly how their bodies –
not only skin colour and body shape, but also aspects of clothing,
adornment, hair style, and facial, gestural, and speech styles –
affect the way they are perceived in the field, and the roles and
motives attributed to them (Warren, 1988).” (Lindlof og Shatzer,
1998)
 Eksempler på roller og motiver (ift. etnografi af unges SNS-brug):
◦ En god ven/en lyttende voksen
◦ Voksenkontakt
◦ En kommende flirt
◦ En pædofil/som vil unge ondt (køn har en betydning her!)


 Både køn, seksualitet og magtrelationer påvirker vores
forhold til vores informanter (Kendall, 2009: p. 116):
◦ Vi skal turde diskutere dette i vores etnografier (i stedet for at
lade som om disse faktorer ikke er til stede)!


 Etik:
◦ Ved brugerne, at de bliver observeret?
◦ Hvad er offentligt, og hvad er privat på internettet?
 Elm: Ingen dikotomi imellem offentligt/privat på nettet
 Online-miljøer kan ses som:
◦ Offentlige (f.eks. åbne chat-rum)
◦ Semi-offentlige (f.eks. sociale netværkssider)
◦ Semi-private (f.eks. virksomheders intranet)
◦ Private (online fotoalbums eller private chat-rum)
(Elm, 2009: p. 75).
◦ Grænserne er dog flydende (især for SNS‟er)


 Definér egne etiske retningslinjer ift. den konkrete
undersøgelse:
◦ ”When we ensure that our research subjects are not harmed,
humiliated, or offended, it may not always be necessary to follow
single rules and regulations exactly.[…] Research ethics, on- as
wall as offline, seems to remain a dynamic and unsteady field.”
(Elm, 2009: p. 85-86).
 Tag din rolle som forsker alvorligt og reflekter over, hvad du
har opnået på vegne af dine informanter (Buchanan, 2009: p.
92)


 Feltnoter er etnografiens primære metode til at dokumentere
observationer fra feltarbejdet
 Forholdsvist konkrete beskrivelser af sociale processer og
deres kontekst (Hammersley & Atkinson, 1995, p. 175)
 Brug feltnoter som en slags dagbog, hvor du nedskriver
iagttagelser, refleksioner og oplevelser
 Begyndende analyse, egne indtryk og stemninger


 Eksempler på mine feltnoter fra Arto:
◦ ”Kroppen fylder rigtig meget for Arto-brugerne. Drengene
viser tit deres ”vaskebræt” under deres galleri og opfordrer
andre til at kommentere. Billeder af piger, der viser bryster,
bliver som regel fjernet, fordi de virker anstødelige. I en debat
læste jeg en fyr brokke sig over, at drengene godt må vise
overkrop, når pigerne ikke må. Han mente, det var
diskriminerende.”
(Fredag den 25. februar 2005 i (Larsen, 2005, p. 211))


 Eksempler på mine feltnoter fra Arto…:
◦ ”Jeg har i dag fået mit første afslag på en ansøgning om venskab.
Hver gang, man sender en ansøgning, får man en responsmail,
hvor der står, om ansøgningen er blevet godkendt eller afvist. I
afslaget står: [Brugernavn] har desværre afslået din ansøgning om
venskab på Arto. Prøv at være rigtig sød ved personen og ansøg
derefter igen en anden gang.” Min første reaktion, da jeg så
mailen, var: ”Hvorfor har hun mon afslået?”. Mon ikke også
brugerne tænker det samme, når de modtager afslag?”
(Torsdag den 10. marts 2005 i (Larsen, 2005, p. 220))


 Eksempler på mine feltnoter fra Arto…:
◦ ”Igen i dag har jeg modtaget et frieri til at blive gift – fra en
11-årig (som også er på min venneliste, har deltaget i
spørgeskemaet og skrevet til mig flere gange). Han har i sin
profil under civilstatus skrevet gift og herunder oprettet et link
til direktøren, så man sendes videre til hans profil, når man
klikker på det. På denne måde ser det ud som om, han er gift
med direktøren. Dette er igen noget, der bekræfter, at det for
de unge er ”cool” at kende og vise, man kender folkene bag
Arto eller folk, der har noget med Arto at gøre – som mig. Jeg
fungerer lidt som statussymbol nogle gange, og det er nok
derfor, jeg modtager så mange ansøgninger om venskaber.”
(Onsdag den 27. juli 2005 i (Larsen, 2005, p. 252))


 Nyttigt under en virtuel etnografi
 Kan stå i stedet for korte feltnoter eller beskrivelser:
◦ ”A single word, even one merely descriptive of the dress of a
person, or a particular word uttered by someone usually is enough
to “trip off” a string of images that afford substantial
reconstruction of the observed scene”.
(Schatzman & Strauss, 1973, p. 95)
 Men man skal overveje de etiske aspekter
 Kun til eget brug


 Online/offline-problematikken:
◦ På internettet smelter 'online' og 'offline' sammen – hvordan håndteres det
metodisk?
 Mangfoldighedsproblematikken:
◦ Internettet er mangfoldigt – hvad undersøges der?
 Reedieringsproblematikken:
◦ Nye medier er remedieringer af gamle – hvordan tages der højde for det?
 Kontekstproblematikken:
◦ Mediebrug er kontekstafhængigt – hvor meget undersøges der?
 Offentlighedsproblematikken:
◦ Indholdet på nettet er både offentligt og privat – hvordan beskyttes
respondenters privatliv?
 Insider-problematikken
◦ Ofte kender vi selv mediet godt – hvordan forholder vi os til det?

[Larsen, 2010]

 Internetbaserede praksisser eksisterer ikke uafhængigt af
andre (sociale) praksisser
 Der foregår altid noget på den anden siden af skærmen
◦ ”… researchers need to consider participants‟ local off-line environments,
as well as to explore how participants blend their on-line and off-line lives
and social contacts. Individuals exist and participate in off-line social
contexts both sequentially and simultaneously with their on-line
participation. However, many accounts of on-line spaces, experiences, and
communications ignore this, often describing on-line spaces almost
wistfully as a new and discrete utopian world.”
(Kendall, 1999, p. 60)


 Har man brug for både online og offline data for at forstå de
sociale aktiviteter, der finder sted på internettet?
 Afhænger af, hvilke forskningsspørgsmål man stiller:
◦ Would offline data reveal something significant about the
context being studied that could not be obtained from online
data? In what ways might the offline data enhance the
interpretation of the online data?”
(Orgad, 2009, p. 51)
 Hvad er i forgrunden, i mellemgrunden og i baggrunden i
relation til ens undersøgelsesobjekt?


 Internettet er ikke blot ét sted
 Kan ikke tale generelt om, hvad der foregår på internettet
 Menneskers opførsel på internettet er kontekstafhængigt
 Definér det eller de genstandsfelter, du har med at gøre
 Forskningsobjektet er også konstrueret af forskeren


 Nye medier er remedieringer af gamle medier (Bolter &
Grusin, 1999)
 Nye medier påtager sig ældre teknologiers form, æstetik og
sociale betydning
 SNS‟er erstatter til en vis grad nogle former for online-
kommunikation (f.eks. e-mails, chatrum eller udformningen
af personlige hjemmesider)
 Men inkorporerer samtidig andre (som f.eks. instant
messaging, blogging eller musikdownloads)
 Må man forstå ”det nye” i forhold til ”det gamle”


 Man må forstå brugen af internettet i kontekst
 Med hvad er ”konteksten”, og hvor bredt skal den forstås?
 Også en bestemt sociokulturel og geografisk kontekst for
brugen af medier
 Sociale netværkssider bruges anderledes i f.eks. krigsramte
lande
 Konteksten for ens undersøgelsesobjekt udvikler sig løbende
(Baym, 2009)


 Brugen af internettet og særligt SNS‟er er på samme tid både
privat of offentlig
 Privacy:
◦ ”control over the extent, timing, and circumstances of sharing
oneself (physically, behaviorally, or intellectually) with others”
(IRB Guidebook citeret i Buchanan, 2009, p. 89)
 Grænserne mellem privat og offentligt er sløret
 Hvordan beskytter vi respondenters ret til privatliv?
 Informeret samtykke er problematisk på internettet
 Påtag dig en etisk rolle som forsker
 Undlad at inddrage personfølsomme data (selvom
respondenterne selv skulle tilbyde det)


 Mange (særligt forskere i sociale medier) benytter sig af de
samme funktioner eller online-platforme som deres
informanter
 Insiderblikket er både en mulighed og en udfordring
 Skal man spille WoW for at forske i det? (f.eks. (Consalvo &
Dutton, 2006; Williams et al., 2006)
 ”Leveling to 70 ain‟t ethnography!” (Elm, 2009b)
 Forskere kan ikke blot ”wander around aimlessly or that
simply by being in a situation they will soak up data” (Hine,
2009, p. 6)
 Metodologiske overvejelser er nødvendige
 Eget mediebrug er blot supplement til
dataindsamling/analyse


 Indsamling af
offentlige wall-posts
fra 100 MySpace-
brugere over en
måned (Goodings,
2011)
 Spurgte om lov
bagefter/tilbød
deltagere at trække
sig


 Wall posts listet
kronologisk og
samtaler
rekonstrueret
 Samtaler analyseret
med
diskursanalytiske og
konversationsanalyti
ske værktøjer


 Klastrup, L. (2010). Sociale fortællinger -
statusopdateringers funktion på sociale
netværkssites (http://design.emu.dk/artikler/1018-
socialefortaellinger.html)
 Statusopdateringer er sociale og dialogisk
orienterede fortællinger om aktiviteter eller
følelser, som i en uformel tone deles på SNS‟er


 Fire typer sociale fortællinger (Klastrup, 2010):
◦ Øjebliksrapporterende (emotionel, umiddelbar
respons)
 ”Laver aftensmad”, ”Skråler med på [sang]. Yeah!”
◦ Episodiske (emotionel, empatisk respons)
 ”…har haft en dejlig weekend. Lørdag på udflugt … til
H …s smukke naturkirkegård. Søndag: Besøg af x, y og z
til brunch …”
◦ Dramatiske (nysgerrig, opfordrende respons)
 ”har fået fantastiske nyheder i dag og er glad som en lille
julegris!0)”
◦ Forhandlingsvenlige (meddigtende respons)
 ”er til afhøring. Men hvad skal hun sige?”


 En femte type statusopdatering (Larsen, 2010)
◦ Den venskabsvedligeholdende (især udbredt blandt
unge)


 Klastrup har analyseret statusopdateringer fra
eget netværk:
◦ ”… lettere tilpassede versioner af statusopdateringer
fra Facebook indsamlet fra mit eget netværk af både
unge og voksne og anonymiserede til lejligheden.”
(Klastrup, 2010)
 Problemet med at indsamle data blandt eget
netværk – givet ikke et gennemsnitligt indblik i
brugen (man har typisk venner, der ligner en selv)
◦ Studerende vil være overrepræsenterede i jeres
netværk
◦ Forskere vil være overrepræsenterede i mit netværk
◦ Overvej, hvem/hvad I kan sige noget om!


 Interview om venskab på Last.fm med skærmen som mediator
(Baym, 2009)


 Online-spørgeskema linket til fra SNS‟er (Larsen, 2010)


 Interviews over MSN (Larsen, 2010)


 Spørgeskema i ”vennebog” (Larsen, 2005)


 Afstemning i ”quiz” (Larsen, 2010)


Kontakt og yderligere information:
• Mail: malenel@hum.aau.dk
• Web: http://personprofil.aau.dk/profil/105984
• Ph.d.-blog: http://malenel.wordpress.com
• Twitter: http://twitter.com/malenel
• Publikationer til download: http://malenel.wordpress.com/publications


Analyse af sociale meider

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Analyse af sociale meider

Ähnlich wie Analyse af sociale meider (20)

Mehr von Malene Charlotte Larsen

Mehr von Malene Charlotte Larsen (6)

Analyse af sociale meider