"Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og studerende" Konferenceoplæg (med noter) fra konferencen 7. juni 2010: "Nye uddannelseskompetencer i det nye årtusinde".

1. Konference mandag den 7. juni 2010
FUHU Konferencecenter
Arrangeret af Det Nationale Videncenter for e-læring
”It til pædagogiske formål i de videregående uddannelser”
Oplægget: Web 2.0 som redskab for fremtidens underviser og
studerende
Oplægsholder: Lis Faurholt
Tak til Michael, som jeg for resten kender gennem to netværk: FLUID (Danmarks ældste elærings
netværk, etableret dengang, det hed fjernundervisning) og NoeL netværket, som har hjemsted på Ålborg
Universitet.
De 2 partnerinstitutionerne i projektet, jeg skal fortælle om i dag: UC Metropol og UC Syddanmark har i
øvrigt også etableret projektsamarbejdet på baggrund af begges deltagelse i et andet netværk:
Programgruppen Nye Institutioner under DEff, Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek.
- At jeg fremhæver at samarbejdet mellem Videncenteret, UC Metropol og UC Syddanmark er kommet i
stand via netværk, er en pointe, som jeg vil vende tilbage til. Først lidt om projektet, der er et af
delprojekterne under projektet ”Uddannelses kompetencer til det nye årtusinde”
1

2. 2

3. Samlebegrebet for fokuspunkterne er ”Informationskompetence”. Derfor består projektgruppen også at
projektmedarbejdere med henholdsvis biblioteks- og undervisningskompetencer.
Inden jeg viser et konkret eksempel på projektgruppens arbejde, vil jeg dog tage en lille omvej over
begreberne ”Information” og ”Web 2.0”
Den særlige situation vi står i – ja, undskyld, det er jo en trivialitet at sige det - men der er sket en
eksplosion i mængden af informationsproduktionen - mængden vokser eksponentielt.
Det betyder for det første, at den måde, vi håndterer informationsmængden på, har ændret sig.
3

4. Museumsgenstand Kortkartotek Rådhusvin
Her katalogiseret, Da mængden af Bunken af nedfaldne
nummereres og museumsgenstand blade illustrerer, at
opbevares selve e, og i dette mængden nu er steget til
genstanden. tilfælde bøgerne et punkt, hvor man ikke
længere leder efter en
stiger, indføres et
bestemt genstand eller
metadatasystem,
den rigtige tekst (tekst
hvor hvert kort i forstået bredt, kan også
kartoteket peger være andet end ord),
hen mod en tekster kan eksistere i
specifik genstand utallige versioner og
specifikke plads på opbevares utallige
en hylde. Låneren steder, man kigger efter
orienterer sig via den tilstrækkelige eller
kortet og finder de tilstrækkelige tekster
til at dække det aktuelle
dermed frem til
behov. Vi sammensætter
den rette
(remixer / sampler) også
genstand. fra forskellige kilder i
stedet for at stille os
tilfreds med den enkelte
tekst og mange af de
tekster, vi benytter os
af, er allerede remixet
inden vi anvender dem.
De er kopier af kopier,
hvor originalen ikke altid
kan identificeres.
Når håndteringen af
informations- og
vidensmængden således
ændrer sig, kræver det
selvfølgelig også
ændrede kompetencer
4

5. Et godt tænkeredskab til disse nye kompetencer leverer Anna Sfard i sine to metaforer om læring.
(acquisition metaphor og participation metaphor, i dettte sammenhæng oversat til: tilegnelses-metaforen
og deltager metaforen)
Anna Sfards metaforer gælder dog ikke blot læring, men er en forståelsesramme, man kan se enhver
praksis igennem.
Billedet af ”bladbunken” illustrerer en informationsopfattelse - som ” tilegnelse”. Den er samtidig et
billede på ”Web 1.0” - information som databaser, søgemaskiner, metadata – sammenfattet i
”Information som data”, mens der er behov for et nyt billede: ”Bazaren”, som billede på information som
” deltagelse”, der kendetegner Web 2.0, hvor informations søges gennem anbefalinger, tillid og
samhandlinger: ”Information som netværk”.
Mennesker som filtre (om mekaniske filtre og mennesker som filtre...)
5

6. På baggrund af disse overvejelser har vi formuleret projektets problemstilling/læringsmål:
At kunne skabe, vedligeholde og indgå i et fagligt socialt netværk ved hjælp af Web 2.0
teknologier
Det er jo i virkeligheden gamle dyder, blot i en ny kontekst og muliggjort i en langt større scala.
Eksempelvis er Peer-review en velkendt akademisk tradition, der jo dybest set er et udtryk for
anbefalinger, tillid og samhandlinger, og hvad gjorde vi før Google æraen? Vi spurgte
sidemanden/kollegaen. Det, der har ændret sig, er at nu giver teknologien os mulighed for at netværke
og videndele med hele verden - og ikke kun hende i kontoret ved siden af. Denne omvej til beskrivelsen
af det aktuelle projekt er for at understrege, at blot fordi man anvender web 2.0 teknologier, som f.eks.
blogs og wkikis, er det slet ikke sikkert, man arbejder web 2.0- agtigt.
6

7. Tilbage til det konkrete projekt, så indledte vi arbejdet med en indsamling af rapporter og evalueringer af
Web 2.0 projekter, national som internationalt. Dem er der rigtig mange af kan jeg fortælle! f.eks lavede
EU i 2009 en undersøgelse af over 200 web 2.0 initiativer.
Vore konklusioner på denne læsning af det meget omfattende materiale centrerede vi omkring, hvor
problemerne var opstået, altså hvad vi især skal rette vort undervisningsforløb imod. Se konklusionerne i
ovenstående billede.
Vores tilgang til undervisningsforløbet er endvidere, at kun ved selv at deltage kan man lære at arbejde
web 2.0 agtigt. Underviseren har i undervisningssituationen en anden rolle end den studerende, men hun
kan ikke stå udenfor og betragte netværket. Underviseren må altså selv i gang!
Konklusionerne cirkler netop omkring de områder, som Sfards metafor "Deltagelse" beskriver, og som
Sfard netop peger på stiller uddannelsesverdenen overfor uvante udfordringer. De udfordringer, det er
vor ambition at adressere i vort undervisningsforløb.
7

8. Vi benytter en personlig blog og en del wiki som rygraden i undervisningsforløbet. Formålet med bloggen
er at skabe synlige deltagere i netværket. Altså har vi valgt først og fremmet at betragte bloggen som en
slags profil, en faglig profil vel at mærke. Her præsenterer deltageren sine (faglige interesser), stiller
sine indsamlede ressourcer til rådighed (bogmærker) og fortæller, hvad hun/han er optaget af for tiden
(Library Things).
Det betyder ikke, at bloggen er web 1.0, som det måske kunne tyde på. Alle de widgets, der medvirker
til at give et billede af fagpersonen har et delingsaspekt: bogmærkerne er sociale bogmærker, hvor man
via egne bogmærker kan komme til andres bogmærksamlinger, Library thing er bogsamlinger, hvor man
via anmeldelser kan komme til andre brugeres bogsamlinger.
Desuden er planen også nu og da at arrangere blog events – kortere samtale-perioder bloggene imellem
om udvalgte emner.
Her er en illustration af en sådan event på en professionsuddannelse.
Kasserne er individuelle blogs og pilene illustrerer samtalerne bloggene imellem. Enten kommentarer i et
kommentarfelt eller et citat fra eller et link (henvisning) i en blog til en anden blogs indlæg.
8

9. Et netværk skal have noget at deltage i, så der hører også en wiki til projektet.
Denne wikien har to formål:
Vi tænker for øjeblikket – vi er midt i projektet og præsenterer ikke et fuldt færdigt projekt! –
at wikien dels skal være et ressourcested, hvor de studerende løbende vurderer Web 2.0
ressourcer og beskriver anvendelsesmuligheder af disse i undervisningssammenhæng – dels
på sigt et hjemsted for et alumnenetværk – idet et netværk er ganske simpelt nødvendigt for
at kunne følge med på området.
Vi ved at sådanne netværk er vanskelige at opbygge, men vi tror på ideen i denne kontekst,
da det vil blive holdt aktivt af, at der til stadighed er undervisningsaktiviteter i wikien.
Netværks skal nemlig ikke blot skabes, de skal også vedligeholdes!
9

10. 10

11. 11

12. Anna Sfard "On Two Metaphors for Learning and the Dangers of Choosing Just One
Flickr for fotos til dette oplæg:
http://www.flickr.com/photos/feuilllu/173093897 accessed 3. juni 2010
http://www.flickr.com/photos/faceme/4418953243/ accessed 3. juni 2010
http://www.flickr.com/photos/36340796@N05/3616050825/ accessed 3. juni 2010
12

13. 13