Fra KORAs årskonference 2015 - 12/11-2015

1. Resultatbaseret styring på undervisnings-,
beskæftigelses- og det sociale område
V/ Marie Østergaard Møller

2. Hvad er resultatbaseret styring?
"En ledelsesstil (og styringsform), der
inkorporerer og ideelt set bruger de målte
performance-informationer til at træffe
beslutninger” (Van Dooren, Bouckaert og
Halligan, 2015:37).
2
Input Feedback Outcome
Output

3. Forudsætninger for RBS
1.Tydelige mål
2.Indsamling af valide præstationsdata, som
gøres tilgængelige for fremtidige
beslutningstagere
3.Beslutningstagere inddrager præstationsdata i
deres fremtidige
beslutningsgrundlag
4.Målrefleksion hele vejen i
styringskæden
3

4. Fokus på tre kommunale kerneområder
4
• En systematisk litteraturgennemgang af danske og
internationale analyser af effekter af resultatbaseret
styring på tre store velfærdsområder:
- Folkeskole
- Beskæftigelse
- Socialområdet
• Litteraturreviewets vidensgrundlag: 1387
forskningsrapporter og evalueringer blev identificeret
• 60 rapporter er blevet gennemgået og klassificeret

5. Hvad ved vi om effekter af RBS på de tre
områder?
• Skaber RBS effektivitet og
kvalitet for borgerne?
• Hvilke mekanismer afgør,
om RBS har effekt?
• RBS virker – men ikke altid
efter hensigten

6. 6
Staten
Valg af mål
Kommunen
Implementering af
måleredskab
Frontlinjen
Måling
Borgeren
Resultat
Hæmmende og fremmende faktorer
Måleneskarakter
Ledelseogorganisering
Skønnetskarakter
Målgruppenskarakter

7. Studiernes kriterier og måling
Beskæftigelse
Social
Skole

8. Grundskoleområdet
– eksempler på udfordringer
• Social slagside: Målstyring har
positiv effekt for fagligt stærke
elever – men negativ effekt for
fagligt svage elever
• Skæv ressourcefordeling: De
bedste og de dårligste skoler får
tilført ekstra ressourcer – den
brede midte bliver overset
• Målfiksering: Skolerne fokuserer
for meget på at opfylde målene –
og bortprioriterer andre vigtige
opgaver
8

9. 9

10. Beskæftigelsesområdet
– eksempler på udfordringer
10
• Fokus på kortsigtede resultater: Man
satser på at få ledige hurtigt ud i
midlertidige jobs fremfor at satse på
langtidsvirkende
kompetenceudvikling og uddannelse.
• Fokus på lavthængende frugter: Man
satser på programmer for
ressourcestærke ledige, hvor det er
lettest at opfylde målene.
• Demotiverede medarbejdere:
Medarbejdere udvikler en
bureaukratisk tjeklistekultur fremfor
fagligt professionelle skøn

11. Socialområdet
- eksempler på udfordringer
11
• Ingen fælles mål: Meget broget målgruppe,
som rummer både misbrugere, handicappede,
ældre og socialt udsatte. Der findes ikke ét
klart mål.
• Mangel på evidenskultur: Det er svært at
sætte konkrete mål og måle på bløde sociale
værdier.
• Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er
bange for dårlige sager og tager derfor
beslutninger, som er ”sikre” nu og her. Det
hindrer negativ omtale, men er ikke altid det
mest fornuftige på langt sigt.

12. RBS virker, men ikke altid efter
hensigten…
• Målet er nået – men hvad var formålet?
• De svageste taber
• Mangler entydige mål og gode måleredskaber
• Fagligt skøn eller tjeklister
12

13. • Klare mål?
• Indsamling af valide
data?
• Resultatbeslutninger?
• Redskab til refleksion?
Alle forudsætninger er aldrig samtidig til stede...
13
• Mange mål
• Kortsigtede resultater og
lavthængende frugter
• Politikere og borgere
mistolker resultaterne
• Målfiksering - 'teaching to
the test', 'creaming' og
tjeklisteadfærd

14. Vejen frem...
• Bedre mål og måleredskaber
• Større bevidsthed om begrænsningerne i RBS
• RBS er ikke en ’one size fits all’
model
14

15. Resultatbaseret styring
Konference 2015

16. Økonomistyring og resultatbaseret styring i
kommunerne
v/ Kurt Houlberg, kuho@kora.dk

17. Tre hovedpointer
1. Skift i økonomistyringsfokus
- men effektbegrebet er blevet udvandet
2. Øget kommunalt fokus på resultatbaseret
styring (RBS)
3. To kerneudfordringer:
- Målingsproblemet
- Styringsproblemet

18. Kontekst / rammebetingelser
Ressourcer
(input)
Præstationer
(output)
Effekter
(outcome)
Organi-
sation og
proces
Produktivitet
Effektivitet
Kvalitet
Målsæt
-ninger
1. Skift i økonomistyringsfokus

19. Effektivisering – en sproglig elastik
19
• Effektivisering uden ’effekt’!
• Effektivisering bruges ofte som betegnelse for
produktivitetsforøgelse
• – eller blot som betegnelse for udgifts-
reduktioner

20. To sideløbende – og delvist kolliderende –
udviklingstendenser i kommunal styring
1. Sanktionsregime fra 2011
 fokus på input (budgetoverholdelse)
2. Ambition om øget styring på resultater
og effekter
 fokus på produktivitet og effektivitet
20
De kommunale serviceudgifter er fra 2009 til 2013
reduceret med 11,3 mia. kroner
- Men hvor meget er effektivisering?

21. 2. Øget kommunalt
fokus på RBS
21
RBS-begreber på kommunale
hjemmesider
Antal
hits
#1 "Resultatbaseret styring" 303
#2 Resultatstyring? 530
#3 Effektstyring? 1049
#4 "Målbaseret styring" 1
#5 Målstyring? 906
#6 (Effektmål?) eller (Resultatmål?) 3930
#7 ("Performance measurement") eller ("Performance
management") eller ("Performance evaluation") eller
("Performance-based management")
179
Mindst et af ovenstående RBS-begreber 5287
Antal RBS-dokumenter ift. indbyggertal:
• Kommunestørrelse betyder ikke noget
• Kommunetype betyder ikke noget (by-, mellem-, land- og
yderkommuner)

22. 3. To kerneudfordringer
1. Målingsproblemet
2. Styringsproblemet
Resultatmåling  Resultatbaseret styring
22

23. Målingsproblemet
• Indikatorernes validitet og pålidelighed
• Uklare, sammensatte og svært
målbare mål
• Kausal usikkerhed
• Komplekse, multidimensionelle indsatser
• Uklar sammenhæng ml. indsatser og
resultater, herunder tidslig usikkerhed
• Andre faktorer påvirker resultaterne
23

24. Målingsproblemer ved
mellemkommunale
sammenligninger af effektivitet
Effektindikatorers
validitet
Udgiftsdatas
validitet
Vej og
parkområdet
Dagtilbud
Udsatte børn
og unge
Udsatte voksne
og handicappede
Ældreområdet
Kontanthjælp,
sygedagpenge mv.
Folkeskolen (på
kommuneniveau)
Forsikrede
ledige
Folkeskolen (på
skoleniveau)Administration
Kultur og
fritid
Kilde: Wittrup, Jesper; Kurt Houlberg, Anne Line Tenney Jordan og Peter Boge-
toft (2013): Kommunale serviceniveauer og produktivitet. København: KORA.

25. Styringsproblemet
• Skyldes resultaterne forskelle i indsatsen – eller forskelle i
grundvilkår?
• Dokumentations- og proceskrav: hvad koster
styringsdataene?
• Eskalationslogik/’the law of mushrooming’
• Potentiel fortrængning af medarbejdermotivation
• Forvrængningsstrategier/Gaming: fx creaming, tunnelsyn,
målforskydning, tærskel- og ketchereffekter
• Uklar feedbackmekanisme til politisk prioritering og
beslutningstagen
25

26. Styringsfeedback?
Kontekst / rammebetingelser
Ressourcer
(input)
Præstationer
(output)
Effekter
(outcome)
Organi-
sation og
proces

27. Resultatbaseret styringsdilemma
Kommunalpolitikere ønsker at allokere flere penge til
skolerne, hvis:
• De præsterer godt
• De præsterer dårligt
• Omvendt allokeres færre penge, hvis præstationerne
er middel
Plejecenter
A
Plejecenter
B
Effektivitets-
score
90 60
Dagtilbud Folkeskolen Ældreområdet
Effektivitets-
score
70 60 90

28. Tre hovedpointer
1. Skift i økonomistyringsfokus
- med to sideløbende og delvist kolliderende
udviklingstendenser
2. Øget kommunalt fokus på resultatbaseret
styring (RBS)
3. To kerneudfordringer:
- Målingsproblemet
- Styringsproblemet

29. Resultatbaseret styring
Konference 2015