SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo
1 von 18
Internetgenerationen - også kendt som ”facebookgenerationen”         Mange af dem vil klart kunne huske World Trade Center, der
                            og ”Generation I” - er født mellem 1990 – 2010.     styrtede i grus d. 11. september 2001, som en milepæl i deres
                                                                                barndom.
            De er den første generation, som er digitalt indfødte, hvor ældre
                                       generationer er digitale immigranter.    Den massive materielle rigdom som de fleste har været vant til
                                                                                i deres ungdom vil reducere værdien af en ny mobiltelefon eller
              Deres verden startede efter murens fald. Efter den Kolde Krig.    computer og forøge værdien af de immaterielle ting som tid,
                                                                                overskud og oplevelser. At have travlt med sit job er ikke
                                                                                længere et statussymbol, tværtimod.
             De kan ikke huske verden før internettet og mobiltelefonen og
                                         de går sjældent med armbåndsur.




Kasper Lindøe Pedersen | 2012
Internettet er flettet ind i generationens sociale DNA.
                  Internettet er vor tids dampmaskine. Dets relativt korte liv har allerede været omvæltende.
                                   Dets løfte til verden, er intet mindre end revolutionerende.


Internettet har skabt helt nye former for social interaktion, aktiviteter og
organisering. Vi shopper, googler, blogger og twitter. Internettet er
anarkistisk, åbent for alle og en drivkraft for opinion, interaktion og
kommunikation. Når en hel generation af unge mennesker er digitalt
indfødte, er deres verdenssyn også domineret af internettets indbyggede
logik.

Følgende elementer af denne logik, er skrevet ind i Internetgenerationens
sociale DNA og oftest fuldkommen fraværende i erhvervslivets DNA. Og
det vil ændre vores verden fundamentalt…
Alle ideer konkurrerer på lige fod.
På nettet har enhver ide, en chance for at finde tilhængere – og modstandere. Samtidig har ingen person magten
til at slå en radikal ide ihjel eller kvæle en pinlig debat. Ideer får støtte på basis af deres kvalitet, frem for på deres
                                              ophavsmænds magt og status.
Bidrag betyder mere end rang.
Ingen af de konventionelle statussymboler (stilling, titel, uddannelse) betyder ret meget på nettet. Når du lægger en video på
Youtube, spørger ingen om du har gået på filmskole. Når du skriver en blog, spørger ingen om du har en journalistuddannelse.
                                   På nettet er det ikke dit CV, men dine bidrag der tæller.
Hierarkier opstår naturligt – ikke konstrueret.
I ethvert webforum er der folk, som tiltrækker mere respekt og opmærksomhed end andre – og derfor har mere indflydelse. De
      er ikke blevet udpeget af en overordnet autoritet, men er gennem deres bidrag blevet båret frem af deres ligemænd.
                                         På nettet kommer magt nedefra – ikke oppefra.
Ledelse gennem indflydelse - ikke gennem kommando.
          På nettet er enhver leder en tjener for folket. Ingen har magten til at kommandere eller sanktionere.
  Troværdige argumenter, bevist erfaring og uselvisk adfærd er de eneste værktøjer til at få tingene gjort gennem andre.
                               Glemmer du dette på nettet, vil dit følge snart forlade dig.
Opgaver tilvælges frem for påtvinges.
Nettet er en tilvalgsøkonomi. Uanset om man skriver en blog, deltager i et open source projekt eller deler gode råd i et forum, så
 arbejder folk på det, der interesserer dem. Derfor findes der så mange – som har velbetalte fuldtidsjobs – der bruger mange
                                        timer på disse projekter. Interesse er nøgleordet.
Grupper er selvdefinerende og selvorganiserende.
På nettet vælger du selv dine ligesindede. I et onlinefællesskab har du friheden til at knytte dig til nogle individer – og ignorere
alle andre. Friheden til at dele ting med nogle og ikke med resten. Ligesom ingen kan tildele dig en kedelig opgave, kan ingen
                                       tvinge dig til at arbejde med uinteressante kolleger.
Ressourcer bliver tiltrukket – ikke tildelt.
  I store organisationer bliver ressourcer allokeret fra toppen – i en politiseret, sovjetagtig budgetkamp.
         Nettet er derimod en markedsøkonomi, hvor ressourcer tiltrækkes af de ideer og projekter,
                         der er attraktive og sjove – og væk fra dem der ikke er det.
Magt kommer ved at dele information – ikke ved at sammenpuge den.
Nettet er også en ”gaveøkonomi”. For at få indflydelse og status, må du forære din ekspertise og viden til fællesskabet. Og det skal gå
             stærkt. Hvis du ikke gør det, er der en anden der gør det – og tjener den respekt, som kunne have været din.
                              På nettet er der mange incitamenter til at dele – og få til at sammenpuge.
Ideer flytter hastigt grænser.
På nettet får virkelig smarte ideer lynhurtigt følgeskab af tilhængere – uanset hvor revolutionerende de måtte være.
 Nettet er et perfekt medie til at aggregere ”the wisdom of the crowd” og når først massernes stemmer er samlet,
                         kan de bruges til at udfordre ”offline-verdenens” indgroede dogmer.
Brugere kan nedlægge veto mod de fleste politiske beslutninger.
      Onlinebrugere er højrøstede og fulde af meninger og vil øjeblikkeligt angribe enhver beslutning,
         som virker uoverensstemmende med fællesskabets interesser. Kun ved at give brugerne
                   en betydelig indflydelse på nøglebeslutninger, kan de holdes loyale.
Anerkendelse betyder mere end belønning.
Nettet er et bevis på betydningen ved iboende belønning. Tænk på de mange timer, som mennesker bruger på at bidrage på
nettet og som beviser, at man vil give gavmildt når man får chancen, for at bidrage til noget man faktisk interesserer sig for.
                             Penge er vigtige, men anerkendelse og selvrealisering er vigtigere.
Hackere er helte.
Store organisationer udmærker sig ved at gøre livet surt for aktivister og rebeller – uanset hvor konstruktive de måtte være. På
nettet bliver de utilfredse mytterister ofte fejret som forkæmpere for nettets demokratiske værdier. Især hvis de nedbryder det,
                                     andre opfatter som deres ukrænkelige digitale ejendom.
Døren er åben 24/7.
      Alle kan kommunikere, søge, dele, shoppe, læse og bruge i døgnets 24 timer. Man vil belønnes for at skabe resultater–
ikke for at dukke op. Work/Life balance handler ikke om at arbejde mindre, men om fleksibiliteten til selv at tilrettelægge sit liv –
                                     ud fra reelle, frem for traditionelle tidsbegrænsninger.
Hyppig feedback er en nødvendighed – ikke en luksus.
                   Alt hvad Internetgenerationen gør, foregår i realtid og de er vant til hyppige tilbagemeldinger.
Ventetid på feedback, uvidende om hvad andre mener om deres bidrag – er mere smertefuldt for denne generation end nogen anden.
                     Dette vil de lede efter – og de er ikke bange for at ”shoppe” løs til de finder, hvad de søger.
Nettet skaber rasende dygtige forbrugere.
På nettet kan alle skrive om alt altid. Derfor er forbrugerne i dag også langt bedre informeret end de nogensinde har været før.
            Selv de mindste ting kan spredes på nettet med lynets hast – hvilket flere og flere virksomheder lærer.
                         Vil man vinde denne generations loyalitet må man være ærlig – ikke sælgende!
Internetgenerationens ældste medlemmer…
 …er nu omkring 20 år gamle. Inden for det næste årti eller to, vil denne generation ændre vores verden fundamentalt.

Weitere ähnliche Inhalte

Ähnlich wie Generationen der vil ændre verden slideshare

Slides til forelæsning 17.03
Slides til forelæsning 17.03Slides til forelæsning 17.03
Slides til forelæsning 17.03
Janus Aaen
 
Socialsquare Gå-Hjem-Møde Socialetendenser
Socialsquare Gå-Hjem-Møde SocialetendenserSocialsquare Gå-Hjem-Møde Socialetendenser
Socialsquare Gå-Hjem-Møde Socialetendenser
Martin Christensen
 
Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)
Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)
Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)
Kathrine Arlander
 
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...
Michel Steen-Hansen
 

Ähnlich wie Generationen der vil ændre verden slideshare (20)

Dsi 5
Dsi 5Dsi 5
Dsi 5
 
Om børns digitale dannelse
Om børns digitale dannelseOm børns digitale dannelse
Om børns digitale dannelse
 
Protocolnetværk
ProtocolnetværkProtocolnetværk
Protocolnetværk
 
Slides til forelæsning 17.03
Slides til forelæsning 17.03Slides til forelæsning 17.03
Slides til forelæsning 17.03
 
Socialsquare Gå-Hjem-Møde Socialetendenser
Socialsquare Gå-Hjem-Møde SocialetendenserSocialsquare Gå-Hjem-Møde Socialetendenser
Socialsquare Gå-Hjem-Møde Socialetendenser
 
Influencers: Nogle af dine kunder er vigtigere end andre
Influencers: Nogle af dine kunder er vigtigere end andreInfluencers: Nogle af dine kunder er vigtigere end andre
Influencers: Nogle af dine kunder er vigtigere end andre
 
Tanker om kommunikation
Tanker om kommunikationTanker om kommunikation
Tanker om kommunikation
 
Foredrag om sociale medier i virksomheders markedsføring
Foredrag om sociale medier i virksomheders markedsføringForedrag om sociale medier i virksomheders markedsføring
Foredrag om sociale medier i virksomheders markedsføring
 
De sociale mediers generationskonflikt
De sociale mediers generationskonfliktDe sociale mediers generationskonflikt
De sociale mediers generationskonflikt
 
social medier
social mediersocial medier
social medier
 
Social Shopping - vores indkøbsvaner i forandring
Social Shopping - vores indkøbsvaner i forandringSocial Shopping - vores indkøbsvaner i forandring
Social Shopping - vores indkøbsvaner i forandring
 
Anne Skare: Robotterne kommer
Anne Skare: Robotterne kommerAnne Skare: Robotterne kommer
Anne Skare: Robotterne kommer
 
5 Social Media Mega-trends 2011 (dansk version)
5 Social Media Mega-trends 2011 (dansk version)5 Social Media Mega-trends 2011 (dansk version)
5 Social Media Mega-trends 2011 (dansk version)
 
Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)
Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)
Oplevelsesøkonomi tagdel (Stefan)
 
Di executive
Di executiveDi executive
Di executive
 
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...
Tendenser til tiden, borgernes forventninger og fremtidens kulturinstitutione...
 
bibliotekar 2.0 - Workshop
bibliotekar 2.0 - Workshopbibliotekar 2.0 - Workshop
bibliotekar 2.0 - Workshop
 
Socialorganisation Leaderlab
Socialorganisation LeaderlabSocialorganisation Leaderlab
Socialorganisation Leaderlab
 
Sociale medier faldgruber og potentialer
Sociale medier   faldgruber og potentialerSociale medier   faldgruber og potentialer
Sociale medier faldgruber og potentialer
 
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Sociale medie og identitet: performance og selvfortællingSociale medie og identitet: performance og selvfortælling
Sociale medie og identitet: performance og selvfortælling
 

Generationen der vil ændre verden slideshare

  • 1. Internetgenerationen - også kendt som ”facebookgenerationen” Mange af dem vil klart kunne huske World Trade Center, der og ”Generation I” - er født mellem 1990 – 2010. styrtede i grus d. 11. september 2001, som en milepæl i deres barndom. De er den første generation, som er digitalt indfødte, hvor ældre generationer er digitale immigranter. Den massive materielle rigdom som de fleste har været vant til i deres ungdom vil reducere værdien af en ny mobiltelefon eller Deres verden startede efter murens fald. Efter den Kolde Krig. computer og forøge værdien af de immaterielle ting som tid, overskud og oplevelser. At have travlt med sit job er ikke længere et statussymbol, tværtimod. De kan ikke huske verden før internettet og mobiltelefonen og de går sjældent med armbåndsur. Kasper Lindøe Pedersen | 2012
  • 2. Internettet er flettet ind i generationens sociale DNA. Internettet er vor tids dampmaskine. Dets relativt korte liv har allerede været omvæltende. Dets løfte til verden, er intet mindre end revolutionerende. Internettet har skabt helt nye former for social interaktion, aktiviteter og organisering. Vi shopper, googler, blogger og twitter. Internettet er anarkistisk, åbent for alle og en drivkraft for opinion, interaktion og kommunikation. Når en hel generation af unge mennesker er digitalt indfødte, er deres verdenssyn også domineret af internettets indbyggede logik. Følgende elementer af denne logik, er skrevet ind i Internetgenerationens sociale DNA og oftest fuldkommen fraværende i erhvervslivets DNA. Og det vil ændre vores verden fundamentalt…
  • 3. Alle ideer konkurrerer på lige fod. På nettet har enhver ide, en chance for at finde tilhængere – og modstandere. Samtidig har ingen person magten til at slå en radikal ide ihjel eller kvæle en pinlig debat. Ideer får støtte på basis af deres kvalitet, frem for på deres ophavsmænds magt og status.
  • 4. Bidrag betyder mere end rang. Ingen af de konventionelle statussymboler (stilling, titel, uddannelse) betyder ret meget på nettet. Når du lægger en video på Youtube, spørger ingen om du har gået på filmskole. Når du skriver en blog, spørger ingen om du har en journalistuddannelse. På nettet er det ikke dit CV, men dine bidrag der tæller.
  • 5. Hierarkier opstår naturligt – ikke konstrueret. I ethvert webforum er der folk, som tiltrækker mere respekt og opmærksomhed end andre – og derfor har mere indflydelse. De er ikke blevet udpeget af en overordnet autoritet, men er gennem deres bidrag blevet båret frem af deres ligemænd. På nettet kommer magt nedefra – ikke oppefra.
  • 6. Ledelse gennem indflydelse - ikke gennem kommando. På nettet er enhver leder en tjener for folket. Ingen har magten til at kommandere eller sanktionere. Troværdige argumenter, bevist erfaring og uselvisk adfærd er de eneste værktøjer til at få tingene gjort gennem andre. Glemmer du dette på nettet, vil dit følge snart forlade dig.
  • 7. Opgaver tilvælges frem for påtvinges. Nettet er en tilvalgsøkonomi. Uanset om man skriver en blog, deltager i et open source projekt eller deler gode råd i et forum, så arbejder folk på det, der interesserer dem. Derfor findes der så mange – som har velbetalte fuldtidsjobs – der bruger mange timer på disse projekter. Interesse er nøgleordet.
  • 8. Grupper er selvdefinerende og selvorganiserende. På nettet vælger du selv dine ligesindede. I et onlinefællesskab har du friheden til at knytte dig til nogle individer – og ignorere alle andre. Friheden til at dele ting med nogle og ikke med resten. Ligesom ingen kan tildele dig en kedelig opgave, kan ingen tvinge dig til at arbejde med uinteressante kolleger.
  • 9. Ressourcer bliver tiltrukket – ikke tildelt. I store organisationer bliver ressourcer allokeret fra toppen – i en politiseret, sovjetagtig budgetkamp. Nettet er derimod en markedsøkonomi, hvor ressourcer tiltrækkes af de ideer og projekter, der er attraktive og sjove – og væk fra dem der ikke er det.
  • 10. Magt kommer ved at dele information – ikke ved at sammenpuge den. Nettet er også en ”gaveøkonomi”. For at få indflydelse og status, må du forære din ekspertise og viden til fællesskabet. Og det skal gå stærkt. Hvis du ikke gør det, er der en anden der gør det – og tjener den respekt, som kunne have været din. På nettet er der mange incitamenter til at dele – og få til at sammenpuge.
  • 11. Ideer flytter hastigt grænser. På nettet får virkelig smarte ideer lynhurtigt følgeskab af tilhængere – uanset hvor revolutionerende de måtte være. Nettet er et perfekt medie til at aggregere ”the wisdom of the crowd” og når først massernes stemmer er samlet, kan de bruges til at udfordre ”offline-verdenens” indgroede dogmer.
  • 12. Brugere kan nedlægge veto mod de fleste politiske beslutninger. Onlinebrugere er højrøstede og fulde af meninger og vil øjeblikkeligt angribe enhver beslutning, som virker uoverensstemmende med fællesskabets interesser. Kun ved at give brugerne en betydelig indflydelse på nøglebeslutninger, kan de holdes loyale.
  • 13. Anerkendelse betyder mere end belønning. Nettet er et bevis på betydningen ved iboende belønning. Tænk på de mange timer, som mennesker bruger på at bidrage på nettet og som beviser, at man vil give gavmildt når man får chancen, for at bidrage til noget man faktisk interesserer sig for. Penge er vigtige, men anerkendelse og selvrealisering er vigtigere.
  • 14. Hackere er helte. Store organisationer udmærker sig ved at gøre livet surt for aktivister og rebeller – uanset hvor konstruktive de måtte være. På nettet bliver de utilfredse mytterister ofte fejret som forkæmpere for nettets demokratiske værdier. Især hvis de nedbryder det, andre opfatter som deres ukrænkelige digitale ejendom.
  • 15. Døren er åben 24/7. Alle kan kommunikere, søge, dele, shoppe, læse og bruge i døgnets 24 timer. Man vil belønnes for at skabe resultater– ikke for at dukke op. Work/Life balance handler ikke om at arbejde mindre, men om fleksibiliteten til selv at tilrettelægge sit liv – ud fra reelle, frem for traditionelle tidsbegrænsninger.
  • 16. Hyppig feedback er en nødvendighed – ikke en luksus. Alt hvad Internetgenerationen gør, foregår i realtid og de er vant til hyppige tilbagemeldinger. Ventetid på feedback, uvidende om hvad andre mener om deres bidrag – er mere smertefuldt for denne generation end nogen anden. Dette vil de lede efter – og de er ikke bange for at ”shoppe” løs til de finder, hvad de søger.
  • 17. Nettet skaber rasende dygtige forbrugere. På nettet kan alle skrive om alt altid. Derfor er forbrugerne i dag også langt bedre informeret end de nogensinde har været før. Selv de mindste ting kan spredes på nettet med lynets hast – hvilket flere og flere virksomheder lærer. Vil man vinde denne generations loyalitet må man være ærlig – ikke sælgende!
  • 18. Internetgenerationens ældste medlemmer… …er nu omkring 20 år gamle. Inden for det næste årti eller to, vil denne generation ændre vores verden fundamentalt.