1. Statsautoriserede
(og registrerede) revisorer
– uddannelse, godkendelse og efteruddannelse
Forord Ud over reglerne om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse
Denne artikel er første artikel i en artikelserie, som omhandler reglerne af statsautoriserede (og registrerede) revisorer omhandler artiklen også
om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse af statsautoriserede enkelte domme om godkendelse af registrerede (men ikke statsautori-
(og registrerede) revisorer. Denne artikelserie består af to artikler. Der serede) revisorer.
er tale om følgende artikler: Artiklen er relevant for flere forskellige målgrupper. For det første
– Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godken- er artiklen relevant for HD- og cand.merc.aud.-studerende samt an-
delse og efteruddannelse dre, som ønsker et overblik over reglerne om uddannelse af stats-
– Ophør af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor autoriserede (og registrerede) revisorer. For det andet er artiklen
– bortfald samt fratagelse og frakendelse relevant for færdiguddannede cand.merc.aud.’ere og andre, som
ønsker et overblik over reglerne om opnåelse, herunder nægtelse,
af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor. For
1. Indledning det tredje er artiklen relevant for statsautoriserede (og registrerede)
Denne artikel omhandler reglerne om uddannelse, godkendelse og revisorer samt andre, som ønsker et overblik over reglerne om
efteruddannelse af statsautoriserede (og registrerede) revisorer.1 deponering af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret)
Artiklen fokuserer på reglerne om uddannelse, godkendelse og efter- revisor. For det fjerde er artiklen relevant for statsautoriserede (og
uddannelse af statsautoriserede revisorer. Artiklen omhandler dog også registrerede) revisorer samt andre, som ønsker et overblik over
reglerne om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse af registre- reglerne om efteruddannelse af statsautoriserede (og registrerede)
rede revisorer, i det omfang disse regler er forskellige fra reglerne for revisorer.2
statsautoriserede revisorer. Artiklen er struktureret på følgende måde. Afsnit 2 omhandler be-
tegnelsen godkendte revisorer, som er en fælles betegnelse for stats-
autoriserede og registrerede revisorer. Afsnit 3 omhandler reglerne
om uddannelse af statsautoriserede (og registrerede) revisorer. Afsnit
4 omhandler reglerne om godkendelse af statsautoriserede (og regi-
strerede) revisor. Afsnit 5 omhandler reglerne om efteruddannelse af
statsautoriserede (og registrerede) revisorer.
2. Godkendte revisorer – statsautoriserede og registre-
rede revisorer
Betegnelsen godkendte revisorer
LR omfatter betingelserne for godkendelse og registrering af revisorer
og revisionsvirksomheder, vilkårene for udførelse af opgaver i forbin-
delse med revision mv. samt reglerne om offentligt tilsyn med god-
kendte revisorer og revisionsvirksomheder, jf. § 1, stk. 1.3 Ved revisorer
Af cand.merc.aud. Jesper Seehausen, forstås personer, som er godkendt efter § 3 (og §§ 10-11), medmin-
Faglig udviklingsafdeling, Beierholm dre andet udtrykkeligt fremgår, jf. § 1, stk. 4.4
36 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse R&R nr. 1 · 2010

2. Betegnelsen godkendte revisorer er som nævnt en fælles beteg- 3. Uddannelse af statsautoriserede (og registrerede)
nelse for statsautoriserede og registrerede revisorer. Revisorer kan revisorer
således godkendes som enten statsautoriserede eller registrerede
revisorer. Revisoreksamen (og kvalifikationseksamen)
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godkende en person som statsauto-
riseret (eller registreret) revisor, såfremt vedkommende blandt andet
Betegnelserne statsautoriserede og registrerede revisorer har bestået en særlig eksamen, jf. regler udstedt i medfør af LR § 33,
Betegnelsen statsautoriseret revisor eller sammensætninger hermed stk. 7, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
må kun benyttes af en person, som er godkendt som statsautoriseret
revisor, jf. LR § 5, stk. 1. Betegnelsen registreret revisor eller sammen-
sætninger hermed må kun benyttes af en person, som er godkendt Revisorkandidateksamen (og den teoretiske del af uddan-
som registreret revisor, jf. § 5, stk. 2. Betegnelsen godkendt revisor nelsen til registreret revisor)
eller sammensætninger hermed må kun benyttes af en person, som For at kunne indstille sig til den skriftlige prøve til revisoreksamen for
er godkendt som revisor efter § 3 (og § 10, stk. 1), jf. § 5, stk. 3. Det statsautoriserede revisorer kræves blandt andet, at revisorkandidatek-
er ikke tilladt at benytte danske eller udenlandske betegnelser, som er samen, det vil sige cand.merc.aud., er bestået, jf. eksamensbekendt-
egnet til forveksling hermed, jf. § 5, stk. 4.5 gørelsens § 2, nr. 1.
Overtrædelse af blandt andet § 5, herunder stk. 1-4, straffes med Kandidatuddannelsen i revision har til formål at kvalificere den
bøde, jf. § 54, stk. 1. studerende teoretisk til at udøve revision af private og offentlige
Det fremgår af lovbemærkningerne, at sammensætning af ordet virksomheder og institutioner, jf. uddannelsesbekendtgørelsen § 34,
revisor med ord som autoriseret, godkendt og eksamineret eller for- stk. 1. Uddannelsen er det afsluttende led i den teoretiske del af ud-
kortelser heraf vil være i strid med loven, at udgangspunktet er, at det dannelsen til statsautoriseret revisor. Kandidatuddannelsen indeholder
alene er godkendte statsautoriserede og registrerede revisorer, som moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret og erhvervsret,
må bruge denne betegnelse, og at det herved tydeliggøres over for jf. § 34, stk. 2. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på
kunder og regnskabsbrugere, at de kan regne med, at personer med at opfylde kravene til EU-bestemmelser om autorisation af revisorer.
denne betegnelse er opført i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register Valgfag fastlægges ud fra hensynet til reguleringen af statsautoriserede
over godkendte revisorer, det vil sige Revireg, jf. FT 2007-8, 2. sam- revisorers virke.
ling, tillæg A, sp. 4550 ad § 5. For at kunne indstille sig til den skriftlige del af kvalifikationseksamen
Det vil sige, at betegnelserne statsautoriseret, registreret og god- for registrerede revisorer kræves blandt andet, jf. eksamensbekendtgø-
kendt revisor er beskyttede betegnelser. Man må derfor kun kalde sig relsens § 3, nr. 1:
statsautoriseret, registreret eller godkendt revisor, såfremt man faktisk – At uddannelsen til registreret revisor fra en handelshøjskole eller et
er statsautoriseret eller registreret og dermed godkendt revisor. Be- universitet er bestået,
tegnelsen revisor er derimod ikke i sig selv en beskyttet titel. Man må – At revisorkandidateksamen er bestået, eller
derfor gerne kalde sig revisor, selv om man hverken er statsautoriseret – At revisoruddannelsen på handelsskolerne er gennemført.
eller registreret og dermed ikke godkendt revisor.6
Langsted (2005) anfører, at ’[m]an kunne overveje, om beskyttel- Formålet med den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor
seshensynet ikke på et tidspunkt bliver så stort, at også titlen … revi- er at give den studerende den nødvendige teoretiske viden om de for-
sor … burde beskyttes’.7 hold, som er relevante for udøvelsen af den lovpligtige revision af de i
R&R nr. 1 · 2010 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse 37

3. det tidligere 8. direktivs artikel 1, stk. 1, omhandlede dokumenter, jf. – Ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,
bekendtgørelsen om den teoretiske del af uddannelsen til registreret – I mindst tre år efter det fyldte 18. år navnlig har deltaget i udførelse
revisor § 1. Uddannelsen omfatter den teoretiske del af uddannelsen af opgaver, som vedrører revision af års- eller koncernregnskaber el-
til registreret revisor. ler tilsvarende regnskabsrapporteringer, og
Uddannelsen omfatter følgende fag, jf. § 6, stk. 1: – Er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbin-
– Revision og regnskab, herunder: delse med udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2-3.
– Økonomiinformationssystemer,
– Revisionsteori, Såfremt disse betingelser er opfyldt, har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
– Revisionsprincipper og -metoder, pligt til at godkende en person som statsautoriseret (eller registreret)
– Revisionserklæringer, revisor, medmindre Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ret til at nægte
– Revisionsret, -regulering og -teknik, at godkende vedkommende som statsautoriseret (eller registreret) re-
– Årsregnskabsteori og visor. Der er således som udgangspunkt tale om et retskrav.8 9
– Årsregnskabsregulering, samt Johansen, Langsted og Ring (2003) anfører, at ’[b]eskikkelsen [nu
– Skatte- og erhvervsret, herunder: godkendelsen] … ikke [kan] gøres begrænset, hverken tidsmæssigt
– Direkte skatter, herunder indkomstskatteret, eller i dens udstrækning …’, det vil sige ’… anvendelsesområde …’,
– Indirekte skatter, herunder merværdiafgift og grønne afgifter, og at ’[d]ette … kun [kan] ske i forbindelse med en frakendelse ved
– Skatteprocessen, Disciplinærnævnet [for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer]
– Selskabsret og [nu Revisornævnet], jf. [LSRR] § 20, stk. 2 [nu LR § 44, stk. 2], eller af
– Finansierings- og insolvensret. domstolene’.10 11 12
4. Godkendelse af statsautoriserede (og registrerede) Bopæl
revisorer For så vidt angår kravet om, at vedkommende skal have bopæl her i
Dette afsnit, som omhandler reglerne om godkendelse af statsauto- landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har
riserede (og registrerede) revisor, er struktureret på følgende måde. indgået aftale med, jf. LR § 3, stk. 1, nr. 1, anfører Johansen, Langsted
Afsnit 4.1 omhandler reglerne om opnåelse, herunder nægtelse, af og Ring (2003), at ’… det [ved afgørelsen af, hvor ens bopæl][,] her
godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor. Afsnit 4.2 så lidt som andre steder [vil] være afgørende, hvor ens folkeregiste-
omhandler reglerne om deponering af godkendelse som statsautori- radresse er’, men at ’[d]ette … normalt [vil] være et væsentligt indi-
seret (eller registreret) revisor. Reglerne om ophør af godkendelse som cium’, at ’[d]et afgørende er en samlet vurdering af, hvor centrum for
statsautoriseret (eller registreret) revisor behandles i artikel 2. ens livsmønster og -interesser er’, og at ’[e]n skatteretlig bopælskon-
statering … naturligvis også [vil] være en væsentlig faktor’.13 14
Langsted (2000) anfører, at ’[d]et afgørende … ikke [vil] være folke-
4.1. Opnåelse, herunder nægtelse, af godkendelse som registerets udvisende …’, selv om ’… dette selvsagt vil være et indi-
statsautoriseret (eller registreret) revisor cium blandt flere …’, ’… men derimod om man faktisk har bopæl i
Godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor kaldtes tid- udlandet’, at ’[e]n midlertidig fraflytning … således ikke nødvendigvis
ligere for beskikkelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor. Der [vil] indebære bopælsophør’, og at ’[d]er er tale om en konkret vurde-
er ikke herved sket nogen realitetsændring. ring’.15
Langsted (2005) anfører, at ’[d]et er en konkret afgørelse, hvornår
revisor får en sådan samlet tilknytning til et andet land, at man vil sta-
Opnåelse af godkendelse som statsautoriseret (eller regi- tuere, at han nu har … bopæl … i det pågældende land’.16
streret) revisor
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godkende en person som statsauto-
riseret (eller registreret) revisor, såfremt vedkommende – ud over at Myndighed samt værgemål og samværgemål
have bestået en særlig eksamen, jf. regler udstedt i medfør af LR § 33, Kravet om, at vedkommende skal være myndig og ikke må være un-
stk. 7, jf. § 3, stk. 1, nr. 4 – også, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-6: der værgemål eller samværgemål, jf. LR § 3, stk. 1, nr. 2, omtales ikke
– Har bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet nærmere.
land, som EU har indgået aftale med,
– Er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,
38 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse R&R nr. 1 · 2010

4. Cand.merc.aud. på f.eks. CBS er det eneste studium i Danmark, der giver mulighed for at blive statsautoriseret eller registreret revisor.
Betalingsstandsning og konkurs For at kunne indstille sig til den skriftlige prøve til revisoreksamen for
For så vidt angår kravet om, at vedkommende ikke må have anmeldt statsautoriserede revisorer kræves, jf. § 2, nr. 1-3:19
betalingsstandsning og ikke må være under konkurs, jf. LR § 3, stk. 1, – At revisorkandidateksamen, det vil sige cand.merc.aud., er bestået,
nr. 3, anfører Johansen, Langsted og Ring (2003) at, ’[g]ældssanering – At der højst er forløbet otte år efter udløbet af det kalenderår, hvor
… ikke [er] omfattet af ordlyden … og … derfor ikke [vil] bevirke bort- revisorkandidateksamen er bestået, og
fald af beskikkelsen [nu godkendelsen]’.17 – Deltagelse i mindst tre år efter det fyldte 18. år i udførelse af opga-
Langsted (2000) anfører, at ’[d]et er … værd at notere sig, at alene an- ver, som navnlig vedrører revision af års- eller koncernregnskaber
meldt betalingsstandsning og konkursbehandling kan hindre ansøgeren eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, under tilsyn af en stats-
i at få meddelt beskikkelse [nu godkendelse]’, og at ’… hverken forhand- autoriseret revisor, og således at mindst to år er foregået efter, at
linger om tvangs- eller frivillig akkord eller en ved skifteretten verserende revisorkandidatuddannelsen er bestået.
gældssaneringssag [vil] kunne begrunde nægtelse’, selv om ’… andre
rekonstruktionsmodeller forudsætter … eller dog i hvert fald ofte er et For at kunne indstille sig til den skriftlige del af kvalifikationseksamen
resultat af … en lige så håbløs økonomi som de direkte nævnte …’.18 for registrerede revisorer kræves, jf. § 3, nr. 1-3:20
– (1) At uddannelsen til registreret revisor fra en handelshøjskole
eller et universitet er bestået, (2) at revisorkandidateksamen er
Revisoreksamen (og kvalifikationseksamen) bestået, eller (3) at revisoruddannelsen på handelsskolerne er
For så vidt angår kravet om, at vedkommende skal have bestået en gennemført,
særlig eksamen, jf. regler udstedt i medfør af LR § 33, stk. 7, jf. § 3, – At der højst er forløbet otte år efter udløbet af det kalenderår, hvori
stk. 1, nr. 4, aflægges eksamen for statsautoriserede revisorer, det vil en af de nævnte uddannelser er gennemført, og
sige revisoreksamen (og eksamen for registrerede revisorer, det vil sige – Deltagelse i mindst tre år efter det fyldte 18. år i udførelse af opga-
kvalifikationseksamen), for en (hver sin) eksamenskommission, som ver, som navnlig vedrører revision af års- eller koncernregnskaber
nedsættes af Revisorkommissionen, jf. eksamensbekendtgørelsens § 1, eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, under tilsyn af en god-
stk. 1. (Både) revisoreksamen (og kvalifikationseksamen) består af en kendt revisor, og således at mindst to år er foregået efter, at uddan-
skriftlig og en mundtlig prøve. nelsen er bestået.
R&R nr. 1 · 2010 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse 39

5. For at kunne deltage i den mundtlige prøve ved revisoreksamen (el- Praktisk erfaring
ler kvalifikationseksamen) kræves, at den skriftlige prøve er bestået, For så vidt angår kravet om, at vedkommende i mindst tre år efter
jf. § 5, stk. 1. Indstilling til den mundtlige prøve skal ske senest tre år det fyldte 18. år navnlig skal have deltaget i udførelse af opgaver,
efter, at den skriftlige prøve er bestået.21 Indstilling til den mundtlige som vedrører revision af års- eller koncernregnskaber eller tilsvarende
prøve til kvalifikationseksamen for registrerede revisorer kan tillige ske, regnskabsrapporteringer, jf. LR § 3, stk. 1, nr. 5, skal opgaverne være
såfremt den skriftlige prøve ved revisoreksamen for statsautoriserede udført i en godkendt revisionsvirksomhed, jf. § 3, stk. 2. Godkendelse
revisorer er bestået, jf. § 5, stk. 2. En person, som tre gange har påbe- som statsautoriseret revisor kan kun opnås, såfremt opgaverne er ud-
gyndt den skriftlige eller den mundtlige prøve til revisoreksamen (eller ført under tilsyn af en statsautoriseret revisor.24
kvalifikationseksamen), kan ikke indstille sig til denne prøve igen, jf. § Dette krav kan sammenholdes med kravet i eksamensbekendtgørel-
5, stk. 3.22 sen om deltagelse i mindst tre år efter det fyldte 18. år i udførelse af
Den skriftlige prøve til revisoreksamen (og kvalifikationseksamen) opgaver, som navnlig vedrører revision af års- eller koncernregnskaber
består af en eller flere skriftlige opgaver efter Revisorkommissionens eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, under tilsyn af en statsauto-
bestemmelse, jf. § 6. Den skriftlige prøve skal godtgøre kandidaternes riseret revisor, og således at mindst to år er foregået efter, at revisor-
praktiske duelighed inden for de områder, som henhører under stats- kandidatuddannelsen er bestået, jf. § 2, nr. 3.
autoriserede (eller registrerede) revisorers virkefelt, herunder: Det fremgår af lovbemærkningerne, at der med tilsyn menes, at det
– Opgaveaccept, er en statsautoriseret revisor, som har ansvar for tilrettelæggelsen af
– Opgavens planlægning og udførelse, vedkommendes arbejdsopgaver, og at den statsautoriserede revisor
– Erklæringer og beretninger, har instruktionsbeføjelsen over for vedkommende, jf. FT 2007-8, 2.
– Vurdering af regnskabssystemer og risikostyring, samling, tillæg A, sp. 4550 ad § 3.
– Koncernregnskaber,
– Regnskabsanalyse,
– Kriseramte virksomheder, Forsikring
– Generationsskifte, For så vidt angår kravet om, at vedkommende skal være forsikret mod
– Rådgivning og assistance inden for regnskabs- og skattespørgsmål, økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af
– Finansieringsforhold, opgaver efter LR § 1, stk. 2-3, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, er det en betingelse
– Værdiansættelser, for, at en revisor kan blive godkendt efter § 3 (og § 10, stk. 1), at der
– Køb og salg af virksomheder, foreligger en erklæring – en såkaldt garanti – fra en tredjemand – en
– Rentabilitetsanalyser samt såkaldt garantistiller, det vil sige et forsikringsselskab, et pengeinstitut
– Undersøgelser i forbindelse med rationalisering og administrativ eller et andet finansielt institut, hvis garanti indebærer tilsvarende
organisation. sikkerhed, jf. forsikringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 – om, at vedkom-
mende som selvskyldner indestår for opfyldelsen af økonomiske krav,
Det fremgår af betænkning nr. 1478 om revisorlovgivning – i interna- som måtte følge af udførelsen af opgaver i henhold til LR § 1, stk. 2-3,
tionalt perspektiv (Revisorkommissionen, 2006), at der i forbindelse jf. forsikringsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.
med revisoreksamen (og kvalifikationseksamen) skal stilles spørgsmål Garantien kan begrænses beløbsmæssigt, således at samtlige krav
vedrørende alle de forskellige rets- og arbejdsområder, som ligger vedrørende hvert enkelt år af garantiperioden kun dækkes med et vist
inden for kerneområderne for revisorers normale arbejde, men at beløb, som skal være mindst kr. 500.000 pr. godkendt revisor, jf. for-
spørgsmålene skal være relateret til kerneområderne for revisionshver- sikringsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.25
vet, ligesom de ikke bør være inden for specifikke nicheområder.23 Det er også en betingelse for, at en revisor kan blive godkendt efter
Det fremgår også af denne betænkning, at spørgsmål til eksamen LR § 3 (og § 10, stk. 1), at der foreligger en erklæring fra et forsik-
(eksaminerne) således skal tage deres udgangspunkt i en problemstil- ringsselskab om, at vedkommende revisor er dækket af en ansvarsfor-
ling inden for kerneområdet lovpligtig revision, men at eksaminatio- sikring, og at forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skade-
nen tillige bør omfatte de forskellige rets- og arbejdsområder, som har lidte for det erstatningsansvar, som den godkendte revisor ifalder ved
en naturlig sammenhæng med og er en nødvendig forudsætning for simpelt uagtsomt forhold udvist af revisor selv eller nogen, som denne
den lovpligtige revision, og at den lovpligtige revision fortsat skal ud- hæfter for i forbindelse med udførelsen af opgaver i henhold til LR §
gøre ca. 75% af vægtningen ved såvel den skriftlige som den mundt- 1, stk. 2-3, jf. forsikringsbekendtgørelsens § 8, stk. 1. I virksomheder
lige eksamen. med 10 eller flere godkendte revisorer skal ansvarsforsikringen have
en samlet dækningssum pr. forsikringsår på mindst kr. 20 mio., jf. § 8,
stk. 2. I virksomheder med under 10 godkendte revisorer skal ansvars-
40 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse R&R nr. 1 · 2010

6. forsikringen have en samlet dækningssum pr. forsikringsår på mindst Langsted (2008) anfører, at ’… der [ved grove berigelses- og erklæ-
kr. 2 mio. multipliceret med det samlede antal godkendte revisorer i ringsforbrydelser og måske meget grove skatteforbrydelser] …’ – ’…
virksomheden, jf. § 8, stk. 3.26 i hvert fald efter arten af forbrydelserne …’ – ’… [vil] kunne tænkes
risiko for misbrug af revisorerhvervet’, men at ’… domme for … [for
eksempel] volds- eller sædelighedsforbrydelser [omvendt vil] ligge så
Nægtelse af godkendelse som statsautoriseret (eller regi- langt fra revisorerhvervet, at dette kun vanskeligt på den baggrund
streret) revisor kan befrygtes misbrugt’.28
Godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor kan nægtes Det er i øvrigt vigtigt ikke at forveksle § 78, der som nævnt om-
af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. LR § 3, stk. 5: handler udelukkelse fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig
– Under de i strfl. § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder, offentlig autorisation eller godkendelse, og § 79, som omhandler
– Såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er frakendelse af retten til fortsat at udøve sådan virksomhed eller udøve
grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage op- den under visse former.29
gaven som offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde,
eller
– Såfremt den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på Adfærd i strid med opgaven som offentlighedens tillids-
kr. 50.000 eller derover. repræsentant
For så vidt angår kravet om, at den pågældende ikke må have udvist
Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til LR en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ik-
(eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov), herunder afgørelser ke vil kunne varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsentant
truffet i henhold til § 3, stk. 5, kan indbringes for Erhvervsministeriets på forsvarlig måde, jf. LR § 3, stk. 5, nr. 2, fremgår det af lovbemærk-
Erhvervsankenævn senest fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den ningerne, at der er tradition for, at der ved vurderingen af en persons
pågældende, jf. § 51, stk. 1. omdømme tages udgangspunkt i det erhverv, som den pågældende
udøver, idet der ses bort fra rent private forhold, men at for eksempel
et omfattende spiritus- eller narkotikaforbrug vil kunne få indflydelse
Strfl. § 78, stk. 2 på vedkommendes varetagelse af opgaven som offentlighedens tillids-
For så vidt angår de i strfl. § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder, jf. repræsentant og dermed hvervet som revisor, idet det vil kunne inde-
LR § 3, stk. 5, nr. 1, fremgår det af denne bestemmelse, at den, som bære, at vedkommende ikke vil være i stand til at varetage erhvervet
er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, på forsvarlig måde, og at der således må ske en vurdering i den kon-
som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt krete situation, jf. FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. 4550 ad § 3.
det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stil- Det fremgår af betænkning nr. 1478 om revisorlovgivning – i interna-
lingen eller hvervet. tionalt perspektiv (Revisorkommissionen, 2006), at det vil være yderst
Bestemmelsen er en undtagelse til § 78, stk. 1. Det fremgår af denne vanskeligt at finde nogle objektive kriterier for en bestemmelse om godt
bestemmelse, at strafbart forhold ikke medfører tab af borgerlige ret- omdømme, idet det i høj vil bero på et skøn i det konkrete tilfælde,
tigheder. hvorvidt en person på grund af sit omdømme ikke bør have godken-
Det fremgår af § 78, stk. 3, at spørgsmålet om, hvorvidt det udviste delse som revisor, og at et sådant skøn vil ændre sig over tid i takt med
forhold er til hinder for udøvelse af en i § 78, stk. 2, omhandlet virk- samfundsudviklingen, og hvad der anses som god tone i øvrigt.30
somhed, af anklagemyndigheden på begæring af den, som har fået Det fremgår også af denne betænkning, at spørgsmålet om godt om-
afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller dømme meget sjældent vil opstå i forbindelse med en godkendelse, men
vedkommende myndighed skal indbringes for retten, at spørgsmålet derimod være mere aktuelt, når revisorer har fået deres godkendelse.31
på ny kan indbringes for retten, såfremt afgørelsen går ud på udeluk- Johansen, Langsted og Ring (2003) anfører, at ’[b]estemmelsen [dog
kelse fra den pågældende virksomhed, dog tidligst efter to års forløb, LSRR § 3, stk. 5, 2. pkt.] … navnlig [tager] sigte på handlinger, der
og at autorisation eller godkendelse også inden udløbet af denne frist ikke har medført strafferetlig tiltale’, at ’[b]estemmelsen kan anvendes
kan meddeles af vedkommende myndighed. med hensyn til såvel handlinger som undladelser, herunder fortielser’,
Det fremgår af betænkning nr. 1478 om revisorlovgivning – i inter- at ’… det næppe [er] udelukket også at lade tidligere pådømte straf-
nationalt perspektiv (Revisorkommissionen, 2006), at især berigelses- bare forhold indgå som eneste eller som afgørende element i forsvar-
og attestationsforbrydelser samt forsætlige skattelovsovertrædelser vil lighedsvurderingen’, men at ’… det [må] have undtagelsens karakter
kunne komme på tale, hvorimod voldsforbrydelser og grove færdsels- at nægte beskikkelse [nu godkendelse] efter forsvarlighedskriteriet
forseelser, herunder spirituskørsel, næppe vil opfylde betingelsen.27 alene på baggrund af strafbart forhold’.32
R&R nr. 1 · 2010 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse 41

7. Boks 1: UFR 1974.819 ØL oG UFR 1977.404 ØL
UfR 1974.819 ØL
I UfR 1974.819 ØL blev T, som havde gjort sig skyldig i overtrædelse af strfl. § 280, nr. 1, jf. til dels § 21, ved i 1969 dels at have udgivet checks
for ca. kr. 4.000, dels at have forsøgt at udgive checks for kr. 2.800, velvidende at der ikke var dækning på de pågældende konti, ved Københavns
Byrets dom af 9. april 1970 undergivet psykiatrisk behandling under tilsyn af et hospital for sindslidende, hvilken foranstaltning blev ophævet ved
samme rets kendelse af 6. december 1972. Ved skrivelse af 23. november 1972 afslog Handelsministeriet under henvisning til LRR at optage T i
ministeriets revisorregister. Da de udviste forhold imidlertid ikke blev fundet at begrunde nærliggende fare for misbrug af hvervet, kunne optagelse
ikke nægtes ham.
Det fremgår af denne dom, at byretten blandt andet havde udtalt følgende:
’Da virksomhed som registreret revisor findes at indebære en nærliggende risiko for, at domfældte vil begå lovovertrædelser af samme eller lig-
nende art som tidligere, tiltrædes det, at optagelse i registret af Handelsministeriet er ham nægtet i medfør af … [LRR].’
Det fremgår også af dommen, at landsretten blandt andet udtalte følgende:
’Da de af den pågældende udviste forhold, for hvilke han er dømt ved Københavns Byrets dom af 9. april 1970, ikke findes at begrunde en nærlig-
gende fare for misbrug af hvervet som registreret revisor, kan optagelse i Revisorregistret ikke nægtes ham i medfør af … [LRR].’
UfR 1977.404 ØL
I UfR 1977.404 ØL aflagde T, som var direktør for et aktieselskab, over for bestyrelse og generalforsamling et misvisende årsregnskab for 1970 og
blev i den anledning i 1973 idømt en bøde efter strfl. § 296, stk. 1, nr. 2, og for overtrædelse af den dagældende AL. Efter at T ved selskabets likvi-
dation var fratrådt stillingen i 1971, fik han ansættelse hos den statsautoriserede revisor, som havde været revisor for selskabet, og begyndte senere
at drive selvstændig revisionsvirksomhed. Da det udviste, strafbare forhold ikke blev fundet at begrunde nærliggende fare for misbrug, blev der
givet T medhold i, at man ikke under henvisning til LRR kunne nægte ham optagelse i Revisorregistret.
Det fremgår også af dommen, at byretten blandt andet havde udtalt følgende:
’Retten finder under hensyn til, at det af strafudmålingen fremgår, at de pådømte forhold ikke er anset for at være af særlig grov beskaffenhed, til
at der ikke er nærliggende fare for, at forhold af samme karakter som de pådømte skal komme til at foreligge ved andragerens virksomhed som
revisor, og til at der efter det oplyste intet har været at udsætte på andragerens virksomhed efter dommen, men at han tværtimod har været efter-
spurgt som selvstændig medhjælper hos [en] statsautoriseret … [revisor], at det pådømte forhold ikke begrunder en nærliggende fare for misbrug
af hvervet som registreret revisor, hvorfor andragerens begæring findes at burde tages til følge.’
Det fremgår også af denne dom, at landsretten blandt andet udtalte følgende:
’Da det af den pågældende udviste forhold … ikke findes at begrunde en nærliggende fare for misbrug af hvervet som registreret revisor, bestem-
mes … [det, at] [o]ptagelse i Revisorregisteret … ikke [kan] nægtes T i medfør af … [LRR].’
Forfalden gæld til det offentlige Domme – UfR 1974.819 ØL og UfR 1977.404 ØL
For så vidt angår kravet om, at den pågældende ikke må have en I UfR 1974.819 ØL afslog Handelsministeriet under henvisning til LRR
forfalden gæld til det offentlige på kr. 50.000 eller derover, jf. LR § 3, at optage T i ministeriets revisorregister. Da de udviste forhold imid-
stk. 5, nr. 3, anfører Johansen, Langsted og Ring (2003), at ’[e]nhver lertid ikke blev fundet at begrunde nærliggende fare for misbrug af
form for gæld til det offentlige er omfattet … uanset gældens art el- hvervet, kunne optagelse ikke nægtes ham.
ler oprindelse’, og at ’[k]ravet er ubetinget …’, såfremt ’… gælden er I UfR 1977.404 ØL aflagde T, som var direktør for et aktieselskab,
forfalden’.33 over for bestyrelse og generalforsamling et misvisende årsregnskab for
Langsted (2000) anfører, at ’… enhver form for gæld til det offent- 1970 og blev i den anledning i 1973 idømt en bøde efter strfl. § 296,
lige … kan begrunde nægtelse af beskikkelse [nu godkendelse] …’, og stk. 1, nr. 2, og for overtrædelse af den dagældende AL. Da det udvi-
at ’… det …’ – når der ’… henses til, hvor mange år de pågældende ste, strafbare forhold ikke blev fundet at begrunde nærliggende fare
ansøgere har anvendt på at uddanne sig såvel teoretisk som praktisk for misbrug, blev der givet T medhold i, at man ikke under henvisning
…’ – ’… [forekommer] ude af proportioner og lidet hensigtsmæssigt, til LRR kunne nægte ham optagelse i Revisorregistret.
at anvende manglende betalingsevne som tilstrækkelig grund til at Disse domme er omtalt i boks 1.
forhindre folk i at udnytte de af dem opnåede …’ – ’… og (også) af
samfundet dyrt betalte …’ – ’… færdigheder’.34
Langsted (2008) anfører, at ’… det … ikke … [er] givet, at der for Sammenfatning
eksempel skal kræves misligholdelse af en afdragsordning med det of- Reglerne om opnåelse, herunder nægtelse, af godkendelse som stats-
fentlige som forudsætning for nægtelse’, og at ’… den blotte eksistens autoriseret revisor er sammenfattet i boks 2 på side 43. Reglerne om
af sådan gæld [muligvis er] tilstrækkelig’.35 opnåelse, herunder nægtelse, af godkendelse som registreret revisor
42 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse R&R nr. 1 · 2010

8. Boks 2: ReGLeRne om opnåeLse, heRUndeR næGteLse, aF GodkendeLse som statsaUtoRIseRet RevIsoR
opnåelse af godkendelse som statsautoriseret revisor
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godkende en person som statsautoriseret revisor, såfremt vedkommende:1
– Har bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med,
– Er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,
– Ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,
– Har bestået en særlig eksamen,
– I mindst tre år efter det fyldte 18. år navnlig har deltaget i udførelse af opgaver, som vedrører revision af års- eller koncernregnskaber eller til-
svarende regnskabsrapporteringer, og
– Er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter LR.
Revisoreksamen
Eksamen for statsautoriserede revisorer, det vil sige revisoreksamen, aflægges for en eksamenskommission, som nedsættes af Revisorkommissionen.
Revisoreksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.
For at kunne indstille sig til den skriftlige prøve til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer kræves:2
– At revisorkandidateksamen, det vil sige cand.merc.aud., er bestået,
– At der højst er forløbet otte år efter udløbet af det kalenderår, hvor revisorkandidateksamen er bestået, og
– Deltagelse i mindst tre år efter det fyldte 18. år i udførelse af opgaver, som navnlig vedrører revision af års- eller koncernregnskaber eller tilsva-
rende regnskabsrapporteringer, under tilsyn af en statsautoriseret revisor, og således at mindst to år er foregået efter, at revisorkandidatuddan-
nelsen er bestået.
For at kunne deltage i den mundtlige prøve ved revisoreksamen kræves det, at den skriftlige prøve er bestået. Indstilling til den mundtlige prøve
skal ske senest tre år efter, at den skriftlige prøve er bestået.3 En person, som tre gange har påbegyndt den skriftlige eller den mundtlige prøve til
revisoreksamen, kan ikke indstille sig til denne prøve igen.3
Den skriftlige prøve til revisoreksamen består af en eller flere skriftlige opgaver efter Revisorkommissionens bestemmelse. Den skriftlige prøve skal
godtgøre kandidaternes praktiske duelighed inden for de områder, som henhører under statsautoriserede revisorers virkefelt.
praktisk erfaring
Opgaverne vedrørende revision af års- eller koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer skal være udført i en godkendt revisions-
virksomhed. Godkendelse som statsautoriseret revisor kan kun opnås, såfremt opgaverne er udført under tilsyn af en statsautoriseret revisor.
Forsikring
Det er en betingelse for, at en revisor kan blive godkendt efter LR, at der foreligger en erklæring – en såkaldt garanti – fra en tredjemand – en såkaldt
garantistiller, det vil sige et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller et andet finansielt institut, hvis garanti indebærer tilsvarende sikkerhed – om, at
vedkommende som selvskyldner indestår for opfyldelsen af økonomiske krav, som måtte følge af udførelsen af opgaver i henhold til denne lov.
Det også er en betingelse for, at en revisor kan blive godkendt efter loven, at der foreligger en erklæring fra et forsikringsselskab om, at vedkom-
mende revisor er dækket af en ansvarsforsikring, og at forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for det erstatningsansvar, som
den godkendte revisor ifalder ved simpelt uagtsomt forhold udvist af revisor selv eller nogen, som denne hæfter for i forbindelse med udførelsen af
opgaver i henhold til loven.
nægtelse af godkendelse som statsautoriseret revisor
Godkendelse som statsautoriseret revisor kan nægtes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:
– Under de i strfl. § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder,
– Såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage opgaven som
offentlighedens tillidsrepræsentant på forsvarlig måde, eller
– Såfremt den pågældende har en forfalden gæld til det offentlige på kr. 50.000 eller derover.
Det fremgår af strfl. § 78, stk. 2, at den, som er dømt for strafbart forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig
autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog undtage fra kravet om, at vedkommende i mindst tre år efter det fyldte 18. år navnlig skal have deltaget i udførelse af opgaver,
som vedrører revision af års- eller koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer.
2 Revisorkommissionen kan dog undtage fra kravet om, at der højst må være forløbet otte år efter udløbet af det kalenderår, hvor revisorkandidateksamen er bestået. Er-
hvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra kravet om deltagelse i mindst tre år efter det fyldte 18. år i udførelse af opgaver, som navnlig vedrører revision af års- eller
koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, under tilsyn af en statsautoriseret revisor, og således at mindst to år er foregået efter, at revisorkandidatuddan-
nelsen er bestået. Hverken Revisorkommissionen eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan derimod undtage fra kravet om, at revisorkandidateksamen skal være bestået.
3 Revisorkommissionen kan dog undtage fra herfra.
R&R nr. 1 · 2010 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse 43

9. Boks 3: ReGLeRne om opnåeLse, heRUndeR næGteLse, aF GodkendeLse som ReGIstReRet RevIsoR
opnåelse af godkendelse som registreret revisor
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan godkende en person som registreret revisor, såfremt vedkommende:1
– Har bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med,
– Er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,
– Ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,
– Har bestået en særlig eksamen,
– I mindst tre år efter det fyldte 18. år navnlig har deltaget i udførelse af opgaver, som vedrører revision af års- eller koncernregnskaber eller til-
svarende regnskabsrapporteringer, og
– Er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter LR.
kvalifikationseksamen
Eksamen for registrerede revisorer, det vil sige kvalifikationseksamen, aflægges for en eksamenskommission, som nedsættes af Revisorkommissio-
nen. Kvalifikationseksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve.
For at kunne indstille sig til den skriftlige del af kvalifikationseksamen for registrerede revisorer kræves:2
– (1) At uddannelsen til registreret revisor fra en handelshøjskole eller et universitet er bestået, (2) at revisorkandidateksamen, det vil sige cand.
merc.aud., er bestået, eller (3) at revisoruddannelsen på handelsskolerne er gennemført,
– At der højst er forløbet otte år efter udløbet af det kalenderår, hvori en af de nævnte uddannelser er gennemført, og
– Deltagelse i mindst tre år efter det fyldte 18. år i udførelse af opgaver, som navnlig vedrører revision af års- eller koncernregnskaber eller tilsva-
rende regnskabsrapporteringer, under tilsyn af en godkendt revisor, og således at mindst to år er foregået efter, at uddannelsen er bestået.
For at kunne deltage i den mundtlige prøve ved kvalifikationseksamen kræves det, at den skriftlige prøve er bestået. Indstilling til den mundtlige
prøve skal ske senest tre år efter, at den skriftlige prøve er bestået.3 Indstilling til den mundtlige prøve til kvalifikationseksamen for registrerede
revisorer kan tillige ske, såfremt den skriftlige prøve ved revisoreksamen for statsautoriserede revisorer er bestået. En person, som tre gange har på-
begyndt den skriftlige eller den mundtlige prøve til kvalifikationseksamen, kan ikke indstille sig til denne prøve igen.3
Den skriftlige prøve til kvalifikationseksamen består af en eller flere skriftlige opgaver efter Revisorkommissionens bestemmelse. Den skriftlige prøve
skal godtgøre kandidaternes praktiske duelighed inden for de områder, som henhører under registrerede revisorers virkefelt.
praktisk erfaring
Reglerne for registrerede revisorer er ens med reglerne for statsautoriserede revisorer.
Forsikring
Reglerne for registrerede revisorer er ens med reglerne for statsautoriserede revisorer.
nægtelse af godkendelse som registreret revisor
Reglerne for registrerede revisorer er ens med reglerne for statsautoriserede revisorer.
1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog undtage fra kravet om, at vedkommende i mindst tre år efter det fyldte 18. år navnlig skal have deltaget i udførelse af opgaver,
som vedrører revision af års- eller koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer.
2 Revisorkommissionen kan dog undtage fra kravet om, at der højst må være forløbet otte år efter udløbet af det kalenderår, hvori en af de nævnte uddannelser er gen-
nemført. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra kravet om deltagelse i mindst tre år efter det fyldte 18. år i udførelse af opgaver, som navnlig vedrører revision
af års- eller koncernregnskaber eller tilsvarende regnskabsrapporteringer, under tilsyn af en godkendt revisor, og således at mindst to år er foregået efter, at uddannelsen
er bestået. Hverken Revisorkommissionen eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan derimod undtage fra kravet om, at uddannelsen til registreret revisor fra en handelshøj-
skole eller et universitet skal være bestået, at revisorkandidateksamen skal være bestået, eller at revisoruddannelsen på handelsskolerne skal være gennemført.
3 Revisorkommissionen kan dog undtage herfra.
er sammenfattet i boks 3, i det omfang disse regler er forskellige fra bortfaldet efter § 7, frataget efter § 8 eller frakendt efter § 44, stk. 2,
reglerne for statsautoriserede revisorer. eller strfl. § 79. Såfremt godkendelsen er bortfaldet, frataget eller fra-
kendt, foreligger der ikke længere nogen godkendelse. Det er derfor
4.2. Deponering af godkendelse som statsautoriseret klart, at en revisor under sådanne omstændigheder ikke kan deponere
(eller registreret) revisor sin godkendelse.36
En revisor kan deponere sin godkendelse i Erhvervs- og Selskabsstyrel- Det fremgår af lovbemærkningerne, at deponering forudsætter, at
sen, jf. LR § 6, stk. 1. Deponering forudsætter, at godkendelsen ikke er godkendelsen ikke – hverken før eller under deponeringen – bortfal-
44 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse R&R nr. 1 · 2010

10. Boks 4: ReGLeRne om GodkendeLse eFteR deponeRInG aF GodkendeLse som statsaUtoRIseRet (eLLeR ReGIstReRet)
RevIsoR
En revisor, som har deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning herom blive godkendt igen, såfremt vedkommende:1 2
– Har bopæl her i landet, et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med,
– Er myndig og ikke er under værgemål eller samværgemål,
– Ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,
– Er forsikret mod økonomiske krav, som måtte blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter LR,
– Har deltaget i et passende efteruddannelsesprogram, som sikrer, at vedkommende til stadighed vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige
kvalifikationer og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et tilstrækkeligt højt niveau, og
– Ikke har en forfalden gæld til det offentlige på kr. 100.000 eller derover.
1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken revisor skal opfylde kravene til efteruddannelsen, såfremt revisor alene mangler at gennemføre en
mindre del af efteruddannelsen.
2 For en person, som har været uden godkendelse i en årrække, kan kravet om efteruddannelse erstattes af en særlig prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervs- og Sel-
skabsstyrelsen.
der, fratages eller frakendes, og at det betyder, at for eksempel en EØS-land eller et andet land, som EU har indgået aftale med, jf. § 3,
dom om frakendelse af godkendelsen i deponeringsperioden vil blive stk. 1, nr. 1, kravet om, at vedkommende skal være myndig og ikke
registreret i det offentlige register, det vil sige Revireg, og erstatte en må være under værgemål eller samværgemål, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, kra-
foretagen registrering af en frivillig deponering, selv om deponering er vet om, at vedkommende ikke må have anmeldt betalingsstandsning
sket før frakendelsen, idet en frakendelse er en stærkere sanktion, som og ikke må være under konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og kravet om, at
ikke kan omgås ved frivillig deponering, jf. FT 2007-8, 2. samling, til- vedkommende skal være forsikret mod økonomiske krav, som måtte
læg A, sp. 4550 ad § 6. blive rejst i forbindelse med udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2-3,
En revisor, som har deponeret sin godkendelse i Erhvervs- og Sel- jf. § 3, stk. 1, nr. 6, samt kravet om, at vedkommende skal deltage i et
skabsstyrelsen, må ikke i forretningsforhold betegne sig som statsauto- passende efteruddannelsesprogram, som sikrer, at vedkommende til
riseret (eller registreret) eller godkendt revisor, jf. § 6, stk. 2. Sammen- stadighed vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer
sætninger eller forkortelser af disse betegnelser må heller ikke benyt- og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et
tes. Uden for forretningsforhold må en revisor, som har deponeret sin tilstrækkeligt højt niveau, jf. § 4, og vedkommende ikke har en forfal-
godkendelse i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, derimod gerne betegne den gæld til det offentlige på kr. 100.000 eller derover, jf. § 6, stk. 3.37
sig som statsautoriseret (eller registreret) eller godkendt revisor. Såfremt disse betingelser er opfyldt, har en revisor, som har deponeret
Det fremgår af lovbemærkningerne, at en statsautoriseret (eller re- sin godkendelse, ved anmodning herom ret til at blive godkendt igen.
gistreret) revisor, som frivilligt har deponeret godkendelsen, ikke læn- Der er således tale om et retskrav.38 39 En revisor, som deponerer sin
gere må benytte betegnelsen statsautoriseret (eller registreret) revisor godkendelse, slettes af det offentlige register over godkendte reviso-
med deponeret beskikkelse i forretningsforhold, at der heller ikke må rer, jf. § 6, stk. 4.
benyttes sammensætninger eller forkortelser heraf, og at dette gælder, Reglerne om godkendelse efter deponering af godkendelse som
uanset om den pågældende ydelse ligger inden eller uden for LR, jf. statsautoriseret (eller registreret) revisor er sammenfattet i boks 4.
FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. 4550 ad § 6.
Det fremgår også af disse bemærkninger, at revisor efter frivillig
deponering i rent private forhold kan benytte sin titel i modsætning 5. efteruddannelse af statsautoriserede (og registre-
til de tilfælde, hvor godkendelse er bortfaldet, frataget eller frakendt, rede) revisorer
og at en statsautoriseret (eller registreret) revisor, som frivilligt har de-
poneret sin godkendelse, således i rent private forhold vil kunne kalde Retningslinjer for revisors etiske adfærd (etiske regler for
sig statsautoriseret (eller registreret) revisor uden at tilføje ordene med revisorer)
deponeret beskikkelse, jf. igen FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. Det fremgår af retningslinjerne for revisors etiske adfærd, det vil sige
4550 ad § 6. de etiske regler for revisorer, at revisor blandt andet skal overholde
En revisor, som har deponeret sin godkendelse, kan ved anmodning et grundlæggende princip om professionel kompetence og fornøden
herom blive godkendt igen, såfremt vedkommende opfylder betin- omhu, jf. afsnit 100.4, litra c, jf. også afsnit 130.1-6.40 41 Det fremgår
gelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 6, samt § 4, det vil sige kravet om, også af disse retningslinjer, at revisor er forpligtet til løbende at ved-
at vedkommende skal have bopæl her i landet, et andet EU-land, et ligeholde sin faglige viden og sine færdigheder på det niveau, som
R&R nr. 1 · 2010 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse 45

11. er nødvendigt for at sikre, at kunden og arbejdsgiveren modtager en De resterende 60 timer skal relatere sig til de nævnte fagområder
kvalificeret professionel ydelse baseret på en opdateret viden om den efter revisors individuelle behov, jf. § 2, stk. 3. Mindst 30 timer skal
seneste udvikling inden for god skik, lovgivning og metoder, og at relateres hertil, såfremt revisor er specialiseret inden for et eller flere
revisor ved levering af professionelle ydelser skal optræde omhyggeligt af de nævnte fagområder. En treårs-periode løber som faste treårs-in-
og i overensstemmelse med relevante faglige og professionelle stan- tervaller, jf. § 2, stk. 4. For revisorer, som bliver godkendt i løbet af en
darder, jf. igen afsnit 100.4, litra c. treårs-periode, reduceres timetallet forholdsmæssigt til den resterende
andel af treårs-perioden.
LR og efteruddannelsesbekendtgørelsen
En revisor, som er godkendt efter LR § 3, har pligt til at deltage i et Efteruddannelsesvejledningen
passende efteruddannelsesprogram, som sikrer, at den pågældende til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har udsendt en vejledning til efterud-
stadighed vedligeholder sin teoretiske viden, sine faglige kvalifikationer dannelsesbekendtgørelsen (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, 2009).
og sin viden om kravene til offentlighedens tillidsrepræsentant på et Det fremgår af denne vejledning, at vejledningen indeholder en
tilstrækkeligt højt niveau, jf. § 4, stk. 1, jf. også efteruddannelsesbe- række fortolkningsbidrag til efteruddannelsesbekendtgørelsen.44
kendtgørelsens § 1.42 43 Revisor skal til enhver tid kunne dokumen- Det fremgår også af vejledningen, at vejledningen er bygget op,
tere, at kravene om efteruddannelse er opfyldt, jf. § 4, stk. 3. således at den behandler de bestemmelser i efteruddannelsesbekendt-
Det fremgår af lovbemærkningerne, at efteruddannelsen er et væ- gørelsen, som må anses at kunne give flest fortolkningsproblemer, og
sentligt element til sikringen af, at godkendte revisorer igennem hele at der således ikke er foretaget en gennemgang af samtlige bestem-
deres virke vedligeholder og eventuelt udbygger de kompetencer, melser i efteruddannelsesbekendtgørelsen.
som de har opnået gennem deres teoretiske og praktiske uddan-
nelsesforløb, og at formålet er at sikre, at den høje kvalitet i revisors
opgaveudførelse bevares, jf. FT 2007-8, 2. samling, tillæg A, sp. 4550 6. afslutning
ad § 4. Denne artikel har omhandlet reglerne om uddannelse, godkendelse
For at opfylde kravene til efteruddannelse skal revisor inden for en og efteruddannelse af statsautoriserede (og registrerede) revisorer.
periode på tre år deltage i mindst 120 timers efteruddannelse, jf. ef- Artiklen har fokuseret på reglerne om uddannelse, godkendelse og
teruddannelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1. Den første treårs-periode efteruddannelse af statsautoriserede revisorer. Artiklen har dog også
løber fra den 1. januar 2009. Efteruddannelsen skal være på et passen- omhandlet reglerne om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse
de fagligt niveau – nærmere bestemt masterniveau – inden for samme af registrerede revisorer, i det omfang disse regler er forskellige fra reg-
fagområder, som kræves for at bestå eksamen som godkendt revisor, lerne for statsautoriserede revisorer.
jf. § 2, stk. 2. Efteruddannelsen skal som minimum omfatte: Ud over reglerne om uddannelse, godkendelse og efteruddannelse
– 24 timer inden for revisions- og erklæringsområdet, eksempelvis: af statsautoriserede (og registrerede) revisorer har artiklen også om-
– Retlige krav og faglige standarder for lovpligtig revision og revi- handlet enkelte domme om godkendelse af registrerede (men ikke
sorer, statsautoriserede) revisorer.
– Internationale og nationale revisionsstandarder, For så vidt angår reglerne om godkendelse af statsautoriserede (og
– Risikostyring og intern kontrol, registrerede) revisorer, har artiklen omhandlet reglerne om opnå-
– Faglig etik, else, herunder nægtelse, af godkendelse som statsautoriseret (eller
– Uafhængighed og registreret) revisor og reglerne om deponering af godkendelse som
– God offentlig revisionsskik og forvaltningsrevision mv., statsautoriseret (eller registreret) revisor. Reglerne om ophør af god-
– 24 timer inden for: kendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor behandles i
– Retlige krav og standarder for udarbejdelse af års- og konsolide- artikel 2.
rede regnskaber,
– Generel regnskabsteori og -principper,
– Internationale regnskabsstandarder,
– Regnskabsanalyse,
– Driftsbogholderi,
– Økonomistyring og internt regnskab og
– Selskabsret, samt
– 12 timer inden for området direkte og indirekte skatter.
46 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse R&R nr. 1 · 2010

12. Forkortelser
8. direktiv, det tidligere revisordirektivet, Rådets direktiv
(EØF) nr. 1984/253 af 10. april Registrerede revisorer, lov om se ’LRR’
1984 om autorisation af personer, Revisionsvirksomhedsbekendtgø- Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
som skal foretage lovpligtig revision relsen bekendtgørelse nr. 662 af 26. juni
af regnskaber (historisk) 2008 om revisionsvirksomhed
Aktieselskabsloven se ’AL’ Revisordirektivet se ’8. direktiv, det tidligere’
AL aktieselskabsloven, bekendtgørelse Revisorloven se ’LR’
nr. 649 af 15. juni 2006 af lov om
aktieselskaber (aktieselskabsloven) Statsautoriserede og registrerede se ’LSRR’
med senere ændringer revisorer, lov om
Den teoretiske del af uddannelsen til Undervisningsministeriets bekendt- Straffeloven se ’strfl.’
registreret gørelse nr. 898 af 7. november
revisor, bekendtgørelsen om 2002 om den teoretiske del af ud- Strfl. straffeloven, bekendtgørelse nr.
dannelsen til registreret revisor 1068 af 6. november 2008 af straf-
feloven med senere ændringer
Efteruddannelsesbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 1289 af 12. Uddannelsesbekendtgørelsen Videnskabsministeriets bekendt-
december 2008 om obligatorisk gørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om
efteruddannelse bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne med senere
Efteruddannelsesvejledningen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens ændringer
vejledning af 10. september 2009
om bekendtgørelse om obligatorisk UfR Ugeskrift for Retsvæsen
efteruddannelse af godkendte re-
visorer ØL Østre Landsret
Eksamensbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens be- ÅRL årsregnskabsloven, bekendtgørelse
kendtgørelse nr. 1029 af 22. oktober nr. 395 af 25. maj 2009 af årsregn-
2008 om revisoreksamen og kvalifi- skabsloven
kationseksamen for henholdsvis stats-
autoriserede og registrerede revisorer Årsregnskabsloven se ’ÅRL’
Forsikringsbekendtgørelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsens
bekendtgørelse nr. 661 af 26. juni
2008 om godkendte revisorers ga-
rantistillelse og ansvarsforsikring
Litteratur
FRR Foreningen af Registrerede Revisorer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009): Vejledning om bekendtgørelse om obligato-
FSR Foreningen af Statsautoriserede risk efteruddannelse af godkendte revisorer, København: Erhvervs- og Selskabs-
Revisorer styrelsen
FRR (2008): Vedtægter, København: FRR
FT Folketingstidende
FSR (2005): Retningslinjer for obligatorisk efteruddannelse, København: FSR
LR revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni FSR (2007): Vedtægter, København: FSR
2008 om godkendte revisorer og FSR (2009): Orientering om lovpligtig efteruddannelse, København: FSR
revisionsvirksomheder med senere
ændringer Gath, Peter (2009): Obligatorisk efteruddannelse, Revision & Regnskabsvæsen, nr.
4, pp. 12-23
LRR lov om registrerede revisorer, be- Johansen, Aksel Runge, Lars Bo Langsted og Niels Anker Ring (2003): Revisorlovgiv-
kendtgørelse nr. 502 af 30. juni
ningen med kommentarer, 3. udgave, København: Forlaget Thomson
1998 af lov om registrerede reviso-
rer med senere ændringer (historisk) Langsted, Lars Bo (2000): Revisorlovgivningen. Mogens Christensen, Kim Füchsel,
Lars Bo Langsted og Anne Loft (red.): Revision – koncept & teori, 2. udgave,
LSRR lov om statsautoriserede og regi-
København: Forlaget Thomson, kapitel 3, pp. 75-208
strerede revisorer, lov nr. 302 af 30.
april 2003 om statsautoriserede og Langsted, Lars Bo (2005): Den retlige regulering af revisors virksomhed. Kim Füch-
registrerede revisorer med senere sel, Peter Gath, Lars Bo Langsted og Jens Skovby: Revisor – regulering & rappor-
ændringer (historisk) tering, København: Forlaget Thomson, kapitel 1, pp. 15-86
R&R nr. 1 · 2010 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse 47

13. Langsted, Lars Bo (2008): Det retlige grundlag for revisors arbejde. Lars Bo Lang- at have gennemført en uddannelse i udlandet, som findes at kunne ligestilles
sted, Paul Krüger Andersen og Mogens Christensen: Revisoransvar, 7. udgave, med uddannelsen efter § 3, og som opfylder de øvrige betingelser, jf. § 10,
København: Forlaget Thomson, kapitel 3, pp. 204-48 stk. 1. Personen skal endvidere dokumentere sit kendskab til dansk lovgivning.
Revisorkommissionen (2006): Revisorlovgivning – i internationalt perspektiv, be- Denne bestemmelse omtales ikke nærmere. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
tænkning nr. 1478, København: Økonomi- og Erhvervsministeriet i øvrigt tillade udenlandske revisorer at varetage konkrete hverv, hvortil der i
lovgivningen kræves en statsautoriseret (eller registreret) revisor, såfremt særlige
forhold gør sig gældende, jf. § 10, stk. 3. En sådan tilladelse kan begrænses og
betinges. Denne bestemmelse omtales heller ikke nærmere.
9 Revisorer, som er godkendt efter regler, som gennemfører det nye 8. direktiv,
og som er etableret i et andet EU-land, et EØS-land eller et andet land, som EU
har indgået aftale med, kan midlertidigt og lejlighedsvist afgive erklæring efter §
1, stk. 2-3, jf. § 11, stk. 1. Erklæringen må dog ikke vedrøre lovpligtig revision af
års- og koncernregnskaber. Denne bestemmelse omtales ikke nærmere.
10 Johansen, Langsted og Ring (2003, p. 89).
11 Artiklen er færdiggjort i efteråret 2009 inden udgivelsen af Jensen, Peter Krogs-
Noter lund, Lars Bo Langsted, Poul Erik Olsen og Niels Anker Ring (2009): Revisor-
loven med kommentarer, 4. udgave, København: Thomson Reuters, hvorfor
1 Forfatteren ønsker at takke statsautoriseret revisor Poul Erik Olsen fra KPMG for artiklen henviser til Johansen, Aksel Runge, Lars Bo Langsted og Niels Anker Ring
konstruktive kommentarer. Poul Erik Olsen er medlem af redaktionen og tillige (2003): Revisorlovgivningen med kommentarer, 3. udgave, København: Forla-
medlem af Revisornævnet (tidligere Disciplinærnævnet for Statsautoriserede get Thomson.
Revisorer). 12 LR § 44, stk. 2, omtales i artikel 2, som omhandler reglerne om ophør af god-
2 Der kan også henvises til fremstillingen hos Gath (2009), som omhandler obli- kendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor.
gatorisk efteruddannelse. 13 Johansen, Langsted og Ring (2003, p. 91).
3 LR finder anvendelse ved revisors afgivelse af revisionspåtegninger på regnska- 14 Det eneste andet land, som EU har indgået aftale med, er Schweiz.
ber, herunder revisors udtalelse om ledelsesberetninger i henhold til ÅRL, og 15 Langsted (2000, p. 109).
revisors afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, som ikke udelukkende er 16 Langsted (2005, p. 62, note 75).
bestemt til hvervgiverens eget brug, jf. § 1, stk. 2. § 16, stk. 3, § 22, § 30, §§ 17 Johansen, Langsted og Ring (2003, p. 92).
43-46 og § 54, stk. 4, 1. pkt., tillige finder anvendelse ved revisors afgivelse af 18 Langsted (2000, p. 93).
andre erklæringer, som i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke ude- 19 Revisorkommissionen kan dog undtage fra bestemmelsen i § 2, nr. 2, jf. § 4, stk.
lukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug, jf. § 1, stk. 3. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra bestemmelsen i § 2, nr. 3, jf. §
4 Ved en revisionsvirksomhed forstås en virksomhed, som er godkendt efter § 13, 4, stk. 2. Hverken Revisorkommissionen eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
medmindre andet udtrykkeligt fremgår, jf. § 1, stk. 5. derimod undtage fra bestemmelsen i § 2, nr. 1. For så vidt angår muligheden
5 Dette gælder dog ikke personer, som er godkendt efter §§ 10-11 og § 15. for at undtage fra bestemmelsen i § 2, nr. 3, anfører Johansen, Langsted og Ring
6 Betegnelsen godkendt revisionsvirksomhed eller sammensætninger hermed må (2003), at ’Revisorkommissionen … hidtil [har] anlagt en meget restriktiv praksis
kun benyttes af en revisionsvirksomhed, som er godkendt efter § 13, stk. 1, jf. …’ (Johansen, Langsted og Ring, 2003, p. 131). Langsted (2008) anfører, at ’[d]
§ 13, stk. 3. Det vil sige, at betegnelsen godkendt revisionsvirksomhed er en ispensation … kun [meddeles] meget sjældent …’ (Langsted, 2008, p. 205).
beskyttet betegnelse. Revisionsvirksomheder, hvor majoriteten af stemmeret- 20 Revisorkommissionen kan dog undtage fra bestemmelsen i § 3, nr. 2, jf. § 4, stk.
tighederne indehaves af statsautoriserede revisorer eller revisionsvirksomheder 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan undtage fra bestemmelsen i § 3, nr. 3, jf. §
henholdsvis registrerede revisorer eller revisionsvirksomheder, er eneberettigede 4, stk. 2. Hverken Revisorkommissionen eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan
til at benytte betegnelsen statsautoriseret eller registreret revisionsvirksomhed derimod undtage fra bestemmelsen i § 3, nr. 1.
eller sammensætninger hermed, jf. § 13, stk. 4, jf. også revisionsvirksomhedsbe- 21 Revisorkommissionen kan dog undtage herfra.
kendtgørelsen § 2, stk. 2. Det er ikke tilladt at benytte danske eller udenlandske 22 Revisorkommissionen kan dog undtage herfra. Johansen, Langsted og Ring
betegnelser, som er egnet til forveksling hermed. Det vil sige, at betegnelserne (2003) anfører, at ’Revisorkommissionen … afgør dispensationsansøgninger
statsautoriseret og registreret revisionsvirksomhed også er beskyttede beteg- konkret …’, men at ’… lægeligt dokumenteret sygdom … efter praksis [har]
nelser. Betegnelsen revisionsvirksomhed er derimod ikke i sig selv en beskyttet kunnet danne grundlag for en dispensation’ (Johansen, Langsted og Ring,
betegnelse. 2003, p. 132).
7 Langsted (2005, p. 60). 23 Revisorkommissionen (2006, p. 114).
8 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan som revisor godkende personer, som godtgør 24 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog undtage herfra.
48 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse R&R nr. 1 · 2010

14. 25 Garantien kan også begrænses tidsmæssigt, således at den kun dækker krav, 100.4, litra b, jf. også afsnit 120.1-2, fortrolighed, jf. afsnit 100.4, litra d, jf. også
som rejses over for garantistiller senest fem år efter afslutning af den opgave el- afsnit 140.1-8, og professionel adfærd, jf. afsnit 100.4, litra e, jf. også afsnit
ler det forhold, som udløser kravet, jf. § 5, stk. 1. 150.1-2. Disse grundlæggende principper omtales ikke nærmere.
26 I virksomheder med under seks godkendte revisorer kan ansvarsforsikringen 42 Efteruddannelsesbekendtgørelsen erstatter FSR’s retningslinjer for obligatorisk
tegnes uden kumulering af dækningssummen og med en dækningssum pr. efteruddannelse (FSR, 2005). FSR har udsendt et brev om lovpligtig efteruddan-
forsikringsår pr. godkendt revisor på mindst kr. 2 mio., jf. § 8, stk. 4. Denne nelse til foreningens medlemmer (FSR, 2009). Det fremgår af dette brev, at ef-
dækningssum er det højeste beløb, som forsikringsselskabet skal udrede for en teruddannelsesbekendtgørelsen lægger sig meget tæt op ad retningslinjerne for
enkelt skade, selv om en eller flere godkendte revisorer er erstatningsansvarlige obligatorisk efteruddannelse, hvilket foreningen hilser velkomment. Det fremgår
for den pågældende skade. også af brevet, at bestyrelsen i den forbindelse har vurderet, at det ikke giver
27 Revisorkommissionen (2006, p. 123). Se også Johansen, Langsted og Ring mening at have to parallelle, næsten enslydende regelsæt og derfor har beslut-
(2003, p. 100). tet at undlade at udsende et særligt regelsæt for efteruddannelse gældende for
28 Langsted (2008, p. 206). Se også Langsted (2000, p. 104). foreningens medlemmer, så længe de lovbestemte efteruddannelseskrav ikke
29 § 79 omtales i artikel 2, som omhandler reglerne om ophør af godkendelse som ændrer indhold på væsentlige punkter.
statsautoriseret (eller registreret) revisor. 43 Efteruddannelsesbekendtgørelsen erstatter som nævnt FSR’s retningslinjer for
30 Revisorkommissionen (2006, p. 126). obligatorisk efteruddannelse (FSR, 2005), jf. ovenstående note. Det fremgår
31 Revisorkommissionen (2006, p. 127). dog stadig af FSR’s vedtægter (FSR, 2007), at det påhviler medlemmerne at
32 Johansen, Langsted og Ring (2003, p. 103). gennemgå efteruddannelse i overensstemmelse med retningslinjer, som fastsæt-
33 Johansen, Langsted og Ring (2003, p. 104). tes af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 6. Det fremgår af FRR’s vedtægter (FRR, 2008),
34 Langsted (2000, p. 107). at medlemmerne til stadighed skal vedligeholde og udvikle relevant viden for
35 Langsted (2008, pp. 207-8). Se også Langsted (2000, p. 107). revisors arbejdsområder i overensstemmelse med tidens krav og normer, jf. §
36 §§ 7-8 og § 44, stk. 2, samt strfl. § 79 omtales i artikel 2, som omhandler reg- 7, stk. 1. Det fremgår også af disse vedtægter, at medlemmerne har pligt til at
lerne om ophør af godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor. gennemgå efteruddannelse i overensstemmelse med retningslinjer, som fastsæt-
37 Godkendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor kan som tidligere tes af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2.
nævnt nægtes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, såfremt den pågældende har en 44 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2009, p. 2).
forfalden gæld til det offentlige på kr. 50.000 eller derover, jf. § 3, stk. 5, nr. 3.
38 § 3, herunder stk. 1, herunder nr. 1-3 og nr. 6, blev omtalt i foregående afsnit,
som omhandlede reglerne om opnåelse, herunder nægtelse, af godkendelse
som statsautoriseret (eller registreret) revisor. § 4 omtales i næste afsnit, som
omhandler reglerne om efteruddannelse af statsautoriserede (og registrerede)
revisorer.
39 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken revisor
skal opfylde kravene til efteruddannelsen, såfremt revisor alene mangler at
gennemføre en mindre del af efteruddannelsen, jf. § 8, stk. 3, jf. også efterud-
dannelsesbekendtgørelsens § 18, stk. 1. Denne bestemmelse finder anvendelse
i forbindelse med godkendelse efter deponering af godkendelse som statsautori-
seret (eller registreret) revisor, jf. § 6, stk. 3. For en person, som har været uden
godkendelse i en årrække, kan kravet om efteruddannelse efter § 4 erstattes af
en særlig prøve efter regler, som fastsættes af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.
§ 9, stk. 3, jf. også efteruddannelsesbekendtgørelsens § 14. Denne bestemmelse
finder også anvendelse i forbindelse med godkendelse efter deponering af god-
kendelse som statsautoriseret (eller registreret) revisor, jf. igen LR § 6, stk. 3.
40 Retningslinjer for revisors etiske adfærd (etiske regler for revisorer) (2007). Disse
retningslinjer erstatter retningslinjer for revisors etiske adfærd (etiske regler for
revisorer) (2006).
41 Det fremgår også af disse retningslinjer, at revisor – ud over et grundlæggende
princip om professionel kompetence og fornøden omhu, jf. afsnit 100.4, litra
c, jf. også afsnit 130.1-6 – også skal overholde grundlæggende principper om
integritet, jf. afsnit 100.4, litra a, jf. også afsnit 110.1-3, objektivitet, jf. afsnit
R&R nr. 1 · 2010 Statsautoriserede (og registrerede) revisorer – uddannelse, godkendelse og efteruddannelse 49