Oplæg KIK-Seminar

1. Teodor Bok

2. Tre begyndelser (et barn,
en bog og et oplæg):
Hvad er du bedst til at tegne (interviewer)
”Mennesker”( My 7 år)
Hvordan starter du når du tegner?
”Jeg har et billede oppe i hovedet, så tegner
jeg det på papiret?”
Bliver det så anderledes på papiret
”Ja, tit bliver det grimmere, især næser er
svære – Nogle gange bliver det også pænere”
Hvad med billedet oppe i hovedet
”Ja, det ændrer sig også – næste gang ved jeg
hvad jeg kan og hvad jeg skal blive bedre til”

3. Konference om brugerdreven
innovation af digitale
læremidler”
• Konfrontation mellem
vidensystemer

4. - Og en bog :
• Inter Esse (Per Zetterfalk, Inter
Esse, Det skapande subjektet, Norén och
Reality (diss.), Gidlunds förlag 2008
• Udfordringen at skabe en
videnskabelighed i undersøgelsen af den
æstetiske skaberproces (eller
skaberprocesser)
• Altså forskellen mellem den -
deskriptive skabelse og den emergerende
skabelse

5. En almindelig udfordring
• Generel problemstilling ift:
• Transferproblematikker – jvf
afsluttende del
• Udvikling af kunstneriske
uddannelser – akademisering
• Konfliktende vidensformer – og
diskurskampe
• ”Know How” – ”Know What”

6. Arts and Humanities
Research Board (i dag
Council)

8. I DK samme udvikling--
• Akademisering af kunstneriske
uddannelser
• Akademisering af professions-
uddannelser
• Akademisering af vokale
uddannelser

9. Konsekvens - enten
• A eller B
• Men måske bedre med C??
• A= med seperat akademisering
• B= akademisering ”light”

10. Som projektet beskrives:
• “There are a number of traditional humanistic
disciplines that have claimed, to varying degrees,
to turn artistic praxis into science: literary
studies, art studies, film studies, etc. These
subjects and fields of knowledge have developed
within scientific paradigms. They have often been
based on a mixture of applying simple sociological
methods and significant theoretical and conceptual
sophistication. These attributes have had a
legitimizing function within the scientific
community, while at the same time the working artist
often has found them banal or irrelevant.”
See Per Lysander and Ingela Josefson, “Förord”, in Sten Dahlstedt et al, the anthology
Berättelse och kunskap. Texter
om forskning och utvecklingsarbete på det konstnärliga området (Stockholm 2006), pp. 6-18.
Cit. p. 1

11. Videnformer/Gustavsson
• Episteme:
• Techne:
• Phronesis:
Vi har her en løbende konflikt mellem,
hvorvidt denne viden skal være funderet
i begrebet episteme eller i begrebet
phronesis, med andre ord; skal
fundamentet være kontekstuafhængige
handleforskrifter eller skal
fundamentet være kontekstsensitive
helhedsvurderinger

12. - Eller
• Forskellen på den:
• Videnskabelige refleksionsteori
om kunst
• Eller kunstsystemets
refleksionsteori
• Mødested??
• - og så også uddannelsessystemets
etc..

13. Textility of Making
• ”Kunst gibt nicht das Sichtbare
wieder, sondern macht Sichtbar.”
Paul Klee: Schöpferishce
Konfession– En optagelse af
processen fremfor formen
• Form er – ultimativ død-
formgivning er liv…

14. Det er måske så generelt?:
- Vi kan argumentere for, at det Klee siger om
det kunstneriske værk måske er sandt I skabelse
generelt, altså at det ikke er et spørgsmål om
at presse en forud fastsat form/idé/billede
(jvf senere) ned over en given materie – men
som Ingold siger:
- “but of intervening in the fields of force and
currents of material wherein forms are
generated. Practitioners, I contend, are
wanderers, wayfarers, whose skill lies in their
ability to find the grain of the world’s
becoming and to follow its course while bending
it to their evolving purpose.”

15. Ingold:
• Den hylomorfiske model er afsættet for
den rationelle model baseret på
kodifikatoion og arbejdsdeling
• Mål-middel-planer (jvf Suchman)

16. Den hylomorfiske model
• Fortolkningens reversibilitet
• Fra værk til proces
• Manglende forståelse af forskellen på
iteration og initiration
• Altså differencerne indenfor repetition
– eller den kontinuerlige variation af
variabler frem for uddragelse af
konstanten
• Repertoirer fremfor bevidste/
reflekterede handlinger (jvf Schön)

17. Tilgang:
• Værkforståelsen – Fortolkningen:
Vertikal
• Procesforståelsen: Horisontal

18. Processen
• http://www.carlkrull.dk/
plate.html

19. Men!
• Hvordan får vi fornemmelsen for
materialet
• Arbejdsdelingen
• Relationerne

20. • Det unikke værk: Forfatteren
• Den udlagte arbejdsdeling: Filmen
• Den emergerende proces:
Computerspillet

21. Proces og Struktur
• Hvad er processen når ”man” hhv.
skriver en bog, producerer en
film og laver et spil
• Hvad er den metaforiske struktur:

22. ..én, to måske tre helt
afgørende ting:
• Formgivelsen og den kreative proces er
en initiration med materialet, som skal
forstås forlæns improviserende (jvf
Krull)
• Mere end en mål middel kæde
• Værket kan forstås og fortolkes
• Men processen kan ikke udledes af
værket
• Men værket er en del af
virket(processen)
• Her må vi følge/deltage

23. Inter-obejektivitet/
subjektivitet og praksis
• Mening udvikles i praksis
– Praksisser deles i fællesskaber
• Mening kommunikeres også I
artefakter
– Over tid, over rum
MIT Media Lab, March
2000

24. Behovet for en ny praksis
epistemologi (jvf Gleerup)
Donald A. Schön: Behovet for en ny praksis
epistemologi (til erstatning for den tekniske
rationalitet - ..)
Professionelle har teorier, men mere end det,
nemlig repertoirer: viden-i-handling og
refleksion-i-handling
Refleksion-over-handling (opsamling,
dokumentation og refleksion, samt : praksis
”løftes ud”)
Tidsdiemnsionen

25. Social læringsteori((jvf
Gleerup)
Læring i praksisfælesskaber:
Praktisk deltagelse (genkendelse),
tilhørsforhold (fælles virksomhed
og repertoire, samt gensidig
ansvarliggørelse), mening
(dualitet af deltagelse og
reifikation) og emergerende
identitetsdannelse (engagement,
fantasi og samordning)

26. Traditionel teoretisk
koncipiering af viden
Vidensproduktionssfære Formidlingssfære Anvendelssfære
Viden produceres af Transmission af viden Anvendelse
"eksperter" gennem gennem medier,
forskning konsulentydelser
undervisning
Altid - allerede Nutid Fremtid
eksisterende

27. Forskellige former for viden

28. Didaktisk Matrix – jvf
Gleerup og Scharmer
Epistemologi/ Eksplicit viden Processuel Emergerende
ontologi (kvalifikationer) viden viden
(kompetencer) (innovation)
Vidensgrundlag Know What Viden og refleksion-i- Oscillerende reflek-
handling sion-i-handling –
dobbelte kompetencer
Professionel Know How Strategi-i-handling Imagination-i-handling
teknologi
Professionel Know Who Etos Inspiration – tillid
identitet til perifere erfaringer
Professionel tid Know When Timing Tidshorisonter
Professionelt rum Know Where(Space) Communities of Communities of Ideas
Practice(Place) (Lave & (Fisher)
Wenger)

29. Communities of Interest
• Kreative produktioner sker gennem
projekter
• - Ofte konstitueret af temporære
samlinger fx workshops, som
påkalder sig en særlig interesse,
fordi:

30. Workshops kan:
• kan alt efter, hvordan de tilrettelægges,
generere hybride oplevelser og erfaringer.
Disse oplevelser finder sted i et COI, der
består af forskellige aktører, der
repræsenterer forskellige praksisfællesskaber
(COP’s).
• Workshoppen samler de forskellige
praksisfællesskaber om et fælles arbejde for at
producere fælles resultater og for at udvikle
en kollektiv handlingsplan.

31. Medierende artefakter
• Deltagerne må samarbejde for at
definere deres nye omstændigheder
og forhold. Kombinationen af
heterogene aktører og erfaringer
medfører synteser i perspektiv og
i viden.
• I forbindelse med at opnå disse
synteser spiller de medierende
artefakter en central rolle.

32. En udfordring..
• ”..findes i at opbygge en kollektiv
forståelse af opgaven, der skal
udføres, en forståelse der ofte ikke
eksisterer i udgangspunktet, men som
udvikles kollaborativt og trinvist og
siden vokser frem i de deltagendes
tanker og i eksterne artefakter.”
• (Fischer, 2001: 4.)

33. Udfordringen er videre :
• …, at de forskellige aktører skal
udvikle en praksis og opbygge et fælles
vokabular samt forståelse af den
opgave, projektteamet søger at løse, og
metoderne, der kan tages i brug for at
nå i mål. Dette er en kompleks form for
fællesskab, hvor artikuleringer har en
essentiel plads i og med, at disse
samler, medierer mellem og
transformerer erfaringer og viden.

34. Grænseobjekter-
• ”Grænseobjekter tillader forskellige
vidensystemer at interagere ved at stille et
delt referencepunkt, der er meningsfyldt
indenfor begge systemer, til rådighed […]
Støtte til interessefællesskaber må derfor
facilitere gensidig læring gennem udviklingen,
diskussionen og raffineringen af
grænseobjekter, der tillader forskellige
praksisfællesskabers vidensystemer at
interagere.” (Fischer 2001).
•

35. Eksempel:
• http://www.wreckamovie.com/
• User demand:
http://www.ironsky.net/site/
support/how-to-support
• Finansiering
http://www.ironsky.net/site/
support/finance/

36. - Den didaktiske konsekvens
• Transferproblematikken
• Translationsproblematikken

37. Transfer – som vi indledte
med?
• Transfer er en generel
problemstilling i uddannelse og
undervisning. Hvis viden er
situeret, hvorfor bliver det så
ikke meningsløst at tale om
uddannelse generelt?
• Nej, men det betyder, at den
didaktiske tænkning må tage afsæt
i det der er skolens rationalitet

38. Forskellige
læringskontekster
• Forskellige praksisformer –
tydeliggørelse af spilleregler,
værdier og vurderingskriterier

39. En skole er en skole er en
skole
• Altså at skolens rationalitet er
læring vs andre systemers andre
rationaliteter
• Fordybelse og møder
• Sprog og begreber

40. Skolen er en skole er en
skole –
• Distintionsindskrivelse i forhold
til andre sammenhænge
• Elev – ”hæves” – grad af
”hævelse”
• Deltager –deltagelse – grad af?
Kvalitet af deltagelse?
• Lærende – læring? Omlæring? Ny-
læring? Selvkonstruktion.

41. AUGUST HERMANN NIEMEYER
(1754-1828)
1793 Grundsätze der Erziehung und des
Unterrichtsì (1. pädagogisches
Lehrbuch): „Zu jedem Lehren und Lernen
gehört ein lehrendes und lernendes
Lehrer
Subj., ein Obj. der Erkenntnis und in
Beziehung beider aufeinander das Lehren
und Lernen selbst.“ = Didaktisches
Dreieck
Schüler Stoff

42. References 1
Alvarez, Jos´e Luis (et al.). 2005. “Shielding Idiosyncrasy from Isomorphic
Pressures: Towards Optimal Distinctiveness in European Filmmaking”, in:
Organization 12 (6): 863–888.
Elster, J. 2000. Ulysses Unbound: Studies in Rationality, Precommitment, and
Constraints. Cambridge, Cambridge University Press
Ericsson, K.A. Prietula, M. J. and Cokely, E.T. (2007). “The Making of an Expert",
in Harvard Business Review, July–August 2007.
Frank, S. 2010. Mød verdens bedste kok, http://www.aok.dk/restauranter-cafeer/
artikel/verdens-maaske-bedste-kok
Fischer, G., (2001): “Communities of interest: Learning through the interaction of
multiple knowledge systems”, 24th Annual Information Systems Research Seminar
In Scandinavia (IRIS'24), Ulvik, Norway, pp. 1-14
Guilford, J.P. (1950). “Creativity”, in American Psychologist, 5 (9).
Gleerup, Jørgen (2007): ”Behovet for en ny praksisepistemologi”, Alexander von
Oettingen og Finn Wiedemann: Mellem teori og praksis, Syddansk
Universitetsforlag.
Gleerup, Jørgen (2009): ”Fra simpel til kompleks og emergent kausalitet”, Dominque
Bouchet: Forandringer af betydning, Forlaget Afveje.
Helms, N.H.(2010):”Kan vi lære af Kunsten”..
Hjort, M. (2008): “The Five Obstructions”, in Carl Plantinga (ed.): The Routledge
Companion to Philosophy and Film Paisley Livingston. New York: Routledge.

43. References 2
Ingold, T. 2010. “The textility of making”, in Cambridge Journal of Economics 34:
91–102.
Lave, J., E Wenger. (1991). “Situated learning: Legitimate peripheral
participation. Cambridge University Press. Cambridge
Morell, L. (2009). Broderskabet - Den eksperimenterende Kunstskole 1961-69Ozcan, O.
2004: “Feel-in Touch!: Imagination through Vibration: A Utopia of Vibro-
Acoustic Technology”, in Puppetry and Multimedia Art Leonardo, 37 (4): 325-330.
Sawyer, R. K. (2006). Explaining creativity: The science of human innovation.
New York: Oxford University Press.
Philipsen, H. 2009: ”Spilleregler i filmskabelse behjælpelige begrænsninger”, in
Mathieu & Pedersen (red.): Dansk film i krydsfeltet mellem samarbejde og
konkurrence. Stockholm: Ariadne förlag.
Røjel, T.2010: ”Verdens bedste”, http://www.information.dk/231390
Suchman.L, (1987): “Plans and situated actions : The Problem of Human-Machine
Communication.” Cambridge University Press, New York.
Zetterfalk, P. (2008): Inter Esse, Det skapande subjektet. Norén och Reality
Gidlunds förlag. Stockholm.