Hartmut Stöckls semiotiske analyse- og planlægningsmodel for typografisk design, fra David Engelbys kapitel i "kommunikation i multimediedesign" Hans Resitzels Forlag 2011: http://www.g.dk/bog/kommunikation-i-multimediedesign-david-olander-engelby_9788741255583

1. 1
Typo
grafi
V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Artwork: Joey Mariano http://www.cameronmollcolosseo.com/about‐me/

2. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Introduktion 2/2
Temaer for denne lektion
Serif fonten og metoder til implementering af
Typografisk strategi og/eller analyse
Introduktion til typografi som kommunikation (kort)
 Seriffonten
 Praktiske fordele ved en stor x‐højde (læsbarhed)
(reference: Pedersen and Kidmose):
 Målgrupper og typografisk visualitet
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl 2005)
 Workshops
En lille film med Erik Spiekermann, skriftdesigner
(bl.a. Officina og Meta):
http://www.youtube.com/watch?v=_lfE3Q4kiSE&fea
Der vil være relevante kilder gennem hele denne præsentation
ture=related

3. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
V–H: Egyptisk Aleph, fønikisk Aleph,
græsk Alpha, romersk/romansk A
Detalje fra Trajans søjle(113AD)
Introduktion til typografi som kommunikation
Cancellarescaskrift
 Antikvaens basale anatomi Der er moderne versioner af denne skrift,
f.eks. Poetica og Augusta
Da trykteknologien blev opfundet var seriffonten (antikvaen)
allerede kendt I den vestlige kultur: V–H: Den gotiske stil som arkitektur og
som typografisk visualitet (fraktur)
Det antikke Romerrige anvendte versaler (majuskler)
Den romerske kejser Karl den Store (768–814 EVT) standardiserede
den karolingiske minuskel .
I den såkaldte romanske periode (1000–1150) var minuskelskriften,
serifskrift, standard
Fra 1200–1400 var der en anden dominerende stilepoke, den gotiske
stil (dominerende i Vesteuropa 1200–1400) med gotisk skrift (fraktur V–H: Den romanske stil som arkitektur og som
typografisk visualitet (karolingisk)
skrift). Minuskelskriften blev atter vakt til live og populariseret i den
italienske renæssance (fra ca. 1400) Forneden: Den moderne antikveskrifts moder,
Bembo, skabt af Francesko de Bologna, kaldet
Den italienske håndsatte skrift til tryk blev antikvastilen, Griffo. Den blev anvendt første gang i Aldus
Manutius’ tryk af Pietro Bembos bog De Aetna
skriften “med fødder” til tryk var født. (1495.)
Antikvaens grunddesign stammer
fra den brede pen:
kilder (uddrag): http://en.wikipedia.org/wiki/Printing_press /
http://en.wikipedia.org/wiki/Carolingian_minuscule / http://en.wikipedia.org/wiki/Typography

4. 1
V–H: Majuskel M, kapitæl M
V I S U A L I S E R I N G og minuskel m
Typo Specialiseret lektion i
grafi typografisk visualitet Nogle karakterer er
designet som ligaturer
Introduktion til typografi som kommunikation
 Antikvaens basale anatomi Seriffonten har ikke ændret sig meget fra
renæssancen og frem til idag.
Der findes nogle få, enkle måder at skabe forskelle i sit typografiske
Forneden: Nummeralier skal anvendes til
design den rette type tekst:
Kapitælerer designet til at ligne små udgaver af versaler/majuskler, så It was in 1984
de har samme størrelse som (eller lidt mere end‐) x‐højden. Hvis du vil
skrive et firmanavn i en tekst, men ikke vil forstyrre læserytmen ved at SINCE 1890
skrive helt store bogstaver, så kan kapitæler anvendes. Det kan også
bruges til at ornamentere navne. Ægte kapitæler er ikke bare Displayskrift:
formindskede store bogstaver, de er specialdesignede!
Kursiv bruges ofte til at fremhæve noget (“jeg sagde nej!”) eller ved
titler (bogserien hedder Harry Potter). Selvfølgelig er der også
mulighed for at bruge kursiv i ornamentering, i logoer, overskrifter osv.
Displayskrifter er specielle fonte, du ikke rigtig ville kunne anvende
som regulær, længere tekst
Den nyere skrift
Displaysnit er en særlig udgave af en font, der er specialdesignet til at Arno Pro (2007) har mange
optiske størrelser.
blive anvendt til overskrifter, dvs. større størelser, uden at blive for
voldsom. Alle disse størrelser findes
også som fed, halvfed, kursiv,
halvfed kursiv etc.
Se f. eks.: http://en.wikipedia.org/wiki/Serif /

5. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk anatomi
Introduktion til typografi som kommunikation
• X‐højden og læsbarhed
De første antikvaskrifter havde en lille x‐højde.
Senere har man gjort x‐højden større for skrifter, der skulle være
nemmere at læse, især var der økonomiske gevinster pga.
pladsbesparelser på papiret.
Jenson, original from 1470
Kilde: Pedersen & Kidmose 1993. Constantia, Microsoft 2007

6. 1
Calibri, Microsoft 2007
V I S U A L I S E R I N G
Typo FLOWERS FLOWERS
Specialiseret lektion i
grafi
Robots
typografisk visualitet Lucida Handwriting, Microsoft 1992
Analyse af typografisk kommunikation
 Typografi og konnotation
Det er ikke altid enkelt at forklare hvorfor noget bare passer
stilmæssigt som typografisk visualitet, og hvorfor andet ikke gør …
V–H: Vogue forsider, 1967 og 2010
Denotation og konnotation spiller sammen med konvention og visuel
tradition samt kultur.
V–H: Rides magazine 2010 og
National Geographic Kids

7. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Analyse af typografisk kommunikation
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl)
Typografi er meget mere end at læse ord
Typografi skaber et skrift‐billede.
Hartmut Stöckl forsker i mediekommunication .
Han har skabt et visuelt grammatisk system for typografi.
Med disse niveauer kan vi bedre analysere eller skabe en strategi for
vores typografiske visualitet. Især når der er en akademisk interessent
involveret.
Lad os se på niveauerne, trin for trin …
Kilde: Stöckl 2005

8. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl)
Vi koncentrerer os her prmært om mikro‐, meso‐ and makroniveauet
En note omkring det mesotypografiske niveau:
Meso betyder “i midten”
Mesotypografi er…
– et slags usynligt grid (også via gestaltlove)
– den visuelle dynamik, du skaber mellem de små detaljer
(mikro) og det større layout (makro)
Se den danske version i Kommunikation i multimediedesign s. 283
og her: http://i‐bog.dk/bog/kommunikation‐i‐md_283‐968.html
Kilde: Stöckl 2005

9. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl)
Mikrotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

10. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl)
Makrotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

11. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐ makro‐
og paratypografi (Stöckl). Mesotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

12. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl)
Mikrotypografisk niveau
Den nyere skrift
Arno Pro (2007)
har mange optiske
størrelser.
Alle disse størrelser
findes også som fed,
halvfed, kursiv,
halvfed kursiv etc.
Kilde: Stöckl 2005

13. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl)
Makrotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

14. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”:
Mikro‐, meso‐ makro‐ og paratypografi (Stöckl)
Mesotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

15. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐ makro‐
og paratypografi (Stöckl). Mikrotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

16. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐ makro‐
og paratypografi (Stöckl). Makrotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

17. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Typografisk analyse og strategi
 Typografisk “grammatik”: Mikro‐, meso‐ makro‐
og paratypografi (Stöckl). Mesotypografisk niveau
Kilde: Stöckl 2005

19. Typo
grafi
1 V I S U A L I S E R I N G
Specialiseret lektion i
typografisk visualitet
Ressourcer/kilder og bibliografi
Hartmut Stöckl:
“Typography: body and dress of a text – a signing mode between
language and image.” In Visual Communication 4, 2005.
Find artiklen online:
http://www.signographie.de/cms/upload/pdf/stoeckl_viscom_05_typo_final.pdf
Anbefalet læsning:
Kim Pedersen & Anders Kidmose:
Sort på hvidt. En udviklingsrapport om typografi og læselighed. Den Grafiske
Højskole 1993.
David Engelby (2011): kapitlet “semiotik”. In:
Kommunikation i multimediedesign. Hans Reitzel.
Side 281‐283 handler om Stôckls tilgang.
For en solid viden omkring typografi henviser jeg til bøgerne Længe leve
typografien (Eli Reimer 2002), Skriften, vort vigtigste værktøj (Eli Reimer og
Henrik Birkvig 2003) samt Bogdesign (Mette og Eric Mourier 1999) – alle tre
bøger er udgivet af Forlaget Grafisk litteratur i serien Den Nye Selmar.
Og til de rigtig seje:
Johanna Drucker:
“Intimations of Immateriality. Graphical Form, Textual Sense, and the kilde: http://www.designzzz.com/spectacular‐typography‐text‐artworks/
Electronic Environment,” in Reimagining Textuality. Textual Studies in the Late
Age of Print, The University of Wisconsin Press, 2000.
Susanne Wehde:
Typographische Kultur. Eine zeichentheoretische und kulturgeschichtliche Studie
zur Typographie und ihrer Entwicklung. Verlag Max Niemeyer,Tübingen, 2000.