Markedsføringsguide

Husk det hele!
- De otte vigtigste pointer

Markedsføring
- Hvad, hvorfor, hvordan?

Vælg en målgruppe
- Sæt dine modtagere i centrum

Skriv så det bliver læst
- Sådan laver du en tekst der fænger

Spred dit budskab
- Valg af markedsføringskanaler og kontakt med medierne

Skriv godt til nettet
- Fem gyldne regler

Lav nyhedsbreve der virker
- Ni gode råd

Egne noter

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10

G U I D E

T I L

G O D

M A R K E D S F Ø R I N G

Husk det hele!

1

EN HUSKELISTE ER INGEN GARANTI FOR ET VELLYKKET FAGTEKNISK ARRANGEMENT.
MEN LISTEN KAN HJÆLPE DIG TIL AT FÅ ALLE VÆSENTLIGE DETALJER MED, NÅR DU
PLANLÆGGER DIN MARKEDSFØRINGSINDSATS.

HER FÅR DU DEN SAMLEDE MARKEDSFØRINGSGUIDE I OTTE KORTE HUSKEPUNKTER:

1. Hvad vil du opnå?
Overvej hvad du vil have ud af din markedsføringsindsats: finde nye medlemmer, holde kontakt
til nuværende, sætte fokus på et kommende arrangement eller noget helt fjerde?

2. Afklar din målgruppe
Hvem vil du henvende dig til? Har du mere end én målgruppe?

3. Udarbejd en markedsføringsplan
Lav en plan over de markedsføringstiltag, du vil gennemføre. Lad planen indeholde beskrivelser
af: Hvem (målgruppe), hvad/hvor (form og medie), hvornår (forberedelse, igangsættelse), hvem
gør det (navne på ansvarlige for aktiviteterne) og hvad koster det (pris).

4. Tænk på en person
Hold dit formål og din målgruppe for øje når du udarbejder annoncer, skriver tekster m.m.
Forestil dig gerne en ”modellæser”, en imaginær repræsentant for dine modtagere, og skriv
direkte til ham/hende: Hvilket sprog skal du bruge, for at det fænger din modellæser og for at
han/hun forstår, hvad du skriver?

G U I D E

T I L

G O D


Husk det hele!

5. Lav gode overskrifter

1

Leg med ordene i dine overskrifter.Tænk på at de skal være både fængende og oplysende.
Brug mange underoverskrifter til at give modtageren overblik over din tekst.

6. Brug ’nyhedstrekanten’
Benyt den såkaldte nyhedstrekant når du udformer tekster: Dvs. skriv de væsentligste informationer først, dernæst mindre vigtige detaljer. Besvar følgende spørgsmål i teksten: Hvem, hvad,
hvor, hvornår, hvorfor og hvordan.

7. Brug et enkelt, forståeligt, personligt og aktivt sprog
Skriv korte og præcise tekster. Brug mange punktummer og kommaer, og undlad lange sammensatte ord og fremmedord. Henvend dig direkte til læseren med du-form og lad være med at
bruge ordenes passive s-form.

8. Spred dit budskab gennem flere kanaler
De mest benyttede kanaler for de fagtekniske netværk er: Annoncer i Ingeniøren, halvårs programmer, e-mails, hjemmesider og egne magasiner.Tænk på at der også er en række andre
muligheder, f.eks.: Uddeling af brochurer eller flyers ved arrangementer, annoncer i andre medier
end Ingeniøren, opslag på virksomheder og uddannelsesinstitutioner, artikler i lokalaviser og personlig kontakt til kolleger.

G U I D E

T I L

G O D


Markedsføring

Hvad er markedsføring?

2

Markedsføring omfatter i princippet alle de signaler, du og dit fagtekniske netværk sender til

omverdenen. Med markedsføringen sender du budskaber til nuværende og kommende med-

lemmer og potentielle deltagere i fagtekniske arrangementer. Budskaberne kan formidles i form
af breve, opslag, flyers, annoncer, presseomtale, mund-til-mund-metoder mv. Markedsføring er
kort sagt alt som kan høres og ses!
Din markedsføring kan have flere formål: Den kan øge kendskabet til selve dit fagtekniske net-

værk eller den kan skabe opmærksomhed omkring specifikke arrangementer. For IDA som interesseorganisation er markedsføringen af fagteknikken med til at vise medlemmerne, hvad de får
for kontingentet.

G U I D E

T I L

G O D


Markedsføring

Hvorfor markedsføring?

2

”Vi skal ikke glemme, at ’vi stjæler’ noget af medlemmernes fritid til vores arrangementer. Og de
skal gerne føle, de får noget igen, for både deres tid og medlemskontingent.”

Sådan skriver et bestyrelsesmedlem i maj 2004, da IDAs fagtekniske selskaber og grupper bliver
bedt om at give deres input til en markedsføringsguide.
Og manglende tid er netop én af de væsentligste barrierer for deltagelse i fagtekniske arrangementer – det understreges i en undersøgelse foretaget blandt IDA-ITs medlemmer i januar
2004. Her blev den største barriere for deltagelse beskrevet som:
•

”At finde tid til at deltage” af 45,6 % af de adspurgte

•

”Arrangementets pris” af 22,8 % af de adspurgte

•

”Afstand til mødested” og ”arrangementets emne” af hhv. 12,9 % og 12,5% af
de adspurgte

Derfor er det, som IDA-IT skriver, ikke ”emner eller pris, der afgør om arrangementer lykkes.
Det er planlægning og det at vise, at det er værd at bruge tid på et arrangement, der er det
afgørende. (…) Altså fokus på omhu i markedsføring (målgrupper, interessant tekst, tidligt ude)”.

G U I D E

T I L

G O D


Markedsføring

Hvordan markedsfører jeg fagteknikken?

2

I denne guide finder du en række gode råd og ideer til, hvordan du med relativt enkle midler
kan markedsføre dit fagtekniske netværk – og hvordan du får succes med din markedsføring.

Vi indleder guiden med det vigtigste punkt af alle: Planlægningen! ”Planlæg i god tid – systemet
er ikke til skud fra hoften” skriver en bestyrelse. Er du for sent ude med markedsføringen, har
dine modtagere lavet andre planer, og så slår nok så gode argumenter og flot layout ikke til.
Ifølge flere af IDAs fagtekniske selskaber og grupper skyldes mange aflysninger ”for sen og for
dårlig annoncering”. Gå derfor i gang med planlægningen så tidligt som muligt!

Udarbejd en markedsføringsplan
Når du planlægger din markedsføringsindsats, er det en god idé at udarbejde en markedsføringsplan. En markedsføringsplan er en oversigt over de markedsføringstiltag, du har planlagt.
Markedsføringsplanen hjælper dig til at skabe overblik og den sikrer, at du får mest muligt ud af
din indsats.
Planen indeholder beskrivelser af:
•

Til hvem: målgruppe

•

Hvad/hvor: form og medie

•

Hvornår: forberedelse og igangsætning

•

Hvem gør det: navne på ansvarlige for de forskellige aktiviteter

•

Hvad koster det: pris på markedsføringsaktiviteterne

G U I D E

T I L

G O D


Markedsføring

2

Når du udarbejder markedsføringsplanen, skal du først overveje, hvad du vil opnå med din indsats: finde nye medlemmer eller holde kontakt til nuværende? Skabe opmærksomhed omkring
selve selskabet/gruppen eller sætte fokus på et kommende arrangement? Svarene på disse

spørgsmål er afgørende for, hvordan du skal tilrettelægge din kommunikation; dvs. hvad du skal
fortælle, hvordan du skal formulere dig og hvilke kanaler du skal henvende dig gennem.
Udarbejd planen gennem følgende punkter:
•

Bestem en tidsperiode for din markedsføringsindsats – det kan f.eks. være 10 uger før et
arrangement skal afholdes

•

Vælg aktiviteter, som passer til dit mål med markedsføringen – det kan være annoncering i
Ingeniøren, opslag på uddannelsesinstitutioner & virksomheder i lokalområdet, nyhedsbrev
til mailliste m.m.

•

Skriv alle aktiviteterne ned, og vær opmærksom på, at du ikke sætter flere aktiviteter i
gang, end du kan nå og har budget til at gennemføre

•

Afgør i hvilke uger dine aktiviteter skal finde sted

•

Giv et bud på prisen på hver aktivitet, så du samtidig får et overblik over dit budget

•

Udvælg ansvarlige for de enkelte aktiviteter, så der ikke opstår tvivl om, hvem der tager sig
af hvad

•

Undlad at markedsføre dine aktiviteter i stille perioder f.eks. omkring ferier og højtider

G U I D E

T I L

G O D

2


Markedsføring

Eksempel på markedsføringsplan:

Beskrivelse af målgruppe:

Aktivitet

Uge

7

8

9

10

11

12

Beløb

Ansvar

Annoncering i Ingeniøren

XXX

Ulla

Annoncering i fagblad

XXX

Hans

Nyhedsbrev med kalender

Jørn

E-mail

Jørn

Opslag på uddannelses-institutioner

XXX

Ulla

Kontakt til journalist fra lokal-pressen

Ulla

Beskrivelse på hjemmeside

Hans

Mund-til-mund på arbejdspladser

Alle

Udgifter i alt:

XXX

Du kan downloade en tom markedsføringsplan på www.ida.dk/politiker/markedsføringsguide/

G U I D E

T I L

G O D


Vælg en målgruppe

3

”Alle emner er som udgangspunkt interessante. Det
gælder bare om at finde målgruppen og annoncere ud fra
målgruppen. Eks. hvis det er til de unge ingeniører, skal
annoncen være meget let og det skal fremgå at de ikke
spilder deres tid og at de får noget ud af det. Hvis det er
til de ældre, skal der f.eks. være en udførlig annonce.
Gerne med angivelse af hele programmet, hvilken
spisning der vil foregå og navne og titler på dem, der
skal undervise/give foredraget”
Et godt råd fra et bestyrelsesmedlem, der tager fat i et af de vigtigste principper for god
markedsføring: At tale til en specifik målgruppe. I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan
du finder din målgruppe og hvordan du sikrer dig, at din kommunikation er rettet direkte til
modtagerne.

G U I D E

T I L

G O D


Vælg en målgruppe

Vælg en specifik målgruppe

3

God markedsføring handler ikke om at sende så mange informationer som muligt ud i så mange
forskellige kanaler som muligt – og så håbe på, at en eller anden opdager dem. God markedsføring handler derimod om at henvende sig til en på forhånd defineret gruppe, på en måde som
fanger dem, om ting som interesserer dem. Eller sagt med andre ord: Skal din markedsføring
være effektiv, skal du ikke skyde med spredehagl, men rette sigtet mod et konkret mål.
Vælger du en specifik målgruppe, kan du tage udgangspunkt i, hvad der er mest interessant og
relevant for den at få at vide. Og det er vigtigt, for dine modtagere ser først og fremmest efter,
hvad de får til gengæld for det, du vil have dem til. Hvis der ikke er noget interessant, der fænger
dem i starten, så glider øjnene videre til næste annonce, der bliver trykket på delete-knappen
eller brevet ryger i papirkurven. Derfor er det vigtigt, at du sætter dit selskab eller gruppe i baggrunden og fokuserer på de fordele, modtagerne opnår. Og det kan du kun, når du kender din
målgruppe.

Jo mere præcist du har defineret din målgruppe, jo mere
målrettet kan din indsats blive – og jo mere effektiv bliver
din markedsføring!
Afklar din målgruppe ved at stille dig selv følgende spørgsmål:
•

Hvem har umiddelbart interesse i mit budskab?

•

Er der andre, jeg gerne vil have gjort interesseret?

G U I D E

T I L

G O D


Vælg en målgruppe

Primære og sekundære målgrupper

3

At vælge en primær målgruppe betyder ikke, at du behøver udelukke andre målgrupper.

Afhængig af arrangementets art kan det være hensigtsmæssigt at tænke i flere målgrupper, så du
får spredt dit budskab til så mange som muligt. Du kan f.eks. have ansatte i olieindustrien som

primær målgruppe og studerende som en sekundær målgruppe.Vigtigst er, at du er bevidst om
hvem du henvender dig til, så kan målrette din kommunikation til dem!

Tænk på en person
Når du skal henvende dig til målgruppen, kan det være en hjælp at forestille sig en ”modellæser”, som du skriver til. En modellæser er en imaginær repræsentant for dine modtagere – det
kan være en studerende på Ingeniørhøjskolen i København eller en salgsdirektør i et nordjysk
teleselskab. Når du udformer din tekst, så skriv direkte til modellæseren:
Overvej følgende:
•

Hvad er mit formål med at skrive?

•

Hvad får modellæseren ud af at det, jeg vil have ham/hende til?

•

Hvad har modellæseren brug for at vide?

•

Hvilke forudsætninger har modellæseren for at forstå, hvad jeg skriver?

•

Hvilket sprog skal jeg bruge?

•

I hvilken sammenhæng ser modellæseren min tekst?

G U I D E

T I L

G O D



4

”Mange annoncer er alt for kedelige. Meget ’ingeniøragtige’ og kedelige. Der er mange der hurtigt læser
videre, når de ser annoncen (…) Lav en let annonce.
Brug gerne smarte og friske udtryk. Præciser så meget
som muligt hvad arrangementet handler om”.

En række gode råd fra en bestyrelse, der får lov til at indlede næste afsnit. Her skal det handle
om, hvordan du kan trænge igennem den overflod af informationer, som vi udsættes for hver
dag – kort sagt, hvordan du skriver, så det bliver læst! Afsnittet indeholder gode råd, tips og
ideer, som kan lette dit skriftlige arbejde i hverdagen, uanset om det handler om annoncering,
arrangementsbeskrivelser, referater eller andet.

G U I D E

T I L

G O D



Fang din læser med overskriften

4

Indled din tekst med en overskrift, der med få ord fortæller, hvad teksten handler om. Husk at
overskriften er din dør til teksten – er den kedelig og uindbydende, vælger modtageren en
anden indgang.

”Indføj andet end det faglige i titlen og indholdet” skriver bestyrelsen i Levnedsmiddelselskabet,
LEVS: ”Ingeniører er også mennesker. Eksempelvis trak ”Sex og mad” 308 deltagere til et aftenarrangement”
En god overskrift er oplysende og fængende; den vækker nysgerrighed og giver modtageren lyst
til at læse videre. Du må gerne lege med ordene eller bruge humor i din overskrift – men husk,
der er en balance: din overskrift må ikke blive for indforstået eller rumme misforståelser.
Din overskrift skal:

- den må ikke:

Sælge

Overdrive

Være forståelig

Være intetsigende

Have dækning i teksten

Rumme misforståelser

Være kort

Indeholde forkortelser

G U I D E

T I L

G O D



Eksempler på IDA-overskrifter der fungerer:

”Gode nødder”
”Cool facts om is”

4

Overskrifterne fungerer, fordi de fanger øjet, pirrer nysgerrigheden og giver læseren lyst til at
finde ud af, hvad der gemmer sig bag ordene.

Eksempler på IDA-overskrifter der fungerer mindre godt:

”Radiokommunikation til beredskabet – status og
baggrunden for yderligere nye udvalgsarbejder!”

Denne overskrift indledte en annonce for et IDA-arrangement i Ingeniøren den 27. august
2004. Med dens længde og brug af formelle ord er overskriften i fare for at frastøde i stedet for
at tiltrække målgruppen. En kortere og mere fængende overskrift ville egne sig bedre til den
korte annonce.
En bestyrelse fortæller om en uheldig overskrift: ”Vi havde en prominent foredragsholder fra det
politiske establishment på plakaten, men arrangementet blev annonceret under ’Jernbaneteknisk
faggruppe’ og der var tilmeldt alt for få deltagere.Vi har sat en relancering med navneskift i værk
med henblik på at tiltrække opmærksomhed fra en bredere – ikke nødvendigvis ’teknisk’ – kreds
af deltagere.”

G U I D E

T I L

G O D



Brug mange underoverskrifter

4

Del din tekst op i mange små afsnit med hver deres underoverskrift. Det strukturerer din tekst,
så den bliver mere overskuelig. I modsætning til hovedoverskrifterne, er det ikke nødvendigt at

lege med ordene i underoverskrifterne: Her gælder det om at finde på korte, præcise og rammende sætninger, som giver læseren en hurtig fornemmelse af, hvad afsnittet handler om.

Brug overskrifter til at fange din læser
– brug underoverskrifter til give overblik.

G U I D E

T I L

G O D



4

Eksempel på god brug af underoverskrifter – set i ”DimittendNU”, IDA 2003:
Fra stillehavsliv til drømmejob
I dag sidder han i sit drømmejob som projektleder og
forsker på Afdelingen for Materialeforskning på Risø.
Her udvikles og testes bl.a. kompositter til vindmøllevinger i samarbejde med industrien. Jobbet har han
haft siden april 2003, men året før sejlede Jakob Ilsted
Beck rundt som gast og senere kaptajn på den danske
sejlbåd ”Disalagraptus” i Stillehavet. Først i 1/2 år.
Dernæst forlængede han med endnu 1/2 år, mens han
tænkte dybe tanker om fremtiden.
Ønskede et job, der gjorde mig glad
”Efter at have færdiggjort min ph.d. trængte jeg til et
mere enkelt liv. Det var hårdt at studere, og selv om
jeg var startet i fast arbejde på DTU, måtte jeg ud og
opleve eventyret og fællesskabet på en sejlbåd”, fortælle Jakob. Det blev til 1 år og 5000 sømil – fra
Polynesien via Tonga til Fiji og New Zealand. Og her
fandt Jakob hurtigt frem til, at dét han ønskede af et
job bagefter, måske slet ikke harmonerede med ingeniøruddannelsen. ”Jeg ønskede dybest set et job, der
gjorde mig glad – jeg vidste bare ikke, hvad det var for
et job, jeg søgte”, fortæller Jakob, der endda overvejede job som postbud og børnehavepædagog. ”Men jeg
fandt også frem til, at min kernekompetence var
teknikken, så da jeg kom hjem kiggede jeg mig om
efter netværksmøder og kurser hos IDA og IAK”.
IDA satte skub i tankerne
Og det var netop disse netværksmøder og kurser, der
satte skub i karrieren. For ved at møde en masse
andre ligestillede og få ny inspiration, faldt brikkerne
langsomt på plads hos den nu 32-årige ingeniør. ”Dét
der virkelig rykkede for mig, var et 2-dages kursus i
karriereplanlægning. Det var ledet af nogle meget dyg-

tige og inspirerende IDA-konsulenter, som virkelig fik
mig til at indse, hvad jeg kunne, hvad jeg ville – og hvilke muligheder det gav mig. Kort sagt fik jeg indkredset
mine ønsker til både at få tilfredsstillet min tekniske
interesse og ønskerne til menneskeligt samvær”.
Kurset fandt sted i februar 2003.
Allerede få dage efter så Jakob et stillingsopslag i
Ingeniøren – og med den fornyede viden om præcis,
hvad han ønskede af sit job, måtte han søge. ”Jobbet
hos Risø rummede alle de ting, jeg ville. Så jeg vidste,
at det lige præcis var mig, de havde brug for, hvilket de
var enige i”, fortæller en tilfreds Jakob, der føler sig
overordentligt ”velanbragt” i stillingen, som han søgte
– og fik.
Har fået hård valuta for pengene
Og set i bakspejlet er Jakob især glad for sit medlemskab af IDA og IAK. Og en stor fortaler, at man som
ung ingeniør bruger de tilbud, der er i huset.
”Jobsøgningskurser og andre tilbud til nyuddannede/
ledige opfattes ofte som førstehjælp til mennesker i
defensiven. Men det, jeg oplevede var, at tilbudene virkelig rykker – og er inspirerende for mange i min situation. Både med og uden job. Mange af dem, der dukkede op på de kurser og møder, jeg deltog i, blev
positivt overraskede over udbyttet. Så jeg vil i høj grad
anbefale andre at bruge tilbudene og udnytte medlemskabet, som for mig har været fuld valuta for pengene. Jeg følte i hvert fald, at jeg blev både inspireret og
klogere på, hvad jeg egentlig ville med min karriere.
Og det har jeg bestemt ikke fortrudt!”, slutter den tidligere kaptajn – nu fuldtidsingeniør.

G U I D E

T I L

G O D



Skriv det vigtigste først

4

Akademiske tekster er ofte bygget op med en indledning, der skitserer problemfeltet, hvorefter

teksten leder frem til en konklusion. Men skriver du i stedet dine tekster ud fra den journalistis-

ke nyhedstrekant, giver du læseren en mulighed for at få et hurtigt overblik over teksten ved kun
at læse artiklens start.

Den omvendte nyhedstrekant

Den omvendte nyhedstrekant bygger
på princippet om faldende vigtighed: de
væsentligste informationer først, dernæst
mindre vigtige detaljer, sådan at læserne
i princippet kan beskære artiklerne
bagfra. uden at de mister væsentlige
informationer. Fordelen ved
trekanten er, at den travle
læser kan nøjes med
at læse starten af
artiklen og skimme
eller springe
resten
over.

G U I D E

T I L

G O D



4

Nyhedstrekanten indebærer, at du indleder din tekst med konklusionen og bagefter ridser baggrunden op – dvs. de vigtigste informationer først; uddybning derefter.

Husk, at det vigtigste budskab vel at mærke er dét, der er
vigtigst for målgruppen. Ikke for dig som afsender.
Når du skriver, så tænk på, at der er forskel på ”need-to-know” og ”nice-to-know”, og besvar
følgende spørgsmål med din tekst:
•

Hvem?

•

Hvad?

•

Hvor?

•

Hvornår?

•

Hvorfor?

•

Hvordan?

Du kan med fordel afslutte dine tekster med at lave en åbning, hvor modtageren får at vide,
hvad han/hun videre skal gøre. Den afsluttende åbning kan eksempelvis forklare hvordan modtageren melder sig til, eller hvor han/hun kan finde flere informationer.

G U I D E

T I L

G O D



Eksempel på uhensigtsmæssig opbygning af annonce:

4

En annonce for et IDA-arrangement havde overskriften ”RTX Healthcare A/S” og lød sådan:
”RTX Healthcare A/S er et datterselskab af den børsnoterede nordjyske virksomhed RTX Telecom, som udvikler
trådløse produkter til telekommunikationsindustrien. RTX Healthcare har specialiseret sig i udvikling, produktion
og salg af trådløse produkter til fjernovervågning af patienter. Dette sker i samarbejde med partnere fra hele verden. Gennem dette arrangement får I et overblik over, hvad RTX Healthcare A/S beskæftiger sig med, hvad produkterne bruges til og hvilke udfordringer dette giver virksomheden og dens medarbejdere i dagligdagen.
Præsentationen vil berøre både forretningsmæssige, såvel som tekniske og organisatoriske emner. Deltagelse er
gratis.”

Annoncen er et eksempel på, hvordan det vigtigste – nemlig indholdet i selve arrangementet –
kommer til sidst. Læseren skal ned til slutningen af annoncen før han/hun opdager, at det er et
virksomhedsbesøg det handler om. Det er ikke hensigtsmæssigt, for der er fare for, at modtagerne er faldet fra, inden de når så langt. Annoncen kunne derfor med fordel ”vendes om”, så det
fra starten understreges, at der er tale om et virksomhedsbesøg. Som i følgende eksempel
– også hentet i Ingeniøren:
”Virksomhedsbesøg hos UNIMERCO A/S Tåstrup. Her er det muligt at se, høre og få demonstreret hvad en
High Technology virksomhed i Danmark formår...” Og så fortsætter annoncen med beskrivelse af det nærmere
indhold.

G U I D E

T I L

G O D



Løs op for sproget

4

Skal din markedsføring være effektiv er det vigtigt, at dit sprog er levende og at dine tekster er

relevante og konkrete. Du skal skrive: 1) Enkelt, 2) Forståeligt, 3) Aktivt og Personligt. Lad os se på,
hvad hvert af disse begreber indebærer.
1. Skriv enkelt
Mange af os har en tendens til at skrive lange

Eksempel på uhensigtsmæssig

sætninger med mange indskud. Det skyldes, at

lang sætning:

vi ofte formulerer sætningerne i hovedet,
mens vi skriver, og derfor ikke naturligt holder
pauser og sætter punktummer. Men jo længere sætninger du skriver, jo sværere bliver teksten at læse.

En annonce i Ingeniøren beskrev et IDA arrangement på følgende måde:
”Nedbrydning af materialer er uønsket i materialernes levetid, hvorfor vi gerne vil kunne forudsige,
hvorfor materialerne nedbrydes og hvor lang tid, vi
kan anvende dem, uden nedbrydningen er så fremskreden, at vi ikke længere kan anvende materialet
efter det ønskede formål”
Den lille tekst består af én lang sætning, hvilket gør
den vanskelig at læse.Teksten kan løftes og gøres
mere letlæselig, hvis den brydes op i mindre stykker: ”Nedbrydning af materialer er uønsket i materialernes levetid. Derfor vil vi gerne kunne forudsige, hvorfor materialerne nedbrydes.Vi ønsker desuden viden om, hvor lang tid der går, før nedbrydningen er så fremskreden, at vi ikke længere kan
anvende materialet efter det ønskede formål.”

G U I D E

T I L

G O D



Prøv derfor at tage én ting ad gangen i stedet
for at skrive alting i én lang sætning.Vær ikke
bange for at sætte mange punktummer gerne som erstatning for kommaerne. Det
gør teksten lettere at læse. Hvis du synes, det
er svært at bryde sætningerne op, så forsøg
at indlede nye sætninger med småord, som
”derfor” og ”imidlertid” eller med navneord i
bestemt form; f.eks. ”Virksomheden”,
”Foredragsholderen”.

4

Eksempel på brug af for mange ord:
I et følgebrev til et forårsprogram for et fagteknisk
selskab kunne man læse: ”Mødet omhandler en
behandling af, hvilke overvejelser man skal gøre
sig i forbindelse med, hvorvidt man skal indkøbe
helikoptere til præhospital behandling.”

Sætningen er svær at læse, fordi der er mange fyldord.Ved at slette flere ord, fremstår meningen tydeligere: ”Mødet omhandler de overvejelser man bør
gøre sig i forbindelse med indkøb af helikoptere til
præhospital behandling.”

G U I D E

T I L

G O D



Når du splitter din tekst op i mindre stykker,
så vær opmærksom på, at den ikke ender
som en række staccato-sætninger, dvs. udelukkende korte hovedsætninger. Forsøg også at
variere sproget ved ikke at starte alle dine
sætninger med det samme ord, så undgår du,
at din tekst bliver monoton at læse.

4

Eksempel på monotont sprogbrug:

I en annonce i Ingeniøren blev et IDA arrangement
på Aalborg Portland beskrevet sådan:
”Aalborg Portland producerer cement på et meget
avanceret produktionsanlæg og skaber løbende forbedringer på miljø- og energiområdet. Aalborg
Portland er en af landets største energiforbrugere
og leverer en del af byens fjernvarme. Aalborg
Portland bruger diverse former for miljøledelse og
virksomhedens seneste miljørapport blev kåret
som ”Best Environmental Report” i Europa. (...)”

Annoncens tre første sætninger starter med
”Aalborg Portland”. Det gør teksten monoton.Ved
at variere sproget, kan du bryde monotonien:
” ”Aalborg Portland producerer cement på et
meget avanceret produktionsanlæg og skaber
løbende forbedringer på miljø- og energiområdet.
Virksomheden er en af landets største energiforbrugere og leverer en del af byens fjernvarme. På
Aalborg Portland bruges diverse former for miljøledelse og virksomhedens seneste miljørapport blev
kåret som ”Best Environmental Report” i Europa.
(...)”

G U I D E

T I L

G O D



Korte tekster
At skrive enkelt er også ensbetydende med at
skrive kort. Når du formulerer din tekst så
husk på, at du konkurrerer med mange, der
har ligeså interessante og relevante budskaber
som dig. Så skynd dig at få sagt, hvad der er at
sige. Jo mere du skriver, jo flere modtagere
falder fra undervejs. Skriv dine tekster ud fra
devisen:To gode argumenter gør mere indtryk end 10 svage.
Brug af tegn
Når du bruger tegn (udråbstegn, spørgsmålstegn m.m.) i din tekst, så husk på, at tegnene
skal bruges til at understrege tekstens mening
– ikke til at overdøve den! Pas derfor på med
at bruge for mange tegn.

4

Eksempel på brug af for mange tegn:
I en arrangementsbeskrivelse på ida.dk stilles
dette spørgsmål:
”Er det muligt at integrere pleje og behandling,
uden at de ansatte udsættes for ulykkesrisiko i forbindelse med patientforflytning???”
De tre tegn overdøver i stedet for at understrege
det åbne spørgsmål. Et enkelt spørgsmålstegn
havde været nok.

G U I D E

T I L

G O D



2. Skriv forståeligt

4

Løs op for sproget ved at undlade papir-

Prøv at erstatte:

Med:

klicheer; dvs. ord, udtryk og vendinger, som du

Allokere

Fordele

kunne finde på at bruge på papir, men aldrig

Angående

ville bruge i daglig tale. Klicheerne gør teksten

Anvende

Bruge

formel og gammeldags, og sender et signal til

Eksekvere

Udføre

modtageren om et tørt og kedeligt fagteknisk

Er beliggende på

Ligger på

netværk. I langt de fleste tilfælde kan du finde

Er bemyndiget til

Kan / må

erstatningsord for det, du gerne vil sige.

Estimere

Anslå

Forefindes

Er / findes

Forespørge

Spørge

Fornødne

Nødvendige

Hvorledes

Hvordan

I lighed med

Ligesom

I tilfælde af

Hvis

Indtræffe / finde sted

Ske

Konfirmere

Bekræfte

Konsistens

Sammenhæng

Ligeledes

Også

Med henblik på at...

For at...

På denne baggrund

Derfor

På indeværende tidspunkt

Nu

Påbegynde

Begynde

Rette henvendelse til

Kontakt

Samt

Og

Signifikant

Væsentlig

Således

Så

Såvel... som

Både... og

Såfremt

Hvis

Om

G U I D E

T I L

G O D



Lange ord og fremmedord

4

Undgå så vidt muligt lange sammensatte ord og fremmedord - de kan misforstås, og de gør det
svært for modtageren at læse din tekst. Er din målgruppe en specifik faggruppe, kan du have

behov for at bruge konkrete fagtekniske udtryk. Forsøg dog at gøre teksten så letforståelig som
muligt ved at skære alle unødige fagudtryk fra.
Skriv ikke:

Skriv hellere:

Kommuneplanrammer

Rammer for kommuneplanen

Dispensationsmulighed

Mulighed for dispensation

Støtteansøgning

Ansøgning om støtte

Ulykkesforsikringsloven

Loven om ulykkesforsikringer

Medarbejderrepræsentant

Repræsentant for medarbejderne

Omvendt ordstilling
Mange af os har tendens til at bytte om på

Eksempel på brug af

ordstillingen, når vi skriver.Vi gør det, fordi vi

omvendt ordstilling:

tror, at det skal lyde formelt, når vi skriver
offentlige tekster. Men i virkeligheden strider
det mod de grammatiske regler – og det gør
sætningerne svære at forstå, fordi de ikke
svarer til vores talesprog. Sørg derfor altid for,
at sætningen lyder, som du ville sige den, hvis
du stod ansigt til ansigt med modtageren.

I et halvårs program for et fagteknisk selskab stod
følgende sætning under punktet ”medlemskab”:
”Som medlemmer kan optages: medlemmer af
IDA, studerende, virksomheder”.
Undgå den omvendte ordstilling ved f.eks. at skrive:
”Du kan blive medlem, hvis du er: medlem af IDA,
studerende, virksomhed.”

G U I D E

T I L

G O D



3. Skriv aktivt og personligt
Mange af os tror, at offentlige tekster skal
være upersonlige. Derfor bruger vi udsagnsordenes passive s-form: f.eks. ”emnet præsenteres”, ”det besluttes” osv. Men passivformen
har den uheldige effekt, at den ikke afslører,
hvem der handler og hvem der henvender sig
til hvem. Passiv opererer med ”hemmelige
agenter”, og formen lægger afstand mellem
afsender og modtager. Forsøg derfor at undgå
den passive form og fortæl hvem der præsenterer, beslutter osv. Det løfter din tekst og gør
den mere vedkommende.
Din tekst bliver også mere vedkommende,
hvis du bruger et direkte sprog og tydeligt

4

Eksempel på brug af passivt sprog:

Ved et IDA-arrangement i Østjylland skulle professor Helle Tegner Anker holde oplæg. I annoncen for
arrangementet blev oplægget beskrevet sådan:
”EU’s politikker vedrørende planlægning og arealforvaltning introduceres, herunder sondringen
mellem de mere overordnede policy-prægede
dokumenter og de retligt forpligtede krav til medlemsstaternes planlægning og arealforvaltning.”
Ved at bryde sætningen op i flere dele og undgå
den passive s-form bliver teksten mere vedkommende at læse:
”Helle Tegner Anker introducerer EU’s politikker
vedrørende planlægning og arealforvaltning. Hun vil
bl.a. beskrive forskellen på overordnede policy-prægede dokumenter og de retligt forpligtede krav til
medlemsstaternes planlægning og arealforvaltning”

lader det fremgå, hvem der er afsender.
Undgå ordet ”man”, og brug gerne ”vi” eller

Eksempel på brug af

”du”. Det øger modtagerens fornemmelse af,

personligt sprog:

at der bliver talt direkte til ham/hende.

I en annonce i Ingeniøren blev et IDA arrangement
beskrevet på denne måde: ”Professor Erik Johnsen
har om nogen haft betydning for den skandinaviske
ledelseslære. Mød ham, når han kommer ind på en
række ledelsesbegreber og sætter fokus på dig som
leder.” Annoncen taler direkte til dig – læseren –
ved at bruge et personligt sprog. Resultatet er en
tekst, der fænger.

G U I D E

T I L

G O D



Når din tekst er færdig
Når du er færdig med din tekst, så læs den igennem og check følgende:
Baggrund og indhold
•

Hvorfor har du skrevet teksten?

•

Hvem er modtagerne og hvad karakteriserer dem?

•

Tager teksten udgangspunkt i modtagerne?

•

Fortæller den modtagerne, hvorfor de skal handle?

•

4

Svarer den på hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor og hvordan?

Opbygning og sprog
•

Er overskriften fængende og oplysende?

•

Starter din tekst med det vigtigste – har du brugt nyhedstrekanten?

•

Har du udtrykt dig kort og klart?

•

Har du brugt et personligt og aktivt sprog?

•

Har du læst korrektur og rettet stavefejl?

G U I D E

T I L

G O D


Spred dit budskab

5


DU HAR MANGE MULIGHEDER FOR AT KOMME I KONTAKT MED DIN MÅLGRUPPE OG
MARKEDSFØRE DIT FAGTEKNISKE NETVÆRK. I DET FØLGENDE FÅR DU INSPIRATION

TIL VALG AF MARKEDSFØRINGSKANAL OG GODE RÅD OM KONTAKT MED MEDIERNE.
Markedsfør i etaper og gennem flere kanaler
Når du markedsfører dit fagtekniske netværk eller et fagteknisk arrangement kan det anbefales,
at du altid benytter dig af mere end én kanal for at komme i kontakt med målgruppen. Det er
også en god idé at lade markedsføringen foregå i etaper, så målgruppen bliver opmærksom på
dit budskab i flere omgange – f.eks. ved først at udsende en halvårs kalender og dernæst intensivere markedsføringen af arrangementet 3-4 uger før det afholdes.

G U I D E

T I L

G O D


Spred dit budskab

5


Ifølge IDAs fagtekniske selskaber og grupper markedsføres arrangementer typisk via:
•

Annonce i Ingeniøren

En annonce i Ingeniøren giver dig mulighed for at ramme en stor gruppe ingeniører.

Annonceteksten til Ingeniøren skal være sekretariatet i hænde senest fredag to uger inden
annoncen skal bringes. Så tænk på annonceringen i god tid.
•

Beskrivelse af arrangementer på IDAs portal
Annonceringen på IDAs portal foretages af sekretariatet på baggrund af annonceteksten i
Ingeniøren. Portalen har den fordel, at den giver dine modtagere mulighed for at læse om
og tilmelde sig de fagtekniske arrangementer på én og samme tid.

•

Halvårs program der udsendes via mail eller brev til medlemmer
Halvårs programmet giver dine medlemmerne mulighed for at sætte kryds i kalenderen
lang tid i forvejen. Det giver også administrationen i IDA mulighed for at markedsføre de
fagtekniske arrangementer: Findes der et halvårs program, er det nemt at dele det ud,
hvor der er potentielle deltagere.

•

E-mails om arrangementer til egen listserver
E-mails til listserveren er en nem og billig løsning. Samtidig har listserveren den fordel, at
du rammer direkte ned i din målgruppe. Her er tale om modtagere, der på forhånd er
interesseret i dit budskab og som sandsynligvis vil finde dit budskab relevant og interessant.

G U I D E

T I L

G O D


Spred dit budskab

5


•

Beskrivelse af arrangementer på egen hjemmeside

Det er ikke alle selskaber og grupper, der har egen hjemmeside, men hjemmesiderne er
oplagte til markedsføring af fagtekniske arrangementer. Igen er der tale om en direkte
kanal til modtagere, som har en forhåndsinteresse for dine arrangementer.
•

Beskrivelse af arrangementer i eget medlemsblad
Udsender dit fagtekniske netværk et medlemsblad, er det en god kanal til markedsføring af
kommende arrangementer. Her er der endnu engang mulighed for at ramme din målgruppe direkte, og der vil ofte være plads til længere og mere fagspecifikke beskrivelser af et
arrangement.

Men disse kanaler er ikke de eneste, når du vil skabe opmærksomhed omkring dit fagtekniske
netværk eller et fagteknisk arrangement. En bestyrelse skriver f.eks.: ”Udover markedsføring via
’officielle’ kanaler, er kontakter til bekendte, kolleger mv. af stor betydning for deltagerantal.” Og
også andre metoder bliver nævnt:
•

Uddeling af flyers, programmer, invitationer el.lign. om kommende arrangementer ved
arrangementer

•

Annoncer i andre medier end Ingeniøren. Fagblade bliver især nævnt som en god måde at
komme i kontakt med målgruppen på

G U I D E

T I L

G O D


Spred dit budskab

5


•

Aftaler med andre selskaber/grupper om at reklamere for hinandens kommende
arrangementer

•

Opslag på uddannelsesinstitutioner og virksomheder i lokalområdet

•

Trykt præsentationsfolder udsendt til udvalgte instanser/virksomheder

•

Mails til deltagere ved tidligere arrangementer - de har allerede vist interesse for
selskabets/gruppens arrangementer, og vil muligvis være interesserede i at komme igen,
uanset om de er medlem eller ej

Kontakt med medierne
Medierne spiller en uhyre væsentlig rolle for den samfundsmæssige dagsorden. Og ingeniører er
på mange områder interessante kilder for journalister, fordi ingeniører ofte arbejder med opgaver af samfundsmæssig interesse. IDAs mange fagtekniske selskaber og grupper rummer et
stort potentiale, når det gælder kommentarer og vurderinger i relation til faglige problemstillinger i såvel erhvervsliv som samfundet i øvrigt.
I den sammenhæng er det vigtigt at følge nogle enkle spilleregler, herunder at kende pressens
arbejdsvilkår. Derfor følger her en række gode råd, som du kan anvende som tommelfingerregel,
når det gælder henvendelse fra medierne. Hvis dit fagtekniske netværk af egen drift ønsker at
kontakte pressen er det altid en god ide først at kontakte journalisterne i IDAs kommunikations
afdeling, som kan rådgive om, hvordan I bedst formidler jeres henvendelse.

G U I D E

T I L

G O D


Spred dit budskab

5


Vigtigt at få sagt – om pressekontakt
Journalisten ringer

- svar venligt og imødekommende, fordi det altid er rart, at nogen interesserer sig for ens
fagområde.
•

Få journalistens navn, medie og telefonnummer (ikke nødvendigvis som det første, men
husk det)

•

Hvem medvirker ellers i artiklen/indslaget?

•

Hvad er vinklen?

•

Hvad skal du bidrage med?

•

Svar, hvis du har information nok, eller sig, du lige skal læse dig ind/briefes op på sagen

Forbered dig før du svarer
•

Faglig briefing fra IDA – kontakt evt. kommunikationsafdelingen på 33 18 48 48

•

Beslut dit budskab

•

Ring altid tilbage til journalisten

Spilleregler
•

Et interview er ikke en hyggesnak, men en professionel samtale

•

Vær konkret – giv gerne eksempler

•

Tal sandt

•

Svar ikke på alt, hvis du er usikker, men sig du undersøger og vender tilbage

•

”Uden for citat” findes ikke

•

Bed om at få dine citater til gennemsyn

•

Du kan rette faktuelle fejl, men ikke journalistens vinkling og evt. kommentarer
fra andre kilder

•

Vend hurtigt tilbage – journalisten har en deadline hængende over hovedet

G U I D E

T I L

G O D


Spred dit budskab

5


Opfølgning

Informer altid kommunikationsafdelingen i IDA, og fortæl, hvem der har ringet, og hvad
der blev svaret.
Medietræning

IDAs kommunikationsafdeling giver gerne formænd og bestyrelser for de fagtekniske selskaber
og grupper træning i kontakt med medierne – både via rådgivning over telefonen og gennem
deltagelse i et møde for en eller flere bestyrelser for de fagtekniskes selskaber og grupper.
Kontakt i givet fald kommunikationsafdelingen på IDAs hovednummer: 33 18 48 48.

G U I D E

T I L

G O D


- Fem gyldne regler

6

VIL DU SKRIVE GODT TIL NETTET, KAN DU IKKE BLOT ’SÆTTE STRØM’TIL DINE ORD.
DIN TEKST SKAL TILPASSES, SÅ DEN PASSER TIL DET FLYGTIGE MEDIE. I DETTE AFSNIT
FÅR DU FEM GYLDNE REGLER, SOM KAN HJÆLPE DIG TIL BEDRE KOMMUNIKATION
TIL NETTET.
De utålmodige læsere

Du kender måske situationen: Du går på internettet, søger efter et ord i en søgemaskine, får en
række forslag, klikker på ét af dem og når så frem til en hjemmeside. Dine øjne løber hen over
teksten, du læser enkelte sætninger, mister interessen og går så videre til næste link.
Sådan er betingelserne på nettet:Vi læser ikke siderne, i stedet skimmer vi dem for at få de
informationer, vi har brug for. Internettet er et medie med tendens til flygtighed og utålmodighed – selvom vi er motiverede, er vores koncentration begrænset.
Det er de vilkår, du må indrette dig på, når du skriver til internettet. Men ved at følge nogle få
enkle regler kan du lette din vej til modtagerne.

G U I D E

T I L

G O D


- Fem gyldne regler

1. Brug nyhedstrekanten

6

Når du skriver til nettet, så benyt dig af den såkaldte journalistiske nyhedstrekant. Dvs. skriv de

væsentligste informationer først og uddyb emnet derefter. Nyhedstrekanten er god til internettet, fordi internetlæsere skimmer siderne og bladrer a la den måde, vi læser avis på. Se nyhedstrekanten i afsnit 4: ”Skriv så det bliver læst”.

2. Skriv kort
De fleste brugere af internettet, kan ikke lide at ”scrolle”, men foretrækker sider, der fylder skærmen ud. Selvom du laver en indholdsfortegnelse, så egner lange tekster sig stadig mere til at
blive læst i en trykt version end på skærmen. Skriv derfor så korte tekster som muligt, så modtagerne får den hurtige, præcise og overskuelige information de søger. Giv derefter modtagerne
mulighed for at fordybe sig ved at henvise til tekster med mere udførlige beskrivelser af dit
emne.

3. Skab overblik
Internettekster skal kunne skimmes, og du kan på flere måder hjælpe læseren til at få et hurtigt
overblik. Du kan f.eks. skrive tekster, der er bygget op af korte afsnit med underoverskrifter, der
fortæller om indholdet. Eller du kan skrive mellemrubrikker med små uddrag af teksten - de tiltrækker opmærksomhed og giver læseren indblik i, hvad teksten handler om.

G U I D E

T I L

G O D


- Fem gyldne regler

4. Brug links

6

Hvis du vil uddybe et emne, kan det være en god idé at bruge links, så du undgår for lange tek-

ster. Links har to udformninger: De kan være hypertekst-links, der henviser til andre områder på
din egen hjemmeside. Eller de kan være links, der henviser til helt andre hjemmesider. Det er en
god tommelfingerregel at lade links til din egen side åbne i samme browser-vindue og at lade
links til andre hjemmesider dukke op i et nyt browser-vindue. På den måde fastholder du læserne på din egen hjemmeside, mens du samtidig giver dem mulighed for at læse uddybende tekster på andre sider.

5. Tænk tekst og layout sammen
Internettet er et visuelt medie, men dine tekster skal ikke drukne i mængden af illustrationer.
Det er derfor vigtigt, at du tænker din tekst og dine illustrationer sammen, når du udformer din
hjemmeside.Tag udgangspunkt i dine modtagere: Har de et større behov for tekst end for billeder, så lad teksterne være i fokus. Har modtagerne et større behov for billeder end for tekst, så
læg vægt på din hjemmesides visuelle udtryk.

G U I D E

T I L

G O D


- Ni gode råd

7

MANGE NYHEDSBREVE BLIVER LIGGENDE I INDBAKKEN UDEN AT BLIVE LÆST. DET ER
ÆRGERLIGT - BÅDE FOR MODTAGEREN OG FOR DIG SOM AFSENDER. HER FÅR DU

EN RÆKKE ENKLE RÅD TIL HVORDAN DU SKRIVER NYHEDSBREVE, DER BLIVER LÆST.
Nyhedsbrevets fordele
Flere fagtekniske selskaber og grupper udsender nyhedsbreve og har god erfaring med det.
Fordelene ved nyhedsbrevene er primært at:
•

De formidler nyheder og centrale problemstillinger indenfor et specifikt interesseområde

•

De giver mulighed for at orientere modtagerne om kommende arrangementer

•

De øger tilhørsforholdet til selskabet/gruppen og giver medlemmerne en fornemmelse af,
at de får ”noget” for deres medlemskab, selvom de ikke deltager i arrangementer (enten
pga. mangel på arrangementer eller mangel på tid til at deltage)

Ulempen ved nyhedsbrevene er, at de er i stor fare for at drukne i det hav af andre nyhedsbreve, der også kommer ind i indbakken. Udfordringen er derfor at skrive nyhedsbrevene, så de
virker!

G U I D E

T I L

G O D


- Ni gode råd

Hvad er et godt nyhedsbrev?

7

Et godt nyhedsbrev opfylder tre overordnede krav: Det er brugbart, overskueligt og tager
udgangspunkt i modtageren.
Brugbart

Gode nyhedsbreve giver informationer, som modtageren kan bruge. Det kan være beskrivelser
af nye faglige tiltag, ny lovgivning, interessante opfindelser eller nye vinkler på gamle problemstillinger. Det kan også være forslag til interessant litteratur eller gode råd til løsning af diverse
problemer.
Overskueligt
De færreste har tid og lyst til at læse et langt indviklet nyhedsbrev. Derfor er et godt nyhedsbrev
bygget op af en række korte tekster med gode oplysende underroverskrifter. Det giver modtageren mulighed for hurtigt at skimme indholdet og danne sig et hurtigt overblik over, hvad der
er interessant at dykke ned i.
Med udgangspunkt i modtageren
Vigtigst af alt er, at et godt nyhedsbrev ikke handler om afsenderen! Der er intet, der vil fjerne
dit nyhedsbrev hurtigere fra modtageres indbakke end en lang beskrivelse af dit selskab, selskabets bestyrelse, jeres succes osv. Modtageren interesserer sig for sig selv og sin egen personlige
karriere. Forsøg derfor at se tingene fra modtagerens synspunkt; hvad får han/hun ud af det?
Når du skriver, så sæt dig i modtagerens sted. Forestil dig, at det var dig, der modtog nyhedsbrevet – hvad ville du gerne læse om?

G U I D E

T I L

G O D


- Ni gode råd

Ni gode råd til et bedre nyhedsbrev
Følgende ni gode råd kan hjælpe dig til at lave et bedre nyhedsbrev:
1

Tag udgangspunkt i modtagerne – hvad vil de gerne læse om?

2

7

Find på en fængende overskrift og skriv den i emnelinjen
– det øger sandsynligheden for at nyhedsbrevet bliver læst

3

Start nyhedsbrevet med en lille opsamling af, hvad det indeholder

4

Indled med den vigtigste historie

5

Opbyg alle historier efter nyhedstrekanten
(dvs. skriv de væsentligste informationer først, uddyb derefter)

6

Del indholdet op i små afsnit - meget ”luft” øger overskueligheden

7

Brug mange overskrifter og underoverskrifter

8

Sørg for at din modtager ved, hvem nyhedsbrevet kommer fra – brug selskabets eller gruppens
navn som afsender og ikke en anonym email-adresse

9

Afslut gerne nyhedsbrevet med en kort beskrivelse af, hvad næste nyhedsbrev vil indeholde
– f.eks. ”Næste gang kan du læse om xx og du får tips og gode ideer til xx”

G U I D E

T I L

G O D


Egne noter

10

G U I D E

T I L

G O D


Markedsføringsguide

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Andere mochten auch

Andere mochten auch (6)

Ähnlich wie Markedsføringsguide

Ähnlich wie Markedsføringsguide (20)

Markedsføringsguide