1. Balancekunst
Arkitektur og planlægning 2010 - www.drz.dk
“When we try to pick out anything by itself,
we find it hitched to everything else in the
Universe.” John Muir

2. Ubalance - vores fælles fremtid ?
Alle levende væsener på jorden indgår gensidigt som en del af natu-
rens kredsløb undtagen mennesket. “Myrens” samlede biomasse på
planeten er 4 gange så stor som menneskets. Alligevel indgår myren
og dens affald i et kredsløb hvor begrebet “overbefolkning” aldrig
bliver relevant. Således forklarer forfatterne til bogen og bevægel-
sen “cradle to cradle” med sans for det pædagogiske hvorledes vi
nu må søge at designe vores produkter og levevis på en måde, hvor
mennesket og naturen er til gensidig gavn. Dette nye paradigme
skal afløse det nuværende fokus på blot at minimere vores skadelige
indvirkning på omgivelserne.
At mennesket ikke længere er en positv del af det store kredsløb
er en relativ ny tilstand, som er indtrådt i løbet af få generationer.
Helt frem til den første industrialisering midt i 1800 tallet levede alle
folkeslag og samfund i en form for lokal balance, som ikke havde no-
gen negativ indvirkning på jordens kredsløb. Kun i den allerseneste
“udviklingsfase” har vi ikke evnet at opretholde en bosætning, byg-
geskik og levevis der er i et symbiotisk forhold til naturen. I en blind
tiltro til udvikling og vækst har vi glemt at sortere vores opfindelser i
gode, dårlige og endda katastrofale.
Hovedoverskriften er global opvarmning; og der arbejdes nu på en
dramatisk sænkning af CO2 udslippet ud fra en idé om at vi kan løse
problemet ved blot at reducere vores dårligdomme. Forestil dig, at
at vi ved at reducere kan nedsætte vores belastning med 20 eller 50
procent for nu at nævne nogle tal. Hvad hjælper det egentligt hvis
virkningen på miljøet blot indtræffer en smule senere f.eks når dine
børn er lige så gamle som du er nu. Altså handler det i realiteten
ikke “kun” om energiforbrug, selvom den ensidige satsning på fos-
sile brændstoffer nu omsider er ved at indhente os. Det handler om
holdninger og vilje til at ændre vores levevis i en verden af ubalance.
Når virkningerne af en global miljømæssig krise for alvor bliver
klart for os alle vil en ny folkebevægelse kræve, at vi tager klodens
tilstand alvorlig og tager fat på de nødvendige ændringer af vores
samfunds indretning og selvforståelse.
Det betyder at vi i de kommende år vil vi se nødvendigheden af at
igen at lære af naturen, som på de fleste områder stadigt overgår
vores egen kreativitet. Heldigvis er der masser af eksempler på pro-
jekter der peger i den rigtige retning og også i stor skala kan hjælpe
os til at leve behageligt i balance med vores eneste planet jorden.

3. Balancekunst
I de kommende år må vi demonstrere at vi er i stand til at skabe en
mere positiv agenda for den måde vi indretter vores fysiske omgi-
velser og rum således at de understøtter kulturel udvikling, sundhed
og velvære.
Lad mig komme med et aktuelt eksempel. I jagten på CO2 reduktion
vælter det i disse dage frem med nye projekter under overskriften
passivhuse. Vi kan alle være enige om at det i princippet er en rigtig
god idé. Mit råd til en bygherre som ønsker at gå den vej vil være,
at man i udviklingen af projektet skal fokusere primært på boligens
kvalitet. Det kan være fleksibilitet i forhold til levevis, oplevelses-
mæssige kvaliteter, dagslys, indeklima, komfort og sunde materialer.
Skrækscenariet kunne være at man om 10 år kunne påvise at
beboerne havde forøget forekomst af alvorlige sygdomme fordi
de på grund af husets “tæthed” var blevet ekstra eksponeret for
tilsyneladende uskadelige bygningsdele. Nogle af de produkter vi
anvender i byggeriet i dag er miljømærkede blot fordi de overhol-
der de tilladte grænseværdier og ikke fordi de som sådan er sunde.
Eksemplet her viser at vi de kommende år vil skulle navigere i et
meget svært overskueligt marked hvor det kan være svært at træffe
den rigtige beslutning.
Som arkitekter og planlæggere må vi vælge at bruge den bæredyg-
tige tilgang som en ny måde at anskue vores processer. Den bære-
dygtige tilgang giver mulighed for at vælge løsninger som aktivt
kan påvirke miljøet i en positiv retning.
I samarbejde med de offentlige og private bygherrer, som har valgt
side til fordel for miljøet, kan arkitekten spille en stor rolle som den
der former rammerne omkring et sundt og meningsfyldt socialt liv.
En Arkitektur der dyrker følsomheden over for “naturen” som vores
væsentligste fælles ressource.

4. Hvor skal vi starte ?
Danmark har de seneste par år gennemlevet en højkonjunktur hvor
kun en mindre del af vores rigdom er anvendt til en opgradering af
vores velfærd i form af f.eks børneinstitutioner, skoler og kultur- og
fritidsinstitutioner.
Hvad med at starte “nede fra” og med den erhvervede bevidsthed
om sammenhæng mellem komfort-velvære, fysisk udfoldelse og
indlæring-sundhed at lave de mest optimale rammer for vores
børns “vækst”; vores fælles fremtid.
I den førende del af erhvervslivet ved man det godt. Kun med sunde
og motiverende omgivelser og processer kan man fastholde medar-
bejdere og skabe innovative produkter som giver “overskud”.

5. Proces og samarbejde
IDENTITET
I mit arbejde som arkitekt rådgiver jeg private og offentlige bygher-
re med udgangspunkt i de tanker jeg her har ridset op. Jeg trækker
på min mangeårige erfaring som sagsarkitekt for større tegnestuer, INNOVATION
hvor nogle af disse tanker er afprøvet og diskuteret. ARBEJDSMILJØ
Jeg har herigennem opbygget et stort netværk af andre rådgivere VIDENSDELING
og specialister, som er absolut nødvendige når man som bygherre 2-5 ledelses
TILGÆNGELIGHED
skal navigere i et felt med mange faldgruber. Igennem min under- kontorer
visning på Kunstakademiets arkitektskole er jeg i tæt forbindelse
med den seneste forskning og faglige diskussion på området. INDEKLIMA
MANGFOLDIGHED
kan vi leje den ene
Netop troen på at det er ud af det tværfaglige arbejde at de gode del ud ?
løsninger skabes, var noget af det vigtigste jeg fik med mig fra mit
næsten 7 års arbejde på den københavnske metro. Metroprojektet
blev også på mange måder skelsættende fordi det lykkedes for DRIFT OG VEDLIGEHOLD
første gang og i stort omfang, at inddrage udenlandske spidskom- hvor står
petencer på særlige ingeniørdiscipliner. Siden har jeg været meget BRUGERNE MØDESTEDER kaffemaskinen ?
bevidst om at planlægge samarbejdsformer og sikre inddragelse hvad med ØKONOMI
af de nødvendige spidskompetencer, som der er behov for til det akustikken ?
BYGBARHED
enkelte projekt.
CO2
Mit samarbejde med Albertslund Kommune har været særligt
spændende, fordi der her er overensstemmelse med kommunens
værdigrundlag og de projekter der er realiseret. Konkret handler
det om kommunens indsats for børn og unge, kultur og idræt, miljø OPLEVELSER
og sundhed, samt integration og mangfoldighed. Bl.a. for denne Faktisk kan vi ikke lide
helhedsorienterede tilgang til bæredygtighed har Albertslund Kom- at sidde for mange
mune modtaget Byplanprisen 2008. sammen
Med denne lille folder der viser tegnestuen seneste arbejder og
mine kompetencer inden for “bæredygtig” arkitektur ønsker jeg at
invitere potentielle bygherrer til en diskussion om en helhedsorien-
teret tilgang til miljørigtig arkitektur.
Da miljøet er det mest påtrængende vilkår som samfundet står over
for lige nu, er det naturligt at arkitekturen påvirkes heraf. Vi skal blot
sikre at bruge denne udfordring til proaktivt at skabe inspirerende
og oplevelsesrige rum, som bidrager til vores fælles velfærd og
velvære.

6. Projekter

7. Statens Naturhistoriske Museum
Uddrag fra dommerbetænkningen om vores forslag “Copenhagen To af broerne fører videre over henholdsvis Sølvgadetil Østre Anlæg
Cultural Gardens” der blev præmieret med et indkøb: og Statens Museum for Kunst og over Østre Voldgade til Kongens
Have med Rosenborgmuseet. Forslagsstillerne forstår dette system
Dette forslag indtænker Botanisk Have og museumsbygningerne af gangbroer som et ”ekstra lag” af oplevelser og perspektiv på Bota-
deri i den større byplan over voldanlæggets grønne bælte og sam- nisk Have, som de der ud over ikke vil forstyrre, og som en åbning af
menhængen mellem de mange museer på den grønne museumsø haven mod andre enheder i et grønt museumsbælte.
ved Voldene. Som et af uhyre få forslag i såvel A- som B-sporet peger
dette forslag på, at Botanisk Haves hovedindgang – under bevarel- Opgave: Statens Naturhistoriske Museum, åben konkurrence
Bygherre: Universitets- og Bygningsstyrelsen - Københavns Universitet
sen af et antal øvrige indgange – naturligt kunne ligge lige overfor Konkurrence i samarbejde med :
Rosenborg Slot, altså på den brede Voldgade ved observatoriet og Morten Busk Petersen
tæt på Nørreport Station. Denne idé fører logisk til, at forslagsstil- Atelier A.Lee
lerne forgriber sig på det fredede Observatorium, som de vil gøre til Landskabsarkitekt Berg og Braae
Udstillingskonsulenter Atelier Brückner, Stuttgart
museets centrale bygning og hovedindgang. Ingeniør Esbensen ved Henrik Sørensen
I forbindelse med denne hovedbygning foreslår de, at de mange
nødvendige,underjordiske kvadratmeter udgraves i den højt belig-
gende observatoriebakke i stedet for i et lavere beliggende område,
som konkurrencebetingelserne forudsætter. Det mest bemærkel-
sesværdige, museumspædagogiske greb i forslaget er imidlertid
en serie gangbroer (som i Kew Gardens), der med udgangspunkt
ved Observatoriet fører gæster rundt i Botanisk Have oppe i trækro-
nerne.

8. kultur og idræt
For Albertslund Kommune arbejder vi i øjeblikket på at omdanne
det lokale varmeværk til et nyt center for unge med vægt på kultur,
idræt og miljø.
Projektet afspejler på den måde tegnestuens kernekompetencer;
innovativ omdannelse/genanvendelse samt miljøhensyn som en
integreret del af designprocessen.
“Kulmøllen skal være et kultur- og idrætshus med en stærk
miljøprofil og nyskabende arkitektoniske løsninger. Huset skal
danne rammen om udveksling og synergi mellem kultur og idræt,
mellem forskellige kunstarter og mellem det organiserede og det
ikke-organiserede fritidsliv. Huset har en særlig forpligtelse til at
skabe et ungdoms-kulturelt miljø”.
Kulmøllen deltager som demonstrationsbyggeri i et EU-projekt in-
den for integreret energidesign (IED) med DRZ som arkitekter, Niras
som ingeniørrådgiver og Esbensen rådgivende ingeniører og Hen-
ning Larsen Architects som særlig IED følgegruppe. EU-projektets
hovedformål er at udvikle praktisk anvendelige design guidelines,
der fokuserer på passive energiteknikker, godt indeklima og økono-
misk rentabilitet.

9. >> kulmøllen
Når Kulmøllen samler en vifte af kulturtilbud placeret tæt på statio-
nen og nord for Rådhussøen, styrker det den fremtidige helheds-
plan for Albertslund Centrum, sådan som den fremgår af kommune-
planen.
Helhedsplanen for modernisering af centret har som mål at skabe
bedre sammenhæng mellem de kommercielle og de kulturelle ak-
tiviteter, bl.a. med samling af udendørslivet, så der skabes grundlag
for restauranter og caféer i større målestok.
Der skabes synlighed mellem centret og de kulturelle aktiviteter, der
allerede er samlet omkring Rådhussøen. I dag omfatter kulturudbu-
det her; Albertslund bibliotek, Musik-Teatret og en ny kvalitetsbio-
graf, der også kan anvendes til konferencer. Også tilknytningen til
naboen “Danmarks internationale kollegium, med mere end 500 be-
boere” styrkes med placeringen af Kulmøllen nord for Rådhussøen.
Kulmøllen, som Idræts- og Kulturhus, bliver et markant indslag og
tilskud til området og særligt taglandskabet med caféen og den
udendørs idræt og aktiviteter bliver synlige som en del af en hel ny
vitalisering af byrummene i centret og ved Rådhussøen.

10. >> kulmøllen
Vi har september 2008 færdiggjort forprojektet for Kulmøllen og
den resterende projektering afventer den endelige finansiering. Pro-
jektet er støttet af Lokale- og Anlægsfonden, der har bidraget med 6
mill. kr. Den resterende fondraising pågår efterår-vinter 2008
På billedet ses den udkragede glasfacade der omgiver 2. salens café
og foyer. I denne facade arbejder vi med et helt nyt system til ter-
misk regulering. Det yderste lag af glasset indeholder et prismatisk
element som afskærmer for meget varmetransporterende solindfald
hvor solen står højt på himmelen og tillader mindre varmetranspor-
terende lys med en lavere indfaldsvinkel at passere.
Det andet særlige lag er et materiale som ændrer egenskaber efter
temperatur og som har en evne til at lagre energi der er 10 gange
større end beton. Når materialet igen afgiver varmen vil det altid
holde temperaturen nede på en komforttemperatur på max 26-28
grader. På den måde undgåes overophedning samtidig med at
solenergien udnyttes

11. >> kulmøllen
Opgave: Kulmøllen , kultur- og idrætshus
Bygherre: Albertslund Kommune
Status: Under projektering
Totalrådgiver DRZ arkitekter
Medarbejdere:
Arkitekt maa. Vibeke Hjortskov Knudsen
Arkitekt Roberto René Rosales
Stud Arch. Søren Bak Andersen
Arkitekt maa. Frans Drewniak
Ingeniør: Niras ved Peter Noyé

12. Genbrug
Tegnestuens kernekompetencer; innovativ omdannelse/genanven- Opgave: Konvertering af industribygning til kontorer
delse samt miljøhensyn som en integreret del af designprocessen Bygherre: Privat virksomhed
Status: Skitseprojekt ikke realiseret
har baggrund i en række byggesager jeg har gennemført. Medarbejdere:
Særligt mine erfaringer med Designskolen Kolding (Khr arkitekter- Arkitekt maa. Frans Drewniak
1998), Albertslund Hovedbibliotek (Henning Larsen Architects-2004)
og Kulmøllen handler i en bæredygtig sammenhæng om hvordan
en innovativ omdannelse af eksisterende bygninger forlænger leve-
tiden og bibringer nye muligheder og oplevelser til gavn for miljø
og lokalsamfund.
Bæredygtige overvejelser drejer sig altså ikke udelukkende om
bygningernes energiforbrug. Høj kvalitet, fleksibilitet og social ac-
cept der resulterer i en meget lang levetid er en af de mest effektive
måder at forvalte vores ressourcer på. Det er genbrug på et højt
samfundsøkonomisk niveau der tilmed bringer de kulturelle og
historiske værdier med ind i samtiden.

13. Byer og bygninger
Hvad der i dag anses for at være urealistiske utopier for byer og by-
udvikling kan “i morgen” være forudsætninger for vores overlevelse
som velfærdssamfund. By og bysamfund i en balance med egen-
produktion af energi og fødevarer og beriget af grønne og sunde
byrum til rekreation, samvær og aktiviteter.
En af de største udfordringer på vore breddegradder er energiopti-
mering af den eksisterende bygningsmasse der tegner sig for 40-50
% af det samlede energiforbrug i Danmark. Dvs. udover boliger vil
der være fokus på vores arbejdspladser, kontorer og pleje- og ud-
dannelsesinstitutioner. Hvordan kan vi løse denne opgave samtidigt
med at der skabes rum til læring og omsorg, innovation, samar-
bejde og vidensdeling.
Udover øget isoleringstykkelse må der i renoveringen af den eksi-
sterende bygningsmasse arbejdes med øget udnyttelse af dagslys,
bedre belysningskvalitet, ventilation og indeklima.
Grønne rum og farverige haver i tilknytning til arbejdspladser og in-
stitutioner kan give den velvære og komfort som skal til for trovær-
digt at øge produktivitet, arbejdsglæde og trivsel.
By-landskabelige tiltag som tag-vegetation isolerer og tilføjer
termisk masse mod overophedning. Begrønningen reducerer og for-
sinker afstrømningen af regnvand, dæmper støj og forbedre byens
luftkvalitet og fauna. Mulighederne anvendt i større skala er store
og kan sammen med nye trafikløsninger være med til at grundlæg-
ge en hel ny opfattelse af byen og bylivets kvaliteter.

14. Leg og bevægelse
I det offentlige rum er der behov for nytænkning også når det
gælder muligheder for udøvelse af uorganiseret idræt. I publikatio-
nen “En idrætslegeplads skal ligge i vejen!” ( B. Schytte / Lokale- og
Anlægsfonden”) hedder det bl.a :
“Hele befolkningens stigende interesse for at dyrke idræt og motion
skaber behov for flere lokale faciliteter i det eksisterende byrum – et
behov, der ikke alene kan løses ved at bygge nye idrætshaller.......
Idrætslegepladsen er én af de nærliggende muligheder for – gen-
nem relativt beskedne investeringer – at skabe nye aktivitetssteder,
som kan indpasses i byens rum i øvrigt ligesom mobile skøjtebaner,
bandebaner, træningspavilloner, boldmure, rulleskøjtebaner og
mange andre faciliteter” .
Drz arbejder i øjeblikket på at udvikle en byplads med en “lege-
skulptur” som i samme form indarbejder mange muligheder for
fysisk og kulturel udfoldelse; scateboard, klatring, streetbasket,
vægtennis, “events”, og open-air kino.
På den følgende side kan du læse mere om vores forslag til “Loop”

15. >> loop
Hele pladsens gulv udføres som en støbt betonflade med en fordyb- Selve loop’et vil fremtræde som et kæmpe stykke legetøj; en mo-
ning i den vestlige ende. Denne fordybning udføres som en bane biusfigur der i et par punkter hviler ovenpå pladsens gulv. Loop’et
til skateboard af typen “bowl”, som nu er den mest udbredte blandt udfordrer gadeidrætten og repræsenterer det overraskende, ander-
moderne “skateparks” i USA og Europa. ledes og udfordrende.
Ved at lade “bowlens” fordybning vige for det ene af de eksisterende En af de primære aktiviteter, der er integreret i loop’et, er klatring.
træer, opstår der forskelligartede kurver, der kan være med til at Loop’et udfordrer måden man klatrer på og adskiller sig fra de øv-
give den sin helt egen karrakter. rige klatreelementer omkring kulmøllen; indendørs i forbrændingen
og udenfor på de høje skorstene. På loop’et kan man klatre op af en
Den centrale del af pladsen mellem bowlen og Loop’et indrettes 4 meter høj skrånende side for derefter som ved bjergbestigning at
med bænke, hvorfra man kan betragte de mange aktiviteter. Bæn- skulle bevæge sig sideværts henover loop’ets buede flade og ned
kene støbes i beton som forhøjninger af pladsens gulv. igen på den anden side. På figurens forskelligt skrånende flader kan
Her praktiseres også de skateboarddiscipliner og tricks af typen BMX cykler tage afsæt til spring og tricks som en særlig disciplin i
“street” hvor de foretrukne elementer er de konventionelle byrums tilskud til BMX cyklernes anvendelse af de øvrige skateboardele-
inventar som bænke, gelændere, trappetrin og ramper. menter.
På pladsens gulvflade inden for det rum loop’et afgrænser, opstripes Loop danner et på én gang intimt og åbent rum som kan danne
i belægningen målfeltet til streetbasket hvor der også kan trænes ramme om gadeaktiviteter som musik og fest og open-air kino for
mens basketbanen på taget af kulmøllen er besat. de unge.
BOWL STREET LOOP
Opgave: “LOOP”, Forplads til Kulmøllen
Bygherre: Albertslund Kommune
Status: Skitseprojekt
Medarbejdere:
Arkitekt maa. David Vega y Roja
Stud Arch. Søren Bak Andersen og Kasper Lyneborg
Arkitekt maa. Frans Drewniak
Ingeniør Niras ved Christian von Scholten

16. Vandkultur
I programmeringen af vor tids svømmehaller indgår alt fra tyrkiske
bade over motion, leg, og sport til sanselige oplevelser af vand der
henter sin inspiration i naturens rigdom. Svømmehaller er blevet til
vandkulturhuse !
De fysiologiske aspekter omkring krop, rum og komfort har her et
særligt potentiale sammen med tilsvarende bæredygtige overvejel-
ser om energi og indeklima.
Hvis man planlægger vandkulturhuset som bykvarterets omdrej-
ningspunkt for social aktivitet, samvær og sundhed opstår der også
her nye muligheder for synergi og bedre udnyttelse af resourcer.
Det kan være en skøjtebanens overskudsvarme fra køling der
opvarmer det tyrkiske bad samtidig med at lokal vandrensning og
genanvendelse af overfladevand tænkes ind i det samlede kredsløb.
På den følgende side kan ses vores forslag til Badhuset i Hudiksvall.

17. >> hudiksvall bad
Vi har analyseret hvorledes badhuset kan få den tiltænkte kvalitet
inden for det skitserede anlægsøkonomi. Derfor foreslår vi, at bas-
siner og teknikrum opbygges således at der ikke udgraves under ek-
sisterende kajniveau. Hele badhuset organiseres over terræn som et
terrasseret landskab i kontakt med havnebassinet. Ved placeringen
af et fremtidigt havnebad forlænges terrasseringen inde i badhuset
ud i havnerummet, så den også opleves i den store skala mellem by
og hav.
Den store vandtrappe inspirerer til leg og bevægelse og at man går
på opdagelse i de mange tilbud og aktiviteter. Et stor skrånenede
tagflade samler badhusets vandlandskab i en stærk figur mellem
by og hav. Tagkonstruktionen opbygges i et jalousi af bærende
limtræsbjælker, der danner et rudemønster med ovenlys. Store glas-
arealer langs bassinerne orienteret mod nord og øst tager hensyn
til høj dagslysforsyning uden at der opstår uønsket overophedning.
Ovenlysene sørger for at regulere dagslysindfaldet i husets dybde.
Det rige dagslys sikre et lavt energiforbrug til belysning.
Opgave: Hudiksvall Badhus”, åben konkurrence
Bygherre: Hudiksvall Kommun
Medarbejdere:
Arkitekt Roberto René Rosales Salazar
Arkitekt maa. Vibeke Hjortskov Knudsen
Stud Arch. Karin H. Lundberg
Arkitekt maa. Frans Drewniak
Ingeniør Niras ved Peter Noyé
Landskabsarkitekt Kragh&Berglund

18. Boliger
Vi mangler endnu i Danmark at se bygget et virkeligt innovativt at resourceoptimere åbnes der for en helt række af helhedsoriente-
bud på fornyelse af boligens arkitektoniske rum med en energi og rede løsninger der giver langt mere bæredygtighed for pengene :
miljømæssig konsekvent tilgang. Men netop i Danmark burde vi
langt mere kreativt arbejde med varierende klimazoner og ikke blot - Minimering af den samlede overflade og bedre udnyttelse af de
iklæde det traditionelle parcelhus en tykkere overfrakke. På tegne- passive egenskaber i forhold til sol og vind.
stuen er det vores mål at komme til at arbejde med passivhuse der
også fornyer boligens arkitektoniske rum. Der har vist sig at være - Grønne rum og taghaver til dyrkning, trivsel, rekreation, fællesskab
en teknisk overkommelig opgave at nedbringe energiforbruget til beskyttelse af fauna og opsamling af regnvand.
opvarmning og brugsvand f.eks som lavenergiklasse 1.
- Opholds- og aktivitets- og motions-rum, vaskefaciliteter og wel-
Men hvordan sikre vi bedst nye boliger med høj komfort og livskva- lnessbade man kan dele eller være fælles om.
litet i form af dagslys, indeklima, fleksibilitet og grønne uderum på
en økonomisk og miljømæssig forsvarlig vis. - Boliger der kan tilpasses i størrelse efter behov inden for samme
Ved at bygge tættere og fokusere på fællesskabets muligheder for bebyggelse
Opgave: “Nässjö – Gambrinus Stadssida”, åben konkurrence om ny boligbebyggelse - Egenproduktion af energi der imødegår det voksende el-forbrug til
Bygherre: Nässjö Kommun apparater.
Konkurrence i samarbejde med arkitekt Andreas Olrik
Medarbejdere:
Arkitekt maa. Frans Drewniak
Stud Arch. Karin H. Lundberg
Landskabsarkitekt Torben Schønherr ved Rasmus Dragenberg

19. Sommerhus uden vinduer…....men
med mange døre
I august 2007 stod dette lange hus med de mange døre færdigt .
Bygherren har selv stået for udførelsen, der er en ombygning af et
trist sommerhus fra 70’erne.
En tilbygning i husets længderetning og ændring af facaden sikre
nu en optimal kontakt til det fine haverum og et smukt dagslys i
hele husets længde.
Opgave: Sommerhus i Munkerup
Bygherre: Privat
Status: Opført 2007
Medarbejdere:
Arkitekt maa. Frans Drewniak

20. Remake remade
En klassisk villa med et lyst interiør smukt ombygget af den store
danske arkitekt Mogens Lassen var tidligere strandet ved en kun
delvis ændring af havefacaden der havde efterladt indtrykket af
en tung og bombastisk bygning ude af skala med det omgivende
haverum.
Ved et sæt af indgreb og justeringer af facade og have er der nu
skabt balance mellem husets lyse stuer og den gradvise overgang til
haven via en ny ophængt terrasse i hele husets længde.
Et løvtag over de udspændte vejre skal med tiden flette den frodige
have sammen med den stringente bygningsarkitektur.
Opgave: Renovering af villa i Hellerup
Bygherre: Privat
Status: Opført 2008
Medarbejdere:
Stud Arch. Søren Bak Andersen
Arkitekt maa. Frans Drewniak
Ingeniør D&N A/S

21. Lys og livsstil
Et simpelt greb forøger brugsarealet ved at fjerne væggen mellem
gang og køkken således at der opstår rum til en spiseplads i en lej-
lighed hvor vekselvirkningen mellem morgen- og eftermiddags-lys
nu beriger hele boligarealet.
Det første man ser når man træder ind i lejligheden er det lange
køkkenmøbel der svæver frit over det gennemgående trægulv. Af
samme grund er de høje elementer med frys, opvaskemaskine og
ovn samlet på den modsatte side.
Opgave: Renovering af egen bolig
Bygherre: Privat
Status: Opført 2003
Medarbejdere:
Arkitekt maa. Claudia Schulz
Arkitekt maa. Frans Drewniak

22. Hatlehol Kirke
Til enhver tid er bygningen af en kirke en stor begivenhed som rum-
mer muligheden for at samle et samfund og understøtte fællesska-
bet om de kristne værdier forankret i nutiden og vores forhåbninger
for fremtiden.
I en tid hvor bevidstheden om vores forhold til naturen og dens
værdifulde ressourcer er større end nogensinde har vi valgt at lade
omsorgen for stedet og landskabet være grundlæggende for vores
forslag. Opgave: Hatlehol Kirke, åben konkurrence, 2009
Bygherre: Ålesund kommune
Konkurrence i samarbejde med :
Forslaget til Hatlehol kyrkje tager udgangspunkt i stedet og dets Atelier A.Lee
topografi ved at lade kirken vokse ud af landskabet. Ingeniør Acoustica, Grontmij Carl Bro

23. Kompetencer

24. cv - faglig erfaring
Stifter tegnestuen drz
October 2005
Timelærer på Kunstakademiets Arkitektskole
2005 -
Ekstern lektor DIS - Danmarks internationale studieprogram
2002 - 2007
Projektansættelse Entasis - Konkurrence Bellahøj Badet
2005
Sagsarkitekt Henning Larsens Tegnestue
2001 - 2005
Hovedparten af min opgaver har været i samarbejde med Albertslund Kommune,
det være sig udarbejdelse af masterplan, renovering af bycenter samt udformning af
kommunens nye hovedbibliotek der åbnede september 2004.
Jeg har inden for dette område ledet opgaverne og haft ansvar for design samt den
overordnede styring og økonomi. Opgaverne for Albertslund Kommune har givet
mulighed for at sætte bæredygtighed højt på dagsordenen og udvikle tværfaglige
samarbejder inkl. forskning inden for “energirigtigt design”.
Albertslund Hovedbibliotek Villa i lyngby
2001 >> Henning Larsens Tegnestue Henning Larsens Tegnestue >> 2005

25. >> cv - faglig erfaring
Sagsarkitekt KHR arkitekter
1994 - 2001
I gennem 7 år tilknyttet projektet til Københavns nye Metro og som sagsarkitekt
ansvarlig for hovedprojekteringen af Solbjerg og Lindevang Station 1998-2001.
Sideløbende medvirken i mange forskellige konkurrencer for KHR, bl. a. som sagsarki-
tekt for Designskolen i Kolding, der som resultat af 1. præmieforslag åbnede i 1996.
Spanien, Valencia
1991-1994
Efter afgang fra Arkitektskolen arbejdede jeg som arkitekt i Valencia, Spanien. Jeg
taler i dag flydende spansk og opholdet var både fagligt og kulturelt en milepæl.
Uddannelse
1985 - 1991
Arkitektskolen i Aarhus. Afgang fra afdeling X
Arkitekt maa, Bygningskunst.
Født Viborg Søndre Sogn
1967
Designskolen Koldng Lindevang Metrostation De dybe metrostationer Solbjerg Metrostation
1994 >> khr as khr as >> 2001

26. Konkurrencer
Boligen Forelæsninger og oplæg
Prømeringer mm. samler en vifte af kulturtilbud placeret tæt på
Når Kulmøllen
stationen og nord for Rådhussøen, styrker det den fremtidige
2009 : Indkøb; Statens Naturhistoriskesådan som den fremgår af
helhedsplan for Albertslund Centrum, Museum 2009 : Fokeuniversitetet, København
kommuneplanen.
2000 : 2. præmie; Markedsbygning i Inka, Mallorca. 2009 : Byens netværk, København
1999 : Indkøb; Fremtidens Idræts- ogcentret har somNæstved
Helhedsplanen for modernisering af
Kulturhus i mål at skabe 2008 : Fokeuniversitetet, København
1998 : Indkøb; Parcelhuset som Arkitektur og de kulturelle ak-
bedre sammenhæng mellem de kommercielle 2008 : IED, europæisk forskningssamarbejde om integreret energidesign
1996 : 3. præmie; med samling af udendørslivet, så der skabes grundlag
tiviteter, bl.a. Jarmers Plads 2007 : Miljønetværk AA
1996 : 1. præmie ; “Holmen til Kgs.målestok. om gangbro over Køben-
for restauranter og caféer i større Nytorv” 2007 : Identitet & Branding - Kreative Byer
havns Havn
Nu sænkes “vognporten” foran Musik Teatret, så der skabes syn-
2007 : Byggecentrum
lighed mellem centret og de kulturelle aktiviteter, der allerede er 2007 : Rubow arkitekter
Jeg harsamlet omkring Rådhussøen. I dag omfatter kulturudbudet her;
været medlem af arkitektforeningens repræsentantskab og 2007 : Danmarks Internationale Studieprogram
Albertslund bibliotek, Musik-Teatret og en ny kvalitetsbiograf, der
undervisningsudvalget 2001-2003 og udpeget som fagdommer/ 2005 : Rådgivende ingeniørfirma Esbensen
bedømmelseskonsulent konferencer. Også tilknytningen tilbeboere”
også kan anvendes til
for AA i konkurrencerne : naboen
“Danmarks internationale kollegium, med mere end 500
2005 : Solenergidagen, SolarcityCopenhagen
styrkes med placeringen af kulmøllen nord for Rådhussøen.
2009 : Sundhedscenter for kræftramte, København
2009 : IKC Grindsted, nyt Kultur- og Idrætshus
2005 : Nordkraft, Ålborg
1996 : Odense Bymidte
Opgave: 1 præmie, åben konkurrence om bro til Holmen
Udskriver: Statens Kunstfond
Status: Idékonkurrence, ikke realiseret
Medarbejdere:
Arkitekt maa. Kent Pedersen
Arkitekt maa. Flemming Wagner
Arkitekt maa. Peter Leucenring
Arkitekt maa. Frans Drewniak

27. Balancekunst
Arkitektur og planlægning 2010
Frans Drewniak arkitekt maa
Pakhuset Sølvgade 38 c
1307 København K
+45 2712 4177
mail@drz.dk
www.drz.dk
blog: www.fransdrewniak.com