1. Den fjerne krig og dens umiddelbare nærhed
Om Afghanistan på Tøjhusmuseet
15/11/2013
Mads Daugbjerg
Lektor i Antropologi, ph.d.
Aarhus Universitet

2. Min tilgang: udforskningen af kulturarv som praksis
Væsentligste forskningsfelter:
kulturarv, museer, turisme,
erindring, identitet, steders og tings
kraft og betydning, oplevelse og
perception
Vigtigste forskningsprojekter:


Genopførelsens semantik (2009-11)

Den gode cykeloplevelse (2009-11)

Being Viking (2012-)

2
Kampen om Dybbøl (2006-08)
Soldier and Society (2012-15)

3. Soldier and Society
Exploring the Revival of Danish Warriorhood
Kollektivt forskningsprojekt finansieret af FKK (2012-15)





3
Hvem er den danske soldat i dag?
Hvilke idealer og værdier kendetegner
soldaten – forstået både som menneske
af kød og blod, som medborger og som
betydningsbærende kulturel figur?
Hvad vil det sige at være krigsveteran i
Danmark, og hvordan oversættes
militære egenskaber til civile, når man
er hjemme igen?
Hvordan spiller Danmarks nyere krige
ind på dansk selvforståelse og på de
måder, vi mindes tidligere konflikter?
Hvordan og hvor kan vi studere
forholdet mellem militære og civile
kulturer og sfærer?

4. The National Museum of American History,
Washington, D.C.



4
Ville en udstilling om krig i Danmark
kunne benytte samme sprogbrug og
billeder?
Hvis ikke, hvorfor ikke?
Hvilke antagelser og forbindelser
kommunikeres og understøttes i
forskellige museale sammenhænge (fx
mellem fortid og nutid, mellem tid, sted
og tilhørsforhold, mellem ære, pligt og
andre følelser, og mellem ”os” og “dem”)

5. Krig på museum: moralske landskaber

Hvordan afspejles, dyrkes og forhandles
forskellige værdisæt, alliancer,
fjendebilleder, dvs. etiske og moralske
positioner på og gennem
krigsmuseer?(positioner som er
specifikke og lokale snarere end
universelle)

Hvordan iscenesættes forholdet mellem
nærhed og distance i forskellige museale
praksisser? Og hvordan er disse
konventioner forbundet til den museale
autoritet og ekspertise?
Photo exhibited at the War Remnants Museum,
Ho Chi Minh City (Vietnam)
© Associated Press/Nick Ut, 1972

8. The Distant War:
“un-curating” an exhibition on the war in Afghanistan
(Tinning 2013, artikel i MiD/Museumsformidlere i Danmark)




Utilize ”pathos” and the fact that war is ”particularly pathos-filled”
“We aimed to remove the visitor from the museum ”space”, taking them as close as
possible to an Afghan context, before unlocking the exhibition’s full storytelling
potential.”
”We thus aimed at deliberately removing the museum’s curatorial “voice of authority”
from the exhibition; removing anything that could interfere with the direct
communication between the afghan “film set” and the audience.”
”Don’t patronize”:

9. Den Fjerne Krig
Foreløbige iagttagelser om publikums praksis og respons

Overvejende indtryk: positive. Udstillingen beskrives som “interessant”, “anderledes”,
“spændende”, “tankevækkende”, “bevægende”

Mange gæster er begejstrede over udstillingens form; den inviterer tydeligvis til
fordybelse, nedsænkning, nysgerrig udforskning, kropsligt engagement – i (oplevet)
kontrast til udstillingen på første sal, Danmarks Krige, som kan og gør noget andet

“Being there”-princippet tiltaler: frilandsmuseumstanken, muligheden for at berøre og
klatre, de “hverdagslige” (ikke-hellige) genstande, soldaten som øjenvidne og autoritet

En gennemgående tendens til at betragte udstillingen som en “objektiv”, “faktuel” og
“upolitisk” udstilling; “just the facts”; der hersker temmelig udbredt enighed om, at det
er positivt, at museet ikke bringer den politiske dimension og kontroverserne ind, men
koncentrerer sig om livet i felten

10. Den Fjerne Krig
Foreløbige iagttagelser om publikums praksis og respons (fortsat)
Kritiske røster blander sig i koret:






For ikke-voldelig, for “spejder-agtig”, “romantiseret”, for “M.A.S.H.-agtig”
(næsten) ingen våben – og manglende fokus på våbnenes konsekvens
Rummet med det itusprængte køretøj som klimaks, som et rum med en stærk
atmosfære, der vækker til eftertanke – men også et rum, der tydeligvis er redigeret
(intet blod, ingen skrig, maskindele men ingen kropsdele, osv.) – dvs. udstillingen
hævder at ”komme helt tæt på”, men alligevel med et vist filter
(fra tidligere udsendte, som besøger udstillingen): Det ”allerhårdeste” af soldaternes
hverdag adresseres ikke – nemlig at have uskyldige liv på samvittigheden
Meget lidt information om de lokale samfund og indbyggere i Helmand, for hvem
krigen har haft enorme, og voldsomme, konsekvenser – eller på Taleban
Den større kontekst for udsendelsen er fraværende: processen, der førte til
indsættelsen af danske tropper, politikken, usikkerheden, alliancerne, kontroverserne,
osv.

11. Den Fjerne Krig
Hvordan ”virker” udstillingen?

Den virker stærkt, og gør noget andet end det, folk er vant til, et museum ”plejer”

Særligt stærkt virker de elementer, der eksplicit sammenkæder felten og
hjemmefronten(brevet med den ”sidste vilje”; feltpræsten der taler om de mistede; kæresten,
der ringes op i fitness-centret og overbringes nyheden om, at hendes mand har kørt på en
vejsidebombe)

Men udstillingen understøtter også ganske bestemte billeder af den dygtige (danske) soldat,
der udsendes i den gode sags tjeneste, hygger sig med drengene (brødrene) i lejren, udfører
sin mission på retfærdig vis, oplærer de lokale værn, bekymrer sig om de lokales fremtid, og
rejser hjem igen efter at have gjort sin pligt.

Den er opbygget dramaturgisk, narrativt, med klimaks og udviklinger for øje; som ”et
filmsæt” (Tinning); med inspiration fra Odysseen (”protagonisten” og hans prøvelser); med
entydige perspektiver og identifikationer (gennem selvfremstillingen)

Den stramme redaktion og den klare identifikation (jf. det journalistiske nyhedskriterium) er
ikke nødvendigvis tydelig for publikum, for hvem et museum (stadig) forstås som et sted, der
tilbyder ”objektiv”, ”faktuel”, ”sand” viden – og som oppebærer en enorm troværdighed.

12. Ekspertise, autoritet og ansvar:
at samarbejde med “de indfødte”

13. Udvalgte pointer fra den (krigs)museologiske litteratur
Jay Winter (2012): war museums should “admit the magnitude” of the representational
problems, work to avoid “pseudo-realism” and avoid staging war as “thrilling” showcases of
“boys and their toys”. Suggestion: to explicitly render obvious the effects, consequences,
victims, of guns and war.
Sharon Macdonald (2006): certain forms of museum/heritage communication are seen by
some to hold larger risks of romanticising war – “the seductive allure of ruins” – and of
inculcating visitors with powerful, undesired messages. Nuremberg heritage managers
worked to discourage visitors’ “museum-gaze”, “understood as potentially entailing
admiration and a suspense of the critical”.
David Dean (2009): Certain groups of stakeholders (in the North American cases, the
veterans) possess powerful voices and alliances that can potentially threaten the scientific
and academic freedom of museums. Tensions may arise between the museum as “sacred
site” and the museum as “trusted teacher” – or as a privileged site of debate (Clifford’s
“contact zone”)

14. Mads Daugbjerg:
BORDERS OF BELONGING
Experiencing History, War and Nation at a Danish Heritage Site
Forthcoming (March 2014) from Berghahn Books
In an era cross-cut with various agendas
and expressions of national belonging and
global awareness, “the nation” as a
collective reference point and experienced
entity stands at the center of complex
identity struggles.
This book explores how such struggles
unfold in practice at a highly symbolic
battlefield site in the Danish/German
borderland. It analyses the ways in which
institutional staff and visitors interfere
with, relate to, and literally “make sense”
of the war heritage and its national
connotations, focusing on two different
cultural institutions exhibiting and
staging the 1864 war.
14