EMU har vandret på Caminoen. EMU og Marie fortæller. At gå eller ikke gå … "Nu skal du bare høre om min lange gåtur med Marie. Har du nogen sinde tænkt på, at det er dejligt, at du kan gå? Det havde Marie aldrig tænkt på..."

1. EMU på Caminoen EMU og Marie fortæller

4. Klar til start fra Roncesvalles tæt ved den franske grænse. I starten var rygsækken for tung, fordi vi havde telt og stor sovepose med. Det sendte vi hjem fra Pamplona. Jeg var glad for at Marie bar den store rygsæk.

5. Vi har en meget lang tur foran os: 747 km til Santiago de Compostella

6. Det er dejligt at dyppe fødderne undervejs. Her er jeg sammen med tyske Connie.

7. Det var ikke svært at finde vej, for hele ruten var afmærket med gule pile og pilgrimmenes symbol, muslingeskallen. Desuden gik vi mod vest hele vejen fra Roncesvalles til Finisterre.

8. I begyndelsen af turen var det 35-40 grader varmt, og så er det vigtigt at drikke meget. Heldigvis er der fontæner med vand mange steder på ruten.

9. Om natten sov vi i sovesale på refugier og herberger, der lignede vandre-hjem. Her er et af de primitive refugier – men vi har også prøvet at sove i en stor lade og i et nonnekloster.

10. Når der er svømmebad, er det dejligt at blive kølet af, ren og bevæge musklerne anderledes. Her er jeg sammen med danske Morten, som vi fulgtes med de første 5 dage.

11. Vi så hele marker med solsikker. Her er en solsikke, der er meget glad.

12. På Caminoen finder man venner fra hele verden. Her er jeg sammen med tyske Ditte. Sammen med Ditlev gik hun hele vejen fra Frankfurt til Finisterre.

13. På toppen af et bjerget Alto de Perdón er der jernmonumenter af pilgrimme til fods, til hest og på æsler. Fra æslets hoved var udsigten flot.

14. I Irache er der en fontæne med gratis rødvin til pilgrimmene. Det kan være fristende, men det er uklogt at fylde feltflasken med vin, for vi har brug for vand i varmen.

15. Her er jeg sammen med polske Benedict. Han har vandret 18.000 km. fra Polen til San Diego. Han siger, han vandrer for fred, kærlighed og for syge mennesker i verden. Efter Santiago vil han gå til Tibet.

16. Den flotteste katedral, vi så på turen, var i byen Burgos.

17. Et sted på ruten blev der serveret gratis varm suppe til pilgrimmene.

18. Hver aften vaskede vi det tøj, vi havde gået i om dagen, for vi havde kun to sæt tøj med på turen.

19. I San Anton besøgte vi ruinerne af et gammelt pilgrims-hospital, for i middelalderen vandrede mange pilgrimme på Caminoen for at bede Gud om helbredelse, f.eks. for spedalskhed og madforgiftning. Her fik Marie et trækors, der skulle være et symbol på godt helbred.

20. På højsletten i midten af turen var der meget fladt og ikke meget skygge. Her er Michael og Nicole, som vi fulgtes med fra Burgos til Leon.

21. I Hospital de Orbigo er der en lang bro med 19 buer. Broen er bygget i år 1434. En legende (en historie) fortæller, at en ridder i 1534 sammen med 9 adjudanter (soldater) holdt stand på broen i 30 dage for at gøre indtryk på en ung pige, hvorefter han tog på pilgrimsvandring til Santiago.

22. På grund af varmen fik vi vabler på fødderne. Her har jeg fået et stort stykke plaster på min højre fod. Marie og jeg var dog glade for, at vi ikke fik inflammationer (betændelse) i musklerne, smerter i leddene, madforgiftning eller bid fra lus.

23. Kort før Riegro de Ambrós er udsigten meget smuk.

24. Når pilgrimmene mødte hinanden på vejen, sagde de ”hola”, som betyder hej, ”Buen Camino”, som betyder god tur eller ”ultreia”, som betyder fortsæt/hold ud. Her har nogen skrevet ”hola” med sten og ”ultreia” på trækorset.

25. I byen Astorga så vi katedralen, et chokolademuséum og bispepaladset, som er tegnet af den berømte arkitekt Gaudi.

26. Den smukkeste udsigt, vi så, var fra O’Cebrieiro, hvorfra vi kunne se milevidt ud over Galiciens smukke, grønne bjerge.

27. På Caminoen lærer man at sætte pris på de enkle ting i livet: vand, sund mad, en bænk eller en træstamme, hvor man kan finde skygge for solen, en god seng at sove i, varmt vand i bruseren og et godt helbred.

28. Den 30. august nåede vi målet: Katedralen (dom-kirken) i Santiago de Compostella, hvor Marie fik et flot diplom på latin. Der har vandret pilgrimme på Caminoen, siden apostlen Jacob efter Jesu død gik hertil for at fortælle spaniolerne om Jesus. Derfor kaldes Caminoen også for Jakobsruten. I Santiago så vi, hvordan pilgrimmene så ud i middelalderen.

29. Her er jeg foran vandfaldet i Ponte Maceira på vej fra Santiago til Finisterre.

30. Naturen i Galicien er meget smuk og grøn, og det skyldes, at det regner meget.

31. Vi har nået Atlanterhavet, hvor vores lange vandring slutter. På billedet kan du se byen Finisterre, som betyder verdens ende og de yderste klipper ved Cap Finisterre.

32. Nu har vi vandret 825 km. Her på stenen ved Cap Finisterre, hvor Caminoen slutter, står der 0 km.

33. Hver aften fik vi stemplet pilgrimspasset, og her fik jeg et fik flot certifikat på, at jeg har vandret til verdens ende: Cap Finisterre.

34. I Finisterre udfører pilgrimmene tre ritualer: Vi tænder bål og brænder det tøj, vi har vandret i. Vi ser solnedgangen og tænker over det eventyr, der nu er slut, og det liv, vi skal hjem til. Næste dag bader vi i Atlanterhavet, så vi kan vende hjem nye og rene i sjæl og krop