Recommended
Recommended
More Related Content
Similar to Struer anerkendende kommunikation
Similar to Struer anerkendende kommunikation (20)
Struer anerkendende kommunikation
- 1. Aftenens program • Del 1: • Anerkendende kommunikation hvordan kommunikerer I i lederflokken • • Del 2: • Kommunikation via medierne Hvordan kommunikerer I til og med børn og unge •
- 2. Præsentation • • Navn og opgaver i foreningen • Præsentation af Bessie & Helle •
- 3. Når det går galt Gå sammen med en der er lige så høj som dig. Find eksempler på, når kommunikationen ikke har fungeret i dit frivillige liv
- 4. Pointer • Stemning (kommandoer) • Fokus (fastholder brokmentaliteten) • Italesætte konflikter straks (ellers avles dårlig kommunikation) • Det er ikke det du siger, det er måden du siger det på • •
- 5. Positiv kommunikation • Samme virkelighed – andet fokus • • •
- 6. Øvelse – vend fokus • Gå sammen med jeres makker igen og tal om, hvordan de negative eksempler kunne vendes til en positiv situation
- 7. Vi kommunikerer hele tiden • Man kan ikke ”ikke-kommunikere” • 55 % er kropssproget • 38 % er toneleje • 7 % er det talte • • •
- 8. Kun toppen af isbjerget
- 9. Værdsættende kommunikation – Appreciative Inquiry Appreciative Inquiry Værdsættende Undersøgelse Anerkendende Metode Påskønnende Kommunikation Værdsættende tilnærmelse
- 10. Cooperiders hospitalsprojekt = at se muligheder frem for begrænsninger…
- 11. Når man studerer problemer, bliver man klog på det, der ikke virker. Når man studerer succeser, bliver man god til at skabe dem. ¡
- 12. ¡ Der er altid noget der virker. ¡ Vores fokus bliver vores virkelighed. ¡ Virkeligheden skabes her og nu ¡ Der er flere virkeligheder. ¡ Sproget skaber vores virkelighed. ¡ Måden vi stiller spørgsmål, påvirker. ¡ Mennesker er mere trygge ved at møde fremtiden (det ukendte), når de bærer dele af fortiden med sig (det kendte). Når vi bærer dele af fortiden med os ind i fremtiden, skal det være det bedste fra fortiden. ¡ Det er vigtigt at værdsætte forskellighed. ¡ Grundantagelser
- 13. ”Bag ethvert problem ligger en frustreret drøm – så fokusér på drømmen i stedet for på problemet” ¡ Peter Lang ¡ ¡
- 14. Hold 1 fik vist alle deres fejl Hold 2 fik vist alle succeserne Hold 2 udviklede kompetencer dobbelt så hurtigt som hold 1 University of Wisconsin, 1982
- 15. Pygmalion-effekten ¡ Forsøg med elever ¡ Påvist at indstilling, tillid og positive forventninger har en betragtelig effekt på lære- og udviklingsprocesser ¡ Det vil sige: De forventninger vi møder andre med, er med til at gøre dem til dem de er! Rosenthal / Pygmalion in the classroom
- 16. AI = fokus på muligheder AI er ikke det samme som positiv tænkning og ros! AI handler om at se efter ressourcer og muligheder i specielt vanskelige situationer.
- 17. Principper Det heliotropiske princip ¡ helio = solen ¡ trope = at dreje ¡ Socialkonstruktionisme ¡ Verden er socialt konstrueret
- 18. Hvad vi fokuserer på bliver vores virkelighed Det heliotropiske princip (helio = sol, trope = dreje, vokse) Organisationer er heliotropiske i den forstand at medlemmernes handlinger har en automatisk tendens til at bevæge sig i den retning, som deres forestillingerne om fremtiden peger imod. (Cooperider (1997): Positive Image, Positive Action, 117-119).
- 19. Hvad vi fokuserer på bliver vores virkelighed Det heliotropiske princip (helio = sol, trope = dreje, vokse) Det at skabe positive forestillinger om fremtiden i organisationen og dermed skabe heliotropisk bevægelse, er den enkeltstående mest afgørende handling en organisation kan foretage, hvis målet er at skabe positiv udvikling og en positiv fremtid. (Cooperider (1997): Positive Image, Positive Action, 117-119).
- 20. Hvad ser vi efter?
- 21. Hvad ser vi efter?
- 22. FORFORSTÅELSE I MØDET Hvad har vi med i rygsækken?
- 23. Vi forstår, det vi hører, ud fra vores forforståelse Bla bla bla ………..
- 24. Hvad kigger personerne på?
- 25. Vi ser det samme forskelligt et pattedyr Sidste års mode Lovende En heteroseksuel? en synder Overraskende god En fremragende model Lettere neurotisk En samling atomer En fremtidig kunde Hypokonder En ufuldstændig tilstand af Atman Et dejligt menneske Biologen Frisøren Læreren Den homoseksuelle Den fundamentalistiske kristne Forælderen Kunstneren Psykologen Fysikeren Bankdirektøren Lægen Hinduen Kæresten
- 26. Evaluering • Hvilke ideer har du fået til at kommunikere anerkendende i din hverdag indtil nu
- 27. PAUSE
- 28. Kommunikation via medierne • Kommunikation via medierne Hvordan kommunikerer I til og med børn og unge • Er de traditionelle programfoldere yt? •
- 29. Hvem er de unge? • Netværksmennesker • De unge lever i kraft af relationer • De dyrker venskaber og lever i og af deres netværk • Tidligere sagde man; jeg tager ud at rejse for at finde mig selv, nu siger man; jeg spejler mig i andre for at se, hvem jeg er. •
- 30. Hvordan skal vi kommunikere med dem? • Vær autentisk • Vær troværdig • stå ved den du er • Inviter dem ind, - vær åbenhjertet • De unge vil se mennesket bag •
- 31. facebookdiskussionen • Skal vi være venner med vores børn og unge? • For og imod?
- 32. Pointer • Vis hvem du er som leder – vær tilstede •
- 33. Eksempler • Bessies bogklub http://www.facebook.com/pages/Bessies-Bogklub/ • X Con • Ænderne på ULK 42 http://www.facebook.com/partykrabbe?v=wall • Snik-snak på facebook http://www.facebook.com/pages/ULK-42/1170732 •
- 34. Pointer • Før – under – efter (klubben er der hele tiden) • videoklip (husk nu…) http://www.youtube.com/watch?v=55gfM7EifhM • Produktion som en del af aktiviteterne • Sms – en hver dag efterfølgende • Videoblog fra klubben (link) • Postkort til alle • De unge inddrages (de unge tager initiativ) •
- 35. Rusk og ryst Nye kommunikationsmetoder – hvis vi ikke skal lave et klassisk trykt program, hvad skal vi så?
- 36. Ambassadør
- 39. Billedcollage
- 40. Blog
- 41. Brev
- 42. Dagbog
- 43. Dueslag
- 44. Email
- 45. Facebook
- 46. Foreningsbladet
- 47. Fotoalbum
- 48. Happening
- 49. Hjemmeside
- 50. Ipod
- 53. Maleri
- 54. Messenger
- 55. Notesbog
- 56. Nyhedsbrev
- 57. Opslagstavle
- 60. Portalen
- 61. Portræt
- 62. Postit og små sedler
- 63. Postkort
- 64. Ansigt til ansigt samtale
- 65. Skilte
- 66. SMS
- 67. Telefonen
- 68. T-shirt
- 69. Twitter
- 70. Udstilling
- 71. Videoblog
- 72. Youtube
- 73. Øvelse Brainstorm på konkrete eksempler på, hvordan de forskellige kommunikationsmuligheder kan bruges til at skabe anderledes programmer Tre i hver gruppe – gå sammen med to du ikke har været sammen med endnu
- 74. Opsamling • Fælles mailingliste • Brug hinanden – del gode ideer • Send opmuntringsmail rundt
- 75. Busøvelsen
Editor's Notes
- Navneleg ved Helle
- Kommunikationsbrist Måden det bliver sagt på Mailting som går galt Tonefald osv, Fx når der skal planlægges en lejr og laves mad, hvor formanden siger ”kan du ikke bare tage dig af det Helle” – i stedet bare at sige ja, skal man stille spørgsmålstegn ved det. Mails der ikke fungerer – mangelfuld kommunikation konflikter, Brok under bestyrelsesmøder – fokus på alt det der ikke virker og som ikke blev som aftalt. Stresset far der altid tager telefonen Italesætte problemer – for at de kan fjernes og ikke skal fylde i aftenen Eksempel med Pia der giver ordrer til Helle Sms fra chef med humor der ikke forstås, hent den selv jeg er ikke noget pakæsel
- Aftensmadseksemplet – alle fortæller en god historie¨(det ændrer ikke ved at tingene er som de er, man har ikke oplevet noget X con bla bla over alt det man ikke kan når, når man skal planlægge – til ledermøderne. (energien fra de almindelige møder er helt væk…)
- Isbjergmodel – modtageren kan kun se/forstå/høre det som er synligt, men meget af det som kommunikeres bliver sagt ud fra en masse forforståelser osv. (det usynlige i isbjerget) det er derfor vigtigt, at man er meget tydelig i sin kommunikation da modparten ikke kan se eller kende det som er under overfladen (det usagte)
- David Cooperider er ophavsmand til begrevet Appreciative Inquiry. Cooperider er Phd – og professor – i bl.a. Ledelse og organisation. David Cooperider er en sociolog, som ville skrive en opgave om et hospital i USA. Hospitalet var kendt for at fungere dårligt og have et dårligt arbejdsklima. Cooperider ville finde ud af, hvad der var galt. Han interviewede en lang række sygeplejersker, læger og andet hospitalspersonale. De forklarede alle om de mange problemer, de kæmpede med på hospitalet. Cooperider spurgte også ind til, om der dog ikke var noget, der fungerede godt. Og han opdagede, at interviewpersonerne ”voksede” af at tale om disse ting. De talte i positive vendinger – og pludselig fremstod hospitalet i et noget bedre lys. Cooperider ændrede sin interviewskabelon, så der kom mere vægt på spørgsmål om de positive ting på hospitalet. Og han opdagede, at hans arbejde syntes at give positive ”ringe i vandet”, således at der blev en bedre energi på hospitalet. Cooperider ændrede sin problemformulering og gav sig til at forske i denne mekanisme. : I stedet for at udforske problemerne på hospitalet, ville han undersøge den positive effekt det har at stille skarpt på de ting, der trods alt fungerer godt i en organisation. Resultatet var banebrydende. Sideløbende med hans arbejde med at interviewe hospitaltspersonalet om de ting, der fungerede, om de positive historier og om deres fremtidsdrømme for stedet, udviklede der sig en positiv ånd, nogle bedre relationer, et bedre arbejdsklima og en mere effektiv organisation. Personalet blev stolte af at arbejde på hospitalet og ydede en større indsats. Dette blev starten på Cooperiders arbejde med den anerkendende tilgang/tilnærmelse, mekanismerne heri og effekterne heraf.
- Essensen af, hvorfor det giver mening af stille skarpt på de ting, der fungerer i en organisation eller forening. Det er en radikal anderledes måde at tænke på. Vi er vant til at gøre ligesom Cooperider havde til hensigt i starten: At finde frem til problemer og løse dem. Men tages udgangspunkt i AI er selve problemerne sådan set uinteressante. Dette er en meget provokerende position. AI tager udgangspunkt i at alle mennesker i bund og grund vil det gode og har gode hensigter. Vi har alle ”gode fremtidsdrømme” og de bedste ønsker for de relationer, vi bevæger os i. Det er denne drøm og disse gode hensigter, der skal dyrkes og styrkes.
- Frøpatrulje – ordet skaber virkeligheden Han taler mærkeligt Landsbysnak – ham fra DKG Fastholde en i en rolle
- Bag ethvert problem liggeret ønske om noget bedre – udforsk og udvikl’ ønsket i stedet for problemet Et problem er aldrig konstant – der er altid undtagelser. Lad det, der fungerer, danne udgangspunkt for en ny positiv undersøgelse. Eksempel:
- AI er meget provokerende og har skabt meget debat. Teorien er blevet efterprøvet – blandt andet med dette kendte bowlingforsøg. Man tog to bowlinghold. Det ene fik vist alle fuldtræfferne – alle strikesene. Der blev talt om, hvad der gik godt, hvordan de stod helt rigtigt med benene osv. Det andet hold fik vist alle misserne, hvad de gjorde glat osv. Hold 1 udviklede sig markant bedre end hold 2.
- Da en ny lærer startede i en skoleklasse, fik hun at vide, hvem der var rigtig dygtige elever, hvem hun kunne forvente sig meget af. Hun fik også at vide, hvem der var de rigtig dovne, hvem hun ikke skulle forvente noget af. Dette var imidlertid pure opspind og helt tilfældigt udpegede elever. Ingen vidste, de var med i et forsøg. Man måtte imidlertid stoppe forsøget i utide, fordi man blev stærkt bekymret over den måde, de ”dovne” elever udviklede sig på. De blomstrede ikke som de ”dygtige”, men sakkede mere og mere bagud. Det var lærerens forventninger til dem, der manifesterede sig.
- Nogle vil kritisere AI for blot at handle om ros. Men pointen er at finde frem til de ressourcer der er i en organisation eller en situation- og så bygge videre på det. Når det er ressourcer, fælles drømme og muligheder, der kommer til at fylde, vil ens handlinger automatisk skabe en ressourcestærk og positiv fremtid. Det er denne mekanisme, Cooperider identificerede som ”det heliotropiske princip”. Være konkret og konstruktiv og have noget substans
- Organisationer er indrettet på en måde, der kan sammenlignes med solsikken. De bevæger sig i den retning, som deres opmørksomhed rettes mod. Hvad vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. De gode klubber vokser, Bessie i danmarks største trop X con når lederne har det sjovt sammen, så giver det en masse energi BR og kurser – staben skal have det sjovt. AU i DKG – her vil man gerne være med – her skinner solen
- For at skabe en bevægelse mod en positiv fremtid er det altså afgørende, at der skabes nogle positive forestillinger.
- Vi ser alle verden ud fra vores eget perspektiv, og vi ser ikke det samme Vi har alle vores helt unikke billede af os selv og den verden som vi er en del af. Vi ser alt fra vores egen næsetip, det betyder vi også lytter ud fra hvad vores system indeholder – og jeg kan ikke vide alt om, hvordan andres systemer er, derfor kan jeg ikke bare kommunikere og så gå ud fra at jeg bliver forstået til fulde. Jeg kan ikke gå ud fra at andre ser det samme som mig
- Ud fra de forrige tegninger kan ve konstatere at VI ALLE SER VERDEN FRA VORES EGEN NÆSETIP Når du taler med andre, så kan dukunhave en idé om, hvordan og hvad de andre tænker. Du kan vælge at tilpasse din kommunikation, så du tror den giver mening for den eller dem du taler med. Men du kan ikke vide det? Du kan ikke kigge ind i de andres ”verden” og tjekke, hvad de andre tænker og hvordan de andre egentlig er. Og du skal være klar over du også selv ser verden ud fra din egen næsetip. DU SER IKKE VERDEN SOM DEN ER – DU SER VERDEN SOM DU ER vi ser altså verden ud fra de ting, som vi har i vores rygsæk og ud fra de ting vi har oplevet -
- Vi befinder os i hvert vores lukkede system, og vi danner vores eget billede af den person vi kommunikerer med. A forestiller sig hvordan B er og danner sit eget billede af B. Og vi kommunikerer med den anden – ud fra den forestilling, som vi har af den anden. Men vi kan ikke vide hvad den anden egentlig hører eller ser. Vi kan ikke kravle ind i den anden og tjekke -
- Vi ser alle noget forskelligt, står der 6 eller 9 – det afhænger af øjnene der ser. Jeg er nødt til at tjekke op på om min kommunikation er lykkedes – jeg er nødt til at sikre mig at modtageren har opfattet det jeg siger. Skal vi have held til at kommunikere handler det også om at kommunikationen er en tilpas forstyrrelse – det kan være så vildt, grænseoverskridende, for meget det man gør og siger at den anden lukker sit system helt af. Det kan også være man sender så svage signaler at det slet ikke siver ind – så virker kommunikationen heller ikke. Vi kender måske det, at hvis andre er så langt væk fra vores egne holdninger eller virkelighed, så er det svært at høre efter hvad den anden siger og tage det alvorligt, så siver det slet ikke ind, og mna hører ikke ordentligt efter…
- Alle ser verden forskelligt og ser på dig med helt forskellige øjne. Når vi kommunikerer med hinanden –konstruerer vi den verden vi lever i. Vi sætter ord på vores handlinger og tanker og dermed skaber vi vores virkelighed. Men når alle ser verden ud fra sit eget verdensbillede og sin egen næsetip, så betyder det også, at der ikke kun findes en ”sandhed” og et svar på alt? Man skal altså som menneske acceptere, at der findes forskellige måder at se verden på. Samtidig skal manforholde sig nysgerrigt til andre mennesker, når man kommunikerer og møder andre mennesker. Hvorfor tænker de som de gør? Hvordan ser verden ud fra deres næsetip? Ved at undersøge det bliver kommunikationen med garanti sjovere – end hvis man går ind i en samtale for at overbevise den anden om at man selv sidder inde med ”sandheden”. Den anerkendende tilgang handler om at være nysgerrig på andre mennesker og hvad de siger og deres holdninger. Det handler om at være villig til at lytte til deres tanker og sætte sig i deres sted. Og acceptere at andre måske ikke ser præcis det samme som man selv gør.
- Vi sætter deltagerne op i to cirkler, hvor deltagerne står overfor hinanden i to cirkler. De står overfor hinanden og fortæller hvad de tager med sig hjem fra aftenen. Efter 1 minut rykker den inderste cirkel en tak til højre, og de får et nyt spgs…? Og får på den måde forskellige input..
- Hvad mener I selv om programfolderne? De er yt – men de skal kun afskaffes hvis de ikke virker Programfoldere kan måske tilfredsstille forældre med et overblik, men hvad tænker de unge X Con – droppede folderen fordi den drænede lederen for energi at finde på et halvt års program af gangen og nogen gange fandt vi på noget andet. I stedet annoncerede vi programmet fra gang til gang – godt for lederne og for ungerne Sms hver tirsdag formiddag – for andre uforståeligt, ”der var en gang to muffins…” keywords….som teaser, før….hints til programmet… Sjov og halløj – for fulde sejl…hvad betyder det ….
- Sådan er det, bliver de stressede? Men det er virkeligheden og det må vi forholde os til som ledere…
- Det er det der skaber tryghed og dialog.
- Pointe: vi vil ikke diktere hvad de gør, men at de tager debatten hjemme i klubben, at man har taget stilling og kan fortælle det til de unge, så man har et princip omkring det…
- Deltagerne og de unge sætter selv rammerne og ideer… X con er mere end en fysisk klub, den var der altid… ULK 42 er der også før, under og efter…
- Bannere og slogans til effektiv kommunikation af et budskab
- Godt til at formidle stemninger og forløb – viser liv! – kan også være opstillede billeder (foreningsbygningen)
- Hjemmeside der opdateres jævnligt – korte tekster – mulighed for at kommentere - Vanskelig fordi det er et pull medie – modtageren skal selv være opsøgende.
- Det er noget særligt at få et brev! Der er en der har brugt tid på det. Personliggørelse er vigtigt - håndskrevet. Det er dyrt.
- Formulering af tanker og følelser – privat, eller offentlig (på nettet, eller fællesdagbog)
- Foreningsbygning – umiddelbare beskeder, man skal ikke vente til man er hjemme ved computeren. Husk I er også modtager!
- Vigtigt arbejdsredskab! Asynkron, fastholdelse i tid – god til aftaler, og info som datoer osv. Upersonlig – forsvinder i mængden.
- Online blå bog. Meget forskellige erfaringer med det. Nogle bruger det flittigt, andre er blevet imune. Sætter fokus på fællesskabet som netværk. Klubben er ikke bare klub om tirsdagen – den lever også på nettet.
- Det er lidt lækkert, hvis det er veludført. Tidskrævende. Tages frem igen og igen, i ro og mag. Fotos! God kanal til handlings, holdnings komm. Diskutere og vise hvad der er vigtigt lige nu. Artikler og debatter i sammenhæng. Giver fælles referenceramme.
- Samling af minder på en måde som nettet ikke kan gøre det. Det er fysisk og kan vises frem – men kun i foreningsbygningen.
- Hurtig information – men bliver den brugt? Den skal opdateres jævnligt, ellers holder det ikke. Man skal være klar over at det ikke er ren intern kommunikation – budskaber KAN misforstås af udeforstående.
- Lyd er også kommunikation -
- Ikke direkte kanal, men redskab – kan fastholde øjeblikke og så kan de fleste også optage video. Der er desuden kamera i de fleste mobiler!!!!
- Husk portalen
- Platform for dialog og samarbejde videndeling!!! Effektivisering!!! Et must, hvis nye bestyrelser og ledergrupper ikke skal opfinde den dybe hele tiden.
- Et MUST i foreningen… man skal have ansigt på bestyrrelsen, ledere og udvalg.
- Nicolais T-shirt
- Find den bedste ide i gruppen og fremlæg den kort.