Fra et oplæg om kommunikation på nettet. Oplægget var suppleret med en række øvelser, som byggede på en case om en imæginær boligforening.

1. Kommunikation at dele information. Nogen afsender informationen og nogen modtager informationen – eller dialog, hvor modtager og afsender veksler

2. - på nettet På nettet hersker der nogle helt specielle forhold, som I skal kunne tage klar stilling til for at kommunikere som I ønsker

3. Her er nogle af de helt grundlæggende forudsætninger for at kommunikerer på nettet

4. 1. Afsender og modtager Hvem er I? – hvordan skal det afspejle sig i jeres kommunikation? Hvem er jeres modtager, og hvad betyder det for kommunikationen?

5. 2. Struktur Hvordan sørger I for at modtagerne kan finde det, de søger? – eller det I ønsker, de skal finde?

6. 3. Indhold Godt tekstdesign er helt essentielt for jeres hjemmeside. Og der gælder andre forhold på nettet end når I skriver på papir.

7. Fordele og ulemper

8. Fordele Du kan nå ud til mange på én gang – massekommunikation Nettet er bekvemt – og altid åbent Du kan lægge information op, når du vil Modtager kan læse, når han/hun vil Du kan kommunikere med høj kompleksitet – du har meget plads

9. Ulemper Det er næsten umuligt at regne ud, hvad modtageren forventer sig af din side. Eller hvilke behov, modtager har i en given situation. – men husk brokkerøve er en gave

10. Sammenligning Vi kan sammenligne med andre – mere klassiske - kommunikationformer

11. Personlig kommunikation Høj tillid skabes ved ekstremt høj overførsel mellem modtager og afsender – alt det man kan sige med gestik, kropssprog osv. Du kan justere både efter modtagers spørgsmål og spørge tilbage. Ulempen ved personlig kommunikation er, at den er ret drifttung

12. Skriftlig kommunikation Man har det på papir – tryghed Hvis papiret er velskrevet kan det rumme store mængder styret kommunikation . Lav-teknologisk – modtager kan altid læse det, hvor som helst og når som helst. Afsender kan finde ud af at bruge det. Vanskelig og ressourcekrævende distribution

13. Den allervigtigste forudsætning for at kommunikere på nettet er klarhed

14. - og klarhed kommer af at kunne svare på spørgsmålet Hvem er vi?

15. Øvelse 1: I er en bestyrelse i en boligforening Giv den et navn og skriv det på et skilt, som I sætter foran jer

16. Kommunikationsstrategi for jeres hjemmeside Hvem er afsender? fx ”vi er en forening med orden i sagerne” – eller ”vi er en forening som byder initiativer velkomne”…

17. Hvad vil I med jeres kommunikation? Det spørgsmål skal I nødt svare på, fordi I ikke kender modtagerens behov. Det helt afgørende, at I formulerer en klar politik – et ønske om, hvad kommunikationen skal fremme I skal formulere jeres intentioner omkring kommunikationen

18. Hvad er formålet for foreningens kommunikation fx ”Lette arbejdsbyrden”, ”undgå konflikter” – eller ”engagere beboerne”

19. Redskaber Det gælder om at vælge de redskaber som bedst skaber den relation mellem afsender og modtager , I ønsker Samtidigt skal I tænke på, hvor mange ressourcer I kan bruge på drift af siden

20. Graden af dialog Vi fokuserer her på de redskaber, som er knyttet til dialog med brugerne af hjemmesiden Graden af dialog kan inddeles i 4 grundtyper

21.  Information God gammeldags afsender-domineret information. Præget af ’det nødvendige’ – ingen dialog og ingen brugerinput. Minimal drift – (og minimal kvalitet?)

22.   Feed-back Stadig afsenderdomineret – brugeren kan ikke sætte dagsordenen, men kan give feed-back. Brugeren kan svare på spørgsmålet : hvad forventer jeg mig af din side? (Du kan arbejde meget med at invitere til feed-back) Drift: lille/moderat – mulighed for at forbedre kvaliteten af siden løbende. Kræver organisation omkring hjemmesiden og mailboksen.

23.    Blog Afsender sætter dagsordenen, men modtageren kan påvirke den. Modtagers kommentarerer synlige for andre modtagere – en debat kan starte. Drift: Moderat – kræver klar politik om brug og etikette på sitet

24.            Forum/web 2.0 Et forum, hvor alle kan sætte dagsordenen. Initiativer kan opstå uden at de ansvarlige er involveret – de ansvarlige er moderator/redaktør. Stort behov for regler og etikette. Drift: stor

25. Struktur Hvordan skal brugeren finde de rigtige informationer? Internettets helt store fordel er at kunne linke kommunikation sammen, så brugeren meget hurtigt kan finde hen til det ønskede indhold. Men hvordan skal man så stille informationen op, så brugeren forstår, hvor hun skal lede?

26. Opbygning af (for)siden Vi skal kigge på opbygningen af siden. Hvilke krav er der? Fokus på forskellen mellem dynamiske og statiske sider. Hvad betyder det for drift og organisationen bag siden?

27. Statisk forside Her finder du basal navigation. Mest fremtrædende er de to indgange alt efter om du er beboer i GB eller om du ikke er (men muligvis gerne vil være det) Forsiden kræver minimal vedligeholdelse, men man må dog forvente at informationen på undersider skal opdateres

28. (senest opdateret 27.10. 2007) – principielt en side med dynamiske ambitioner (hele forsiden er et nyhedsfelt) Derudover et meget begrænset indhold. Siden er et godt eksempel på, at organisationen bag siden nogen gange er meget vanskeligere end opbygningen

29. Meget dynamisk side med gigantisk indhold Bemærk, hvor konsekvent de strukturerende elementer bruges.

30. Overordnet navigationsbar  Sekundær navigation   Seneste nyhed  Det vigtigste billede Klik her for at komme tilbage til forsiden

31. Navngivning Navngivning er svært, fordi det er en abstraktion over det indhold, som navnet dækker over. Det gælder om at finde den rigtige balance mellem en overordnet og en præcis tilgang til informationen. Navngivning bliver sværere, når mængden af indhold er stor.

32. Arbejd med skabelonen for jeres side. Placer og beskriv de vigtigste elementer og navngiv menupunkterne. Det her er en rigtig god bid af vejen til en kravspecifikation. Man kan godt have flere skabeloner, men generelt er det en fordel at holde sig til så få som muligt Dette er et eksempel på en skabelon:

33. Indhold Her fokuserer vi på tekst. Godt tekstdesign er helt essentielt på nettet, fordi

34. Brugerne er utålmodige Du har – selv med den mest engagerede bruger – kun ganske få sekunder til at skabe relevans

35. Brugerne scanner Brugerne læser ikke – de scanner. Og de er ikke loyale overfor normal læserækkefølge eller læseretning – de søger relevans. Og den skabes bedst med ord.

36. Eyetracking: Det her er ganske vist fra en tryksag, men I kan se, hvor meget blikket kører rundt

37. Kom til sagen – giv den information du vil så hurtigt som muligt. Præcis som den journalistiske nyhedstrekant – reglen er, at man skal kunne skære fra neden i en tekst uden at påvirke hovedbudskabet Du kan hente ’De tre trin’ her

38. Fællesvaskeri Her kan det oplyses, at maskiner der er ude af drift kun sjældent vil blive repareret udenfor normal arbejdstid. Hvis den opståede fejl er af en sådan art, at den berører andre beboere, vil det være en idé at undersøge, om der allerede er sket en henvendelse til Boligforeningen Her er en tekst taget fra en boligforenings hjemmeside: Overskriften giver kun ringe information om indholdet. Overflødige ord først i teksten. Hvem skal reagere? – og hvordan? Passivformer skaber afstand til modtager – og skjuler afsender.

39. Fejl på vaskemaskiner Maskiner der er ude af drift vil kun sjældent blive repareret udenfor normal arbejdstid . Her er tekstens faktuelle indhold. Det gør det nemt for modtageren at afgøre tekstens relevans

40. Fejl på vaskemaskiner Vaskemaskiner der er ude af drift vil blive repareret. Dog kun sjældent udenfor normal arbejdstid. Giv besked Hvis du oplever fejl på en vaskemaskine, kan du kontakte vicevært og bestyrelse her: >> Fejlmeld maskine Informative overskrifter og klar anvisning på handling. Modtageren kan nu læse teksten i niveauer. Først danne sig et komplet overblik over indholdet – dernæst læse uddybningen – og handle hensigtsmæssigt