Æstetik og funktionalitet — webdesigns historiske udvikling
•
1 gefällt mir•418 views
Empfohlen
Empfohlen
Weitere ähnliche Inhalte
Ähnlich wie Æstetik og funktionalitet — webdesigns historiske udvikling
Ähnlich wie Æstetik og funktionalitet — webdesigns historiske udvikling (20)
Mehr von Andreas Klinke Johannsen
Mehr von Andreas Klinke Johannsen (20)
Æstetik og funktionalitet — webdesigns historiske udvikling
- 1. Æstetik og funktionalitet – websiders udvikling historisk set Andreas Johannsen • Socialsquare 16. november 2009 Organisationen Danske Museer
- 2. Hej, jeg er Andreas Johannsen • Direktør og konsulent i Socialsquare • Ekspert i sociale medier • Dunkel fortid i CMS-branchen • www.socialsquare.dk • twitter.com/andjohan • andreas.johannsen@socialsquare.dk • +45 2620 3221 2
- 3. 3
- 4. Hvad er et website? 4
- 5. Vores opfattelse 5
- 6. Internettet som en motorvej 6
- 7. Internettet som et bibliotek 7
- 8. Hjemmesiden som et domicil 8
- 9. Deres opfattelse 9
- 10. Internettet som et (parallelt) sted 10
- 11. Internettet som marked 11
- 12. Sitet som en begivenhed 12
- 13. Hvad er design? 13
- 14. Typer af design for websider • Grafisk design • Informationsdesign • Systemdesign • Oplevelsesdesign • Socialt design 14
- 15. Grafisk design 15
- 16. Informationsdesign 16
- 17. Systemdesign 17
- 18. Brugeroplevelsesdesign 18
- 19. Socialt design 19
- 20. 20
- 22. 22
- 23. • Fra tekst til grafik • Det kommercielle indtog • Dotcom-krise • Mediekonvergens • Web 2.0
- 24. Tekst 24
- 25. I begyndelsen var nørden... Begyndelsen -> midt 90'erne • Lavet af autodidakte entusiaster, der ikke mødte forståelse eller opmærksomhed • Ren tekst eller med meget simpel grafik • Nærmest ingen formateringsmuligheder • Ingen værktøjer andre end rå teksteditor 25
- 26. 26
- 27. Kommercialisering 27
- 28. Dotcom 28
- 29. Dotcom 28
- 30. Dotcom 28
- 31. Der er penge i det! Midt 90'erne -> 2000 • Laves af ny branche: Webbureauer og reklamebureauers interaktive afdelinger • Alt udfordres: Det er et nye medie, hvor ingen af de gamle regler gælder • Der eksperimenteres med alt ofte på bekostning af brugerne • Alle skal have det. Ingen ved hvorfor. • Visuelle værktøjer og CMS vinder frem 29
- 32. 30
- 33. 31
- 34. Mediekonvergens 32
- 35. Mediekonvergens 32
- 36. Mediekonvergens 32
- 37. Mediekonvergens Post dotcom -> ... • Eksisterende designere overtager web • Medievirksomhederne kommer • Eksisterende medier bruger web som en ny kanal for eksisterende indhold, der bare reformateres • Indholdet bliver ofte vigtigere end designet 33
- 38. Web 2.0 34
- 39. Web 2.0 34
- 40. Web 2.0 34
- 41. Web 2.0 34
- 42. Web 2.0 34
- 43. Web 2.0/det sociale web 2004 -> ... • Web designes (æstetisk) af eksisterende designere/grafikere • Bestilles af eksisterende forretning • Æstetisk nær sammenhæng med øvrige kommunikation • Brugerne kommer • Nettet faciliterer mødet mellem mennesker • Den sociale oplevelse bliver den vigtigste • Værktøjerne demokratiseres og gøres enkle 35
- 44. 36
- 45. Hvem? 37
- 46. I begyndelsen var nørden De tidlige sites var lavet af glade amatører i hånden.
- 47. Så opdagede nogen, at der var penge i det Sites blev lavet af de nye webbureauer og reklamebureauernes interaktive afdelinger. Visuelle og mere avancerede værktøjer. Siden CMS.
- 48. Nu er vi tilbage ved amatørerne Internettet designes i dag af dig og mig. De mest udbredte værktøjer er blogs og simple CMS'er, som alle kan bruge.
- 49. Gerry McGovern (2003): "The hippie period is over" 41
- 50. 42
- 51. 43
- 52. Hippiernes "power to the people" er gået i opfyldelse 1971 2006 44
- 53. Modtageren er også designer 45
- 54. XML/RSS (og det semantiske web)
- 55. 47
- 56. 48
- 59. Brugeren som informations-DJ 51
- 60. Og når afsenderen prøver at styre modtagerens teknologi...
- 69. 61
- 70. Betyder design reelt noget i dag? Æstetisk design nok mindre — men design for deltagelse og for deling er altafgørende!
- 71. Et veldesignet site? 63
- 72. Eller kan man tænke sig, at beslutningen tages et andet sted? Brugere spørger deres venner, hvad der er interessant, hvad der sker, hvor man skal gå hen, hvad man skal købe etc
- 73. 65
- 74. Hvad driver udviklingen? 66
- 75. Drivkræfter • Opmarkeringsstandarder • HTML/CSS-specifikationer, browseres fortolkning • Båndbredde • Omfanget af data der kan overføres • Nærheden til forretningen • Mode, trends • Medieforståelsen 67
- 76. Hvorfor er nettet anderledes end tidligere medier? 68
- 77. Nye medier i gamle klæder... Vi er bagud med forståelsen og forud med anvendelsen af nye medier og teknologier.
- 78. Vi har set nettet som... • En tryksag med strøm • Radio og TV med lav båndredde • Afløseren for brev (mail) og telefon (IM og Skype) • ...og vi er først nu ved at se det som et selvstændigt medium 70
- 79. Gartner Hype Cycle for Emerging Technologies 2006 71
- 80. Brugerens medium Web er mere brugernes medium end afsenderens. De største sites i dag findes slet ikke, hvis der ikke var brugere. For at involvere brugerne, må de inddrages i designet.
- 81. Kommunikationen er ikke længere et produkt Det er en proces (som i o ine kommunikation), og derfor er designet til stadighed til forhandling.
- 82. Webmediet er alle medier For første gang har få fået et medium, der simulerer alle andre medier. Hvordan designer man efter det?
- 83. Designet skal... • Hænge sammen med øvrige trykte kommunikation • Hænge sammen med audio/visuelle kommunikation • Kunne adskille formen fra indholdet • Rumme deltagelsen • Gøre indholdet delbart, flytbart • Invitere til samtale, tilstedeværelse 75
- 84. Tak