1. Unges veje og omveje
i uddannelsessystemet
v. Mette Pless,
Center for ungdomsforskning, AAU
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

2. Unge-perspektiver på uddannelse
• En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den jeg skal leve af resten af
livet. Det er min uddannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv. (pige, 9. klasse)
• Man skal bare have en uddannelse. Jeg skulle måske have gjort noget andet. Jeg
tog HF, fordi den var kort. Jeg besluttede mig bare for, at nu ville jeg
gennemføre. Og erhvervsuddannelserne – det var ikke noget for mig (ung med
gymnasial uddannelse)
• Altså, det er hårdt og man gider ikke rigtigt, men det skal jo gøres. Man skal jo
have en uddannelse. Selvom man ikke rigtigt har lyst. For en sikker fremtid, så jo.
(ung mand uden uddannelse i gang med brobygningsforløb)
Alle unge er uddannelsesmotiverede
Ikke alle er motiverede for skole – læring
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

3. Valg af ungdomsuddannelse –
forventning og bekymring
• 51 % af de unge glæder sig til at komme videre
eller synes det er spændende
• Knap 20 % synes det er et stort pres eller prøver
at lade være med at tænke på det
(igangværende undersøgelse, CeFU, unge i 7., 8., 9.
klasse)
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

4. Fremtidig uddannelse
Hvad eleverne gerne vil efter 9. klasse, fordelt på klassetrin
16%
34%
4%
7%
4%
48%
6%
48%
32%
0%
1%
1%
21%
22%
21%
21%
6%
10%
7. klasse
8. klasse
Jeg har endnu ikke besluttet mig ***
En erhvervsuddannelse (f.eks. frisør-, mekaniker- eller tømreruddannelsen) ***
En gymnasial uddannelse (f.eks. STX, HHX, HTX eller HF) ***
Jeg vil ikke uddanne mig mere efter 9. klasse ***
10. klasse på en efterskole ***
10. klasse på en folkeskole mv. ***
Mette Pless, mep@learning.aau.dk
9. klasse

5. 95 % målsætningen på alles læber, men…
• Der er stadig et stykke vej til målet om ‘uddannelse til alle’. Ca. 14 %
forventes ikke at have gennemført ungdomsuddannelse 10 år efter
9. klasse (profilmodel 2011, Uni-C 2012)
• 15-17 % forlader ifølge PISA folkeskolen som ‘funktionelle
analfabeter’ (dog gennemfører 60 % af disse en
ungdomsuddannelse)
• Særligt på EUD er frafaldet stort – knap halvdelen forventes at
gennemføre (praktikpladsmangel spiller vigtig rolle ifht frafald)
• Ca. 13 % af de unge, der gennemfører gymnasial uddannelse starter
efterfølgende på EUD, 15 % kommer ikke i gang med mere
uddannelse, mens 73 % går i gang med videre uddannelse (EVA,
2013)
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

6. • Mangler de unge valgkompetence eller er overgangs- og
valgprocesser blevet mere uoverskuelige?
• Uddannelsesparathed og motivation som andet og mere end
individuelle kompetencer (eller mangler) – er kontekstafhængige
og skabes OGSÅ i mødet med uddannelse(smiljøer)
• Peger grundskolen, vejledningen (og familier) primært de unge i
retning mod gymnasiet?
• Stor politisk bekymring omkring ringe søgning mod EUD? Er vi på
vej mod opgør med det ‘frie’ uddannelsesvalg? Skal vejledningen i
højere grad ‘styre’ de unges valg mod bestemte uddannelser?
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

7. Unge på kanten af
uddannelsessystemet
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

8. Andre veje mod voksenlivet?
Ja, vi ses en eller anden dag med drankerne’, [sagde søsterens
kæreste, red.] ikke? Altså som om jeg ikke bliver til noget, fordi jeg
ikke går i skole. (…) Altså alle gik og sagde til mig, at det var nogle
værre bumser, der gik derude (på produktionsskolen, red.). Ja, jeg
har ikke lyst til at blive en bums, det er der ikke nogen der har lyst til.
(pige, 9. klasse)
Skaber forestillingen om den lige og hurtige vej gennem
uddannelsessystemet som den eneste rigtige færre reelle valgmuligheder
for de unge?
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

9. Ungepakke II: Tilbud til unge mellem
15-17 år
Kommunen skal – med kort varsel – kunne give unge mellem
15-17 år, som ikke er i gang med uddannelse/arbejde et
tilbud om en aktivitet
• Der er tale om en meget lille gruppe unge som ikke går videre i ungdomsudd.
Efter 9.-10. klasse. Ca. 3 % af den samlede ungegruppe
• Produktionsskolen er det mest benyttede tilbud: omkring 1/3 af de unge er i gang
med prod.skoleforløb
• Generelt set gode erfaringer med produktionsskoleophold. Men hvad sker der
efterfølgende med de unge? Vigtigt at tænke i overgange og sammenhænge
mellem særlige tilbud og det ordinære uddannelsessystem og arbejdsmarked.
• Meget stor kommunal variation/ulighed i udbud af tilbud til disse unge
• Meget forskellig kommunal praksis i relation til at understøtte unges overgange
mellem uddannelser – og mellem kommunale forvaltninger
Mette Pless, mep@learning.aau.dk

10. • Er det en (ubetinget) succes at kun 3 % ikke går direkte videre i
uddannelse efter grundskolen?
•
Er der reelle tilbud i overgangen til unge, der ikke er klar til at gå i
gang med ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen?
• Er uddannelse svaret på alle de problemer, der tegner sig ifht
samfundsmæssig inklusion?
Mette Pless, mep@learning.aau.dk