Aarbog 24 tortzen_danskerne_maatte_begynde_paa_bar_bund

Danskerne måtte begynde
påbar bund . . .
Menige danske søfolks organisation
i England under anden verdenskrig
Af Christian Ibrtzen
Indledning
The Danes had to begin from scratch. Overskriften over denne artikel er
hentet i det Internationale Transportarbejder Forbunds, I.T.F.s »Report
on Activities 1938 -
1946«*. Her redegøres for, hvordan landñygtige sø-
folk -
norske, hollandske, græske,danske og mange andre -
blev organi-
seret i England i krigens år. Det er den danske organisations særlige Vil-
kår, I.T.F. beskriver med de citerede ord.
På Søfyrbødernes Forbunds kongres lige efter krigen omtalte forman-
den, Georg Hegner, vilkårene for de danske søfolk, som var afskåret
hjemmefra under besættelsen: »Men det gamle Ord, at en Sømand er al-
drig raadvild, holdt ogsaa Stik her, de skabte i Udlandet Organisationer
til at varetage deres Interesser«.l
Denne organisationsdannelse i England er bemærkelsesværdig af flere
grunde. Den skete helt uden forbindelse med hjemlandet. De danske sø-
folk havde heller ikke -
som nordmænd, hollændere og alle de andre -
nogen national myndighed (eksilregering) at støtte sig til. -
Den viste, at
en dansk fagforeningstradition var stærk og levedygtig.
Dernæst var der tale om en sammenslutning af medlemmer fra Sø-
mændenes Forbund, Søfyrbøderens Forbund og Sø-Restaurations For-
eningen. Sømændene og fyrbøderne var medlemmer af D. s.F., restauratø-
rerne derimod ikke, men det betød ikke noget. Det var et fællesforbund
for alle menige søfolk, som ikke har eksisteret hverken før eller siden,
skønt enhedsplaner ofte har været fremme. (I dag er disse planer for
189

stedse opgivet.Søfyrbødernes Forbund har sluttet sig til Dansk Metal og
Sømændenes Forbund til SID).
Endelig dukkede den rette leder op, da der var brug for ham: en mand,
som hurtigt blev velanskrevet og respekteret i I.T.F., hos diverse engelske
myndigheder, i den Frie Danske bevægelse, hos danske oñicielle repræ-
sentanter i Storbritannien og sidst, men ikke mindst blandt sine egne.
Det var matros Børge Møller.
Det er de særlige træk ved denne eksil-organisation, som skal fremhæ-
ves: hvordan opretholdt man en dansk fagforeningstradition? Hvilke vil-
kår arbejdede man under i det krigsførende England? Hvordan kunne
organisationen støtte de hjemløse danske fremmedarbejdere derovre?
Hvordan blev de danske søfolk påvirket af situationen i værtslandet?
Havde de nogensomhelst føling med Danmark? Hvad med den bitre
strid mellem socialdemokrater og kommunister, som havde præget
dansk fagbevægelse i mellemkrigstiden? Hvordan var det danske for-
bunds politiske stilling -
dets forhold til de Frie Danske i London? -
be-
tydningen af danske borgeres status ude iverden i disse år: ikke allierede
(som nordmændene), ikke neutrale (som svenskerne)? Hvilken udvikling
skete der i årene 1940 -
1945 på de områder, som her er ridset op? Og ende-
lig: ñk eksil-organisationen nogen betydning for de hjemlige moderfor-
bund i tiden efter krigen -
hvordan blev folkene fra England modtaget i
det befriede Danmark?
Det, som det hele jo egentlig gjaldt: at bidrage til den allierede krigs-
førelse kan ikke behandles. Ej heller de almindelige Vilkår under krigen,
som dannede rammen om deres tilværelse. Undersøgelsen gælder alene
den særlige danske organisationedannelse i England for et halvt århun-
drede siden.
Organisationerne og den 9. april
De søfarendes organisationer var ganske uforberedte på den 9. april 1940.
Noget under halvdelen af deres medlemmer blev afskåret fra Danmark -
af Sømandsforbundets medlemmer var det omkring 2.200, af fyrbødere
omkring 950, af restaurationsfolk godt 700, ialt henimod 4.000 menige
søfolk. Ingen repræsentanter for disse organisationer var uden for spær-
ringen -
bortset fra Børge Møller.
2
Helt anderledes med Norsk Sjømannsforbund, N.S.F. Da besættelsen
kom, var det norske forbund forberedt på en situation, hvor dets medlem-
mer ude i verden kunne miste forbindelsen med hovedkontoret i Oslo. I
190

begyndelsen af marts havde formanden, Ingvald Haugen, været i Eng-
land, hvor han besøgte afdelingerne og instruerede dem om, hvad de
skulle gøre, hvis Norge kom med i krigen. Så skulle forbundet ledes fra
London, og han selv og andre medlemmer af styret ville komme over til
England. Haugen forhandlede med I.T.F. og det engelske sømandsfor-
bund, National Union of Seamen, N.U.S., om hjælp i en sådan situation.
Der blev også truffet aftale om en midlertidig ledelse i USA., som skulle
være underlagt forbundsstyret i London. -
Den 9. april slap Haugen og
andre
af N.S.F.s ledere ud af Oslo, og senere på måneden kom de til Eng-
land.
Formodentlig inspireret af nordmændene var I.T.F.s folk også begyndt
at overveje, hvordan de kunne hjælpe andre landes søfarende -
danske,
hollandske, belgiske -
hvis deres lande blev besat.4
Danske menige søfolk var delt op i tre organisationer, og Sømændenes
og Søfyrbødernes Forbund var også svækket af indre splid mellem social-
demokrater og kommunister. N. S.F. var derimod et fællesforbund for alle
menige grupper, en stærk og velkonsolideret organisation. Ledelsen be-
kæmpede den kommunistiske opposition med stor energi. N.U.S. havde
størstedelen af sine medlemmer i udenrigsfart og ville få hen imod
20.000 af dem uden for tysk kontrol. Heri må forklaringen ligge på nord-
mændenes forspring den 9. april.
Da tyskerne havde besat Danmark, var der ingen af de søfarendes orga-
nisationer, der sendte folk ud for at stå de mange medlemmer bi, som var
blevet afskåret fra hjemlandet.5
Danske søfolk i England
6
Ialt 6.500 danske søfarende, menige og ofñcerer, var uden for spærringen
under krigen. 3.000 af dem var i England og det britiske verdensrige i april
1940, det vil sige 2.000 af det menige mandskab. (De øvrige var i franske
områder eller i neutrale havne, især amerikanske). I britiske havne blev
søfolkene opfordret til at fortsætte tjenesten på deres skibe, under Union
Jack og på britiske betingelser, herunder hyrer og krigstillæg. Skibene
blev overgivet til engelske rederiers administration.
Danske søfolkvar vant til, at alle vilkår blev aftalt gennem deres organi-
sationer. Som landet nu lå,var der i og for sig ikke meget at forhandle om,
men den første tid stod de helt alene. Der var ingen faglige ledere til at
rådgive dem og varetage deres interesser. Af mange grunde kunne de
danske konsulater ikke repræsentere dem. Hver enkelt mand kom til ek-
191

Matros Børge Møller (1909-1986).
1937-1940 afdelingsrepræsentantfor
Sømændenes Forbund 0g Søfyrbø-
dernes Forbund i Antwerpen. 1941-
1945 forretningsførerfor D.S.D. S. 1'
Newcastle.
samination og måtte skrive under på the British articles. De omkring 10
%, som ikke ville, blev sat i skovarbejdslejre. De fleste af dem kom dog
senere ud at sejle.
Alle tre danske organisationer for menige søfarende var tilsluttet I.T.F.,
som var socialdemokratisk ledet. Efter nogle ugers forløb gik I.T.F. og
dets dominerende nationale forbund, N.U.S. og N.S.F., ind i et arbejde
for at støtte de danske kammerater. Det blev besluttet, at N.U.S., der lige-
som N.S.F. var et enhedsforbund for alle grupper, skulle oprette en Da-
nish Section for dem, og dens leder blev Børge Møller.
Siden 1937 havde Møller været fællesrepræsentant for Sømændenes og
Søfyrbødernes Forbund i Antwerpen, forbundenes eneste udlandskon-
tor. I ugerne fra den 9. april 1940 og frem til den 10. maj, da tyskerne over-
faldt Belgien, havde han forsøgt at skabe et forbindelsesled mellem ho-
vedkontorerne i København og medlemmerne i den allierede og neu-
trale verden. Efter det tyske angreb tog han til Ostende, og derfra
lykkedes det ham at komme til England.
Han satte sig i forbindelse med I.T.F., og den 28. maj 1940 fik han et tele-
gram, hvori der kort og godt stod: »Go to Ingebrigtsen 79 Lower Rd R0-
therhithe London tomorrow Wedensday one PM =
I TF«. Ingebrigtsen var
leder af N. S.F.s London-kontor, og han havde fået til opgave at eksami-
nere Børge Møller for at finde ud af, om han ville egne sig til at tage ledel-
sen af Danish Section. Det var ikke mindst et sikkerhedsspørgsmål.Efter
en lang samtale -
delvis på engelsk -
følte Ingebrigtsen sig overbevist om,
192

at Møller var god nok, og de gik til møde med VicegeneralsekretærJ. 01-
denbroeck i I.T.F. og generalsekretæren for N.U.S., C. Jarman. Børge Møl-
ler blev sat ind i forholdene omkring de danske søfolk og skibe under bri-
tisk ñag, og han tog imod opfordringen til at lede den danske afdeling af
N.U.S. »Jeg blev faktisk beordret til at tage ledelsen«, sagde han et år se-
nere på et medlemsmøde. For I.T.F. og N.U.S. var det ikke blot et spørgs-
mål om solidaritet med danskerne. Ordningen ville ogsågive det engelske
forbund kontrol med dem. Den 5. juni 1940 blev Børge Møller ansat som
afdelingsrepræsentant for de danske søfarende, som blev medlemmer af
N.U.S..
N.U.S., Danish Section
7
Det blev besluttet at opfordre alle medlemmer af de tre danske organisa-
tioner til at flytte deres medlemsskab til N.U.S. Indbetalt kontingent ville
blive overgivet til de hjemlige forbund efter krigen. Man ville forsøge at få
oprettet en A-kasse.
Forhandlingerne foregik i de uger, hvor den engelske hær blev evakueret
fra Dunkirk og andre nordfranske havne, og Frankrig brød sammen. En
tysk invasion truede de Britiske Øer. Agtpågivenheden over for spioner
og femtekolonnefolk var spændt til det yderste. Alle måtte bidrage til for-
svaret. Uro på arbejdsmarkedet var udelukket.
I I.T.F. og N.U. S. regnede man formodentlig med, at når afdelingen for
de danske søfolk blot var blevet oprettet, så kunne arbejdet gå sin gang.
Men Børge Møller ønskede, at de søfarende godkendte ordningen, og
der blev indkaldt til et møde den 20. juni 1940 for alle medlemmer af de
tre danske organisationer. Denne stiftende generalforsamling blev holdt i
N.U.S.s bygning i London.
Børge Møller forelagde planerne, og forsamlingen godkendte dem en-
stemmigt. En række forhold ved de danske søfolks stilling blev drøftet,
specielt hjemby-ordningen og hyreanvisningen. Det var bestemt, at alle
danske søfarende, som blev afmønstret i England, skulle rejse til New-
castle-on-Tyne og opholde sig inden for denne politikreds. Anvisning af
ny hyre skulle foregåpå det danske konsulat. Derfor var det ønskeligt, at
Danish Section så snart som muligt blev flyttet til Newcastle.
Et andet emne på mødet var den Skandinaviske Sømandsklub, S.S.C., i
USA., en kommunistisk domineret organisation, som stadig efter den 9.
april 1940 erklærede, at krigen var et imperialistisk opgør, som norske,
193

svenske og danske søfolk ikke skulle tage del i. Børge Møller advarede
indtrængende mod, at nogen lyttede til disse toner.
Et cirkulære nr. 1, som Møller læste op på mødet, blev udsendt til alle
havne, hvor danske søfolk kom. Foruden en redegørelsefor den ordning,
der var truffet, indeholdt cirkulæret en appel til alle om at deltage i kam-
pen mod Tyskland. »Nazistyretog al den Terror,Vold og Undertrykkelse,
som Nazistyret repræsenterer, er i øjeblikketvor Fjende Nr. 1, som først
og fremmest maa bekæmpes og udryddes«, skrev Børge Møller, og han
tilføjede: »Naar dette er sket, kommer Tiden til at tage vore egne indre
Forhold op til Revision, enhver efter sin Opfattelse, en Foreteelse, som vil
være umulig, hvis det er Nazi, der fører Tøjlerne«.
Lige fra starten var det sociale fremtidsperspektiv med: den store kamp
skulle føre til bedre levevilkår for arbejderne. Tonen var ukueligt optimi-
stisk -
smittet af den ukuelighed og tro på den endelige sejr, som Børge
Møller og hans kammerater mødte i England i disse uger. Programmet
for fremtiden fandt de senere i de Søfarendes Internationale Friheds-
brev.
8
Danish Section, London-tiden
9
Der var god brug for ukuelighed og optimisme i slutningen af juni 1940 og
i de følgende måneder. England mobiliserede alle kræfter til kamp mod
en tysk invasion, og senere for at modstå luftangrebene under blitzen.
Kystkonvojerne, hvor mange danske skibe sejlede, blev skånselsløst an-
grebet af de fjendtlige fly.
Sikkerhedspolitiet var på vagt over for mistænkelige personer, og ad-
skillige danske søfolk blev kastet i fængsel blot på en mistanke, som se-
nere viste sig at være aldeles ubegrundet. De var underlagt snærende re-
striktioner, blandt andet med hensyn til landgangstilladelser. Mange blev
grebet af tvivl og mismod og en følelse af forladthed.
I Newcastle havde konsulatet under ledelse af vicekonsul Fr. Madsen
allerede i maj 1940 påtaget at stå for hyreanvisningen for de danske sø-
folk, som kom til >›hjembyen«.Men konsulen og hans sekretær manglede
erfaring i den slags arbejde, og Fr. Madsen havde ikke særligeevner til at
løse de menneskelige og disciplinære problemer, som rejste sig, når de
ledige søfolk mødte op. Opgaven oversteg hurtigt, hvad man magtede at
udføre forsvarligt. Først omkring nytår1941 fik de søfarende deres ønske
opfyldt: at afdelingskontoret flyttede til Newcastle og overtog anvisnin-
gen.
194

I London-tiden var Børge Møller ene dansker på kontoret og alene om
at tage på skibsbesøg.Han besvarede talrige forespørgsler fra søfolk om
afregninger, hyrer og hyreanvisning, sygepenge, feriekort, Røde Kors-
breve og meget andet- både mundtligt på kontoret og skriftligt. Han var
med i Danish Merchant Navy Welfare Committee, D.M.N.W. C. -
oprettet
af danske i England -
og samarbejdede med andre af dens medlemmer:
shippingfolk i London fra Ø.K. og D.F.D.S., sømandspræsten og et par
danske konsuler.
Børge Møller var også med til at stifte det Danske Raad den 30. septem-
ber 1940, og gennem hele krigen lagde han stor Vægt på det nationale sam-
arbejde i Raadet.
Den Vigtigste opgave var at forberede flytningen til Newcastle. I septem-
ber ñk Møller tilladelse til at tage derop i to uger, men det forslog ikke, og
et medlemsmøde i kirkens læseværelse den 23. september besluttede, at
han skulle fortsætte i Newcastle. Det gik Ministry of Shipping ind på,og
han fik kontor hos N.U. S. i Sct. Nicholas Buildings nr. 5.
I oktober var repræsentanter for ministeriet og velfærdskomiteen i
Newcastle for at sætte sig ind i forholdene. De anbefalede, at der blev ind-
rettet en klub for danske søfolk. Ide lokaler, der skulle lejes, ville der også
blive plads til afdelingskontorer.
Danish Section, Newcastle-tiden
Sømandsklubben,Poolen
På dette tidspunkt kan man tale om en krise for »the morale« -
i det en-
gelske ords betydning: udholdenhed, tro på fremtiden -
og disciplinen
blandt de danske søfarende. Nu var det klart, at England holdt ud, men
det betød også, at krigen ville blive lang. Det gik helt op for dem, at det
Ville vare uoverskueligt længe,før de kom hjem igen -
hvis de kom hjem.
Der var store problemer om bord på en del af skibene og ikke mindst
blandt de folk, som var i land i Newcastle. Myndighederne var bekym-
rede. Det var vigtigt, at der blev skabt et dansk center, hvor søfolkene
kunne føle sig hjemme og få humøret tilbage.
Omkring nytår 1941 blev Mr. Mølleris Office flyttet til lokaler i Sct. Ni-
cholas Buildings nr. 2, og det Vigtigste var, at det danske kontor overtog
anvisningen af hyrer. I Danmark havde forbundene ret til hyreanvisning,
og medlemsmødet den 23. september 1940 havde besluttet at stille dette
krav. Nu kunne der komme system i tingene.
195

For lederen og hans kontordame var det meget lange arbejdsdage, og
der var det minus ved Newcastle, at Møller var nødt til at rejse til London
mindst en gang om ugen for at forhandle med Ministry of Shipping og
andre britiske myndigheder og deltage i møder i D.M.N.W.C. og i Det
Danske Raads Arbejdsudvalg, hvor han indtil 1943 -
omend uofñcielt -
også repræsenterede skibsofñcererne.
På et medlemsmøde den 23. april 1941,afholdti den nye klub, fandt man
tiden moden til det næste skridt: det blev besluttet at oprette en selvstæn-
dig dansk organisation, så snart det lod sig gøre. Den økonomiske mulig-
hed, kontoen hos N.U.S., var til stede. I det engelske forbund var der ringe
medlemsindñydelse, ingen generalforsamlinger eller urafstemninger,
som danske søfolk var vant til hjemmefra. I krigstidens England var alle
valg af tillidsmænd suspenderet. Ville et selvstændigt dansk forbund
kunne drives efter dansk tradition?
På næste møde den 14. maj, hvor Danish Section var knapt et år gam-
mel, gjorde Børge Møller status: der var nu omkring 1.000 medlemmer,
men det var ikke tilfredsstillende, det var kun halvdelen af de mulige.
Fra forsamlingen lød det -
ifølge referatet: »mange Sømænd anser det
ikke for nødvendigtat være Medlem. De faar ikke noget for Pengene. Ik-
ke-medlemmer nyder samme Fordele«, Men det var en uretfærdig og
kortsynet vurdering. Der var sket mange fremskridt, og danske søfolk
var nu, ifølge afdelingsrepræsentanten, bedre stillet end hollandske, bel-
giske og andre, som havde selvstændige forbund. De var omtrent på ni-
veau med nordmændene, blandt andet, fordi danskerne ikke betalte skat.
Referatet vidner om et bevæget møde. En opposition kom til orde:
Børge Møller var ikke valgt, han var ikke sin opgave voksen, han havde
aldrig tid til at tale med medlemmerne, han bøjede sig for redernes inte-
resser. Møller svarede, at han var blevet valgt til sin post i Antwerpen i
1937. I 1940 var valg ikke muligt, og det var en betingelse fra engelsk side,
at han blev leder. Arbej dsbyrden var meget stor. -
Oppositionen var næp-
pe særlig talrig, og planen om et selvstændigt forbund vandt almindelig
tilslutning.10
Den 1. januar 1941 var de menige søfolks klub i Sct. Nicholas Buildings
taget i brug, og den blev, sammen med ofñcerernes klub, indviet den 5.
februar. I den officielle åbningstale sagde Ministry of Shipping“sparla-
mentssekretær, Sir Arthur Salter, ifølge det danske referat: »Vi haaber,
De vil faa en Fornemmelse af, at der her i England, i Newcastle, er et lille
Stykke Danmark, der kan være lidt af et Hjem for Dem.«
196

Klubben blev ledet af en komite med ansvar over for ministeriet. Til
daglig var den i Børge Møllers varetægt. Omkostningerne skulle deles
mellem Skibsfartsministeriet og den danske handelsñåde, det vil sige
den leje, den britiske regering ville betale for skibene. Klubbens formål
var at opfylde vigtige behov hos de hjemløse søfolk: behov for sociale kon-
takter, for et fast tilhørsforhold til den nationale gruppe, for information,
for kulturelt liv. De fleste fandt, at den var en succes fra starten, og det
varede ikke længe,før der blev lagt planer for udvidelser. Det var blot ik-
ke så lige til at få bevillinger til materialer og arbejdskraft, men i efteråret
1942 blev en række forskellige nye lokaler taget i brug, både særlige rum
for officerer og menige og fællesrum. En ny indvielse af Danish Merchant
Navy Club blev foretaget den 6. november 1942.11
-
I sommeren 1941, samtidig med, at det selvstændige danske forbund
blev oprettet, gennemførte Ministry of War Transport -
tidligere Mini-
stry of Shipping sammenlagt med Ministry of Transport -
et pool-sy-
stem for alle søfarende i Storbritannien, Merchant Navy Reserve Pool. I
Newcastle: Danish M.N.R.P., som fik lokaler sammen med forbundskon-
torerne og klubben. Som medlemmer af denne Pool ñk søfolkene fast an-
sættelse i handelsflåden og pool-penge under ledighed.12
Oprettelsen af De Sammensluttede Danske
Sømandsorganisationer13
På mødet den 14. maj skulle der Vælges en ledelse af den planlagte nye
organisation. Forretningsførerens stilling var dog besat på forhånd af
den, de britiske myndigheder oprindelig havde udpeget: Børge Møller.
Men der skulle bruges en mand mere til at gøre det arbejde, N.U.S. indtil
da havde gjort for den danske sektion, det vil sige at føre regnskab. Børge
Møller opfordrede til, at man valgte restauratørernes kandidat, Svend
Aage Rasmussen, som var regnskabskyndig. Så kunne man få en fyrbø-
der til NewYork, hvor der snarest måtte oprettes en afdeling. På den måde
blev alle tre grupper repræsenteret i ledelsen. Sikkerhedspolitiet havde
godkendt, at man traf en sådan ordning.
Men det var forsamlingen ikke tilfreds med. Under debatten var der
skarpe udfald mellem fyrbøderne, hvis kandidat var kommunisten
Gorm Nielsen, og restaurationsfolkene. Det var jo ligefør Sovjetunionen
blev draget ind i krigen, og modsætningerne mellem kommunister og ik-
ke-kommunister kom op til overfladen. Formodentlig ønskede Børge
197

TELEFON-NEWCASTLE 23759.
llll SAMMENSLUTTEDEDANSKESBMANDSUBGANISATIUNEB(ll.S.ll.S.)
(THE AMÅLGAMÅ'I'ED DÅNISH SEÅMEN'S UNION).
AFFILIÅYEB To THE IELBIÅI. DÅNIIN. $070". "man". ind vous" 'I'llÅlllPol'l'
Ånd GENERAL WOIKIRU' ommu'nou (I'll-D
Ånd INTERNÅ'I'IONÅL TRÅNIPOIQ' HOMERI' FIDEIÅTION (L'LFJ
HONOIHRv PREsmENT: C. .IARMAN
SEKRETARIAT 2, ST. NICHOLÅS BUILDlNGS.
/Exacnfme oma-s;
; _. Å. _, ;_. __ , ST. L TREET.
ltiRRPl'IT(
siøkER
B. MØLLER.
NICHO A5 5
(ommz Secretary) |
N EWCASTLE-ON-TYNE. 1 .
REPRÆSENTANT l
/ÅSSL Secn'hny) i
0' J' JA NIELSEN'
20. Juni 1941.
KASSERER L-
5. A. RASMUSSEN.
ITrcnsun'r) 1
Til Alle Danske Dæksfolk, Maskinfolk, og Restaurationspersonale.
.KAMMERATEIL
NETOP
i Dag for eet Aar' siden udsendtes et Cirkulære. hvori opfordredes til at slutte op om den indenfor
N.U.S. dannede danske Section.
Den danske Sømandsstand har Grund tilat være taknemmelig for den Haandsrækning, som det engelske
Forbund da gav os, idet vi gennem denne er naaet frem til nu at kunne danne vor egen velfunderede Fagforening.
Ved tre paa hinanden følgende Medlemsmøder i Newcastle er denne Fagforening, saavel som dens Love
og nye Tillidsmænd, hvis Navne findes aftrykt ovenfor, blevet vedtaget med overvældende Majoritet. Som man
vil se, har DæksñFyrhøderiog Restaurationspersonalet hver een Repræsentant i den daglige Ledelse.
Denne vor nye Fagforening, som har faaet Navnet
"
De
Sammensluttede Danske Sømandsorganisationer"
(D.SAD.S.), fordi den omfatter alle tre Faggruhher, er som det fremgaar af de vedlagte Love, tilsluttet
B.D,D.F›P., som igen er tilknyttet l.T.F.
Vort første Formaal vil selvsagt fortsat være at sætte alt ind paa at være de Allierede behjælpelig med
at tilintetgøre Nazismen og dens Følgere, saaledes at vi atter kan vende hjem som frie Mænd i et frit Land
med Frihed til fuldt ud at genoptage Fagforeningsarbejdet under demokratiske Former.
Den væsentligste Ændring, som vort nye Forbund i første Omgnng vil medføre ombord i Skibene, er
lndførelsen af Skibstillidsmzend. Vi opfordrer paa det mest indtrængende alle Besætninger til hurtigst muligt
at tage dette Spørgsmaal op og ud af deres ll'lidte at vzelge en Tillidsmand.
Det vil da blive dennes første Opgave at samle alle Medlemmernes engelske Bøger og sende dem til
Hovedkontoret i Newcastle. Skulde der mnd Fnrventning imellem Besætningen endnu finde; nogle. som
endnu ikke har faaet overflyttet sin danske Bog, maa denne indsendes. Saavidt muligt bør samtidigt indsendes
Kontingenter mindst til den lste Juli d. A. fra den Dato. hvortil den indsendte Bog er klar. Tillidsmanden
maa her paase, at der med Bøgerne og Pengene følger en nøjagtig Opgørelse over. hvormeget der sendes for
hver Mand. For eventuelle uorganiserede bør medsendes Indskud i Henhold til Lov'ene.
De nye Medlemskort i D.S.D.S. vil hurtigst muligt hlive tilsendt Tillidsmanden sammen med Kontin-
gentsnucrliei' og øvrige Materialer.
Tillidsmanden hør have den mest ufurheliuldne Støtte fra alle Restaurations- Fyrbøder- og Dæksfolk.
saaledes at vi hurtigst muligt igen kan naa op til at være lige saa godt organiserede, som vi var. før Hitler og
hans Gangsters overfaldt vort fredelige Fædreland og slog vore gamle Organisationer ud.
Den gode gamle Parole uMindst een Gang om Maaneden frem med Medlemsbngen" bør gøres mere
effectiv end nogensinde, for 30 stærkere og mere samlede vi staar, naar det store Opgør kummech større
Indflydelse vil vi selvsagt kunde faa paa vor egen og vor Stands Fremtid.
Sort med eventuelle gamle Stridigheder og personligt Nag; det er nu mere end nogensinde Sagen,
det gælder. ng een enkelt, som trækker den forkerte Vej i Tampen, kan gøre mere Skade, end en hel
Besætning. der loyalt arbejder med for alles bedste. kan gøre godt igen.
Med kollegial og kammeratlig Hilsen,
B. MØLLER.
l'nrretningsfører,
S. A. RASMUSSEN, GORM NIELSEN,
Kasserer. Repræsentant,
198

Møller -
især af solidaritet med I.T.F. -ikke en kommunist på kontoret i
Newcastle. Derimod fandt han, at Gorm Nielsen ville være den rette til at
tage kampen op med Sømandsklubben i New York. Et stort ñertal valgte
imidlertid Gorm. I referatet blev det tilføjet: »under Forbehold af God-
kendelse af Security Police«.
På det følgende medlemsmøde den 3. juni 1941 fandt man en løsning:
der blev oprettet endnu en post i ledelsen, og til den valgte mødet hovme-
ster Svend Aage Rasmussen. Han blev kasserer. Politiet kom ikke med
indvendinger mod ordningen.14
Allerede på møderne i april og maj havde man drøftet love for D. S.D. S.,
og de blev vedtaget den 3. juni. Den danske afdeling af N.U.S. havde givet
sig i kast med opgaverne, efterhånden som de meldte sig. På nogle områ-
der havde man fulgt de bestemmelser, som gjaldt i det britiske moderfor-
bund, men i de fleste sager havde man arbejdet uden at følge særligereg-
ler, som var skrevet ned i paragraffer.
Fra arbejdet i det Danske Raad vidste Børge Møller, at det kunne føre
store vanskeligheder med sig, hvis man ikke havde nogen love. Raadet
havde nedsat et lovudvalg i december 1940, men endnu i forsommeren
1941 havde udvalget ikke sit forslag klart.15 Det var på denne baggrund,
Møller sørgede for, at de søfarende flk lovspørgsmålet i orden i god tid.
Da lovene for D. S. D. S. blev udarbejdet, kunne man bygge på erfaringer-
ne fra Danish Section. Men med hensyn til et dansk forbillede, så var der
alene hukommelsen at holde sig til. Det var ikke lykkedes at fremskaffe
eksemplarer af de hjemlige organisationers love.
Den 20. juni 1941, på årsdagen for det første cirkulære fra London, hvor
danske søfolk blev opfordret til at slutte op om den danske afdeling af
N.U.S., blev der atter udsendt et cirkulære: »Til Alle Danske Dæksfolk,
Maskinfolk og Restaurationspersonale.« Det fremgår,at N.U.S.s general-
sekretær, C. Jarman skal være den nye organisations ærespræsident, og
cirkulæret indledes med en tak til N.U.S. for hjælpen et år tidligere.
D. S.D. S. skal være knyttet til B. D. D.F.P. -
en samarbejdsorganisation mel-
lem belgiske, danske, hollandske, franske og polske søfolk -
og til I.T.F. Et
eksemplar af de nye love er vedlagt. Ifølge dem skal der vælgesskibstillids-
mænd, og det opfordres alle besætningertil at gøre. Hen imod slutningen
af cirkulæret står der, at de hjemlige organisationer er slået ud. Derfor er
Vedtagetpå sekretariatsmøde i N US., Danish Section, 14. juni 1941, hvor
4 man besluttede at lade det trykke i 2000 eksemplarer:
199

det nødvendigt, at danske søfarende står stærkt og samlet, når det store
opgør med Nazi-Tyskland kommer, og fremtiden skal formes.
Den 1. juli 1941 trådte da det første -
og eneste -
danske fagforbund på
fremmed grund ud i livet, helt uafhængigt af København. Nogle ord af
den romerske digter Horats, som levede på kejser Augustus tid, er gyldi-
ge for dem, der stiftede det:
De, som farer over havet
skifter himmel, ikke sind.
Det vil fremgåaf det følgende,at Newcastle-folkene førte dansk organisa-
tionskultur vidre i deres eksil. På det sociale, kulturelle og menneskelige
område fik organisationen langt større betydning for sine medlemmer,
end Sømændenes Forbund, Søfyrbødernes Forbund og Dansk Sø-Re-
staurations Forening havde i fredstid. Den var midtpunkt i det danske
Sct. Nicholas Buildings, som atter var centrum i den danske koloni i New-
castle, det vigtigste tilholdssted for de søfarende, som havde mistet forbin-
delsen med familie og venner, organisationer, rederier og myndigheder i
Danmark.
D.S.D.S.s love -
formål,tilslutninger, ledelse, medlemmer16
Det nye forbunds love indledes med det første og altoverskyggende for-
mål: kampen for Danmarks frihed. Dernæst kommer nogle faglige mål:
der skal oprettes en afdeling i NewYork. Den omtales nedenfor. Desuden:
samarbejde med andre organisationer, i første række dem, som nævnes i
paragraf 2. Endelig omtaler formålsparagraffende hjemlige organisatio-
ner: efter den nazistiske besættelse vil der kun Være rester af dem tilbage,
og når krigen er forbi, vil D.S.D. S. optage disse rester af Sømændenes og
Søfyrbødernes Forbund og Sø-Restaurations Foreningen i sig.
Børge Møller og hans kammerater vidste, hvordan det var gået den ty-
ske fagbevægelse,efter at nazisterne havde fået magten. De havde hørt de
første meldinger fra Holland og Norge om overgreb mod arbejderpartier
og fagbevægelse.De havde grund til at tro, at det ville gålige sådan i Dan-
mark. Men de vidste ingenting om forholdene hjemme, og paragraffen var
i hvert fald ikke sat ind efter aftale med København. Det skulle vise sig, at
de danske forbund stadig bestod, da besættelsen var forbi.
200

DE SAMMENSLUTTEDE
DANSKE SØMANDSORGANISATIONER
(D.s,D.s.›
(THE AMALGAMATED DANISH SEAMEN'S UNION).
Amliated to the Belgian. Danish. Dutch. French. and Polish Transport
And General Workers' Organisation 'B.D.D.F.P.1
And Internatiomil Ti'nnstort Workers' Federation« (I.T.F.)
LOVE.
FORiViÅAL.
Organisationens Formaal er under Krigen at danne en
Sammenslutning af alle de danske Søfolk, som nu er afskaaret
fra at faa Forbindelsemed Dansk Sø-Restaurationsforening,
Søfyrbødernes Forbund i-Danmark og Sømændenes Forbund
i Danmark for:
a. at arbejde for Danmarks Frihed gennem efter bedste
Evne at hjælpe med til de Allieredes Sejr,
b. at varetage alle faglige Interesser for sine Medlemmer,
derunder at arbejde for Oprettelsen af'en Afdeling i
New York, USA.
at søge Samarbejde med beslægtede Organisationer.
at anvende alle Kræfter paa at opbygge en saa stærk
og økonomisk velfunderet Organisation, at denne kan
have Mulighed for efter Krigen at overñyttes til Dan-
mark og der optage i sig Resterne af ovennævnte tre
Organisationer.
s2
TILSLUTNINGER.
Organisationen udgør et Led af B.D.D.F.P., som igen
er tilsluttet l.T.F. og er underkastet disses Love i
saadanne Anliggender, som ikke er behandlede i
nærværende Love.
Organisationen skal søge det nærmest mulige Samur-
bejdc med Den Frie Danske Bevægelse, som ledes af
Det Danske Raad i London og afgiver hertil et Tilskud
paa een Penuy pr. Maaned pr. Medlem.
Vedtagetpå
medlems- § 3'
møde 1-Da_ LEDELSEN.
nish Section
B.D.D.F.P. udpeger en honorary President.
. . .
Organisationens Hovedkontor er sammestcds som The
3-Jum 1941: Merchant Navy Reserve Pool, Danish Section, hvilket
gældende p.t. er Newcastle-on-Tyne.
fra 1
1941.
201

Hvad angår tilslutninger, så omtaler lovene først de internationale fag-
lige organisationer: B.D.F.P. -
efter 1. juli 1941: B.D.D.F.P. -
som var dannet
for at skabe en modvægtmod de to store forbund i I.T.F.: N.U.S. og N.S.F.
Der blev udviklet et samarbejde på flere områder mellem de fem mindre
grupper, blandt andet om skibsbesøgog fælles kontorer i en række havne.
Dernæst nævnes det nye forbunds tilknytning til den Frie Danske Be-
vægelse. Denne tilslutning var omtvistet. Den var en hjertesag for Børge
Møller, som var medlem af det Danske Raad. Han lagde stor vægt på det
nationale, i samspil med den internationale solidaritet. Han iik igennem,
at D.S.D.S.s medlemmer stod kollektivt tilsluttet med en symbolsk beta-
ling på en penny pr. mand pr. måned.
Organisationens højeste myndighed er medlemsmøderne, hedder det.
Foreløbig anså man det for umuligt at gennemføre urafstemninger. Med-
lemsmøder skal holdes mindst en gang hvert kvartal. De tre grupper kan
også holde møder hver for sig.
Ledelsen er ansat for tidsrummet til genforeningen med Danmark. Det
var den ordning, man havde i England -
ansat »forthe duration« -
men det
stred mod dansk fagforeningsskik og blev i virkeligheden straks modsagt
af de følgende ord i paragraffen: »under Ansvar overfor Medlemsmø-
derne«. Et par år senere blev bestemmelsen taget op til revision.
Forretningsførerentilrettelæggerden daglige virksomhed . . . han skal
selv tage sig af det administrative, repræsentative og udøvende arbejde.
Repræsentanten skal tage sig af skibsbesøgog være forretningsførerens
assistent, kassereren af indkasseringer og regnskaber. _
Knapt et år se-
nere blev det besluttet, at der skulle være to repræsentanter.
Om medlemmernes rettigheder siger lovene blandt andet, at en syge-
meldt med mindst 52 ugers anciennitet i en I.T.F.-tilsluttet organisation
har ret til en shilling om dagen ud over, hvad han kan få andetsteds fra,
højest i 13 uger. Men målet er at få oprettet en sygekasse.
Om medlemmernes pligter er der bestemmelser for indskud, kontin-
gentog restancer. Desuden slås det fast, at det er ethvert medlems pligt
at skabe respekt om organisationen og kun at søge hyre gennem forbun-
dets anvisningskontor i Newcastle.
Der gives regler for en række praktiske forhold omkring medlemsmø-
derne (generalforsamlingerne). Et medlemsmøde er kun beslutningsdyg-
tigt, hvis mindst 50 medlemmer er til stede. Det tal skulle senere vise sig at
være i overkanten.
En af de sidste paragraffer handler om valg af skibstillidsmænd, en på
202

hvert skib, som skal sørge for medlemsbøger,kontingent mm. og vare-
tage kammeraternes interesser. Forbilledet var norsk. I den norske han-
delsflåde var der en anerkendt ordning med skibstillidsmænd, som ud-
førte en vigtig del af N. S.F.s virksomhed.
D. S. D. S. var oprettet, men på længere sigt var situationen ikke tilfredsstil-
lende: det var ønskeligt, at lovenes bestemmelser blev lavet om på flere
punkter, og at der blev oprettet en sygekasse. Planerne om et New York-
kontor og om tillidsmænd på skibene skulle føres ud i livet. Dertil kom,
at endnu nogle forhold måtte bringes i orden: klubben var for lille og fun-
gerede ikke godt nok. D.S.D.S.s medlemmer savnede et fagblad.
Lovændringer0g nyordninger
Den 22. marts 1942 vedtog det tredie ordinære medlemsmøde en ny para-
graf 8 om »Vekslingaf Advance-Noter«. Herefter havde forbundskontoret
bemyndigelse til at indløse forskudssedler.
Desuden besluttede mødet at ændre paragraf 3d, så der blev en repræ-
sentant mere. På det 5. ordinære møde, 4. oktober 1942 blev fyrbøder Niels
Emil Søndergaard valgt.
På det 7. ordinære medlemsmøde den 18. april 1943 blev betydningsfulde
ændringer besluttet: særligt vigtige forslag skulle til urafstemning , og le-
delsen skulle vælges.
Paragraf 3d skulle lyde: »Paa hvert Aars ordinære
Medlemsmøde udskrives til Valg, som skal strække sig over 6 Maaneder
. . .Ved Valget skal som Modkandidater til de siddende Tillidsmænd op-
stilles . . . ». For hver siddende tillidsmand og kandidat skulle der offent-
liggøres foto, personlige oplysninger og redegørelse for synspunkter.
Dette blev endeligt vedtaget på det 8. ordinære medlemsmøde den 1. au-
gust 1943.
Den danske nyordning blev mødt med megen uvilje såvel i I.T.F. som i
B.D.D.F.P. og N. SF. og ikke mindst i det britiske N.U.S., hvis leder, C. Jar-
man jo var D.S.D.S.s ærespræsident.Han skulle ganske vist ikke på valg,
men han var meget imod ordningen og- har Børge Møller fortalt -
meget
vred over ikke at være taget med på råd. I B.D.D.F.P. blev det danske for-
bunds indførelse af valg af tillidsmænd drøftet. Der faldt udtalelser om, at
at det kunne blive katastrofalt, at der hvert år kom nye folk til, som skulle
sætte sig ind i krigstidens omfattende og stærkt specialiserede arbejde.
»Der var synlig Lettelse, da vi var i Stand til at oplyse, at Genvalg var mu-
ligt«,rapporterede Børge Møller, og man indrømmede, at det var af be-
203

tydning for en tillidsmand at få bekræftet, at han havde flertallet af de
stemmeafgivende medlemmer bag sig.17Alt blev dog holdt inden døre i
organisationerne. Ingen ville udadtil eller skriftligt gåimod en demokra-
tisk ordning eller vise, at man var urolig for eventuelle afsmittende virk-
ninger.18
I henhold til lovene var der etableret en
sygehjælpsordning.Den blev er-
stattet af en egentlig Syge- og Hjælpekasse den 1. maj 1942.19
-
Der var mange danske søfolk i USA., hen imod et par tusinde, og der
kom stadig flere til, også fra England. I februar 1941 oprettede danske ma-
troser og fyrbødere,efter aftale med deres forbund i København, en fælles
afdeling i NewYork med hjælpfra N. SF. og det svenske sømandsforbund.
Forbindelsen til Danmark blev afbrudt, da U.S.A. gik ind i krigen i de-
cember 1941. Så fik man kontakt med D. SD. S., og i maj 1942 rejste matros
ERClausen, som havde været kontorist på forbundet i Newcastle, til
Amerika, og folkene i New York gik ind på, at deres organisation blev en
afdeling af D.S.D.S. med Clausen som leder.20
-
Valg af skibstillidsmænd var et programpunkt, som ikke lod sig gen-
nemføre. Der var ikke tradition for dem på danske skibe, kaptajnerne var
ofte imod at anerkende dem, og på mange skibe skiftede besætningerne
hurtigt.21
Sømandsklubben22
I efteråret 1942 skete der, som tidligere nævnt, en stor udvidelse af Danish
Merchant Navy Club, og den fik sin endelige udformning. For de menige
var der et opholdsrum med billard og en spisesal. Fælles med ofñcererne:
en læse- og skrivestue med bibliotek og et køkken, hvor der kunne laves
varm mad. Klubben blev administreret af en komite, hvori blandt andre
sad ministeriets repræsentant, den daglige leder, hovmester Alfred An-
dersen og Børge Møller.
Der var jule- og nytårsarrangementermed spisning, sange, oplæsning
af telegrañske hilsner fra nær og fjern. Filmforevisninger, Danish Pool
Dance, talrige møder med taler af forskellige gæster, blandt dem flere
gange formanden for det Danske Raad, Christmas Møller. Dertil korn
udflugter og andre aktiviteter. Klubben stod åben for alle menige danske
søfolk, også ikke-medlemmer af forbundet, og den var noget af det vigtig-
ste, D. S.D.S. havde med at gøre. Men det er nok et spørgsmål, i hvor høj
grad den kunne konkurrere med puber og kneiper ude i byen, og alle de
204

øl???
Sct. Nicholas Buildings nr. 1,2, 3, 4, på hjørnetaf Sct. Nicholas Street 0g West-
gate Road (til venstre). Ejendommen har navn efter sin genbo: domkirken.
Foto 1962
205

søfarendes problemer kunne den ikke klare. Et af de alvorligste var bolig-
forholdene. Det kan skønnes, at over halvdelen af alle de adresser, de me-
nige søfolk boede på,lå i slumkvartererne ved havnen og i Westmoreland
Street (Denmark Street kaldet). Det var problematisk af flere grunde:
sundhedsmæssigt (kønssygdomme),sikkerhedsmæssigt og med hensyn
til »the morale«, troen på,at det var værd at gøre en indsats.
Repræsentanter for ministeriet og Poolen, Børge Møller og sømands-
præsterne arbejdede med logi-spørgsmålet.Men man kunne ikke tvinge
folk. Forholdene blev ved at være utilfredsstillende alle årene.
»Kurer« -
et fag- og arbejderblad23
Siden det Danske Raads blad »Frit Danmark« begyndte at udkomme i
december 1940, havde Børge Møller haft spalteplads til »Sømands-Med-
delelser«. Bladets redaktør har senere skrevet, at når englænderne over-
hovedet gav tilladelse til denne udgivelse, så var det, for at bladet kunne
blive en nyhedstjeneste for søfolkene.24
Et år senere havde Børge Møller talt med sine kontakter i Ministry of
War Transport om muligheden for at få et blad specielt for de søfarende
og helt anderledes end »Frit Danmark«, Ministeriet gik ind for planen
og sikrede en tildeling af papir, som var det afgørende rent praktiske
spørgsmål.Efter endnu et års forløb, den 1. oktober 1942, udkom det før-
ste nummer af »Kurer«. Det var besluttet på D. S.D.S.s 4. ordinære med-
lemsmøde den 28. juni, og på samme møde kunne redaktøren ansættes.
Der var den forhenværende redaktør af den Skandinaviske Sømands-
klubs blad i New York, den 29-årigefyrbøder og journalist D.V. Aagaard.
Han havde vendt sin fortid i klubben ryggen, og i marts rejste han fra
USA. med hyre på et græsk skib for at komme til Newcastle. Det britiske
Sikkerhedspoliti forhørte ham. Han redegjorde åbenhjertigtfor sin løbe-
bane og blev godkendt af Security, som dog besluttede at holde et vågent
øje med ham.
Børge Møller var meget betænkelig.Han havde ikke glemt den Skandi-
naviske Sømandsklub. Men det var hans princip at se bort fra partipoli-
tik, og han accepterede den nye medarbejder. Aagaard gik ind på en af-
D.S.D.S.s blad »Kurer«, nr. 8 med rubrikkerne »Vi har Ordet« (redaktør
Aagaard) 0g »Læserne har 0rdet«.
206
›

Vi lur Onlot
Et Ungdomsmøde og et
Eksempel for os
“
Y mc" i Stockholm bragte den H. Januar en interessant rapport .im
stboldelsen at den lmte sntt-lssestiske jugoslaviske ungdomskongres. wm
ilølge meddelelsen fandt sted i Baltic i jugoslavlen lor nylig. 356 delegerede
;rummende
alle landets nationaliteter deltog i
kongressen. Derililandt lou
agerede its de lrivilliges ng partisanernes armee
ng adskil ge delegerede lta de
besatte omraader. Der var ogsaa delegerede lra jugaskm'inr Fritime, over-
koininandnrritn, samt repruemznttr tor det anti-tast-istiske juguslumnu ant'mml-
md. tra CAN"de lor jøgir
.ll-Dinu Kmmsluhz Parti, (ra Kvin-
hm snii- /eutiziilie Front andre
'
tioner kikkede ved de: højtider e
um'llgmøde.Paa et senere c
vedtog og udsendte kongres-en en kla.
maition til ungdommen i Europas ne
lande og en hille'n lil Stalin og Soviet
11mm ns ungdom.
Og det sker ret under Hitlers tisse i
ugoslaviens ukuelige ungdom trotlriel'
ttelaestmpper, Gestn , lmmk-
kende kanoner og tyske bellyvere
For de skal til Bim: og
holdet!!!nsástlsk ungdomskmgrss. vier afvis-
Ietomalnudualmmidetnui-
besatte Europa er mere end bare kat.
teslanpem. Deles lands skæbne, deres
egen skzbiie og de dermed lnlgende
opgaver bevidst sandet denne ungdom lor
at kigge planer tor dagen imorgen og
10! fremtiden, der Skil hlive mullzln
al dagen imorgen. _
Hvorledes man
skal tilinletgøre tyske lnnsponu, hvor-
dan man bedst skal angribe de tyske
humleme , . .
og, eventuel!
knuz divisioner. spnrgssrianlet om hjælp
til de dødsdlmte lummnaler l nul›
nei-nes og quislingemes lisnder, _
ell«
hvordan man, med fzdrtlzndgl belagt,
skal sikre sig er virkeligt demokratisk
iblan samlund renset lol' Inden-k
udenrigs iasdsme, korruption og reaktion.
Det var noget at det, der laa ungdom.
men passinde i Blllac. 0g tion dem
etiertplges ord med nsndltng
ED dette billede som baggrund
tager livet blandt dansk ungdom i
den frie verden sig trist ud. Saa
meget mere beklageligt naar vi maa
indmnrne, at den overvældende majoritet
al den herude udgøres al danske sololk,
Sandt er det. at vm' ungdom dagligt og
uden tøven sutter livet paa spil under
gennemførelsen at handelstlaadens bekyd«
ningslnlde opgave i krigen mod akse-
lnagterne . . .
men. ligäu sandt er det,
at den kortere eller laengere tid, som
danske søtolk alle maa tilbringe iland.
lorllber uudnyttet og bortkastet.
Hvis ungdommen blandt danske sølolk
ikke uger sig sammen og udnytter den
tid, som kan udnyttes, til at tage vare
paa sig selv kulturelt og udvise en
aktiv lnleresfie lor lldtnx hændelser og
atrdmnlriger, san vil den ved krigero
opbar vare socialt, kulturelt og politisk
impotent -
istedet lor, i overensstem-
melse med aanden i vore
hjemlåge1 men er ipr k
'
en at vaere t.
;5' meld'gen mordgenlonlauhe al
tidaaanden og udviklle skulde lnre an
i arbejdernes rækker lor sikringen og
:kle al et nyt og bedre sarnlurid.
Det vilde vaere urigtigt at sige, at
der bes ungdommen blandt danske
søfolk hunde ikke eksisterer ambitioner.
Tvmirmd! Vi liner til daglig ln
de urge mennesker en utillseds grurriblen
over at vare henvist til pup'en lor at
laa en diskmon og lidt selskab. Der
har varet leltet mange røster lor dan-
ndaen at a rtsklub, ungdomsklub eller
lignende. aar disse ambulant: ikke
har laaet udløsning skyldes det til en
stor del, at loflzluldieu ledelw 'ikke nu
kunnet give det nsdvendige lederskab
pu duke specielle felt.
Der er derldr kun et
;1 gngledenemlig, at al den ledige ung m-n an r
dunke ulolk rotter sig rammen og
beelutwmt giver sig i Inst med at
danne en social klub, der kan omfatte
sport, selaknbdigtied, loredrag over
aktuelle emner, diskussion 0.s,v. 0g,
ltrzv sn at de individuelle medlemmer
al fvrbluldets ledebe og at ledelsen som
helhed. at den giver al mulig bistand
til og oveniknbet olier sin lritid lm'
et saadan lorengende,
OGSAA VOR UNGDOM MAA LADE
SIN STEMME HØRE l
Tll Rodlkwen
ar "'l'be Daily Mail
"
usa je liave lov til at korngi-rt- Deres
hnupon nt nied Mnlyn lll oprindelsen al
Sllduprhemgt Deojntndi lrlsnd, lrlainderne
med deres udprssgede llulmnstulrt' sans wlglz
dem til akntisn-e, idet de nsviledo. at dt:
kunde lroinbriugti -rik
suntierne nar endnu ikke opdagrt ipsgenl
“Der Führor" kan ikke
staa for Trykket
Drs tidri. ...i e/lsrrsrsiagsr [n sin,...
Unionens ilagnievnrr Mr /aaai ulv de iiisii
kyniske »sprit-rr m ti iaiiu brutal vader
ud" Milan" ;va id rad. tør r Hmm
amsr /usr sl alvwllø lil/.laa s/ bier-ive
Laaingradt i /orntarsrsv 0 Mere: br/rtai
e raidrar kavindqurustuloargng
broad kyster-si ps. r...
hal/rød« w inrjatsryv ng sianlrsrli
og marken og, i
1,4 putter ...MW
meandm,
bror Retten er aan pu
l-l iorden 54 /or Leaiagrad smut
lytliavsi 150.000 .af
Kul I-zl lAuuAl nu .
LÆSERNE HAR ORDE
TIL xunan: _
vi levn' og der idag 1m
bevarelse og torbednng al demokratiet. som
der er en lille
KLM!! W. nu mand med over-
ul Aula 011mm .kagibettinder
gernn vil nave
sdelagt Han risr desv-rre en hel del venner.
baade enicielle og uotlmelle, rundt omkring i
verden skal vi derinr bevare dette demo-
krs er det ikke nok at vi slaas mod Ilallh
ris og tasritterno tilr- og pas land vi
man selv i vort daglig. liv tors-ge at lnrataa.
bvsd demokrati er og burde det For
bvotdan kan vi alaas lor at bevare noget. vi
ikke nar eller ikke kan laa til at arbejde ›
l-:t at de lsrrte steder dette beramle dema-
krati skulde gsre sig gsldenne er vel paa vore
arbejdspladser Fnr os astolk ombord i skibene
Ombord t tlete nationen skibe neisker dog
Dun et demokratiik lorliold mellem orneerer
og mandskaber, For danske skibet vedkom-
mende er vi desvnrre endnu lidt langt ude
Der er ikke den tomtaaelse og det samarbejde.
som det burde vere i betragtmng at, at vi er I
aamnie hul udsat ror de samme ramt, lamp'
ende toi- de samme ting mod en tsiues ljende
Egentlig er det bare dumme amaaligbedet og
rn
teadtttnnamnisig ljendtli bed, som bolder
skibabessstningen a iriet. r :I ikke nogen
lnmutug gnindlnr et v-Tlle'dnolllcemmes
g dsnorer ng umlorrner, som stikker det
menige mandskab | øjnene og lur dem til at
glemme t der ogsaa bag taadan unirorrn kan
menneske og en god hulan
v. suget guldsnotene jo deiv-rre
ollieererne til novedet og gar dem saa over-
legne og diktatoriske, at man skulde tro tle
betrsgtede sig som “Herrenvolk- Et ty isk
eksempel paa odemnkrauak nsdladenl. er
der ieka, naar en maskinmester e
som det
nt er ttlisldet *
beordrn en tyrbnder eller
.mi-rer til at ligge og gsie sin kahyt. ri-n lnr rig
En tyrbsder bar rejlrt .in ud ng nar ret til
at blive respekteret som tnldbolaten, at
tvinge nam hl at ligge og reise olllzenmu
personlige skidt ud tjener ikke til at skabe
samarbejde og dt-rnnkrauak .and nmbnrd i en
band.
l-ler staar Hovmtater og kokke i deres
markelige samtilling midtakitn Tll tider
lavoriaerrt de i den daglige benandling nlliee-
mlnlvluw-Mud-w..hh-1M. ” na ret til
as.. .aar W W I
as.. a. m, ...vi nu
serne rremlor mandakabet. *
mindis om
omvendt De bnr indse, at der er ingen grund
til at gøre lorskel Dem opgave maa være
at vise aig som grid. ragltilk ng kollegar. du
skal behandle beaniningen som at bade og .om
kammerater Derved vil de bidrage til akabe
et bedre lomold mellem omme: on mudr
skaber ombord . de danske aksbe.
Jegkhuher
Vl ror
lremtldbnklun
lsaltdt mere
demo rsti nmbnrd i vore s int, Jeg klagrr
aldrig -
men jeg er altid urillrem
Mtdldrn nnnintev ms.
TXL KURER «
Forleden dag lulgte jeg en
atdod ven ar mig [I] dui ndste bvila her i
Nmnuc Han
IKKI HILTI HASllN- var maskinmsntsr
'cu-run« uno ombntdietdanak
skib, aom paa det
tidspunkt laa ude ud llodmundingsn. Elm
begravelsen kom jeg i snak med mandakabet
tra skibet og enmede lsigendn bnjst beklagelige
biinldeie:
Der var lige akkur-t at mandskaber bavde
vairet i stand til at deltage i begravelsen.
Fox da de om morgenen blev enige om, at ds
alie som en burde Vue den atdsde maskin-
mestsr, .nm var ovemrdenuig vel lidt al alla,
den sidste reapeki ved at islge nam bl graven.
viste det ng, at de ikke bavde tilstr-kkelig
penge til at tage roger op til Nenraiue, De
benvendie aig dzriul', mm turligr var, til
akibatoieien og lnrklarede vanskeligbe-
derne og bad lism udbetak dem noget at
dem tilgndenarender
skip ren leede dem simpelthen al med
et
4-
ej tar i M int til At must« jrr noget
nu
"
ikke tid ›
0g nsn .kulde samme
ve og samme ned som de andre ›
r'n. mandskaber liavde set og lor. at de
ikke vilde sv. e deri-t niarkinmester, saa de
begyndte at i ramle pennj't-rns sammen og
laante lidt net og lidt der Resultatet var.
at latget ved begravelsen blev maskinmesteren
vsrdigt.
Men det er med huuyll til rkibsisreren ng
ban. oplsrsel, jeg har lyst til kl. indskyde nogle
Sabotage sikrer Seiren . . .
luursg s/ aa rader 5.5.6: anarki udsendelse la 9/I lm)
ET bliver i ti .de ,rad morsom, ai
Satriani er vi tg til d ida ll
0191413bidrag dar rynk trigmpaud, uhm
not er muligt. at kan and iii str ranked e
in..
ksngresr ser, at man mmm« mddyglrjilad_
Mr [mild Il lrytr ndesinn muh: iytai
avaii Msn nlv not rss Hun ranked vil ikke
luns. url/ornare aa kendsgerning, .i kan list-s,
Seasons.« 1m, er til utr b p /nv tyskerne
og samtidig lvur rss at sanne der “nu
[nu/vast nydegndle/da /ordalr termeriguidaar
barm. to.. her lir. den /ausa .lqu
niad nationen rum wh /nvrts//i det
Det trinn. led i Subaru' IlyM-vlu nr
ni«
“$04
[01M tsisrrrm rr beton... ren
on »v i« 0/ n erl »m pu
eirkn limo ram (st KU k HD. MJ ilde
l “Indie minimum sus-,lou
musbsrydar, Drtav/rrdat mur-klar
.adr-innom .1, Il den simre-su, lø nam
s/ denne purin« vader unga.
"555110251155 n: tara-uegnet
tsadaat ein/eng. .i l .v turist lil rn snarlig
trnui sted betal-immun Mn Ain't ryirrriu
man
⁄
UDGIVIT AI: De SAMMINSLU'YTEDE
M MMI IQHÅNMOIGÅNI'ÅTIONII
*M non n TILSLUTI'ET nu. a mn
vononsran man non-nul oaa
division, aged-t MÅ' paa at at, da
Haurum/umamrummw
/rrsisn ng i Nords/nt. og :IMM/u /av
utrolig. illum rt ru« andet sted i ab
iurv .5th Og du uinsr a'th id Mal i'
7.1bryghusljmik,
rnes lll sa »trip ps.
is *
lis /er du unuaryhu Eniro)- og
led MHIMMS rynk-d,
Dar ir dar/nr ssdsesdigi .1/74an _
og der
m' jrrrt ø/Ic nok, et
“Lydummmmrar vsprarisisrrr, og nr ,
4... ...nr n., i ,m ., ”won ...i
W urt, /sbrtkriiagienpnluikarpm tidsrum
ets :ulande-i .div/mis/a'wI/vitut"
Denmark. tsn bli-r ranbnrsvsagav ju tanden
digi riiutiig i i/iarnrtgindrsr Europa,
»at du .aas r rids lytter den danske /ota ,sa
mammugsrrdattlart/nraa/rir
vera-,udstkauouautrlasrpssdajmaaa
WW.: tid. i
rampen /nr /riwes
LEIF GUNDEL
ANSVMSNÅVINBE lzoAlTllt B. YlLNiLH MGAARB
»stiri-iii iv. str; mn.. tilt mat u.S.A.. ren-rt. andre ind.
IEDÅI'HON I lluiol'l'lou: 1. St.. "Idi-laa lallllnp. se. menqu sw.
NEWCASTLl-ONATVNI. . ENGLAND _
“urent leunLE 1:15.
raa be ri Hvad var memngsn sind
ban. lidet i knmnieade svar til nt mand-
akabr Kandabanikkeuakdsnukeat
der her bavde eknaiaiet og til det aids«
eknrtsrsde et godt lerbdd mellem mand.
akabet og en al skibets datteren eller var det
“'“"“'â::å.'i:'rf“'"“Se”323.3menige der no sig
l-lvid end ndsn v aas var barn undskyka-
ningom ik e at navr ud. bvnr det drejede sig
om en azdad lilthan meget tarvelig.
Det var et al den slags till-Ide. der tjen-r
til at torplumre lorsiaaelsen mellem mandskab
og ouimer, Havde ilnppeien vaser mand
tor sin bar, skulde han navn varet den lotst.
til at se til, t Mk bes-trilngen kom op nl
begravelsen.
#
int naar det var lot sr isrs
en al de elrieerer, der lorsind betydningen ai
et godt og venskabeligt tntbold med nmndakm
bet. naae- iran-vr lllo.
nL Kvium: __
En ting, torn bar virket
mere dlu oundre nedtrykkende de near.
dans salollrr
nu 4
annonce” som sejler lor
ILYING... England, r
K ndage du vs'o'
'"k
du;e rning, at de at mmeren l
ikke har kunnet sejle nndsr dansk mg maa
bar v-tet nadarget til at aejle under tremmed
Lands Flag. Før den 9 ,April law var der sas
ialvtalgaligt, at en. skib sejlede med Danne-
btog agter. at man ikke tankle nsjsre over
det; men da det saa blev its-get, kom man
ållldlell'
til :rl-ender.. at bror meget man i
runden nolelt at det kun gamle .
ng
Størstensrten at ta- bar sikken mangan
lslt et sneg inderst inde, naar vi paa vort
skib saa et lrmmed vaje lis den Stang.
bvoi-lrs Dannebrog rette' burde va . Der
erdngboellnrtredanake andels-kr tin.,
lotuden Umml Jsek, leret Dlnmbm' paa
ngtermasten.
Detvarensteir torn-.daviembordl
5:5 nr clrlu tas uaaneder
siden nejste Dannebrog op under Galleri.
vi var glade og atnlte over atter at sejle under
vort eget Flag
FM ganske ny blev der oprettet et
magiond, bvnrtal danab. ombord bar
Eve!bidrag og allerede paa lune Indsam-
agkomderaaasinrterael-blnd. atv.
er aikiet danske Flag langt trem i Tiden.
Jegvdblotsnake,
sr mangeandredanalia
vildr W Eksem t. Soldat-g maa
vi nnjei med At ture aget noder Galleri;
men den Du er torbaabsntlig lkh ljern, da
W”“å
TlLKum-_Hvoriorerdernludnogea.
aomerudsioratbeklageugmvergode
cola Blu “nu
HM smut I Ill'r .gs lavad x vil.
nes-banbualttd
vlitsagsomengodkammaratnnrr
maaske , at bas gndt kan lids at
tage sig mmkber nu og da. maaske
det ogsaa lnr basis arbejdstid t. inn
naar nan kommer ndombnrduksbastmsst
liandaikkebangaloratapyueudogvarengs
Emmanuel-na intet-r
su
den
rigti':maade nvertnr alle de, som v lots-ge at en
nu lor det ene eller det andet ; eller naar der er
noget alt med selve skabet. saa alger ban da
ogsaa ra paa de Rue steder. ;tr de tier i
England akal tage ssrevia ide at beslutte sig
til at lirgge nogle liisseds d kr linker. eller
den reparation. saa det i ka drypper
datid" ind | ksjerne. det kan Gom jn
ikkt-gsre int,
0g naar det kommer til det med gibtsei-nak_
kerne, saa er der vist laa at os, som bar lov
at lade som noget bare vi kan vist godt
tanke lidt paa de la. linjer | bibelen -
.eiv
om vi irsldent bar den under bovedpnmn _.
ioni siger, at du ser
:tilmeld
i din brodere sje.
min kan ikke se bind ii i dite t
rad nug derror ber benytte k] gbeden tilat
takke dtirm Mellen tor det gode arbejde kan
list gjort lor nat Jeg ved. der er man e som
er min ring i denni- tak. Kari sans
207

tale om, at sekretariatet skulle godkende alt stof af fag- eller partipolitisk
karakter. Denne håndfæstningoverholdt redaktøren ikke, og Møller blev
aldrig rigtig tryg ved ham. Politiet og Ministry of War Transport krævede
ingen forhåndscensur, men fulgte bladet nøje.
Det nye blad skulle være et bindeled mellem forbundet og medlemmer-
ne -
særligt nødvendigt i en
fagforening af søfarende, som for det meste
var langt borte fra kontoret og medlemsmøderne, skrev Børge Møller i
nr. 1. Og »Kurer« blev en succes. Det var kvikt og professionelt lavet, det
havde både »Skum for Boven og Sprøjt i Kølvandet«, som kollegaen i
London, »Frit Danmark« skrev om det første nummer. Det var fuldt af
stof om faglige, internationale og til dels danske forhold. Hvad de sidste
angik, blev læserne ogsåhenvist til at læse »Frit Danmark«. Det var, som
det præsenterede sig selv, »et fag- og arbejderblad«,og det var præget af
redaktørens meget socialt engagerede, venstreorienterede og sovjetven-
lige holdning. Men samtidig af ideen om den nationale enhedsfront,
med en uforbeholden støtte til det Danske Raad.
Forholdet til Danmark25
København lå uendeligt fjernt fra Newcastle -
både i den almindelige
holdning til krigen hos de søfarende, og hvad angik kendskab til forhol-
dene i det besatte land. Det vidner D.S.D.S.-lovenes formålsparagraf om.
Añytning af dansk radio gav ikke megen reel information.
Over B.B.C. opfordrede de Frie Danske i London, hvor Børge Møller
var medlem af Raadets arbejdsudvalg, deres landsmænd hjemme til ak-
tiv og passiv modstand. Denne propaganda blev stærkere,efter at Christ-
mas Møller var kommet til England i forsommeren 1942. På forbundets
medlemsmøder vedtog man resolutioner til danske arbejdere, specielt
skibsværftsarbejdere.
Også I.T.F. udsendte sådanne resolutioner, blandt andet med advarsler
til kammerater i besatte lande, som arbejdede, hvor tyske ubåde blev byg-
get eller repareret. Børge Møller holdt en række taler i B.B.C.s danske ud-
sendelser. Han fortalte om oprettelsen af D.S.D. S. og om danske søfolks
bidrag til krigsførelsen.
Der blev ført en æterkrig hen over Nordsøen. Den 6. maj 1942 holdt an-
denmaskinmester James Olsen en tale i dansk radio, rettet til danske sø-
folk i allieret tjeneste. Han havde sejlet med tre navngivne skibe uden for
spærringen og var kommet tilbage til Danmark over Lisabon i 1941. Han
opfordrede sine »kammerater« til at følgesit eksempel og fortalte dem, at
208

deres forestillinger om situationen i Danmark var helt forkerte. Det sidste
havde han ikke ganske uret i.
I senere udsendelser i dansk radio blev D.S.D.S. beskyldt for, at de »un-
der de nuværende vanskelige forhold gjorde alt, hvad der stod i deres magt
for at knuse danske arbejderes organisationer i Danmark«. Det 5. ordi-
nære medlemsmøde 4. oktober 1942 vedtog en resolution til udsendelse i
B.B.C. som svar på disse beskyldninger:
»Man skal lede længeefter mere klodset propaganda. Det er derimod et
glimrende bevis paa, hvor fuldstændig uforstaaende nazismen staar over-
for dansk tankegang, dansk frihedstrang og dansk retfærdighedssans.
Vi ønsker selvfølgeligat bevare organisationerne intakte, D. S.D. S. er det
bedste bevis herfor. Men vi føler os overbevist om at være paa linie med
vore standsfæller i Danmark, naar vi sætter udslettelsen af nazismen og
den tyske militarisme som det første og vigtigste maal. Thi hvad vil vore
organisationer være værd, om dette maa] ikke naas?«.
I forbundene i København havde man vel ikke taget den tysk-inspire-
rede propaganda mod D.S.D.S. højtideligt. Man havde nok at gøre med
at klare de hjemlige problemer og ofrede udeflåden meget ringe opmærk-
somhed. Men holdningen til forbundet i Newcastle var utvivlsomt skep-
tisk, for ikke at sige negativ.
Danske søfolk i England 1941 -
1943 -
1945
Baggrunden for de søfarendes virke i Newcastle i disse lange år var udvik-
lingen i England og hele krigens gang. I alle led var det engelske samfund
anspændt under krigens pres. Det gjaldt også det lille stykke Danmark i
Newcastle og ikke mindst D. S. D. S. Personalet på forbundskontorerne var
mere eller mindre overbebyrdet. De mange restriktioner, som danske sø-
farende var underkastet, blev kun langsomt lempet. Deres politiske status
var uafklaret- »Allied in all but name«, sagde englænderne gang på gang.
Selve stemningen og udviklingen i England var til gengæld en opmun-
tring for alle danske, som opholdt sig der. I løbet af 1940 var landet for-
vandlet: sammenhold, optimisme, udholdenhed kom til at præge befolk-
ningen. Krav om en ny holdning til de sociale forhold og til imperiet blev
rejst af Arbejderpartiet og fandt stadig mere udbredt støtte. På Labours
initiativ blev Beveridge-planen udarbejdet og offentliggjort i slutningen af
1942 -
planen for et socialt velfærdssamfund og udgangspunkt for en ene-
stående samfundsdebat. Medlemmer og ledere af D.S.D.S. -ikke mindst
forretningsføreren -
var grebet af disse tanker.
209

I forsommeren 1943 var D. S.D.S. og de øvrige institutioner i Newcastle
veletablerede. Officererne havde også fået en selvstændig organisation.
De danske søfolk havde fundet deres plads i det engelske samfund. På alle
krigens fronter gik det den rigtige vej, selv på søfolkenes egen hovedfront:
Nordatlanten, hvor de så småt kunne begynde at mærke lettelsen.
I en grundlovstale den 5. juni sagde Børge Møller, at man nu var så
langt, »at man i mange og betydningsfulde Kredse er begyndt at interes-
sere sig meget stærkt for, hvorledes at vinde Freden, naar det første Maal,
Krigens sejrrige Afslutning . . . er naaet«.26
De sidste par år af D.S.D.S.s historie var præget af et stort og stigende
engagement i planer for efterkrigstidens verden, både internationalt og
nationalt- og specielt naturligvis, hvad angik de søfarendes egne forhold.
Medlemsmøder og valg27
Itidsrummet fra 1. juli 1941, da D.S.D.S.s love trådte i kraft, og til 1. august
1943, hvor der første gang blev udskrevet valg i henhold til de reviderede
love, havde der været otte ordinære medlemsmøder og seks ekstraordi-
nære, som lå ind imellem, og alle var indkaldt af ledelsen. Søndag var
fast mødedag -
sted: klubben, tid: op til fire timer med kaffepause. Ret
udførlige referater, førsti »Frit Danmark«, senere i »Kurer«. Fremmødet
svingede fra omkring 100 til omkring 50.
I første halvdel af 1943 var tilslutningen til møderne et problem. Der var
forholdsvis få folk i land i disse måneder, man havde besluttet ikke at give
adgang til dem, som var mere end et halvt år i restance med kontingent,
og kontingentet var samtidig blevet månedligt,hvad mange var utilfredse
med.
Men der var endnu en forklaring: der var folk, som modarbejdede le-
delsen. Det viste sig tydeligt i forbindelse med det 7. ordinære møde den
18. april 1943. »Kurer« skrev i referatet:
»Saa skete der det meget beklagelige. Mødet var atter samlet efter kaf-
fepausen. Man havde gennemgaaet og vedtaget lovene om valg, og saa
pludselig midt i det hele -til trods for de mange betydningsfulde punkter
og forslag, som endnu skulde behandles -
forlader nogle af medlemmer-
ne paa de bageste rækker mødet. Da man fik set sig om, var mødet, paa
grund af disse lidet organisationsbevidste forbundsmedlemmers frafald,
blevet gjort ubeslutningsdygtigt. Tilbage sad de bevidste fagforeningsfolk
og forbundets sekretareat ude af stand til at træffe afgørelser og udføre
forbundets forretninger«.
210

Det var sabotage fra en opposition blandt medlemmerne. Et halvt år
tidligere havde det 4. ordinære møde vedtaget en udtalelse »med henblik
paa sekretareatets arbejdsfred og forholdet mellem bestyrelsen og med-
lemmerne«, hvori man »tilbageviserenhver af splittelsesmændenefrem-
ført mistænkeliggørelse . . .« Der var altså splittelsesmænd.Om de ud-
gjorde en politisk, det vil sige kommunistisk opposition, eller de blot var
kværulanter, fremgårikke. På det næste møde blev der stillet forslag om,
at Møller flyttede til London. Begrundelsen var de store rejseudgifter,
men formålet var utvivlsomt at slippe af med ham. Der var også anker
over sekretariatets størrelse, lønninger, manglende effektivitet med ind-
drivelse af restancer.
Situationen var den, at disse medlemsmøder ikke var repræsentativefor
alle menige danske søfarende. Uforholdsmæssigt mange af de 5 -
10 %
som var i land i Newcastle, var ikke-professionelle søfolk, som var taget
ud at sejle i månederne før den 9. april, lokket af de høje krigstillæg. Des-
uden var der nogle få kommunister, som også efter 22. juni 1941 førte den
gamle kamp mod socialdemokrater og socialdemokratisk indstillede folk
som Børge Møller og I.T.F.s ledere. De kunne let få kværulanterne med.
De fleste kommunister, som Gorm Nielsen og redaktør Aagaard, støt-
tede samarbejdslinien, enhedsfronten.
Børge Møller har fremhævet, at situationen var ekstraordinær i krigs-
årene, der var en ærlig vilje til politisk samarbejde. Det er hans opfat-
telse, at der ikke var nogen organiseret opposition -
men en del »som
principielt er modstandere af alt muligt«.28-
Den eneste målestok, som
findes, er de to urafstemninger, der blev holdt blandt medlemmerneVed
den første fik den ikke-kommunistiske kandidat flere stemmer end den
kommunistiske, som dog var Gorm Nielsen, samarbejdsmand og meget
kendt og populær.Ved den anden fik alle de opstillede ikke-kommunisti-
ske kandidater næsten alle stemmer.
Bortset fra disse problemer optog spørgsmålom faglige vilkår, sociale
forhold og om selve organisationens virksomhed størstedelen af tiden på
møderne. Forholdet til det Danske Raad var problematisk. Mange med-
lemmer var afvisende over for samarbejdet med skibsredere og direktø-
rer. Politikeren fra det Konservative Folkeparti, Christmas Møller, var
dog velkommen i klubben, og man modtog med stor tak gaver fra danske
damer i London, blandt andet forbundets fane. »De danske søfolk følte,
at de havde modtaget en paaskønnelse langt større end mange højtidelige
ord. For vore søfolk forstår at værdsætte handling«,skrev Aagaard i »Frit
Danmark«.
211

D.S.D. szorbundsfane afsløres 4. oktober 1942. Svær silkedug med brode-
rede inskriptioner: Krigssammenslutningen af SMFD (Sømændenes For-
bund i Danmark), DSRF (Dansk Sø-Restaurations Forening), SFFD (Sø-
fyrbødernes Forbund i Danmark). Jordkloden med ankeret bag, rundt om
kloden mottoet: For socialisme.
I »Kurer« 5. juni 1943 blev D.S.D.S.s medlemmer opfordret til at sende
forslag til kandidater til de fem tillidsmandsposter (ñre i forbundet og
formanden for Syge- og Hjælpekassen), og den 19. august offentliggjorde
bladet billeder af alle de opstillede kandidater og oplysninger om dem.
Valgdeltagelsen i forbundene i fredstid var altid lav, og det endelige re-
sultat kom til at ligge på nogenlunde samme niveau: 241 stemmesedler,
hvoraf 68 var ugyldige. Børge Møller, Niels Emil Søndergaard og Svend
Aage Rasmussen blev valgt, og deres modkandidater fik få stemmer. Der
var derimod tæt løb om posten som repræsentant for skibene. Gorm
Nielsen fik 59 stemmer, matros Arne M. Hansen ñk 66.29
»Kurer«s ledende artikel var ikke uden bebrejdelser mod de mange
medlemmer, som ikke havde benyttet lejligheden til at hævde de demo-
kratiske ideer. Der var dog kommet stemmesedler fra alle egne af klo-
212

den, og redaktøren mente, at resultatet var et gyldigt udtryk for holdnin-
gen i forbundets medlemsskare.30
Den 3. juli 1944 efterlyste »Kurer« kandidater til det næste valg af tillids-
mænd, og på det 12. ordinære medlemsmøde 30. juli blev valget udskre-
vet. Alle fire tillidsmænd i forbundsledelsen stillede op igen, og der var
ialt 11 modkandidater. De blev præsenteret i bladet den 9. september, og i
marts 1945 kom resultatet: genvalg af alle med store ñertal. Der var afgivet
lidt færre stemmer end ved det første valg.31
Tillidsmænd32
Forretningsfører Børge Møller iik de højeste stemmetal ved valgene, og
der er ingen tvivl om, at han var den ledende kraft i forbundet. Han tog
initiativer, formulerede budskaber og mål,forhandlede og lagde den poli-
tiske linie, havde de vigtige poster som repræsentant for D.S.D.S. i andre
organisationer. Der stod respekt om hans person. Hans arbejdsevne var
meget stor, og han anspændte den til det yderste -
i flere perioder over
grænsen, så han blev syg af overanstrængelse.
Børge Møller var ikke medlem af noget parti, men han skrev i august
1940 om »Bevarelsen af de socialdemokratiske Principper ivore respekti-
ve Lande til den Tid kommer. . . hvor Krigen er forbi«.
Han nærede socialdemokraternes dybe mistillid til kommunister, men
under den antinazistiske kamp var han rede til at slå en streg over gamle
modsætninger. Han bøjede sig for et flertals ønsker og gik i samarbejde
med Gorm Nielsen og DMAagaard.
Det var ikke nogen let medlemsskare, han skulle holde styr på. Mange
var individualister og udisciplinerede, kunne hurtigt gå over til råben eller
voldeligheder. Og over dem lå krigens pres, usikkerheden, angsten for
torpedering og flyangreb, eftervirkningerne efter gruñilde oplevelser.
Børge Møller havde en dyb forståelse for sine kammerater, han ville hel-
lere lokke end true og prøvede at tale til deres solidaritetsfølelse. Office-
rerne sagde, at han ikke kunne klare dem. Han svarede, at hvad discipli-
nen på skibene angik, var det ofiicerernes eget problem.
Børge Møllers mål- ud over sejren over nazismen -
var bedre sociale
vilkår for de søfarende. Han betragtede dem som samfundets stedbørn,
svigtet efter deres indsats under første verdenskrig. Så længe der var
krig, måtte solidariteten med det kæmpende England være ubetinget.
Englænderne gav de danske søfolk en fair behandling og ventede, at de
213

spillede spillet med. Han fandt sikkerhedspolitiets indflydelse rimelig og
let at affinde sig med?3
Dermed ikke sagt, at han var tilfreds med alle vilkår. Han mente, at
administrationen af de danske skibe var uhensigtsmæssig.I stedet for at
være spredt ud til omkring 65 forskellige britiske rederier, burde de sam-
les under en enhedsorganisation, Danish Wartime Shipping. Men af
mange grunde kunne planen ikke gennemføres.
Medarbejderne bør ikke stå helt i skyggen af deres leder. Gorm Nielsen
var repræsentant for skibene 1941 til 1944. Han var tidligere spaniensfrivil-
lig, en stor beundrer af Sovjetunionen og tilhænger af kommunistiske ar-
bejderes internationale samarbejde. Endnu på Danish Sections møde
den 14. maj 1941 talte han om socialdemokraterne som dem, der skabte
splid i arbejderbevægelsen.
Gorm Nielsens vigtigste opgave var skibsbesøgene,hvor han også,som
repræsentant for B.D.D.F.P, kom på mange ikke-danske skibe. Han var
populær som en djærv fortaler for sine kammerater, men forbundet fik
klager fra kaptajner, som sagde, at hans besøg førte til uro på skibene.
Hovmester Svend Aage Rasmussen var kasserer for D. S. D. S. i alle årene
-
et udtryk for, at han udførte sit job på fuldt tilfredsstillende måde. Han
var en pålideligog sparsommelig vogter af forbundets midler.
Fyrbøder Niels Erik Søndergaard, valgt i oktober 1942, blev genvalgt i
1944 og 1945. Han blev den, der råbte hyrerne op to gange om dagen.
Han sad ofte ude i klubben og spillede kort og snakkede med medlemmer-
ne
-
med døren åben til sit kontor, så han kunne høre telefonen.
D.S.D.S.s internationale forbindelser
Det danske forbunds ledelse lagde stor vægt på det internationale arbej-
de. Nære kontakter med de allierede var naturlig i en krigssituation. Det
gav mange praktiske fordele og betød også,at danske kom med i billedet,
selv om de kun var allierede af gavn. Og de var vigtige med henblik på
fremtiden. ForretningsførerBørge Møller skrev i en stor artikel i »Ku-
rer« nr. 27, 22. december 1943, »D.S.D.S. i Aarets Løb«:
»Nødvendighedenaf at forbundet lader sig repræsentere hvorsomhelst
det kan gavne faglige, nationalpolitiske og internationale interesser, kan
enhver forstaa i betragtning af omstændighederne, som krigen har place-
ret os selv og vort land i. Det arbejde, som en saadan repræsentation med-
214

fører,kan bedst illustreres ved at nævne nogle af de steder, hvor D.S.D.S.
ñndes repræsenteret, saaledes bla.:
(l) I.T.F.s Emergency Council; (2) B.D.D.F.P.s bestyrelse; (3) Danish
Merchant Navy Advisory Committee; (4) Den danske handelsñaades
klubkomite; (5) Den danske velfærdskomite i Newcastle; (6) Det Danske
Raad, dets arbejdsudvalg, søfarendes udvalg og informationsudvalg; (7)
Poolkomiteen; (8) Den hollandske klubkomite i Newcastle; (9) Danske
Søfarendes Fællesudvlag; (10)Direktoratet for Fight and Freedom (Pub-
lishing Co.); (ll) RussiaToday Society.
Organisationerne er nummereret i denne gengivelse, og nogle af dem
skal kommenteres: (l) I.T.F. var fra starten de danske søfarendes vigtigste
kontakt i den frie verden. Børge Møller blev medlem af organisationens
øverste råd, eller »krigshovedbestyrelse«, Emergency General Council.
(2) Samarbejdet med belgiere, hollændere, franskmænd og polakker be-
tød, at det danske forbund fik del i fælles afdelingskontorer i London,
Cardiff, Glasgow og Liverpool, og de fem gruppers repræsentanter be-
søgte hinandens skibe, når det var mest praktisk. På B.D.D.F.P.s møder
drøftede man fælles problemer og områder, hvor man kunne optræde i
fællesskab over for myndighederne.34
(3) Danish Merchant Navy Advisory Committee var den tidligere Wel-
fare Committee. Her havde D. S.D. S.s repræsentant samarbejde med dan-
ske shippingfolk i London og med sømandspræsterne.35(4) og (7) drejede
sin om ledelsen af Sømandsklubben og Poolen. (6) omtaler forretnings-
førerens centrale placering i Raadet. Redaktør Aagaard var medlem af
informationsudvalget. (9) I fællesudvalgetsamarbejdede D. S.D. S. med of-
ficerernes organisation, de Sammensluttede Danske Skibsofñcers-For-
eninger. (ll). Aagaard havde stor interesse for det sovjettiske selskab.
I.L.O.
De Søfarendes Internationale Frihedsbrev
I februar 1944 fik Børge Møller en invitation fra den danske gesandt i
Washington til at deltage i den Internationale Arbejdsorganisations,
I.L.O.s, konference i Philadelña fra 20. april til 12. maj 1944. Kauffmann
fandt det vigtigt, at danske arbejdere blev repræsenteret, og han ville skaf-
fe midler til at betale rejsen.36Børge Møller omtaler selv indbydelsen som
en usædvanliganerkendelse af D.S.D.S.37Det 11. ordinære medlemsmøde
den 2. april godkendte rejsen.38
215

I.L.O. var oprettet i 1919 i tilknytning til Folkenes Forbund og bestod -
som i dag -
af repræsentanter for arbejdere, arbejdsgivere og regeringer. I
bestyrelsen, det Internationale Arbejdsbureau, sad 8 + 8 + 16 udsendinge.
I.L.O. drøftede og vedtog resolutioner, som de enkelte lande skulle ratifi-
cere, før de var forpligtet til at følge dem.
41 lande deltog i konferencen i Philadelña, som især beskæftigede sig
med efterkrigstidens genopbygning, socialpolitik og arbejdspolitik. På
grund af Danmarks stilling fik de danske repræsentanter kun observatør-
status. I sine indlæg understregede Kauffmann, hvor vigtigt det var, at
Danmark var repræsenteret, og at landet ville opfylde sine internationale
forpligtelser, når det blev frit igen.39Fra U.S.A. sendte Børge Møller en
maj-dags-hilsen til danske arbejdere. Han sagde, at han så det som sin
opgave at holde kontakten med I.L.O. ved lige.40
»Kurer« bragte stof fra kongressen, men tonen var ret forbeholden, og
redaktøren mindede i en leder om, hvordan I.L.O.s Genevekonvention fra
1936 om 8 timers arbejdsdag for søfolk på skibe over 2.000 brt. ikke blev
ratiñceret i mange lande, blandt dem Danmark. Hvis der nu skulle
komme resultater ud af det, måtte den internationale fagbevægelse slå i
bordet og presse på.41-
Senere bragte »Kurer« en række store artikler
om I.L.O.42
De Søfarendes Internationale Frihedsbrev sigtede helt konkret på søfolks
vilkår. Det blev drøftet på en international konference i London den 13. og
14. december 1943, indkaldt af de meniges I.T.F. og ofñcerernes
I.M.M.A.O. i fællesskab. 11 lande deltog, herunder Danmark og Sverige.
Der blev vedtaget en resolution, som skulle være grundlag for selve fri-
hedsbrevet. I den første omtale af møderne skrev »Kurer«, at tonen var
beslutsom, og at brydetag med reaktionen var at vente.43
International Seafarers, Charter
»Kurer« behandlede den forberedende mødevirksomhed og selve Fri-
hedsbrevet i artikler og kommentarer i de fleste numre i 1944 og 1945.
Børge Møller skrev fire store artikler: »Vort Frihedsbrev«,44Chartret
blev forklaret og drøftet på en række skandinaviske fællesmøder.45En
oversættelse til dansk var klar i begyndelsen af april 1945.46
Søfolkenes store efterkrigsprogram er et omfattende dokument: forord,
indledning, 10 kapitler delt op i 194 paragraffer samt 11 paragraffer om
international skibsfartspolitik efter krigen.47I det nationale forord skri-
216

ver ofñcerernes formand, IH. Larsen, og Børge Møller: »De danske søfa-
rende, som sejlede under Verdenskrigen 1914 -
18 vil ikke have glemt, at
man ogsaa dengang var overmaade ødsel med Lovord og Løfter under
Krigen , ligesom det vil huskes, at da Gulddansen var forbi, og Tiden for
Løfternes Indfrielse inde, likvi Stene for Brød«. Det må ikke gentage sig.
Frihedsbrevet opstiller internationale mindstekrav. Alle søfolk skal del-
tage i kampen for at få dem gennemført.
I selve forordet står der, at chartret er udarbejdet på en konference 28. og
29. juli 1944 af repræsentanter for 12 søfartsnationer. Deres navne nævnes
ikke, men D.S.D.S. og ofñcerernes organisation sikrede, at Danmark var
blandt dem.
Den lange tekst er på mange punkter diskuterende og argumenterende,
og den er meget konkret og detaljeret. Det påpeges,at krigstiden havde
skabt forbedringer og ensartethed på mange områder, og disse frem-
skridt må ikke gå tabt. Et af de Vigtigste punkter er, at arbejdstiden til
søs skal være den samme som for arbejdere i land: otte timer.48 Der må
snarest indledes tre-parts-forhandlinger i I.L.O.-regi om alle de berørte
forhold. -
Krigstidens kontrol med skibsfarten må fortsættes og udvides
i »Perioden for Hj ælpevirksomhed og Genopbygning«,49og siden må der
stadig udøves national såvel som international kontrol.
Trepartsforhandlingerne blev planlagt til en teknisk konference i Lon-
don i oktober 1945 som forberedelse til en ny stor international søfarts-
konference. Børge Møller sluttede sin artikelserie om Frihedsbrevet med
at skrive: »Hvis søens folk står last og brast nationalt og internationalt, vil
intet kunne forhindre, at Frihedsbrevet gennemføres som internationale
mindstebestemmelser. . . . Hvad resultatet vil blive, hvis det lykkes reder-
kapitalen eller samvittighedsløse politiske elementer at splitte dette sam-
arbejde, tør man slet ikke tænke paa«.50
Eftertiden ved, at kampen for at bevare de søfarendes samarbejde og
gennemføre deres program skulle blive hård og på mange punkter resul-
tatløs, men the International Seafarers, Charter blev i det mindste et ud-
gangspunkt for de næste årtiers arbejde for bedre vilkår for søens folk.
Tanker om fremtiden
»Kurer« og Grækenland
Foruden I.L.O. og Frihedsbrevet beskæftigede søfolkene i Newcastle sig
med andre internationale arbej derforhold og efterkrigsplaner -
fagbevæ-
217

gelsen, enhedsplaner mellem socialdemokratiske og kommunistiske par-
tier, Sovjetunionen, diverse politiske, økonomiske og sociale emner.
I »Kurer« nr. 43, den 9. september 1944 skrev forretningsførerBørge
Møller, at samlingen af tre grupper i et forbund havde været »en fordel,
som næppe kan overvurderes, og som det er værd at sætte noget ind paa
at bibeholde«. Men D.S.D.S. var ikke et konkurrence-foretagende til de
hjemlige organisationer -tværtimod var Newcastle-forbundet et supple-
ment. »Omtalen ivore love af »resterne af de hjemlige organisationer«
maa selvsagt heller ikke opfattes som at være skrevet eller vedtaget i no-
gen nedsættende betydning».I 1941 havde der været god grund til at tro, at
nazismen Ville knuse de hjemlige organisationer. Møller sluttede med at
understrege, at ingen ledere i D. S.D. S. var ude efter at skaffe sig selv tillids-
mandsposter, når genforeningen kom.
Allerede i »Kurer« nr. 9, 15. februar 1943 havde Børge Møller redegjort
for en konkret fremtidsplan: de søfarendes eget andelsrederi. Planen
vakte betydelig interesse og debat med mange indlægi de følgendenumre
af bladet. Redaktøren var dog ikke særligbegejstret. Hans kommunistiske
program var, at skibsfarten skulle socialiseres som led i en international
planøkonomi.51-Ide sidste krigsår blev Børge Møllers synspunkter mere
venstredrejede, i takt med holdninger i Labour-partiet.
Der var dog stadig mulighed for konflikt mellem forretningsføreren og
»Kurer«s redaktør. Alvorlige problemer opstod i forbindelse med kom-
mentaren »Vor Stilling til Grækenland«.52Redaktøren skrev, at den briti-
ske regering støttede reaktionære ledere mod den folkelige modstandsbe-
vægelse E.A.M. Det var i og for sig kun, hvad mange britiske aviser skrev,
men Aagaard gik over stregen, da han tilføjede,at ingen kunne bebrejde
søfolk noget, hvis de nægtede at sejle til Grækenland med britiske tropper
og udstyr, som skulle benyttes mod det græske folk. Ministry of War
Transport reagerede kraftigt. Ministeriet opfattede de sidste ord som en
opfordring til strejke og henvendte til forretningsføreren.I næste nummer
af »Kurer« skrev Børge Møller, at Aagaard havde udtrykt sin helt private
holdning til den tragiske græske situation. Som tilsluttet I.T.F. kunne for-
bundet naturligvis ikke på egen hånd anbefale nogen ikke at sejle på
denne eller hin rute.53
På det 14. ordinære medlemsmøde var der debat om Grækenland.54Re-
daktøren sagde, at han havde et flertal af D.S.D.S.s medlemmer bag sig.55
Han havde besluttet at bringe sin kommentar uden at forelæggeden for
ledelsen og så tage følgerne.Disse følger kom hurtigt. På mødet blev det
218

meddelt, at ministeriet efter lang tids forhandlinger om en forhøjelse af
danske søfolks pool-penge pludselig og uden nogen begrundelse havde
sagt nej. Og det nummer af »Kurer«, hvori Børge Møller tog afstand fra
redaktørens kommentar, blev det sidste, som udkom i bladets store, trykte
format. Papirtildelingen var inddraget. Derefter kom endnu seks duplike-
rede numre. Befrielsesudgaven blev ikke den flotte avis med billeder fra
jubelen i Danmark, som alle havde håbet at få.
Newcastle -
København
D. S.D. S.s 15. ordinære medlemsmøde den 29. april 1945 drøftede »Kurer«s
forhold: de økonomiske vanskeligheder og mulighederne for at få bladet
trykt igen. Det blev besluttet, at »Kurer« skulle gå ind, og at der i stedet
skulle udsendes duplikerede »Meddelelser til Medlemmerne«, uden re-
daktør.56-
I en afskedsartikel i det sidste nummer, dateret 1. og 15. maj
1945, skrev DMAagaard, at man nu atter kunne få de hjemlige arbejder-
blade, Socialdemokraten, det nye, uforfærdede Land og Folk og desuden
ugebladet Frit Danmark, som ville føre modstandsånden videre.
I slutningen af maj ñk D.S.D.S. og ofñcerernes organisation indbydelse
fra Udenrigsministeriet og Ministeriet for Særlige Anliggender til at
sende hver en repræsentant til København for at deltage i forhandlinger
om de søfarendes hjemrejse efter tjeneste i udeñåden.57Børge Møller var i
Danmark det meste af juni -
forhandlingerne i Handelsministeriet trak
ud,58men de førte til Lov om Hjemrejse og Ferie m.m. for Søfarende af
20.juli 1945.
Lørdag den 9. juni var Børge Møller og lH.Larsen i audiens hos kon-
gen. »Majestæten gav ved den Lejlighed Udtryk for den Glæde og Stolt-
hed, han og hele det danske Folk havde følt ved danske søfolks Indsats i
Kampen mod Nazismen«, skrev Berlingske Tidende.59
Samme dag, den 9. juni, deltog Møller i et ekstraordinært bestyrelses-
møde i Sømændenes Forbund, hvor formanden, Thomas Laursen, bød
ham særligtvelkommen -
men hans redegørelsefor forholdene i England
måtte udsættes på grund af den hjemlige situation.60 Denne situation var
ogsådet eneste punkt på dagsordenen for den ekstraordinære generalfor-
samling to dage senere. Herom nedenfor.
De hjemlige problemer, som lagde beslag på al opmærksomhedi Sø-
mandsforbundet, skyldtes, at talrige fyrbødere,men især matroser, havde
rejst det gamle krav om tre-vagt-skifte, otte timers arbejdsdag. At det var
et af hovedkravene i det Internationale Frihedsbrev, kendte de endnu ikke
219

noget til. Søfolkene strejkede (ulovligt), og de første eksportbåde kunne
ikke komme af sted. Regeringen måtte gribe ind, og bag den de engelske
troppers øverstbefalende i Danmark. De søfarendes krav blev foreløbig
imødekommet.61
Den 26. juni var Børge Møller til endnu et bestyrelsesmøde hos sømæn-
dene, og her aflagde han sin beretning om årene i England.62Beretningen
blev trykt i »NyTid«, som udkom 1.juli: »En Oversigt i groveTræk«. Ifølge
referatet drøftede bestyrelsen oprettelsen af en
midlertidig afdeling i New-
castle til at afløse sammenslutningen, det vil sige D.S.D.S.. Man beslut-
tede at indkalde formændene for de to andre organisationer til et møde
med Børge Møller. På dette møde blev forslaget om en fælles Newcastle-
afdeling mødt med skepsis, men ifølge et referat af mødet besluttede man
at forsøge i en tre måneders periode.63
Tilbage i Newcastle redegjorde Børge Møller på et ekstraordinært med-
lemsmøde den 15. juli for sin rejse til Danmark.64 Hans version af aftalen
med de tre organisationer var ikke helt i overennstemmelse med, hvad
man refererde i København: han sagde, »at man i Anerkendelse af
D.S.D.S.s Indsats i Princippet gik ind for Oprettelsen af en for de TRE
Organisationer fælles Afdeling i Newcastle. Man ville anbefale, at det
skete fra 1. September«. Møller foreslog derefter, at D.S.D.S. sluttede sin
virksomhed den 31. august, og det vedtog mødet.
I begyndelsen af juni, uheldigvis netop, da Børge Møller var rejst til
Danmark, tog Thomas Laursen og Georg Hegner på et fem-dages besøg
i England »for paa Stedet at undersøge Forholdene for Skibsfarten«.65De
havde møder i London og aflagde kun en lynvisit i Newcastle. Her deltog
de i et møde, hvor de fortalte omkring 100 søfarende om forholdene i
Danmark, blandt andet om låneordningenfor udefolkenes pårørende.66
Forbundene og D.S.D.S.
I krigens år havde sømændenes og søfyrbødernes forbund været optaget
af alle de problemer, den tyske besættelse førte med sig, og de viste udeflå-
den ringe opmærksomhed.67De så på D.S.D.S. i Newcastle med skepsis
og mistænksomhed, efter at de havde erfaret, at orgnaisationens formål
var »at optage i sig Resterne« af de danske forbund. Også efter befrielsen
var de hjemlige problemer, som ovenfor omtalt, altoverskyggende.
D.S.D.S. blev sjældent omtalt. Fyrbødernes blad, »Faklen«, som havde
været standset siden juni 1941, skrevi nr. 1,juni-juli 1945,kort om organi-
220

sationen i Newcastle og bragte Børge Møllers »Oversigti groveTræk«.Nr.
3, september 1945, skrev: »Efterhaanden har vi faaet et ret godt Indblik i,
hvordan vore kammerater, der sejlede ud fra England, har haft det under
Krigen, og ligeledes hvordan de igennem Starten af D.S.D.S. forsøgte at
faa et Organ, der kunde varetage deres interesser«, Nr. 4, oktober 1945,
refererede forbundets kongres 30. september, hvor Georg Hegner talte
om sømanden, der aldrig var rådvild, men organiserede sig i det fremme-
de. Nr. 6, december 1945, bragte to sider med billeder fra udeñåden, heraf
flere fra Newcastle, blandt andre faneindvielsen.
I Børge Møllers eget forbundsblad, »Ny Tid«, blev D. S.D.S. kun omtalt
ved navn en gang, nemlig i »En Oversigt i grove Træk«, I det følgende
nummer blev de søfarende budt velkommen hjem »fra Krigen derude«,
og ligeledes på den årligegeneralforsamling den 4. november, refereret i
decembernummeret. Til de hjemvendte sagde formanden: »I søgte straks
jeres Organisation; de lange, trange Aar, I havde været væk, har ikke for-
maaet at fravriste jer Troen paa den Organisation, som I var Medlemmer
af, da I drog ud«.68Senere på mødet udtrykte han sin beundring for, at
danske søfolk -
i forbindelse med konferencen i London 28. -
29. juli
1944 om International Seafarers“s Charter -
havde været med til at tage
efterkrigstidens problemer op, og han fortalte, at Frihedsbrevet var ble-
vet uddelt til handelsñådens folk.69Men ligesom formanden i den første
udtalelse meget bevidst undlod at nævne D.S.D.S., så sagde han ikke, at
det var forbundet i Newcastle, som havde repræsenteret Danmark og fået
Frihedsbrevet oversat til dansk.. »Kurer« blev slet ikke omtalt. Iøvrigt
heller ikke af Børge Møller i »En Oversigt . . .« -
dette måske i skuffelse
over, hvordan historien om dette blad var endt.
Situationen blev klart belyst, da Børge Møller, som ovenfor nævnt, deltog
i den ekstraordinære generalforsamling i Sømændenes Forbund 11. juni
1945. Han fik ordet til allersidst under det meget lange møde. Han sagde,
at han ville referere en udtalelse fra et medlemsmøde i Newcastle lige før
befrielsen: »de,som havde været saa heldige at være udenfor Spærringen.
. .
gjorde ikke Fordring paa at blive anset for nogle særligtudmærkede. . .
de havde ikke gjort noget særligt ud over, hvad man med Rimelighed
kunde forlange af klassebevidste Søfolk«.70
Hvad enten Børge Møller virkelig refererede en udtalelse fra det 15. or-
dinære medlemsmøde i Newcastle -
der står ikke noget om en sådan ud-
talelse i referatet i »Kurer«71-
eller han improviserede den til lejligheden,
så traf han utvivlsomt problemet og stemningen: al opmærksomhed sam-
221

lede sig om de aktuelle forhold i Danmark, og han selv og hans kammera-
ter kom hjem til jantelovens land.
På generalforsamlingen i Sømændenes Forbund den 4. november blev
Børge Møller opstillet til bestyrelsen sammen med 41 andre kandidater.72
14 skulle vælges.Afstemningen var slut den 22. april 1946. Møller blev nr.
17 i stemmetal og dermed 3. suppleant.73
Hvad afdelingen i Newcastle angik, så blev den betragtet som midlerti-
dig.74Sømandsforbundets generalforsamling 4. november besluttede, at
bestyrelsen kunne nedlægge den, når der ikke længene var behov for
den.75 Den kom ikke til at fungere med anden opgave end at bistå ved
hjemsendelsen af de søfarende. -
New York-kontoret blev derimod bibe-
holdt som en fælles afdeling af Sømændenes Forbund og Søfyrbødernes
Forbund.76
Den internationale søfartskonference, som skulle have været holdt i
London, blev i stedet lagt i København. Den blev åbnet 15. november
1945, og forhandlingerne blev ført med udgangspunkt i Frihedsbrevet.
De søfarendes organisationer havde tilsammen en stemme og blev repræ-
senteret af Thomas Laursen, og hver af de øvrige organisationer sendte
en repræsentant som hans rådgivere.77Børge Møller deltog ikke.
Slutning
D.S.D.S. havde efterhånden omfattet tre fjerdedele af de menige søfolk,
som sejlede fra England. På medlemsmødet i Newcastle den 29. april
1945 fortalte Børge Møller, at kartoteket angav 886 medlemmer, men her-
til kom en del, som var i restance.78 Formentlig havde omkring 350 mistet
livet i løbet af krigsårene.79I et interview i Danmark ijuni 1945 sagde Møl-
ler, at organisationen talte 14 -
1500 medlemmer.80 Dette tal er sandsyn-
ligt, når det forstås som tallet på dem, der på et eller andet tidspunkt
havde været medlemmer. Hertil korn formodentlig adskillige hundrede i
NewYork-afdelingen.
Det må stå klart, at kun omkring halvdelen af de danske udesejlere
havde tilknytning til Newcastle. De øvrige sejlede især fra USA., Østky-
sten eller Vestkysten,hvor der ikke var særlige»hjembyer«for dem. Atter
andre mønstrede ud i oversøiske havne i det BritiskeVerdensrige. Der var
stadig folk, som tog fra England over til de højere hyrer i Amerika.
I Svenska Sjöfolksforbundetshistorie skriverYngve Gyllin (1964),at det
svenske forbunds virksomhed i NewYork under krigen var »en fullständig
unik händelse i den svenska, för att inte säga den internationella fackfor-
222

eningsrörelsens historia«,81Den svenske forbundsafdeling (oprettet i
sommeren 1940) havde dog god forbindelse med hjemlandet, så længe
U.S.A. var neutralt, og stadig forbindelse efter december 1941 til det neu-
trale Sverige. Det danske forbund i Newcastle havde ingen som helst for-
bindelse hjem.
På den anden side er I.T.F.s karakteristik af den danske organisations
start -from scratch -ikke helt rigtig. International Transportworkers”Fe-
deration selv, Norsk Sjømannsforbund og især National Union of Sea-
men hjalp danskerne godt i gang, både med praktisk og moralsk støtte.
Gennem det første år stod det engelske forbunds store organisationsappa-
rat til deres rådighed.
Det er også klart, at der er nogle af en fagforenings normale opgaver,
som D.S.D.S. ikke kunne tage sig af, fordi organisationen virkede i det
krigsførende England. Når det gjaldt hyrer og mange andre Vilkår,kunne
kun I.T.F. lægge pres på den britiske regering. Der var dog tale om en
dansk deltagelse i I.T.F.s arbejde på højeste plan. Og det danske forbund
kunne løse talrige dagligdags spørgsmål af økonomisk, disciplinær og an-
den art for sine medlemmer. Det havde taget del i planlægningen af efter-
krigstiden og havde sin lille andel i Frihedsbrevet, som blev udgangs-
punkt for store internationale søfartskonferencer i 1946 og 1960.82
»De vanskelige Forhold tillod os ikke i alle Forhold at bruge vor sæd-
vanlige Maalestok«, skrev Børge Møller i sin redegørelse i fagbladene,
men princippet havde været et direkte medlemsdemokrati så langt som
muligt. »I vore Organisationer hjemme befandt vi os altid bedst, jo større
Indflydelse Medlemmerne havde paa alle vitale Beslutninger og Afgørel-
ser, Organisationen vedkommende, og dette Princip har vi da ogsaa fulgt
herovre«, sagde han i B.B.C. til Danmark i april 1942.83Og i »Kurer« nr.
27, 22. december 1943 om forbundslovene: »Medlemmernes interesser og
Vejledning har været udslaggivende.«I forbindelse med gennemførelsen
af disse love havde D. S.D.S. som nævnt måttet pådragesig sin ærespræsi-
dent, N.U.S.s leder, Mr. Jarmans, vrede.
Vanskelighederhavde der stadig været- uenighed, blandt andet om for-
holdet til de Frie Danske i London, manglende solidaritet blandt medlem-
merne, kritik af ledelsen, manglende mulighed for, måske evne til, at for-
bedre boligforholdene for dem, der opholdt sig i Newcastle, modsætnin-
ger mellem socialdemokrater og kommunister, til slut redaktørens
illoyalitet i Grækenlandsspørgsmålet. Forbundets sidste måneder synes
præget af en vis afmatning -
af en negativ indstilling hos myndighederne
pågrund af problemerne med »Kurer«. Af ledelsens træthed, simpelthen.
223

Det er svært at vurdere, hvad det betød for dansk fagbevægelse-
og spe-
cielt for de søfarendes organisationer -
at have en forpost under krigen i
den allierede verden. Formodentlig, at danske forbund straks og uden vi-
dere blev anerkendt pâ lige fod med dem i den frie verden, for eksempel
Norsk Sjømannsforbund. Da man besluttede at flytte det internationale
møde om Frihedsbrevet fra London, faldt valget af nyt mødested på Kø-
benhavn.
Men det betød meget, at de søfarende fra udeñåden ikke kom samlet
hjem -
de kom i små grupper eller enkeltvis over mange måneder. En
mand som udenrigsminister i befrielsesregeringen, Christmas Møller,
tidligere formand for det Danske Raad, forstod at værdsætte krigssejler-
nes og deres eksilorganisationers indsats. I almindelighed vakte de ikke
megen opmærksomhed. I Sømændenes Forbund var det holdningen, at
D.S.D.S. skulle glemmes, jo før jo bedre. Frygtede man virkelig, at New-
castle-folkene var en trussel mod bestyrelsen? Havde den tyske propagan-
da mod forbundet i England alligevel gjort indtryk? Havde man dårlig
samvittighed over, at at man ikke havde gjort noget for at få sendt folk
fra organisationen ud, som kunne komme alle de medlemmer til undsæt-
ning, der var blevet afskåret hjemmefra den 9. april?
Da de to formænd var i England i juni 1945, kunne de kun afse tid til et
kort besøg i Newcastle. Da D. S.D. S. blev afviklet, gav de instruktion om, at
forbundets arkivmateriale skulle kasseres.84 Og da Thomas Laursen ud-
sendte Sømandsforbundets 50-års jubilæumsskrift i 1947, omtalte han på
syv linier, at de søfarende blev indrulleret i det engelske sømandsforbund
og derefter oprettede en selvstændig dansk fagforening i Newcastle, ledet
af Børge Møller. Navnet D. S.D. S. nævnede han ikke. Derefter omtalte han
New York-afdelingen med tre linier.85
I 1941 havde Børge Møller og hans kammerater forestillet sig »det store
opgør med Nazi-Tyskland«86,men 1945 blev helt anderledes. De kom
hjem til intakte organisationer. Der blev tale om et møde mellem to syn
påverden: de hjemvendtes, som havde sat alt ind på krigen og den interna-
tionale solidaritet -
som havde oplevet samñlndsomvæltningeni England
og var klare til store omvæltninger i Danmark _
og så dem, der havde
fægtetsig igennem med passiv modstand og jordnæremål -
der betrag-
tede besættelsestiden som en parantes og ønskede at fortsætte i 1945, hvor
de slap i 1940. Selv Newcastle-folkenes nærmeste mål: enheden mellem
forbundene, Viste sig uigennemførligt.
Men man må ikke lade afslutningen i 1945 overskygge arbejdsåreneunder
224

krigen. D. S.D.S. var et holdepunkt og en støtte for landñygtigedanske sø-
folk i krigens lange år,og forbundets indsats var en »fullständigunik hän-
delse«, som bør have sin plads i dansk fagbevægelseshistorie.
*Forkortelseslistez
B.B.C. -
British Broadcasting Corporation, den engelske radiofoni
B.D.D.F.P. -
Belgian, Danish, Dutch, French and Polish Transport and General Workers'
Organisation
B.D.ER -
samme uden Danish
D.M.N.A.C. -
Danish Merchant Navy Advisory Committee (afløser for følgende)
D.M.N.W.C. -
Danish Merchant Navy Welfare Committee
D.S.D.S. -
De Sammensluttede Danske Sømandsorganisationer
D.s.F. A
De samvirkende Fagforbund
I.L.0. -
International Labour Organisation (under Folkenes Forbund)
I.T.F. -
International Transport Workers, Federation
N.S.F. *
Norsk Sjømannsforbund
N.U.S. *
National Union of Seamen (Det engelske sømandsforbund)
SID -
Specialarbejderforbundet i Danmark
S.S.C. w
Scandinavian Seamens, Club (kommunistisk organisation i USA)
Noter
Danske søfolks organisationsforhold i England er behandlet i forskellige afsnit af min
bog »Søfolk og skibe 1939 -
1945«,1981-85, hvor udviklingen dog stort set kun er ført
frem til midten af 1943. SogS er anmeldt i Arbejderhistorie nr. 18, s. 116-18,nr. 20, s. 81-
82, nr. 23, s. 95-98 og nr. 26, s. 112-15. I nr. 27 af samme skrift bringes en debat mellem
lederen i England, Børge Møller, anmelderen Therkel Stræde og forfatteren: »Social-
demokrater, kommunister og Security Police. Danske søfolks organisation i England
1941-1945. En debat«, s. 71-79. -
De vigtigste kilder bag fremstillingen er papirer i Børge
Møllers arkiv, breve, referater, manuskripter, cirkulærer mm. Hertil Børge Møllers se-
nere beretninger og talrige kommentarer til manuskripter til SogS. Desuden den danske
organisations blad »Kurer«, som indeholder meget stof om D.S.DS og de menige sø-
folks forhold. Perioden 1943-1945 belyses af det samme materiale. Disse sidste års udvik-
ling nåede jeg ikke at drøfte med Børge Møller. For tiden efter maj 1945 er yderligere
benyttet bestyrelsesprotokoller og fagblade fra Sømændenes Forbund og Søfyrbøder-
nes Forbund. I noterne til denne artikel henvises til de afsnit af SogS, hvor selve organi-
sationsforholdene behandles. Her kan detaljeret dokumentation søges.Vedrørendeden
bredere baggrund henvises generelt til bogens fremstilling. For tiden 1943-45 går doku-
mentationen direkte til kildematerialet. -
I citater gengives datidens skrivemåde. (I
»Kurer« brugte redaktør Aagaaard små bogstaver i navneord).
l. Faklen oktober 1945.
.
SogS, bd. 2, s. 77-78.
3. SogS, bd. 1, s. 247-48.
225

Aarbog 24 tortzen_danskerne_maatte_begynde_paa_bar_bund

Aarbog 24 tortzen_danskerne_maatte_begynde_paa_bar_bund

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Andere mochten auch

Andere mochten auch (12)

Ähnlich wie Aarbog 24 tortzen_danskerne_maatte_begynde_paa_bar_bund

Ähnlich wie Aarbog 24 tortzen_danskerne_maatte_begynde_paa_bar_bund (6)

Mehr von SFAH

Mehr von SFAH (20)

Aarbog 24 tortzen_danskerne_maatte_begynde_paa_bar_bund