SFAH: Aarbog 17, 1987

1. Haderslevgadesagen
En historie om forholdet mellem hjem
og skole i København 1880 -
ca. 1920
af N ing de Conz'nck-Smith
Indledning
Den følgendefortælling er en historie fra det virkelige liv. Den handler om,
hvordan den offentlige skole har forvaltet sit opdrageransvar, og om hvilke
muligheder forældrene har haft for at blande sig heri. Kort sagt den handler
om forholdet mellem hjem og skole. Selvom de nedenfor beskrevne begiven-
heder udspiller sig for mere en 80 år siden, har historien et budskab til os
idag. Den viser nemlig, at forholdet mellem hjem og skole altid har været et
magtforhold, hvor forskellige klassemæssige og kulturelle baggrunde er ble-
vet sat op overfor hinanden.
Den viser også,at kontakten mellem skolen og børnenes hjem har haft en
forskellig form og et forskellligt indhold op igennem de sidste er hundrede år.
Forandringerne heri har for det første været et resultat af skolens ændrede
samfundsmæssigerolle. For det andet har arbejderbevægelsensudvikling og
den generelle demokratisering af samfundet også sat sit præg på skolens
hverdag. Fra lærermøder, over forældremøder til elevråd og skolemøder.
Historiens essens er, at det kommunale skolevæsen i København i årene
fra århundredeskiftet og indtil ca. 1920 måtte forholde sig til et folkeligt krav
om en problematisering af skolens egenrådighed.Især var det lærernes for-
valtning af revselsesretten, som var udsat for kritik.
I vinteren 1906-07 verserede der en retssag ved de københavnske domsto-
le. En mor stod anklaget for at have slået en lærer. Efter at han havde slået
hendes søn. Skolevæsenets øverste ledelse -
skoledirektionen -
valgte efter
alt at dømme at bruge denne retssag til at demonstrere overfor forældrene og
andre skoleinteresserede, hvordan man ønskede samarbejdet mellem skole
og hjem skulle tage sig ud.
Sagen i ord og handlinger1
En dag i begyndelsen af juli måned 1906 kom en kommuneskolelærer ind på
en københavnsk politistation. En mor til en af hans elever havde slået ham
53

2. under en diskussion om hans afstraffelse af hendes søn. Nu ville han melde
hende til politiet. Ogsåselvom det var en måned siden begivenhederne havde
fundet sted. Tre måneder senere -
den 6. oktober 1906 -
blev kvinden ved
Politi- og Kriminalretten i København idømt »60 Dages simpelt Fængsel
paa sædvanlig Fangekost« og til at betale sagens omkostninger. Hun blev ik-
ke blot dømt for have slået anmelderen, men ogsåfor at have forsøgt at skaffe
sig adgang til en anden søns klasse. I dette tilfælde var hun mødt op på skolen
for at klage over, at drengen havde fået en lussing af læreren for gentagen
dårligopførsel i skolegården.Hans lærer ønskede imidlertid ikke at diskutere
afstraffelsen med hende. Da moderen pressede påklassedøren udefra og læ-
reren holdt på døren indefra gik en liste i stykker.
Dommen blev stadfæstet to måneder senere ved Højesteret. Men efter at
moderens forsvarer havde indgivet en appel om benådningeller formildelse
af straffen til Kongen blev hun i februar 1907 betinget benådet, dvs. at hun i
en femårigperiode skulle »afholde sig fra ethvert fornærmeligteller anstøde-
ligt Forhold overfor den af hendes Børn søgte Skoles Personale«.2 Det gjorde
hun, og den endelige eftergivelse af straffen skete i marts 1912. Moderen var
den 44-årige,tysk fødte, kone madam L., gift med en københavnsk stolepolé-
rer.
I familien var der seks børn, hvoraf de fire endnu var hjemmeboende.
Økonomien i familien var anstrængt, da manden i perioder var arbejdsløs.
Når han havde arbejde, hjalp hans kone ham med at polere stolene hjemme i
lejligheden. Ifølge politirapporten optaget i forbindelse med benådningsan-
søgningen blev hun af en nabokone og to lokale handlende anset for en »re-
spektabel Kone«, hvis børn ikke løb omkring med andre børn pågader eller
stræder. De havde alle »Pladser« (arbejde), som de passede. Hun blev af sin
arbejdsgiver karakteriseret med ordene »stræbsom« og »flittig«, men hun
kunne dog blive »noget hidsig«. Det fremgik også af den omtalte politirap-
port, at manden var »drikfældig«og at det var hende, der holdt sammen på
hjemmet.3 Manden indrømmede i retten, at han var »drikfældig«,men ikke
at det var konen, der bestemte i hjemmet. Det var nemlig ham. Han havde
imidlertid intet kendt til episoderne på skolen, fordi »... han lader Sigtede
(Konen) tage sig af Drengenes Forhold til Skolen, derimod siger han, at i
Hjemmet er det ham der regerer.«4De to lærere, som var indblandet i sagen
var begge ansat ved Haderslevgade friskole. Den ene havde været ansat i seks
år, den anden i to-tre år. Under afhøringerne i retten fik de følgende skuds-
mål af deres inspektør:
»Det er flinke og paalidelige Lærere -
og jeg er sikker paa, at de har op-
traadt fuldt korrekt.«S Om den lærer, som indgav anmeldelsen sagde inspek-
tøren ifølge et interview i Ekstrabladet:
»Hvad Lærer S. angaar regner jeg ham for en rolig, fornuftig Mand, meget
behersket i sin Tale og sin Optrædennd1
54

3. I denne sag stod 0rd over for ord. Læreren, som havde indgivet anmeldel-
sen, hævdede, understøttet af vidneudsagn fra en kollega, fra nogle elever -
deriblandt sigtedes egen søn -
og inspektøren, at hun havde været højrøstet
og grov, og at hun havde ramt ham med et slag i nakken i det øjeblik, han
bøjede sig over sønnen, som havde set sit snit til at stikke af under diskussio-
nen. Det var godt nok ikke et særlig hårdt slag »... men de hørte det klaske«,
som to af eleverne udtrykte det.7 Episoden, der førte til den ituslåede dør,
blev bekræftet af nogle elever. .
Moderen stod under hele retssagen fast på,at hun ikke havde slået. Deri-
mod indrømmede hun, at hun i det ene tilfælde havde optrådthøjrøstet, og
hun indrømmede også,at hun havde forsøgt at komme ind i sin ældste søns
klasse. I to interviews i dagspressen hævdede hun, at assessoren (forhørslede-
ren) havde søgt at true hende til at indrømme, at hun havde slået. Truslerne
skulle efter hendes udsagn have været, at dommen ville blive op til fem må-
neders fængsel eller at hendes børn ville blive taget fra hende, hvis hun fort-
sat nægtede.8Tilstod hun derimod ville sagen blive afgjort med en bøde.°
Det er ikke tanken med de følgende sider at afgøre, om moderen havde
slået læreren eller ej. Derimod vil jeg gennem en analyse af begivenhedsfor-
løbet og den efterfølgende retssag søge nærmere at kortlægge moderens mo-
tiver til at møde op på skolen, og lærerens -
og skolevæsenets -
argumenter
for at melde hende til politiet.
Dernæst vil jeg vise, at denne sag ikke blot var et udslag af, at nogle vold-
somme temperamenter stødte sammen. Gennem inddragelse af relevant ma-
teriale fundet i skoledirektions arkiv, i dagspressen og i datidens pædagogiske
fagblade vil jeg underbygge en antagelse om, at Haderslevgadesagen var
principiel i den forstand, at dens afgørelse udtrykte den form og det indhold,
som samfundets magthavere -
og det vil mere konkret sige skolevæsenets 1e-
delse bakket op af domstolene ønskede at lægge i forholdet mellem hjemmet
og folkeskolen.
Motiver
M oderens motiv til at møde op på skolen var ikke, at hun var modstander af
pryglestraf som sådan,men at hun ikke ønskede, at hendes børn skulle mis-
handles. Det fremgik af afhøringerne, at hun ved tidligere lejligheder havde
haft samtaler med inspektøren og lærerne og bedt dem skåne hendes drenge.
I det konkrete tilfælde havde den elleveårigesøn blodunderløbne striber
både på arme og ben.'0 Moderen fandt at dette måtte tolkes som mishand-
ling, og da drengens bukser ydermere var revnet, så mødte hun op i klassen.
»Hun har ikke noget imod, at E. faar Prygl naar han har fortjent dem, men at han skal
mishandles som af Anmelderen (i.e. læreren) kan hun selvfølgelig ikke taale og derfor gik
55

4. hun hen i Skolen for at tale med Anmelderen, eventuelt for at faa Benklæderne erstatte-
de, da det er de eneste Drengen har. Hun har nu lappet Benklæderne og da det, som an-
ført er de eneste E. har at gaa med, kan hun ikke udlevere dem til brug under Sagen.«“
Det fremgår videre af forhørsprotokollen,at moderen ikke ville finde sig i
den nedladende behandling, som lærere og myndigheder udsatte hende for.
Hun ville have ret til at blande sig i sine sønners skolegang -
og ville ikke
behandles som et ufornuftigt barn. I retten vedgik hun således,at hun havde
sagt: »Jeg er ingen Skoletøs for Dem« til den lærer, som forsøgte at holde
klassedøren lukket for hende'2
Hendes mand bekræftede i retten, at hans kone var en person, som stod
fast på sine rettigheder. Også den folkelige del af dagspressen -
især »Aften-
bladet«, og »Socialdemokraten« -
fremstillede moderen som retskaffen og
stolt.” I et interview i »Aftenbladet« blev moderen således refereret for at
have sagt følgende til forhørslederen, da han ved hjælp af trusler søgte at få
hende til at tilstå »overfaldet« på læreren:
»... at hun ikke kender de danske Love saa nøje; men hun tvivler dog paa, at Politiet har
Ret til at tage Børn fra Forældre, der ikke har været straffede, arbejde begge to for at
ernære dem og har betalt enhver sit, har betalt Skat osv...«"'
Den folkelige presse lagde dog gennemgåendemest vægt på,at det var mode-
rens kærlighed til sine børn, der havde fået hende til at møde op på skolen. '5
Læreren havde slået drengen, fordi han var af den opfattelse, at han havde
skjult en kammerats oversidningsseddel. Som omtalt ovenfor havde han
meldt moderen til politiet, fordi han mente hun havde slået ham i nakken.
Umiddelbart kunne det undre, at der skulle gå en hel måned fra begivenhe-
derne fandt sted til at moderen blev meldt.
Dagspressen antydede, at der var tale om, at skoledirektørens tilsagn først
skulle indhentes. Det benægtede skolens inspektør på det kraftigste. Deri-
mod viste hans udtalelser til retten og til dagspressen, at man fra skolens side
igennem længere tid havde været irriteret på moderen. For det første havde
hun flere gange henvendt sig og klaget over skolens behandling af hendes
drenge. I et tilfælde, udover det anmeldte, var hun gåetdirekte til læreren og
afbrudt hans undervisning. For det andet var der flere eksempler på, at hun
gav sine børn medhold i deres protest mod lærernes afstraffelsesmetoder.
»Hun giver i det hele sine Børn Medhold overfor Skolen, saa at hendes Udsagn om Bør-
nene -
for Exempel med Hensyn til Udeblivelse fra Skolen -
ikke altid er overensstem-
mende med Sandheden og Børnene,der ved, at de faar Medhold i Hjemmet,truer med at
de skal faa Moderen herhen, saa snart der er noget i Vejen. Drengene har sære stridbare
Sind, saa Moderens idelige Indblanden sig i Skolesager er højst generende for Skolens
Personale. «
' 5
Set med inspektørens-
og lærernes øjne -
var årsagentil moderens og dren-
gens protester ikke, at skolen tog fejl, men at både hun og drengene af natu-
56

5. Drengeklasse i en københavnsk kommuneskole omkr. 1900.
ren var abnorm, hidsig og hysterisk, hvilket kunne henføres til at der var
sindssyge i familien. Moderen var dog ikke mere abnorm »end at hun maa
bære Ansvaret for sin Optræden.«17
Det fremgik imidlertid, at det var mandens mor, som var sindssyg. Højst
børnene kunne i givet fald være arveligt »belastede«. Hendes mand udtalte
også i retten, at han nu havde været gift med hende i 17 år, uden at opdage at
hun skulle være sindssyg. Drengenes karakter var efter skolens mening så-
dan, at det var nødvendigt og rigtigt, at opdrage pådem ved brug af prygl. Af
inspektøren blev de i interview i Ekstrabladet beskrevet som »raa og inde-
sluttede« uden nogen »rar Karakter«
»Det er den Slags Børn, der holder af at støbe Kuglerne, og lade andre skyde dem ud.
Mellem Kammeraterne er de heller ikke lidte. For det meste kan de opføre sig roligt og
Skikkeligb men en Gang imellem tager Hysteriet Overhaand, og de er da nogle af de aller-
værste at tumle.«'“
De prygl den elleveårigesøn havde fået var derfor helt berettiget og
»De Prygl han fik, fik han paa Sædet, naar Slagene har ramt andre Steder, saaledes paa
Hænderne, var det fordi han maa have taget for sig og gjort Modstand mod Revsclsen.«'°
Det var altså ikke lærerens, men drengens egen skyld, at han var blevet ramt
på arme og ben. Han kunne jo bare have stået stille.
Det gjorde det ikke lettere for kvinden at trænge igennem med sine argu-
menter, at hun talte dansk med tysk accent. Så stærk var den ifølge lærerne,
57

6. at man knapt kunne høre om hun brugte skældsord eller ej. Tyskerhadets da-
ge var endnu langtfra talte!20 Uanset kvindens -
og hendes børns -
personlige
forhold, så mente inspektør og lærere ikke, at hendes opførseloverfor skolen
var akceptabel. Hun havde været grov og råbt højt. Dermed havde hun ud-
vist manglende respekt for lærerne og deres afgørelser. Da lærernes handle-
måde var korrekt, var der ikke den mindste grund til at give hende ret i hen-
des anklager.
Meget tyder på, at ledelsen ved skolen i Haderslevgade var godt træt af
moderen, og nu ville benytte lejligheden til at demonstrere overfor hende og
andre forældre, at skolen ikke ville finde sig i en sådan opførsel. Det er ikke
muligt at afgøre, om skolevæsenets øverste ledelse har sanktioneret, at lærer-
en foretog en politianmeldelse. Men hvorfor skulle der ellers gå en hel må-
ned? og ville et sådan skridt kunne foretages i datiden uden at skoledirektio-
nen skulle underrettes?
Retssagen
Ved sagens behandling i Underretten -
Kjøbenhavns Politi- og Kriminalret -
fastholdt moderen, at hun ikke havde slået. Og det på trods af flere vidneud-
sagn om det modsatte. Hendes egen 11- årigesøn blev ogsåafhørt. Han kun-
ne kun bevidne, at hun havde forsøgt at komme ind i klassen og havde været
grov og højrystet. Han havde ikke set hende slå, da han på dette tidspunkt var
løbet ned af trapperne. Ifølge sønnens udtalelser til retten var han blevet
ramt på arme og ben, »fordi han maa have taget for sig og gjort Modstand
mod Revselsen.«2'
Forsvareren talte for lovens mildeste straf af tre grunde: For det første
mente han det var legitimt, at moderen straks var mødt op i klassen for at få
drengen med hjem. En lægeundersøgelsevar betingelsen for at klage, og læ-
gen HAVDE jo netop konstateret, at drengen var blevet ramt på arme og
ben. Ifølge straffereglementet måtte man kun slå på enden."
For det andet var det hans opfattelse, at moderens konflikt med den lærer,
›
der havde givet hendes søn en lussing var for ubetydelig til at lægges hende til
last.
Endelig mente han ikke, at vidneudsagnene havde underbygget påstanden
om, at moderen havde slået læreren med forsæt. Sandsynligheden talte sna-
rere for, at hun var kommet til at skubbe ham i al sin hidsighed.”Disse ind-
vendinger fik ingen betydning for domsafsigelsen. Dommeren fandt det »be-
vist, at Tiltalte har opført sig som beskrevet af (Lærerne) S. og N. ..»
og at det
»anses bevist, at hun brugte Mund imod (Lærer) T., og at hun gentagne
Gange pressede paa Døren efter at (Lærer) T. havde lukket denne og paa-
58

7. budt hende at gaa...«24Moderen blev dømt efter straffelovens § 98 stk. et og
to, hvis indhold var:
»
Den, som med Vold eller Trussel om Vold overfalder en Embedsmand under Udførelse
af hans Embedsgerning eller i Anledning af samme, saavel som den, der paa lige Maade
søger at tvinge en Embedsmand til at foretage en Embedshandling, eller at afholde ham
fra dens Udførelse anses med Strafarbejde indtil 6 Aar eller under formildende Omstæn-
digheder med Fængsel, dog ikke under 3 Maaneders Simpelt Fængsel.«
Det kom ikke på tale at inddrage § 102 i straffeloven, som omhandlede det
forhold, at det kunne være en formildende omstændighed ved straffens ud-
målning, at »vedkommende Embedsmand selv ved sin urigtige Adfærd
har givet Anledning til Gerningen...«26 Det var alene moderen der blev
dømt. Lærernes opførselblev ikke anset for at være videre problematisk end-
sige strafbar. Moderen fik 60 dages simpelt fængsel på vand og brød. En
dom, der umiddelbart kunne se mild ud sammenlignet med lovens bogsta-
ver.27
Men dommen kunne ogsåtolkes som unødvendig hård, fordi straffeansva-
ret alene blev pålagtmoderen, og lærernes handlinger ikke blev påtalt.Eller
fordi dommen slet ikke tog hensyn til kvindens sociale situation. Når dom-
men blev udlagt som alt for hård i pressen, så var det -
som vi skal se om lidt -
netop af disse to grunde.
Først da sagen nåede Højsteret, fandt der en diskussion sted af lærernes
handlemåde og eventuelle straffeansvar. Moderen havde fået en ny forsvarer
-
højsteretsadvokat Hindenburg.28 -
Tilsyneladende gik han mere grundigt
tilværks end sin forgænger.
Ifølge straffereglementet af 1887 skulle enhver brug af spanskrør eller ef-
tersidning indføres i klassens straffeprotokol. En forespørgsel til skolen afslø-
rede imidlertid, at protokollen ikke var blevet ført i det omstridte tilfælde.
»Læreren havde glemt at indføre Straffen pga. et Øjebliks Hidsighed...«,
som inspektøren skrev. Brevet var bilagt en seddel, hvorpå læreren med fire
måneders forsinkelse bevidnede, at han havde straffet drengen med »3-4
Slag paa Sædet med et Spanskrør.«29Hindenburg havde endvidere læst reg-
lementet så godt, at han havde set, at lussinger ikke var omtalt blandt de lega-
le straffemidler i skolen. De legale midler var irettesættelse, eftersidning og
afstraffelse med spanskrør.Han rejste derfor en diskussion i Højsteret om
det ikke var rimeligt, at bringe § 102 i anvendelse, da læreren ved sin strafba-
re handling kunne siges at have provokeret moderen. Endvidere spurgte han,
om læreren ikke havde overtrådt straffereglementet ved ikke at indføre straf-
fen i straffeprotokollen.
Under forhandlingerne i Højsteret kom der endnu en indvending mod det
hidtidige sagsforløb, idet en af dommerne mente, at det var forståeligt,at
moderen havde klaget over at drengen var blevet ramt andre steder end på
59

8. enden »man kan jo ikke forvente, at Barnet staar stille.«31 På trods af disse
nye indvendinger blev dommen stadfæstet. Argumenterne for at fastholde
dommen var, at det ikke i reglementet var udtrykkelig forbudt at give lussin-
ger. At det var drengens egen skyld, at han var blevet ramt påarmene og be-
nene og
»Der maa jo være Disciplin, og man maa ikke gribe for stærkt ind mod Lærere som ankla-
ges af en Kone, der trænger sig ind i Klassen, gjør Skandale og slaar Læreren.« 32
To retsinstanser havde nu udtalt at skolen havde ret, moderen uret. To dage
efter at dommen var blevet stadfæstet ved Højsteret, skrev Hindenburg en
benådm'ngsansøgmhgtil Kongen. Han ansøgte om eftergivelse eller en væsent-
lig nedsættelse af straffen med den begrundelse, at lærerne havde overtrådt
straffereglementet, og at moderens frygt for at hendes søn blev mishandlet
ikke kunne siges, at være ganske ubegrundet, da
»8. (læreren) selvom han har haft til Hensigt at slaa i Enden, i al sin Hidsighed har været
ude af stand til at beregne, hvor han slog...«33
Hertil kom efter Hindenburgs mening, at det endnu ikke var bevist, at dren-
gen havde smidt oversidningssedlen væk.
Denne ansøgning udløste en fornyet aktivitet. Der blev optaget en politi-
rapport over kvindens vandel. Der blev sendt forespørgsler ud til skolekom-
missionen ved Haderslevgade skole, til den københavnske skoledirektion og
til Højsteret. Udfra det indkomne materiale udarbejdede Justitsministeriets
1. Ekspeditionskontor en indstilling til Kongen.
Skolekommisionen ved Haderslevgade skole indstillede kvinden til benåd-
ning af sociale årsager. Familien ville gå i opløsning, hvis kvinden skulle i
fængsel. Efter skolekommissionens mening kunne en benådningikke opfat-
tes om en tilkendegivelse af, at moderen alligevel havde ret. To retsinstanser
havde jo givet skolen og lærerne medhold. Hertil kom, at sagsforløbet tilsy-
neladende havde haft den ønskede præventive virkning..
Så selv om skolekommissionen under ingen omstændigheder fandt de til-
delte straffe »ubeføjet«,så gik man gerne med til en benådning,da
»... Straffen er haard, og da begge Lærere og Inspektøren ere tilfredse med Dommens
konstatering af hendes Uret og ikke have noget imod Benaadning, samt at hun i det for-
løbne Efteraar ikke har generet Skolen ligesom begge Drengenes Opførsel er meget for-
bedret....«34
Skoledirektionen i København støttede i sin indstilling skolekommissionens
synspunkter.”
Sagsbehandleren i Justitsministeriet -
Justitsministeren? -
mente imidler-
tid, at det var tvivlsomt, om der var nogen som helst anledning til at benåde
kvinden.
»Jegkan egentlig ikke se, at der er nogen særlig Grund til at bære over med hende, og om
60

9. man end mulig maatte kunde finde en formildende Omstændighedderi at hendes Mo-
derfølelse kan være løbet af med hende -
hvad hele Sagen og dens Forhistorie i øvrigt
ikke tyder paa
-
er hendes Opførsel dog gaaet i den Grad over alle Grænser, at hun -
bl.a.
for Exemplets Skyld -
formentlig ikke bør slippe saa let derfra.«37
Efter Justitsministeriets opfattelse kunne der højst blive tale om en betinget
formildelse til halvdelen. Justitsministeriet havde fået Højsterets opbakning
til at benåde, uden at det var klart i hvilket omfang.38
Skolemyndighederne tegnede sig i benådningssagenfor en blødere linie
end Justitsministeriet. Det blev den hårdere linie der sejrede. Straffen blev
fastholdt, men gjort betinget. Men hvorfor var det myndighederne så meget
om at statuere et eksempel overfor de forældre, der »uhæmmet« blandede sig
i skolens forhold?
For at få svar på dette spørgsmålmå vi se nærmere påforældreholdninger
til skolen og på den offentlige debat om disciplin og straf i dagspressen og i
datidens pædagogiske fagtidsskrifter.
Sagens baggrund
Tre retsinstanser havde nu afgjort, at skolen og lærerne havde ret og moderen
uret. Hermed havde retsvæsenet støttet de to lærere i, at deres forvaltning af
pryglestraffen ikke burde være et offentligt diskussionsemne.
Men uanset retskendelser og skolens fromme ønsker så var der efter år-
hundredeskiftet gradvist opståeten offentlig debat om pryglestraffen i sko-
lerne. Før århundredeskiftet havde denne diskussion altovervejende været et
skoleinternt anliggende.39 Inden jeg går nærmere ind på indholdet i debat-
ten, vil jeg kort omtale de vigtigste årsagertil, at spørgsmåletom skolens for-
valtning af sit opdragelsesansvar var blevet forsidestof.
For det første blev der i Rigsdagssamlingen 1904-05 behandlet og vedtaget
to love, der indirekte fik betydning for diskussionen om lærernes revselsesret
og opdrageransvar. Den første var justitsminister Albertis såkaldte »Prygle-
lov«, hvorved man genindførte pryglestraffen som en slags tillægsstrafved
grovere voldsforbrydelser, voldtægt og utugt overfor piger under 12 år.
»Forbryderen«kunne idømmes mellem 10 og 27 »Tampeller Rottingslag«.4°
Den anden lov var den såkaldte »Børnelov«, som havde til formål at etab-
lere et andet anbringelsessystem for »raa og fordærvede Børn« end fængsler
og de eksisterende opdragelsesanstalter. Lokale værgeråd skulle føre tilsyn
med børnene bl.a. gennem samarbejde med politi og skole. Var der proble-
mer, skulle børnene hurtigst muligt fjernes fra hjemmene. Enten for at blive
sat i familiepleje eller på børnehjem. For de særlig vanskelige skulle der op-
rettes opdragelsesanstalter. I lovforslaget var der foreslået et særlig sæt straf-
feregler for disse anstalter. De spillede på registret sult, isolation og prygl.41
61

10. Begge love gav anledning til en voldsom debat om prygl som et hensigts-
mæssigt straffemiddel både overfor børn og voksne. Under forhandlingerne
om »Børneloven« lykkedes det for de socialdemokratiske medlemmer af ud-
valget -
Peter Sabroe og Borgbjerg -
at få fjernet straffereglerne til fordel for
en bestemmelse om, at der skulle herske »almindeligHustugt«. Dette blev af
Peter Sabroe udlagt således fra Folketingets talerstol:
Jeg haaber. at der dermed ikke siges andet, end at Forstanderen, Lærerne, Lærerinderne
eller hvem, der kommer til at virke ved disse Anstalter, have kun i yderste Nødstilfælde at
anvende legemlig Straf. og det vil være de bedste Opdragelsesanstalter... hvor man ikke
behøver at slaau. '-'
Det blev herefter overladt til justitsministeren på et senere tidspunkt at
udforme de præcise reglementet. Også det var Sabroe godt tilfreds med, idet
han regnede med at pryglenes dage snart var talte.
Udover diskussionerne om disse to lovforslag gav Sabroes mange afslørin-
ger af de faktiske forhold påbørnehjem rundt omkring i landet stof til debat-
ten. I nogle tilfælde var der nærmest tale om egentlig, systematisk gennem-
ført børnemishandling og flere retssager mod forstandere på børne- og op-
dragelseshjem fulgte i kølvandet på Peter Sabroes arbejde.43
Til de mere skjulte forklaringer på,at skolens forhold nu åbent blev disku-
teret i pressen, var at skolens elevgrundlag var under forandring. Folkeskole-
loven af 1899 lagde op til, at den gamle standsdelte skole, hvor selv de offent-
lige skoler var delt i skoler for betalende elever (betalingsskoler) og skoler,
hvor eleverne fik gratis undervisning (friskoler) skulle forsvinde. I Køben-
havn blev opdelingen først endelig ophævet i 1915, men allerede fra omkring
århundredeskiftet begyndte betalingsskolerne at trække flere og flere elever
til sig fra den bedre del af arbejderklassen og småborgerskabet.
Den store del af den københavnske befolkning havde tidligere i stor ud-
strækning benyttet de mange små private skoler, som fandtes rundt omkring
i byen. Især havde det været en almindelig skoleform for pigerne. De private
skolers antal var nu i aftagende.44
Forældrene fra den bedrestillede del af arbejderklassen eller småborger-
skabet lod sig næppe kue så let som forældre fra lavere sociale lag. En gen-
nemgang af bevarede sager vedr. forholdet mellem forældrene og skolen i
skoledirektionens arkiv 1875 til ca. 1910 afslørede, at socialt bedrestillede
forældre gennemgåendespillede pået større register af protestformer overfor
skolen end de socialt dårligerestillede. »Protestformer« som skriftligeklager,
trusler om retssag og overflytning af barnet til en privat skole synes at have
været mere udbredt blandt de mere velstående forældre.
Det fremgik dog, at det spontane personlige fremmøde på skolen havde
været den mest almindelig måde, hvorpåforældrene har givet deres mening
til kende. Det var oftest moderen som mødte op. Klagen blev ikke kun frem-
62

11. ført på inspektørenskontor, men ogsådirekte til læren, uanset om han/hun
var midt i sin undervisning. Konfliktemner var tilsyneladende først og frem-
mest skolens forfaltning af straf og disciplin og i anden række uddelingen af
mad og tøj til børnene.”
Fra 1886 foreligger der således følgende beskrivelse af skole- hjem »forhol-
det« på Nørrebro. Den er skrevet af inspektøren ved friskolen på Kapelvej i
anledning af, at en far havde klaget til skoledirektionen over, at hans søn var
blevet ramt på hånden under en afstraffelse med spanskrør.
Inspektøren afviste klagen med, at drengen blot kunne have stået stille og
ladet være med »at værge for sig«. Herefter fulgte en mere overordnet beskri-
velse af skolens vanskeligheder med forældrene:
»Befolkningen her ude er desværre kun alt for tilbøjelig til at finde enhver Straf, ikke
mindst Oversidning, ubcføjct, ja det gaar endog saa vidt, at Forældrene ligefrem instrue-
rer deres Børn om, at de ikke skulle taale Prygl, men isaa Fald øjeblikkelig forlade Skolen,
jeg har flere Exempler paa, at Hjemmet har opmuntret Børnene til direkte Opsætsighed
imod Skolen, og en Moder ytrcdc saaledes engang Forbavselse for mig over, at jeg vilde
have, at hendes uvorne l3-aarige Søn skulle staa stille som et lam og tage imod Prygl,
uden at gjøre Forsøg paa at gjøre Gjengæld... Det er beklageligt, at Skolen i det hele er
magtesløs overfor enhver ubcrettiget lndhlanding i dens Virksomhed fra misfornøjede
Forældrcs Side...«"'
Den omtalte mor fra 1886 kunne ligesågodt have været moderen fra Haders-
levgade. Tyve år senere handlede hun stort set identisk. Hendes fremmøde
på skolen og hendes klager over lærerne var efter alt at dømme næppe udtryk
for et specielt hidsigt temperament, sådan som skolemyndighederne gerne
ville have det til at tage sig ud. Snarere var der tale om en udbredt folkelig
praksis, som havde været benyttet af københavnske forældre langt tilbage i
tiden.
Det var en praksis, der efter skolens opfattelse undergravede respekten for
skolen. Og det var en praksis, som man fra skolens side godt kunne frygte
ville tage til som følge af tilkomsten af mange mere bevidste, stolte og »retha-
veriske« faglærtearbejdere og småborgere.Og måske kunne man ogsåfrygte,
at den igangværendedebat om pryglestraf kunne føre til en skærpetopmærk-
somhed om skolens måder at opretholde orden og disciplin.47 Og dermed gi-
ve anledning til flere forældre- eventuelt elevprotester.48
Udover de verbale og skriftlige protester findes der i kildematerialet også
mange eksempler på forældre, som holdt børnene hjemme fra skole mere af
social og økonomisk nød, end fordi de var utilfredse med skolen. Det kunne
f.eks. være forældre, som mente at nu havde børnene gået længe nok i skole
uanset, at de endnu ikke var fyldt 14 år. Forældre tog således ofte børnene ud
af skolen mens de gik til præsten.49Indførelse af en udvidet skolepligtig alder
i 1899 fra 7 år til sommerferien i det skoleår, hvor barnet fyldte 14 vakte tilsy-
neladende heller ikke udelt begejstring hos forældrene. De kunne nu regne
63

12. med, at børn, der havde fødselsdagførst i skoleåret først blev udskrevet op til
tre-kvart-år senere end tidligere praksis. Og det kunne godt være et problem
i en familie, hvor der i forvejen var mange munde at mætte.50
Familiens behov for børnenes økonomiske bidrag var ogsåforklaringen på,
hvorfor forældre protesterede mod eftersidningsstraffen -
og endda gik så
vidt, så de mødte op på skolen og hentede børnene ud fra den klasse, hvor de
sad efteri' Det gik ganske enkelt ikke at barnet kom for sent på arbejde. Så
risikerede familien at barnet blev bortvist, og dermed var den indtægtskilde
slukket. Især enlige kvinder synes hyppigere end andre forældre at have
holdt deres børn hjemme fra skole. Enten for at de via deres arbejde kunne
bidrage til familiens økonomi -
ofte, var barnets indtægt hovedindtægten -
eller for at passe mindre søskende eller syge slægtninge.52
En sidste forklaring på, hvorfor skolen nu måtte akceptere at føre en of-
fentlig diskussion om sit opdrageransvar og forældrenes eventuelle indblan-
ding heri kunne ogsåvære, at den borgerlige demokratiforståelse var nået til
skolens port. I årene omkring århundredeskiftet havde man i skolekredse
drøftet tanken om at indføre lærermøder.53 Var turen nu kommet til et mere
formaliseret skole-forældresamarbejdei det borgerlige demokratis ånd?
Formodentlig har folkeskolens ændrede elevgrundlag og den almindelige
demokratisering af samfundet bevirket, at skolen så påforholdet til forældre-
ne med nye
-
og mere positive øjne. Dette var dog ikke ensbetydende med, at
skolen var indstillet på at akceptere den i datiden mest udbredte form for
kontakt mellem skole og hjem: det personlige fremmøde. Det viste Haders-
levgade sagen jo.
Men hvilken form og hvilket indhold skulle et mere formaliseret skole-
hjem samarbejde så have?
»Folkelige holdninger
til det offentlige skolevæsen«
I en lederartikel i tidsskriftet »Skoletidendes« januarnummer 1907 -
en for-
løber for »Københavns Kommuneskole«, de københavnske læreres og lærer-
inders blad -
beskæftigede man sig med »Affæren fra Haderslevgade« og de
mange »ubegrundedeAngreb fra hysteriske Mødre på Skolen og dens Læ-
rere«. Efter skribentens mening blev der herved skabt et »hadsk Forhold
mellem Skolen og Hjemmet«. Netop »Haderslevgadesagen«var efter hans
mening et eksempel herpå:
»Og dette er ikke et tomt Postulat; mange steder gav »Ekstrabladets« sidste Kampagne
Ekko i Klasserne, der sporedes i disse Dage en Uro i Gemytteme, en Genklang hos Bør-
nene af Bladenes Udtalelser, der sandelig ikke skal fremme Skolens Arbejde.«“
64

13. Haderslevgade skole omkr. l. Verdenskrig.
»Skoletidendes« oplysninger om, at eleverne skulle være påvirketaf dags-
pressens skriverier om Haderslevgadesagen synes i overensstemmelse med
det forhold, at moderen var blevet dømt for en handlemåde, der var alminde-
lig udbredt blandt forældre til elever i kommuneskolen.
Det er derfor ikke helt utænkeligt,at dommen havde affødt en vis harme i
den brede befolkning. Hvor udbredt en sådan harme var i forældre- og elev-
massen er svært at sige. Men det forhold, at de tre folkelige formiddags- 0g
eftermiddagsblade -
»Aftenbladet«, »Folkets Avis« og »Ekstrabladet« -
lige-
som dagbladet »Socialdemokraten« alle tog moderens parti giver det indtryk,
at der var tale om en ret udbredt folkelig harme.
I »Folkets Avis« kunne man således læse, at »omtrent hele København
sikkert har taget Parti imod ham (læreren ncs). og Læreren er forlængst
dømt ved Folkets Domstol.« (13.12.1906)
Den fyldigste dækningaf sagen kunne man finde i »Aftenbladet«, som ialt
bragte elleve artikler om sagen.55 Bladets reportager var præget af en grund-
læggende sympati med moderen. Hendes handlinger var ifølge bladet alene
begrundet i moderkærlighed og i ønsket om at beskytte sønnen imod mis-
handling:
»Hun sagde det med stærke Ord og var hidsig og rapmundet som en Moder er det, naar
man er ond mod hendes Børn.« (6.10.1906)
»...
og da det var det eneste Par Drengen havde, kan man saa godt forstaa at en fattig
Moder kunde blive vred, særlig da Drengen tidligere er blevet pryglet.« (8.10.1906)
65

14. Bladet fandt straffen meningsløs hård; dels af sociale årsager,for hvad skulle
der blive af hjemmet med de fire små børn og en arbejdsløsmand? Dels fordi
man fandt det var en falliterklæringaf lærerne og skolen at ty til retsvæsenet
for at »hævde Lærerens og Skolens Hellighed og Ukrænkelighed.«
(8.10.1906)
I dagene efter, at dommen var blevet afsagt ved Politi- og Kriminalretten
bevægede »Aftenbladets« artikler sig op på et mere principielt plan. Den 9.
oktober 1906 stillede man således krav om, at »Der maa rokkes ved den helli-
ge Urørlighed, der stiller Lærerne paa Højde med Halvguder...«. Bladet
bragte den 17. oktober 1906 et interview med skoledirektør Sophus Bauditz
om brugen af prygl i de københavnske kommuneskoler. Bauditz vedgik heri,
at det ikke ifølge straffereglementet var tilladt at give lussinger, men »man
maatte imidlertid ikke se bort fra at det undertiden var nogle slemme Knægte
Lærerne i Kommuneskolen fik at gøre med.«
Bauditz refereredes for at have givet følgende »karakteristiske Eksempel«
på,hvornår det alligevel var legitimt, at give en lussing:
»Det var en lille Knægt, som i Timen havde sagt til Læreren: »Hold Kæft! Jeg vil Dig
et stykke!«I et saadant Tilfælde maatte man af Hensynet til Disciplinen i Skolerne se
bort fra det Brud paa Reglementet, der egentlig fandt Sted, naar vedkommende Lærer
stak Drengen en Lussing ud.«
»Aftenbladet« var imidlertid ganske uenig med skoledirektøren. At slå på
øret var uakceptabelt, fordi det kunne give varige høreskader. Spanskrøret
måtte kun bruges påenden, hvor det gjorde mindst mulig skade. Slog Lærer-
en påbarnets håndflader56 med Spanskrøret,burde forældrene ikke tøve med
at klage.
»Vi vil selvfølgeligikke opfordre Folk til at løbe paa Skolerne og skælde Lærerne ud, naar
deres Børn har faaet Prygl; men paa den anden side bør Forældrene altid holde Øje med,
at Lærerne ikke misbruger deres Ret til at revse Børnene. Klagen er i saa Fald det bedste
Vaaben, der staar til deres Raadighed, og de bør heller ikke undlade at benytte det for at
holde »Pryglepædagogerne« indenfor rimelige Grænser.« (17.10.1906)
Da »Ekstrabladet« i december 1906 henvendte sig til skoledirektør Sophus
Bauditz for at høre hans mening om sagen, var han tilsyneladende nærmest
uvidende om sagen og dens detaljer. »Ekstrabladet« udlagde dette som et
forsøg påfra skolemyndighedernes side at dysse sagen ned. Man ønskede ik-
ke en offentlig debat om lærernes forvaltning af deres opdragelsesansvar og
revselsesret.S7
Når man samtidig ved, at der i et par måneder havde kørt en til tider meget
følelsesladet debat om sagen i den brede del af dagspressen, og at Sophus
Bauditz udtalelser til »Aftenbladet« var blevet udlagt, som citeret ovenfor,
synes det rimeligt, at antage at »Ekstrabladet« havde ret i sine formodninger.
Formentlig ønskede han ikke med nye kommentarer til sagen, at puste til en
66

15. folkelig utilfredshed med dommen i Haderslevgade'og lærernes forvaltning
af deres revselsesret.
For og imod pryglestraf
Det offentlige skolevæsen kan omkring århundredeskiftet siges at have haft
tre funktioner: at opdrage børnene til »arbejdsomme samfundsborgere«, at
indlære dem en elementær færdighed i at læse, skrive og regne samt at sørge
for en elementær omsorg for de allerfattigste elever iform af personlig hygiej-
ne, lægehjælp,mad, tøj og sko. Herunder hørte ogsåtildeling af sommerop-
hold på landet.58
Megen velgørenhed blev formidlet via skolen eller gennem anbefaling fra
klasselæreren eller den lokale præst, som var formand for skolekommisionen.
Denne form for hjælp havde den store fordel, at den ikke havde samme soci-
alt nedværdigende karakter, som fattighjælpen.I de pædagogiskehåndbøger
blev opdragelsen af børnene fremhævet som skolens vigtigste opgave.59
Den konkrete begrundelse herfor var, at man ikke forventede, at børnene
lærte særlig meget i den korte tid de tilbragte i skolen og at de heller ikke
p.g.a. arbejde og dårligelevevilkår var særlig motiverede for at lære noget.
Argumentationen for skolens opdragerrolle var endvidere gennemsyret af
en mistillid til fattige forældres evne og vilje til at opdrage deres egne børn til
lovlydige samfundsborgere.60 Mistilliden bundede i de klasse og kultursam-
menstød, som fyldte datidens skolehverdag og som Haderslevgadesagen blot
var et eksempel på. Gennem kirke- og undervisningsministeriets konsulent i
skolesager professor N.A. Larsens indlæg i samtidens pædagogiskefagblade
får man et indtryk af, hvad den statsautoriserede »skoleopdragelse«burde
bestå i. I 1909 blandede han sig i den igangværende debat om straf, beløn-
ning og disciplin i skolen med en artikel i det pædagogisketidsskrift »Vor
Ungdom«. Heri skrev han bl.a.:
»Det maa indrømmes, at selvom Barnet i Skolen kun tilegner sig faa Kundskaber, kan
det dog have et rigt Udbytte af sin Skolegang, hvis det f.e. faar lært Orden og Punktlig-
hed, Omhu med Arbejde og Høflighed i Optræden og alt det andet som gaar ind under
Begrebet Disciplin, hvorved vi forstaar Elevernes Nøjagtighedog Respekt for Skolens
Fordringer, hans Agtelse og Ærbødighed for Læreren.« (5.14)
Barnet skulle lære at bøje sin vilje under skolens -
og samfundets -
autoritet.
Og det var i den sammenhæng,at spørgsmåletom prygl eller ej kom ind. For
hvordan nåede man dette mål bedst og hvilke krav stillede det til læreren eller
lærerinden? For den daglige undervisning var det ifølge prof. Larsen afgø-
rende, at læreren forstod at håndhæve sin autoritet i kraft af sin egen opfør-
sel. I retfærdighed, upartiskhed, konsekvens og utvetydighed burde han/
hun være et eksempel for alle.
67

16. Begrundelsen herfor var, at der i barnenaturen var et ønske om, at den
voksne udviste »Overlegenhed og Styrke.« (5.27) Prygl skulle kun bruges
som en sidste udvej, hvor der ikke længerevar håb om at indvirke påbarnet
ved hjælp af irettesættelser eller eftersidning.
Der var ogsåenkelte almindelige folkeskolelærere og lærerinder, som blan-
dede sig i den offentlige debat om orden og disciplin i skolen. De var alle som
én tilhængere af fortsat anvendelse af legemlig straf. Som en lærer fra Frede-
riksberg udtrykte det i Danmarks Lærerforenings Medlemsblad i 1906, var
prygl »et Nødmiddel i Gennemsnitspædagogens Haand«, som kun skulle
bruges med alvor og eftertanke.61
Andre lærere fremførte nogle praktisk argumenter herfor: De offentlige
skoler var store. »Hvordan skal man ellers styre 280 Elever i et Frikvarter?«
spurgte en københavnsk kommuneskolelærer på et møde i det pædagogiske
selskab i 1903.62 Andre mente, at der i de offentlige skoler fandtes så mange
forråede børn, som slet ikke hørte hjemme der. Og så længe forholdet var
sådan, måtte man indstille sig på,at kun prygl frugtede på dem.63
Kritikkerne af pryglestraffens anvendelse i skolen kom alle fra kredse om-
kring privatskolerne og friskolerne -
i grundtvigiansk betydning. Deres ar-
gumenter for afskaffelse af pryglestraffen var, at det var moralsk nedværdi-
gende både for lærer og elev at skulle ty til prygl, og at prygl kun avlede mod-
stand og trods. Dermed blev lydighed og disciplin ikke »inderliggiorte«vær-
dier. Forældre kunne revse deres børn uden de samme konsekvenser, fordi
der var et naturligt kærlighedsforhold mellem forældre og børn. Dette var
ikke tilfældet mellem barnet og den fremmede, d.v.s. læreren. Målet -
opdra-
gelse til lydighed -
blev altså ganske forfejlet ved brug af prygl:
»Trodsen vokser kun under Mishandlingen. Maaske tier den, Barnet æder den i sig; men
det gaar mere trodsigt bort efter hver legemlig Revselse, end det var før. og lykkes det
virkelig, saa har man kun opnaaet moralsk at dræbe Barnet.«M
Opretholdelse af orden og disciplin uden brug af prygl stillede store krav til
læreren. Både til at beherske sig og til at tage sig tid til at snakke med og forstå
eleverne.
En enkelt af pryglenes modstandere, nemlig skolebestyrer C.N. Starckeáf',
ønskede ikke bare pryglene afskaffet, men han ønskede hele »ånden« i skolen
ændret. Det ubetingede underordningsforhold mellem lærere og elever skul-
le ændres til et retslig set lige forhold, der ideelt set burde udvikle sig til et
kammeratskabsforhold:
»Respekten for Retten er Livets Grundvold... og det maa kræves af Skolen, at den ikke
begrænser Børnenes Ret overfor Skolen, men tillader dem og lærer dem frit og frygtløst
at hævde deres Ret.«
Børnene skulle have ret til at forsvare sig mod »usande Anklager« og se »de-
res Ejendommeligheder«respekteret og »deres Meninger behandlet med A1-
68

17. vor og Hensynsfuldhed.«68Sådanne krav afvistes som utopi af pryglenes for-
talere, bla.a. med det slående argument, at »de Herrer Privatskolebestyrere«
vist ikke kendte forholdene i de københavnske kommuneskoler. Her skulle
man være glad for, at man i det mindste havde et straffereglement, som for-
hindrede at lærerne overtrådte deres beføjelser.69
Nyt straffereglement i 1909
Som det er fremgåetovenfor var lærernes forvaltning af deres revselsesret en
tilbagevendende årsagtil konflikterne mellem skolen og hjemmet i slutnin-
gen af det 19.århundrede. For at forebygge disse konflikter havde kommu-
nen allerede i 1876 og igen i 1887 udstedt et straffereglement, som man for-
ventede at både forældre, elever og lærere respekterede. Som bl.a. Haders-
levgadesagen viste, var dette næppe altid tilfældet.
I 1909 udsendtes et nyt straffereglement. Lærernes sanktionsmidler var i
1909-reglementet de samme som i 1887 og 1876-reglementerne. Nemlig iret-
tesættelse, eftersidning og afstrafning ved brug af spanskrør. Fandt læreren
det nødvendigt at slå mere end fem gange eller at lade barnet sidde efter mere
end een time, skulle inspektørensgodkendelse først indhentes. I det nye reg-
lement var lussinger endnu engang ikke uudtrykkelig forbudt.
Derimod indeholdt 1909-reglementet som noget nyt nogle præcisere angi-
velser af, i hvilke situationer de forskellige straffeformer burde tages i anven-
delse. Det indskærpedes også,at læreren ikke måtte forivre sig, og helst tæn-
ke sig om to gange, inden han slog. Og det blev endnu engang påbudtlærerne
at føre den i 1876 indførte straffeprotokol.70
Tilsynskommisionen af 1911
Hensigten med at udstede disse reglementer var naturligvis at undgå mis-
brug -
og dermed forældreklager.Men i sidst ende var det naturligvis meget
vanskeligt at føre en 100% kontrol med den daglige undervisninng. Bl.a. erin-
dringer indeholder oplysninger om, at straffeprotokollen, som jo skulle være
forældrenes garanti for, at alt gik efter reglementet, tit fik lov til at blive i ka-
tederskuffen.71
Netop i erkendelse af, at et reglement ikke var tilstrækkeligt til at forhindre
misbrug af revselsesretten eller til at etablere et tillidsforhold mellem skole
og hjem, talte en del ledende københavnske skolefolk i disse år for, at der blev
skabt rammer for et formaliseret hjem-skole samarbejde. Enten i form af mø-
der eller ved at forældrene fik valgret og valgbarhed til skolekommisionerne,
evt. ogsåtil skoledirektionen. Det var socialdemokraterne i Borgerrepræsen-
69

18. tationen samt den radikale Herman Trier, der var drivkræfterne bag disse
forslag.72
I 1912 udsendtes en
betænkning om tilsynet med det københavnske skole-
væsen. Den var udarbeidet af et underudvalg under en ministerielt nedsat
kommision (l9ll-kommisionen), som skulle forberede en landsdækkende
betænkning om tilsynet med folkeskolen.” Udover socialdemokraten
K.M.Klausen og den radikale Herman Trier har underudvalget så promi-
nente medlemmer som Københavns skoledirektør Sophus Bauditz og borg-
mesteren for magistratens 1.afdeling, hvorunder skolevæsenet sorterede,
Dybdal.
I kommisionen var der fuld enighed om, at der til skolekommisionerne
skulle være direkte valg blandt forældrene på skolen. Valgbarhedskravene
var dog de samme som til borgerrepræsentationen.D.v.s. det krævede en vis
indtægt, at blive valgt.”
Endvidere var der enighed om, at skolekommissionen ikke blot skulle fun-
gere som skolens repræsentant overfor forældrene, hvad kommissioneme
traditionelt havde gjort i og med det var deres opgave at mulktere forældre,
der ikke sendte deres børn rettidigt i skole eller som lod dem forsømme. Sko-
lekommissionen skulle fremover varetage forældrenes interesser overfor sko-
len, især i sager vedr. afstraffelse af børnene.
»For mange Forældre og navnlig for alle dem, hvis Kendskab og Tillid til Skolen og dens
Arbeide ikke er stærk, vil den Maade, hvorpaa Skolestraffe tildeles Børnene være et
Spørgsmaal af stor Betydning. Det er derfor af Vigtighed, at der, for at Forældrenes Til-
lid til Skolen kan bevares og for at grundløse Rygter om inhumane og overdrevne Straffe
kan slaas ned, stadig haves Adgang til med Sikkerhed at faa konstateret, hvorledes og
hvorfor der er straffet.«7*
Derfor skulle forældrene trygt kunne henvende sig til skolekommissionen
med klager -
og denne fik ret til at foranstalte en nærmere undersøgelse:
»Det vil være naturligt, om de Forældre, der maatte have noget at beklage sig over med
Hensyn til Skolen eller Lærerpersonalet,henvises til Skolekommissionen med deres
Klage. Skolekommissionen kan da undersøge Sagen, indhente erklæring fra Inspektøren
og vedkommende Lærere og derefter afgøre Sagen eller indstille den til højere Myndig-
heds Afgørelse.Herved vil det opnaas, at Forældrenes Klager bliver behandlet af en Au-
toritet, som Forældrene maa antages at have Tillid til, da de selv har valgt den, og Skolen
vil ikke, som ofte nu, blive forstyrret i sit daglige Arbejde af Forældre, der henvender sig
direkte til Lærerne med deres Klager.«7°
Endelig fik skolekommissioneme ifølgebetænkningenret til at føre tilsyn
med straffeprotokollerne.
Disse, for deres samtid ret radikale forslag, blev aldrig til virkelighed. Be-
tænkningen lå i otte år og samlede støv, og da tilsy-nsforholdene for de køben-
havnske kommuneskoler blev ændret i 1920, vedtog en enig Borgerrepræsen-
tation, at skolekommissionen fremover skulle bestå af fire personer udpeget
70

19. af Borgerrepræsentationenog een udpeget af ministeriet. Den lokale præst
var ikke længere født formand. Et tegn på at det tætte bånd mellem kirke og
skole var under opløsning.
Med denne vedtagelse fik skolekommissionerne også udvidet deres myn-
dighedsområde,men i den modsatte retning af det, som 1912- forslaget var
udtryk for. Udover at idømme de traditionelle mulkter for skoleforsømmel-
ser fik skolekommissionerne fremover ret til at idømme forældrene bøder på
20,- kr »for Krænkelse af Skolens Myndighed, Orden og Renlighedsbestem-
melser.«77
Skoleborgmester Ernst Kaper begrundede dette overfor Borgerrepræsen-
tationen på følgende måde:
»Haandhævet paa en fornuftig Maade vil dette kunne blive et Gode baade for Skolens
Myndighed, for Skolens Orden og for Skolens Renlighed, og det vil ogsaa blive et Gode
for Forældrene, ved at man, naar der kommer Kraval af den ene eller anden Art, hvor en
eller anden for ivrig Fader eller Moder -
navnlig det sidste -
trænger ind paa Skolens
Omraade, ikke behøver straks at sætte Politiet i Gang, men vil have en rimelig Regres til
Skolekommissionen.«7"
Hensigten var tydeligvis den, at det snarere var skolens end forældrenes in-
teresser, der skulle varetages gennem skolekommissionernes arbejde.
Forældre-skole-samarbejdet skulle ifølge l920-vedtagelsen ligge i foræl-
dremøderegi, »paa hvilke almindelige Skoleforhold og Skolens almindelige
Forhold (l) er Genstand for Drøftelse.«79
Der foreligger desværre ikke ret mange oplysninger om, hvordan datidens
forældremøder er forløbet, endsige hvor udbredte de har været. Af mødere-
ferater fra en diskussion pået lærermøde påbetalingsskolen i Prinsesse Char-
lottesgade i 1911 fremgårdet, at der i det københavnske skolevæsen var erfa-
ringer med forskellige typer af 7
»forældremøder«. Ifølge viceskoledirektør
Rolsted havde der både på fri- og betalingsskoler været afholdt tre forskellige
slags møder:
»1. Diskussionsmøder, hvilke ofte fører til, at Diskussionen om det enkelte Barns For-
hold optager hele Tiden. Flere saadanne Møder er mindre heldigt forløbne.
2. Rene Forældremøder har været gode, navnlig hvor Inspektøren eller tilstedeværen-
de Skolekommissionsmedlemmer var øvede Talere. Men mest opnaaes dog ved Mø-
der, hvor Læreren kan samtale med Børnenes Forældre, og dette naaes bedst ved
3. Klasseforældremøder. Her samles Læreren med sin Klasses Forældre, og her er der
b1.a. Anledning til at forklare forældrene alt det nye i den moderne Undervisning
samt tale med dem og de enkelte Børn.«”°
'
En anden form for kontakt var lærerens personlige besøg i hiemmene. Af
indlæg på omtalte lærermøde i 1911 fremgik det, at det heller ikke var uden
problemer. Således var det inspektørens indtryk, at »Læreren ikke altid vil
være velkommen i Hjemmene.« En af skolens lærere havde personligt erfa-
ret, at »Han som oftest kom ubelejligt for Husmoderen, og maatte holde op.«
71

20. Det var ikke sådan at slå bro over de kulturelle og klassemæssige forskelle der
fandtes mellem borgerskabets skole og de bredere dele af den københavnske
befolkning.
Der var ogsåen anden forhindring, for at et tættere forhold mellem skole
og hjem kunne blive til virkelighed. Og det var skolens egen modstand heri-
mod. Det var svært at overvinde den indgroede skepsis blandt skolens ansat-
te til forældrenes evne og vilje til at sørge for deres børns opdragelse, som
hele opbygningen af det elementære skolevæsen i København havde haft
som forudsætning.(jvf. s. 25)
På et møde i det Pædagogiske Selskab i 1912 holdt den senere skoleborg-
mester Ernst Kaper et foredrag med emnet »Skoledisciplinennutildags.«81
Han beskrev heri, hvordan læreren for at der' kunne herske »Orden, Punkt-
lighed og Lydighed« i skolen altid skulle optræde retfærdigtoverfor elever-
ne. Men fordi børn nu engang var forskellige, så måtte sanktionsmidlerne og-
så være det. På nogle børn var prygl således det eneste der hjalp.
I den efterfølgendediskussion advarede en lærer stærkt imod at udvise for
megen tillid til barnet eller hjemmet. Dette kunne føre til godtroenhed, så det
i sidste ende var læreren, der blev holdt for nar.
En københavnsk skoleinspektørgjorde opmærksom på, at i realiteten var
det ofte forældrene selv, der var årsagtil børnenes dårligeopførsel i skolen:
»Inspektør Wiggers”2indrømmede, at der var
Disciplin, men i ringere Grad end tidlige-
re, og at dette skyldtes Hjemmene som ikke haandhævede Tugt og Lydighed. Forfølgel-
serne mod Lærere, som har ville hævde Disciplinen, har ogsaa bidraget til at slappe den-
ne. Man kan jo gerne haabe paa, at Prygl kan undværes, men det bliver vist ved Forhaab-
ningerne. Børn maa vide, at der kan vanke for gale Streger.«M
'
Ikke alle københavnske lærere var dog lige negativt stemt overfor forældre-
nes evne og vilje til at opdrage deres børn og til at interessere sig for deres
skolegang. I 1920 indsendte Foreningen af københavnske Lærere, Forenin-
gen af københavnske Lærerinder sammen med De samvirkende Forældrefo-
reninger en resolution til en landsdækkende skolekommission, nedsat i 1919.
De opfordrede heri til, at der istedet for skolekommissioner blev oprettet
skoleråd ved hver skole, bestående af halvt forældre- repræsentanter, halvt
lærerrepræsentanter. Til disse poster skulle der være direkte valg blandt for-
ældre og lærere.84
Denne resolution blev indsendt næsten samtidig med, at Københavns
Borgerrepræsentationi enstemmighed vedtog, at Borgerrepræsentationenog
ministeriet i fællesskab skulle besætte pladserne i skolekommissioneme.
Meget tyder således på,at der i årene efter århundredeskiftet og indtil ca.
1920 udvikledes en positiv holdning i alle dele af det Københavnske skolevæ-
sen til et mere formaliseret samarbejdet mellem skolen og forældrene. Man
ville væk fra de traditionelle former, hvoraf det personlige fremmøde havde
været den mest udbredte. Det var en udbredt opfattelse i alle kredse, at den
72

21. form for kontakt undergravede respekten for skolen og avlede had og bitter-
hed på begge sider. I stedet for en kontaktform, der helt og holdent var på
forældrenes præmisser, ønskede man et samarbejde, hvor skolen satte betin-
gelserne.
Uenighederne drejede sig om, hvorvidt straffereglementet alene var til-
strækkeligt til at skabe et mere »tillidsfuldt« forhold mellem forældre og læ-
rere. Eller rettere til at give forældrene troen på, at lærerne ikke misbrugte
deres revselsesret. Eller om det ogsåvar nødvendigt at åbne op for en diskus-
sion af den måde, hvorpåskolen forvaltede sit opdragelsesansvar. Og måske
ogsåfor, at forældrene fik en vis indflydelse på skolens dagligdag.
I 1911-kommissionen fremførte socialdemokraterne og den radikale Her-
man Trier nogle ret vidtgåendekrav til forældrerepræsentationenog indfly-
delsen på skolens dagligdag -
og de fik alle udvalgets medlemmer med herpå.
Sågarskoledirektøren og skoleborgmesteren. Men da tankerne fra 1911 skul-
le gøres til virkelighed i 1920, da blæste der andre politiske vinde i Borgerre-
præsentationen. Socialdemokratiet var blevet et »ansvarligt«parti, der i 1917
havde fået flertal i Borgerrepræsentationen,og der var kommet en ny konser-
vativ skoleborgmester.
Han hed Ernst Kaper og havde igennem årene gjort sig bemærket ved en
udpræget skepsis overfor forældrenes evne til at opdrage deres børn og til at
forholde sig til deres skolegang. På et møde i det Pædagogiske Selskab i 1916
sagde han bl.a.:
»Vore »Forældre« bør ikke komme og ville gøre deres Særmeninger gældende. Skolen er
professionel og skal ledes professionelt. Dertil hører det dog ogsaa at komme Forældrene
i møde.«85
Og sådan blev det. I 1920 var dagene ved at være talte for de spontane foræl-
drefremmøder. Herefter var det skolen, der bestemte, hvornår den ville se
forældrene. En struktur der ikke -
sådan som 1911-kommissionen havde lagt
op til -
gav forældrene nogen form for lovformelig indflydelse påskolens for-
hold. Selvom det kun var den økonomisk bedststillede del af forældremas-
sen, der kunne vælges til skolekommissionerne og derfra til skoledirektionen
ifølge 1911-kommissionens betænkning, så havde alle forældrene dog stem-
meret uanset deres indtægtsforhold.
Forældrene måtte fremover lære at forstå, at deres indblanding i skolens
sager ikke altid var velset. Og at skolens professionalisme -
herunder også
straffereglementet -
var deres garanti for, at deres barn blev behandlet ret-
færdigt og pædagogisk rigtigt.
73

22. Konklusion
»Haderslevgadesagen« fandt sted på en tidspunkt, hvor skolens hidtidige
hæderkronede ret til at forvalte sit opdrageransvar uden indblanding udefra
stod til debat. De diskussioner, som vedtagelsen i 1905 af »Prygleloven«og
»Børneloven« havde rejst begyndte også at få konsekvenser for offentlighe-
dens syn på skolen. Hertil kom, at kommuneskolerne gradvis modtog flere og
flere elever fra den bedrestillede del af arbejderklassen og små- borgerskabet.
Deres forældre fandt sig ikke i hvad som helst fra skolens side -
især ikke når
det drejede sig om afstraffelse af børnene.
Det var næppe helt tilfældigt, at det var på en betalingsskole, lærerne i
191 l diskuterede forholdet mellem hjem og skole. Eleverne her udgjorde den
mere velstillede del af de københavnske skoleelever. Og det var næppe heller
tilfældigt,at »Haderselvgadesagen«fandt sted ved en friskole, hvis elever ho-
vedsageligt kom fra de fattigste dele af den københavnske befolkning. Fattige
forældre benyttede sig sandsynligvis af mindre »civiliserede« omgangsfor-
mer, når de kritiserede lærerne. Som moderen fra Haderslevgadesagen mød-
te de oftest op påskolen og skældte læreren ud i mindre »urbane« vendinger.
Og det var især denne form for forældre-skole-kontakt skolevæsenet ville til
livs. Ifølge myndighederne undergravede det respekten for skolen -
og skab-
te had og bitterhed på begge sider.
Sagen vakte, som vist, en voldsom harme i den folkelige del af dagspressen
fordi moderen var blevet dømt for handlinger, som var almindelig udbredt
blandt københavnske forældre. Endvidere harmedes man over at lærerne ik-
ke var blevet draget til ansvar og over at ingen tilsyneladende havde tænkt på
sagens sociale følger.
Ved at lade retssagen munde ud i en betinget benådningbevarede skolele-
delsen håbet om at kunne statuere et eksempel på, hvad skole-hjem samar-
bejdet ikke skulle være. Og samtidig kunne man herved tage noget af luften
ud af den folkelige harme ved at vise sit »sociale sindelag«.
»Haderslevgadesagen« gav i den folkelige del af pressen anledning til, at
der blev rejst krav om, at lærernes forvaltning af revselsesretten blev sat til
debat. Ikke fordi pressen fandt det forkert at straffe børn med prygl, men
fordi man mente, at lærerne alt for ofte overskred straffereglementet, uden at
de blev draget til ansvar. Det folkelige krav fandt klangbund blandt radikale
og socialdemokratiske medlemmer af såvel Borgerrepræsentationen som
Rigsdagen. Fra socialdemokratisk og radikal side blev der stillet krav om di-
rekte forældrevalgtil skolekommissionerne og forældrerepræsentationi sko-
levæsenets øverste ledelse. Endvidere skulle skolekommissionerne have be-
føjelser til at kontrollere, at lærerne ikke misbrugte dens revselsesret. Man
ønskede den gejstlige dominans i skolens tilsynsorganer skiftet ud med et til-
syn bestående af forældre og pædagogisk-kvalificeredepersoner.
74

23. Ogsåblandt konservative politikere var der en interesse for et mere forma-
liseret skole-hjem samarbejde. Meget taler for, at den konservative ledelse af
skolevæsenets i København i årene efter århundredeskiftet følte sig presset af
de tilbagevendende tilfælde, hvor forældre klagede direkte til lærerne. Måske
frygtede man også, at antallet af klager ville stige yderligere, når der kom
endnu flere forældre til fra de bedrestillede dele af arbejderklassen og små-
borgerskabet. Hertil kom den almindelige demokratisering af samfundet.
Da spørgsmåletom skolens tilsyn endelig skulle realitetsbehandles i Bor-
gerrepræsentationen i 1920 var den politiske konjunktur en anden end i årene
før 1. Verdenskrig. Socialdemokratiet var blevet et »ansvarligt«parti, som
sad på flertallet i Borgerrepræsentationen, og de konservative havde fået en
»stærk« mand på borgmesterposten. Han var mere skeptisk overfor foræl-
drenes evne og vilje til at opdrage deres børn og til at interessere sig for deres
skolegang end tidligere konservative borgmestre. For ham -
som for den me-
re konservative del af skolens personale -
var det vigtigere at fremhæve, at
skolen havde et professionelt greb om børnene. Netop professionalismen
skulle være garantien for, at alt gik ordentlig for sig.
Ingen i Københavns Borgerrepræsentationtænkte tilsyneladende i denne
situation på af fremføre kravet om forældrerepræsentation og forældreind-
flydelse på skolens forhold. Forældrene blev derfor i endnu en årrække hen-
vist til forældremøder uden mulighed for reel indflydelse på skolens anlig-
gender.
Noter:
l. Oplysningerne om »Haderslevgadesagen« har jeg fundet i fig. arkiver:
1) Kriminal- og Politiretten i Kjøbenhavn II Domprotokol A119 Offentlige Sager (Ak-
tionssager) 1906 195-1907 23.2. Kriminal- og Politiretten i Kjøbenhavn 1845-1919. Ju-
stitskontoret (Paadømte Sager Oktober 1906) læg: Act.Sag Journalnr. 425/1906
(Landsarkivet)
2) Voteringsprotokol. Højsteret Torsdag den 11.12.1906 (Rigsarkivet)
3) Justitsministeriets 1. Expeditionskontor s. 8418/ 1906 (her findes et trykt referat af rets-
forhøret ved Kriminal og Politiretten)
3) Københavns Skoledirektions arkiv, journalsagerne 209/1906 og 70/1912.
Endvidere har jeg benyttet flg. aviser: Berlingske Tidende, Politiken, Ekstrabladet, Af-
tenbladet, Folkets Avis og Soeialdemokraten.
skrivelse fra Justitsministeriet til Københavns skoledirektion dateret 14.2.1907 -
joumalsag
nr. 209/1906, skoledirektionens arkiv.
politirapport af 27.12.1906 (jvf. note 1 -
3)
afhøringaf manden 18.8.1906 (jvf. note 1 -
3)
afhøring af inspektøren 17.8.1906 (jvf. note 1 -
l)
Ekstrabladet den 15.12.1906
forhør af tre elever den 17.8.1906 (jvf. note 1 -
1)
.N
NQP'PP*
75

24. 10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
76
»Børneloven« af 1905 gjorde det muligt at fjerne børn fra hjemmet uden forældrenes sam-
tykke. Det havde tidligere kun været muligt, hvis forældrene fik fattighjælp.
læserbrev i Socialdemokraten 13.10.1906. Interview med mand og kone i Socialdemokraten
15.12.1906 og i Aftenbladet 13.10.1906
lægeerklæring,fremlagt i retten den 5.7.1906 (jvf. note 1 -
l)
afhøring af moderen 5.7.1906 (jvf. note 1 -
1)
do
afhøringaf manden 18.8.1906 (jvf. note 1 -
3) Socialdemokraten bragte den 13.10.1906 et
læserbrev fra moderen, hvor hun gik rette med bladets behandling af sagen. I en artikel fra
den 7.10. havde avisen skrevet, at hun havde slået læreren. Efter moderens læserbrev, hvor
hun benægtede det, var reportagerne præget af en udpræget sympati med kvinden.
Begrebet »folkeligpresse« bruges her i henhold til den »definition«, som Niels Thomsen
anvender i »Dagbladskonkurrencen 1870-1970, Kbh. 1972 bd.1. s. 247. Indtil 1914 define-
res den folkelige presse som middagspressen -
dvs. Folkets Avis og Aftenbladet -
samt Ek-
strabladet.
Aftenbladet den 13.10.1906
Ekstrabladet den 14.12 og 16.12.1906 og Folkets Avis 8.10 og 13.12.1906
Skoleinspektør Thyes skriftlige erklæring, fremlagt i retten den 5.7.1906 (jvf. note 1 -
1)
Ekstrabladet den 15.12.1906
do
skolekommissionens skrivelse til Justitsministeriet af 7.2.1907 (jvf. note 1 -2)
afhøringaf lærer S. 5.7.1906 og inspektørensskriftlige erklæring,fremlagt samme dag. 6ij.
note 1 -
1)
sønnens udtalelser i retten 5.7.1906 (jvf. note 1 -1)
»Rottingslag maa kun tildeles bag paa Legemet og uden Inspektørens Billigelse ikke over 5
Slag.« i »Instrux for Lærere ved Kjøbenhavns Kommuneskoler« Juli 1887 stk. 9 trykt i
Samling af Bestemmelser vedr. Borger- og Almueskolevæsenet i Kjøbenhavn, udgiven ef-
ter Kommunalbestyrelsens Beslutning, Kjbhvn. 1891 bd. 1
Forsvareren P.Casse's bemærkninger til Anklagen 22.9.1906 (jvf. note 2 -
1)
dom af 6.10.1906 (jvf. note 1 -
1)
E.Olrik (udg.): Almindelig borgerlig Straffelov af 10.2.1866, Kbh. 1902 s. 74
do. 5.79
af dagspressen fremgik, at strafferammen ikke altid blev fastholdt i lignende sager. En dom-
merfuldmægtig fik ifølge Folkets Avis den 8.101906 30 dages fængsel for »at have pryglet
Folk han havde i sin Magt...« Aftenbladet omtalte, at flere af samtidens jurister fandt dom-
men hård »... efter forlydende selv den beskikkende Aktor (anklager ncs)« (13.10.1906)
Højesteretsadvokaten er i sagsmaterialet kun omtalt som »Hindenburg«, men formodentlig
drejer det sig om A.L. Hindenburg (1832-1913). Måske forsvarede han moderen mere af
principielle grunde, end af egentlig sympati. Han var nemlig i sin samtid kendt som en
»svoren Estrupianer og Socialistbekæmper«. jvf. Ugeskrift for Retsvidenskab XXVI,1913
s. 463
svar fra skoleinspektør Thye dateret 14.11.1906. Lærerens seddel var også dateret
14.11.1906 jvf. note 1 -1
»Ved siden af Formaninger, Irettesættelser og de øvrigeStraffemidler af rent psychiskBe-
skaffenhed, som hidtil have været tilladte i Skolerne, skulle som egentlige Straffe kun an-
vendes Eftersidden og Rotting slag.«i Instrux for Lærere ved Kjøbenhavns Kommunesko-
ler... 1887 jvf. note 22
Højesterets voteringsprotokol torsdag den 11.12.1906 jvf. note 1 -
2
do
Hindenburgs brev til Kongen 13.12.1906 jvf. note 1 -
3

25. 34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
Skolekommissionens udtalelser af 7.2.1907 ivf. note 1 -
3
Justitsministeriets »Allerunderdanigste Forestilling« af 14.2.1907 jvf. note 1 -
3
forestillingener ikke underskrevet
forestillingen af 14.2.1907
do
mellem 1863 og 1890 blev der holdt otte møder med dette punkt påprogrammet i det Pæda-
gogiske Selskab. Herfra foreligger der ikke referat. Derimod finder der referater fra mange
af de andre møder, som blev holdt i selskabet.
Mellem 1890 og 1900 blev der holdt et møde om straf og disciplin. Mellem 1900 og 1914/ 15
blev der holdt ikke færre end seks møder om dette emne. Fra alle disse møder foreligger et
skriftligt referat.
Rigsdagsaarbogen 1903/04 sp. 3756ff
Folketingets forhandlinger 1904/05 sp. 1327ff
do. sp. 3014
Oluf Bertolt i Dansk Biografisk Leksikon
Cordt Trap: Københavns Skolebørns Fordeling efter Skolernes Art og Forældrenes Sam-
fundsstilling bd. 1 (1900) og bind 2 (1914)
Dette er konklusionen på en undersøgelse, jeg har foretaget af de forældrehenvendelser,
som indkom til Københavns skoledirektion i perioden 1870 til ca. 1900. Jeg har ialt fundet
280 sager ca. Hovedparten -
nemlig 260 -
er skriftlige henvendelser fra forældre, som øn-
sker henstand eller eftergivelse af den bøde, de var blevet pålagt,fordi deres barn havde
forsømt skolen »uden lovlig Grund«. Enkelte af disse henvendelser bevæger sig på kanten
af at være en klagesag, idet forældrene fortæller, at barnet har forsømt, fordi det var blevet
slået af læreren.
Hertil kommer ca. 20 sager, som kan karakteriseres som egentlige klagesager -
oftest over
prygleriet i skolerne.
Henvendelserne kommer fra alle dele af arbejderklassen og den lavere del af småborgerska-
bet. Størstedelen er dog meget fattige. Især udgør enlige mødre med børn en meget stor
gruppe, nemlig 46% af alle brevskriverne.
iournalsag 30/1886 -
skoledirektionens arkiv
I 1910 besøgte Peter Sabroe de københavnske kommuneskoler. Ifølge lærernes blad -
Kø-
benhavns Kommuneskole nr. 321910 -
var man fra skolens side ikke umiddelbart begejstret
for besøgende. Man havde overvejet at forbyde ham adgang, men var i stedet kommet til
den konklusion, at et sådan forbud kunne give anledning til, at offentligheden troede, man
havde noget at skjule. Så hellere lukke ham ind.
ivf. pensionisterindring nr.78, nr1820 og 1604. Samling af pensionisterindringer på Kø-
benhavns Stadsarkiv.
iournalsag 8d/ 1881 og 6h⁄ 1894. Skoledirektionens arkiv.
iournalsag 9i/1900 i Skoledirektionens arkiv.
Efter det første års forsøg med eftersidningsstraffen indsamledes erfaringer fra skolerne. På
den baggrund indstillede skoledirektøren den 16.1.1877 til skoledirektionen, at man fort-
satte med at bruge dette straffemiddel, men
»...maaske bør der kun benyttes Lærere, da der i Charlottesgade Skole er hændt et par Gan-
ge, at Forældre, hvis Barn have siddet over, ved voldsom Adfærd have villet fremtvinge
disses Bortgang fra Skolen.«
iournalsag 3/ 1877 i skoledirektionens arkiv.
se feks. iournalsag 77/1878 i skoledirektionens arkiv.
jf. Kommunelærerinde Anna Juel: Findes der nogen Trang til Afholdelse af almindelige
77

26. 54.
55.
56.
57.
58.
59.
60.
61.
62.
63.
65.
66.
67.
68.
69.
70.
71.
72.
73.
74.
75.
76.
77.
78.
78
Lærermøder ved Kommuneskolerne? i Det Pædagogiske Selskabs Aaarsberetning 1896-97
5.93ff.
Anna Juel foreslog et årligt rådgivendemøde.
nr.2:1907. Artiklen var skrevet af lærer ved Charlottesgade betalingsskole på Nørrebro
R.Amdrup.
6.10.,8.10.,9.10.,10.10.,11.10.,l3.10. (to artikler), 17.10.,l3.12.,15.12.l906 og 20.2.1907
spanskrøret erstattedes ifølge flere pensionisterindringer ofte af en lineal. jvf. erindring nr.
1261, 1293 og 1379.
Ekstrabladet den 17.12.1906
for uddybning af denne bestemmelse af det elementære Skolevæsenssamfundsmæssige
funktion se Ning de Coninck-Smith: Undervisningspligtens praktiske gennemførelse.Sko-
lebygninger, lærerroller og forældreholdningi København 1870 til 1900 i et kommende nr.
af tidsskriftet Kontext.
se. feks. Sophus Heegaard: Om Opdragelse (1880) s. 198-199 og 5. 249 og Oscar Hansen:
Opdragelseslære (1898) 5.315
Betænkning fra skolekommissionen af 1872 trykt i Borgerrepræsentationensforhandlinger
af 28.2.1876 s. 173-892 sp.s.742 og 797.
1906 s. 215
Årsberetning1902-03 5. 63
do.
Valgmenighedspræst Vilh.Malling, Odder. Oplæg på det niende Nordiske Skolemøde i
København 8.-11.8.1905: Forbud mod Anvendelse af legemlig Revselse i Skolerne. cit.
5.194
se f.eks. privatskolebestyrer Christensen-Dalsgaardk, Randers, indlæg i Danmarks Lærer-
forenings Medlemsblad n0.23 og 32,1906
1858-1926. I tiden 1899-1911 var C.N.Starche skolebestyrer på Det danske Selskabs Skole
på Frederiksberg. Datidens mest »progressive« skole.
Vor Ungdom 1909 s. 51
do.
Elena Pandouro: Disciplin i Skolen og de »vanskelige«Børn i Vor Ungdom 1909 5.182
trykt i Samling af Bestemmelser vedr. Borger- og almueskolevæsenet i København 1891-
1912, udgivet efter Kommunalbestyrelsens Beslutning Kbh. 1913 s. 334-335 »Der føres en
Straffebog, i hvilken alle de tildelte Straffe af Eftersidden eller Rottingslag skulle indføres,
med Angivelse af Grunden til Straffen.«...
jf. pensionisterindring nr.l784 -
Stadsarkivet
Borgerrepræsentationensforhandlinger 64.årg.mødet den 14.1.1907 s.1900ff
Herman Trier (1845-1925), startede »Vor Ungdom« i 1879 og var redaktør indtil 1903.
Startede Studentersamfundet i 1882 og ledede dets aftenundervisning for arbejdere indtil
1907.
Betænkning ang. Kjøbenhavns Skolevæsens Tilsyn mv. afgiven af den af Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsen under 5.8.1911 nedsatte Kommission. Kbh.l912
For at være valgbar eller have valgret til Københavns Borgerrepræsentationskulle man ha-
ve en mindste-indtægt på 800,- kr. årligt og have betalt sin skat. Dette udelukkede ufaglær-
te og enlige kvinder, som omkring 1910 næppe tjente 800,- kr. om året.
Poul Møller: Københavns Bystyre 1858-1940, bd.II, København 1967 og Sigurd Jensen:
Under fælles ansvar Københavns Historie Bd.5 1900-45, KBH. 1981 s. 119
1912-betænkningen 5.42
do. 5.41
Borgerrepræsentationensforhandlinger 81.årg.1920-21 mødet 15.4.1920 s.51ff
do. s. 78-79

27. 79.
80.
81.
82.
83.
85.
do. 5.62
Protokol over Lærermøderne i Prinsesse Charlottesgade Betalingsskole 1904-53. Lærer-
møde 12.12.19] 1. Skolens arkiv på Stadsarkivet.
I 1875/76 havde skoledirektionen opfordret skolerne til at afholde foredragsaften er for for-
ældrene. Dette blev ingen succes. Når møderne var mest velbesøgt var der op imod 100 -
elever. Det gennemsnitlige fremmøde blandt forældrene var fra 0- 3.
Emnerne spændte fra »tekniske vidundere«, som elektriciteten og telegrafen til Danmarks-
historien.
Som årsagertil det ringe forældrefremmøde angav skolerne: tidspunktet (kl.19), lærernes
manglende dramatiske talent og »...de aandelige og materielle Forhold i Hjemmene io ere
saadanne, at man ikke kunne vente interesse nok til at overse Vanskelighederne ved at skaffe
sig nogle Fritimer.«
Herefter synes tanken droppet.
Journalsag 283/1875 og 82/1877. Citatet er fra en indberetning fra Nørre Alles skolein-
spektør u.d.
1874-1940. Rektor på Ordrup Gymnasium. Fra 1917 skoleborgmester i København. Op-
lægger om straf og disciplin findes i Det Pædagogiske Selskabs Aarsberetning 1912/13,
3.møde 5.11.1912 s. 11-14
Wiggers var inspektør ved friskolen i Hindegade.
trykt som bilag nr. 71 i Betænkning udgivet af skolekommissionen af23.3. 1919, Kbh. 1923.
Kommissionen var nedsat under Kirke- og Undervisningsministeriet.
Det pædagogiske Selskabs Aarsberetning 1916/17 7. møde 8.2.1916 s. 61
79

28. Summary
The »Haderslevgade«-Case.A case Concerm'ng the Relationship between Homes
and Schools in Copenhagen, 1880 -
approx. I 920.
During the winter 1906-07, a legal action brought before various Copenhagen law courts
remained pending. The mother of a son was given a
suspended sentence of 60 days on »the usual
prison diet« for having hit a teacher.
The much debated slap had been dealt in the course of a major discussion between the mother
and the teacher concerning the latter's choice of punishment, which he had recently practiced
against her son.
With this concrete case as his point of departure, the author deseribes the relationship
between the Danish primary school and the Danish homes, around the turn of the century. By
means of the files of the Copenhagen Local Education Authority, newspapers of the time and
educational professional bulletins, it is demonstrated that it was not unusual for working class
parents to come to their Childrens' classes in order to critisize the use teachers made of their right
to inflict corporal punishment.
Furthermore, it is demonstrated that the sentence was a matter of principle, in the sense that
on the part of the educational authorities, it was intended as a signal to the world around them
stating what they did not want the relationship between schools and homes to be like. The fact
that parents would arrive spontaneously and in person in the class rooms in order to critisize a
teacher, tended to undermine his authority and generated mutual distrust. At formal meetings
confidence was to be instilled in parents to the effect that the professional teacher was
fully
capable of keeping within the punitive regulations of the school. However, parents were to have
no real influence on the everyday life of the schools. This »openness« in the schools' attitude to
parents can be attributed to various factors. Firstly, to the*general democratization of society.
Secondly, to the shift in the social role of the public school system. And, thirdly, to the public
debates on corporal punishment going on at the time against the background of changes in the
Danish penal code, and the conditions in the orphanages and reformatories of the country.
In the larger pcrspective, the article shows how the clashes pertaining to class and culture in
Copenhagen at the time of the turn of the century made themselves felt in everyday school life.
80