Den nordiske supermodel anno 2030 Udfordringer – arbejdsmarkedet og uddannelserne Søren Kaj Andersen

1. VUC Årsmøde 2015
Voksenuddannelse på nye vilkår
Torsdag den 19. marts 2015

2. Den nordiske supermodel
anno 2030
Udfordringer – arbejdsmarkedet og
uddannelserne
Søren Kaj Andersen

4. Ragnar Kjartansson, 'Scandinavian Pain (twilight),' 2006
Moderna Museet, Stockholm
1. Økonomisk ulighed
stiger
2. Faldende lønmodtager-
organisering
3. Motivere til uddannelse
4. Udlændinge og
uddannelse
5. Opsamling
Overskrifter

5. Grundsøjler i de traditionelle nordiske velfærdsstater
Makroøkonomisk
politik og
erhvervspolitik
Kollektive
forhandlinger og
lokalt
partssamarbejde
Velfærdsstat,
indtægtssikring,
adgang til sundhed
og uddannelse
Marked Marked
Marked
Små åbne økonomier afhængige af international handel
”Politics with markets”
Lighed, kollektiv risikodeling – politikudvikling koordineret mellem de
organiserede aktører/institutioner
Mærsk Line

6. Den nordiske succes … inkluderer stærke
fagforeninger og kollektive aftalesystemer

7. Hvis uligheden forsat øges ......
franske tilstande?
0.2
0.22
0.24
0.26
0.28
0.3
0.32
0.34
1990 2000 2010 2020 2030
Kildeframtil2010:OECDsdatabase

8. 0.2
0.22
0.24
0.26
0.28
0.3
0.32
0.34
1990 2000 2010 2020 2030
... eller italienske?
Kildeframtil2010:OECDsdatabase

9. Faldende faglig organisationsgrad
• Faldende organisering – særlig
blandt lavindkomstgrupper
• Mest i LO’erne
• Stabilitet blandt højtuddannede
• Sammensatte årsager
• Ændringer i erhvervsstruktur
• Unge og nye voksengenerationer
• A-kassereformer (FL, DK, SE)
• Arbejdsindvandring
-20
0
20
40
60
80
100
Fagorganisering 1995–2013
1995 2005
Kilde: Nergaard 2014

10. Ændringer i organisationsgrader i
forskellige aldersgrupper
Danmark Finland
Alder/år 1996 2008 Forskel
’96-’08
1995 2008 Forskel
’96-’08
< 30 år* 75 58 -17 62 37 -25
30-44** 84 76 -8 84 72 -12
45-64** 80 80 0 82 77 -5
Yngre vs.
Ældre
+5 +22 - +20 +40 -
Norge Sverige
Alder/år 1995 2008 Forskel
’96-’08
1995 2008 Forskel
’96-’08
< 30 år* 37 35 -2 76 53 -23
30-44 63 56 -7 89 74 -15
45-64 68 67 -1 88 80 -8
Yngre vs.
ældre
+31 +32 - +12 +27 -

11. Lønforskelle:
• Mindst i
Sverige
• Største
stigninger i
Norge og
Danmark
Større lønforskelle – fortsat lavest i Europa
(Bruttoløn, fuldtid D9/D1, OECD-data)
0.0
0.5
1.0
1.5
2.0
2.5
3.0
3.5
4.0
Sverige Norge Finland Danmark Island Tyskland UK
1995 2000 2005 2010 2011

12.  Tillokke og fastholde unge (mænd) i uddannelsessystemet?
 Mange dropper ud!
 Fagforeninger:
Vi skal motivere vores
medlemmer
Kommer uddannelserne
tæt nok på virksomhederne?
Faglært = højere løn
Men kan unge og ældre i tilstrækkelig grad
motiveres til uddannelse?

13. 0
100,000
200,000
300,000
400,000
500,000
600,000
700,000
800,000
900,000
1,000,000
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Det danske arbejdsmarked
Mange forbliver uden for
arbejdsmarkedet – kan det bare ikke
være anderledes?
A-dagpenge
Kontanthjælp
Efterløn
Sygedagpenge
Fleksjob
Ledighedsydelse
Revalidering
Forrevalidering
Førtidspension

14. DI Topmøde 2014
"Derfor bør eksempelvis metalvirksomheder, der mangler smede,
svejsere og værktøjsmagere, fremover have langt nemmere ved
at rekruttere medarbejdere uden for Europas grænser," siger
Karsten Dybvad.
Få de unge/ældre uddannet
kontra
rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

15. Øst- og centraleuropæiske arbejdsmigranter
Ca. 700.000 borgere fra Øst- og
Centraleuropa kom til Norden for
at arbejde 2004-2014
 Øget konkurrence om
ufaglærte job og pres på
lønninger
 Fremvækst af et B-hold på de
nordiske arbejdsmarkeder?
Nye bosatte borgere fra EU 8+2 i nordiske land 2003-2013
(dvs eksklusive korttidsmigranter)
Nordic Statistics , Eldring 2014
0
10000
20000
30000
40000
50000
60000
70000
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013*
Arbejdsmigration
Norge Danmark Sverige Finland Island

16.  Landbrug, gartnerier, rengøring, hotel og restauration ….
 Hvorfor vælger arbejdsgiverne dem:
fleksibilitet ift. arbejdstid – få sygedage – ”mere arbejdsvillige” (og reducerede
lønomkostninger)
Øst- og centraleuropæere i ufaglærte job
Kan uddannelses-
institutionerne gøre
mere for
realkompetence-
afklaring
+
efter/videreuddannelse
af udlændinge ?
Uddannelsesniveau blandt polakker i
Storkøbenhavn
Grundskole 5 %
Gymnasieskole 20 %
Erhvervsuddannelse 44 %
Videregående
uddannelse
32 %
Kilde: FAOS, Polonia 2009 (N=500)

17.  Forsat stigende økonomisk ulighed ? Er det et problem?
 Vil fagbevægelsen forsat miste medlemmer eller vinde nyt
momentum?
 Kan unge og ældre i tilstrækkelig grad motiveres til uddannelse?
 Kan uddannelsesinstitutionerne gøre det bedre? Komme tættere på
virksomhederne?
 Den danske arbejdsstyrke er ikke kun dansk – men i stigende grad
international
 Kan uddannelsesinstitutionerne gøre mere for realkompetenceafklaring
 + efter/videreuddannelse af udlændinge?
Udfordringer – arbejdsmarkedet og
uddannelserne frem mod 2030

18. Tak for opmærksomheden!