1. 54
KÆDEUDDANNELSE
Adskillige hundrede undervisningstimer blev
gennemført i 28 forskellige forelæsninger, da
NYT SYNs adm. direktør Tom Skovbon forny-
ligt bød velkommen til faglig weekend for de
ansatte i kæden.
En af de mange eksperter var Anna
Murphy, enhedschef for Enhed for Sund-
hedsjura i Region Hovedstadens sundheds-
center. Hun har tidligere været sektionsleder
for Patientrettigheder og hændelsesbaseret
tilsyn i Sundhedsstyrelsens enhed for Tilsyn og
Patientsikkerhed. Hun fortalte om, hvad det
betyder at være autoriseret optiker i forhold
til rettigheder og pligter. Med reference til
autorisationslovens § 67 og 68 fortalte Anna
Murphy, om samarbejdet med læger, at man
altid skal følge lægens ordination, hvis der fore-
ligger en sådan, og at optikeren er forpligtet
til at kontakte lægen, hvis man har mistanke
om fejl ved ordinationen.
I optikernes virksomhedsbekendtgørelse,
der er knyttet op til autorisationsloven, står
også, at en læge skal have set et barn under
10 år, før optikeren må foretage førstegangs-
udlevering af synshjælpemidler til barnet. I en
konkret sag som Anna Murphy havde været
med til at behandle, udleverede en optiker,
kraftigt presset af forældrene, briller til et
6-årigt barn, selvom barnet ikke havde været
forbi en læge eller øjenlæge. Det fik optikeren
kritik for af det daværende patientklagenævn
(i dag Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn).
”Denne sag viser, at udviklingen måske er
løbet fra bekendtgørelsen, der er fra 1994,
da undersøgelsesprogrammet af et barn i dag
ikke er det samme, som det var i 90’erne. Det
kan være en sag for Optikerforeningen at tage
op med myndighederne på området,” mener
Anna Murphy.
En vigtig pointe er også, at man ikke kan
lægge autorisationen fra sig. Den følger én i alt,
hvad man gør. Også hvis man til familiefesten
kloger sig på moster Annas briller.
Som et kuriosum kunne Anna Murphy også
UDDANNELSESWEEKEND I
SYN
NYT
Med sit store fokus på faglighed og teknologi og en branche der ser ud til at
følge efter, har NYT SYN brug for at fastholde og styrke sin position. Mange af
kædens medlemmer sluttede op om det årlige ZEISS NYT SYN Academy.
AF MORTEN RAVN, MR KOMMUNIKATION.
Trusit Dave, PhD, BSc (Hons), MCOptom,
FAAO, fortalte, at de fleste optikere er af den
opfattelse, at prisen er den vigtigste faktor for,
om patienten vælger kontaktlinser. Men det
er ikke tilfældet, for når patienten spørges, var
det den mindst vigtige faktor, mens den vig-
tigste faktor, er at optikeren anbefaler det som
den bedste løsning.

2. 55
fortælle, at da optikererhvervet blev autori-
seret i 1994, skete det ikke mindst, fordi man
fra Optikerforeningens side kunne se fordele
i, at optikerne var autoriseret. Men man blev
dog hurtigt klar over, at de mange forpligti-
gelser der følger med, fx journalføring, langt
overstiger rettighederne, men på det tidspunkt
var det fastslået, at virksomheden indebar en
ikke ubetydelig skademulighed for patienterne.
Diabetes,synogøjensundhed
”Dårligt syn øger risikoen for depressioner og
sygdom. Således er synshandicap generelt
hyppigere blandt personer, der har diabetes.
Endvidere øger diabetes risikoen for øvrige
øjensygdomme, fx i hornhinden. Årsagen til
synshandicap, blandt dem der også har dia-
betes, skyldes for de flestes vedkommende,
ikke diabetisk øjensygdom (Retinopati). Som
optikere har vi et ansvar for at få patienten
til at se så godt som overhovedet muligt, og
derfor har vi et stort sundhedsmæssigt ansvar,
når vi undersøger patienter, der har diabetes
eller er i risikogruppen for at udvikle diabe-
tes,” sagde Vibeke Sundling, der er optiker og
førsteamanuensis fra Højskolen i Buskerud og
Vestfold i Norge.
For at være i stand til at fange de forskellige
symptomer og forandringer, der sker i øjet på
grund af diabetes, kræves det rigtige udstyr,
men det hjælper ikke at have en masse fint
udstyr, hvis optikeren ikke har kompetencer
til at bruge udstyret og vurdere billederne. Og
har man ikke det rigtige udstyr og/eller kom-
petencen til at bruge udstyret rigtigt, anbefaler
Vibeke Sundling, på det kraftigste, at patienten
henvises til en kollega eller øjenlæge, der kan
give den rette behandling. For som Socrates
har sagt ”Klogest er den, der ved, hvad denne
ikke ved”.
”Når man fx skal lave en nethindeundersø-
gelse, er det vigtigt, at optikeren bruger den
metode, der gør det mest sandsynligt, at de
forskelle, der er i øjnene rent faktisk afdækkes,
Som optikere har vi et ansvar for at få patien-
ten til at se så godt som overhovedet muligt,
og derfor har vi et stort sundhedsmæssigt
ansvar, når vi undersøger patienter, der har
diabetes eller er i risikogruppen for at udvikle
diabetes,” sagde Vibeke Sundling, der er op-
tiker og førsteamanuensis fra Højskolen i Bu-
skerud og Vestfold.
Ikke alt handlede om autorisationsloven, briller, kon-
taktlinser, kosttilskud og AMD på ZEISS NYT SYN Aca-
demy. Med udgangspunkt i livsglæde, energi, humor
og stor faglig ekspertise, ledte kor- og orkesterdiri-
gent Vagn Egon Jørgensen de forsamlede nyt synere
frem mod en succesoplevelse, hvor fællesskabet og
korpsånden skabte et vellykket resultatet.

3. 56
og det er en kompetence, de fleste danske
optikere, i modsætning til Norge, ikke har, da
det kræver diagnostiske medikamenter.”
Refraktivkirurgi
Refraktiv kirurgi var på dagsordenen, da det
er et emne, kunderne i stigende grad spørger
ind til. Majbrit Halskov Kristensen, optome-
trist i Øjenlægernes Hus i København, der er
Danmarks største private øjenklinik, fortalte
om, hvad man som optiker skal kigge efter,
når kunderne spørger efter kirurgi, hvem der
kan sendes videre til en øjenkirurg, og hvem
man i optikerbutikken skal hjælpe med briller
og linser.
Majbritt Halskov Kristensen oplever, at
nogle optikere snubler i henvisningskriterierne.
”For at en patient kan henvises til øjenoperation
på et offentligt hospital, kræves det, at man
har – 6D på begge øjne, 3 i bygningsfejl på
et øje eller en styrkeforskel på over 3,0 på
begge øje, hvilket vurderes ud fra den sfæriske
ækvivalent. Ved lavere grader af myopi kan
man betale sig fra en operation på en privat
øjenklinik.”
”Det sker også, at vi oplever, at patienten
er overkorrigeret i minus, og hvis ikke det fin-
des og justeres inden laseroperation, risikeres
efterfølgende at det bliver plus.”
Majbrit Halskov Kristensen fortæller også,
at man godt kan have patienter som ud fra
objektive kriterier kan indstilles til operation,
men som man alligevel vælger ikke at ville
operere, fordi patienten ikke har en sund ind-
stilling til operationen og tiden derefter, fx i
forhold til at tage øjendråber.
Kostogernæring
Thorkild Rasmussen er en ud af de kun syv
danske optometrister, der er eksamineret i
synstræning og kan betegne sig FCOVD. Han
driver i dag Skive Synsplejeklinik, hvor han
laver forebyggende funktionsundersøgelser
på spædbørn, synsundersøgelser af børn og
voksne, neurofysiologisk udviklingstræning,
synstræning og kostvejledning. Thorkild
Rasmussen er kendt som foregangsmand og
foredragsholder indenfor neurofysiologisk
udviklingsoptometri i hele Europa, USA og
Mellemøsten, og han fortalte om, hvordan hele
kroppens funktion spiller ind på vores syn og
vores evne til at forstå det, vi ser.
”Entingernemligatsetydeligt,enandenting
er at forstå det, man ser. Syn er et kompliceret
samspil mellem øjne, hjerne og kroppens moto-
riskefærdigheder.Ogdetheleerisidsteendeihøj
grad påvirket af den kost og ernæring, du får.”
”Både vores evne til at lære nyt, vores
synsudvikling og bevarelsen af sunde gode
øjne livet ud er afhængig af en god sund
kost. En kost rig på hurtige kulhydrater og
sukker kan give alvorlige problemer med
koncentration og indlæring. Alligevel ople-
ver vi, at en meget stor del af de børn, vi
undersøger, spiser den forkerte kost. En
kost rig på sukker kan ikke alene give kon-
centrationsproblemer, adfærdsproblemer og
indlæringsproblemer, men den kan også med-
føre alvorlige forskydninger i kroppens kemi.
Mange af os mangler vigtige mineraler, som fx
Magnesium og Zink, der er absolut nødvendige
for hjernes evne til at forstå og lære. Desuden
kan mangel på vigtige og livsvigtige fedtstof-
fer, vitaminer og mineraler påvirke udviklingen
i vores syn negativt, ligesom det kan være
årsag til øjensygdomme senere i livet.”
Da Thorkild Rasmussen har fokus på orga-
nismen i sin helhed og ikke kun øjnenes sund-
hed og funktion, betragter han kostvejledning
som en helt naturlig del af en undersøgelse
og behandling, da synsprocesserne er noget
af det mest energikrævende, der findes i den
menneskelige krop, og øjnene også er også
noget af det første, der står af, når man ikke
har energi nok.
Hvordanduudviklerdin
kontaktlinseportefølje
Kontaktlinser er en meget vigtig del af suc-
cesfuld optikervirksomhed, og til at fortælle
om hvordan man udvikler sin kontaktlinse por-
tefølje, var Trusit Dave fløjet ind fra London.
Han er PhD, BSc (Hons), MCOptom, FAAO.
Med udgangspunkt i videnskabelige under-
søgelser, udført i Storbritannien, fortalte Trusit
Dave, at man i mange optikerbutikker kun taler
om kontaktlinser med de 2-7 % af patienterne,
der i forvejen har kontaktlinser. Det vil sige en
reaktiv tilgang. Og bare ved proaktivt at tale
om kontaktlinser med alle sine patienter, kan
man næsten fordoble salget af kontaktlinser,
hvilket er vigtigt, da salg af kontaktlinser er
dobbelt så profitabelt som briller.
Trusit Dave kunne også, på baggrund af en
undersøgelse, afsløre, at de fleste optikere er
af den opfattelse, at prisen er den vigtigste
faktor for, om patienten vælger kontaktlinser.
Men det er ikke tilfældet, for når patienten
spørges, var det den mindst vigtige faktor,
mens den vigtigste faktor, er at optikeren
anbefaler det som den bedste løsning.
KÆDEUDDANNELSE
Torkild Rasmussen,
optometrist FCOVD