2. LEDER
FOLKEMØDET 2015
JUNI 2015
Udgivelsen FOLKEMØDET 2015 er blevet
til i partnerskab mellem Kasters A/S og
Partner Publishing.
I redaktionen:
MICHAEL FAHLGREN
ANDERS ELLEBY NIELSEN
TINA BIRKKJÆR NIKOLAJSEN
ANDERS SAUER PETERSEN
SIGNE GRY BRAAD
Redaktør:
ANDERS ELLEBY NIELSEN
E-mail: ae@kasters.dk
Foto:
JETTE NIELSEN
Projektleder:
MIKE DIGE SVENDSEN
Partner Publishing, Berlingske Media
Tlf: +45 26 14 16 51
E-mail: misv@berlingskemedia.dk
Design & Layout:
BERLINGSKE CLIENT SERVICE
Distribueret med:
BERLINGSKE
Ansvarshavende redaktør:
HENNING ANDERSEN
E-mail: hean@berlingskemedia.dk
Forsidebilleder fra Folkemødet:
BERIT HVASSUM
PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe
målrettet værdi for vore læsere og samar-
bejdspartnere. En udgivelse er handlingsori-
enteret og består af informationsjournalistik,
der omhandler udfordringer og handlings-
alternativer inden for et tema.
FOLKEMØDE I VALGKAMPENS SKÆR
Af Søren Kaster
Så skete det! Vores statsminister udskrev
folketingsvalg – og minsandten, om hun
ikke lagde det nærmest oven i Folkemødet.
Det er politikernes travleste tid – og det er
en udfordring, men også en mulighed for at
løfte Folkemødet yderligere. Der har på de
fire foregående Folkemøder været masser af
”aha-oplevelser”, hvor debatten mellem po-
litikere og organisationer eller virksomheder
har flyttet holdninger og genereret nye idéer.
Men arven fra Olof Palme og Almedalsve-
ckan tilsiger også, at politikerne bruger dette
møde med befolkning og samfundsaktører
til at lancere nye tanker og søsætte politiske
projekter. Det element har vi endnu til gode
at se fuldt udfoldet på Folkemødet. Måske
valgkampen kan anspore partilederne til at
bruge de idylliske rammer offensivt. Det ville
klæde både valgkamp og Folkemøde.
Forudsætningerne for at sende prøveballo-
ner til vejrs over Allinge er i den grad til stede.
Erhvervslivet, organisationerne, medierne og
befolkningen er her. Vi har alle de vigtige
stemmer i samfundet samlet på få kvadrat-
meter. Det må kvalificere til at være verdens
største tænketank. Et enestående rum for
løsninger, dialog og nye konstellationer.
Af samme årsag er Folkemødet en begiven-
hed, vi skal værne om. For Folkemødet bliver
også udfordret. Af udenlandske ekstremister.
Af kommercielle påfund. Blandt andet.
Uanset skal Folkemødet fortsat kun være for
dem, der vil demokrati og dialog. Hvis man
ikke er klar på at lade sig udfordre på sine
holdninger, skal man ikke gå på scenen i Al-
linge.
I Kasters har vi arbejdet med Folkemødet
2015 lige siden, vi hev teltpælene op i juni
2014. Vi har arbejdet med de emner og de-
battører, som vi selv og vores kunder vil sæt-
te på dagsordenen i de kommende dage. Du
kan læse om dem i avisen her. Vi glæder os
til at byde velkommen til mange spændende
arrangementer i MeningsMinisteriet og på
vores nye scene ”Kasters i Nørregade”, hvor
vi tager os tid til at gå i dybden og skabe nye
løsninger på tidens største udfordringer.
Både i MeningsMinisteriet og i Nørregade
skal vi diskutere og udfordre. Men vi skal
også mingle før, under og efter debatterne.
Møde nye mennesker og bygge nye relatio-
ner. Det er nemlig i lige så høj grad en del af
Folkemødet – og en del af den måde, som
nye samfundsløsninger opstår på. H
Velkommen – og godt Folkemøde!
Søren Kaster er adm. dir. i Kasters A/S, der med MeningsMinisteriet på havnen i Allinge og ”Kasters i Nørregade” er en af de største aktører på
Folkemødet. Kasters har været med på Folkemødet siden starten i 2011. Søren Kaster er også med i den jury, der uddeler Folkemødets dialogpris.
02 JUNI 2015
3. HIV-SMITTEDE MØDES
MED UBEGRUNDET FRYGT
Selv om HIV-smittede i dag kan leve et helt normalt liv uden risiko for at smitte andre, er sygdommen
stadig omgærdet af uvidenhed og myter. Også i sundhedsvæsenet, hvor man ellers burde vide bedre,
mødes HIV-smittede med nervøsitet.
Af Michael Fahlgren
Som HIV-smittet oplever 62-årige Jens Pe-
der Høeberg ofte den uvidenhed, der burde
være manet i jorden for mange år siden. Han
blev smittet som 30-årig på et tidspunkt,
hvor en HIV-diagnose nærmest var synonym
med en dødsdom – men som mange andre
overlevede han og lever i dag et helt normalt
liv, hvor han som velmedicineret ikke smitter
andre med sygdommen; heller ikke gennem
sex.
»I starten kunne jeg godt forstå andre men-
neskers angst for mig som HIV-smittet. I dag
er det heldigvis sjældent, at jeg oplever dis-
krimination fra almindelige mennesker, men
det gør jeg til gengæld i sundhedsvæsenet.
Et meget overraskende sted, hvor man ikke
har ”paraderne” oppe endsige forventer at
blive diskrimineret. Som velbehandlet HIV-
smittet kan jeg ikke smitte nogen, men det
er der mange, både læger og sygeplejersker,
der ikke ved,« fortæller Jens Peder Høeberg
og tilføjer, at han bliver rigtig vred, når han
møder ansatte i sundhedssystemet, »der
intet ved om HIV, bliver bange og reagerer
uhensigtsmæssigt«.
EFFEKTIV BEHANDLING GIVER SMITTE-
FRIE PATIENTER
Behandlingen af HIV-smittede er i dag me-
get effektiv og tåles af de fleste. Behandlin-
gen neutraliserer de skadelige virkninger på
kroppen og medfører, at sygdommen i alle
praktiske gøremål ikke er smitsom over for
andre mennesker.
»Vi står med en behandling, der giver HIV-
smittede et forventeligt normalt livsforløb
under forudsætning af, at vedkommende
diagnosticeres på et tidligt tidspunkt af in-
fektionens forløb – og før immundefekten
er indtrådt. Med den medicin, vi har nu, kan
vi genetablere et fuldstændig normalt liv for
den, der tager medicinen,« forklarer profes-
sor og overlæge ved Rigshospitalet Jens
Lundgren.
UDBREDT UVIDENHED
De meget store medicinske fremskridt på
HIV-området er imidlertid ikke alment kendt.
For HIV-smittede kan det derfor være en ud-
fordring at foretage sig helt dagligdags ting
som at gå til tandlæge, i træningscenter, hos
speciallæger eller tegne forsikringer og købe
fast ejendom. Alle eksempler på steder, hvor
de smittede kan møde uvidenhed og diskri-
mination.
»På et privathospital skulle jeg have fjernet
en gammel tatovering ved hjælp af laserbe-
handling. Den læge og kirurg, der skulle be-
handle mig, havde sammen med en lægekol-
lega konkluderet, at laserbehandlingen ”nok
udløste dampe, som hun kunne indånde og
blive HIV-smittet af” og derfor ikke umiddel-
bart ønskede at behandle mig. De »tog dog
chancen« efter lidt forklaring, fortæller Jens
Peder Høeberg, der også kan fortælle om til-
svarende hændelser på et offentligt hospital
og hos en læge i et træningscenter, hvor der
var blodprøvetagning involveret.
FRYGT OG FORDOMME PRÆGER HOLD-
NINGEN TIL HIV
På trods af, at det er meget længe siden,
en HIV-diagnose stort set var ensbetydende
med en dødsdom, præges dele af befolk-
ningen stadigvæk af den samme frygt og de
samme fordomme som tilbage i slutningen
af 1980’erne, efter HIV-virusset blev påvist i
1983 af den franske virolog Luc Montagnier
og den amerikanske biomediciner Robert
Gallo.
»Når vi laver vores videns- og holdningsmå-
linger blandt danskerne, kan vi se, at befolk-
ningens viden stadigvæk er efterladt i tiden,
før det var muligt at velbehandle HIV-patien-
ter, og det er det perspektiv, vi har at arbejde
inden for. Vi er alle mennesker, og vi tager
vores uvidenhed med os – uanset om man
er læge, sygeplejerske eller sundhedsper-
sonale. Som organisation bruger vi meget
tid på at udarbejde kampagner, der oplyser
danskerne om, hvad det vil sige at leve med
HIV – og hvor ufarligt det er at være sammen
med HIV-smittede mennesker,« fastslår di-
rektør i AIDS-Fondet Klaus Legau og tilføjer,
at det ikke er muligt at ændre holdning og
adfærd alene gennem befolkningskampag-
ner, men at man også må arbejde med at
få opbygget viden hos det fremtidige sund-
hedspersonale. H
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Skal HIV-smittede ikke have
samme rettigheder som andre?
Tidspunkt: Fredag den 12. juni
kl. 14:30-15:30
Deltagere: Natasja Crone (ordsty-
rer), Asger Aamund, Klaus Legau
(AIDS-Fondet), Helle Andersen
(Hiv-Danmark) m.fl.
Arrangør: GSK, AIDS-Fondet,
Hiv-Danmark
For HIV-smittede som Jens Peder Høeberg kan det være en udfordring at foretage sig helt dagligdags ting som at gå
til tandlæge, i træningscenter, hos speciallæger eller tegne forsikringer og købe fast ejendom. Foto: Jette Nielsen
03JUNI 2015
4. Med kampagnen ”Fair Transport Europe” samler 3F fagforbund i hele Europa
og sætter fokus på social dumping i europæisk transport. Målet er bedre og mere effektive EU-regler.
En ekspert roser metoden, som er en ny vej frem for fagbevægelsen.
Af Anders Elleby Nielsen
Det irske flyselskab Ryanair er kommet i hef-
tig modvind på grund af ansættelsesvilkår,
som er blevet kaldt ”et skoleeksempel på so-
cial dumping”. Men Ryanair er kun et symp-
tom på et meget større problem, mener 3F.
Overalt i den europæiske transportsektor er
der virksomheder, der kører, flyver eller sejler
over grænserne uden at tage deres sociale
ansvar alvorligt.
»Når vi taler vejgodstransport, har vi set ek-
sempler på østeuropæiske chauffører, der
sover i førerhusene i fire måneder. Mange
bliver snydt for løn og ved ikke, hvad de skal
gøre, hvis de bliver syge. Det er slavelignen-
de tilstande. Ren udnyttelse af folk i nød,«
siger Jan Villadsen, der er formand for 3F
Transport.
Europæisk kampagne for bedre
vilkår
Social dumping i transportsektoren har også
været synlig herhjemme via historier om øst-
europæiske transportfirmaer, der opererer
i Danmark med lønninger ned til under 300
kr. om dagen – og danske virksomheder, der
ansætter folk i billige lande østpå for herefter
at lade chaufførerne køre rundt i Vesteuropa,
hvor deres løn ikke rækker til ordentlig kost
og logi.
Problemets kerne er dog ikke dansk, men
europæisk, og derfor har 3F samlet trans-
portforbund i hele Europa og søsat den fæl-
les kampagne ”Fair Transport Europe”. Bag
kampagnen, der forankres i Det Europæiske
Transportarbejderforbund (ETF), står 230
fagforbund, som tilsammen repræsenterer
3,5 mio. europæiske transportarbejdere.
»Vi vil ikke acceptere, at transportmarkedet i
Europa er defineret af den laveste fællesnæv-
ner. Det er et ræs mod bunden. I Danmark er
det lykkedes at få sat fokus på problemerne,
og nu er vi også på europæisk plan blevet
enige om at gøre noget. Sammen med vores
kolleger i de andre lande vil vi tage rundt i
Europa og fortælle, hvordan transportarbej-
derne bliver behandlet. Vores mål er at på-
virke EU-parlamentet og Kommissionen til at
lave ordentlige regler. Vi har ikke noget imod
konkurrence, men det skal ske på fair vilkår,«
siger Jan Villadsen.
Ekspert: Gå efter politikerne
Når social dumping er et særlig stort pro-
blem på transportområdet, hænger det
ifølge arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stam-
hus sammen med, at branchens ydelser er
ens på tværs af landene. Det giver virksom-
hederne mulighed for at hente arbejdskraft
over hele verden, hvilket i et marked med
stigende konkurrence skaber pres på løn- og
arbejdsvilkår.
»Virksomhederne er presset på omkostnin-
gerne og taber kunder, hvis de ikke følger
med. Problemerne opstår, når man bliver
nødt til at dumpe arbejdsvilkårene for at klare
sig i konkurrencen. Det kan nærme sig mis-
brug af arbejdskraft,« siger Jørgen Stamhus,
der er lektor ved Aalborg Universitet.
Han mener, at man på transportområdet har
sluppet liberaliseringen løs uden tilstrække-
lig regulering og håndhævelse af gældende
lovgivning.
»Reglerne er meget uklare, og der er gode
muligheder for at snyde. Når f.eks. danske
virksomheder er i konkurrence med europæ-
iske selskaber, der ikke spiller efter reglerne,
er det ikke en fair liberalisering. Problemet
skal løses i EU,« siger Jørgen Stamhus, der
mener, at 3F gør klogt i at gå efter EU-syste-
mets love og regler i stedet for at fokusere
snævert på virksomhederne.
»Hvis fagforeningerne skal have indflydelse
på et grænseoverskridende arbejdsmarked,
skal de væk fra det traditionelle fokus på en-
kelte virksomheder. I stedet skal de presse
på for ordentlige arbejdsvilkår via det poli-
tiske og administrative system, som laver
regler, der gælder for alle. Gennem interna-
tionalt samarbejde kan fagbevægelsen være
med til at sikre, at f.eks. polakker ikke kan
blive behandlet dårligere end danskere, fordi
de så vil arbejde under de samme EU-reg-
ler,« forklarer Jørgen Stamhus, der roser 3F’s
nye kampagne for at være et skridt i netop
den retning.
Støtte fra arbejdsgiverne
3F Transport og vognmændenes branche-
organisation ITD udkæmper mange slag om
løn- og arbejdsvilkår i transportbranchen,
men når talen falder på behovet for en euro-
pæisk offensiv, er der støtte at hente fra ar-
bejdsgiverne.
Direktør Jacob Chr. Nielsen understreger, at
organisationen går ind for et frit transport-
marked, men erkender, at det er nødvendigt
at hæve minimumsvilkårene på den inter-
nationale del af markedet, hvor landene har
meget forskellige standarder.
»Det indre marked fungerer ikke ordentligt.
Det er en stor udfordring, at reglerne fortol-
kes individuelt i medlemslandene, så det er
helt rigtigt at påvirke i Bruxelles. For os er
det ikke afgørende, om markedet bliver mere
eller mindre liberaliseret, men at reglerne er
nemme at forstå og fortolke, så vores med-
lemsvirksomheder kan konkurrere på lige vil-
kår,« siger Jacob Chr. Nielsen. H
Fair transport
3F i front for europas
transportarbejdere
Sammen med kolleger i andre lande vil 3F tage rundt
i Europa og fortælle, hvordan transportarbejderne
bliver behandlet. Målet med kampagnen ”Fair
Transport Europe” er at påvirke EU-parlamentet
og Kommissionen til at lave bedre regler på
transportområdet. »Vi har ikke noget imod
konkurrence, men det skal ske på fair vilkår,«
siger Jan Villadsen,
der er formand for 3F Transport.
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Hvordan stopper vi Det Vilde
Vesten i europæisk transport?
Tidspunkt: Torsdag den 11. juni
kl. 16:00-17:00
Deltagere: Natasja Crone
(ordstyrer), Jens Mandrup (SF),
Jan Villadsen (3F), Jacob Chr.
Nielsen (ITD), Jørgen Stamhus
(AAU) m.fl.
Arrangør: 3F Transport
04 juni 2015
5. Forsøg med immunterapi i kræftbehandlingen viser særdeles gode tegn, og inden
for ganske få år vil den nye metode spille en lige så stor rolle som kemoterapi.
Af Tina Birkkjær Nikolajsen
Der ruller en helt ny behandlingsmetode
ind over kræftområdet, som flere og flere
forskere er begyndt at få øjnene op for. Im-
munterapi har vist rigtig gode resultater i
kliniske forsøg blandt patienter med moder-
mærkekræft, hvor de første resultater viser,
at halvdelen af en patientgruppe behandlet
med immunterapi efter operation ikke havde
nogen tilbagefald efter tre år – mod en ube-
handlet kontrolgruppe, hvor blot en tredjedel
ikke havde fået tilbagefald efter tre år.
Og det er altså ret gode tal, mener Inge Ma-
rie Svane, der er professor og ledende over-
læge ved Center for Cancer Immunterapi på
Herlev Universitetshospital.
»Det her er kun toppen af isbjerget, og der er
masser af nye forsøg undervejs. Modermær-
kekræft er ikke så følsom over for kemote-
rapi, så det er nok årsagen til, at forskningen
begyndte her. Men langt de fleste cancerty-
per vil man kunne finde en metode til at an-
vende immunterapi på,« siger hun.
AKTIVERER KROPPENS EGET FORSVAR
Der findes nemlig en række forskellige typer
af immunterapi, men fælles for dem alle er,
at de aktiverer kroppens eget immunforsvar
til at nedkæmpe kræftceller. Flere eksper-
ter kalder immunterapi for et regulært gen-
nembrud i kræftforskningen, heriblandt Inge
Marie Svane. Hun forklarer, at immunterapi
grundlæggende er en anderledes behand-
ling, som rent faktisk kan helbrede patien-
terne. Og det er vel at mærke oftest uden
de voldsomme bivirkninger, som kemoterapi
kan have. De seneste forsøg med kombi-
nation af forskellige antistoffer har dog vist
markant stigning i bivirkninger, men også en
bragende effekt.
MINIMERER KEMOTERAPI
Bivirkningerne ved immunterapi er i høj grad
til at håndtere af eksperter, og patienterne
kan i langt de fleste tilfælde beholde en nor-
mal hverdag, mens de er i behandling.
»I løbet af få år vil immunterapi spille en lige
så stor rolle i kræftbehandling som kemote-
rapi. Men kemo vil også være en mulighed i
kombination med immunterapi, fordi det har
nogle immunregulerende mekanismer lige
som strålebehandling, der kan være med til
at starte en immunreaktion,« siger Inge Marie
Svane.
Og netop det at kunne minimere brugen af
kemo er noget, som forskningschef i Kræf-
tens Bekæmpelse Jørgen H. Olsen hilser
meget velkommen:
»Immunterapi er fundamentalt rart, fordi vi
udnytter kroppens egen evne til at bekæm-
pe. Kemoterapi og stråler er kedelige, fordi
de ødelægger raske celler. Så vi vil så vidt
muligt gerne af med kemo,« siger Jørgen H.
Olsen. H
SÅDAN VIRKER IMMUNTERAPI
Immunterapi er forsøg på at aktivere im-
munsystemet, så det selv går til angreb
på kræftcellerne. Immunterapi virker ved
at svække kræftcellernes evne til at
forsvare sig og bruges i dag som led i
behandlingen af f.eks. lymfeknudekræft,
leukæmi, nyrekræft og modermærke-
kræft. Forsøg med andre kræfttyper er
undervejs.
Kilde: www.cancer.dk
IMMUNTERAPI ER DET HELT STORE
GENNEMBRUD I KRÆFTBEHANDLINGEN
FREDAG DEN 12. JUNI KL. 12.00 – 13.00, ALLINGE STADION, STADIONVEJ 2
En af de mest udbredte misforståelser om astma handler om fysisk aktivitet. Tre hold med journalister,
sundhedspersoner og DBU-folk trækker i fodboldtøjet for at gøre op med myterne omkring en af de største
folkesygdomme. Kom og hep – og gi’ astmaen sparket.
På holdene stiller:
Natasja Crone, Jes Dorph-Petersen, Peter Falktoft, Claus Bretton-Meyer,
Jakob Høyer, Peter Krustrup, Lasse Andersen, Mikkel Minor, Bente Klarlund
Pedersen, Søren Pedersen, Søren Houman, Jürgen Schwarzenburg og
Søren Stage Andersen
Se også debatten “Fodbold på recept?” i MeningsMinisteriet fredag den 12. juni kl. 10.00
GI’ ASTMAEN SPARKET
Fodboldturnering:
Følg debatten hos Kasters
i Nørregade:
Titel: Vi behandler Danmark: Kræft
Tidspunkt: Lørdag den 13. juni kl.
15:00-18:00
Deltagere: Kurt Strand (ordstyrer),
Jens Stenbæk (V), Anders Kühnau
(S), Leif Vestergaard (Kræftens Be-
kæmpelse), Jes Søgaard
(Kræftens Bekæmpelse), Søren
Brostrøm (Sundhedsstyrelsen) m.fl.
Sponsor: Brystol-Myers Squibb
JUNI 2015 05
6. Det er blevet populært at låne, bytte og genbruge så meget som muligt. Regeringen har sat et mål om, at halvdelen af
vores husholdningsaffald skal genanvendes, men det er ikke nødvendigvis godt for miljøet, lyder advarslen fra Amager
Ressourcecenter (ARC) og en ekspert fra DTU.
Af Anders Elleby Nielsen
Hvis man tager miljøbrillerne på, er det så
bedst at brænde eller genanvende hushold-
ningsaffaldet? Intuitivt vil de fleste nok pege
på genanvendelse som den grønne mulighed
af de to, men så simpelt er det ikke. Faktisk
langt fra. Derfor er direktør Ulla Röttger fra
Amager Ressourcecenter (ARC) ikke begej-
stret for regeringens såkaldte ressourcestra-
tegi, som den daværende miljøminister Ida
Auken (R) står bag. Den overordnede tanke
med strategien fra 2013 er, at vi i Danmark
skal genanvende mere og forbrænde min-
dre, eller som Ida Auken formulerede det i
regeringens pressemeddelelse:
»Vi er blevet for gode til at brænde af og for
dårlige til at genanvende. Og derfor går vi
glip af rigtig mange værdier. Det er dårligt for
miljøet, og det giver ingen mening i en ver-
den, hvor efterspørgslen efter ressourcerne
stiger dag for dag.«
KLAP FOR DET ENE ØJE
I dag genanvendes 22 pct. af affaldet fra
husholdninger, men ifølge regeringen skal
det tal være steget til 50 pct. om syv år. Må-
let er blandt andet at skåne miljøet, men iføl-
ge Ulla Röttger kan resultatet vise sig at blive
det modsatte, hvis vi fokuserer for ensidigt
på mere genanvendelse.
»50 pct. er bare et tal. Det er nemt og mål-
bart, men skaber ikke de rigtige løsninger
ud fra et miljøhensyn. Det skyldes, at et rent
kvantitativt mål ikke fortæller os noget om
det miljømæssige udbytte af genanvendel-
sen. Hvis affaldet f.eks. er vådt eller tungt, så
tæller det meget i statistikken, selv om det
ikke nødvendigvis giver særlig god mening
at genanvende,« siger Ulla Röttger.
ARC er et moderne forbrændingsanlæg, der
energiudnytter affaldet ved at omdanne det
til bl.a. el og varme. Det sparer kul, hvilket
gavner miljøet. Ulla Röttger savner derfor en
mere nuanceret diskussion om genanven-
delse kontra forbrænding.
»Det er ikke enten/eller, og derfor er det hel-
ler ikke en god idé at forsimple det hele med
et tal. Det ville være meget bedre med et
miljømål, hvor man går ind og kigger på de
enkelte affaldstyper og vurderer, om man får
”mest miljø” ved at genanvende eller ener-
giudnytte,« siger Ulla Röttger og fortsætter:
»Hos ARC er vi slet ikke imod genanvendel-
se, men hvis man sætter en klap for det ene
øje og kun fremmer én løsning, så risikerer
man at gøre mere skade end gavn. Vi har tid-
ligere set eksempler på, at man er kommet til
at genanvende giftige stoffer som PCB eller
de hormonforstyrrende ftalater, som ud fra et
miljøsynspunkt skulle have været brændt og
energiudnyttet.«
PAS PÅ PIZZABAKKEN
Spørger man sagkundskaben, er budska-
bet det samme: Genanvendelse er som ud-
gangspunkt rigtig godt, men det er vigtigt
at se på kvaliteten af affaldet, hvis man skal
have en idé om udbyttet.
»Hvis det centrale spørgsmål er, hvor man får
den største miljøgevinst, så er ukritisk gen-
anvendelse ikke altid det bedste svar. Det
handler om, hvor ”god” genanvendelsen er.
Udfordringen med målet om 50 pct. er, at det
ikke tager højde for forskellige materialers
kvalitet. Man risikerer altså at genanvende
noget, som ellers kunne udnyttes bedre ved
forbrænding,« fortæller Thomas Astrup, der
er lektor ved DTU miljø og har forsket i ud-
nyttelse af ressourcer i husholdningsaffald.
Som eksempel nævner Thomas Astrup en
bon fra et supermarked. Mange ville måske
smide sådan en til genanvendelse, men der
er giftige kemikalier i blækket, så den bør
brændes i stedet. Det samme er tilfældet
med pizzabakker, som godt nok er pap, men
olien fra pizzaen gør den mindre egnet til
genanvendelse.
Ifølge Thomas Astrup er det desuden vigtigt
at huske på, at Danmark i forvejen er langt
fremme på miljøområdet.
»Forbrændingsanlæggene i Danmark er ef-
fektive, og vi samler allerede meget ind til
genanvendelse. Det betyder, at nye løsnin-
ger til genanvendelse skal være ekstra effek-
tive for at rykke noget miljømæssigt i Dan-
mark. Omvendt kræver øget genanvendelse
og målet om de 50 pct., at man har detal-
jeret kendskab til affaldets sammensætning
og egenskaber, så vi udnytter affaldet bedst
muligt og undgår at komme til at sprede
uhensigtsmæssige stoffer i miljøet,« siger
Thomas Astrup.
TIDLIGERE MINISTER AFVISER KRITIK
Ida Auken, der som miljøminister stod bag
ressourcestrategien, fastholder det fornuf-
tige i målsætningen.
»Vi har sat et mængdemål, der hedder 50
pct. og sagt, at alt affald på sigt skal genan-
vendes. Det er en politisk klar retning, som
har sat gang i meget store investeringer,
der vil gøre en væsentlig miljømæssig for-
skel. Man skal se dette i et større perspektiv.
Genanvendelse er det nye paradigme, mens
forbrænding er en bagudskuende tilgang,«
siger Ida Auken. H
GENBRUG KAN OGSÅ SKADE MILJØET
Det er ikke nok, at affaldet primært består af ”pap” eller
”papir”. Hvis genanvendelse skal være godt for miljøet, kræver
det detaljeret viden om affaldets sammensætning, så giftige
stoffer ikke spredes i naturen. Pizzabakker og kvitteringer bør
f.eks. sendes til forbrænding, hvor affaldet omdannes til energi.
Foto: Jette Nielsen
Nogle
affaldstyper skal
skilles ad for
at blive smidt
korrekt ud. Et
syltetøjsglas kan
genanvendes,
mens det er
bedre for
miljøet at sende
låget til
forbrænding.
Foto: Jette Nielsen
Olie og madrester gør
pizzabakker uegnet til
genanvendelse.
Foto: Jette Nielsen
For mange vil det være overraskende,
at kvitteringer som disse ikke er egnet
til genanvendelse, da der er giftige
kemikalier i blækket.
Foto: Jette Nielsen
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Brænder vi for lidt skidt?
Tidspunkt: Fredag den 12. juni
kl. 11:30-12:30
Deltagere: Martin Breum
(ordstyrer), Ida Auken (RV), Laura
Storm (Sustainia), Ulla Röttger
(ARC), Stinne Stokkebo (Arwos)
Arrangør: ARC – Amager
Ressourcecenter
JUNI 201506
7. Telemedicinske løsninger møder bred opbakning, fordi de kan øge kvaliteten i sygeplejen. Det kniber dog stadig med
at overbevise et konservativt sundhedssystem. »Det tager forbavsende lang tid at få teknologien udbredt og implemente-
ret,« lyder det fra en førende sundhedsøkonom.
Af Anders Sauer Petersen
Smartphones, computere og andre skærme
er hverdagskost for mange, og der har længe
været optræk til, at interaktive skærme også
bliver et fast element i sygeplejen. Teknolo-
gien kaldes telemedicin, og den skal gøre
det nemmere at være patient, lige som den
skal hjælpe til at tackle sundhedssystemets
fremtidige udfordringer.
Ved at installere skærme i hjemmet hos
svært syge kronikere og ældre, får patienten
mulighed for at blive tilset og behandlet af
sundhedsfagligt personale, der befinder sig
på sygehuset. Det skal gøre det muligt for
sygehusene at udskrive patienter tidligere og
minimere risikoen for genindlæggelser.
»Telemedicin er en af de vigtigste rednings-
planker for vores sundhedsvæsen, da der vil
blive stadig flere borgere med langvarig el-
ler kronisk sygdom og samtidig færre senge
på sygehusene. Telemedicin er vejen frem,
fordi det er en af de måder, hvorpå vi kan
have kontrol med sygehusindlæggelserne,«
forklarer sundhedsøkonom Jes Søgaard, der
er afdelingschef i Kræftens Bekæmpelse og
adjungeret professor ved Aarhus Universitet.
Der er især gode erfaringer med telemedicin
på KOL-området, men en omfattende im-
plementering af udstyret i sygeplejen lader
vente på sig. Der efterlyses solid og omfat-
tende evidens, før telemedicinen kan blive
en naturlig del af sundhedspersonalets dag-
lige arbejde.
TELEMEDICIN TILFØJER EKSTRA VÆRDI
Formand for Lægevidenskabelige
Selskaber, Peter Schwarz, nikker
særligt anerkendende til de tele-
medicinske projekter med KOL-
patienter.
»KOL-patienter isoleres ofte der-
hjemme, da de ikke magter at
bevæge sig udenfor med iltflaske.
Men når der er mulighed for at
tale med en sygeplejerske og få
foretaget prøver på deres skærm
derhjemme, får de en følelse af
sikkerhed og livskvalitet. På den
måde kan man undgå mange af
de desperationsindlæggelser, der
opleves,« forklarer Peter Schwarz,
der understreger, at telemedici-
nen er et supplement til den eksi-
sterende behandling.
»Telemedicin skal ikke erstatte
den eksisterende behandling. Der
er nogle begrænsninger i teleme-
dicinsk sygdomsudredning, da du
ikke kan lytte en patient på hjerte
og lunger gennem en iPad. Men telemedici-
nen kan føje ekstra værdi til den nuværende
behandling, og det vil for nogle patienter be-
tyde, at de kan nøjes med et årligt kontrolbe-
søg på sygehuset i stedet for et hver tredje
måned,« fortæller Peter Schwarz.
SKÆRMEN GIVER TRYGHED
Peter Willemar Kristensen, 70, er en af de
KOL-patienter, der har haft mulighed for at
indgå i et telemedicinsk behandlingsforløb.
For ni år siden fik han konstateret svær KOL,
og han er siden da røget ind og ud af syge-
husene.
»Når man har svært ved at trække vejret, kan
man nemt blive bange. Men det giver tryg-
hed, når jeg kan tale med en sygeplejerske
på skærmen,« fortæller Peter Willemar Kri-
stensen.
Han har fire gange siden 2012 haft en så-
kaldt patientkuffert med sig hjem i ugen efter
en indlæggelse. Hver dag ringer sygeplejer-
sken til kufferten, som består af en skærm,
en tænd-sluk-knap og en alarm-knap.
»Sygeplejersken spørger til, hvordan jeg har
det, og hun tjekker, at alt er, som det skal
være. Hun sørger også for, at jeg får motio-
neret. Det har været rigtig godt. Jeg ville bare
ønske, jeg kunne få lov at beholde udstyret i
længere tid end en uge,« fortæller Peter Wil-
lemar Kristensen.
I Danmarks Lungeforening afventer man nu
resultaterne af de seneste års pilotprojekter
med KOL-patienter. Man oplever dog alle-
rede nu, at mange lungepatienter deler Peter
Willemar Kristensens synspunkt.
»De kroniske lungepatienter er meget posi-
tive og efterspørger de nye løsninger i de-
res behandlingsforløb. Vi håber derfor også,
at sundhedsvæsenet, uanset hvad, vil tage
moderne kommunikationskanaler i brug og
derved gøre det lettere at leve med en kro-
nisk sygdom,« siger Anne Brandt, direktør i
Danmarks Lungeforening.
BEHOV FOR BEDRE EVIDENSGRUNDLAG
Hvis telemedicinen for alvor skal kunne gøre
sig gældende i sundhedssektoren, er der
ifølge Jes Søgaard behov for, at den hjælpes
bedre på vej.
»Det tager forbavsende lang tid at få tekno-
logien udbredt og implementeret, selv om
den har været tilgængelig længe. Tiltroen til
teknologien har næsten været så stor, at der
har hersket en forventning om, at den blev
taget i brug helt af sig selv,« siger Jes Sø-
gaard, inden han opfordrer til at turde satse
stort, bredt og langsigtet, så man kan få
skabt grundig evidens.
»Sundhedssystemer er notorisk konserva-
tive, da der først og fremmest skal sikres
en ordentlig kvalitet i behandlingen. Derfor
skal der skabes bedre evidens igennem flere
storskalaprojekter, der arbejder på tværs af
sygdomsområder, hvis man skal mærke ge-
vinsterne af teknologien på den lange bane.«
H
VELFÆRDSTEKNOLOGIEN
KOMMER IKKE AF SIG SELV
For ni år siden fik Peter Willemar Kristensen
konstateret svær KOL og er siden røget ind og
ud af sygehusene. Han har fire gange haft en
såkaldt patientkuffert med sig hjem som en del af et
telemedicinsk behandlingsforløb. Foto: Jette Nielsen
Hver dag ringer sygeplejersken
til kufferten for at tjekke, om
alt er, som det skal være. Hun
spørger også ind til, hvordan
Peter Willemar Kristensen har
det og sørger for, at han får
dyrket motion. PR-foto
Følg debatten hos Kasters
i Nørregade:
Titel: Vi behandler Danmark:
Velfærdsteknologi
Tidspunkt: Lørdag den 13. juni
kl. 11:30-14:00
Deltagere: Ninna Thomsen (SF),
Jens Stenbæk (V), Peder Jest
(OUH), Christian Freitag (PLO),
Jes Søgaard (AU), Peter Schwarz
(LVS) m.fl.
Arrangør: TREFOR/Medisat, TDC,
Danmarks Lungeforening
JUNI 2015 07
8. Det er ikke kun politikere og interesseorganisationer, der hvert år mødes i Allinge. Også en række af landets største
virksomheder bidrager med arrangementer og deltager i de mange debatter. Her fortæller koncerndirektør Allan Sø-
gaard Larsen fra Falck og adm. direktør Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark, hvorfor de to virksomheder er
med på Folkemødet – nu for femte år i træk.
Af Signe Gry Braad
Ganske vist er rammerne uformelle og stem-
ningen for det meste løssluppen, men for
Falck og PensionDanmark er Folkemødet en
vigtig begivenhed. Begge virksomheder har
været med siden den spæde begyndelse i
2011 og bruger dagene på Bornholm til at
sætte vigtige dagsordener, der kan skabe
forandringer i samfundet.
Eksempelvis fremlagde Falck sidste år sine
visioner om ”supersundhedshuse”, der skal
hjælpe borgerne - især i udkantsområder -
med let adgang til kompetent forebyggelse
og behandling, mens PensionDanmark tidli-
gere har inviteret til debat om grønne inve-
steringer samt udbredelsen af sundhedsord-
ninger.
I år deltager de to virksomheder sammen i ar-
rangementet ”Sundhedens Topmøde,” hvor
politikere, interessenter, meningsdannere og
beslutningstagere inviteres til at diskutere de
vigtigste dagsordener på sundhedsområdet.
Et emne, som har meget høj prioritet for beg-
ge virksomheder.
»Vi udvikler løsninger, som supplerer vel-
færdssamfundet, og derfor ser vi både os
selv som et supplement til og som en inte-
greret del af sundhedsområdet i den offent-
lige sektor,« forklarer Allan Søgaard Larsen,
koncerndirektør i Falck.
Det er en beskrivelse, som vækker genklang
hos PensionDanmark. Pensionsselskabet er
med sine over 660.000 medlemmer et af de
største pensionsselskaber herhjemme og
varetager derfor en stor del af danskernes
sundhedsordninger.
»Vi befinder os i krydsfeltet mellem den of-
fentlige og den finansielle sektor, fordi vi er
en meget stor spiller, når det kommer til de
forebyggende sundhedsforsikringer i Dan-
mark. Derfor er det også et naturligt emne at
sætte på dagsordenen for os,« lyder det fra
Torben Möger Pedersen, der er adm. direk-
tør i PensionDanmark.
DET ER SERIØST
Antallet af events på Folkemødet er steget
markant de seneste fire år. I 2011 var der
256, mens tallet sidste år nåede helt op på
1891. Mange af de forskellige events var de-
batter og arrangementer, hvor samfundets
muligheder og udfordringer blev diskuteret
af de vigtigste spillere på de respektive om-
råder.
For PensionDanmark er det netop mulighe-
den for at komme i dialog med en stor del
af virksomhedens stakeholders i et uformelt
forum, som gør Folkemødet interessant.
»Vi bryster os af at være en transparent orga-
nisation, der løbende er i dialog med alle vo-
res interessenter. På de tre dage, Folkemø-
det varer, er vi i kontakt med både politikere,
embedsværket, organisationer, virksomhe-
der og medlemmer. Det har en meget stor
værdi for os,« siger Torben Möger Pedersen.
Den store debataktivitet på Folkemødet be-
tyder til gengæld, at man som debattør ikke
bare kan møde uforberedt op og håbe på det
bedste. Så kommer man hurtigt til kort og får
ikke det udbytte, man håbede på. Men det
er netop en udfordring, Allan Søgaard Larsen
gerne tager imod.
»Folk kommer jo for at debattere, så man
skal være klar til at besvare deres spørgsmål.
Men det kan jeg godt lide. Det er seriøst,«
siger han.
UNIK STEMNING
Selvom bølgerne af og til går højt, når de
store spørgsmål bliver diskuteret, er begge
direktører enige om, at der er en god og kon-
struktiv tone mellem de forskellige deltagere.
Og det er et typisk kendetegn for Folkemø-
det.
»Arrangørerne har formået at skabe og fast-
holde en fin kombination af det elitære og
det folkelige, hvilket i mine øjne giver en
rigtig god dynamik, fordi det fordrer dialog
mellem mennesker, som normalt lever i vidt
forskellige verdener,« siger Torben Möger
Pedersen.
Den opfattelse deler Allan Søgaard Larsen:
»Den uformelle tilgang til de store spørgsmål,
der bliver behandlet på Folkemødet, skaber
en unik stemning, som jeg ikke har oplevet
andre steder. Her er gensidig inspiration og
dialog nøgleordene.«
Og med kun få dage tilbage til Folkemødets
start er nedtællingen næsten forbi. Snart
vender hele landet igen blikket mod Born-
holm og de mange diskussionslystne festi-
valdeltagere.
Torben Möger Pedersen forventer, at han
igen i år vil få et lige så stort udbytte af sin
deltagelse som de foregående år.
»Som det er sket de andre år, regner jeg med
at komme hjem med en masse inspiration fra
debatterne – både dem jeg selv deltager i og
dem, jeg blot overværer.« H
TOPCHEFER:
DERFOR ER VI PÅ FOLKEMØDET
Allan Søgaard Larsen, koncerndirektør i Falck. PR-foto Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. PR-foto
Følg debatten hos Kasters
i Nørregade:
Titel: Sundhedens Topmøde 2015
Tidspunkt: Torsdag den 11. juni
kl. 15:30-17.00
Deltagere: Kurt Strand (ordsty-
rer), Nick Hækkerup (S), Thomas
Adelskov (KL), Per Christensen
(3F), Allan Søgaard Larsen (Falck),
Jes Søgaard (AU) m.fl.
Arrangør: PensionDanmark / Falck
PensionDanmark afholder des-
uden arrangementet Investorernes
Topmøde hos Kasters i Nørregade
fredag den 12. juni kl. 12:00-13:30
JUNI 201508
9. Af Signe Gry Braad
Det kræver blot en undersøgelse af koleste-
rolindholdet i blodet og et par spørgsmål om
dødsårsager blandt den nærmeste familie,
og så ved lægen, om en patient potentielt
lider af familiær hyperkolesterolæmi også
kendt som arveligt forhøjet kolesterolindhold
i blodet.
Det er en alvorlig diagnose, som betyder, at
man har en forhøjet risiko for at dø tidligt af
en hjertesygdom, og som op mod 28.000
danskere lider af. Mange af dem uden at
vide det.
I flere tilfælde bliver sygdommen nemlig først
opdaget, når en yngre person dør eller plud-
seligt får blodprop i hjertet uden forudgå-
ende sygdom, og de efterladte savner svar.
Børge Nordestgaard, der er klinisk professor
ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
på Københavns Universitet og overlæge på
Herlev og Gentofte Hospital, har beskæftiget
sig med familiær hyperkolesterolæmi i man-
ge år og er blandt andet en af hovedkræf-
terne bag en europæisk rapport om behovet
for en større indsats på området.
Han er uforstående over for, at sygdommen
ikke bliver taget mere alvorligt af politikere
og sundhedsmyndighederne.
»Den hører til blandt de hyppigst arvelige og
dødelige sygdomme, men den er forholds-
vis nem at diagnosticere, og hvis den bliver
opdaget i tide, kan den også behandles med
kolesterolsænkende medicin og en sund
livsstil. Derfor er det mig en gåde, der ikke
bliver lavet en større indsats på området«.
Savner systematisk tilgang
Børge Nordestgaard efterlyser blandt andet
særlige klinikker med fokus på familiær hy-
perkolesterolæmi, på samme måde som der
er det på diabetesområdet.
»I lighed med diabetespatienter har perso-
ner med arveligt forhøjet kolesterol behov for
løbende at få ekspertvejledning om kost og
medicin af læger og sygeplejersker, som er
specialister på området,« siger han.
Hjerteforeningen, der arbejder med forsk-
ning i og forebyggelse af hjertesygdomme,
så også gerne en mere struktureret håndte-
ring af familiær hyperkolesterolæmi.
»Det er ikke alene vigtigt, at de praktiserende
læger er opmærksomme på sygdommen,
der skal også være et sted at henvise til, hvis
man har mistanke om, at en patient har den,«
siger professor Gunnar H. Gislason, der er
forskningschef i Hjerteforeningen.
På samme klinik kunne man også vejlede
patienterne om, hvilke andre familiemed-
lemmer der bør undersøges, så flere kan få
hjælp i tide. En systematisk tilgang som man
eksempelvis ser i Holland.
»I Holland har man gennem flere år gjort en stor
indsats for at kortlægge personer med fami-
liær hyperkolesterolæmi. Det betyder, at man
har fundet op mod 70 procent af alle tilfælde,
mens vi i Danmark kun kender til 5-10 procent
af de ramte,« forklarer Børge Nordestgaard.
Også i Hjerteforeningen understreger man
nødvendigheden af, at flere får stillet diagno-
sen, så personer, der har sygdommen uden at
vide det, kan komme i gang med behandlin-
gen.
»Vi arbejder blandt andet for at bekæmpe ulig-
hed indenfor forekomst, diagnosticering og
behandling af hjertekarsygdomme, og jo flere
af de ramte, vi får identificeret, jo bedre chan-
cer er der for, at de ikke udvikler symptomer og
i værste fald dør,« siger Gunnar H. Gislason. H
Dødelig sygdom overses i Danmark
Et ukendt antal danskere er uden at vide det født med arveligt forhøjet kolesterolindhold i blodet og risikerer derfor at
dø tidligt af en hjerterelateret sygdom. Eksperter savner handling fra politikere og sundhedsmyndigheder.
Savnede forklaring på fars tidlige død
En sommernat i 2008
mistede Jane Heitmann,
der er folketingsmedlem
for Venstre, sin 65-årige far
uden varsel. Senere viste
det sig, at han led af arveligt
forhøjet kolesterol, og Jane
Heitmann havde arvet
sygdommen
Af Signe Gry Braad
Det havde været en god junisøndag for Jane
Heitmanns 65-årige far.
Han havde cyklet 100 km. og følte sig klar
til at køre den lange cykeltur fra Danmark til
Paris med Team Rynkeby, som skulle skydes
i gang nogle uger efter. En tur som han hav-
de planlagt at køre sammen med sin datter,
Jane Heitmann, der er medlem af Folketinget
for Venstre, hvor hun blandt andet er psykia-
tri- og forebyggelsesordfører.
De to talte sammen om aftenen, og Jane
Heitmann husker tydeligt samtalen:
»Han drillede mig, fordi han havde nået at
køre 20 km. længere end mig den dag, og
jeg lovede til gengæld, at jeg ville vinde over
ham i det sidste store træningscykelløb før
turen, som vi begge skulle deltage i dagen
efter,« fortæller hun fra sit kontor på Christi-
ansborg. Men sådan gik det desværre ikke.
Natten til den 6. juni døde faderen uden no-
gen forudgående tegn på sygdom. Han blev
kun 65 år. Da chokket efter dødsfaldet havde
lagt sig en smule, begyndte Jane Heitmann
at undre sig.
»Min far spiste forholdsvist sundt, dyrkede
en masse motion, var ikke-ryger og drak kun
lejlighedsvis alkohol. En sund mand for sin
alder, så der var noget, som ikke helt stem-
te,« fortæller Jane Heitmann. Derfor tog hun
en snak med sin læge, som mente, det var
en god ide, hvis hun selv
blev undersøgt.
En arvelig sygdom
Resultatet af prøverne
viste, at Jane Heitmann
lider af sygdommen fa-
miliær hyperkolestero-
læmi. Det er en sygdom,
som betyder, at man er
født med forhøjet kole-
sterolindhold i blodet,
hvilket giver øget risiko
for hjertekarsygdomme.
Og så er det en såkaldt
dominant arvelig syg-
dom, så der er store
chancer for at give den
videre til sine børn. Med
svaret fik Jane Heitmann
ikke kun en mulig forkla-
ring på sin fars pludse-
lige død, hun fik også et
bud på, hvorfor hendes
farmor døde af en hjer-
terelateret sygdom, da
hun var i starten af 50’erne. Det var en barsk
besked at sluge, men alligevel tænkte hun
mere på sine tre børn end sig selv.
»Hvordan skulle jeg fortælle dem, at de mu-
ligvis havde en sygdom, som slog både deres
oldemor og morfar ihjel?« spurgte hun sig selv.
Et klassisk tilfælde
I dag ved Jane Heitmann, at hendes historie
er typisk for personer med familiær hyper-
kolesterolæmi. Diagnosen bliver ofte først
stillet, når et familiemedlem dør tidligt, og
de pårørende savner en forklaring. Derfor ef-
terspørger hun større fokus på sygdommen
fra sundhedsmyndighederne og de praktise-
rende læger.
»Foretag obduktioner og undersøg familie-
medlemmerne, når en ellers sund og rask
person dør uden varsel, så vi får diagnostice-
ret så mange som muligt. På den måde kan
mange menneskeliv reddes fremover.«
Nyder livet
Til trods for diagnosen har Jane Heitmann
ikke lavet stor livsstilsændringer.
»Jeg har altid levet sundt og dyrket mas-
ser af motion, så for mig betød sygdommen
ikke, at jeg skulle lægge mit liv helt om,« for-
tæller hun og tilføjer, at hun heller ikke tager
kolesterolsænkende medicin, men løbende
går til kontrol hos sin læge. Hendes livssyn
er også fortsat positivt:
»Jeg forsøger at leve livet helt ud i hjørnerne
og holder fast i de samme drømme og am-
bitioner, som jeg havde før diagnosen. Hvis
jeg først begynder at lade mig begrænse, så
er det, man begynder at føle sig syg,« lyder
det fra hende. H
Bør du undersøges?
Hvis en kvinde eller mand i ens nærmeste
familie dør pludseligt af en hjerterelateret
sygdom, får en blodprop i hjertet eller ud-
vikler hjertekrampe, før de er henholdsvis
60 eller 55 år, så bør man lade sig selv
og andre nære familiemedlemmer under-
søge.
Få mere information på
www.hjerteforeningen.dk
Om familiær
hyperkolesterolæmi
Familiær hyperkolesterolæmi er en arvelig
sygdom, som giver et medfødt forhøjet
indhold af kolesterol i blodet.
Personer med sygdommen har en forhøjet
risiko for at blive ramt af blodpropper og i
værste tilfælde dø af hjertekarsygdomme.
Man mener, at mellem 11.000 og 28.000
danskere har familiær hyperkolestero-
læmi.
Kun ca. 4 procent af disse har fået diag-
nosen. Resten lever med sygdommen
uden at vide det.
Natten til den 6. juni 2008 døde Jane Heitmanns far som
65-årig uden nogen forudgående tegn på sygdom. Kort efter
fandt Jane Heitmann ud af, at hun selv lider af den sygdom,
som faderen døde af. Foto: Jette Nielsen
Følg debatten hos Kasters
i Nørregade:
Titel: Vi behandler Danmark:
Hjerter
Tidspunkt: Fredag den 12. juni
kl. 14:30-17:00
Deltagere: Kurt Strand (ordsty-
rer), Anders Kühnau (S), Anne V.
Kristensen (V), Kim Høgh (Hjerte-
foreningen), Henning Bundgaard
(Rigshospitalet), Søren Brostrøm
(Sundhedsstyrelsen) m.fl.
Arrangør: Sanofi Danmark,
Amgen Danmark
juni 2015 09
10. Torsdag 11. juni
15:15 - 16:00 Folkemøde Dialogprisen
Deltagere: Mette Walsted Vestergaard (ordstyrer), Hella Joof, Klaus Bondam, Louise Fredbo-Nielsen (Future Navigator) m.fl.
Arrangør: Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Folkemødet, MeningsMinisteriet
16:00 - 17:00 Hvordan stopper vi Det Vilde Vesten i europæisk transport?
Deltagere: Natasja Crone (ordstyrer), Jens Mandrup (SF), Jan Villadsen (3F), Jacob Chr. Nielsen (ITD), Jørgen Stamhus (AAU) m.fl.
Arrangør: 3F Transport
17.30 - 18.30 Vækst i Danmark – helt ud til kanten?
Deltagere: Natasja Crone (ordstyrer), Martin Ågerup (CEPOS), Stén Knuth (V), Lars Erik Jønsson (VisitDenmark),
Martin Merrild (Landbrug & Fødevarer) m.fl.
Arrangør: Slagelse Kommune
Fredag 12. juni
08:45 - 9:30 Morgenritualet - med Pind og Hækkerup
Deltagere: Kurt Strand (ordstyrer), Søren Pind (V), Nick Hækkerup (S)
Arrangør: MeningsMinisteriet
10:00 - 11:00 Fodbold på recept?
Deltagere: Natasja Crone (ordstyrer), Nick Hækkerup (S), Claus Bretton-Meyer (DBU), Anne Brandt (Danmarks Lungeforening),
Søren Pedersen (SDU) m.fl.
Arrangør: GSK, DBU, Danmarks Lungeforening
11:30 - 12:30 Brænder vi for lidt skidt?
Deltagere: Martin Breum (ordstyrer), Ida Auken (RV), Laura Storm (Sustainia), Ulla Röttger (ARC), Stinne Stokkebo (Arwos) m.fl.
Arrangør: ARC – Amager Ressourcecenter
13:00 - 14:00 Hvordan sætter vi de glemte folkesygdomme på dagsordenen?
Deltagere: Kurt Strand (ordstyrer), Astrid Krag (S), Ninna Thomsen (SF), Charlotte Fischer (RV), Christian Bitz, Tom Jensen (Berlingske)
Arrangør: Lilly Danmark
14:30 - 15:30 Skal HIV-smittede ikke have samme rettigheder som andre?
Deltagere: Natasja Crone (ordstyrer), Asger Aamund, Klaus Legau (AIDS-Fondet), Helle Andersen (Hiv-Danmark) m.fl.
Arrangør: GSK, AIDS-Fondet, Hiv-Danmark
16:00 - 17:00 Grøn godstransport – klimahysteri eller vækststrategi?
Deltagere: Steffen Kretz (ordstyrer), Anker Boye (S), Anne Kathrine Steenbjerge (DI), Elsebeth Gerner Nielsen (Designskolen Kolding) m.fl.
Arrangør: TREFOR
17:30 - 18:30 Hvorfor tager kræftpatienter ikke altid deres medicin?
Deltagere: Steffen Kretz (ordstyrer), Anders Kühnau (S), Anne V. Kristensen (V), Karin Friis Bach (RV), Jes Søgaard (AU),
Dorte Crüger (Kræftens Bekæmpelse)
Arrangør: Pfizer
Lørdag 13. juni
08:45 - 9:30 Morgenritualet
Deltagere: Søren Kaster (ordstyrer), Sinne Conan (ordstyrer) og to toppolitikere - se www.meningsministeriet.dk
Arrangør: MeningsMinisteriet
10:00 - 11:00 Kan vi standse frygten for førerhuset?
Deltagere: Natasja Crone (ordstyrer), Jan Villadsen (3F), Kim Graugaard (DI), Sisse Grøn (Team Arbejdsliv) m.fl.
Arrangør: Transportens Udviklingsfond
11:30 - 12:30 Diabetes – en tikkende bombe under folkesundheden
Deltagere: Mette Walsted Vestergaard (ordstyrer), Anders Kühnau (S), Anne Ehrenreich (V), Henrik Nedergaard (Diabetesforeningen),
Michael Dupont (Lægeforeningen), Tina Vilsbøll Lauritsen (KU)
Arrangør: Sanofi Danmark, Diabetesforeningen
13:00 - 14:00 Dansk design og arkitektur - en forsømt konkurrencefordel?
Deltagere: Søren Kaster (ordstyrer), Søren Linding (JP), Morten Grøn (Design denmark), Elsebeth Gerner Nielsen (Designskolen Kolding),
Arne Ennegaard Jørgensen (FAOD), Lene Dammand Lund (KADK), Louis Becker (Henning Larsen Architects)
Arrangør: KADK, Arkitektskolen Aarhus, Design denmark, Designskolen Kolding, FAOD
14:30 - 15:30 Deleøkonomi og disruption – en blindgyde for forbrugeren?
Deltagere: Søren Kaster (ordstyrer), Joachim B. Olsen (LA), Frank Aaen (EL), Katia Østergaard (Horesta), Trine Wollenberg (Dansk Taxi Råd)
Arrangør: Dansk Taxi Råd
Program for
Der tages forbehold for ændringer i programmet. For senest opdaterede program se www.meningsministeriet.dk
Søndag 14. juni
09:30 - 10:30 Hvem vandt Folkemødet?
Deltagere: Søren Kaster (ordstyrer), Bertel Haarder (V), Winni Grosbøll (S) m.fl
Arrangør: MeningsMinisteriet, Retriever
11. Torsdag 11. juni
Program for
Sundhedens Topmøde 2015
Ordstyrer: Kurt Strand
Arrangør: PensionDanmark, Falck
Deltagere: Nick Hækkerup (S), Thomas Adelskov (KL), Per Christensen (3F), Martin Gaarn Thomsen (ISS),
Allan Søgaard Larsen (Falck), Andreas Holtermann (NFA), Eva Zeuthen Bentsen (Zeuthen og Co.),
Jes Søgaard (AU)
Mads og Meningerne
Ordstyrer: Mads Steffensen
Arrangør: Kasters
Deltagere: Anders Samuelsen (LA), Nick Hækkerup (S), Ida Auken (RV)
15:30 - 17:00
19:00 - 20:00
Fredag 12. juni
Brunch-debat: Hvordan får vi danskerne til at spise sundere?
Ordstyrer: Kurt Strand
Arrangør: Diabetesforeningen, Arla Foods, Schulstad
Deltagere: Henrik Nedergaard (Diabetesforeningen), Tomas Pietrangeli (Arla), Anja Philip (Forbrugerrådet Tænk)
Investorernes Topmøde 2015
Ordstyrer: Nina Munch-Perrin
Arrangør: PensionDanmark
Deltagere: Torben Möger Pedersen (PensionDanmark), Karsten Dybvad (DI), Julie Galbo (Nordea), Christian
Motzfeldt (VækstFonden), Henrik Normann (Nordic Investment Bank), Jesper Rangvid (CBS), Peter Engberg
Jensen (Finansiel Stabilitet), Martin Merrild (Landbrug & Fødevarer), Linda Nielsen (KU)
10:00 - 11:00
12:00 - 13:30
Vi behandler Danmark: Hjerter
Ordstyrer: Kurt Strand
Arrangør: Sanofi Danmark, Amgen Danmark
Deltagere: Anders Kühnau (S), Karin Friis Bach (RV), Anne V. Kristensen (V), Lars G.
Johansen (DSAM), Kim Høgh (Hjerteforeningen), Christian Hassager (Hjerteforeningen), Morten Grønbæk
(Statens Institut for Folkesundhed), Henning Bundgaard (Rigshospitalet), Søren Brostrøm (Sundhedsstyrelsen)
14:30 - 17:00
Lørdag 13. juni
Vi behandler Danmark: Velfærdsteknologi
Ordstyrer: Steffen Kretz
Arrangør: TREFOR/Medisat, TDC, Danmarks Lungeforening
Deltagere: Ninna Thomsen (SF), Jens Stenbæk (V), Flemming Pless (S), Peder Burgaard (TDC), Johannes
Flensted-Jensen (Danmarks Lungeforening), Peder Jest (Odense Universitetshospital), Morten Freil (Danske
Patienter), Christian Freitag (PLO), Jes Søgaard (AU), Peter Schwarz (LVS)
Vi behandler Danmark: Kræft
Ordstyrer: Kurt Strand
Sponsor: Brystol-Myers Squibb
Deltagere: Jens Stenbæk (V), Anders Kühnau (S), Leif Vestergaard (Kræftens Bekæmpelse), Jes Søgaard
(Kræftens Bekæmpelse), Ulrik Lassen (Rigshospitalet), Anders Mellemgaard (Herlev Hospital), Søren Brostrøm
(Sundhedsstyrelsen), Lars G. Johansen (DSAM)
11:30 - 14:00
15:00 - 18:00
Der tages forbehold for ændringer i programmet. For senest opdaterede program se www.meningsministeriet.dk
12. Kræft og sindslidelser løber med opmærksomheden i medierne på bekostning af andre folkesygdomme, som tusindvis
af danskere lider af. Uden mediedækning er det svært at råbe politikerne op, lyder det fra en patientforening.
Af Michael Fahlgren
Når landets største dagblade skriver om fol-
kesygdomme, handler det næsten altid om
kræft, hjertekarsygdomme eller sindslidel-
ser. Sygdomme som KOL eller knogleskør-
hed lever en meget stille tilværelse i offent-
ligheden, selv om de er blandt de lidelser,
som allerflest danskere bliver ramt af. Det
viser en stikprøveundersøgelse foretaget af
analysevirksomheden Retriever Danmark,
der i en periode på godt tre måneder har
kigget på den relative fordeling af omtalen af
landets mest udbredte sygdomme. Resulta-
tet bekræfter det billede, som er dokumen-
teret af tidligere undersøgelser på området.
»Den medieomtale, en given folkesygdom
modtager, har meget at gøre med, hvilken
kropsdel den sætter sig i, om den er døde-
lig, og om der er forskningsmidler til at ar-
bejde med den. Det er langt mere sexet at
”støtte brysterne” end at støtte endetarms-
kræft. Når talen falder på knogleskørhed og
”gamle damer, der falder sammen og bliver
mindre”, anses det for et livsvilkår og er ikke
spalteplads værd,« forklarer Kasper Bering
Liisberg, der er medieforsker og ph.d.-stu-
derende ved Københavns Universitet.
MARKANTE FORSKERE
ØGER OPMÆRKSOMHEDEN
Ifølge Kasper Bering Liisberg handler inte-
ressen fra medierne i høj grad om, hvilke
personer der tegner de forskellige sygdom-
me i offentligheden.
»Har man en forsker, som er god i medierne
og kan sælge varen, begynder vi også natur-
ligt at se den vej, fordi et citat fra vedkom-
mende skaber relevans for den pågældende
sygdom i mediemæssig sammenhæng.
Forskere kan også være ”sexede”, og der
er stor forskel på, hvor ofte de forskellige
forskere optræder i medierne. Visse forskere
går virkelig ind i debatten, citeres ofte og har
slagkraftige argumenter. De stiller gerne op
i forhold til de journalistiske relevanskrite-
rier og kan få ting på dagsordenen ved at
spidsvinkle dem. På den måde øges fokus
på deres forskningsområde, og de selv får
flere forskningsmidler,« fastslår Kasper Be-
ring Liisberg.
SVÆRT AT TRÆNGE IGENNEM
UDEN MEDIEDÆKNING
Knogleskørhed – eller osteoporose, som
sygdommen også hedder – er en tilstand
med nedsat knoglemasse og forringet knog-
lestruktur i en sådan grad, at der er stor ri-
siko for knoglebrud selv ved beskedne be-
lastninger. Det skønnes, at omkring 550.000
danskere går rundt med knogleskørhed, men
det er uhyre sjældent, at danske medier skri-
ver om denne folkesygdom. I Retrievers un-
dersøgelse er knogleskørhed den absolutte
bundskraber i kampen om opmærksomhe-
den. Når medierne omtaler en folkesygdom,
er der således kun i to pct. af tilfældene tale
om knogleskørhed. Det har alvorlige konse-
kvenser for patienterne, advarer Ulla Knap-
pe, der er formand for Osteoporoseforenin-
gen.
»Jo mindre opmærksomhed og omtale en
sygdom får, desto mindre incitament har
politikerne til at gøre noget ved den. Konse-
kvensen er for sen og dårlig behandling af
patienterne. Tidlig opsporing af sygdomme
er meget vigtig, men selv om vi løbende stil-
ler krav til politikerne om at handle, så sker
der jo ikke noget,« siger Ulla Knappe.
Osteoporoseforeningen oplever, at den
manglende medieopmærksomhed gør det
svært at komme igennem til politikerne med
budskabet om, hvor alvorlig sygdommen
rent faktisk er.
»Knogleskørhed er ikke dødelig på samme
måde som kræft og er måske derfor heller
ikke så spændende at sætte på forsiden af
avisen. Men faktisk dør 20 pct. af de ældre
patienter efter et hoftebrud, og mange an-
dre bliver bevægelseshæmmede og pleje-
krævende med store personlige og økono-
miske konsekvenser til følge. Patienter med
knogleskørhed kommer til os og siger, at det
er svært at få hjælp hos lægen på grund af
manglende viden. Politikerne er simpelthen
nødt til at gøre noget mere for denne patient-
gruppe,« konstaterer Ulla Knappe. H
NY UNDERSØGELSE: MEDIERNE
IGNORERER ”KEDELIGE” FOLKESYGDOMME
Da Sara Krenchel fik knogleskørhed som 35-årig, vidste hun ikke meget om sygdommen – slet ikke, at den også kunne ramme
unge mennesker. »Når jeg fortæller nogen, at jeg har knogleskørhed, spørger de fleste, om det ikke kun er noget, som gamle
mennesker har. Jeg kunne godt ønske mig noget mere fokus på sygdommen, fordi der er brug for mere forskning og større interesse
for knogleskørhed ude på hospitalerne. Især for den yngre patientgruppe,« siger hun. Sara Krenchel er i dag stort set rask, hvilket
skyldes hurtig og målrettet behandling.
Foto: Jette Nielsen
Diagrammet viser den relative omtalefordeling i procent. Når medierne dækker de
otte folkesygdomme, får sindslidelser 22 pct. af opmærksomheden, kræft 21 pct.,
hjertekarsygdomme 20 pct., mens knogleskørhed, som over en halv mio. danskere lider
af, blot får to pct. af medieomtalen. Kilde: Retriever Danmark
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Hvordan sætter vi de glemte
folkesygdomme på dagsordenen?
Tidspunkt: Fredag den 12. juni
kl. 13:00-14:00
Deltagere: Kurt Strand (ordstyrer),
Astrid Krag (S), Ninna Thomsen
(SF), Charlotte Fischer (RV),
Christian Bitz, Tom Jensen
(Berlingske)
Arrangør: Lilly Danmark
JUNI 201512
13. Til debat på klippeøen
— Folkemødet 2015
Færgen sejler til Folkemødet 2015
HOVEDSPONSOR
FOLKEMØDET
2015
YSTAD - RØNNE
ESBJERG - FANØ
KØGE - RØNNE
KALUNDBORG - SAMSØ
SASSNITZ - RØNNE
BØJDEN - FYNSHAV
SPODSBJERG - TÅRS
Færgen sejler til tid med familien,
lang weekend og Bornholm, til
smuk natur, strand og Fanø, til
skov, saltvand og Samsø, til hyg-
gelige byer og Als og til madkurv,
udlugter og Langeland. Tag Fær-
gen. Den er i havn om få minutter.
faergen.dk
14. Del livet på
Danmarks bedste netværk Vi giver
fri data frem
til 31. juli
Til alle vores
mobilkunder
med data i
abonnementet
de kommende måneder bliver rig mulighed for at afprøve netværket
helt uden begrænsninger. Og helt uden at du behøver at foretage dig
noget. Hvis blot dit abonnement har data inkluderet og er oprettet
senest 27. april i år, sker det helt automatisk. Vi glæder os til at gøre
det endnu lettere for dig at dele livet.
Som kunde hos TDC kan du glæde dig over, at du benytter Danmarks
bedste netværk. Det slår Teknologisk Institut fast i en rapport, som
du finder på tdc.dk/mobilnet. Vi kan ikke komme i tanker om en
bedre anledning til at lancere en anden god nyhed: Nu giver vi alle
eksisterende kunder fri data i hele Danmark frem til 31. juli, så der i
Storbyerne lider under trængsel og forurening, som både giver problemer for produktivitet, sundhed
og livskvalitet. Derfor forskes og eksperimenteres der intensivt i nye transportmidler og -løsninger for varetransport.
Et af de første produkter på markedet er el-scooteren TRIPL.
Af Michael Fahlgren
Transportområdet tegner sig for hele 20,5
pct. af den samlede CO2-udledning i EU,
men i det omfang, vi er i stand til at produ-
cere elektricitet på en bæredygtig måde, kan
eldrevne transportløsninger bidrage til at
nedbringe miljøbelastningerne.
»Der er et stort behov for at få varetranspor-
ten i byerne gjort grøn. Både fordi udveks-
lingen af varer stiger, og fordi kampen om
pladsen i byerne bliver større. Eldrevne leve-
rancer kan bidrage til at gøre varetranspor-
ten grønnere, men det er vigtigt, at transpor-
ten også foregår konsolideret, hvilket vil sige
så komprimeret og effektivt som muligt,«
forklarer seniorforsker Thomas Sick Nielsen
fra DTU Transport og fremhæver i den forbin-
delse fordelen ved at levere varer og bestil-
linger på mindre el-køretøjer i de større byer.
PÅ TRE HJUL MED EL GENNEM BYERNE
Energiselskabet TREFOR har udviklet et af
de første elkøretøjer, der kan være med til
at løse miljø- og trængselsudfordringerne i
byerne og samtidig skabe effektiv transport.
Med udviklingen af den trehjulede eldrevne
varetransporter TRIPL viser TREFOR, at
dansk innovation inden for bæredygtighed er
langt fremme. Ambitionen med el-scooteren
er at bidrage til en mere grøn, smidig og øko-
nomisk effektiv godstransport.
»Med TRIPL lancerer vi et trehjulet el-køretøj,
som løser en række udfordringer i det bynæ-
re miljø. Dels vil vi gerne hjælpe til med at
løse især de større byers trafikale trængsels-
problemer, så der skabes fleksibilitet, og det
bliver nemmere at komme rundt med de for-
skellige varetyper. Dels kan man med TRIPL
effektivisere sin virksomhedsdrift og bringe
varerne hurtigere ud til kunderne. Det gør vi
på en måde, der sikrer et bedre miljø, da der
er tale om et rent elbaseret køretøj,« fastslår
adm. direktør Knud Steen Larsen, TREFOR
A/S.
FLEKSIBELT DESIGN
TRIPL kan bruges til opgaver som pakke- og
postdistribution, levering af fastfood, byreno-
vation i indre by, udbringning af mad til ældre,
kørende salgsvogn og lignende. Oprindeligt
var idéen at udvikle en tohjulet scooter, men
undervejs i den flere år lange udviklingspe-
riode skiftede TREFORs udviklingsteam me-
ning – både af hensyn til stabilitet, potentielle
indretningsmuligheder og lasteevne valgte
man et trehjulet design til det nye køretøj. I
designet er der taget hånd om en lang række
elementer, som kunder til denne type køretøj
vil få behov for. TRIPL vises første gang frem
for offentligheden under Folkemødet. H
VARETRANSPORT I STORBYERNE
SKAL VÆRE MERE BÆREDYGTIG
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Grøn godstransport – klima-
hysteri eller vækststrategi?
Tidspunkt: Fredag den 12. juni
kl. 16:00-17:00
Deltagere: Anker Boye (S),
Anne Kathrine Steenbjerge (DI),
Elsebeth Gerner Nielsen
(Designskolen Kolding) m.fl.
Arrangør: TREFOR
JUNI 201514
15. Fremtidens
løsning til
vareudbringning
i indre by
Mød TRIPL på Folkemødet.
www.tripl.com - @TRIPL_DK
Se mere på
www.tripl.com
TREFOR Drive A/S står bag udviklingen af TRIPL og er en del af TREFOR koncernen.
TRIPL elscooter står
for hurtig og efektiv
vareudbringning, zero
emission, ingen støj og lave
omkostninger.
16. Regeringen har udpeget design som en kompetence, der kan skabe vækst i dansk økonomi.
Men ifølge repræsentanter for designbranchen mangler denne erkendelse stadig at slå rod i det brede erhvervsliv.
Af Anders Sauer Petersen
I sin ”Vækstplan for kreative erhverv” fra
2013 udpegede regeringen designbranchen
som et af de områder i dansk økonomi, der
besidder et unikt vækstpotentiale. Planen
lagde op til, at ”Danmark skal være et kraft-
center for kreative erhverv med fokus på bæ-
redygtige løsninger og nye digitale mulighe-
der”, som det hedder.
I den forbindelse er det en selvstændig poin-
te, at design ikke kun skal forstås som for-
skønnelse og formgivning, men i højere grad
som en metode til problemløsning baseret
på brugerindsigt.
»Designdrevne virksomheder har større eks-
port og klarer sig bedre i konkurrence. De
kan skabe nogle mere unikke produkter, som
ikke kun er funktionelle – men hvor funktion
og formgivning spiller sammen. Det gør, at
de tjener gode penge,« lyder argumentet fra
Arne Enneberg Jørgensen, direktør i Forbun-
det Arkitekter og Designere, FAOD.
KLASSISKE UDDANNELSER VISER VEJEN
Halvandet år efter vækstplanens offentlig-
gørelse savner flere repræsentanter fra de-
signfaget dog initiativer, som sætter mere
handling bag ordene. Eksempelvis er det en
forudsætning for indfrielsen af vækstplanens
ambitioner, at også mindre og mellemstore
virksomheder kæder ansættelsen af desig-
nere sammen med vækst på bundlinjen.
»I Danmark er der sket en eksplosion i design-
lignende kombinationsuddannelser, men vi
har ikke en plan for, hvad vi skal bruge dem
til. Vi uddanner derimod et forsvindende lille
felt af klassiske, kreative designere og arki-
tekter, der besidder den dybe empati og ny-
skabende tankegang, som skal hjælpe virk-
somhederne til større fokus på kundernes
behov og gøre den danske industri smartere.
Lad os se på, hvordan de klassiske uddan-
nelser kan geare den udvikling, der skal
skabe de mange nye job – også til kombina-
tionsuddannelserne,« siger Lene Dammand
Lund, rektor for KADK, det Kongelige Kunst-
akademi i København.
Elsebeth Gerner Nielsen, der er rektor på
Designskolen Kolding, har flere konkrete
forslag til, hvordan politikerne bedre kan for-
ankre design i dansk økonomi:
»Design bør indgå som et kriterium i offent-
lige institutioners indkøbspolitik, så kommu-
ner og statslige myndigheder er forpligtet
til at tage det med i deres overvejelser, når
de indkøber produkter og serviceydelser.
Derudover kunne man med fordel oprette et
strategisk forskningsprogram inden for de-
signområdet. Erfaringen viser nemlig, at når
man først har prioriteret et forskningsom-
råde, så vokser det,« siger Gerner Nielsen.
NIVEAUET SKAL HÆVES
På Christiansborg er der fokus på problem-
stillingen. Regeringen har haft nedsat et
udvalg til fremtidssikring af de kunstneriske
uddannelser. På baggrund af dette arbejde
peger Uddannelses- og Forskningsminister
Sofie Carsten Nielsen på vigtigheden af ud-
dannelsernes kvalitet:
»Vi skal sikre, at de studerende uddannes til
relevante job. Det indebærer blandt andet,
at uddannelserne baseres på den nyeste vi-
den. Udvalget har peget på, at der er behov
for større fokus på at få hævet forskningsni-
veauet i forhold til uddannelsesinstitutioner-
nes fagområder,« siger ministeren.
Det er et andet ministerium – nemlig Er-
hvervs- og Vækstministeriet, som står bag
vækstplanen for de kreative erhverv. Herfra
lyder meldingen, at alle initiativer i planen en-
ten er gennemført eller i god gænge. Blandt
andet skulle Vækstfonden investere 200 milli-
oner kroner i de kreative erhverv i årene 2013
til 2015, og et halvt år før deadline er der in-
vesteret 220 millioner kroner. Hvorvidt det er
nok til at gøre Danmark til et kreativt kraftcen-
ter på den globale scene, vil vise sig. H
DESIGN-PROFILER EFTERLYSER
MERE POLITISK HANDLING
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Dansk design og arkitektur –
en forsømt konkurrencefordel?
Tidspunkt: Lørdag den 13. juni
kl. 13:00-14:00
Deltagere: Morten Grøn (Design
denmark), Elsebeth Gerner Nielsen
(Designskolen Kolding), Arne
E. Jørgensen (FAOD), Lene
Dammand Lund (KADK) m.fl.
Arrangør: KADK, Arkitektskolen
Aarhus, Design denmark,
Designskolen Kolding, FAOD
JUNI 201516
MORTEN GRØN, DIREKTØR I
BRANCHEORGANISATIONEN
DESIGN DENMARK
”Danmark har så stærk en position
på design i hele verden, at det er
en no-brain’er at satse på det. Vi
er i en god dialog med Erhvervs-
og Vækstministeriet om udvikling
af en egentlig handlingsplan frem
mod 2018. Vi skal tænke mindre i
støtteordninger og mere i strate-
gisk satsning på tværs af industrier
og ministerier.”
TORBEN NIELSEN,
REKTOR,
ARKITEKTSKOLEN AARHUS
”Politikerne må forstå, at det ikke
er nok, at man ønsker design som
en driver for dansk vækst – men
nødvendigt, at de har politisk mod
til også at opsætte mål for områ-
det, der vil meget mere end andre
nationer gør.”
ELSEBETH GERNER NIELSEN,
REKTOR,
DESIGNSKOLEN KOLDING
På arkitekturområdet er der blevet
lavet en arkitekturpolitik i Kultur-
ministeriet. Det betyder noget for
branchen, at der er en politisk inte-
resse for arkitekturområdet. Og det
betyder noget for, hvordan kom-
munerne tænker. Det er en meget
positiv ting, som jeg håber bliver
gentaget på designområdet.
LENE DAMMAND LUND,
REKTOR,
KADK
Lad os få vendt den danske er-
hvervspolitik fra at handle om
skattelettelser og bedre vilkår til at
handle om at udvikle smarte for-
retningsmodeller. Det handler i dag
ikke om at være stor og videntung,
men om at tænke på tværs af fø-
dekæder, og om at møde brugerne
i øjenhøjde. Her kan designere og
arkitekter hjælpe de små og mel-
lemstore virksomheder.
ARNE ENNEGAARD JØRGENSEN,
DIREKTØR,
FAOD
“Vi skal have skabt mere opmærk-
somhed omkring værdien af design
kompetencer i erhvervslivet, og så
bør der fra politisk hold arbejdes
mere med eksportfremme.”
Hvad bør politikerne gøre for at realisere vækstpotentialet i dansk design?
Foto:UlrikJantzen
PR-foto
PR-foto
PR-foto
PR-foto
17. JUNI 2015 17
Det koster på både helbred og samfundsøkonomi, at mange kræftpatienter ikke tager deres medicin rigtigt
- det man også kalder lav compliance.
Af Tina Birkkjær Nikolajsen
Patienter tager ikke deres medicin som af-
talt med lægen. Det viser flere internationale
studier blandt forskellige patientgrupper, og
for kræftpatienter viser studierne, at 60 pct.
ikke overholder de retningslinjer for medi-
cinsk behandling, der er udstukket af lægen.
Cirka 30 pct. har en decideret lav compli-
ance, mens 30 pct. har høj compliance, og
resten ligger derimellem. Ifølge Jes Søgaard,
professor i sundhedsøkonomi og afdelings-
leder i Kræftens Bekæmpelses afdeling for
dokumentation og kvalitet, viser studierne,
at det halter både med hensyn til den rigtige
mængde af medicin samt hvor ofte, medici-
nen bliver taget.
»Det er et stort problem, hvis lægen tror, at
patienten tager medicinen som aftalt, og
vedkommende ikke gør det. For så kan læ-
gen nemt komme til at overse årsagen til, at
en foreskrevet behandling ikke virker,« siger
Jes Søgaard.
SYMPTOMER VISER SIG FØRST PÅ
LANG SIGT
Ifølge Jes Søgaard kan det betyde, at læ-
gerne i stedet vil gå videre til ny og måske
dyrere medicin med flere bivirkninger, hvis
de har en opfattelse af, at patienten respon-
derer dårligt på medicinen. Sammenholdt
med patientens egne helbredsmæssige kon-
sekvenser bliver det potentielt rigtig dyrt for
samfundet. Og konsekvenserne kan især bli-
ve alvorlige for patienter i kræftbehandling,
forsikrer speciallæge i Klinisk Farmakologi,
Eva Sædder. Netop patienter i kræftbehand-
ling kan nemmere finde på at springe en pille
over, fordi der ikke umiddelbart viser sig no-
gen symptomer, hvis man lader medicinen
stå:
»Derfor er det så vigtigt, at patienten inddra-
ges i behandlingen og informeres om konse-
kvenserne. Men alligevel kan patienten vise
sig at have en lav compliance, for vedkom-
mende er ofte i krise, når samtalen med den
nødvendige information finder sted,« fortæl-
ler Eva Sædder.
Ifølge Jes Søgaard kan en ringe patientdel-
tagelse i beslutninger om egen medicinering
også påvirke compliance nedad. Og alt an-
det lige falder compliance med, hvor kom-
plekst det er at tage sin medicin, dvs. hvor
hyppigt, antal tabletter osv. Derfor bør en
del af problemet kunne løses ved, at man i
højere grad udskriver ”depotmedicin”, som
kun tages én gang dagligt. Det er ofte noget
dyrere, men bundlinjen opvejes af de færre
indlæggelser.
SPRANG ENKELT PILLE OVER – OG SÅ TO
At det kan være enormt svært som patient at
overholde alle aftaler for behandlingen, kan
Rita O. Christensen skrive under på. Hun
er diagnosticeret med kronisk myeloid leu-
kæmi, CML, der er en kræftform, hun aldrig
formelt bliver helbredt for. Men medicinen
kan holde sygdommen i skak, så hun ikke
mærker noget til den. Den første medicin
gav mange bivirkninger, og tallene skiftede
konstant.
»Så begyndte jeg at springe en pille over,
fordi jeg havde mange mavesmerter, og det
skete der ikke noget ved. Så sprang jeg en
mere over, og sådan kunne det fortsætte
over længere tid,« fortæller Rita O. Christen-
sen, der dog i sidste ende gik til bekendelse
over for lægen, der godt kunne se på blod-
prøverne, at noget var galt. Efter endnu to
år, hvor hun fulgte behandlingen til punkt og
prikke, ville lægen afprøve ny medicin på
Rita O. Christensen for at se, om den havde
bedre effekt. Og det havde den, men det
blev bestemt ikke nemmere at følge de nye
anvisninger for korrekt behandling.
»Jeg skulle spise en pille hver tolvte time og
faste to timer før og to timer efter,« fortæller
hun.
INFORMATION ER HELT AFGØRENDE
Men Rita O. Christensen, der også er for-
mand for LyLe - Patientforeningen for lymfe-
kræft og leukæmi - forblev en god patient og
passede sin behandling. For hun kunne se,
at den havde den effekt, som lægen havde
informeret om, og i dag mærker hun intet til
sygdommen længere. En af årsagerne til en
succesfuld behandling er information, infor-
mation og information, mener hun. Og sam-
me anbefaling har Jes Søgaard efter at have
kigget på de tidligere omtalte studier.
»Meget tyder på, at patientuddannelse er
en god ting. Særligt for patientgrupper som
CML, hvor sygdommen udvikler sig lang-
somt. Jo mere, du er inddraget som patient –
også om bivirkninger – des højere complian-
ce opnår du. Hvis man vil problemet til livs,
er det altså ikke nok at se på patienterne,
man er i høj grad også nødt til at se på læ-
gerne,« siger Jes Søgaard. Og Eva Sædder
peger på, at særligt kræftlæger har et ansvar
for at sikre optimal sammensætning af den
medicin, som patienten får.
»Det handler om at gøre det så let for pa-
tienten som muligt for at sikre compliance,«
siger hun.
For Rita O. Christensen og mange af de
medlemmer i LyLe, hun jævnligt taler med,
er information om virkning og bivirkning af
hver enkelt pille meget vigtig:
»Det skaber tryghed at vide så meget som
overhovedet muligt. Og det forstærker ople-
velsen af, at man er i kompetente hænder, så
man ikke begynder at pille ved dosis selv,«
siger hun. H
KRÆFTPATIENTER FØLGER IKKE LÆGENS RECEPT
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Hvorfor tager kræftpatienter
ikke altid deres medicin?
Tidspunkt: Fredag den 12. juni
kl. 17:30-18:30
Deltagere: Anders Kühnau (S),
Anne V. Kristensen (V), Karin Friis
Bach (RV), Jes Søgaard (AU), Dorte
Crüger (Kræftens Bekæmpelse)
Arrangør: Pfizer
Rita O. Christensen begyndte bevidst at springe pillerne for sin kræftsygdom over, men til sidst kunne lægen se på blodprøverne,
at noget var galt. Foto: Jette Nielsen
18. Usundt, ensomt og ringe arbejdsvilkår. Jobbet som lastbilchauffør får hårde ord med på vejen i en ny image-
undersøgelse fra Voxmeter. 3F og arbejdsgiverforeningen ATL går nu sammen for at gøre op med branchens blakkede
ry og lokke flere unge i førerhuset.
Af Anders Elleby Nielsen
Nye bekendtskaber indledes ofte med den
klassiske replik: ”Nå, hvad laver du så?”
Et spørgsmål, som lastbilchauffør Jackie
Pedersen for det meste prøver at undgå.
»Jeg går ikke sådan uopfordret rundt og si-
ger, at jeg er chauffør. Det er ikke noget, jeg
praler med, for så skal jeg jo hele tiden høre
på, at vi er nogle banditter og i den grad ikke
kan finde ud af at overholde det ene og det
andet,« fortæller Jackie Pedersen, der har
kørt lastbil i 20 år og er glad for sit arbejde.
Han nyder især det frie liv på landevejen og
følelsen af at være en vigtig del af kundernes
forretning.
Men Jackie Pedersen er udmærket klar over,
at jobbet ikke har særlig høj status, så han
taler gerne om noget andet. Og det forstår
man godt, hvis man tager et kig på analy-
seinstituttet Voxmeters nye undersøgelse
af branchens image. Her er et repræsenta-
tivt udsnit af den danske befolkning blevet
spurgt, hvilke ord de forbinder med jobbet
som lastbilchauffør og branchen som hel-
hed. Med ord som ”usundt”, ”ensomt”, ”lav-
status” og ”ringe arbejdsvilkår” som topsco-
rere tegner undersøgelsen et dystert billede.
Kun 0,1 pct. forbinder jobbet som chauffør
med ”høj status”.
FAGBEVÆGELSE OG ARBEJDSGIVERE I
FÆLLES FRONT
Det dårlige image er et særlig stort problem,
fordi branchen lige nu har akut behov for at
tiltrække arbejdskraft. Ifølge beregninger fra
arbejdsgiverorganisationen ATL vil trans-
portbranchen om blot fire år mangle op mod
4.000 chauffører, hvis det ikke lykkes at gøre
det mere populært at køre lastbil.
Derfor er lønmodtagere og arbejdsgivere nu
gået sammen i en sjælden alliance for at gøre
noget ved image-problemerne. 3F Transport
og vognmændenes arbejdsgiverorganisation
ATL under Dansk Industri sidder normalt på
hver sin side af bordet og forhandler over-
enskomster, men i regi af Transportens Ud-
viklingsfond, som de to organisationer admi-
nistrerer sammen, er de nu på vej med en
fælles kampagne, der skal skabe ny respekt
om jobbet som chauffør og synliggøre bran-
chens betydning for samfundet. Der er f.eks.
næppe mange der ved, at handel og trans-
port tegner sig for hele 31 pct. af værditil-
væksten i dansk økonomi.
»Lastbilchauffører skaffer varer ind og ud
af Danmark og rundt i landet. Det er utrolig
værdifuldt. Hvis vi ikke havde lastbilchauffø-
rer og transportfirmaer, så kunne der bliver
opfundet og produceret nok så mange pro-
dukter rundt om i verden, men vi ville som
forbrugere ikke få gavn af det. Vi skal ud og
fortælle, hvad det egentlig er for et arbejde,
man udfører i transportsektoren,« forklarer
Anne W. Trolle, der er branchedirektør i ATL.
GRIMME HISTORIER I MEDIERNE
ATL-direktøren mener, at branchens dårlige ry
primært skyldes ”grimme historier i medierne”
om social dumping, dårlige arbejdsvilkår og
chauffører, der sidder på rastepladser og laver
mad på en primus. Disse historier får ifølge
branchedirektøren alt for meget fokus i forhold
til problemernes omfang, hvilket er med til at
tegne et skævt billede af hele branchen.
Hos 3F er forhandlingssekretær Jørgen Aa-
restrup enig i, at ”virkeligheden” i radio, tv
og aviser har stor betydning for opfattelsen
af branchen og muligheden for at tiltrække
flere til faget.
»Når man i medierne dagligt bliver mødt af
alle de negative historier, så er det klart, at
transportbranchen måske ikke lige er det
første område, man vil søge ind i. Er der
overhovedet muligheder for mig, når jeg er
færdiguddannet? Eller er det alt sammen
overtaget af udenlandsk arbejdskraft? Jeg
tror, at usikkerhed om fremtiden spiller ind i
forhold til det dårlige image, der nu engang er
i erhvervet,« siger Jørgen Aarestrup, der også
er formand for Transportens Udviklingsfond.
FAT I FORÆLDRENE
Tidligere kom mange unge ind i transport-
sektoren med et stort kørekort fra militæret,
men den fordel har branchen ikke længere.
Samtidig er man oppe imod en tendens til, at
mange unge – og deres forældre – ikke over-
vejer ret mange andre muligheder end gym-
nasiet, når folkeskolen er afsluttet. Direkte
adspurgt i Voxmeters image-undersøgelse
svarer hele 86,6 pct., at de ikke vil anbefale
deres børn at blive lastbilchauffør eller vogn-
mand, mens kun 0,6 pct. svarer ja til spørgs-
målet. Derfor er Anne W. Trolle og Jørgen
Aarestrup enige om, at image-arbejdet i lige
så høj grad skal målrettes forældrene.
»Vi skal have tidligt fat og vise, at der i trans-
portbranchen altså er nogle rigtig spænden-
de job med stort ansvar og udfordringer, der
kræver selvstændighed. Når forældrene taler
med deres børn om de forskellige mulighe-
der, skal de også kunne pege på jobbet som
lastbilchauffør,« siger Anne W. Trolle.
»Hvis et ungt menneske overvejer at blive
chauffør, så tror jeg, at forældrene ofte væl-
ger branchen fra, fordi de i højere grad har
fulgt med i, hvad medierne fortæller om
branchen,« supplerer Jørgen Aarestrup, der
lige som Anne W. Trolle trods alt er optimi-
stisk på branchens vegne.
»Der skal meget markante ændringer til, men
der er ingen tvivl om, at der er fremtidsmu-
ligheder inden for transportfaget. Jeg siger
ikke, at vi kan få alle de chauffører og chauf-
førlærlinge, vi gerne vil have, men vi kan
i hvert fald få betydeligt flere, end vi har i
dag,« fastslår Jørgen Aarestrup. H
SJÆLDEN ALLIANCE VIL GØRE DET POPULÆRT
AT KØRE LASTBIL
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Kan vi standse frygten
for førerhuset?
Tidspunkt: Lørdag den 13. juni kl.
10:00-11:00
Deltagere: Natasja Crone
(ordstyrer), Jan Villadsen (3F),
Kim Graugaard (DI), Sisse Grøn
(Team Arbejdsliv) m.fl.
Arrangør: Transportens
Udviklingsfond
Chauffør Jackie Pedersen elsker det frie liv på landevejen.
I en ny kampagne vil 3F og arbejdsgiverforeningen ATL
vise flere gode sider ved jobbet som lastbilchauffør. Målet
er at forbedre branchens image og tiltrække flere til faget.
Foto: Jette Nielsen
En vigtig del af chauffør-jobbet foregår
ude hos kunderne, hvor det ofte kræver
gode tekniske færdigheder og høj
koncentration at levere et godt stykke
arbejde. Foto: Jette Nielsen
18
19. Danmark har brug for en velfungerende transportsektor. Men der er for
få, der kan se sig selv som lastbilchauffør, truckfører, lagermedarbejder
etc. Det vil vi ændre. Branchen har brug for dygtige medarbejdere. Der
er jobs med muligheder. Derfor arbejder vi for at give flere en fremtid i
transportsektoren.
JOB I TRANSPORT
– VI LEVERER VAREN
20. Færgeforbindelsen til omverdenen er lige så vigtig for vækst på øerne som motor- og landevejene er det for udviklingen
i resten af landet. Men det skal også være interessant at komme i havn, lyder budskabet fra rederiet Færgen, der er
hovedsponsor for Folkemødet.
Af Michael Fahlgren
De danske øer har gennem længere tid væ-
ret præget af lav vækst og tab af arbejds-
pladser. Som rederiet, der forbinder øerne
i det såkaldte Vandkantsdanmark, oplever
Færgen udviklingen fra første parket. Derfor
er man også bevidst om sit eget ansvar for
at bidrage til en mere positiv udvikling på
øerne.
»Vi oplever i dag en nettofraflytning af bebo-
ere fra Samsø og Bornholm, og med mindre
vi kan erstatte disse med turister, går det
også den forkerte vej for den færge, der er så
livsnødvendig for de danske øer. Som rederi
er vi med til at sikre en velfungerende infra-
struktur, som er grundlaget for mobilitet og
vækst, men vi redder ikke øerne alene ved
at sejle folk frem og tilbage. Vi er nødt til at
sørge for, at der også er en grund til at gå
ombord – og at det er interessant at komme
i havn,« siger salgs- og marketingchef Lindy
Kjøller.
Færgen har derfor valgt at investere mar-
kant i udviklingen på øerne, blandt andet
ved at engagere sig som hovedsponsor
for Folkemødet og i øvrigt støtte en række
andre lokale initiativer og begivenheder
– også i områder, hvor Færgen ikke selv
sejler til. Det sker naturligvis også i erken-
delse af, at Færgen som virksomhed er af-
hængig af, at der er aktivitet på de danske
øer, så flere får brug for at sejle frem og
tilbage.
Turismen er nøglen til vækst
Ifølge Lindy Kjøller mangler der ikke gode
idéer i Vandkantsdanmark. Områderne har
i stedet brug for, at både offentlige og pri-
vate aktører tør tage chancen og investere i
landets yderområder. Særligt turismen, som
Lindy Kjøller ser som en helt afgørende kilde
til ny vækst, er blevet forsømt.
»Det er et fælles ansvar at få stoppet den ne-
gative spiral, som øerne er kommet ind i. Det
skal ske ved at stoppe med at skyde med
spredehagl og koncentrere investeringerne
om de områder, der skaber mest værdi. Her
er turismen i Vandkantsdanmark særlig vig-
tig. Det handler f.eks. om at sørge for, at tu-
risterne også kommer uden for højsæsonen
og får øjnene op for øernes autenticitet, ro
og flotte natur. Alle, der har en gevinst ud af,
at der skabes udvikling, skal investere i den.
Vi tager gerne vores del af slæbet,« konsta-
terer Lindy Kjøller og tilføjer, at investeringer
i turismen bør følges op af penge til flere og
bedre skoler, daginstitutioner og andre ting,
som er nødvendige for at få tilflyttere til at
blive boende på øerne. H
om færgen
Rederiet Færgen driver syv ruter i Dan-
mark. Færgen sejler til og fra Als, Fyn,
Bornholm, Fanø, Langeland, Lolland-
Falster og Samsø. Fra i år er Færgen ho-
vedsponsor for Folkemødet.
Opråb fra Færgen: Hjælp os med at
skabe vækst på de danske øer
I Slagelse Kommune kæmper man for at realisere en ny motorvejsforbindelse mellem Kalundborg og Rønnede.
Et projekt som potentielt vil sikre 1500 nye arbejdspladser i regionen.
Af Signe Gry Braad
Hvis man kører en tur fra Kalundborg til
Slagelse via rute 22 i spidsbelastningstids-
punkterne om morgenen eller sidst på efter-
middagen, vil man sandsynligvis opleve, at
trafikken glider meget langsomt frem.
Men sådan behøver det ikke at være, hvis
man spørger Komitéen for den Sjællandske
Tværforbindelse, der arbejder for en sam-
menhængende motorvejsforbindelse mel-
lem byerne Kalundborg, Slagelse, Næstved
og Rønnede. Komitéen består af repræsen-
tanter fra Region Sjælland, fem sjællandske
borgmestre samt en række virksomheder og
lokale erhvervsforeninger.
Analyser foretaget af Grontmij viser blandt
andet, at en ny motorvejsforbindelse vil ska-
be 1500 nye arbejdspladser og afkorte turen
fra Kalundborg til Rønnede med 40 minut-
ter. Tal som betyder, at Slagelse Kommunes
borgmester, Stén Knuth, der også er med-
lem af komitéen, ikke er tvivl om, at en ny
tværforbindelse vil have stor betydning for
regionen.
»Infrastrukturen er afgørende for væksten i
kommunen, og hvis vi ønsker, at erhvervsvæk-
sten også skal finde sted andre steder end i
metropolerne i fremtiden, så forudsætter det,
at vi investerer i vejnettet nu. Kun på den måde
kan vi sikre gode vilkår for arbejdskraftens mo-
bilitet fremadrettet i Danmark,« siger han.
Godt vækstpotentiale
Transporterhvervet er en af de faggrupper,
som ifølge foreløbige analyser vil have stor
gavn af Tværforbindelsen med et vækstpo-
tentiale estimeret til fem procent.
Derfor ser vognmandsfirmaet P.K. Justesen,
der har hovedsæde i Korsør, motorvejsfor-
bindelsen som en nødvendighed.
»Tidligere var Kalundborg omdrejningspunkt
for biltrafik til Jylland, men færgeforbindel-
sen for lastbiler er nu flyttet til Odden. En
tværmotorvej fra Odden til Rønnede er nok
for meget at forlange, men det er påkrævet,
at vejnettet forbedres fra Slagelse via Næst-
ved til motorvejen ved Rønnede snarest,«
lyder det fra Hans Justesen, der er ejer og
direktør i P.K. Justesen.
Flere tilflyttere
Slagelse Kommune har haft befolkningstil-
vækst siden januar 2014. Men man vil gerne
have endnu flere nye borgere, og her er en
forbedret infrastruktur en vigtig brik.
»En tværmotorvej vil gøre kommunen mere
attraktiv for tilflyttere, fordi det bliver muligt at
bo i området og arbejde i en af de nærliggen-
de provinsbyer uden at bruge for meget tid på
transport,« lyder vurderingen fra Stén Knuth.
Komitéen fremlagde dens resultater for
transportminister Magnus Heunicke (S) i fe-
bruar. Han er enig i, at der er god grund til at
opgradere transportforbindelsen på tværs af
Sjælland, men han understreger på samme
tid, at den endelige beslutning afhænger af
nye samfundsøkonomiske analyser. Når de
foreligger, vil man træffe den endelige be-
slutning. H
Potentielle effekter af
Tværforbindelsen
• Tidsbesparelse på ca. 40 min. i bil mellem
Kalundborg og Rønnede.
• Tidsbesparelse på ca. 26 min. i lastbil
mellem Kalundborg og Rønnede.
• 1500 nye arbejdspladser.
• Nye indtægter for 2 mia. kr.
• Nye kommunale skatteindtægter på
0,5 mia. kr.
• Den samlede produktionsværdi er opgjort
til 3,4 mia. kr.
Kilde: Komitéen for Tværforbindelsen.
Ny motorvejsforbindelse skal skabe
vækst i Slagelse Kommune
Følg debatten i
MeningsMinisteriet:
Titel: Vækst i Danmark – helt ud til
kanten?
Tidspunkt: Torsdag den 11. juni
kl. 17:30-18:30
Deltagere: Natasja Crone
(ordstyrer), Martin Ågerup
(CEPOS), Stén Knuth (V), Lars Erik
Jønsson (VisitDenmark), Martin
Merrild (Landbrug Fødevarer)
m.fl.
Arrangør: Slagelse Kommune
En motorvej fra Kalundborg til Slagelse
kan ifølge analyser fra Grontmij give
kortere rejsetid, milliardindtægter og
1500 nye arbejdspladser i Vestsjælland.
juni 201520
21. Mads og
Meningerne
Torsdag kl. 19:00 - 20:00
Kasters i Nørregade, Plads K34 (over for Gæstgiveren)
Anders Samuelsen
Politisk leder (LA)
Nick Hækkerup
Minister for sundhed og forebyggelse (S)
Mads Steffensen fra “Mads og Monopolet” tackler tidens dilemmaer
med Anders Samuelsen, Ida Auken og Nick Hækkerup.
Ida Auken
Fhv. minister (RV)
22. Vi ved med 100 pct. sikkerhed, at vi kan gøre det
bedre inden for det nuværende budget ved at samle
diabetesbehandlingen, siger Diabetesforeningens
direktør Henrik Nedergaard.
Af Tina Birkkjær Nikolajsen
Saml al behandling af diabetes i forskel-
lige diabeteshuse, så patienterne kun skal
komme ét sted. Diabetesforeningen peger i
et nyt politisk udspil på en lille håndfuld kon-
krete anbefalinger, som vil gøre håndteringen
af diabetesudviklingen tidssvarende og be-
handlingen målrettet, så flest muligt kan be-
holde deres hverdag, arbejds- og familieliv.
Og etableringen af diabeteshuse rundt om-
kring i landet er en af de anbefalinger, som
virkelig vil batte noget, mener Diabetesfor-
eningens direktør Henrik Nedergaard. Et dia-
beteshus kan ifølge foreningen lette byrden
for den enkelte patient, som dermed kun skal
henvende sig ét sted for at få behandling. I
dag kan man risikere at skulle løbe spidsrod
mellem egen læge, endokrinologiske og me-
dicinske afdelinger på sygehusene, fodtera-
peuter, diætister og andre behandlere.
»Konsekvenserne er først og fremmest tab
af livsværdi for den enkelte, hvis behandlin-
gen ikke er samlet. Alt for ofte får en person
med diabetes først stillet en diagnose ti år
efter, sygdommen er brudt ud, og den lange
periode, hvor diabetes er ubehandlet, giver
udslag i en række følgesygdomme, som
sammen med selve diabetessygdommen
kan gøre behandlingen meget kompliceret,«
siger Henrik Nedergaard og for-
tæller, at en af mange fordele ved
etablering af diabeteshuse er, at
patienterne møder alle specialer
ét sted.
DIABETES KOSTER
SAMFUNDET MILLIARDER
Og det giver god mening at gøre noget ekstra
for diabetespatienter, for der er rigtig mange
penge at spare ved at optimere behandlin-
gen. Ifølge Diabetesforeningen vil hver ti-
ende dansker få stillet diagnosen diabetes
om ti år. Hertil kommer de cirka 200.000, der
har diabetes uden at vide det, for slet ikke at
tale om 750.000 danskere med prædiabetes.
Samlet set koster diabetes årligt vores sam-
fund hårrejsende 31,5 mia. kr. i 2006-tal.
»Og vi ved med 100 pct. sikkerhed, at vi
kan gøre det bedre inden for det nuværende
budget, hvis vi begynder at fokusere på den
enkelte med specialiserede tilbud, så vi får
forebygget dyre følgesygdomme,« fastslår
Henrik Nedergaard.
En af de 321.000 danskere, der har diabetes
i dag, er Nina Mortensen fra Lyngby. Hun ved
alt om, hvordan det er at skulle forklare sin
sygdom for nye læger hele tiden.
»I 1995 fik jeg som 35-årig for højt blodtryk.
Jeg vejede 150 kilo, men dengang var der in-
gen, der tænkte på at tjekke mit blodsukker.
Da min egen læge i 2005 opdagede min dia-
betes, blev jeg sendt direkte til Diabeteskli-
nikken på Gentofte Hospital. Her var der
kontrol hver tredje måned, og hver eneste
gang mødte jeg en ny læge,« fortæller Nina
Mortensen.
Og nærmest hver gang lød spørgsmålet:
Hvorfor er du så her? Nina Mortensen havde
ikke indtryk af, at de havde sat sig ind i netop
hendes sygdom.
»De mente alle, at det var en god idé, at jeg
tabte mig, også selvom jeg allerede havde
tabt 60 kilo på det tidspunkt. Men det er jo
klart, at når de ikke kendte mig eller min hi-
storik, så kunne de ikke rådgive om så me-
get andet i forhold til min dagligdag,« mener
Nina Mortensen.
ÉN LÆGE GØR EN FORSKEL
For fem år siden fik Nina Mortensen tilknyt-
tet en fast læge på Diabetesklinikken, hvor
hun også i dag kan blive tjekket af øjenlæ-
gen, fodterapeuten og diætisten. Dermed er
hun i dag tilknyttet det nærmeste, man kan
komme et egentligt diabeteshus. Hun er en
de få begunstigede, som på grund af sin
fremskredne sygdom, primært tilses af en
diabetesklinik på et hospital.
»Nu ser jeg én læge fast, og hun har virkelig
gjort en forskel. Hun interesserer sig for mig
og kender mig. Hun fik – i samarbejde med
mig selvfølgelig – mit blodsukker under kon-
trol, og hun ved, hvornår det er relevant at
give mig ris eller ros, så jeg selv holder moti-
vationen for at passe godt på mig selv,« siger
Nina Mortensen, der ved, at det langt fra er
alle diabetespatienter, der er så heldige, som
hun har været:
»Jeg ville have svært ved at få en hverdag til
at hænge sammen, hvis jeg skulle til kontrol
flere forskellige steder. Som dagplejer kan
man ikke bare lige tage en time ud af kalen-
deren«.
I sidste ende ville det betyde flere sygedage
og dermed større personlige og samfunds-
økonomiske konsekvenser.
DIABETESHUSE SKABER MERE LIGHED
Nina Mortensen har tabt i alt 80 kilo og er
nået dertil, hvor hun mener, at diabetes har
reddet hendes liv. For nu lever hun i en sun-
dere krop på trods af diagnosen, og en stor
del af æren skal tilskrives hendes faste læge
på Diabetesklinikken.
De tusindvis af danskere, der i høj grad sta-
dig er overladt til selv at navigere gennem
junglen af praktiserende læger, specialister
på sygehusene og andre steder foruden
kommunen, får altså i øjeblikket et langt dår-
ligere tilbud. Og det indrammer et andet vig-
tigt argument fra Diabetesforeningen: At der
skal være lighed i sundhed.
»Vi mener, at diabeteshusene kan være det
nødvendige samarbejde mellem egen læge,
et af de store sygehuse og det kommunale
sundhedshus. Med diabeteshusene vil vi
også kunne nå ud i yderområderne med et
godt behandlingstilbud. Og det er nødven-
digt, hvis vi skal håndtere de tusindvis af nye
tilfælde de kommende år,« siger han. H
Følg debatten i MeningsMinisteriet:
Titel: Diabetes – en tikkende
bombe under folkesundheden
Tidspunkt: Lørdag den 13. juni
kl. 11:30-12.30
Deltagere: Mette Walsted
Vestergaard (ordstyrer), Anders
Kühnau (S), Anne Ehrenreich (V),
Henrik Nedergaard
(Diabetesforeningen),
Michael Dupont (Lægeforeningen),
Tina Vilsbøll Lauritsen (KU)
Arrangør: Sanofi Danmark,
Diabetesforeningen
DIABETESHUSE VIL
GØRE LIVET MED
DIABETES LETTERE
321.000
danskere har diabetes
200.000
danskere lever med
uopdaget diabetes
750.000
danskere estimeres at
have prædiabetes
Over 600.000
danskere vil have en dia-
betesdiagnose
i 2025
(dette er et konservativt
estimat, idet de uopdagede til-
fælde ikke er medregnet)
Nina Mortensen er i dag tilknyttet det nærmeste, man kan komme et egentligt
diabeteshus. Hun tilses af en fast læge, som kender hende godt og ved, hvad der skal til
for at holde motivationen oppe og blodsukkeret i ro. Foto: Jette Nielsen
Kilde: Diabetesforeningen
JUNI 201522
23. DialogPrisen 2015
Årets dialogpris uddeles søndag til den politiker, der har været
bedst til at lytte og indgå i konstruktiv dialog på Folkemødet.
MeningsMinisteriet skyder torsdag DialogPrisen i gang med
en debat om dialog og evnen til at lytte.
Deltagere:
Klaus Bondam
Direktør
Hella Joof
Debattør og skuespiller
Torsdag kl. 15:15 - 16:00 i MeningsMinisteriet
Plads G22, Indermolen, Allinge Havn
Kick-off til
Louise Fredbo-Nielsen
Futurist
24. Skarpe debatter siden 2011
� www.meningsministeriet.dk
� @MeningsMinister
� Plads G22, Indermolen, Allinge Havn
� www.meningsministeriet.dk
� @KastersAS
� Plads K34 (overfor Gæstgiveren)
� Åben fra kl. 8:00 til 22:00
� Ved indgangen til Kasters i Nørregade
Kæmpestranden
Havnegade
Ø
stergade
Nørregade
Allinge Kirke
Gæstgiveren
Vestergade