Louisiana Channel

Gruppe 6 BCMA
csiv, iwil, kalyn, mnop, mgrs, sabe, tbni
Maj 2013
Side 1 af 87
Indholdsfortegnelse
Begreber.................................................................................................................................... 4
1. Indledning .............................................................................................................................. 5
1.1 Problemstilling .................................................................................................................. 6
1.2 Problemformulering .......................................................................................................... 7
1.3 Afgrænsning og målgruppe............................................................................................... 7
1.4 Præsentation af teorier ..................................................................................................... 7
2. Metode................................................................................................................................... 8
2.1 Interview........................................................................................................................... 9
2.1.1 De syv faser af en interviewundersøgelse.................................................................. 9
2.1.2 Udførelse af interview ...............................................................................................11
2.2 Survey.............................................................................................................................11
2.2.1 Surveyens opbygning i 7 faser ..................................................................................12
2.3 Databehandling ...............................................................................................................14
2.3.1 Hypoteser..................................................................................................................14
3. Casepræsentation: Louisiana Channel..................................................................................16
4. Tværmedial analyse..............................................................................................................17
4.1 Mapping af Louisiana Channel .....................................................................................17
4.2 Tværmedialitet som relationer mellem medieprodukter....................................................27
4.2.1 Historiemæssig og funktionel tværmedialitet .............................................................28
4.3 Relationer........................................................................................................................37
4.4 Louisiana museets egne produkter..............................................................................54
4.5 Delkonklusion ..................................................................................................................55
5 Databehandling......................................................................................................................57
5.1 Surveypræsentation............................................................................................................57
5.1.1 Introduktion til analyse af databehandling .................................................................57
5.2 Analyse af stikprøve ........................................................................................................58
5.2.1 Samplestørrelse og repræsentativitet........................................................................58
5.2.2 Χ²-test: goodness-of-fit..............................................................................................59
5.2.3 Vores sample............................................................................................................62
5.3 Analyse af svar................................................................................................................68

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 2 af 87
5.3.1 Hypoteser..................................................................................................................68
5.3.2 Behandling af hypotese 1..........................................................................................68
5.3.2 Hypotese 2................................................................................................................78
5.3.3 Hypotese 3................................................................................................................79
6 Diskussion .............................................................................................................................82
6.1 Diskussion af survey........................................................................................................82
6.2 Yderligere diskussion af opgaven ....................................................................................84
7. Konklusion ............................................................................................................................85
Litteraturliste .............................................................................................................................87

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 3 af 87
Bilagsoversigt
Bilag er tilgængelige på vedlagte DVD.
Bilag 1: Interview med Katrine Damkjær og Peder Wuth (transskription)
Bilag 1.1: Interview med Katrine Damkjær og Peder Wuth (lyd)
Bilag 2: Survey: Spørgeskema
Bilag 3: Survey: Svar på spørgeskema
Bilag 4: Chi-i-anden - goodness-of-fit
Bilag 5: Screenshot fra Louisianas indblik
Bilag 6: Chi-i-anden - Krydstabeltest: Baggrundsviden om Louisiana Channel
Bilag 7: Chi-i-anden - Krydstabeltest: Opdatering om Louisiana Channel

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 4 af 87
Begreber
Kernebrugere: Vi bruger begrebet kernebrugere om de mennesker, som benytter Louisiana
Channel.
Potentielle bruger: Vi bruger begrebet potentielle brugere om de mennesker, som ikke bruger
Louisiana Channel - men muligvis kunne være interesserede i kraft af, at de har liket Louisianas
Facebook-side.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 5 af 87
1. Indledning
Ifølge Anne Sophie Warberg Løssings kapitel “Digital Museumsformidling - i brugerperspektiv” i
Kulturarvsstyrelsens publikation “Museet i forandring” vil man i dag opleve det museale
landskab i en stor forvandling. Denne forvandling omhandler en brugerinddragelse og
brugerdreven innovation blandt publikumsgrupper, potentielle brugere og marginaliserede
grupper. Forvandlingen omhandler i stor grad de digitale teknologier samt sociale medier
(Løssing 2009, s. 9). Kulturarvsstyrelsen beskriver denne forvandling således:
“Forvandlingen kan identificeres som et fokusskifte fra samlingen til publikum. Hvor
museet tidligere havde blikket rettet ind i museet mod samlingerne, retter det nu sit blik
ud af museet og mod den store, sammensatte gruppe, som publikum udgør,”(Løssing
2009, s. 9).
Denne forvandling ses også hos Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk, nord for
København. For Louisiana handler det ikke kun om at videregive kunsten, der opleves på
Louisiana museum, men også om at formidle kunst helt generelt ud til en bredere
publikumsgruppe.
Dette ønsker de at gøre gennem deres nylancerede webkanal - og medieprodukt: Louisiana
Channel. Louisianas webkanal blev lanceret d. 28. november 2012 og har siden oprettelsen
opnået 7.468 fans på Facebook, (bilag 1, s. 1-2). Omkring kanalen kan det læses på Louisianas
egen hjemmeside at:
“Louisianas direktør Poul Erik Tøjner kalder Channel for et stærkt bidrag til den
permanente udvikling af museet som kulturel platform og et ønske om at skærpe sansen
for, hvor vigtig kunst og kultur er” 1
Konceptet Louisiana Channel arbejder på tværs af flere medier, hvilket gør det interessant i
forhold til Anja Bechmann Petersen og Bo Hovgaard Thomasens teoretiseringer omkring
tværmedialitet. Peder Wuth, teknisk projektleder for Louisiana Channel, udtaler følgende om
1
http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Louisiana+Channel

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 6 af 87
rationalet i forhold til Louisiana Channels brug af medier: “(...)det er de enkle videoer, der
ligesom skal ud og leve deres eget liv,” (bilag 1, s. 2).
Louisiana Channel som casestudie er interessant, da denne måde at formidle kunst på,
umiddelbart adskiller sig fra andre museer, som fokuserer mere på at holde publikumsgrupper
opdaterede om egen kunst over sociale medier (Kulturarvsstyrelsen 2009). Louisianas måde at
formidle kunst på over Louisiana Channel kan betragtes som en selvstændig kanal, som er
uafhængig af den kunstoplevelse, man opnår på museet:
“I hvilket omfang skal det her være en selvstændig kanal, og i hvilket omfang skal det
afspejle, det der foregår på museet [...] der blev valget, at det skal være en selvstændig
kanal,” (bilag 1, s. 1).
Med afsæt i det øgede fokus på digitalisering inden for museumsverden vil fokus for denne
opgave være, i hvor høj grad Louisianas koncept - Louisiana Channel - spiller en rolle i
forvandlingen af formidling af kunst til større publikumsgrupper. Denne interesse har lagt op til
problemstillinger, som har medført en mere fokuseret problemformulering for vores videre
undersøgelse af Louisiana Channel, som et tværmedialt koncept.
1.1 Problemstilling
Med afsæt i Louisiana Channel som casestudie har vi udarbejdet følgende problemstillinger:
● Hvad er formålet med oprettelsen af Louisiana Channel?
● Hvordan faciliterer Louisiana Channels medieprodukter en “affyringsrampe” for
videoerne?
● Hvilke medieprodukter strækker Louisiana Channel sig over, og hvor er aktiviteten
højest?
● Hvordan bruges videoerne hos kernebrugerne af Louisiana Channel? - Og hvordan ville
potentielle brugere benytte videoerne?

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 7 af 87
1.2 Problemformulering
De opstillede problemstillinger er udmundet i følgende problemformulering:
På hvilken måde anvender Louisiana tværmedialitet i deres kommunikation med særligt fokus
på Louisiana Channel, og på hvilken måde faciliterer dette et nyt møde med kunsten?
1.3 Afgrænsning og målgruppe
Da den omtalte forvandling hos museer i høj grad omhandler de sociale medier, har vi valgt at
undersøge Louisianas tværmedialitet på Facebook. Ved at udsende en survey via Louisianas
facebookgruppe, vil vi ramme en målgruppe, som kender til Louisiana, men ikke nødvendigvis
kender til den nylancerede kanal for kunst, Louisiana Channel.
1.4 Præsentation af teorier
I udarbejdelsen af denne opgave bruges udvalgte teorier, som anvendes i analysen af den
tværmediale kommunikation samt formidlingen af kunst gennem Louisiana Channel.
For at danne ramme om hele opgaven har vi benyttet en publikation omhandlende digital
museumsformidling, da denne går ind og karakteriserer de forvandlinger, der ses i museer på
globalt plan. Denne forvandling gør, at museer ikke længere kun har fokus ind i museet, men
strækker sig over flere medier - digitale og sociale - for hermed at ramme en bredere
publikumsgruppe.
Til udarbejdelsen af interview er der blevet anvendt interviewteori af Steinar Kvale og Svend
Brinkmann. Endvidere har vi - for at kunne danne grundlag for vores survey - benyttet teorier fra
“Social Research Methods” af Alan Bryman. Yderligere er materiale fra “Statistics: The Art and
Science of Learning from Data” af Alan Agresti og Christine Franklin samt Clausen,
Schomacker & Tolnø benyttet i forhold til vores dataanalyse.
I den tværmediale analyse anvendes teorier fra henholdsvis Anja Bechmann Petersen samt Bo
Hovgaard Thomasen som værktøjer i kortlægningen af Louisiana som tværmedialt koncept.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 8 af 87
2. Metode
I det følgende afsnit vil vi gennemgå de metoder, vi har arbejdet med i undersøgelsen af
Louisiana Channel. Der arbejdes med middle range theories, idet fokusområdet er afgrænset til
web-kanalen. Der opstilles et kronologisk tidsperspektiv, hvor planlægning, forberedelse, faktisk
udførelse og efterbehandling inddrages.
Som indledende inspiration for rapportens fokusområde er der foretaget et eliteinterview, som
har dannet grundlag for udarbejdelsen af survey. Fordelen ved at anvende et eliteinterview er,
at det giver os en større indsigt i rationalet bag Louisiana Channel. Dermed kan vi med mere
kvalificerede overvejelser fokusere vores undersøgelse.
Efterfølgende er der blevet anvendt en kvantitativ metode til udarbejdelse af survey. Dette er
gjort via Google Forms. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke vides med 100 %
sikkerhed, hvem der besvarer et online survey. I forhold til databehandling er en online survey
også let tilgængelig, da alt rådata eksisterer online og derfor let kan placeres i eksempelvis et
regneark. Dette er tidsbesparende i forhold til alternativet om at udlevere fysiske skemaer og
derefter fysisk efterfølgende at skulle plotte besparelserne ind. Designet af surveyen kan
udformes således, at det er enkelt og overskueligt samtidig med at spørgsmålene kan filtreres,
så respondenten kun skal svare på de spørgsmål, der er relevante for vedkommende (Bryman
2012, s. 671). Efterfølgende er data behandlet efter statistiske metoder beskrevet i Bryman
2012 og Agresti 2013.
Kronologisk tidsperspektiv
For at få et overblik over de anvendte metoder er der herunder opstillet et kronologisk
tidsperspektiv (fig. 1).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 9 af 87
Fig. 1
2.1 Interview
Ved at foretage et eliteinterview, har vi formået at indsamle viden omkring forventninger og
målsætninger til Louisiana Channel, samt samspillet mellem Louisiana og Louisiana Channel.
2.1.1 De syv faser af en interviewundersøgelse
Til tilrettelæggelse af forløbet har vi valgt at anvende Kvales (Kvale 2009) syv faser. Dette har vi
gjort fordi:
“Det er vores påstand, at jo bedre man har forberedt interviewet, desto højere kvalitet vil
den viden, der produceres i interview-samspillet, have, og jo lettere vil den efterfølgende
behandling af interviewene være,” (Kvale 2009, s. 119).
1. Tematisering
Formålet med vores interviewundersøgelse var, at klarlægge Louisiana museets formål med
Louisiana Channel: Hvad var Louisianas intention med kanalen, samt hvilke tanker har de gjort
sig omkring udarbejdelsen af denne?

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 10 af 87
2. Design
Planlægning af interview med Peder Wuth (Teknisk Projektleder hos Louisiana Channel) og
Katrine Damkjær (Kommunikations - og markedsføringsmedarbejder hos Louisiana Channel),
en interviewer og to observanter.
3. Interview
Interviewet blev opbygget ud fra en interviewguide og resulterede i 8 hovedspørgsmål, som var
forberedt på forhånd. Det tog 30 minutter og blev optaget via telefon, samtidig med at der
løbende blev taget noter.
4. Transskription
Vores interview blev transskriberet ordret og sidenhen rettet for talesprog. Dette har resulteret i
et endeligt dokument på 12 sider.
5. Analyse
I udformningen af interviewet er der taget højde for, at vi vil benytte Petersen og Thomasen til
efterfølgende analyse. De fund og opdagelser vi har gjort os i interviewet, er sidenhen blevet
anvendt som inspiration til vores survey.
6. Verifikation
Et gruppemedlem, Ida Willadsen Bang Kjeldsen, er bekendt med Louisiana, idet et
familiemedlem arbejder på Louisiana, hvilket gør, at hun har en overfladisk relation til
interviewpersonerne. Dette er der taget højde for, i og med at hun ikke har deltaget aktivt i
interviewet, men blot har taget noter under interviewforløbet.
Vores interviewperson, Katrine Damkjær, var med under opstartsfasen af Louisiana Channel,
men har dog i det senere forløb med Louisiana Channel været på barsel. Dette kan betyde at
hun muligvis er uvidende om faktorer i den efterfølgende proces med Louisiana Channel.
7. Rapportering
Undersøgelsens resultater er blevet benyttet til materiale for efterfølgende diskussion samt til
citering til underbyggelse af analyse og databehandling løbende i opgaven.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 11 af 87
2.1.2 Udførelse af interview
I forbindelse med vores opgave har vi foretaget et eliteinterview med teknisk projektleder Peder
Wuth og kommunikations- og marketingmedarbejder Katrine Damkjær. Interviewet blev afholdt
den9. april 2013 på Louisiana museet i Humlebæk.
2.2 Survey
De fund, temaer og resultater, som vi kunne tage med videre fra interviewet, har, som tidligere
nævnt, dannet grundlag for udarbejdelsen af survey. Eksempler på dette kan ses herunder
igennem en række opstillede citater samt formuleringer af spørgsmålene i surveyen.
Wuth: “Altså at vi ville ud til engelsksprogede,” (bilag 1, s. 2).
● Land.
Wuth: “Men altså, det vi så har valgt nu, det er, at vi en gang i mellem poster nogle af videoerne
på Facebook-siden for på den måde at forsøge at flytte noget trafik over,” (bilag 1, s. 3).
● Hvor hørte du første gang om Louisiana Channel?
● Hvilken platform benytter du, når du ser videoer fra Louisiana Channel?
Wuth: “Det er jo et 3 årigt projekt det her, og vi har sagt, at vi meget gerne når det 3 årige
projekt er overstået, vil have haft 1,5 million videovisninger,” (bilag 1, s. 5).
● Efter at have hørt om Louisiana Channel, kunne du så finde på at benytte dette?
Med afsæt i interviewet udarbejdede vi surveyen med fokus på, at det skulle være opdelt i
kernebrugere og potentielle brugere. Louisianas Facebook-side blev valgt som afsæt for vores
survey, da vi ønskede en population, der allerede havde kendskab til Louisiana. Vi var
opmærksomme på ikke selv at dele vores survey på egne Facebook-sider for derved at sikre
os, at de adspurgte bevidst havde taget valget om at opsøge information om Louisiana - og
dermed muligvis i forvejen havde en interesse for Louisiana. I forhold til sprog har vi valgt at
afgrænse os til dansk, da vores undersøgelse blev postet fra Louisianas Facebook-side, som
hovedsageligt henvender sig til det danske publikum via indlæg på dansk.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 12 af 87
2.2.1 Surveyens opbygning i 7 faser
1. Introduktion
Som indledning til vores survey har vi skrevet en kort tekst med præsentation af gruppen, samt
formålet med undersøgelsen.
2. Baggrundsinformation
Relevant information til undersøgelsen - herunder køn, alder, bopæl samt sidste afsluttede
uddannelse - bruges til identificere respondenterne. Disse informationer bliver senere anvendt til
blandt andet afdækning af tilsigtede og reelt opnåede aldersgruppe.
3. Generel information om kunstinteresse
Her spørger vi ind til den adspurgtes kunstinteresse generelt, og efterfølgende spørger vi ind til
den adspurgtes forhold til Louisiana. Respondenterne bliver spurgt om de er medlem af
Louisiana Klubben, samt hvor de holder sig opdaterede om Louisiana. Dette giver en indikation
af respondenternes interesse for kunst og tilhørsforhold til Louisiana.
4. Louisiana Channel
Denne fase har til formål at opdele respondenterne efter, om de har kendskab til Louisiana
Channel eller ej. Screeningsspørgsmålet gør, at respondenterne bliver sorteret således, at de
svarer på det afsnit i surveyen, der er relevant i forhold til deres kendskab til Louisiana Channel.
De adspurgte inddeles dermed i to grupper: Potentielle brugere og kernebrugere.
5. Louisiana Channels kernebrugere
Her bliver der spurgt ind til hyppigheden i brug af Louisiana Channel: Hvad videoerne benyttes
til, og hvilke platforme videoerne bliver set på? Endvidere bliver der spurgt ind til, hvor de holder
sig opdaterede om Louisiana Channel, samt om de vil anbefale Louisiana Channel -
afslutningsvist om de har eventuelle kommentarer. Der forsøges her at afdække
kernebrugernes adfærd omkring Louisiana Channel.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 13 af 87
6. Louisiana Channels potentielle brugere
Spørgsmålene introduceres med en kort forklaring af Louisiana Channel for at give dem en
referenceramme i forhold til de efterfølgende spørgsmål. Med denne introduktion bliver der
efterfølgende spurgt, om respondenterne kunne finde på at gå ind på Louisiana Channels
hjemmeside? - Hvilke faktorer der vil begrunde en begyndende brug at Louisiana Channel? - og
afslutningsvist, hvordan de ville foretrække at holde sig opdaterede omkring kanalen?
7. Afslutning
Surveyen bliver afrundet med en tak til respondenterne for deres tid.
2.2.2 Udførsel af survey
Udarbejdelsen af undersøgelsen er foregået digitalt med Google Forms. Dette valg er taget, da
programmet er tidsbesparende, brugervenligt og frit tilgængeligt.
Den adspurgte har kun haft mulighed for at se ét eller få spørgsmål ad gangen, hvilket har skabt
en form for sorteringsproces for kernebrugere og potentielle brugere. På den måde har vi
undgået, at vedkommende er blevet stillet irrelevante spørgsmål og grundet dette enten har fået
et farvet syn inden besvarelsen ved at scrolle ned - eller helt basalt har mistet fokus.
Opbygningen af vores survey har taget udgangspunkt i først at spørge ind til den generelle
kunstinteresse hos de adspurgte. Herefter forekommer en sortering af respondenterne
automatisk ved valg af svar, og til slut afrunder vi med et åbent spørgsmål i form af en
kommentarboks
Igennem vores survey har vi valgt at anvende lukkede spørgsmål frem for åbne. De lukkede
spørgsmål giver begrænset plads til egen fortolkning fra den adspurgte og lettere
databehandlingen. Vi har afsluttet surveyen med en kommentarboks med spørgsmålet “Har du
nogen kommentarer til Louisiana Channel?”. Dette gøres for at give respondenten en følelse af
at være blevet hørt samt for at kunne viderebringe svarene til Louisiana Channel. Desuden
giver det os muligheden for at få et indblik i, hvorvidt der eksisterer en overvejende positiv eller
negativ holdning omkring Louisiana Channel - om der er behov for omfattende forbedringer,
eller om brugerne er overvejende tilfredse med siden.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 14 af 87
Likert-skala er benyttet til to af spørgsmålene i vores survey med henblik på at kunne udarbejde
en sammenligning mellem kernebrugere og potentielle brugere. De omtalte spørgsmål er: “Hvad
bruger du videoerne på Louisiana Channel til?”, som henvender sig til kernebrugere af
Louisiana Channel og: “Hvad er relevant for, at du ville bruge Louisiana Channel?”, der
henvender sig til potentielle brugere. En likert-skala resulterer i svar i grader af enighed i en
udtalelse, hvilket giver effektiv mulighed for sammenlignelighed (Bryman 2012, s. 166). Ved at
lave spørgsmålene sammenlignelige i form af samme opbygning efter likert-skala og ens
sætningsopbygning, herunder også svarmulighederne, kan der drages direkte paralleller fra
kernebrugerne og de potentielle brugere, hvilket kan benyttes i fortolkningen.
2.3 Databehandling
Resultaterne bliver brugt til en efterfølgende analyse af databehandlingen og arbejde med
hypoteserne, som af- eller bekræftes; dette med henblik på at undersøge hvorledes Louisiana
anvender tværmedialitet i deres kommunikation med fokus på Louisiana Channel og på hvilken
måde der forsøges at facilitere et nyt møde med kunsten.
2.3.1 Hypoteser
Nedenstående skema (fig. 2) sætter hypoteserne op overfor: Type af variabel, spørgsmål i
surveyen og svarmuligheder. Dette for at illustrere sammenkoblingen mellem hypotese og
spørgsmål i surveyen.
Hypoteser Type af variabel Spørgsmål i
surveyen
Svarmulighed
1. Der er et uudnyttet
potentiale blandt Louisianas
Facebookbrugere - Χ²-
udregninger
#1: Nominel variabel
#2: Ratiovariabel
#1: Efter at have
hørt om Louisiana
Channel, kunne du
så finde på at gå ind
på hjemmesiden?
#2: Hvad er relevant
for, at du ville bruge
Louisiana Channel?
#1: Multiple choice:
“ja”, “nej”, “ved ikke”.
#2: Likert-skala med et
interval på 1-5.
2. Louisiana Channel
benyttes af flertallet til at
orientere sig om, hvad der
Ratiovariabel #1: Hvad bruger du
videoerne på
Louisiana Channel
til?
Begge er Likert-skala
med et interval på 1-5.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 15 af 87
foregår på museet. - Χ²-
udregninger - bruges i
diskussionen, hvis den
bekræftes.
#2: Hvad er vigtigt
for, at du ville bruge
Louisiana Channel?
3. Målgruppen 25 - 45 år
bruger Louisiana Channel i
højere grad end de
resterende kernebrugere.
Kategori alder + hvor ofte
bruger du Louisiana Channel
Ratiovariabel Hvor ofte bruger du
Louisiana Channel?
Likert-skala med et
interval på 1-5.
Fig. 2

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 16 af 87
3. Casepræsentation: Louisiana Channel
Louisiana Channel søger at etablere sig digitalt og skabe et nyt møde med kunsten: “(...)det her
er en ny måde, som folk kan møde kunst på,” (bilag 1, s. 11). Dette må opleves i sammenhæng
med en øget digitalisering i museumsverdenen (Løssing 2009): “(...)digitaliseringen er
omdrejningspunktet for den fornyede interesse for tværgående kommunikation,” (Petersen et al
2007, s. 17). Den nye web-kanal Louisiana Channel søger løbende at formidle aktuelle videoer
om kunst og kultur. Kommunikations- og markedsføringsmedarbejder Katrine Damkjær
beskriver vedrørende den digitale etablering: “Og også forbinde dem med hinanden for at skabe
gennemsigtighed og transparensen i de forskellige medier,” (bilag 1, s. 5).
“Casestudiet som metode er kendetegnet ved at koncentrere sig om et nøje udvalgt udsnit af et
observeret fænomen,” (Petersen 2007, s. 46). Igennem casestudiet som metode har vi iagttaget
Louisiana Channel som helhed bestående af tværgående indholdsfragmenter og deres søgen
efter atetablere sig som web-kanal. Projektleder Peder Wuth udtaler herom:
“(...) Channel skal ikke ses som et website, Channel skal ikke ses som et sted, hvor vi
som sådan har interesse i at lokke folk hen [...] det er de enkle videoer, der ligesom skal
ud og leve deres eget liv,” (bilag 1, s. 2).
3.1 Begrebsdefinition af tværmedialitet
Cand.mag. i medier og kommunikation Bo Hovgaard Thomasen forklarer begrebet medialitet
således:
“Medialitet kan med fordel betragtes som en teoretisk samlebetegnelse for de
muligheder og begrænsninger, der eksisterer ved det enkelte medie for at præge
kommunikationen i de kommunikationssituationer, hvor mediet anvendes,” (Petersen
2007, s. 42-43).
Dermed må medialitet som begreb forstås som en overordnet forståelse om, hvad det konkrete
medie tilbyder.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 17 af 87
Tværmedialitet handler om kommunikation på tværs af medier og deres kommunikative
arbejdsfordeling og funktion. Adjunkt fra Institut for Æstetik og Kommunikation -
Medievidenskab på Århus Universitet, Anja Bechmann Petersen, beskriver begrebet:
“Tværmedialitet er en kommunikativ arbejdsdeling mellem platforme,” (Petersen 2007, s. 23).
Kommunikeret indhold er forbundet eller relateret ved tværmedialitet, og dette kan foregå
samtidig som tidsforskudt. Thomasen: “(...) kommunikationens indholdsside er forbundet eller
relateret på tværs af medierne. Den tværmediale kommunikation kan være kan være såvel
samtidig som tidsforskudt,” (Petersen 2007, s. 43).
4. Tværmedial analyse
4.1 Mapping af Louisiana Channel
Anja Bechmann Petersen opstiller i sin teoretisering af den analytiske tilgang til håndtering af
tværmediale koncepter, 6 såkaldte medieforståelser (Petersen 2007, s. 20). Disse udgør
værktøjerne til skabelse af en forståelsesramme for Louisiana Channel som digitalt tværmedialt
koncept. Ud af de 6 medieforståelser og tilgange til mediekonceptet er der fokus på 5:
Strukturer, produkter, platforme, distributionsnetværker og mediehuse (Petersen 2007, s. 20).
Med afsæt i medieforståelserne som arbejdsredskab søges at kortlægge Louisiana Channel
som koncept med fokus på videoerne som omdrejningspunkt for anvendelse. Kortlægningen
omhandler ikke medieforståelsen symbolske formater, da der ikke er fokus på analyse af
visuelle elementer, men derimod deres eksistens.
Den første tilgang til mediekonceptet omhandler Louisiana Channels strukturer; dermed
fokuseres på en mulig genrebestemmelse af enheden for analysen. Louisiana Channel har
videoerne som konceptuelt omdrejningspunkt, der kan tilgås som web-TV. Disse søger at
formidle kunst, litteratur, musik og design igennem inddragelse af aktuelle artister (fig. 3).
Fig. 3 channel.louisiana.dk
Artisten udgør den konkrete videos afsæt og omdrejningspunkt i sin tematisering. Videoerne
udbydes online som web-TV, hvilket betyder, at disse - af brugeren - kan tilgås trods geografi,

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 18 af 87
tid og rum. Brugeren har mulighed for selv at tilpasse afspilningssituationen omkring videoerne
igennem valg af indhold og aktivering af funktioner.
Den anden tematisering omhandler en systematisering af undersøgelsesenhedens produkter.
Produkter angiver de enheder, hvorfra man kan tilgå konceptets indhold (Petersen 2007, s. 20).
Som overordnet medieprodukt optræder Louisiana Channels egen hjemmeside:
channel.louisiana.dk (fig. 4). Herfra har brugeren mulighed for at tilgå og se videoerne direkte
på hjemmesiden, hvor videoerne vises via en videotjeneste. Derudover er der fra Louisianas
egen hjemmeside, louisiana.dk, koblet til channel.louisiana.dk (fig. 5). Her informeres omkring
konceptet, og henvises til Louisiana Channels eget website.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 19 af 87
Louisiana Channel er derudover repræsenteret på de online videoportaler YouTube og Vimeo. I
begge medieprodukter eksisterer Louisiana Channel igennem en egen kanal, hvorfra de deler
indhold. YouTube tilbyder i næsten samme omfang videoerne (fig. 6) og inddeling af disse
indenfor omtalte emnekategoriseringer som channel.louisiana.dk. Hjemmesiden henviser
igennem links til eksterne medieprodukter som sociale medier som Facebook, Twitter,
Instagram, Vine og Google+ - samt til deres Newsletter og RSS-feeds.
Fig. 6 http://www.YouTube.com/user/TheLouisianaChannel

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 20 af 87
Vimeo indeholder - som YouTube - en egen kanal for Louisiana Channel, hvorfra brugere kan
tilgå et udvalgt sortiment af videoerne. Tilgangen til disse kan ske igennem Louisiana Channels
egen kanal på siden eller igennem søgefunktionen, hvilket også gør sig gældende for YouTube-
portalen (fig. 7).
Fig. 7 https://vimeo.com/channels/louisiana
En tredje gruppering af medieprodukter, hvorfra Louisiana Channel har etableret sig, er de
førnævnte sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, Vine og Google+. På de fem sociale
medier har Louisiana Channel også her oprettet selvstændige profiler.
Facebooksiden fungerer som fanside, hvor man som bruger kan vise sin interesse igennem
“likes” (fig. 8), og dermed skaber en forbindelse til fansiden.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 21 af 87
Fig. 8 https://www.facebook.com/LouisianaChannel
Fra Louisiana Channels Facebook-profil deler de videoerne samt informationer herom;
videoerne tilgås igennem links fra Facebook til channel.louisiana.dk, hvor videoen kan ses (fig.
8).
Twitter-profilen (fig. 9) behandler som Facebook-profilen samme informationer omkring
videoerne samt link, hvorfra brugeren kan tilgå disse. I modsætning til Facebook tilgås
videoerne på Twitter igennem YouTube, dog vises videoerne her i Twitters rammer - kontra
Facebook. Yderligere linkes også til channel.louisiana.dk igennem tweets.
Fig. 9https://twitter.com/LouisianaChann

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 22 af 87
Louisiana Channel er repræsenteret på Instagram igennem en egen profil (fig. 10). Instagram
har fotografiet som visuelt omdrejningspunkt i konceptet, og Louisiana udnytter dette igennem
informationsdeling via billeder.
Fig. 10http://instagram.com/louisianachannel
Applikationen Vine fungerer som socialt medie gennem deling af korte videosekvenser på
maksimalt 6 sekunder, som skabes igennem Vines funktioner. Med afsæt i en egen profil på
medieproduktet (fig. 11) skaber Louisiana Channel nyt indhold på baggrund af allerede skabte
videoer.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 23 af 87
Fig. 11Mobilapplikation Vine: Louisiana Channel
Google+ (fig. 12) er repræsenteret som socialt medie, men forholder sig i modsætning til de tre
foregående produkter mere passivt; der er kun delt et billede og en enkelt video, som er
distribueret af YouTube. Siden tilbyder informationer om Louisiana Channel som koncept.
Fig. 12 https://plus.google.com/102467636953770404471/posts
Et yderligere medieprodukt, hvorfra Louisiana Channel søger etablering, er online butikken
iTunes Store (fig. 13). Herfra er det muligt at tilgå videoerne som podcast, der kan downloades
gratis af brugeren til eget drev. Derudover kan man se videoerne direkte på siden. Her tilbydes
videoerne som direkte web-TV eller download som podcast.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 24 af 87
Fig. 13iTunes Store: Louisiana Channel
Det er muligt som bruger at aktivere RSS-feeds; herigennem opdateres brugeren løbende
omkring aktuelle emner om Louisiana Channel igennem feeds personligt tilsendt (fig. 14).
Fig. 14RSS-feeds på smartphone
Det sidste medieprodukt er Louisiana Channels Newsletter (fig. 15 og 16), hvilket tilbydes via
channel.louisiana.dk gennem tilmelding. Dette modtages personligt pr. mail. Nyhedsbrevet
tilbyder aktuelle informationer omkring Louisiana Channels tilbud.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 25 af 87
Fig. 15 http://channel.louisiana.dk/newsletter
Fig. 16e-mail: nyhedsbrev
Anja Bechmann Petersen opstiller som tredje medieforståelse en redegørelse for det
tværmediale mediekoncepts platforme(Petersen 2007, s. 20). Platformene karakteriseres som
værende de fysiske enheder, hvorom konceptet eksisterer: “Platforme knytter sig til den fysiske
del af mediet (herunder tid og rum-forhold). Platforme kan både være brugs- og
produktionsplatforme eller begge dele,” (Petersen 2007, s. 21).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 26 af 87
Louisiana Channel breder sig over en række digitale platforme, hvorfra brugeren har adgang til
konceptets medieprodukter: Computer, smartphone og tablet. Louisiana Channel kredser
udelukkende om digitale platforme og produkter, og er kun repræsenteret analogt som
enkeltstående trykt reklame: Peder Wuth:
“(...) de trykte [medier] helt klart spiller en mindre rolle. Da vi lancerede købte vi 4 sider i
Politiken, der havde to formål: Dels selvfølgelig ren markedsføring simpelthen, men også
ligesom for at markere, at nu er vi her,” (bilag 1, s. 6).
Fra computeren som platform er der adgang til channel.louisiana.dk, sociale medier,
videoportalerne, RSS-feeds, iTunes Store samt nyhedsbrev. Platformene, smartphones og
tablets, besidder samme tilgange som computeren til ovenstående produkter.
Tilgangen fra platformene til medieprodukterne afhænger af en form for distributionsnetværk;
denne dimension udgør den fjerde medieforståelse. I denne sammenhæng udgøres dette af
den teknologi, der sikrer informationens vej til brugeren. For adgang til medieprodukterne fra
platformene må der være adgang til internettet; enten gennem mobilnetværk (GPRS, GSM, 3G,
4G eller lignende) eller en bredbånds-/adsl-forbindelse (kabel, fiber eller lignende). Louisiana
Channel som koncept arbejder digitalt, og alt produceret indhold kan kun tilgås digitalt.
Afslutningsvis pointerer Bechmann Petersen vigtigheden af en kortlægning af, hvilken
organisation eller flere, der indtager afsenderrollen: Mediehuse udgør den sjette
medieforståelse. Louisiana Channel skal opleves som selvstændig aktør, og kan i denne
sammenhæng betragtes som institutionen bag - og ikke Louisiana som overordnet museum:
“(...) Louisiana Channel kører som en selvstændig.. det kører i eget regi og også med egne
fondsmidler,” fortæller Katrine Damkjær herom(bilag 1, s. 3). Dog tydeliggør Peder Wuth, at der
eksisterer en uløselig sammenhæng mellem den nyetablerede web-kanal og Louisiana museet:
“(...)vi bringer ikke kunstnyheder som sådan. Men når vi finder nogle, vi mener er
væsentlige og har det, man måske sådan lidt arrogant kan kalde Louisiana format; altså
det vil sige, at de lever op til den kvalitet kunstnerisk, som er Louisianas niveau,” (bilag
1, s. 8).
Fig. 17 http://www.e-pages.dk/politiken/46689/?query=louisiana+channel

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 27 af 87
Louisiana Channel søger at etablere sig over primært de digitale platforme og medieprodukter.
Mappingen af konceptet er illustreret i fig. 18.
Fig. 18
4.2 Tværmedialitet som relationer mellem medieprodukter
Den første samspilsrelation, som nævnes af Anja Bechmann Petersen, beskriver et samspil
mellem to forskellige medieprodukter på to forskellige medieplatforme (fig. 19 Petersen 2007, s.
24).
Fig. 19Petersen 2007, s. 24
“Relationerne mellem medieprodukter vedrører budskabsformidlingen,” (Petersen 2007, s. 24).
Budskabsformidlingen kan forekomme ved begrebet storytelling. Dette arbejder både

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 28 af 87
kommunikationsteoretikeren Christy Dena med parafrasebegrebet: Tværmedial storytelling.
“Storytelling indikerer, at det er en tværmedial relation, der afdækkes med historiefortællingen
for øje,” (Petersen 2007, s. 24). Igennem relationen mellem medieprodukterne søges at fortælle
en konkret historie. Christy Dena beskriver potentialet omkring storytelling: “In the ideal form of
transmedia storytelling, each medium does what it does best,” (Dena 2004, s.3).
Forbindelserne og budskabsformidlingen mellem medieprodukterne tematiseres i tre former for
tværmedialitet. Forbindelserne og formidlingen analyseres i forhold til Louisiana Channels
medieprodukter ud fra de tre tematiseringer af tværmedialitet: Historiemæssig og funktionel
tværmedialitet, konceptuel tværmedialitet og navigationel tværmedialitet.
4.2.1 Historiemæssig og funktionel tværmedialitet
Louisiana Channel som web-kanal fortæller ikke en konkret historie, men udnytter
medieprodukter til at skabe og vedligeholde deres overordnede koncept. Der er derfor ikke tale
om en gennemgående narrativ fortælling. Louisiana Channel arbejder derimod med en
gennemgående identitet og et overordnet koncept igennem deres forskellige medieprodukter,
som er forankret i inddraget visuelt materiale i mappingen. Videoerne udgør essensen af
Louisiana Channels koncept og dermed kernen i det tværmedielle arbejde. Christy Dena
skelner mellem multiple media igennem et koncept samt den oplevelse, der findes ved at følge
et koncept gennem medier: “(...)discriminates between the use of multiple media around a work
and the experience of following a work through media,” (Dena 2003, s. 4). Louisiana Channel
arbejder med multiple media, som hver især har samme omdrejningspunkt og ét koncept:
Videoerne. Louisiana Channel gør brug af storytelling igennem inddragelse af forskellige
platforme. På den måde genbruges og tilpasses enhederne ikke til platformene som sådan,
men eksisterer som selvstændige enheder, der kan tilgås gennem forskellige produkter.
Væsentligt i denne undersøgelse er at belyse Louisiana Channel i forhold til genbrug og
kopiering af indholdsfragmenter: Her bruger Anja Bechmann Petersen begrebet kloning
(Petersen 2007, s. 25). Derudover er graden af tilpasning til hvert enkelt produkt også relevant.
Web-kanalen: channel.louisiana.dk
Selve websitet har til formål at være en web-kanal, hvor man kan tilgå alle Louisiana Channels
videoer. Samtidig er channel.louisiana.dk hele omdrejningspunktet for Louisiana Channel som
overordnet koncept, og det er samtidig også herfra den visuelle identitet udspringer.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 29 af 87
Videoer på websitet er selvstændige enheder på hjemmesiden, da det er Louisiana Channel
selv der distribuerer videoerne: Peder Wuth taler om dette: “(...)men det er de enkle videoer, der
ligesom skal ud og leve deres eget liv,” (bilag 1, s. 2).
Facebook
Louisiana Channels Facebook-side linker til videoerne på selve hjemmesiden
channel.louisiana.dk; dette i form af et billede fra videoen samt titel på artist og udsendelse.
Baggrundsinformationerne på Facebook-siden er ens med den beskrivende brødtekst fra
channel.louisiana.dk. Derudover er strukturen og tematiseringen af overskrifterne på videoerne
lig channel.louisiana.dk’s side. Selve indlægget fortæller kort om, hvad videoen handler om - for
eksempel igennem et citat fra artisten, og værende altid på engelsk: Peder Wuth: “(...)Louisiana
Channel skulle være et internationalt projekt. At vi ville ud til engelsksprogede,” (bilag 1, s. 2)
Billeder, der bliver postet på Louisiana Channels Facebook side, er ofte fra kendte film, som har
relation til de aktuelle kunstneres arbejde, som eksemplificeret på fig. 20.
Fig. 20
https://www.facebook.com/LouisianaChannel

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 30 af 87
Facebook-siden har grafiske illustrationer (fig. 21), hvori navnet Louisiana Channel indgår, som
understøtter den visuelle identitet: Profilbilledet er navnet Louisiana Channel som deres logo.
Coverbilledet er på samme måde navnet Louisiana Channel med videoerne som baggrund.
Dette billede var det første, der repræsenterede Louisiana Channel som koncept, og er dermed
genkendeligt. Dette er altsammen med til at opretholde og manifestere Louisiana Channel som
koncept på tværs af produkterne Facebook og web-kanalen.
Web-kanalen
Twitter er på samme måde som Facebook et socialt medie, der i høj grad er med til at
opretholde brandet og konceptet. Dog er der særligt fokus på internationale brugere, da Twitter
ikke er så stort i Danmark som i udlandet:
“Altså fordi det [Twitter] er så stærkt i USA, hvor vi, hvis vi bare havde været en dansk
kanal, så ville jeg nok nærmere sige at så ville det være noget, man kunne sige, at det
ville man nok godt kunne leve uden,” (bilag 1, s. 3).
Twitter er på den måde med til at aktualisere og brande Louisiana Channel særligt i udlandet.
Twitter fungerer på samme måde som Facebook; der postes links til videoer på web-kanalen
channel.louisiana.dk. Man kan dog - modsat Facebook - se nogle af videoerne direkte på
Twitters profil med YouTube som distributør. Twitters baggrund (fig. 22) er billeder fra
videoerne, der giver et indblik i, hvilke kunstnere videoerne omhandler. Twitters profilbillede er

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 31 af 87
ligesom Facebooks deres enkle logo med navnet Louisiana Channel; der er derfor tale om en
kloning af dette.
Fig. 22 https://twitter.com/LouisianaChann
Google+
På Google+ kan man ligesom på Twitter se videoerne direkte på selve Google+-siden med
YouTube som distributør. Coverbilledet (fig. 23) er ligesom på Facebook en kloning af Louisiana
Channels første konceptuelle billede. Profilbilledet er en kloning af Twitters baggrund, som giver
et indblik i de forskellige videoer. Samtidig linkes til channel.louisiana.dk.
Fig. 23 https://plus.google.com/u/0/102467636953770404471/posts

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 32 af 87
Instagram
Instagram opretholder særligt Louisiana Channels visuelle identitet. Her vises ingen videoer, der
linkes kun til channel.louisiana.dk. Instagram bliver brugt som socialt medie med de funktioner
samt begrænsninger, mediet tilbyder - at opdatere sine følgere med aktuelle billeder omkring
nye videoer. Derfor viser billederne portrætter af medvirkende artister, videooptagelser, kendte
filmposters, billeder taget på museet Louisiana eller billeder af relateret aktuelt materiale om
artister (fig. 24).
Fig. 24http://instagram.com/louisianachannel
Profilbilledet er en kloning af Louisiana Channels logo og coverbilledet er en collage af de
forskellige billeder, Louisiana Channels Instagram har delt (fig. 25).
Fig. 25 http://instagram.com/louisianachannel

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 33 af 87
Vine
Vine tilbyder kortere klip. Louisiana Channel bruger mediet til en form for remix jævnfør fig. 26;
det vil sige sammenklipning af sekvenser fra aktuelle videoer. Etablering af konceptet Louisiana
Channel på Vine sørger for, at konceptet er repræsenteret på et nyere socialt medie. Som ved
de resterende sociale medier gør det klonede Louisiana Channel-logo sig også her gældende
som profilbillede.
Videoportaler
Louisiana Channel gør brug af videoportalerne YouTube og Vimeo. YouTube og Vimeo
fungerer ligesom Louisiana Channels egen webkanal ved, at man kan se videoerne direkte på
mediet. Der er altså tale om en kloning af videoerne. Portalerne linker til Louisiana Channels
egen hjemmeside, men videoerne ses uafhængigt af channel.louisiana.dk på henholdsvis
YouTube og Vimeo. Louisiana Channels logo og overordnede grafiske elementer er
repræsenteret, samt en beskrivelse af Louisiana Channel som koncept (fig. 27 og 28).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 34 af 87
Fig. 27 http://www.YouTube.com/user/TheLouisianaChannel
Fig. 28https://vimeo.com/louisianachannel
iTunes Store
Louisiana Channel har sin egen kanal på iTunes Store. Som på videoportalerne er der tale om
en kloning af videoerne, men her dog kun af indholdet, da teaser-billederne ikke er
repræsenteret. Videoerne er derfor kun repræsenteret ved overskriften, som udgøres af
artistnavnet, og den egentlige titel på udsendelsen er repræsenteret under beskrivelsen på den
konkrete video. Forsiden indeholder Louisiana Channels logo samt en sort, enkel baggrund på
hele siden, hvilket afviger fra iTunes Stores andre podcast-sider. Der er mulighed for, at man
kan se videoerne direkte på iTunes Store i online uden at hente dem som podcasts; eller man
kan downloade videoerne som podcast, hvilket gør, at man også kan se videoerne offline. Den
visuelle identitet er derfor blevet lig Louisiana Channels visuelle identitet og er på den måde
med til at forankre Louisiana Channel som koncept. Der linkes ikke til andre produkter heller

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 35 af 87
ikke channel.louisiana.dk. Louisiana Channel har derfor lavet sin egen selvstændige web-kanal
på iTunes Store (fig. 29).
Nyhedsbrevet
Nyhedsbrevets formål er at opdatere modtagerne om alt, hvad der sker på Louisiana Channels
web-kanal. Der opdateres omkring de nyeste videoer med links, der fører til
channel.louisiana.dk. Nyhedsbrevets visuelle identitet er en fuldstændig kloning af Louisiana
Channels web-kanal - både i form af opsætning, logo og farver.
Alle Louisiana Channels portaler gør brug af kloning i form af Louisiana Channels logo.Alle
inddragede platforme tillader samme type tilgang til indholdet: Videoerne. Tilgængeligheden af
videoerne på mange forskellige platforme styrker Louisiana Channels aktualitet og brand: Peder
Wuth: ”(...)at vi ville på det [Instagram], det er [...] for at være lidt ung med de unge,” (bilag 1, s.
4). Dette er med til at styrke konceptet som fortælling gennem platformene og produkter.
Gennemgående for alle Louisiana Channels produkter er det visuelle materiale; dette er logoet
og teaser-billedet for hver enkelte video. Samtidig benyttes de samme artistnavne og titler på
videoerne. Louisiana Channels gennemgående kloning skaber en genkendelseseffekt og er på
den måde med til at skabe en form for konceptuel tværmedialitet.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 36 af 87
4.2.2 Konceptuel tværmedialitet
Anja Bechmann Petersen beskriver begrebet: “Det er anvendelsen af gennemgående
konceptuelle elementer i medieprodukterne på tværs af platformene,” (Petersen 2007, s. 26-27)
- dette skal anskues som et yderligere perspektiv i forhold til forrige afsnit.
Logoet er gennemgående i alle produkter – også i de klonede enheder; videoerne på YouTube
og Vimeo (ved videos start og afslutning).
Den visuelle identitet er repræsenteret i alle produkter. Louisiana Channels identitet på de
sociale medier går igen i logoet som profilbillede samt coverbilledet/baggrund, der rent visuelt
henviser til Louisiana Channels oprindelige identitet på web-kanalen. På videoportalerne, som
YouTube og Vimeo, præger Louisiana Channels visuelle identitet også deres profiler. Dette er
dog begrænset af distributørens egne visuelle hierarki og struktur. Teaser-billeder og tekst på
videoerne går igen fra channel.louisiana.dk på Facebook, YouTube, Vimeo, Twitter og Google+.
På Facebook, Google+ og Twitter som direkte henvisning til channel.louisiana.dk. YouTube og
Vimeo viser som selvstændige videoportaler de klonede videoer. Yderligere besidder Twitter
også - som Google+ - funktionen at vise videoerne indlejrede fra YouTube.
Der opnås en tydeligere genkendelighed for brugeren og tilhængeren ved Louisiana Channels
dominerende logo; for dette er selve Louisianas allerede eksisterende og veletablerede brand
altafgørende (fig. 30).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 37 af 87
“Videos on art, literature, design and architecture produced by Louisiana Museum of Modern
Art, Denmark,” er et gennemgående beskrivende citat fra Louisiana Channel som afsender på
størstedelen af de benyttede medieprodukter (eksemplificeret på fig. 31).
Fig. 31 https://www.facebook.com/LouisianaChannel/info
Louisiana Channel som web-kanal skal dermed forstås som en overordnet konceptuel ramme
med tilhørende medieprodukter, der understøtter dette koncept.
4.3 Relationer
Bo Hovgaard Thomasen gør rede for en teoretisering og mulig tilgang til de relationer, der
opstår mellem tværmediale koncepter. Med denne som analyseværktøj søges at kortlægge
Louisiana Channels tværmediale relationer mellem de forskellige aktører. Dette undersøges ud
fra begreberne interaktivitet og tværmedial kommunikation som overordnede tematiseringer af
redskaberne. For at sætte interaktiviteten samt kommunikationen mellem de forskellige
medieprodukter i perspektiv søges relationerne mellem platformene studeret med afsæt i teori
af Anja Bechmann Petersen omkring navigationel tværmedialitet. Dette problematiseres i
forhold til yderligere teori af Thomasen omkring navigation mellem medieprodukter.
4.3.1 Kommunikation
Thomasen præsenterer i sin teori begreberne interpersonel og funktionel tværmedial
kommunikation som angrebsvinkler til en analyse af mulige relationer mellem involverede
medier i et koncept. Interpersonal tværmedial kommunikation beskriver kommunikationen, der
opstår mellem individer med et konkret medie som talerør. Funktionel tværmedial

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 38 af 87
kommunikation benytter kommunikation som en funktion; dermed udnyttes kommunikationen
med mulighederne, der kan ligge heri.
Louisiana Channels medieprodukter kategoriseret som interpersonal tværmedial kommunikation
er e-mail eller beskeder på Facebook og Vimeo. Alle disse produkter tillader en direkte
kommunikation mellem personer via mediet. På Vimeo er der mulighed for at skrive direkte til
Louisiana Channel som mediehus (se fig. 32), hvilket indebærer, at brugeren kan få et direkte
og personligt svar tilbage fra medieinstitutionen Louisiana Channel.
Der er på Facebook således som på Vimeo også mulighed for at henvende sig til Louisiana
Channel som mediehus igennem privat kontakt (se fig. 33).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 39 af 87
Derudover er det fra channel.louisiana.dk muligt for en bruger at tilgå yderligere
kontaktoplysninger for privat henvendelse (se fig. 34), hvilke også er repræsenterede på
Facebook-siden.
Fig. 34 http://channel.louisiana.dk/contact
Den funktionelle tværmediale kommunikation optræder igennem de sociale medier Facebook
og Google+. Brugerne har her mulighed for at like(synes godt om) indholdet. Instagram og Vine
tilbyder lignende funktioner igennem anerkendelse, like, af indhold - ligeledes på
videoportalerne YouTube og Vimeo. Funktionen ligger i Louisiana Channels mulighed for at
registrere denne anerkendelse igennem like-funktionen, og at gøre populariteten for en konkret
video til en målbar størrelse. Brugerne har derved mulighed for at påvirke indholdet (se fig. 35-
40).
Fig. 35Mobilapplikation Instagram: Louisiana Channel

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 40 af 87
Fig. 37 Google+
Fig. 38Facebook

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 41 af 87
Fig. 39Vimeo
Fig. 40YouTube
4.3.2 Interaktivitet
Interaktivitet er et uklart begreb, da begrebet er blevet anvendt med forskellige formål
(Petersen, 2007, s. 44). Bo Hovgaard Thomasens kortlægger to typer af disse interaktiviteter:
Interaktivitet type 1
“Den første type interaktivitet angår den enkelte mediebrugers anvendelse af et givent medie og
dets indholdsside,” redegør Thomasen (Petersen 2007, s. 44). Her er der tale om den mulighed
for interaktion, der eksisterer for brugeren. Thomasen bruger også udtrykket funktionel
interaktivitet inden for interaktivitet type 1, der handler om den transparente tilpasning, som
mediet kan lave i forhold til den enkelte bruger: “Tilpasningen kan ske fra de oplysninger, en
given medieteknologi kan aflæse om for eksempel nationalitet eller registrere mediebrugerens
handlinger i forhold til anvendelsen af mediet,” (Petersen 2007, s. 45).
I forhold til Louisiana Channels medieprodukter er der mulighed for afspilning af video
uafhængig af tid og rum, da man kan se dem hvor som helst og når som helst. Derudover kan

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 42 af 87
man spole og pause i videoerne efter eget behov. Brugeren har mulighed for at tilpasse den
konkrete afspilningssituation igennem en egen udvælgelse af den specifikke video alt efter
interesse. Dette er tilfældet på alle web-kanalerne (YouTube, Vimeo, channel.louisiana.dk,
iTunes Store). På iTunes Store kan man podcaste videoerne, hvilket tillader brugeren at se
videoerne i offline-tilstand. Den konkrete afspilningssituation tilpasses yderligere i
medieprodukterne YouTube og Vimeo; som kan karakteriseres som værende funktionel
interaktivitet: YouTube foreslår brugeren parallelt med den valgte video andre videoer fra
Louisiana Channels profil på siden (se fig. 41). Dette gør sig også gældende for videoportalen
Vimeo; hvor andre videoer tilbydes øverst på siden (se fig. 42).
Fig. 41 http://www.YouTube.com/watch?v=2WrCIY3T8zs
Fig. 42https://vimeo.com/65378035

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 43 af 87
Interaktivitet type 2
Thomasen beskriver:
“Den anden type interaktivitet beskriver den interaktivitet, som involverer flere
mediebrugeres synkrone eller asynkrone kommunikation med hinanden og med
eksempelvis en medieinstitution,” (Petersen 2007, s. 45).
Dette giver brugere muligheden for at interagere igennem et medieprodukt ved kommentarer,
som modtages af en udbyder - i dette tilfælde Louisiana Channel. Louisiana Channel har også
mulighed for at svare på disse kommentarer, hvilket de gør en stor dyd ud af på de sociale
medier.
Louisiana Channel bruger her tid på at svare på relevante kommentarer; i dette tilfælde omkring
kvaliteten af videoerne (følgende fig. 43 eksemplificerer). Louisiana Channel pointerer, at de er
glade for feed-back. Kommunikationen mellem bruger og medieinstitution synes ligeværdig og
saglig på Facebook.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 44 af 87
På Twitter (se fig. 44) synes kommunikationen mellem bruger og medieinstitution - tillige
Facebook - saglig og ligeværdig. Louisiana Channel takker en bruger for rekommandering,
hvilket giver et positivt syn på Louisiana Channel som medieinstitution og koncept.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 45 af 87
YouTube fungerer også som forum for deling af kommentarer fra brugere og Louisiana Channel
selv omkring videoerne og disses indhold (se fig. 45).
Fig. 45 http://www.YouTube.com/watch?v=SQgSrhP1N3k
Der er også mulighed på Vimeo for brugeren at kommentere hver enkelt video. Her er ikke
registreret nogen form for aktivitet (fig. 46).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 46 af 87
4.4 Navigationel tværmedialitet
Tværmedialitet bygger yderligere på samspillet mellem de forskellige medieprodukter på
forskellige platforme - hvordan der navigeres rundt på de forskellige platforme. Dette kalder
Anja Bechmann Petersen for cross promotion:
“Cross promotion er måden, hvorpå man binder platformene sammen eller leder
brugernes opmærksomhed videre til andre platforme. Cross promotion er
grundlæggende nødvendig for, at brugeren kan skifte mellem platformene,” (Petersen
2007, s. 24-25).
Dette skal lede tilhængere samt brugeres opmærksomhed fra en platform til en anden. “I
tværmedial navigering opfordres der til, at brugeren indtager en aktiv funktion i brugen af et
koncept ved at følge opfordringer til skift mellem flere platforme,” (Petersen 2007, s. 27). Det er
ikke altid tilfældet, at brugerne navigerer rundt fra platform til platform, men blot et ønske fra
koncept-distributørens side, dette for at fremme konceptet og brandingen.
Louisiana Channel arbejder med platformene smartphones, tablets, computere og det trykte
medie Politiken; jævnfør mapping-model fig. 18 bevæger Louisiana Channel sig som koncept
hovedsageligt digitalt. I forbindelse med lanceringen i 2012 udnyttede de yderligere det trykte
medie ved reklame i Politiken. De medieprodukter, Louisiana Channel tilbyder, er tilgængelige
på alle tre digitale platforme. Tilpasningerne til de enkelte medieprodukter ligger i de eksterne
medieprodukters funktioner (Twitter, YouTube m.fl.): Dermed er det ikke Louisiana Channel selv
som aktør, der tilpasser medieprodukterne til den valgte platform. Der analyseres ikke
yderligere på den tværmediale navigation mellem platformene, da de navigative tværmediale
forhold mellem medieprodukterne jævnfør mapping synes mere interessante. Dette set i relation
til, at Louisiana Channel som institution ikke opfordrer brugeren direkte til navigation fra platform
til platform:
“Det er naturligvis også muligt, at mediebrugeren i stedet for at skifte kan fortsætte med
at benytte det (eller de) medie(r), den tværmediale henvisning forekommer i, parallelt
med anvendelse af det nye medie,” (Petersen 2007, s. 52).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 47 af 87
Til belysning af disse relationer mellem medieprodukterne inddrages Anja Bechmann Petersens
teoretisering omkring navigering mellem medieprodukter: “Denne tværmediale navigering kan
forekomme auditivt eller visuelt [...] Den er meget væsentlig for tværmediale koncepter, idet den
gør brugeren opmærksom på sammenhænge i konceptet,” (Petersen 2007, s. 27). Dette bør
analytisk anskues i sammenhæng med følgende tematisering af Thomasen: “Det kan dog
bemærkes, at selvom koncepter tilbyder mediebrugerne tværmediale muligheder, så vil der
sandsynligvis altid være nogle mediebrugere, der på receptionsniveauet ikke oplever
kommunikation som tværmedial,” (Petersen 2007, s. 43).
I kortlægningen af mulige relationer mellem medieprodukterne opstiller Thomasen teorien
omkring hyperstrukturel tværmedial kommunikation (Petersen 2007, s. 51-52). Dermed et
hyperlink, der lader brugerne navigere mellem medieprodukterne. I Louisiana Channels
medieprodukter forekommer der visuelle navigationelle ikoner samt links, som er med til at
fremme de tværmedielle kommunikationsmuligheder.
Videoer
Louisiana Channel gør ikke brug af auditiv navigering, da videoerne som sådan ikke har en
vært, men for eksempel blot en interviewer og en artist, som den enkelte video omhandler. Alle
videoer på henholdsvis YouTube, Vimeo og Twitter henviser afsluttende i videoen skriftligt til
linket channel.louisiana.dk, samt under selve beskrivelsen af Louisiana Channel på web-
kanalerne (fig. 47).
Fig. 47 http://channel.louisiana.dk/video/siri-hustved-art-memory
-

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 48 af 87
Samtidig henviser YouTube til channel.louisiana.dk, mens videoerne afspilles, dermed
opfordres direkte til navigation fra YouTube til Louisiana Channels egen web-kanal (se fig. 48).
Fig. 48 http://www.YouTube.com/watch?v=2WrCIY3T8zs
Vimeo henviser desuden også til RSS-feeds (se fig. 49).
Deling af videoer
Samtidig kan alle videoerne deles på sociale medier. Dette fremmer navigationen og
bevægelsen på tværs af de forskellige medieprodukter (fig. 50-53).
Fig. 50 http://www.YouTube.com/watch?v=SWu2vSrK7n0

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 49 af 87
Fig. 53 http://channel.louisiana.dk/video/patti-smith-we-all-have-creative-impulse
Web-kanal
Channel.louisiana.dk henviser til RSS-feed, Facebook, Twitter, Google+, Instagram og
nyhedsbrevet på forsiden, dette vises grafisk i venstre hjørne med egne logoer. Man kan på den
måde nemt navigere hen på de sociale medier (fig. 54).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 50 af 87
Fig. 54 http://channel.louisiana.dk/
Facebook
Henviser til Instagram: Frames (toolbar) med Instagrams eget logo (visuelt) og catch phrase
(skriftligt) - hvilket er illustreret på fig. 55.
Facebook henviser skriftligt og med titelbilleder fra videoer som links til channel.louisiana.dk.
Hvis man vil se videoerne på Facebook, videresendes man til channel.louisiana.dk, for at se
videoerne (se fig. 56).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 51 af 87
iTunes store
Der informeres ikke om konceptet eller henvises til Louisiana Channel eller opdateres herom,
men tilbydes udelukkende indholdet: Videoerne. Disse er ved download mulige at se i offline-
tilstand efterfølgende eller direkte på på siden online. iTunes Store henviser ikke til
channel.louisiana.dk, men til RSS-feeds (se fig. 57 og 58).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 52 af 87
Fig. 58 http://channel.louisiana.dk/rss/itunes
Instagram, Twitter og Google+ henviser udelukkende til channel.louisiana dk (fig. 59-61).
Instagram

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 53 af 87
Fig. 59 http://instagram.com/louisianachannel
Twitter
Fig. 60 https://twitter.com/LouisianaChann
Google +
Fig. 61 https://plus.google.com/u/0/102467636953770404471/posts
Som afsluttende del visualiseres omtalte relationer mellem medieprodukterne på følgende
illustration (fig. 62).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 54 af 87
Fig. 62
4.4 Louisiana museets egne produkter
Louisianas webside louisiana.dk (fig. 63) henviser fra forsiden til Louisiana Channel. Her bliver
man sendt videre til en beskrivelse om, hvad Louisiana Channel er og et link til
channel.louisiana.dk (fig. 64). Louisianas egen identitet dominerer Louisiana Channels webside
ved at benytte samme font, farver samt enkle grafiske udtryk. Louisianas eget nyhedsbrev
indeholder yderligere opdateringer omkring Louisiana Channel: “Så sender vi nyhedsbreve ud -
til dels kommer vi med i Louisianas nyhedsbrev,” fortæller Peder Wuth (bilag 1, s. 6).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 55 af 87
Fig. 63 http://www.louisiana.dk/dk
Fig. 64 http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Louisiana+Channel
4.5 Delkonklusion
Louisiana Channel bevæger sig som koncept over en række medieprodukter fordelt på et
begrænset antal platforme. Medieprodukterne grupperet indenfor nyhedsdeling, sociale medier

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 56 af 87
samt videodistribution optræder forholdsvis homogent på de forskellige repræsenterede digitale
platforme. Louisiana Channel opstiller ingen egne funktioner i medieprodukterne, men lader
værtssiderne dominere i forhold til de strukturelle og overordnet navigative elementer på
Louisiana Channels sider og kanaler. På alle Louisiana Channels medieprodukter og platforme
tydeliggøres muligheden for navigation til selve web-kanalen channel.louisiana.dk.
Billeder af videoer samt logo er gennemgående genbrugt på de forskellige medieprodukter.
Herved udviskes grænserne mellem de inddragede medieprodukter, og der skabes en form for
transparens mellem disse (jf. Katrine Damkjærs citat s. 16). Samtidig er videoerne og tekst
klonet fra Louisiana Channels officielle web-kanal channel.louisiana.dk. Hele den visuelle
identitet udspringer fra Louisiana museets egen identitet; dermed opstår et uløseligt bånd om
end intentionen var at skabe en selvstændig institution. De mange forskellige fragmenter
repræsenteret på de forskellige medieprodukter skaber for brugeren genkendelighed og et
helstøbt billede af Louisiana Channel som et tværmedialt koncept.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 57 af 87
5 Databehandling
5.1 Surveypræsentation
Surveyen bestod af en spørgeskemaundersøgelse blandt tilhængere af Louisiana museets
Facebook-side. Som noget af det første i surveyen blev der stillet spørgsmålet: “Har du hørt om
Louisiana Channel?” med svarmulighederne “ja” og “nej”. Hvis “ja”, spurgtes der til brugen af
Louisiana Channel. Hvis “nej””, blev Louisiana Channel præsenteret kort, hvorpå der spurgtes
til, hvad respondenten kunne forestille sig at bruge en tjeneste som Louisiana Channel til. Vi
valgte Louisiana museets Facebook-fans som population, da vi ønskede muligheden for at
sammenligne Louisiana Channels brugere med resten af Louisianas publikum.
Undersøgelsen blev udsendt fra Louisianas officielle Facebook-profil.Grundet måden, hvorpå
Facebook fungerer, har vi ikke mulighed for at vide, hvor mange der har fået vist denne
statusopdatering i deres nyhedsfeed, eller hvor mange der har set statusopdateringen på
Louisianas væg. Da der på grund af Facebooks algoritmer er et bias i forhold til, hvem der får
vist opdateringen, må vi kategorisere undersøgelsen som convenience sampling.
5.1.1 Introduktion til analyse af databehandling
Peder Wuth,fortæller, at Louisiana Channel ikke skal benyttes som en aktuel udstilling, og at
Louisiana så vidt som muligt gerne vil holde Louisiana museet og Louisiana Channel adskilt
(bilag 1, s. 8).Katrine Damkjær understøtter Peders Wuths udsagn, ved at fortælle om kunstens
rolle i denne kontekst:
”(...)en kanal, der laver sit eget indhold, kan jo fuldstændig selv bestemme, hvordan det
skal deles, fordi det giver en frihed på en anden måde - i forhold til, at det er et moderne
kunstmuseum - og formidle kunst og alt det, man tilfører kunsten,”
(bilag 1, s. 11).
I denne survey fokuseres der, som tidligere nævnt, på forskellen mellem dem, der har hørt om
Louisiana Channel, og dem, der ikke har. Gennem vores databehandling undersøges de to

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 58 af 87
gruppers brug af videoerne på Louisiana Channel for dermed at diskutere, om denne brug lever
op til den ønskede intention bag konceptet.
5.2 Analyse af stikprøve
5.2.1 Samplestørrelse og repræsentativitet
Surveyen har på seks dage fået 143 besvarelser. For at undersøge om denne samplestørrelse
er stor nok til at være repræsentativ for hele vores population, som er 71.121 tilhængere2
,
bruger vi et værktøj til at beregne, hvilken samplestørrelse vi har brug for. Vi angiver følgende
værdier:
Confidence level: 95%
Margin of error: 5%
Estimated proportion: 50%
Populationsstørrelse: 71.121
Confidence level angiver sandsynligheden for, at vi finder vores data ved uendelige gentagelser
af undersøgelsen som en del af populationen (Agresti 2013). Dette sætter vi til 95%, da det er
en standardværdi for “store” samples (Agresti 2013).
Hvis vi på forhånd ønskede at estimere vores samplestørrelse, kunne vi angive en margin of
error, vi ville finde tilfredsstillende; f.eks. 5%. Dette ville betyde, at data fundet i undersøgelsen
med 95% sikkerhed ville være den fundne værdi +- 5%. Med en margin of error skulle vores
samplestørrelse have været 383. Grundet måden vi har distribueret surveyen på, har vi haft
svært ved at kontrollere mængden af besvarelser, og har kun fået 143.
På baggrund af dette kan vi lave en grov vurdering af vores fejlmargin.
Vi bruger formlen:
n er størrelsen på vores sample. Dette giver os en fejlmargin på ca. 8,3%.
Da flere andre forhold ved vores undersøgelse betyder, at den ikke er repræsentativ, vælger vi
ikke at gå nærmere ind i beregningen af margin of error.
2
Antallet af facebooktilhængere d. 10/04/2013

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 59 af 87
Ved estimated proportions angiver vi 50%, da det tager højde for den værst mulige fordeling af
svar. Populationsstørrelsen angiver vi til 71.121, da det var antallet af likes på Louisianas
facebookside d. 10. april, da vi udsendte surveyen. Da Louisiana får omtrent 500 nye likes om
ugen, har der naturligvis været ændringer i dette tal, imens undersøgelsen har forløbet. Dette
har dog ingen betydning, da udregningen af samplestørrelse er absolut og ikke relativ til
populationens størrelse (Bryman 2012).
5.2.2 Χ²-test: goodness-of-fit
Ved brugen af Χ²-test som statistisk metode til bestemmelse af, hvorvidt der eksisterer en
sammenhæng mellem to variable, søges at bearbejde det indsamlede data (Bryman 2012, s.
348). Igennem en antagelse, opstillet som hypotese, søges denne afkræftet eller bekræftet
igennem verifikation. Indledningsvis testes, hvorvidt stikprøven kan anskues som værende
repræsentativ i forhold til en generel antagelse om populationen. Dertil gøres brug af testen, Χ²-
testen: goodness-of-fit.
Dataet indsættes i en tabel over observerede værdier og forventede værdier. Disse udgør
værdier for sammenligning. Det observerede data er givet ved indsamlede værdier fra
surveyen. Det forventede data udgøres af materiale fra Louisiana museets Facebook-sides
indblikfunktion (se fig. 65). Der arbejdes med en undersøgelse af surveyen som repræsentativ i
forhold til deltagernes alder.χ

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 60 af 87
Fig. 65Dette er blevet tilsendt af Katrine Damkjær fra Louisianas Facebooksides indblik-data
Der opstilles en nul-hypotese samt en alternativ hypotese:
Nul-hypotese H0:De observerede værdier stemmer overens med de forventede værdier.
Den alternative hypotese H1: De observerede værdier stemmer ikke overens med de
forventede værdier.
Tabellen angiver observerede og forventede værdier:
Kategori (alder) Observeret Forventet
0-12 år 0 0
13-17 år 2 0,042

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 61 af 87
18-24 år 39 4,485
25-34 år 34 8,466
35-44 år 21 5,208
45-54 år 18 3,69
55-64 år 20 1,94
65+ år 9 0,423
Fig. 66
For mulig verifikation af nul-hypotesen bestemmes summen af Χ²-værdierne for datasæt: Q. i
angiver feltet, hvori der arbejdes.
Ved arbejde med social research sættes signifikansniveauet typisk på 5%: “(...) there are up to
5 chances in 100 that we might be falsely concluding that there is a relationship,” (Bryman 2012,
s. 348).
Tabel over X2
-værdier:
Difference Difference ^2 (Difference^2)/Forventet
0 0 Ø
-1,958 3,833764 91,2800952380952
-34,515 1191,285225 265,615434782609
-25,534 651,985156 77,0121847389558
-15,792 249,387264 47,8854193548387
-14,31 204,7761 55,4948780487805
-18,06 326,1636 168,125567010309
-8,577 73,564929 173,912361702128
Fig. 67

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 62 af 87
Q er dermed givet ved summen af X2
-værdierne: 879,325940875716.
Sandsynligheden for, at Q er større eller lig den stokastiske variabel q, P(Q≥q), bestemmes for
at kunne acceptere eller forkaste nul-hypotesen. f angiver antallet af frihedsgrader; hvorvidt er
det muligt - fra de foregående tal - at bestemme det næste? Ved Χ²-test beregnes dette
således:
r angiver antallet af rækker. Antallet af frihedsgrader er dermed 6.
Formålet med udregning af P(Q≥q) er, at kunne acceptere eller forkaste den opstillede nul-
hypotese ved en sammenligning af P og det opstillede signifikansniveau. Dette beregnes ved
funktionen chifordelingen(χ;f) (Clausen 2007).
P(879,325940875716≥q) = 1,1066E-186
Sandsynligheden P for at Q er større eller lig den stokastiske variabel q, P(Q≥q), med 6
frihedsgrader under signifikansniveauet på 5% er 1,1066E-186. Dermed må nul-hypotesen
forkastes og den alternative hypotese accepteres: De observerede værdier stemmer ikke
overens med de forventede værdier. Stikprøven er derfor ikke repræsentativ i forhold til
respondenternes alder i populationen.
5.2.3 Vores sample
Da vi må forkaste vores nul-hypotese, er det ikke relevant at foretage yderligere test af
repræsentativitet, da vi nu har to tydelige indikatorer for, at vores sample ikke er repræsentativ.
Selvom vi ikke ville kunne bruge vores sample til at sige noget om hele populationen, vil vi
fortsætte med at beskrive vores sample.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 63 af 87
Fig. 68
54,5% (78 personer) har svaret ja til, at de har hørt om Louisiana Channel, hvor 45,5% (65
personer) har svaret nej (fig. 68). Det er efter dette kriterie, vi har opdelt brugerne i de følgende
dele af surveyen.
Fig. 69

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 64 af 87
51,9 % har svaret, at de har hørt om Louisiana Channel via Facebook (fig. 69). Dette stemmer
godt overens med Peder Wuths udsagn om Facebook som en primær trafik-driver (bilag 1, s.
8). Det er dog værd at huske, at vi har samplet fra Facebook.
Alder
Aldersgruppen er interessant, da Louisiana Channel har formuleret en ønsket målgruppe.
Peder Wuth fortæller, at ideen bag Louisiana Channel har været at få fat i yngre publikum:
”(…)Og det vil sige, at aldersgruppen der hedder 25 til 40, har været en interessant
aldersgruppe at få i tale,” (bilag 1, s. 4).
I fig. 70 herunder ses aldersfordelingen blandt besvarelserne.
Fig. 70
Ud fra diagrammet ses det, at flertallet af besvarelserne stammer fra respondenter i den yngre
del af skalaen. Størstedelen af besvarelserne ligger i aldersgruppen 18 – 24 år med 27,3% af
besvarelserne, hvor den ældste aldersgruppe 65+ kun består af 6,3% af besvarelserne. Den
yngste respondent er 16 år og den ældste 74. Medianen er 33 år, gennemsnitsalderen 38 år og
standardafvigelsen 15,6.
Dernæst undersøges aldersfordelingen mellem de to aldersgrupper (fig. 71 og 72).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 65 af 87
Fig. 71
Fig. 72
Ja
Min 16
Max 69
Gennemsnit 36.32
Median 30.5
Varians 253
Standardafvigelse 15.91
Antal 78
Fig. 73

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 66 af 87
Nej
Min 17
Max 74
Gennemsnit 39.45
Median 36
Varians 230.97
Antal 65
Fig. 74
Ud fra diagrammerne ses det at respondenterne, der har svaret “ja” til, at de har hørt om
Louisiana Channel, i gennemsnit er yngre end dem, der har svaret “nej”. De adspurgte, der har
svaret “ja”, har i gennemsnit en alder på omkring 36 år og en median på 30,5 år, hvorimod
gennemsnitsalderen for de, der har svaret “nej”, er omkring 39 år og har en median på 36 år.
Dog er differencen i aldersforskellen, på “ja” og “nej” besvarelser hos de adspurgte, kun omkring
3 år i gennemsnit, hvilket er lidt i forhold til vores fejlmargin (8,3%). Standardafvigelsen er
tilnærmelsesvis den samme ved begge besvarelser.
Køn
Vi har også dannet os et overblik over kønsfordelingen mellem mænd og kvinder, som det ses i
fig. 75-77.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 67 af 87
Fig. 75
Fig. 76
Fig. 77

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 68 af 87
Der ses et tydeligt overtal af kvinder i besvarelserne: Mændene udgør 25,9%. Dette er også
tilfældet for hele populationen, hvor mændene dog udgør 30,2% - så differencen ligger på 4,3%.
Hvis man ser på kønsfordelingen blandt dem, der kender til Louisiana Channel, og dem der ikke
gør, er der 2,7% difference. Dette giver ikke umiddelbart grundlag for overvejelser omkring
yderligere ubalance mellem mænd og kvinder.
5.3 Analyse af svar
5.3.1 Hypoteser
1 Der er et uudnyttet potentiale blandt Louisianas Facebook-brugere
2 Louisiana Channel benyttes af flertallet til at orientere sig om, hvad der foregår på
museet.
3 Målgruppen 25 - 45 år bruger Louisiana Channel i højere grad end de resterende
brugere.
5.3.2 Behandling af hypotese 1
Hypotesen undersøges, ved at se på de brugere, der har svaret nej til, at de kender Louisiana
Channel. Vi spørger til deres interesse for Louisiana Channel efter at have fået forklaret
konceptet.
Χ²-krydstabeltest
Ved udnyttelsen af Χ²-krydstabeltestens potentiale til undersøgelse af observerede datasæt
kontra forventede datasæt, søges at bestemme uafhængigheden mellem brugergrupper og
disses besvarelse på brug eller mulig brug af Louisiana Channel. Krydstabeller kategoriserer
dermed data fra foretaget stikprøveundersøgelse (Clausen 2007).
Indledningsvis opstilles det indsamlede data i O-tabellen for observerede værdier og med
udgangspunkt i dette, beregnes de forventede værdier for surveyen: Disse bestemmes ud fra
sandsynligheden (Clausen 2007):

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 69 af 87
Herved kan forventet data bestemmes til E-tabellen ud fra R (række total), K (kolonne total) og n
(samlet stikprøve størrelse). E-tabellen og O-tabellen udgør data for sammenligning.
Der opstilles en nul-hypotese samt en alternativ hypotese for undersøgelsen; ved arbejde med
Χ²-krydstabeltest, kan der arbejdes med to former for hypoteser: Test af uafhængighed eller af
homogenitet (Clausen 2007). Følgende beregning søger at belyse en mulig uafhængighed
mellem grupperinger af respondenter og disses brug eller intenderede brug af Louisiana
Channel.
For mulig verifikation af nul-hypotesen bestemmes summen af Χ²-værdierne: Q. Der arbejdes -
som ved Χ²-testen goodness-of-fit - også her med et signifikansniveau på 5%.
Dernæst bestemmes sandsynligheden for, at Q er større eller lig den stokastiske variabel q:
P(Q≥q). Ved Χ²-krydstabeltest beregnes antallet af frihedsgrader således (Clausen 2007):
Formålet med udregning af P(Q≥q) er at kunne acceptere eller forkaste den opstillede nul-
hypotese ved en sammenligning af P og det opstillede signifikansniveau.
Korrelation: Brugen af Louisiana Channel som baggrundsviden omkring udstillende
kunstnere
Første undersøgelse søger at belyse en mulig sammenhæng mellem brugen af Louisiana
Channel til baggrundsviden som afhængig variabel af brugerforholdet samt kendskabet til
Louisiana Channel.
Grupperingen er dannet med afsæt i en kategorisering af deltagerne i surveyen på baggrund af
spørgsmålet: “Har du hørt om Louisiana Channel?” (bilag 2). Inddelingen skelner mellem
besvarelserne “ja” og “nej”.
Ved besvarelsen “ja”, blev et yderligere spørgsmål stillet: “Hvad bruger du videoerne til på
Louisiana Channel?” - denne test arbejder med besvarelsen: “Som baggrundsviden omkring
udstillende kunstnere på Louisiana museet” (bilag 2), som er besvaret på en likert-skala fra 1-5,
hvor 1 er “meget uenig” og 5 er “meget enig”.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 70 af 87
Ved besvarelsen “nej”, stilledes spørgsmålet: “Hvad er relevant for, at du ville bruge Louisiana
Channel?” - og den videre besvarelse: “At jeg kan få baggrundsviden omkring udstillende
kunstnere på Louisiana museet” (bilag 2). Denne er ligeledes besvaret på en likert-skala (fig.
78).
Fig. 78
Brugerne har med et gennemsnit på 3,9 (på likert-skalaen) svaret, at de i nogen grad bruger
Louisiana Channel som baggrundsviden omkring udstillende kunstnere på museet. De, der ikke
har hørt om Louisiana Channel, mener i samme omfang, at det ville være relevant at bruge
Louisiana Channel til dette. Med en difference på 0,2 er der ikke baggrund for at konkludere, at
der skulle være et uudnyttet potentiale i dette aspekt af brugen af Louisiana Channel.
Standardvigelsen for de to grupper er hhv. 0,9 (har hørt) og 0,91 (har ikke hørt), og spredningen
af besvarelser inden for de to grupper har derfor været næsten ens, hvilket ikke giver anledning
til at konkludere, at spørgsmålet har været mere kontroversielt for den ene gruppe end for den
anden. Med en minimumsværdi på 2 i begge grupper, er der ingen, der har erklæret sig meget
uenige i, at Louisiana Channel kan anvendes til at opnå baggrundsviden omkring de udstillende
kunstnere på Louisiana.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 71 af 87
Korrelation beregnes med Spearmans ρ. Denne benyttes i stedet for Pearsons r, da de
anvendte variable ikke er af typen interval eller ratio. Vi benytter følgende formel til at beregne
Spearmans ρ:3
Følgende resultater beregnes:
Sum d^2 882
n 143
n^3 20449
n^3 - n 20306
ρ 0.74
Frihedsgrader n-2 141
Fig. 79
En ρ-værdi på 0,74 antyder en relation mellem, hvorvidt brugerne har hørt om Louisiana
Channel, og hvordan de bruger den. Da det med disse data er tydeligt, at det er svarene på
“Har du hørt om Louisiana Channel?”, der er den uafhængige variabel, kan det synes omsonst
at lave en test af uafhængighed. Det gøres dog alligevel for illustrationens skyld.
Χ²- krydstabeltest af uafhængighed
De observerede værdier for besvarelse af brugen af Louisiana Channel som baggrundsviden
angives i O-tabellen fordelt på de to grupper:
O-tabel
Har hørt
om
Louisiana
Channel
Har ikke
hørt om
Louisiana
Channel Total
1 (Meget
uenig) 5 0 5
3
(Royal Geographical Society u.d.)

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 72 af 87
2 5 2 7
3 9 17 26
4 27 15 42
5 (Meget
enig) 15 28 43
99 (Ved
ikke) 17 3 20
Total (n) 78 65 143
Fig. 80
De forventede værdier med afsæt i de observerede beregnes:
E-tabel
Har hørt
om
Louisiana
Channel
Har ikke
hørt om
Louisiana
Channel Total
1 (Meget
uenig) 2.727 2.727 5.4545
2 3.818 3.818 7.636
3 14.18 14.20 28.36
4 22.90 22.90 45.80
5 (Meget
enig) 23.45 19.54 43
99 (Ved
ikke) 10.91 10.10 21.82
Total (n) 78 74.10 304.2
Fig. 81
Der opstilles for undersøgelsen følgende:

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 73 af 87
Nul-hypotese H0: Der gælder uafhængighed mellem brugertyper og besvarelsen om brugen af
Louisiana Channel til baggrundsviden.
Den alternative hypotese H1:Der gælder ikke uafhængighed mellem brugertyper og
besvarelsen om brugen af Louisiana Channel til baggrundsviden.
Med opstillede hypoteser søges en af disse verificeret. Q bestemmes ud fra følgende tabel:
Χ²-tabel
Har hørt om
Louisiana Channel
Har ikke hørt om
Louisiana Channel
1 (Meget uenig) 1.894 2.727
2 0.365 0.865
3 1.893 0.560
4 0.731 2.731
5 (Meget enig) 3.0476 3.657
99 (n) 3.400 5.734
Fig. 82
Summen er af Χ²-værdierne Q = 27.606732414872.
Sandsynligheden for, at Q er større eller lig den stokastiske variabel q, P(Q≥q), bestemmes
med et antal af frihedsgrader på 5:
P(27.606732414872≥q) = 4,34416424250077E-005
Sandsynligheden P for at Q er større eller lig den stokastiske variabel q, P(Q≥q), med 5
frihedsgrader ligger under signifikansniveauet på 5%. Dermed må nul-hypotesen forkastes og
den alternative hypotese accepteres: Der gælder ikke uafhængighed mellem brugertype og
besvarelsen om brugen af Louisiana Channel til baggrundsviden. Dermed er besvarelsen af
brugen af Louisiana Channel som baggrundsviden afhængig af, hvilken brugertype
respondenten tilhører.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 74 af 87
Korrelation #2: Brugen af Louisiana Channel som opdatering om kunst
Den anden undersøgelse kortlægger, hvorvidt der er en mulig sammenhæng mellem brugen af
Louisiana Channel til opdatering om kunst som afhængig variabel af brugertypen samt
kendskabet til Louisiana Channel.
Der arbejdes med samme kategorisering af gruppen som foregående test med fokus på brugen
af Louisiana Channel til opdatering om kunst og kunstnere generelt. Besvarelsen bygger på
følgende spørgsmål:
Deltagere, der har hørt om Louisiana Channel: “At jeg kan holde mig opdateret om kunst og
kunstnere generelt,” (bilag 2).
Deltagere, der ikke har hørt om Louisiana Channel: “Til at holde mig opdateret om kunst og
kunstnere generelt,” (bilag 2).
Fig. 83

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 75 af 87
Skelnes der mellem respondenter, der har hørt og ikke hørt om Louisiana Channel, opleves en
mindre forskel i tilgangen til brugen af web-kanalen til opdatering omkring kunst og kunstnere
generelt (fig. 83). Med et gennemsnit på 3,97 for grupperingen af respondenter, der kender til
Louisiana Channel, synes disse at være forholdsvis enige i brugen af web-kanalen til
opdateringen omkring kunst og kunstnere generelt. Grupperingen af respondenter, der ikke
kender til konceptet er med et gennemsnit på 3,8 mindre enige i udsagnet; men dette kun med
en difference på 0,17. Standardafvigelsen ligger på henholdsvis 1,1 og 1,2 for gruppen, der har
hørt om Louisiana Channel og gruppen, der ikke har. Dette giver et billede af, at de enkelte
respondenter er forholdsvis lige enige såvel som uenige internt i begge grupper.
Minimumsværdien for begge grupperinger ligger på 1; dermed er der et antal brugere, der har
erklæret sig meget uenige i udsagnet om brugen af Louisiana Channel til opdateringer om kunst
og kunstnere generelt.
Igen beregnes korrelation ved Spearmans ρ.
Følgende resultater findes:
Sum d^2 880
n 143
n^3 20449
n^3 - n 20306
r 0,74
frihedsgrader n-2 141
Fig. 84
Igen findes en ρ-værdi på 0,74 der også antyder en relation mellem, hvorvidt brugerne har hørt
om Louisiana Channel, og hvordan de bruger den. Igen laves en test af uafhængighed for
illustrationens skyld.
Χ²-krydstabelstest af uafhængighed
De observerede værdier for besvarelse af brugen af Louisiana Channel som opdatering om
kunst og kunstnere angives i O-tabellen fordelt på de to brugertyper.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 76 af 87
O-tabel
Har hørt
om
Louisiana
Channel
Har ikke
hørt om
Louisiana
Channel Total
1 (meget
uenig) 4 2 6
2 3 3 6
3 17 12 29
4 18 18 36
5 (meget
enig) 19 24 43
99 (ved
ikke) 17 6 23
Total (n) 78 65 143
Fig. 85
E-tabel
Har hørt
om
Louisiana
Channel
Har ikke
hørt om
Louisiana
Channel Total
1 (meget
uenig) 3,273 2,727 6
2 3,273 2,727 6
3 15,818 13,1812 29
4 19,64 16,36 36

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 77 af 87
5 (meget
enig) 23,45 19,55 43
99 (ved
ikke) 12,55 10,45 23
Total (n) 78 65 286
Fig. 86
Der opstilles følgende nul-hypotese H0: Der gælder uafhængighed mellem brugertyper og
besvarelsen om brugen af Louisiana Channel til opdatering om kunst og kunstnere generelt.
Den alternative hypotese H1: Der gælder ikke uafhængighed mellem brugertyper og
besvarelsen om brugen af Louisiana Channel til opdatering om kunst og kunstnere generelt.
En af ovenstående hypoteser søges verificeret. Q bestemmes:
Χ²-tabel
Har hørt om Louisiana Channel? Har ikke hørt om Louisiana Channel?
1 0,162 0,194
2 0,023 0,027
3 0,0883 0,1060
4 0,136 0,164
5 0,846 1,015
99 1,582 1,898
Fig. 87
Summen af Χ²-værdierne er Q = 6,24075888412383.
Sandsynligheden for at Q er større eller lig den stokastiske variabel q, P(Q≥q), bestemmes med
et antal af frihedsgrader på 5:
P(6,24075888412383≥q) = 0,2834919618

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 78 af 87
Sandsynligheden P for at Q er større eller lig den stokastiske variabel q, P(Q≥q), ligger under
signifikansniveauet på 5%. Dermed må nul-hypotesen forkastes, og den alternative hypotese
accepteres: Der gælder ikke uafhængighed mellem brugertyper og besvarelsen om brugen af
Louisiana Channel til opdatering om kunst og kunstnere generelt. Dermed er besvarelsen af de
to spørgsmål om brugen af Louisiana Channel som opdatering om kunst og kunstnere generelt
afhængig af, hvilken brugertype respondenten tilhører.
5.3.2 Hypotese 2
Hypotesen undersøges ved at analysere spørgsmålene “Hvad bruger du videoerne på
Louisiana Channel til?” og “Hvad er relevant for at du ville bruge Louisiana Channel” (bilag 2).
Fig. 88
Fig. 88 beskriver brugernes forhold til brugen af Louisiana Channel. Den gennemsnitlige værdi
på 3,7 indikerer, at brugerne til dels ville bruge web-kanalen og dennes indhold til indsamling af

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 79 af 87
baggrundsviden omkring udstillende kunstnere på Louisiana museet. Dermed opleves en
tendens omkring brugen af Louisiana Channel til indsamling af information omkring selve
museet Louisiana; hvilket tyder på, at brugerne oplever en forbindelse mellem de to
institutioner.
5.3.3 Hypotese 3
Hypotesen undersøges ved at se på spørgsmålet om, hvor ofte respondenterne i de forskellige
aldersintervaller bruger Louisiana Channel.
Fig. 89
I fig. 89 herover ses det, at der på tværs af aldersintervallerne er en relativt jævn fordeling af,
hvor ofte respondenterne bruger Louisiana Channel. Der er dog et større udsving i intervallet
13-17 år, hvilket skyldes at der inden for dette aldersinterval kun er én besvarelse.
For at kunne udregne et gennemnsnit, har vi kodet svarene “dagligt”, “ugentligt”, “månedligt”,
“årligt / sjældnere” og “aldrig” med værdierne henholdsvis. 4, 3, 2, 1 og 0. At vi omkoder
nominelle variable til ratiovariable betyder, at vi mister noget af de oprindelige svars betydning,
men giver mulighed for at sammenligne svarene på tværs af aldersintervaller. Men fordelingen
viser ikke noget tegn på en tendens til, at nogle aldersgrupper bruger Louisiana Channel
væsentligt mere end andre.

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 80 af 87
Ser man bort fra aldersfordelingen og kigger overordnet på respondenternes brug af Louisiana
Channel, kan det på fig. 90 herunder ses at 31% (24 ud af 78) af dem der har svaret “ja” til at de
kender Louisiana Channel ikke bruger den.
Fig. 90
Det vil sige at kun 37,8% (54) af de 143 respondenter egentlig har brugt Louisiana Channel.
Ingen af respondenterne svarer, at de bruger Louisiana Channel dagligt. Månedligt har med
37% af svarene den hyppigste frekvens.
Fig. 91
Det er også relevant, hvor ofte respondenter der har liket Louisiana Channel benytter sig af
denne. En gruppe på 13,7 % af disse adspurgte svarer, at de bruger kanalen sjældnere eller
aldrig (fig. 91).

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 81 af 87
Fig. 92
Ja 0
Min 16
Max 69
Gennemsnit 37.45
Median 31
Varians 273.9
Antal 51
Fig. 93

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 82 af 87
Nej 0
Min 20
Max 63
Gennemsnit 34.19
Median 30
Varians 215.3
Antal 27
Fig. 94
På fig. 92 ses aldersfordelingen for de adspurgte, der henholdsvis har liket og ikke har liket
Louisiana Channels Facebook-side. Dette spørgsmål er kun stillet dem, der har svaret, at de
har hørt om Louisiana Channel. Gennemsnitsalderen for respondenterne, der har liket
Louisiana Channel, er 37,45 år og har en median på 31 år. Respondenterne, der ikke har liket,
har en gennemsnitsalder på 34,19 år og en median på 30 år. Altså har de ældre respondenter i
højere grad taget valget om at like Facebook-siden. Endvidere ses det, at der i alle
aldersgrupper er minimum 50%, der har liket Louisiana Channel. Generelt er der et overtal i
personer, der har liket - kontra personer, som ikke har liket. I aldersintervallet 13-17 er kun én
respondent, og man må derfor se bort fra denne.
6 Diskussion
6.1 Diskussion af survey
I opbygningen af surveyen blev der foretaget en sortering af de adspurgte ved spørgsmålet,
“Har du hørt om Louisiana Channel”, hvor vi kategoriserede besvarelserne ”ja” og “nej” i
henholdsvis kernebrugere og potentielle brugere. I forlængelse af arbejdet med casen blev vi
bevidste om, at de adspurgte sagtens kan have hørt om Louisiana Channel uden at have
benyttet denne kanal. Dette betyder, at begrebet kernebrugere er vag i sin definition, da de
såkaldte kernebruger, kan være personer, der aldrig har benyttet Louisiana Channel. Dette

Gruppe 6 BCMA
Maj 2013
Side 83 af 87
ligger til grund for, at vi i databehandlingen ikke har brugt begreberne kernebrugere og
potentielle brugere.
Gennem databehandling af vores survey er det blevet klart for os, at vi mangler et større antal
besvarelser for at kunne kategorisere vores undersøgelse som værende repræsentativ. Dette
kunne vi have opnået, enten ved at få Louisiana til dele surveyen flere gange over flere dage -
eller ved selv at opsøge Louisianas publikum på museet. Sidstnævnte ville dog have resulteret i
en anden population.
En anden faldgruppe ved at dele surveyen på Louisianas Facebook-side er, at folk, der ikke har
liket Louisiana, også har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen; enten ved, at de selv har
fundet linket på Louisianas Facebook-side, eller ved, at de er blevet gjort opmærksomme på
statusopdateringen, ved en af deres Facebook-venners interaktion med denne. Ved at udsende
surveyen via Facebook har vi ikke haft mulighed for at styre vores sample frame. Vi kender ikke
størrelsen, og dermed heller ikke vores no-response rate. Denne er blevet udvalgt af Facebooks
algoritmer for deling, som vi ikke har noget indblik i. Dette kan have givet undersøgelsen et
teknologisk bias, da folk, der har interageret mere med Lousiana på Facebook, måske i højere
grad har fået vist statussen i deres nyhedsfeed.
For at besvare vores anden hypotese vælger vi at kombinere svarene på de to spørgsmål,
“Hvad bruger du videoerne på Louisiana Channel til?” og “Hvad er relevant for, at du ville bruge
Louisiana Channel?” der er stillet henholdsvis dem, der har svaret “ja” og “nej” til spørgsmålet
“Har du hørt om Louisiana Channel?”. Disse to spørgsmål er ikke 100% ens, derfor må vi tage
højde for, at det er behæftet med en vis usikkerhed at sammenligne disse svar. Dog giver det
os en god mulighed for sammenligne de to brugergrupper. Derudover kan det også diskuteres,
hvorvidt det overhovedet er muligt at undersøge, hvad brugerne kunne finde på at bruge
Louisiana Channel til, da deres begrænsede forhold til formen og funktionen af Louisiana
Channel er baseret på vores beskrivelse af det i surveyen. Det er ikke sikkert, at denne
beskrivelse stemmer overens med den oplevelse brugeren selv ville have haft med Louisiana
Channel.
I surveyen ses det, at en lille gruppe af respondenterne, der har liket Louisiana Channel på
Facebook, aldrig har benyttet sig af konceptet. Denne gruppe har dog efterfølgende i surveyen
besvaret på spørgsmål, som afhænger af et kendskab til web-kanalen og dennes faciliteter. Det

Louisiana Channel

Empfohlen

Empfohlen

Weitere ähnliche Inhalte

Andere mochten auch

Andere mochten auch (17)

Louisiana Channel