SlideShare ist ein Scribd-Unternehmen logo
1 von 19
MITOSE OG MEIOSE
Repetition
   Proteiner
       Opbygget af hvad?
       Bruges til hvad i kroppen?
       Hvordan får vi de proteiner vi skal bruge?
   DNA
       Hvad er DNA?
       Hvad indeholder DNA?
       Hvad består DNA af?
       Hvor findes DNA?
Proteinsyntesen
   Udfyld med egne ord kopiside 138!
       Brug side 104 i bogen
       Husk på animationerne fra sidst
Mitose (almindelig celledeling)
   Antallet af kromosomer i en celle?

   Er der forskel på antallet af kromosomer?

   Hvorfor kopier vores celler sig hele tiden?

   Organeller i cellen?
Mitose
   4 faser
       1.fase: Her øges antallet af organeller i cellen
       2.fase: DNA rulles sammen og kopires
        (Kromosom)
       3.fase: Yderligere forøgelse af organeller
       4.fase: Selve mitosen
Mitose
Mitose
Mitose
Meiose - kønscelledeling
Mitose - Meiose
Mitose - Meiose
   Mitose
       Får to ens celler med 46 kromosomer
   Meiose
       Får 4 forskellige celler med 23 kromosomer
Gener
   46 kromosomer
       23 fra far og 23 fra mor
       Man har to kromosomer nr. 1, to kromosom nr. 2,
        to kromosom nr. 3 osv.
       Dvs. at man har to gener for hver ”egenskab”
       22 (44) kromosomer er autosomer(ikke
        kønskromosomer)
       2 er kønskromosomer. X og Y
       XX = pige
       XY = drenge
Gener
   Homologe kromosomer – kromosomer med
    det samme nr. altså de to nr. 1 f.eks.
   Homozygot: at man har arvet to ens gener.
    F.eks. blå øjne fra far og blå øjne fra mor
   Heterozygot: at man har arvet forskellige
    gener. F.eks. blå øjne fra mor og brune øjne
    fra far.
    Genotype: sammensætningen af gen.
       BB eller Bb
   Fænotype: Det gen der kommer til udtryk.
    Øjefarven
Gener
   Dominerende gener
       ”stærke” gener, der kommer til udtryk i
        heterozygote tilfælde
       Brune øjne, mørkt hår, mørk hudfarve
   Vigende gener(recessive gener)
       ”svage” gener der KUN kommer til udtryk i
        homzygote tilfælde
       Blå øjne, lyst hår, lys hud
   Co-dominerende gener
       Hvor generne er lige ”stærke” og begge kommer
        til udtryk
Gener
   Lav kopiark 147

   Lektie til næste gang: læs side 105 – 108 +
    kopiark 142
Mutationer
   Hvor der sker en fejl i kopieringen af DNA eller
    ved celledelingen
   Kan være ubetydelige fejl eller alvorlige fejl
   Kan skyldes at en eller flere baser sætter sig
    forkert
   Kan ske spontant eller pga. påvirkninger fra
    miljø, stråling, kemiske stroffer m.m
   Mutationer kan være gavnlige
       Lyst hud = bedre optagelse af solens stråler =
        dannelse af D-vitaminer
Mutationer
   Kan sidde på vigende gener – dvs. at man
    skal have to ”syge” gener, for at få
    sygdommen. Man er bærer af genet
   Kan sidde på dominerende gener – dvs. man
    skal have et enkelt gen, for at få sygdommen.
   Kan være kønsbunden – dvs. at genet sidder
    på X eller Y-kromosomet
Sygdomme
   Huntingtons chorea: Ødelægger hjerne og
    nervesystem. Opdages først ved 40-45 års aldern.
    Dominerende gen. Dvs. børn har 50% chance for
    at arve det!!!!!!!
   Cystisk fibrose: Lunge sygdom. Vigende gen.
    Dvs. man skal have to ”syge” gener for at få
    sygdommen.
   Hæmofili(blødersygdom): kan ikke dannet sår!.
    Kønsbunden gen på X-kromosomet. Dvs. drenge
    med det syge gen – 100% risiko for sygdommen.
    Piger skal have den syge gen på begge X-
    kromosomer.
Sygdomme
   Downs symdrom: Under Meiosen får en
    kønscelle 24 kromosomer og ender med 47
    kromosomer.
   Turners: Manglende X-kromosom. Lav højde,
    manglende æggestokke
   Klinefelters: Ekstre X-kromosom – Mænd.
    Feminin udseende.

Weitere ähnliche Inhalte

Was ist angesagt?

Structure of an atom
Structure of an atomStructure of an atom
Structure of an atomNidhinapc
 
Átomos e elementos químicos
Átomos e elementos químicosÁtomos e elementos químicos
Átomos e elementos químicosDiogo Costa
 
Atomic structure for AQA GCSE Physics
Atomic structure for AQA GCSE Physics Atomic structure for AQA GCSE Physics
Atomic structure for AQA GCSE Physics David Ridings
 
Mendel's Law and Inheritance
Mendel's Law and InheritanceMendel's Law and Inheritance
Mendel's Law and InheritanceAndry Nur Hidayat
 
Historia e introduccion a la genetica
Historia e introduccion a la geneticaHistoria e introduccion a la genetica
Historia e introduccion a la geneticacrischalan
 
Compounds and laws of proportions
Compounds and laws of proportionsCompounds and laws of proportions
Compounds and laws of proportionsbiologica.edu
 
Chemical formula ppt
Chemical formula pptChemical formula ppt
Chemical formula pptShree Kutty
 
Unit 3. Mixtures and Pure Substances
Unit 3. Mixtures and Pure SubstancesUnit 3. Mixtures and Pure Substances
Unit 3. Mixtures and Pure Substancesjbonillacarmona
 
Estrutura Atomica Coc 2010
Estrutura Atomica Coc 2010Estrutura Atomica Coc 2010
Estrutura Atomica Coc 2010Coc2010
 

Was ist angesagt? (14)

Structure of an atom
Structure of an atomStructure of an atom
Structure of an atom
 
Átomos e elementos químicos
Átomos e elementos químicosÁtomos e elementos químicos
Átomos e elementos químicos
 
Atomic structure for AQA GCSE Physics
Atomic structure for AQA GCSE Physics Atomic structure for AQA GCSE Physics
Atomic structure for AQA GCSE Physics
 
Mendel's Law and Inheritance
Mendel's Law and InheritanceMendel's Law and Inheritance
Mendel's Law and Inheritance
 
Historia e introduccion a la genetica
Historia e introduccion a la geneticaHistoria e introduccion a la genetica
Historia e introduccion a la genetica
 
Compounds and laws of proportions
Compounds and laws of proportionsCompounds and laws of proportions
Compounds and laws of proportions
 
Chemical formula ppt
Chemical formula pptChemical formula ppt
Chemical formula ppt
 
Comparison Degree
Comparison DegreeComparison Degree
Comparison Degree
 
Atomicsstructure
AtomicsstructureAtomicsstructure
Atomicsstructure
 
Unit 3. Mixtures and Pure Substances
Unit 3. Mixtures and Pure SubstancesUnit 3. Mixtures and Pure Substances
Unit 3. Mixtures and Pure Substances
 
Ks4 what is blood
Ks4 what is bloodKs4 what is blood
Ks4 what is blood
 
Atomic structure
Atomic structureAtomic structure
Atomic structure
 
relative clauses
relative clauses relative clauses
relative clauses
 
Estrutura Atomica Coc 2010
Estrutura Atomica Coc 2010Estrutura Atomica Coc 2010
Estrutura Atomica Coc 2010
 

Andere mochten auch

Reprodução sexuada e meiose
Reprodução sexuada e meioseReprodução sexuada e meiose
Reprodução sexuada e meiosemargaridabt
 
Aula mitose e_meiose primeiros anos
Aula mitose e_meiose primeiros anosAula mitose e_meiose primeiros anos
Aula mitose e_meiose primeiros anosRaquel Freiry
 
Divisão Celular: Mitose e Meiose
Divisão Celular: Mitose e Meiose Divisão Celular: Mitose e Meiose
Divisão Celular: Mitose e Meiose Felipe Jeronimo
 
Célula eucariota, membrana y organelos
Célula eucariota, membrana y organelosCélula eucariota, membrana y organelos
Célula eucariota, membrana y organelosdelmaliceo3
 

Andere mochten auch (6)

Reprodução sexuada e meiose
Reprodução sexuada e meioseReprodução sexuada e meiose
Reprodução sexuada e meiose
 
Aula mitose e_meiose primeiros anos
Aula mitose e_meiose primeiros anosAula mitose e_meiose primeiros anos
Aula mitose e_meiose primeiros anos
 
5 reprodução sexuada
5 reprodução sexuada5 reprodução sexuada
5 reprodução sexuada
 
Divisão Celular: Mitose e Meiose
Divisão Celular: Mitose e Meiose Divisão Celular: Mitose e Meiose
Divisão Celular: Mitose e Meiose
 
Célula eucariota, membrana y organelos
Célula eucariota, membrana y organelosCélula eucariota, membrana y organelos
Célula eucariota, membrana y organelos
 
5 reprodução sexuada
5 reprodução sexuada5 reprodução sexuada
5 reprodução sexuada
 

Mitose og meiose

  • 2. Repetition  Proteiner  Opbygget af hvad?  Bruges til hvad i kroppen?  Hvordan får vi de proteiner vi skal bruge?  DNA  Hvad er DNA?  Hvad indeholder DNA?  Hvad består DNA af?  Hvor findes DNA?
  • 3. Proteinsyntesen  Udfyld med egne ord kopiside 138!  Brug side 104 i bogen  Husk på animationerne fra sidst
  • 4. Mitose (almindelig celledeling)  Antallet af kromosomer i en celle?  Er der forskel på antallet af kromosomer?  Hvorfor kopier vores celler sig hele tiden?  Organeller i cellen?
  • 5. Mitose  4 faser  1.fase: Her øges antallet af organeller i cellen  2.fase: DNA rulles sammen og kopires (Kromosom)  3.fase: Yderligere forøgelse af organeller  4.fase: Selve mitosen
  • 11. Mitose - Meiose  Mitose  Får to ens celler med 46 kromosomer  Meiose  Får 4 forskellige celler med 23 kromosomer
  • 12. Gener  46 kromosomer  23 fra far og 23 fra mor  Man har to kromosomer nr. 1, to kromosom nr. 2, to kromosom nr. 3 osv.  Dvs. at man har to gener for hver ”egenskab”  22 (44) kromosomer er autosomer(ikke kønskromosomer)  2 er kønskromosomer. X og Y  XX = pige  XY = drenge
  • 13. Gener  Homologe kromosomer – kromosomer med det samme nr. altså de to nr. 1 f.eks.  Homozygot: at man har arvet to ens gener. F.eks. blå øjne fra far og blå øjne fra mor  Heterozygot: at man har arvet forskellige gener. F.eks. blå øjne fra mor og brune øjne fra far.  Genotype: sammensætningen af gen.  BB eller Bb  Fænotype: Det gen der kommer til udtryk. Øjefarven
  • 14. Gener  Dominerende gener  ”stærke” gener, der kommer til udtryk i heterozygote tilfælde  Brune øjne, mørkt hår, mørk hudfarve  Vigende gener(recessive gener)  ”svage” gener der KUN kommer til udtryk i homzygote tilfælde  Blå øjne, lyst hår, lys hud  Co-dominerende gener  Hvor generne er lige ”stærke” og begge kommer til udtryk
  • 15. Gener  Lav kopiark 147  Lektie til næste gang: læs side 105 – 108 + kopiark 142
  • 16. Mutationer  Hvor der sker en fejl i kopieringen af DNA eller ved celledelingen  Kan være ubetydelige fejl eller alvorlige fejl  Kan skyldes at en eller flere baser sætter sig forkert  Kan ske spontant eller pga. påvirkninger fra miljø, stråling, kemiske stroffer m.m  Mutationer kan være gavnlige  Lyst hud = bedre optagelse af solens stråler = dannelse af D-vitaminer
  • 17. Mutationer  Kan sidde på vigende gener – dvs. at man skal have to ”syge” gener, for at få sygdommen. Man er bærer af genet  Kan sidde på dominerende gener – dvs. man skal have et enkelt gen, for at få sygdommen.  Kan være kønsbunden – dvs. at genet sidder på X eller Y-kromosomet
  • 18. Sygdomme  Huntingtons chorea: Ødelægger hjerne og nervesystem. Opdages først ved 40-45 års aldern. Dominerende gen. Dvs. børn har 50% chance for at arve det!!!!!!!  Cystisk fibrose: Lunge sygdom. Vigende gen. Dvs. man skal have to ”syge” gener for at få sygdommen.  Hæmofili(blødersygdom): kan ikke dannet sår!. Kønsbunden gen på X-kromosomet. Dvs. drenge med det syge gen – 100% risiko for sygdommen. Piger skal have den syge gen på begge X- kromosomer.
  • 19. Sygdomme  Downs symdrom: Under Meiosen får en kønscelle 24 kromosomer og ender med 47 kromosomer.  Turners: Manglende X-kromosom. Lav højde, manglende æggestokke  Klinefelters: Ekstre X-kromosom – Mænd. Feminin udseende.