Her er udvidet version af Peter Kierkegaards oplæg ved LFF kursus i Odense

1. Hvad er kulturarvsinstitutionernes rolle – vogtere eller formidlere?De retlige rammer for ABM-institutioners digitalisering af fotografier og film Landsforeningen til bevaring af fotografier og film (LFF)Onsdag den 27. januar 2010, Historiens Hus, OdenseAdvokat Peter Chr. Kierkegaardwww.klaradvokater.dkpck@klaradvokater.dktlf. 29 70 15 10

2. OVERSIGT Hvad er beskyttet af ophavsretten? Hvem har rettighederne? Hvilke rettigheder har ophavsmanden? Undtagelser for ABM-institutioner (ret til digitalisering uden aftale) Aftaler med ophavsmanden om brug, herunder ”creative commons” Aftalelicens

4. Fotografiske billeder

5. Film, tv-udsendelser mv.Fotografiske værker, billeder, film mv. er beskyttet fra skabelsen. Udkast, skitser mv., er også beskyttet. Ingen formkrav (dvs. ingen krav om registrering, underskrift eller lignende). “©” - Uden betydning for anvendelse i Danmark; både hvad angår danske og udenlandske værker.

8. billeder, der ikke er taget i nogen form for kunstnerisk øjemedKrav til både fotografiske værker og fotografiske billeder: Der skal være anvendt fotografisk teknik (kan være både analogt og digitalt). Fotokopiering og skanning af billeder er derfor ikke omfattet, mens røntgenbilleder og billeder optaget med infrarødt lys er omfattet. Følgende kan være både fotografiske værker/billeder: Amatørfotos, enkeltbilleder på video-optagelser, hologrammer, reklamer, pressefotos... Beskyttelsesperiode: 70 år efter ophavsmandens død. Beskyttelsesperiode: 50 år fra optagelse. Billeder optaget før 1. januar 1970 er ikke beskyttet.

10. Kortfilm

11. Reklamefilm

12. Tegnefilm

13. Dukkefilm

14. Billedsekvenser fra computerspil

16. Visse videnskabelige optagelser(men enkeltbillederne fra ovenstående film er beskyttet som fotografiske billeder). Beskyttelsesperiode: 70 år efter ophavsmandens død.

18. ved efterfølgende aftale

19. ved arv, kreditorforfølgning, mv.

21. Fotografiske billeder

22. Rettigheder tilhører billedets fremstiller (dvs. den som trykker på udløseren)

23. Filmværker

24. (Teoretisk) udgangspunkt: Ophavsrettigheder ligger hos flere personer (instruktør, forfatter til manuskript og drejebog mv., komponister, fotograferer, skuespillere osv.)

27. særlig lovbestemt undtagelse gælder, eller

29. eksemplarfremstilling (”enhver direkte eller indirekte, midlertidig eller permanent, hel eller delvis eksemplarfremstilling på en hvilken som helst måde og i hvilken som helst form”)

30. ”Digitalisering” er utvivlsomt omfattet heraf.Ophavsmanden har endvidere krav på at blive krediteret i sædvanligt omfang. Ved krænkelse af ophavsmandens rettigheder har ophavsmanden krav på rimeligt vederlag, evt. erstatning, og brugeren kan straffes, typisk med bøde og skal ophøre med den ulovlige brug.

31. Hvilke rettigheder har arkiver, museer mv. til fotografiske billeder/værker? Hvis beskyttelsesperioden er udløbet, har ophavsmanden ingen rettigheder til det fotografiske billede/værk. Arkivet/museet kan derfor sælge kopier heraf uden hensyn til ophavsmandens rettigheder (dog under hensyn til ophavsmandens krav på kreditering og krav på, at billedet ikke bliver brugt i krænkende sammenhæng ”droit moral”). Øvrig lovgivning (fx persondatalovgivning, straffelovens regler om æres- og fredskrænkelser) skal respekteres. Hvis arkivet/museet alene sælger en kopi eller skanning af det originale billede/værk, har arkivet/museet ingen ophavsret til kopien og kan derfor ikke med støtte i ophavsretten fastsætte vilkår over for køberen. Arkivet/museet kan derimod efter almindelige aftaleretlige regler betinge sig, at den solgte kopi alene anvendes til nærmere bestemt brug. Hvis køber videresælger eksemplaret, og købers køber ikke har kendskab til arkivets/museets vilkår, kan arkivet/museet imidlertid ikke håndhæve sin ret over for købers køber. Hvis arkivet/museet ikke blot har foretaget en simpel fotokopi/skanning af det originale billede/værk, men derimod har foretaget en bearbejdning eller egentlig affotografering af originalen, har arkivet/museet en selvstændig ophavsret til affotograferingen (som nu udgør et fotografisk billede). I disse tilfælde kan arkivet/museet både stille vilkår på aftaleretligt grundlag og håndhæve sine ophavsrettigheder til bearbejdningen/affograferingen – også overfor evt. godtroende tredjemand.

33. manglende del af eksemplar i institutionens samling (forudsat værket ikke kan erhverves i almindelig handel/hos udgiveren)

34. værk bør være tilgængeligt i bibliotekets samling (forudsat værket ikke kan erhverves i almindelig handel/hos udgiveren)

35. fremstilling af eksemplarer efter pligtafleveringslovenmå i ”særlige tilfælde” udlånes til brugere (hvis originalmaterialet har særlig værdi) må udlånes til brugere NB: ”Udlån” omfatter ikke udlån af eksemplarer i digital form til en bredere kreds af lånere. Dvs. §16 giver ikke mulighed for digitalisering af værker med henblik på at skabe onlineadgang for brugere. Se også OHL § 16a om digitalisering til gennemsyn af enkeltpersoner og § 16b om digitalisering til brug for overførsel til enkeltbrugere.

36. Aftaler om brug, herunder ”creative commons” Ophavsmanden kan disponere over sine rettigheder på samme måde som han kan over sine øvrige formuerettigheder (sælge, udlåne, ”udleje” (licens), osv.). Hvis man som bruger har mulighed for at indgå aftale med ophavsmanden om påtænkt brug, krænker man ingen rettigheder. Af ophavsmandens ret til at disponere over sine værker følger også, at han ensidigt kan bortgive sine rettigheder, helt eller delvis. ”Creative Commons”-licenser er baseret på dette princip. Navngivelse. Brugeren må kopiere, distribuere , vise og udøve værket, men brugeren skal kreditere værket på den måde, ophavsmanden har angivet. Ikke-Kommerciel. Brugeren må kopiere, distribuere, vise og udøve værket, men brugeren må kun bruge værket til ikke-kommercielle formål. Ingen bearbejdelser. Brugeren må kopiere, distribuere, vise og udøve værket, men brugeren må ikke ændre, bearbejde eller bygge videre på det. Del På Samme Vilkår. Brugeren må ændre, bearbejde eller bygge videre værket, men brugeren må kun videresprede det afledte værk under en identisk licens. Detaljeret beskrivelse af de nærmere licensvilkår findes på www.creativecommons.org under www.legal.code

38. Om digitalisering af ikke-digitale værker er tilladt, afhænger af licensen.

40. mellem en organisation, som repræsenterer en væsentlig del af ophavsmænd inden for et givent område, fx Danske Billedautorer, og

41. en bruger (evt. en fællesorganisation omfattende flere brugere)

42. om brug af værker til nærmere bestemt formål. Baggrund: Lovgivers forståelse for, at det ikke i alle tilfælde kan lade sig gøre at indhente individuel tilladelse fra rettighedshaveren. Virkningen af aftalelicensen er, at den kollektive aftale udstrækkes til også at gælde de ophavsmænd, som står uden for den kollektive organisation. Før 1. juli 2008 var aftalelicens alene muligt til visse, specifikke formål, som nærmere fastsat i loven (fx kopier til undervisningsbrug, gengivelse af kunstværker i alment oplysende fremstillinger mv.). Digitalisering af værker med henblik på brugernes onlineadgang til værker var ikke omfattet aftalelicensreglerne. Efter 1. juli 2008 er det muligt efter aftalelicensreglen i OHL § 50, stk. 2 at anvende aftalelicens på projekter om digitalisering af kulturarven. MEN der skal betales vederlag, og de enkelte kunstnere har mulighed for at nedlægge veto mod anvendelse af deres værker.

44. I aftalelicensaftalen fastsættes priser og vilkår. Priserne afhænger af, hvor mange billeder der skal anvendes, i hvilket format (størrelse), og den påtænkte brug.

45. Det skal fremgå udtrykkeligt af aftalen, at den har aftalelicensvirkning.

47. SMK Digital (Statens Museum for Kunst)

48. Louisiana