2. Overskrifter
Biblioteket i byudvikling
Pladsskaber i byen
Biblioteket som sted og rum
Det moderne bibliotek
Biblioteket som relations- skaber og
understøtter
Partnerskaber
Dialogprocesser
Mentale byggeprocesser
Knud Schulz januar 2014
2
3. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz januar 2014
3
4. ”Biblioteker skaber udvikling i byerne”
Biblioteker som innovation af byen
Drivkraft i byudvikling
Bidrager til at der kan etableres nye
fortællinger om byen
Bliver set som udtryk for udvikling og
innovation af samfundet
Bliver argumenter for større byengagementer
Knud Schulz januar 2014
4
5. Oslo
Operaen, nyt Munch museum og det
kommende bibliotek skaber en hel ny
vandfront og giver byen en ny identitet
Knud Schulz januar 2014
5
6. Helsinki
Midtbyens trafikmønstre og kulturelle liv skabes
gennem planlægning af Kunstmuseum, koncerthus
og det kommende bibliotek
Knud Schulz januar 2014
6
7. Umeå
Biblioteket omskaber midtbyen
Biblioteket er en del af en strategi der fik
Umeå til vinde titlen som ’Europæisk
Kulturhovedstad 2014’
Knud Schulz januar 2014
7
8. Birmingham
Biblioteket ligger på ’hovedstrøget’
passeres millioner af mennesker
hvert år
Biblioteket kommunikerer før det er
bygget ’gennem’ interaktivt
plankeværk
Knud Schulz januar 2014
8
10. Projektet indeholder:
Multimediehus på ca. 16.500 m2
Udlejningsarealer på ca. 10.000 m2
P-anlæg med plads til 1.000 biler
Ankomstcenter
Å afdækning
Etablering af havnebyrum
Trafikregulering
Letbanetracé
Knud Schulz januar 2014
10
20. Dokk1 som omdrejningspunkt for
en flytning af byen – hvor
byen ved vandet bliver den nye
scenografi
Rationale
Byens historie er måske
opbrugt og der må en ny
fortælling til
Knud Schulz januar 2014
20
21. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz januar 2014
21
30. “Biblioteket i byudviklingen
– oplevelse, kreativitet og innovation”
Casper H. Rasmussen, Henrik Jochumsen og Dorte Skot Hansen 2011
Knud Schulz januar 2014
30
31. Visionen for
Multimediehuset
Sted for menneskelig udvikling
og interaktion..
som skal fremme oplevelse,
tilegnelse, læring, innovation,
sansning, fordybelse og
inspiration..
gennem en flexibel og
programmérbar bygning..
med specielt fokus på børn og
familier
Knud Schulz januar 2014
31
32. Et hus for mennesker
Et sted hvor man kan møde ideen
Fortællinger
Læring
Innovation
Nye måder mennesker mødes på – social
innovation
Borgerne med til at skabe aktiviteterne
Knud Schulz januar 2014
32
33. Udvikling af værdier
Aktører
Rådmand, strategigruppe,
idégruppe, personale,
Eksterne eksperter,
konsulenter
Metoder
Iteration og
co-development
Emner
Udvikling af værdier for
Multimediehuset
Knud Schulz januar 2014
33
34. De syv kerneværdier
Borgeren som udgangspunkt
Livslang læring og fællesskab
Mangfoldighed, samarbejde og netværk
Kultur og oplevelser
Brobygger mellem borger, teknologi og
viden
6. Fleksibel og professionel organisation
7. Et bæredygtigt ikon for Århus
1.
2.
3.
4.
5.
Knud Schulz januar 2014
34
36. Masterclass - erfaringer
Helsingør, Hjørring, Horsens, Kolding, Umeå,
Stockholm, Helsinki, Oslo, Utrecht,
Spiekenisse, Birmingham, Berlin
2 gange årligt workshops med erfaringsdeling
og kvalifikationer
Projektlederne særligt netværk
Knud Schulz januar 2014
36
37. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz januar 2014
37
38. Brugerne er omdrejningspunkt
Brugerne er potentialet til forandring og indgår i
innovationsarbejdet fra kreative faser til test og
realisering.
Knud Schulz januar 2014
38
39. Brugerne skaber indholdet
YOUng – Mindspot
Spot på unge og biblioteker universtænkning
Knud Schulz januar 2014
39
40.
41.
42. Projektets to hovedemner
Spilmiljø
Det gode spilmiljø?
Andet end et ”spilhjørne”?
Knud Schulz januar 2014
42
43. Hvilke aktiviteter har
projektet gang i?
Nordisk Spildag
Nordisk Samarbejde
Spil i fokus
Netværksrækker
Formidling af spil og spilkultur
Scenen er din
Dyrkelse af et netværk
Knud Schulz januar 2014
43
44. Lokalsamfundets innovationsrum
Hackerspaces/makerspaces
Hvordan kan forskellige erfaringer og
kompetencer deles og med nysgerrighed give
innovation
Vidensdomæner beriger hinanden
Mennesker der opnår tilfredsstillelse ved at
forfølge egne ideer
Hvordan faciliteterer biblioteket
Knud Schulz januar 2014
44
47. Hvad har vi arbejdet med?
Hvilke services har vi nu?
Hvordan finder vi krydsfelter?
Model til udvikling af nye services
Hvorfor? Bedre services, bedre
sammenhæng, mere effektivt, bedre
oplevelser for brugerne!
Knud Schulz januar 2014
47
48. De fem brugerrejser i DOKK1
Løs det på DOKK1 Brugere der henvender sig med specifikt
behov
Lån DOKK1 Brugere der har behov for at låne et lokale eller en
udstillingsplads
Find det på DOKK1 Brugere der henvender sig med et
uspecifikt behov
Deltag i DOKK1 Brugere der enten planlagt eller spontant
deltager i aktiviteter på DOKK1
Besøg DOKK1 Brugere der benytter sig af DOKK1 som et
udflugtsmål
Knud Schulz januar 2014
48
50. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz januar 2014
50
51. Fra netværk til partnerskaber
Bibliotekets mål kan ikke nås uden
partnerskaber - biblioteket er i den grad en
relationel virksomhed, det er intet i sig selv.
Besvarelse fra ’Fem hurtige spørgsmål til lederne’ på Styrelsen for
Bibliotek og Mediers årsmøde for ledere i 2010.
Knud Schulz januar 2014
51
52. Rationale - partnerskaber
Kompetencer – diversitet,
kvalitet
Ressourcer
Viden, inspiration fra
andre organisationer
Kommunikation og
formidling
Ambassadører – netværk
tager medejerskab af
biblioteket
Knud Schulz januar 2014
52
53.
54. Proces
dialoger om forventninger og muligheder i
Urban Mediaspace
partnerskabsklynger
samarbejdsdreven innovation i partnerskaber
nye services og programmer
ikoner for programudviklingen i Mediaspace
Knud Schulz januar 2014
54
55. Forstyrrelsesdialoger
8 dialog processer
ca. 30 deltagere
næsten alle uden tidligere berøring med UMS
processerne
udvalgt blandt kollegernes netværk
eks. leder af Kunstakademiet, Dir. for Incuba,
Iværksætter gadeaktiviteter, ungdomsklub folk,
redaktør DR (Danmarks Radio) Børne-TV etc.
fokus ’forstyrrelser’ og ’nye vinkler’ fra deres
virkelighed og specialist syn
Knud Schulz januar 2014
55
56. Definition af partnerskaber
Et partnerskab er en formaliseret
samarbejdsrelation, der bygger på lighed og
respekt. Partnerne skaber noget sammen
som de ikke kunne skabe alene.
Partnerskaber er et redskab til at skabe
spændende og nuancerede tilbud til
borgerne. Partnerskabsarbejde styrker
relationen mellem Dokk1 og omverden.
Knud Schulz januar 2014
56
57. Partnerskabsniveauer
strategiske overordnede partnerskaber
Realdania
Lego?
længere varende partnerskaber
folkeoplysningen
lektiecafeer
lokalhistorie – foreninger
ad hoc partnerskaber
events – Kulturnat i Aarhus (studerende fra universitet)
enkelt arrangementer - demokratiske debat
programmer (folkehøjskolen Thestrup)
Knud Schulz januar 2014
57
59. Formål med partnerskaber
1. Services
Partnerskaberne skal udvikle nye eller forbedrede services
2. Kompetencer
Partnerskaberne skal udvikle personale-/organisatoriske kompetencer,
der kan skabe nye eller forbedrede services eller samarbejder, eller
bane vejen til nye markedsandele (indenfor søjlerne).
3. Økonomi
Partnerskaberne skal have et økonomisk incitament - enten direkte
eller indirekte - f.eks. hvor partnerskaber kan skabe adgang til nye
økonomiske arenaer, der giver mulighed for øget service.
4. Opmærksomhed
Partnerskaberne skal skabe en øget opmærksomhed omkring tilbud og
services, der skaber større tilslutning til eksisterende og fremtidige
services. Som minimum skal det få folk ind af døren.
5. Politiske / strategiske mål
Partnerskaberne skal understøtte politiske og strategiske mål, både i
relation til samarbejdsrelationer og til produkter/services. Både kort og
lang sigt.
Knud Schulz januar 2014
59
60. Dokk1s identitetsbærere/søjler
for partnerskaber
Læring
mellem borgere, teknologi og viden; livslang læring og fællesskab.
Fortællinger - oplevelser og kultur
Demokrateket
borgeren som udgangspunkt; mangfoldighed, samarbejde og netværk
Rum til jer
borgerskabte initiativer; iværksætteri; mødelokaler, urban offices osv.
Familier og Børn
Indsatsområderne herunder er: Læring, Fortællinger, Leg
Aarhus porteføljen
det bæredygtige ikon for Aarhus; bysatsninger; Kulturby 2017;
turistinformation; lokalhistorie mv.
+ relationer og partnerskaber med De nærmeste Naboer
Knud Schulz januar 2014
60
61. Branding
Navneprocessen = relationer
Åben netbaseret forslags proces
= 1250 forslag til navne til bygningen
30 navne blev lagt ud til afstemning
ingen med ordet bibliotek – det er et hus for
mange partnere (p-anlæg, letbane station,
udlejningsarealer, borgerservice og bibliotek)
7 forslag der fik flest stemmer tog en jury
bestående af repræsentanter for partierne i
byrådet samt ’unge byrådets borgmester’ og
ældrerådet stilling til
Knud Schulz januar 2014
61
64. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz januar 2014
64
65. Arbejdsgrupper indretning
8 arbejdsgrupper med 41 deltagere
8 måneders arbejde
Signal som konsulenter
resultat:
15 udbud af leverencer på inventar, IT, interaktive
elementer, wayfinding etc.
Knud Schulz januar 2014
65
70. Next Library konferencer
7 internationale konferencer med 200 til 350
deltagere fra mere end 50 lande
WELCOME TO THE NEXT LIBRARY 2014
IN CHICAGO!
Knud Schulz januar 2014
70
71. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz januar 2014
71
72. Kompetence udvikling
2010 medarbejdere beskrev egne
forventninger til fremtidige kompetencer
2013 3 workshop dage med kompetence
diskussioner
2014 målrettet kompetence udvikling i de
justerede team
Knud Schulz januar 2014
72
73. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz januar 2014
73
74. Logistik
Medie indkøb via profiler
materialer vælges og klargøres leverandører og
accessioneres/fakturakontrol via
sorteringsanlægget
RFID gennemført i 2013
IMS – intelligent medie styring
flydende medie samling 19 afdelinger
autokassation
’mediehotel’ – kaos lager med RFID styring
Knud Schulz januar 2014
74
75. Logistik
drift af ny bygning starter nu hvor bygningen
monteres
udbud af rengøring, kantine, café,
bygningsvedligeholdelses rutiner
ejerforening (p-anlæg/Dokk1)
Driftsorganisering – Vej/park afdeling,
letbane,p-anlæg + lejere af de 10.000 m2
Knud Schulz januar 2014
75
76. Fra HB til Dokk1 – 2012-2014
Indretning /inventar
Partnerskaber
Servicekoncepter ex.
Børn/familier
branding/
identitet
Organisering
Kompetencer
Arbejdsbegreb
Rekruttering
Logistik, sikkerhed
bygningsdrift
Knud Schulz januar 2014
76
77. Organisering
denne diskussioner af snitflader i den
justerede organisering
afklaring februar
successiv gennemførelse frem mod 2015
40-50 medarbejdere er produktions enheden
Knud Schulz januar 2014
77
80. Transformation fra Hovedbibliotek
til Urban Mediaspace
Udfordring:
Hvis borgerne forventer et bibliotek som det de
kender fra det gamle – bare lidt større – bliver
de skuffede.
Borgere og medarbejdere skal sammen
’mentalt’ forberedes og skabe forventninger
der kan indfries.
+ Der bliver mere plads
- Der bliver ikke flere medier, personale etc.
Knud Schulz januar 2014
80
82. Skabe med borgere og
medarbejdere
Fokus på
at biblioteket flytter til ny lokation
omgivelser forandres
nye muligheder
servicetilbud og programmer/aktiviteter forandres
Hvordan skaber man fremtiden sammen med
borgerne uden at have de fysiske rammer?
Knud Schulz januar 2014
82
83. Fysisk udtryk
Etablering af ’byggeplads’ på
Hovedbiblioteket
fysiske rammer der visuelt fanger borgere og
medarbejdere
signalerer udtryk fra det nye hus
giver plads for eksponering
rum til test af service designs
arkitektens bord – byggematerialer, inventar mv.
3D model
Webcam fra havnen
Knud Schulz januar 2014
83
89. Hvad er et bibliotek?
biblioteket er et sted, en facilitet og en mulighed
for at borgerne kan forandre sig
søge inspiration, viden, kundskab, historier, fællesskab
med henblik på at indgå i forandringsprocesser af en
selv, mennesker man er i kontakt med eller samfundet
biblioteker er arnesteder for borgernes
innovation – borgernes innovationsrum
biblioteker er udtryk for politisk vilje til at
understøtte borgernes muligheder for
forandringer af sig selv og af samfundet
Knud Schulz januar 2014
89