Mit 9. klasses projektopgave produkt. en tema-avis, som lader hver person tage stilling til teknologisk overvågning.

1. Frederiksbjerg
posten
Temaudgave: grænser for teknologisk overvågning
fredag d. 7 december, 2012
Leder
af Jonatan Balladone
Grænser for teknologisk overvågning?
Denne uges temaudgave af Frederiksbjergposten omhandler de følger, som vores højteknologiske muligheder i det moderne samfund har
medført. Vores teknologi har gjort os til for lette ofre for hele verdens efterretningstjenester. Du kan godt regne med, at alle dine elekt-
roniske meddelelser vil kunne samles op og læses af udenlandske såvel som danske myndigheder. Er vi interesseret i det? Har jeg lyst
til, at udenlandske stater skal gå og vide, hvad jeg sender til mine nærmeste? Eller er det bare noget, vi skal være ligeglade med og ikke
bekymre os om?
De danske myndigheder samarbejder med de største inden for området igennem NATO. Vi har opsat flere aflytningssatellitter rundt om-
kring i landet som et bidrag til Echelon, (se ‘Vidste du at?’ på s. 4) ifølge Bo Elkjær (s. 3).
Forskere og videnskabsfolk, ingeniører og programmører opfinder hele tiden nye smarte teknologiske landvindinger, f.eks. telefoner med
GPS og andre skjulte sporingsmuligheder. De kan spores hele verden over ved hjælp af mobilnettet. Skal myndighederne virkelig have
mulighed for at vide, hvor vi befinder os hele tiden? Lever vi så i en fri verden? Eller er det bare en nødvendighed for at forhindre terro-
rangreb?
Også overvågning med kameraer i de store byer og i boligområder er eksploderet. Det er snart ikke muligt at undgå at blive filmet et eller
andet sted. Big Brother is watching you - overalt. Men bliver beboerne og borgerne mere trygge af al den overvågning?
Vi har i denne temaudgave samlet en række specialister og forskere inden for emnet, som vi kalder ’grænser for teknologi’. De har for-
skellige holdninger og synsvinkler og også forskellige interesser, og vi håber, at det kan belyse emnet for dig, så du kan danne din egen
holdning til et vigtigt spørgsmål, som vedrører alle i vores moderne verden.

2. Demokratiet er Ikke alene
Henrik Werner Hansen er ikke alene om disse holdninger blandt
ødelagt
politifolk. PET’s tidligere Operative Chef, Hans Jørgen Bon-
nichsen, mener, at det er på at tide, at PET bliver underlagt stram-
mere kontrol. Han har flere gange i forskellige medier udtalt, at det
Af Jonatan Balladone er nødvendigt at indføre en større kontrol af de beføjelser, PET har
fået efter d. 11. september 2001.
Vi har snakket med Peter Lauridsen, som er tidligere che-
fanklager hos politiet i Kolding og forfatter til romanen ”En Ombudsmand som i Norge
moderat tilstand”. Han har fortalt snakket med os om, hvorfor Enhedslisten ønsker en PET-ombudsmand, som skal kunne føre
han synes, at PET (Politiets Efterretningstjeneste) har sat nogle opsyn efter eget initiativ. Hans Jørgen Bonnichsen mener, at den
af demokratiets basale principper i fare. norske model med en kontrolmyndighed, som kan reagere på
borgernes opfordring, er vejen frem til en mere gennemsigtig og
Overvågning er principielt okay demokratisk løsning på det problem, som flere tidligere politifolk
Henrik Werner Hansen har i princippet ikke noget imod overvågn- og anklagere er enige om.
ing, det skal bare ske under visse rammer.
”Jeg har principielt intet imod overvågning, der kan bekæmpe krim- Mere åbenhed i Sverige
inalitet. Det skal blot, efter min mening, ske efter, at domstolene har I Sverige er det f.eks. muligt få indsigt i, hvilke overvågning-
godkendt overvågningen” smidler, som efterretningstjenesten tager i brug. I Danmark vil de
ikke en gang give generelle oplysninger om overvågningsmidlerne,
Terrorpakker er for omfattende fortæller Henrik Werner Hansen.
Terrorpakkerne, som blev vedtaget af Folketinget i 2002 og 2006,
har sat basale demokratiske værdier på spil ifølge Henrik Werner
Hansen.
”De terrorpakker, som Folketinget vedtog i 2002 og 2006, har efter
min mening givet PET mulighed for at virke som en stat i staten.
Visse demokratiske grundregler er i fare for at blive elimineret.
Flere af de efterforskningsskridt, som PET nu anvender, er f.eks.
ikke længere undergivet domstolskontrol”.
Taber vi krigen?
Hvis vi ikke overholder demokratiets spilleregler, taber vi den krig,
som vi startede med at overvåge samfundet på grund af. Hvis vi
ikke overholder vores demokratis spilleregler, hjælper vi terrorister
med at gennemføre deres mål, mener Henrik Werner Hansen: ”Hvis
vi ikke fremover bestræber os på i vor lovgivning at overholde de
demokratiske spilleregler, hjælper vi jo i virkeligheden terrorris-
terne med at vinde. De ønsker de vestlige demokratier ødelagt.”
Og så kan man sige, at vi selv med udemokratiske tiltag hjælper
kræfter, som ønsker at ødelægge vores eget demokrati.
Total tavshed
Henrik Werner Hansens roman, ”En moderat tilstand”, blev modta-
get med tavshed, både af anmeldere og af tidligere kollegaer: ”Min
bog er blevet modtaget med larmende tavshed. En enkelt avis i Nor-
djylland har dog rost den til skyerne.” Den handler om, hvor galt
det kan gå, hvis der ikke er opsyn med dem, der overvåger andre.
Det vil sige, at demokratiet ikke længere bestemmer, men nogle få
med meget yderliggående magtbeføjelser.
Wamberg-udvalget sløvt?
Wamberg-udvalget har til opgave at føre tilsyn med PET og FET
(Forsvarets Efterretningstjeneste) og deres registrering og vide- Foto: (David Tørring)
regivelse af oplysninger. Dette udvalg, mener Henrik Werner
Hansen, har fejlet, og de forhandlinger, der er i gang om udvalget,
virker useriøse efter hans mening: ”Afslutningsvis skal jeg pege
på, at en manglende effektiv kontrol med PET’s arbejde er lidt af
en katastrofe. De politiske forhandlinger, der i øjeblikket er i gang
herom, forekommer mig ikke videre seriøse.”
1

3. Filmanmeldelse
”Enemy of the State”
132 min. (1998)
Instrueret af Tony Scott
Produceret af Jerry Bruckheimer
5 ud af 6 stjerner
Af Jonatan Balladone
I ”Enemy of the State” møder vi en fagforeningsadvokat, som
hedder Robert Clayton Dean (Will Smith). Han lever og arbejder Robert Clayton Dean (Will Smith)
i Washington D.C. sammen med sin familie. Politikeren Thomas
Reynolds (Jon Voight) får Hammersley dræbt, og mordet bliver til-
fældigvis fanget på film af et fugleovervågningskamera. Reynolds,
som arbejder for regeringen, sender NSA-agenter (National Securi-
ty Agency) efter ornitologen, som finder optagelsen. Han vælger at
skille sig af med optagelsen, da det går op for ham, hvilket spræng-
farligt materiale, han er i besiddelse af. Han putter optagelsen i
Roberts lomme, og pludselig bliver hans liv vendt op og ned!
den korrupte Reynolds får sine agenter til at jagte Dean rundt i hele
byen ved hjælp af videokameraer og satellitovervågning og afly-
tter alt han elektroniske kommunikation. De bryder i hans hus og
overvåger hans familie. Han har ingen steder at gå hen, men så får
han kontakt til en mand, som kalder sig Brill (Gean Hackman), en
tidligere NSA-agtent, viser det sig. Han hjælper Robert med hans
kamp mod den korrupte politiker og NSA-agenterne. Brill (Gean Hackman)
Ifølge journalist og forfatter til flere bøger, bl.a. ’Gåden om Ech-
elon’, Bo Elkjær, var 90% af teknologien, der blev brugt i filmen,
eksisterende og virkeligt, og de resterende 10% var interne jokes
mellem de sikkerhedsfolk, som arbejdede på sættet som konsu-
lenter. Hans oplysninger stammer fra en tidligere agent i USA’s
efterretningstjeneste med speciale i aflytning og sikkerhed, som
var tilknyttet filmen som konsulent. I filmen bliver spørgsmålet om
overvågning taget op. Vi møder et scenario, hvor det efter filmens
skaber tager overhånd. Disse midler, som bliver brugt, bliver jo
også brugt ulovligt uden den amerikanske stats kendskab og sam- Thomas Reynolds (Jon Voight)
tykke. Filmen er fyldt med action, spænding og pistoler. Den er især
god, hvis man er interesseret i emnet overvågning og moral og etik
bag det. Selvom historien til tider kan virke for krydret, gør de det
godt ved, at filmens offentlighed kun stifter bekendtskab med hæn-
delserne ved at tro, at det er ulykker og tilfældige hændelser. Det
kan få én til at gruble over, om det er noget, der sker i vores verden,
mens vi uvidende kigger på og selv bliver fortalte, at det er ulykker
og tilfældige hændelser. Her på redaktionen giver vi filmen 5 ud af
6 stjerner. Vi synes, det er rigtigt god film, som formår at lade sit
publikum sidde klistret til skærmen i alle 132 minutter. Den kan
stærkt anbefales, hvis du finder emnet spændende og samtidig godt
kan lide en action-thriller!
Vi anbefaler også på redaktionen disse bøger:
“Gåden om Echelon” af Bo Elkjær og Kenan Seeberg
“Big Brother 2.0” af Peter Lauridsen
“1984” af George Orwell
2

4. ske midler så som telefon og computer, fordi staten lægger oplys-
Overvågning ninger om dig, dine lønoverførelser osv.: ”Hvis du skal gardere dig
fuldstændig mod overvågning, skal du indrette dig fuldstændigt
overtræder
uden elektronisk kontakt. Dvs. uden telefon, mail, netadgang osv.
Det er i praksis umuligt i et samfund som Danmarks. En ting er,
at du kan indrette dit eget dagligliv uden elektronik. Men din skat,
vores rettighed- dine personlige oplysninger, din bankkonto, lønoverførsler osv.
bliver stadig registreret i databaser.”
er! Det er muligt at skjule sin færden på internettet
Mulighederne for at skjule sin aktivitet på nettet er der. Der findes
Af Jonatan Balladone masser af programmer, som kan hjælpe dig med sløre din aktivitet,
men ikke at du er online. Bo Elkjær forklarer: ”At sende en mail
Interview med Bo ”Hvor mange fik du spurgt?” Elkjær om ele- svarer til at sende et postkort. Du kan kryptere din post med for
ktronisk overvågning eksempel programmer som Pretty Good Privacy eller GPG - det
svarer til at putte brevet i en kuvert. På den måde kan overvågerne
se, HVEM du mailer til, men ikke HVAD du mailer. Når du går på
nettet, kan du bruge programmer som TOR (Onion Router), på den
måde kan overvågerne se, AT du er på nettet. Men ikke HVAD du
laver.”
Kan det forsvares?
Vi spurgte, om overvågning overhovedet forsvares, når vi har et
samfund, der bygger på frihed, hvor vi i landet har sådan noget som
brevhemmelighed? Hertil svarer Bo Elkjær meget klart: ”Overvågn-
ing er svært at forsvare, da vores samfund grundlæggende er in-
drettet med netop beskyttelse af privatlivets fred, ejendomsret og
brevhemmelighed. Overvågning går lige præcis ud på at krænke
disse rettigheder. Derfor skal man gå til det yderste for at styre og
(Foto: Gert Poder) kontrollere overvågning - og derfor er det problematisk, at der ne-
top IKKE er ordentlig kontrol med overvågningen.”
Hvem er Bo Elkjær?
Bo Elkjær, journalist og forfatter, vandt en Cavlingpris for sin dyb- En fælles opgave
deborende journalistik om Irakkrigen. Han er også medforfatter til Vi som samfund skal holde mere fokus på, at det er en opgave
bogen ’Gåden om Echelon’, der udkom i 2002. I bogen påviser han for alle. Ved at vi i Danmark har repræsentativt demokrati, har vi
og medforfatter Keenan Seeberg, hvordan de danske myndigheder muligheden for at vælge nogle politikere, som kan begrænse eller
blev presset af USA til at åbne kommunikationskanaler til brug for stoppe denne overvågning. Bo Elkjær mener, at vi alle har et ans-
Echelon. var for dette. Han siger: ”Det skal vi alle sammen! Det er i høj grad
I 2006 sendte han i over 671 dage i træk en skriftlig anmodning om menneskers eget ansvar at være opmærksom på, at de overvåges.
et interview med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, Borgerne har mulighed for at vælge de politikere og regeringer,
efter at statsministeren havde blacklistet ham. Folketingets ombuds- der kan tage handling til at regulere overvågning, og borgerne har
mand kritiserede dette, og Anders Fogh Rasmussen endte med at mulighed for at lade være med at købe ind hos eller bruge virksom-
stille op til et 45 min. interview med Bo Elkjær. heder, der krænker vores grundlæggende frihedsrettigheder - altså
retten til privatliv, til ikke at blive overvåget og til at kommunikere,
Grundlovsikrede rettigheder uden at andre glor med over skulderen.”
Vi har som borgere i Danmark via grundloven ret til at være fri for
overvågning af vores personlige sager. Det problematiske ved, at Facebook holder øje med dig!
myndighederne bruger overvågning, er, når det foregår i strid mod Facebook overvåger alle sine brugere, som andre firmaer også gør.
reglerne. Bo Elkjær forklarer: ”Samtidig har vi som borgere også De gør det, fordi de ved, der er penge i det ved at sælge det videre
ret til IKKE at blive overvåget. I Grundloven er det defineret som til andre firmaer og reklamebureauer: ”Facebook har en omfat-
privatlivets fred. Derfor skal overvågning ske i respekt for samfun- tende overvågning af, hvad de mange millioner brugere foretager
dets love og regler. Det problematiske er, når overvågning sker i sig. Det gør Facebook, fordi der er penge i det. Ved at overvåge
strid med reglerne.” brugerne kan du spore, hvad de interesserer sig for, og fx placere
reklamer, der matcher brugerne. Samtidig kan du bygge enorme
Overvågning er overordnet okay! databaser over folks adfærd og sælge til andre virksomheder. Denne
Bo Elkjær mener også, at det overordnet er okay at overvåge, og at overvågning er dybt problematisk, da den igen er uden for kontrol,
det kan forhindre skadelig aktivitet. ”Overordnet ja. Samfundet har og disse data flyttes ud af Danmark og sælges på det åbne marked.”
brug for at kunne overvåge visse former for aktivitet for præventivt
at kunne forhindre skadelig virksomhed. Der foregår overvågning i Hemmelighederne skal ud
mange sammenhænge. Bl.a. kameraovervågning ved banker, butik- Bo Elkjær mener, at overvågning skal gøres mindre hemme-
ker osv.” lighedsfuldt, og det er både en politisk og en samfundsbeslutning:
”Afgjort. Det er en samfundsopgave - og en politisk opgave - at
At skjule sig helt er umuligt nedbryde hemmeligholdelsen omkring overvågning. Det gælder
At gardere sig fuldstændigt er umuligt i Danmark, forklarer Bo både den overvågning, der udføres af efterretningstjenester og re-
Elkjær. Det kan ikke lade sig gøre, selvom du fravælger elektroni- geringer.”
3

5. 2. klasses
ballademager
af Jonatan Balladone
Da jeg gik i 2. klasse var mig Yannick i SFO sammen. Klokken var
lidt hen ad eftermiddagen, og vi havde intet at lave …
Vi finder en efterlysning af en bamse. Den er tegnet flot i hånden
med farver. Vi river den ned fra døren, hvor den hænger. Vi løber
hen til en håndvask tæt på indgangen til lærerværelset, og vi stopper
afløbet til med efterlysningen. Vi tænder for vandhanerne og løber (privatfoto)
væk.
Et kvarter, måske en halv time, senere kommer svenske-Anders og
spørger os med sin letgenkendelige svenske accent: ”Har I set, hvad Vidste du at?
der er sket ude ved vasken? Kender I noget til det?” Vi svarer at, at vi
ikke har set noget som helst. Han kunne sikkert se på os, at vi stod Der findes over 6 milliarder mobiltelefoner verden
og løj ham lige op i fjæset. Mig og Yannick vidste godt, vi var på den. over. Det svarer til omkring 87% af verdens be-
Han havde sikkert luret os. folkning!
Næste dag bliver vi kaldt ind på SFO-kontoret. Svenske-Anders vil
gerne vise os en video. Vi ser en video af os selv. Vi løber grinende Echelon er det spørste spion-netværk i verden. Det
rundt ved vasken og tilstopper den. Han kigger på os. Mig og Yan- består af masser af satelitter, som menes at opfange
nick har det ikke godt. ”Der hænger et videokamera ude foran op til 3 milliarder E-mails, SMS’er og telefonopkald
læreværelset. Det filmede det hele.” verden over. Echelon styres af USA, Storbritanien,
Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med videoovervågning. Canada, Australien og New Zealand.
Noget, jeg husker meget tydeligt, og jeg vil vædde med, at Yannick
også stadig kan genkalde sig hele episoden. Det skydes på, at der i verden er 1,1 milliarder com-
Hvad er min holdning til overvågning? Der kan stilles rigtige gode putere, og at det tal vil stige til 2,0 milliarder i 2016.
argumenter op på hver side, og så alligevel kan de skydes ned med
nogen fra den anden og omvendt. Det er faktisk en svær debat at I London er der samlet 422.000 overvågningkameraer,
vælge side i, synes jeg. På den ene side kan man forsvare overvågnin- som dækker det meste af det centrale London
gen af borgere, ved at sige, at det kan forebygge og bekæmpe terror
og røverier. I Danmark har vi omkring 350.000 overvågningskam-
Men hvad så med vores privatliv? Skal jeg ikke have ret til at kunne eraer, og 50.000 nye kommer mere op hvert år.
kommunikere med nogen uden, at staten skal kunne læse om det?
Hvad med forkert udnyttelse af denne magt. Hvad hvis den bruges
af de forkerte og til formål, som ikke er lovlige? Aflytning af politiske
modstandere kan det også bruges til, og det er bestemt ulovligt!
På den anden side er måske lidt betryggende at vide, at der nogen,
der holder øje med landet.
Jeg tror, at overvågningen kan have sin fordele, hvis den bruges ko-
rrekt, med de rigtige intentioner og hvis dem, der overvåger, bliver
overvåget. Det skal forstås sådan, at hvis PET og FET fremover, efter
min mening, skal have lov at overvåge, skal det ske under større kon-
trol, end det gør i dag. For hvis de udfører aflytninger af folk, som de
ikke har dommerkendelse til, så bryder de basale privatlivsregler og
love. Overvågning må godt finde sted, det skal bare foregå under de
rigtige forhold og overholde de love, som det er underlagt.
4

6. je, om gevinsten ved forbrydelsen er stor nok i forhold til chancen
for at blive taget. Og dette er ofte hærværk, røverier, biltyveri og
tryg eller utryg i lignende.
byerne
Ligeglade
I forhold til terrorbekæmpelse gør det samme sig gældende som ved
voldskriminalitet. Da terroristerne ofte er selvmordsterrorister, er
Af Jonatan Balladone det ligegyldigt, om deres identitet senere kan spores gennem kam-
eraovervågning og ansigtsgenkendelse. Deres mål er terrorhandlin-
Boligblokke bliver overvåget med videokameraer, det samme gen, og når den er udført, er alt andet ligegyldigt. Dette kunne ses
gør gågader, butikker og nu også mange privatboliger. Hvorfor i forhold til terrorhandlingen i Londons undergrund, hvor man så
vælger vi danskere at sætte flere og flere overvågningskameraer helt almindelige unge mænd med rygsække, der viste sig at være
op? Hvorfor overvåger vi vores gader og stræder? selvmordsbombere. Ingen ville have kunnet se det på dem.
Mere overvågning, ja tak! Kan man sætte folk i kasser?
Vi har snakket med Lektor Peter Lauritsen fra Informations- og me- Så kommer problemet også omkring diskrimination ... Skal vi så
dievidenskab, Aarhus Universitetet, om hvad det kan skyldes. Peter sortere folk i grupper og tænke, at der er større chance for, at Mo-
Lauritsen forsker blandt andet i overvågning og har skrevet bogen hammed fra Gellerupparken er terrorist end Jesper fra Tranbjerg?
’Big Brother 2.0’ om Danmark som et overvågningssamfund. Det sidste vellykket terrorangreb, som skete i Norden, var Anders
Peter Lauritsen fortæller først, at danskere er glade for overvågn- Breivik. Breivik opbyggede et had til muslimer efter nogle episoder
ing, og at de ligefrem beder om mere: ”Danskerne er ret glade for i hans teenageår. Så kan og skal vi generalisere ’en terrorist’ og på
overvågning - og hvis man skal tro undersøgelserne, så vil de gerne den måde stoppe dem ved hjælp af overvågning?
have mere af den”.
Mange turde ikke gå ned i kælderen
I Toveshøj i Brabrand ved Aarhus, som er en del af Gellerup-om-
rådet, oplever man hærværk, der i 2011 kostede boligselskaberne
1,3 millioner kroner. Og ved at opsætte videoovervågning, er dette
tal faldet markant. Et sted var en gruppe bestemte opgange særligt
plaget, men efter kameraer blev opsat, er hærværket helt holdt
op. Formanden for Toveshøj Anett S. Christiansen fortæller bege-
jstret: “Mange var bange for at komme ned i kælderen, og der var
hærværk for over 50.000 kr. Efter at vi fik videoovervågning i janu-
ar i år, er hærværket stoppet”.
Positivt effekt
Rundt om i landet hører om man opsætning af overvågning, hvor
det har haft en positiv effekt. Flertallet mener, at det har fjernet
kriminaliteten eller i det mindste begrænset den. Beboer og studer-
ende fra Bispehaven i Aarhus V, Emma Lindström, synes, det virker
godt med overvågningen i opgangen. Før sad de unge og røg hash
i opgangen, og det er slut nu. John Hatting, formand for Kriminal-
forsøgsforeningen, udtaler: ”Overvågning virker på i beboerom-
råder og beboerforeninger, og man kan reducere hærværk.”
Peter Lauritsen mener dog, at pengene er givet bedre ud andre sted-
er: ”Hvis man vil bekæmpe alvorlig kriminalitet, så tror jeg, pen-
gene er bedst givet ud på andre måder, men det er ikke det samme,
som at overvågning aldrig kan bruges.”
Falsk tryghed?
Men er det bare falsk tryghed, som overvågningskameraerne lev-
erer? Hvis du går en tur i det centrale London på omkring 6 -7 km,
vil du blive filmet omkring 350 gange. I London har man afsat 1,8
milliarder kroner til mere end 600 projekter efter terrorangrebet på
offentlige transportmidler i 2005. Londons gader overvåges 24/7
af mennesker med blikket fæstnet til en masse computerskærme.
Alligevel lykkes det ikke at fjerne alt kriminaliteten fra gaderne, og
eksperter har vidst dette længe.
Har glemt hjernen der hjemme
Forklaringen lyder på, at de voldsmænd, der bliver fanget på
overvågningskameraer, begår kriminalitet, når de er påvirket af
stoffer eller alkohol. Den berusede eller ophidsede voldsmand
tænker ikke rationelt og derfor har det ingen forebyggende effekt
have på vold. Derimod vil den rationelt tænkende kriminel overve-
5

7. Tillid er godt, overvågning m. v. andet end i det omfang, en hemmeligholdelse er
nødvendig for en efterforskning.”
kontrol er bedre Ikke hverdagspraksis
Morten Rasmussen fortæller, at hvis der skal foregå aflytninger af
telefoner og af anden kommunikation er ikke noget, man gør i alle
sager. Der skal en meget høj strafferamme til, og der skal være tale
Vi har snakket med Morten Rasmussen, som er Senioranklager om alvorlig kriminalitet: ”Der er meget høje krav til, hvornår man
ved Østjyllands Politi. Han er overbevist om, at overvågning er må anvende telefonaflytninger, dataaflæsninger osv. Det skal dels
nødvendig i mange politisager. være alvorlig kriminalitet, og der skal være tale om meget høje
strafferammer.”
En nødvendighed
Som Senioranklager er Morten Rasmussen tæt inde på, hvordan
man retsforfølger folk i dag med den moderne teknologi. Han me-
ner, at der ikke er noget at frygte, hvis man har rent mel i posen,
og at der ikke er eksempler på, hvor politiet eller staten har brugt
overvågning, hvor det ikke har været legitimt: ”Min egen holdning
er, at overvågning er nødvendigt, og jeg kan ikke rigtigt se, at man,
hvis man har rent mel i posen, kan have noget imod overvågningen.
Der findes ingen eller meget få eksempler på, at magthaverne har
anvendt overvågning til formål, som ikke er legitime.”
Det er ikke Sovjetunionen
Han siger dog også, at der forskel på det, som det gamle Sovje-
tunionen gjorde, og det vi gør i vores retssamfund i dag: ”Det er
klart, at overvågning i et retssamfund som det danske adskiller sig
markant fra det overvågningssystem, man eksempelvis brugte i det
gamle Sovjetregime, hvor overvågningen også blev brugt som pres-
sion over for befolkningen.” (Foto: Jonatan Balladone)
Mere overvågning vil gavne
Øget overvågning i gader og i boligområder ville være en god ting
ifølge Morten Rasmussen, og han mener, at det ville øge sagers
opklaringsprocenter: ”Det er svært at besvare entydigt. Det er en
kendsgerning, at man i f. eks. Storbritannien anvender overvågning
i rigtigt mange sager, og derfor er opklaringsprocenten høj. Så i det
omfang, befolkningen kan acceptere en øget overvågning, så synes
jeg, at det er god ide.”
Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet
Han mener ikke, der er noget skjult omkring overvågning, og at der
ikke ligger hemmeligheder gemt, altså noget, som offentligheden
ikke hører om: ”Der er jo ikke nogen hemmeligheder omkring
Retsplejeloven kapitel 71:
Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation
§ 780. Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at 1) aflytte telefonsamtaler eller an-
den tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning)
2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning)
3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt tele-
fon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning)
4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der
sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning)
5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og
6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).
Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme om-
fang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indholdet heraf.
§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foretages, såfremt
1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en
mistænkt,
2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover,
Stk. 5. Aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 2, og udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, kan kun foretages, når mistanken vedrører en
forbrydelse, som har medført eller som kan medføre fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier.
6