Empfohlen
Weitere ähnliche Inhalte
Mehr von Asta Broesby-Olsen
For ovenover alting
- 1. Asta Broesby-Olsen født Norstved 1944 • Elev Silkeborg 1964-68 • Bibliotekar Gladsaxe 1968-69 • Led.børnebibliotekar Egvad 1969-70 • do. Nordborg 1970-71 • Biblioteksleder Nordborg 1971 - 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 2. ..for ovenover alting…. eller Hvad solskin er for den sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde. Grundtvig 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 5. Trines stjerne Hvad er vigtigt Klart Relevant Mål Hvad gør vi så Hvorfor er det vigtigt Realistisk 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 6. Swot-stjernen • S = strengths styrker • W = weaknesses svagheder • 0 = opportunities muligheder • T = treaths trusler 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 7. Fortællingen om stjerneskibene ”De tog altid mere med sig end de kom med …for sådan er det med viden, at selv om man giver den til andre, mister man den ikke selv.” Jon Bing: Mizt Genfærdenes planet (Alexandria III) 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 8. IFLAS ledestjerne Libraries for Lifelong Literacy 2003-2005 ”Vi har for længe koncentreret os om at katalogisere viden i stedet for at kommunikere med mennesker. Et paradigmeskifte er nødvendigt.” Kay Raseroka IFLAs præsident 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 9. Museets ledestjerne anno 2003 ”Museets vision er at berige og bevæge mennesket gennem kunsten” Statens Museum for Kunst ”Typisk, at mennesket er i centrum – for 30 år siden ville det have været kunsten” Allis Helleland, direktør for Statens Museum for Kunst 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 10. Bibliotekets ledestjerne ”Et fysisk sted med netværksadgang til interne og eksterne vidensressourcer såvel som adgang til samlinger af andre informationsbærende medier, samt med mulighed for vejledning". UBIS, 1997 Mit forslag: ” Bibliotekets vision er at berige, udvikle og bevæge mennesket gennem vidensressourcerne i de fysiske og virtuelle værksteder og samlinger.” 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 11. Folkeoplysningens stjerne ” Hvad der vil have levende virkning, maa ogsaa virke lyslevende, og hvad der skal have Afkom, maa virkelig forplante sig; hvad der skal gennemstrømme et Menneskes Aarer, maa komme til ham som en Kilde og ej som vindtør Sværte paa Papir. ” N.F.S. Grundtvig 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 12. Min ledestjerne ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.” Søren Kierkegaard 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 13. Stjerne-eventyr ”Enhvers liv er et eventyr skrevet af Gud” H.C. Andersen eller Stjerne for --- et liv to handle with care! 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 14. Kommunikation • • • • • • Envejs – tovejs Direkte – indirekte Rum/tid Riffel/haglbøsse Få eller mange bits Password/koder 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 15. også på biblioteket? • • • • • • Visuel/ rumlig Kropslig/ kinestetisk Menneskevendt Indadvendt/ filosofisk Musisk/ rytmisk Verbal/ sproglig • Logisk/ matematisk 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 16. Biblioteket i netværkssamfundet fremme Oplysning Uddannelse Kulturel aktivitet 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 17. Viden / In-form-ation ”Information er ikke viden” ”Information er viden, der er blevet gjort til sprog” ”Menneskets opfattelsesevne er relationel. Den bygger relationer op mellem alle informationerne, mellem alle elementerne. Og det er dette utrolige spind af relationer inde i hovedet, som er det væsentlige ved begrebet viden.” Steen Larsen 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 18. Eksformation ” En stor mængde information er gennem produktion af eksformation* sammenfattet i en lille mængde information der overføres. Informationen har dybde, fordi der er lavet eksformation undervejs.” Tor Nørretranders *= bortkastning af information 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 19. Et godt spørgsmål ”Mit bibliotek kan ligge hvor som helst i verden. Fortæl mig, hvorfor jeg skal bruge dit.” Peter Hesseldahl 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 20. Postordrefirma? Brugerne har fået et nemt og effektivt værktøj til at skaffe sig ønskede titler Oven i købet skal de ikke mere bruge tid på at finde bøgerne på hylderne. De ligger klar til afhentning. 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 21. Serendipity! M.C.Escher = Evnen til at gøre nyttige opdagelser ved en tilfældighed "serendipitet … det at man, når man går årvågen gennem verden, får uventede informationer". 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 22. Undrer mig på… ”Forstyr mig vel” – eller den tilpasse forskel Gregory Bateson Kunsten er at give ”det lige ved siden af” Dominique Bouchet M.C.Escher 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 24. At strække op efter noget ”Vi har brug for altid at skulle strække op efter noget for at udvikle os som levende mennesker” Peter Bastian 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 25. Aldrig mere lave noget alene sagt på Biblioteksledermødet 2003 • Hvem vil vi samarbejde med? • Hvorfor? • Hvad får vi for det? • Hvem vil samarbejde med os? • Hvorfor? • Hvad får de for det? 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 26. Synergi! – Synlighed? • Med lånerne? Undervisning?/ Samproduktion? • Med frivillige? Hvilke opgaver? ”opvasken”/specialet? • Med institutioner/foreninger? Hvilken interesse? Opgaveløsning/markedsføring? • Med biblioteker? Lige børn leger bedst? eller? Er der penge i det? • Med erhvervslivet? Guldgravning? Eller Udsalg af arvegodset? 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 27. Per aspara ad astra Fortæl mig historien om dit biblioteksskib 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
- 28. Game over Do you want to Quit? Try again? 10/27/13 Asta Broesby-Olsen Nordborg Kom
Hinweis der Redaktion
- Solen er forudsætningen for livet her på Jorden og en afgørende faktor i mange sammenhænge - fx som den motor, der skaber og driver vores klima. Solens vigtige rolle er tydeligt afspejlet i den centrale placering, den har haft og stadig har i de fleste kulturer. Da Solen er den nærmeste stjerne, har man lært meget om stjerner i almindelighed ved at studere den. Hvert 11. år er Solen meget aktiv, hvilket udmønter sig i såvel imponerende nordlys som voldsomme 'solstorme', der ødelgger satellitter og afbryder radiokommunikation. www.tycho.dk Grundtvig: Men en saadan Oplysning, der ved at udstrække sig til hele Menneske-livet og opvise den dybe Sammenhæng mellem Enkelt-Mandens, Folkets, og hele Slægtens liv, udvikler en for alle selskabelige Forhold ønskelig Tankegang ... [Statsmæssig Oplysning, p.31]
- Solen set i ekstremt ultraviolet lys Billedet opdateres, hver gang SOHO-satellitten producerer et nyt. Det ultraviolette lys kommer fra den 1 mio. grader varme gas, der udgør Solens atmosfære koronaen. Den varme gas, der er fanget i det indviklede magnetfeltet omkring solpletgrupper ses som kraftigt lysende områder. www.tycho.dk
- http://www.forlaget94.dk/offad/offad3/projekt3/leavitts_diamant.rtf + http://www.forlaget94.dk/offad/offad3/projekt3/laering.rtf herfra: 1. Alle institutioner er åbne i forhold til og tilpasser sig deres omgivelser. Når det sker, vil en ændring i et af de nævnte elementer (strukturer, mål, teknologier eller medarbejdere) medføre ændringer i de øvrige elementer. Leavitt diskuterer ikke hvor hurtigt organisatoriske forandringer slår igennem. Derfor supplerer teorier om læring meget godt diskussionen om forandringer og hastigheden af disse forandringer. 2. Det er de uformelle strukturer, der har den største betydning for hvordan organisatoriske skift gennemføres. Reglers betydning for organisatoriske forandringer er også vigtige, men da vi ofte kun symbolsk retter vores adfærd mod regeloverholdelse, og da regler kun er vigtige adfærdsfaktorer, hvis der er effektive overvågningsmekanismer til at holde øje med vores adfærd, ja så regnes regeloverholdelse ikke for de stærkeste adfærdsmekanismer. Læring og forandringer i organisationer sker ifølge Leavitt grundlæggende bedst, når forandringer understøttes af en forandringsklar kultur. Kulturer og normer mv. er grundlaget for at forandringer gennemføres på relativ holdbar vis. Omvendt siger de rationelle teorier, at det ikke er virksomheden, men dens individer (ledere og medarbejdere), der træffer beslutninger. 1. Alle institutioner er åbne i forhold til og tilpasser sig deres omgivelser. Når det sker, vil en ændring i et af de nævnte elementer (strukturer, mål, teknologier eller medarbejdere) medføre ændringer i de øvrige elementer. Leavitt diskuterer ikke hvor hurtigt organisatoriske forandringer slår igennem. Derfor supplerer teorier om læring meget godt diskussionen om forandringer og hastigheden af disse forandringer. 2. Det er de uformelle strukturer, der har den største betydning for hvordan organisatoriske skift gennemføres. Reglers betydning for organisatoriske forandringer er også vigtige, men da vi ofte kun symbolsk retter vores adfærd mod regeloverholdelse, og da regler kun er vigtige adfærdsfaktorer, hvis der er effektive overvågningsmekanismer til at holde øje med vores adfærd, ja så regnes regeloverholdelse ikke for de stærkeste adfærdsmekanismer. Læring og forandringer i organisationer sker ifølge Leavitt grundlæggende bedst, når forandringer understøttes af en forandringsklar kultur. Kulturer og normer mv. er grundlaget for at forandringer gennemføres på relativ holdbar vis. Omvendt siger de rationelle teorier, at det ikke er virksomheden, men dens individer (ledere og medarbejdere), der træffer beslutninger.
- Ved først at spørge os selv, hvad der er vigtigt, hvorfor det er vigtigt og hvordan vi vil gøre, sikrer vi at der bliver opstillet mål, som udvikler arbejdspladsen og den enkelte. Dernæst spørger vi os selv om målene er klart beskrevet, om de er relevante og om de er realistiske. Især det sidste er afgørende for succeskriterierne. Trine Petersen, skoleleder; Havnbjerg Skole
- SWOT-analyse Strenghts-Weaknesses-Opportunities-Threats(Styrke- Svagheder-Muligheder-Trusler) En SWOT-analyse giver et overblik over en virksomheds status på et givet tidspunkt. Når du har vurderet og erkendt virksomhedens status har du større mulighed for at lave en strategi for virksomhedens fremtidige drift. SWOTen er opbygget, så den viser: Virksomhedens indre formåen (Styrke- Svagheder) Omgivelsernes indvirkning på virksomheden (Muligheder-Trusler) STYRKE - i virksomheden SVAGHEDER - i virksomheden Styrke er det firmaet er god til. Det er nogle karakteristika, der giver det en god slagkraft. Det kan f.eks. være: Personlige egenskaber, viden på kerneområder, familie, godt navn, lokaler, god økonomi, positiv bank, speciel organisering, samarbejdspartnere, virksomhedsideen, indtjening, omsætning, anderledes produktet/ydelse, nye produkter, ny teknologi, unik markedsføring....Svaghed er noget firmaet ikke har, gør dårligt i forhold til konkurrenterne eller en situation, der sætter den i en dårlig situation. Det kan f.eks. være: Personlige egenskaber, manglende viden på kærneområder, familie, belastet navn, skjulte lokaler, dårlig økonomi, skeptisk bank, speciel organisering, samarbejdspartnere, virksomhedsideen, indtjening, omsætning, anderledes produktet/ydelse, gamle produkter, forældet teknologi, manglende markedsføring.MULIGHEDER - i omgivelserne TRUSLER - i omgivelserne Mulighederne på markedet kan være mange eller få. Muligheder kan f.eks. skyldes: nye kunder, øget købekraft, øgede fødsler, udbygning af offentlige institutioner, nye trends, ny teknologi, døende konkurrenter, kapitaltilskud, timing, netværk, støtte/tilskud, leverandørfinanciering, kortere indtrængningstid, ny lovgivning, valutakrise i Asien...Trusler er faktorer fra omgivelserne der truer virksomhedens forretningsmuligheder. Det kan f.eks. være: kunder flytter/lukker, købekraft svækkes, få fødsler, byggestop, nye trends, ny teknologi, nye konkurrenter, timing, netværk smuldrer, støtte/tilskud, leverandørbetingelser, kortere tid til indtrængning, ny lovgivning, fly ind i World Trade Center... SWOT kan svare påSWOT`en skal være et værktøj, der gør dig i stand til at evaluere din virksomhed og drage konklusioner. De vigtigste spørgsmål, SWOT`en skal være med til at besvare er: Har virksomheden nogle kerneydelser, som man kan bygge en strategi omkring? Har virksomheden svagheder, der gør den meget sårbar - og er der tiltag der kan rette op på den? Hvilke muligheder på markedet kan virksomheden gøre brug af med den viden og de ressourcer den har i dag (muligheder uden ressourcer er blot en illusion) Hvilke eksterne trusler skal virksomheden tage sig i agt for? StrategiMuligheder og Trusler har indflydelse på hvor attraktiv en virksomhed er. Derfor skal en strategi bl.a. have flg. karakteristika: Være rettet mod de muligheder på markedet, der er godt forankret i virksomhedens styrke Virke som et forsvar mod trusler fra omgivelserne KerneydelsenForretningshemmeligheden bag al strategisk planlægning er at kunne sammenfatte virksomheden stærke sider inden for ledelse, ydelser/produkt, markedsføring, udvikling m.m. til kerneydelser, der styrker virksomhedens muligheder på markedet, dvs. konkurrenceevnen. Ved kerneydelse forstås noget som virksomheden gør specielt godt i forhold til konkurrenterne.Kerneydelser kan have forskellig fremtoning, f.eks.: Stor faglig dygtighed ved udførelse af ydelsen/produktet Ekspertise i at udfylde komplicerede fondsansøgninger Tillidsvækkende fremtoning i salgssituation Dybdeviden om sejlsport Meget udviklingsorienteret Meget præcis i formuleringsevne af salgsbreve Talent i at se forretningsmæssige åbninger Effektiv sælger Yderst udholdende En af tre personer, der kender til emnet Perfekt placering af lokale I besiddelse af stort netværk inden for produktområdet Ofte gemmer kerneydelsen sig bag personen der kan et håndværk, har ekspertise i udførelse af en aktivitet eller viden på et område. Den skyldes sjældent en fysisk genstand. Denne SWOT-analyse er udarbejdet af Mogens Thomsen, Center for VirksomhedsUdvikling, www.cvu.dk og taget fra bogen "Den dynamiske forretningsplan" SWOT-analyseStrenghts-Weaknesses-Opportunities-Threats(Styrke- Svagheder-Muligheder-Trusler) En SWOT-analyse giver et overblik over en virksomheds status på et givet tidspunkt. Når du har vurderet og erkendt virksomhedens status har du større mulighed for at lave en strategi for virksomhedens fremtidige drift. SWOTen er opbygget, så den viser: Virksomhedens indre formåen (Styrke- Svagheder) Omgivelsernes indvirkning på virksomheden (Muligheder-Trusler) STYRKE - i virksomheden SVAGHEDER - i virksomheden Styrke er det firmaet er god til. Det er nogle karakteristika, der giver det en god slagkraft. Det kan f.eks. være: Personlige egenskaber, viden på kerneområder, familie, godt navn, lokaler, god økonomi, positiv bank, speciel organisering, samarbejdspartnere, virksomhedsideen, indtjening, omsætning, anderledes produktet/ydelse, nye produkter, ny teknologi, unik markedsføring....Svaghed er noget firmaet ikke har, gør dårligt i forhold til konkurrenterne eller en situation, der sætter den i en dårlig situation. Det kan f.eks. være: Personlige egenskaber, manglende viden på kærneområder, familie, belastet navn, skjulte lokaler, dårlig økonomi, skeptisk bank, speciel organisering, samarbejdspartnere, virksomhedsideen, indtjening, omsætning, anderledes produktet/ydelse, gamle produkter, forældet teknologi, manglende markedsføring.MULIGHEDER - i omgivelserne TRUSLER - i omgivelserne Mulighederne på markedet kan være mange eller få. Muligheder kan f.eks. skyldes: nye kunder, øget købekraft, øgede fødsler, udbygning af offentlige institutioner, nye trends, ny teknologi, døende konkurrenter, kapitaltilskud, timing, netværk, støtte/tilskud, leverandørfinanciering, kortere indtrængningstid, ny lovgivning, valutakrise i Asien...Trusler er faktorer fra omgivelserne der truer virksomhedens forretningsmuligheder. Det kan f.eks. være: kunder flytter/lukker, købekraft svækkes, få fødsler, byggestop, nye trends, ny teknologi, nye konkurrenter, timing, netværk smuldrer, støtte/tilskud, leverandørbetingelser, kortere tid til indtrængning, ny lovgivning, fly ind i World Trade Center... SWOT kan svare påSWOT`en skal være et værktøj, der gør dig i stand til at evaluere din virksomhed og drage konklusioner. De vigtigste spørgsmål, SWOT`en skal være med til at besvare er: Har virksomheden nogle kerneydelser, som man kan bygge en strategi omkring? Har virksomheden svagheder, der gør den meget sårbar - og er der tiltag der kan rette op på den? Hvilke muligheder på markedet kan virksomheden gøre brug af med den viden og de ressourcer den har i dag (muligheder uden ressourcer er blot en illusion) Hvilke eksterne trusler skal virksomheden tage sig i agt for? StrategiMuligheder og Trusler har indflydelse på hvor attraktiv en virksomhed er. Derfor skal en strategi bl.a. have flg. karakteristika: Være rettet mod de muligheder på markedet, der er godt forankret i virksomhedens styrke Virke som et forsvar mod trusler fra omgivelserne KerneydelsenForretningshemmeligheden bag al strategisk planlægning er at kunne sammenfatte virksomheden stærke sider inden for ledelse, ydelser/produkt, markedsføring, udvikling m.m. til kerneydelser, der styrker virksomhedens muligheder på markedet, dvs. konkurrenceevnen. Ved kerneydelse forstås noget som virksomheden gør specielt godt i forhold til konkurrenterne.Kerneydelser kan have forskellig fremtoning, f.eks.: Stor faglig dygtighed ved udførelse af ydelsen/produktet Ekspertise i at udfylde komplicerede fondsansøgninger Tillidsvækkende fremtoning i salgssituation Dybdeviden om sejlsport Meget udviklingsorienteret Meget præcis i formuleringsevne af salgsbreve Talent i at se forretningsmæssige åbninger Effektiv sælger Yderst udholdende En af tre personer, der kender til emnet Perfekt placering af lokale I besiddelse af stort netværk inden for produktområdet Ofte gemmer kerneydelsen sig bag personen der kan et håndværk, har ekspertise i udførelse af en aktivitet eller viden på et område. Den skyldes sjældent en fysisk genstand. Denne SWOT-analyse er udarbejdet af Mogens Thomsen, Center for VirksomhedsUdvikling, www.cvu.dk og taget fra bogen "Den dynamiske forretningsplan"
- Manden, der samler på æresdoktorgrader Den norske professor i retsinformatik, Jon Bing, udnævnes som juridisk æresdoktor ved Københavns Universitet. Det er en spændende person og et mangefacetteret menneske, der ved årsfesten på Københavns Universitet får titlen juridisk æresdoktor. Egentlig kunne det være humanisterne, der havde gjort ham til deres æresdoktor, for Jon Bing er en meget produktiv skønlitterær forfatter. Bl.a. har han sammen med kollegaen Tor Åge Bringsværd skrevet og redigeret mange bøger inden for science fiction-genren, bl.a. en novelle med den forunderlige titel: Manden, der samlede på den 1. september. Verdensberømt guru Jon Bing får titlen for sit pionerarbejde inden for juraen. – Han er den store guru på området edb og jura og er samtidig en af de få nordiske jurister, der er verdensberømt inden for sit felt. Frem for nogen er det Jon Bing, der i Norden har oparbejdet og etableret retsinformatikken som forskningsfelt, siger Peter Blume og fortsætter: – Jon Bing har med sikkert blik identificeret og analyseret betydelige dele af de juridiske problemer, som informationsteknologien til stadighed giver anledning til. Mads Bryde Andersen fortæller, at Jon Bing er en af de mest alsidige, spændende og tiltalende personer, han kender. – Jon Bing udmærker sig ved at være igangsætteren, miljøskaberen og inspiratoren, siger Mads Bryde Andersen. Jon Bing har kombineret dyb teknisk indsigt med juridisk forståelse af forskellige formueretlige discipliner; ophavsret, køb, aftaleret, registerlovgivning m.v. Jon Bing er født i 1944. Blev i 1971 ansat ved det juridiske fakultet i Oslo, hvor han i 1981 medvirkede ved stiftelsen af Institutt for rettsinformatikk. I 1977 modtog han universitetets guldmedalje for bogen Legal Decisions and Information Systems, og i 1982 skrev han doktorafhandling med titlen: Rettslige kommunikationsprocesser. Jon Bing har skrevet et utal af videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter og er medlem af redaktionskomiteer for ca. 15 akademiske tidsskrifter. Den uhyre produktive nordmand har desuden skrevet en række romaner, novellesamlinger og skuespil for teater, radio og tv. Bing JonJon Bing er forfatter og jurist, født 30. april 1944 i Tønsberg. Professor i rettsinformatikk ved Universitetet i Oslo siden 1988. Han skrev doktoravhandling (1982) om rettslige kommunikasjonsprosesser. Bing har skrevet en rekke romaner, novellesamlinger og skuespill for teater, radio og fjernsyn innen science fiction, til dels sammen med Tor +ge Bringsværd. Har også oversatt og dramatisert utenlandsk litteratur og redigert flere skjønnlitterære antologier. Bing har siden 1993 vært leder av Norsk Kulturråd. Han har tidligere vært formann i Norsk Filmråd 1979-81, formann i Europarådets Commitee on Legal Data Processing 1981-82 og formann i Norsk kassettavgiftsfond 1983-85. Aftenposten Aften 4/1-1986, side 8 Alexandrias siste ferd Av Helge Andersen Med dette fjerde bindet om stjerneskipet avslutter Bing serien om bibliotekarenes reiser med viten og forstand til mennesker lysår fra hverandre. Det er blitt en science fictionserie av klasse. Dette er siste ferd med stjerneskipet Alexandria. Med flortynne seil fanges stjernelyset som driver det gjennom verdensrommet. Alexandria frakter bibliotekarer og viten mellom mennesker på planeter lysår fra hverandre. På sin ferd krysser det en planetlignende gjenstand som datamaskinene ombord finner så interessant at de stanser skipet og vekker noen av bibliotekarene fra deres nedkjølte dvale. I verdensrommet har de møtt Tanz, som viser seg å være så gammel at måleapparatene ikke kan registrere det. Et sus fra det store ursmellet da verdensrommet ble skapt. Planeten bærer en hemmelighet som kan være menneskehetens hemmelighet. Det er en slags Noas ark fra en tid og et univers før vårt. Det er så det svimler. Det indre av planeten er som et veldig romskip som har begynt å miste en del av sine funksjoner. Det eksisterer liv der, men det hele er i ferd med å dø. For å kommunisere med bibliotekarene skaper en vilje, som holder det hele i gang, hallusinasjoner fra noe arketypisk i menneskers symbolbruk. Her er en drage som vokter en skatt og som oppleves som virkelig, men som bare er projeksjon av fantasier. Slik fører Bing oss til en antydning av en løsning på gåten som fortaper seg i urmørket - hvem er vi og hvor kommer vi fra? Begynnelsen på boken kan virke noe treg. Det er mye om stjerneskipets funksjoner og de viktigste hovedpersonene. Når handlingen på Tanz kommer i gang, er det driv over fortellingen. Bing kan skape andre universer vi tror på fordi de er bygd på sin egen konsekvente logikk. De fire bøkene om bibliotekarene på stjerneskipet Alexandria er blitt en fin serie. Jon Bing: TANZ GÅTENES PLANET Damm Copyright Aftenposten A/S
- Den internationale biblioteksorganisation IFLA har fået ny præsident. Efter to år som præsident elect afløste Kay Raseroka franske Christine Deschamps på posten som præsident for IFLA på organisationens kongres - "World Library and Information Congress" - i Berlin, august 2003. Kay Raseroka er født i Kwazulu-Natal i Sydafrika, men bor i Botswana med sin familie. Hun har arbejdet i biblioteksverdenen i mere end 20 år og er p.t. direktør på Universitetsbiblioteket i Botswana.Kay Raseroka blev valgt ind i IFLAs "Standing Committee of the Section of Regional Activities - Africa" i 1987, og har siden været dybt engageret i organisationes arbejde, herunder som medlem af Executive Board siden 1997. Kay Raseroka er en vidende, varm og meget levende person, som nyder stor opbakning fra den danske biblioteksverden. Literacy = (dansk)? Gyldendals røde engels-dansk ordbog: det at kunne læse og skrive” (det modsatte af analfabetisme)
- http://www.smk.dk/smk.nsf/docs/6bddc9fd5182db1ec125698f004eac3d Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgalleri og hovedmuseum for billedkunst og har i henhold til museumsloven til opgave at indsamle, registrere, bevare, udforske og formidle den danske billedkunst og udenlandsk billedkunst, fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300.Museets samlinger består af næsten 9.000 malerier og skulpturer, ca. 300.000 kunstværker på papir samt flere end 2.600 gipsafstøbninger af figurer fra antikken, middelalderen og renæssancen. Hovedparten af museets ældre samling stammer fra de danske kongers kunstkamre.
- Fra artiklen: Grundtvig og Internettet af Peter Øhrstøm, 1996 http://www.hum.auc.dk/~poe/ARTIKLER/Grundtvig/grundtvig.html Herudover:http://grundtvigsiden.homepage.dk/
- Citatet er fra Søren Kierkegaard: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed(optrykt i Samlede værker. Bind 18, s. 96. Gyldendal, 1964) Her følger en længere version af citatet: § 2At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der.Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe; og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det af herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste, men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.
- Tekst til denne side: Storken flyver saa viden om/ Lille Hans Christian med Storken/ kom,/ Sattes i Stuen til/ Fa=er og Mo=er/ Det er saa sandt saa/ jeg det troer Lille Hans Christian/ saae Livets Dands/ Den træder Viisman[d]/ og Klods - Hans./ Susende, brusende/ gaaer den afsted,/ Yndelig er den naar Lykken er med. Sundhed, Tilfredshed/ og godt Humeur/ Det er den Skat/ Du dig ønske bør/ Saa er Du lykkelig/ saa er Du klog/ Her med slutter/ din Billedbog./ Hans Christian Ørsteds billedbog er udarbejdet 1869 af Mathilde Ørsted og H.C. Andersen. Billedbogen er erhvervet af Det Kongelige Bibliotek som del af grosserer H. Laage Petersens meget omfattende H.C. Andersen-samling, der ved ejerens død i 1949 blev doneret til biblioteket. Håndskriftet, der består af 52 blade (104 sider), måler 20 x 25 cm. Signatur: Laage Petersens samling, nr. 664 Transskriptionen af de mange ofte vanskeligt læselige vers og tekster af H.C. Andersen er udført af Kirsten Dreyer. Indledning: Ja, Meget har Faerfa’er tænkt og kjendt;/ En Talestræng har han om Jorden spændt,/ Og Landene bleve hinanden nær;/ Derom kan nu læses i Bogen her./ Mathilde har det i Billeder bragt,/ Og Andersen Ordene underlagt.
- Den slesvigske Samling på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. En oversigt over samlingens historie samt dens sprudlende nutid. Ikke mange ved, at der på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg findes en unik samling af bøger om Sønderjylland, med hovedvægt på sydslesvigske forhold. Samlingen er adskilt fra resten af biblioteket rent fysisk, men er også adskilt med hensyn til målgruppen. Den henvender sig nemlig ikke blot til "almindelige" folkebiblioteksbrugere", men også til forskere, idet samlingen indholdsmæssigt spænder fra bl.a. cykelkort over Sønderjylland til disputatser om Flensborgs handel i 1700tallet.
- http://www.mi.1go.dk/ Gardners 7 intelligenser Dette websted er ment som en portal, dedikeret til Howard Gardners teori om de mange intelligenser. http://www.net-t.dk/de7/ Her kan du udføre en test hvor du finder ud af, hvilke af disse intelligenser du er stærkest på. Du kan også lade din partner udfylde testen for dig. Mange psykologer har gennem de seneste år vendt deres opmærksomhed mod en stærkere differentiering af intelligensbegrebet, end der har været tradition for tidligere. Bl.a. behovet for en bedre indfaldsvinkel til forståelse af læring i en undervisningssituation har gjort, at mange inden for den pædagogiske verden har rettet blikket mod Gardners teori om de mange intelligenser. Gardner vakte i 1983 opsigt med sin bog "Frames of Mind", hvor han præsenterede et nyt syn på intelligens og kompetence. Hans udgangspunkt var et opgør med den traditionelle forestilling om en generel intelligens, der kan måles ved nogle simple prøver og udtrykkes i en intelligenskvotient. Disse prøver måler, ifølge Gardner, kun de dele af intelligensen, der handler om sprog og om logisk-matematisk ræsonnement. Når de har fået lov til at dominere vores kulturs intelligensbegreb, skyldes det mere skolens og arbejdsmarkedets værdinormer, end det afspejler menneskets faktiske intellektuelle indretning. Gardner har i sit arbejde indkredset mindst 7 intelligenser: lingvistisk intelligens/sproglig intelligens - at behandle tegn, ord og begreber musikalsk intelligens – at kende toner og mønstre i sammensatte melodier logisk-matematisk intelligens – at behandle tal og kombinationer spatial intelligens – forståelse af flader, afstande og rummelighed kropslig-kinæstetisk intelligens - forståelse af krop og bevægelse interpersonel intelligens – evnen til at tage hensyn til andre intrapersonel intelligens - evnen til at arbejde med egne følelser Gardner slår fast, at alle kan lære noget inden for alle intelligensområder, men der er naturligvis forskel på, hvor hurtigt det går, og hvor megen lyst man har til det. Normalt føler man sig tiltrukket af de udfoldelsesområder, som man har talent for. Gardner skelner mellem intelligensområder og fagområder. Et fagområde som f.eks. musik kræver af sin udøver ikke blot den musikalske intelligens, men f.eks. også den interpersonelle og den krops-kinæstetiske intelligens. Udøvelse af fagområder kræver flere former for intelligens, skønt en enkelt kan spille en meget væsentlig rolle.
- Fra netstedet: http://www.e.gov.dk/sitemod/design/layouts/default/index.asp?pid=70 På vej mod den digitale forvaltning - vision og strategi for den offentlige sektor Størstedelen af befolkningen er allerede aktive i et digitalt netværkssamfund, der griber ind i alle aspekter af samfundet. Danskerne er blandt de fremmeste i verden til at tage nye teknologiske muligheder i brug, målt på internetadgang, mobiltelefoni og computerudbredelse. I kraft af sin størrelse kan den offentlige sektor gøre det interessant for flere at bruge IT, sætte standarder, der skaber infrastrukturer for hele samfundet, og skabe nye markeder hvor Danmark kan markere sig. Den offentlige sektor kan dermed være med til at drive en udvikling, som er til gavn for hele samfundet. Den digitale forvaltning kan samtidig være med til at øge IT-kompetencerne bredt i befolkningen, for eksempel ved at gøre IT tilgængeligt på biblioteker, i rådhusets forhal med mere. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed § 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Stk. 2. Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed. Stk. 3. Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt.
- http://home4.inet.tele.dk/larsens/ Steen Larsen dr. pæd., ansat som lektor i psykologi ved Institut for Psykologi og Specialpædagogik ved fra 1980-2000 ved Danmarks Lærerhøjskole, men arbejder nu som freelance forfatter og foredragsholder. Har foruden kronikker og artikler i dagblade og internationale fagtidsskrifter skrevet en række bøger, f. eks. "Børns liv og læsning" (Gyldendal, 1982), "Den arbejdende hjerne" (Gyldendal 1983), "Analfabeterne og de skiftkloge" (Chr. Ejlers 1983), "Børnenes nye verden" (Gyldendal, 1984), "Du danske Barn" (Danmarks Radio, 1985) og disputatsen "Læsning og cerebral integration" (Gyldendal, 1989). Og på det sidste serien om den videnskabende skole. Den videnskabende skole DEN VIDENSKABENDE SKOLE er et forsøg på at beskrive grundlaget for en moderne folkeskole. En skole der sikrer, at vi ikke i informationssamfundet kommer til at stå med en generation af børn og unge, der har flere informationer end nogen tidligere generation i historien - samtidig med at de ingen viden har!Lyder det som en selvmodsigelse? Det gør det kun, hvis man tror, at det at give børn informationer er det samme som at give dem viden. Men sådan er det ikke, viden er ikke det samme som information.Derfor kan vi ikke længere bruge den traditionelle tankpasser-pædagogik, men må indstille os på en enzymisk pædagogik: I virkeligheden kan man nemlig ikke lære nogen noget - hvad man kan, er at medvirke til at indrette omstændighederne sådan, så nogen kan lære sig noget.
- Tor NørretrandersMærk VerdenEn beretning om bevidsthed Mærk Verden beretter om en række overraskende videnskabelige opdagelser, der anfægter vante forestillinger om bevidsthed, information og civilisation. I en stort anlagt fortælling bringes videnskaben i kontakt med erfaringer fra hverdagens verden. Forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders præsenterer en udfordrende sammentænkning af skelsættende nybrud i naturvidenskabens billede af verden og et tankevækkende bud på hvad det vil sige at være menneske. Indbunden 556 sider 3. udgave 2000Omslag: Austin GrandjeanFoto af Gunvor Jörgsholm/PressehusetISBN: 8700482129
- http://www.nynatur.dk/hesseldahl/ph.html Peter Hesseldahl. Født 1961 1982- 2003: selvlært freelance journalist, p.t. hovedsaglig tilknyttet dagbladet Politiken og Danmarks Radio. Siden feb. 2003 ansat som "technology specialist" i LEGO VisionLab. Flittig foredragsholder.
- Johs. Balslev i Danmarks biblioteker 2003:8 ”Der er ikke noget i vejen med bibliotek.dk, men der er noget i vejen med kun bibliotek.dk”
- http://www.biokemi.org/biozoom/1999_1/bz_0199c.htm Grundforskning: videnskab eller kunst? Jens Høiriis Nielsen, Forskningsleder, Hagedorn Research Institute Serendipity: Tilfældige opdagelser Den videnskabelige korrekthed tilsiger os at fremsætte en hypotese, som derefter søges afkræftet. Langt de fleste videnskabelige publikationer handler dog om bekræftelse af hypoteser. Det skyldes som regel, at hypotesen formuleres efter, at forsøgene er gjort, altså ved efterrationalisering. Historien viser nemlig, at de store spring i videnskaben, de såkaldte paradigmeskift, hvor etablerede teorier eller dogmer forkastes, ofte sker som følge af det, der på engelsk kaldes "serendipity", som betyder "evnen til at gøre nyttige opdagelser ved en tilfældighed". Ordet stammer fra et folkeeventyr om tre prinser fra Serendip, der er et gammelt navn for Ceylon, det nuværende Sri Lanka. Prinserne udmærkede sig ved hele tiden at opdage ting, som de ikke søgte efter, ved tilfældigheder og skarpsindighed. Eksempler på tilfældige opdagelser Royston M. Roberts, professor i kemi ved University of Texas i Austin, har samlet en lang række eksempler på opdagelser, der bygger på uheld eller tilfældighed, i en meget lærerig og anbefalelsesværdig bog "Serendipity: Accidental Discoveries in Science". Af klassiske opdagelser nævnes Arkimedes, som fandt metoden til at bestemme genstandes rumfang under badning i det offentlige badehus, og som udbrød det berømte "Heureka", "Jeg fandt det", og løb nøgen hjem fra badehuset. En anden klassiker er Newton, der ved at betragte det faldende æble, udledte tyngdeloven. Andre kendte eksempler er Sir Alexander Flemmings opdagelse af penicillin i en kontamineret Petriskål og Mehring og Minkowski’s opdagelse af en blodsukkersænkende faktor i pankreas, idet de under undersøgelsen af fordøjelsesprocessen bemærkede, at fluer blev tiltrukket af urin fra hunde, der havde fået fjernet pankreas. De fandt, at der var sukker i urinen. Dette førte senere til Banting og Best’s opdagelse af insulin. Bogen indeholder et utal af eksempler inden for fysik, kemi, medicin, astronomi og arkæologi, hvor tilfældigheder eller uheld har ført til epokegørende opdagelser og opfindelser. Det er også værd at nævne nogle eksempler på danskere, der har gjort betydningsfulde opdagelser, der ikke er med i bogen. Således blev Antabus til behandling af alkoholisme opdaget af de danske farmakologer Hald og Jacobsen. De var i gang med at undersøge ormemidler, men oplevede ved et cocktail-party, at de blev syge efter at have indtaget stoffet disulfiram. Det er nok heller ikke alle, der ved, hvorledes professor i biokemi ved Københavns Universitet Hans Klenow opdagede det for molekylærbiologer uundværlige "Klenow" enzym, som det kaldes verden over. Under præparationen af DNA polymerase skete det engang, at ekstraktet blev stillet i køleskabet over en weekend og derved blev degraderet. I stedet for at kassere den mislykkede præparation og starte forfra, gav Klenow sig til at analysere degradationsprodukterne. Det viste sig, at enzymet var blevet spaltet i to fragmenter, hvoraf det ene besad polymerase aktiviteten, mens det anden havde nuclease aktivitet. Kan man fremme tilfældige opdagelser? De talrige eksempler på utilsigtede opdagelser sket ved tilfældigheder eller uheld illusterer, hvorledes grundforskning adskiller sig fra målforskning. Målforskning er ofte rettet mod et bestemt resultat, typisk identifikation af et stof, der har en bestemt virkning. Denne strategi fører naturligvis ofte til opdagelsen af nye stoffer, men indebærer også, at man overser stoffer, der har andre virkninger end den tilsigtede. Det meste af den forskning, der foregår i industrien, og meget af den forskning som de forskningspolitiske programmer tilstræber, er målrettede mod nye produkter, som kan gavne eksportindustrien. Grundforskning betragtes stadig af mange som nytteløs. Men som det fremgår af de mange eksempler på tilfældige opdagelser, har disse ført til revolutionerende nye videnskabelige fremskridt, som også i høj grad har kunnet udnyttes i industrien. Problemet er, at man ikke kan planlægge sådanne tilfældige opdagelser. Men man kan fremme mulighederne for at tilfældighederne bliver opdaget, nemlig ved at udvikle en "prepared mind", som Roberts konkluderer i sin bog. Allerede i skolen må man sørge for at vedligeholde og stimulere den naturlige nysgerrighed, som alle børn møder op med, når de starter i skolen. På universitet må der lægges vægt på at fremme opmærksomheden på de uventede eller "forkerte" resultater. Tilfældige og utilsigtede begivenheder optræder hele tiden, men kun den "modtagelige ånd" vil forstå at omsætte dem til nye erkendelser. Men er det ikke de samme vilkår, som gælder for kunsten? Måske skulle grundforskningen lægges under kulturministeriet! http://www.afsnitp.dk/udefra/4/lenewissing.html Jeg var egentlig på sporet af flere korrespondentbidrag udefra, men de viste sig alle at føre direkte ind i ordet SERENDIPITY, som jeg nu ikke kan slippe ud af igen. Ordet findes vist ikke på dansk, men jeg har fået det forklaret som dét at lede efter noget, men finde noget andet og bedre end det, man egentlig ledte efter. Det slog mig, at der vist findes en særlig e-serendipity, som sørger for, at ens søgen på nettet konstant overbydes af langt mere interessante ting, som man slet ikke havde fantasi til at søge. Men for at få glæde af det, må man have noget at lede efter, eller i hvert fald lade som om man leder efter. På den anden side må man være varsom med at lede efter for vigtige ting. Det skal være noget, der kan tåle at blive erstattet af andre, bedre ting. Med risiko for at kortslutte nettet søgte jeg på serendipity og fandt 35.000 sider, bl.a. om Villa Serendipity (stakkels den der ikke kan finde sine briller der); Serendipity Books (det burde alle biblioteker hedde); Serendipity: Drugs, Music, Politics, Religion and More; Serendipity Bed and Breakfast (spændende!) og Dr. Serendipity (jeg ved ikke hvem, der tør konsultere ham) . http://ix.db.dk/lb/kronik.htm På engelsk findes der et ofte brugt ord for uventede informationsopdagelser: ‘serendipity’. Det er ikke særlig kendt på dansk, men man kan dog finde definitionen: "serendipitet … det at man, når man går årvågen gennem verden, får uventede informationer". Vi oplever serendipitet, når vi støder på noget interessant, som vi ikke bevidst har ledt efter - og måske ikke en gang ved, at vi har brug for, før vi støder på det! Serendipitet sker hyppigere, end vi nok forestiller os. Jeg vil hævde, at det er en forudsigelig konsekvens af, at vi færdes i en uforudsigelig verden! Eksemplerne er utallige: vi kan opleve serendipitet, når vi surfer rundt på verdensvævet eller får et skævt fund i en søgemaskine. Vi kan falde over avisartikler om nye fænomener, noget interessant på modsatte side af opslag i leksika, eller en spændende bog, når vi ‘græsser’ langs bogreoler. Det kan være ideer fra en kollega, vi ikke rigtig har snakket med før, eller et uventet møde med en bekendts bekendt på et fjernt rejsemål ("It’s a small world!"), osv.Ordet ‘serendipity’ blev skabt i 1754 af den engelske forfatter Horace Walpole ud fra det gamle persiske eventyr ‘The three princes of Serendip’ (= Sri Lanka), hvor prinserne, takket være deres held og skarpsindighed, altid gjorde opdagelser, som de ikke havde søgt efter. I 1900-tallet slog udtrykket igennem for alvor, da man ville beskrive, hvordan mange videnskabelige opdagelser sker serendipitetisk ved heldige slumptræf kombineret med stor årvågenhed, fx opdagelsen af røntgenstråler, penicillin mm.
- http://www.tarbensen.dk/jan/artikler/bateson.shtml http://hjem.get2net.dk/rasmussens/scriptorium/bateson.html Forskelle:— lyskurv (kun rødt ingen information)— 111111 eller 1001100100 (mellem et-tallerne er der ingen forskel) http://www.folkeuniversitetet.au.dk/EfteraaretsForKur/KommOgOrg.html 3549. Kommunikation som bevæger -ifølge Gregory BatesonDet mest stabile forhold i verden er forandring. Derfor er der behov for teori om, hvordan mennesker kan forene sammenhæng og bevægelse i deres relationer til hinanden og deres forhold til verden generelt. Både indenfor det offentlige og det private er der mange, der tager denne udfordring op i disse år ved at forene deres praksis med en systemisk tilgang, som er inspireret af Gregory Bateson.Bateson ophæver det skel mellem individ og omverden, som sociologi og psykologi ofte opererer med til gengæld for et endeløst system af forskelle, som relaterer sig til andre forskelle.Hans teori er baseret på studier inden for så forskellige felter som f.eks. biologi, datalogi, psykiatri, leg og kunst samt antropologi. Han mener, at alle felterne kan samles i en teori om kommunikation. Dvs. at alt, hvad vi ved noget om, er kommunikation. På den måde forandres både information og verden, når vi oplever en kommunikativ forandring. Mennesker kan således ændre deres kontekster ved at kommunikere forskelle, der gør forskel.Der gives en introduktion til grundlæggende begreber hos Bateson - som forskel, relation, kontekst samt rammesætning. På den baggrund diskuteres forholdet mellem kommunikation og bevægelse i og udenfor deltagernes egne arbejdsmæssige kontekster. http://www.create.dk/pbusch/create.nsf/0/62494cb931541466c12568e8002a0242/$FILE/Kommunikationsteori.doc
- René Magritte 1898-1967http://dubhe.free.fr/gpeint/magritte6.html
- v